Mariager kirke og sogn

Transkript

1 Mariager kirke og sogn 32. årg. nr. 1 December Januar - Februar 2010

2 Kristendom uden politik er som en sodavand uden brus! Nyhedsbreve Tilmeld dig nyhedsbrevene på hjemmesiden. Du kan både tilmelde dig koncertnyhedsbreve og højmessenyhedsbreve på Kirke og sogn kan stadig bruge en ekstra økonomisk håndsrækning Støttebidrag kan indbetales på kirkens konto i Sparekassen Kronjylland reg. nr konto nr eller sendes til sognepræst Knud Erik Lægsgaard, Fuglsangsgade 3, 9550 Mariager. Indholdsfortegnelse Kristendom uden politik - Knud Erik Lægsgaard Højskoleaftener Britt Lægsgaard Glædelig jul - Vibeke Guldberg Madsen Formiddagshøjskolen Mariagermenigheden på farten - Knud Erik Lægsgaard Nyt fra Birgittaforeningen - Helga Moos Iversen Orgelmusik og gravøl 7,8 % - Mikael Ustrup Gudstjenester og andre aktiviteter To salmer - Knud Erik Lægsgaard Klima, kirke og kirkeklokker - Lise Palstrøm Vintertid - og hvad deraf følger - Britt Lægsgaard Menighedsrådet arbejder - Peter Ulrich Toubøl Siden sidst og adresseliste Forsidebillede: Knud Erik Lægsgaard på prædikestolen Allehelgenssøndag Foto: Peter Ulrich Toubøl (put) Fotos: Peter Toubøl Hold venligst kajen lukket på det politiske område i din egenskab af præst. Det er særdeles usømmeligt at ville blande religion ind i politik. Danmark er et sekulært land. Religion har ingen praktisk betydning uden for kirkedøren! Og bør bestemt ikke have noget at sige! Sådan lød en mail til mig nogle dage før jul. Luk kajen Hold venligst kajen - joh, man havde da dannelse og sagde ikke hold kæft præst. - Men jeg skal da ellers love for, at han ikke rigtig har ret i det med det sekulære. Mindst en million mennesker går juleaften i kirke i vort land alene for at høre verdens største og mest forunderlige vandrehistorie. En historie så sælsom og skør, så den aldrig var blevet digtet, hvis ikke den havde været sand og timet. En historie, der har fået flere politiske konsekvenser end nogen andre historier i verden. Langt fra Tingbjerg kirke til Brorsons kirke En biskop udtalte, at der ikke var nogen forskel på kirken og et offentligt toilet. Menigheden i og omkring Brorson-kirken blev meget vrede og opfordrede til kirkegang i protest mod myndighedernes overgreb mod kirken og støtte for asylsøgerne, der havde søgt et helle derinde. 3 Det fik tidehvervsfundamentalister og politikere op af stolene: Det er sammenblanding af politik og kristendom! råbte de skingert. En præst blev chikaneret i Tingbjerg, så han måtte sygemeldes. De samme politikere, der havde skingret om sammenblanding af politik og religion opfordrede nu til at samles til protestgudstjeneste i Tingbjerg. - Men det var naturligvis ikke sammenblanding af politik og kristendom! Nogle mennesker mener, som f. eks. vor tidligere statsminister, at kristendom forurener politik, - andre mener, at politik forurener kristendom. Jeg mener, at kristendom altid vil have konsekvenser - også politiske - i det liv, vi lever med hinanden, ellers er den tandløs. Hold for Guds skyld Gud ude af vore forretninger Jeg talte for mange år siden med en meget rig forretningsmand. Han var dygtig.

3 Nogle sagde for dygtig. Der lå mange skæbner og konkurser i kølvandet på hans succesrige forretningsmetoder, der var benhårde. Han kom til mig, fordi han havde haft et mareridt, der vendte tilbage og tilbage gang efter gang. I drømmen kommer han ned i stuen, drikker sin morgenkaffe og tager sin sorte lædermappe for at gå på arbejde. Da han skal til at gå, kommer Jesus lyslevende og siger til ham: I dag vil jeg gå sammen med dig hele dagen og se på, hvad du laver. Først blev han overrasket og glad - siden vågnede han i mareridt. Tænk sig at have Ham gående ved siden af sig fra morgen til aften. Ham, der sagde: Sådan som du gør eller ikke gør over for de syge, de fattige, de fremmede - sådan gør du med mig. Det eneste, jeg kunne sige til den benhårde rystede forretningsmand, var: Det er kun syndere, der har behov for syndernes forladelse - den selvretfærdige har intet behov for det. Syng en salme - først! Store Claus troede også, at kristendom var noget, man kunne tage af og på, som man ville. Han kom gående med Lille Claus i sækken for at gå ned og drukne ham i åen. Da han kom forbi kirken, hørte han julesalmer og sagde: Jeg tror lige, jeg går ind og synger en salme først. Sækken er snøret, så jeg stiller sækken med alle mine onde forsætter her ved kirkedøren, synger en salme og tager den så på nakken igen, når jeg går. Det er sådan, vi gør - det er det, der gør, at vi har behov for tilgivelse, og det er det, vi må høre, at vi må gøre noget ved. For alle dem, der er angste i mørket - de syge, de fangne, de fattige og de fremmede - er jeres ansvar, siger Han, som er hovedpersonen ikke blot juleaften, men i vort liv og ved vor død - Ham, hvis fødsel vi fejrer juleaften. Verdens mest utrolige vandrehistorie Fra juleaften til julemorgen står året i stampe og venter, - - så bliver solen født igen, og dagene længes, - først sekunder, siden minutter og timer - - men netop på det tidspunkt, hvor det er mørkest, fortæller Gud selv, ikke et mareridt, men verdens mest utrolige vandrehistorie, og Hans ord skaber det, det nævner. Historien om den Gud, der elsker sin skabning så højt, så Han ville skabe sig selv som menneske, ja som et ganske lille magtesløst barn - født af fattige ugifte forældre, der var på flugt for en af verdens magtgale mænd. Ikke plads til dem i herberget Der var ikke plads til ham i herberget, men Gud havde timet sin historie godt. Han havde valgt det mørkeste tidspunkt for, at mennesker i angst og sorg og vrede og glæde kan føle, at her i alle afkroge af menneskelivet er Gud også. Han følger med os hele dagen, ikke kun i privaten - han valgte det ringest stillede barn, så ikke et eneste lille nyfødt barn lige fra kronprinsesse Marys baby til de hundredtusinder af pakistanske børn og afghanske børn og irakiske børn, der er flygtet op i de sneklædte bjerge efter jordskælvet, skal føle sig uden for Guds historie - historien, der bare skulle fortælle os, at fra da af blev det lysere for alle, sorte og gule, hvide og røde, skæve og lige, fordi Jesus, der selv havde været med ved skabelsen, lod sig føde på jorden for at skabe en direkte åbning mellem himmel og jord - og for at vise, at kærligheden kan overvinde frygten også for det fremmede og ukendte. En dementi af løgnen om Gud Han kom for at dementere løgnehistorier om Gud, historier om, at Gud bedst kunne lide en særlig slags mennesker, og at Gud står bag sygdom, død og krig. Og han døde for at vise os, at vel skal vi elske livet og lyset, men der er grænser for, hvor bange vi skal være for døden og mørket, for han har magt til og vilje til at skabe det hele og os alle igen, så vi kan holde jul med dem, vi elsker, og alle de andre i himmelby, - som Grundtvig siger det poetisk. En anden vandrehistorie Jeg hørte om en anden fødsel for nylig på Skejby. Måske en vandrehistorie. I venteværelset til fødegangen gik tre mænd, en fra Mariager, en fra Assens og en somalier omkring og trippede nervøst, da en jordmoder kom ind. - Alle tre fødsler er gået godt, sagde hun - det blev tre velskabte drenge, men der er sket noget forfærdeligt, - vi er kommet til at bytte om på drengene, så I bliver nødt til at trække lod om, hvem der skal vælge først. - Manden fra Mariager vandt lodtrækningen, og han tog straks det lille sorte og brunøjede drengebarn. Somalieren protesterede - Hvor kan du gøre det - du kan da tydeligt se, at det er min søn! sagde han. Ja, sagde manden fra Mariager, men tror du jeg vil risikere at få en dreng fra Assens - - Mirsad er både en af dem - og så fra Assens Det er det, man kalder omvendt diskrimination, og en sådan humor kunne det barn, der blev født julenat i Betlehem, selv have brugt, når han provokerende sagde til sine landsmænd, jøderne: Der er ingen forskel på rige og fattige, på slaver og frie, på mænd og kvinder, på sorte og hvide, på jøder og palæstinensere, på amerikanere og irakere, på dem fra Mariager og dem fra Assens, på Mirsad og Valentinas børn og vore børn - alle er de Guds elskede børn. Det var det, barnet i Betlehem skulle fortælle, og som mennesker dengang og nu stadig har svært ved at tro. Det er den samme humor, Gud har, når han lader sig føde i en stald, fordi der ikke var plads i herberget - i stedet for på Amalienborg. Det kristne julebudskab om Jesus fødsel i Betlehem handler ganske enkelt om, at Gud tabte sit hjerte til mennesket, til dig og mig og de andre. Guds tabte hjerte i verden hedder Jesus Kristus, en frelser for alle folkeslag. 4 5

4 Der er stadig ingen plads i herberget! Det er nu mere end 6 år siden for Mirsad og hans lille familie. De klarer sig godt, men lever i konstant angst. Mirsad trues stadig med jævne mellemrum med udvisning, og hver gang sættes hans helbred på ny på spil. At tænke sig, at der også er tilgivelse for den minister og de myndigheder, der har ansvaret for denne tortur! Det viser noget om Guds ufattelige kærlighed. I sangen til Kaltrina, Mirsads og Valentinas ældste datter, skrev jeg til slut om håbets stjerne: Kaltrina der tændes en stjerne engang i den mørke nat til håbet for alle der flygter på jord for fred på jorden, hvor barnet bor fra den der har budt dig til livet. Din mor og din far drog fra Serbiens land de søgte et fristed - et Samarkand de flygted i natten de flygted for fred på nøgne fødder fik intet med undtagen historiens vingesus en blodplettet saga en drømmerus. Og her skal vi ikke holde kajen lukket, det skal vi råbe op om på gader og stræder, for det gælder livet - ikke bare inden for, men også uden for kirkedøren. Hvis ikke kristendommen udmøntes i liv og politik og kun bliver til indvortes brug, bliver den som en sodavand uden brus. Glædelig jul! Knud Erik Lægsgaard Julekoncert Torsdag den 3. december kl Årets julekoncert er henlagt som afslutning på Open By Christmas i Mariager by. Kirkens Ad-hoc-kor synger 1 /2 time med christmas carols. Der er gratis adgang til koncerten. H øjskoleaftener Bemærk, at foredraget den 23. marts er flyttet til TORSDAG den 25. marts kl Tirsdag den 19. januar Sognepræst og forfatter Ole Juul Forfatteren Martin A. Hansen år Det er jo fuldstændig soleklart, at vi må have et foredrag om Martin A Hansen i anledning af hans 100 år! - Dette foredrag er dels en fortælling om en af det 20. århundredes mest betydelige og markante forfattere - og dels en oplæsning af nogle af de mest kendte og elskede noveller. Vi skal høre bl.a. fra Høstgildet og Agerhønen - og det hele sammenholdes i et forsøg på at skildre forfatterens syn på det kristne evangelium. Tirsdag den 9. februar Forfatter og anmelder Leif Hjernøe På fantasiens gåsevinger Et andet 100 års jubilæum fejres også i år - nemlig 100 året for tildelingen af nobelprisen til Selma Lagerlöf. Det handler selvfølgelig om Niels Holgersens vidunderlige rejse gennem Sverige - med udgangspunkt i den nye danske udgave af samme. - Om drengen, der på fantasiens gåsevinger og med et skarpt ørneblik tager sit lands kultur og geografi i nærmere øjesyn. Et højaktuelt lærestykke om at rejse i tid og rum. Torsdag den 25. marts NB! Flyttet fra 23. marts! Læge Ole Hartling Liv og død Ole Hartling fik i 2007 Rosenkjærprisen for sin foredragsrække om grænserne for, hvad mennesker kan håndtere, når det drejer sig om liv og død. - Denne aften står dilemmaerne - de moralske og de etiske - nærmest i kø, når Ole Hartling i en dynamisk blanding af fakta, filosofi og anekdoter skræller overfladen af alle de moderne teknologiske muligheder for at styre vores liv og død. På glædeligt gensyn! Britt Lægsgaard

5 Glædelig jul Der var krig. Romerne havde besat jødernes land. Det var vinter og nat. Hyrderne samledes rundt om det rødgyldne bål. Stjernerne glimted og lyste til overmål. Nordfra kom Josef af Davids velsignede slægt med kær sten Maria, hvis mave struttede kækt. De skulle skrives i mandtal i Betlehem by, havde for natten dog ikke blivende ly. Josef banked på port efter port, men fik Nej! Alt er besat. I bli r nødt til at gå jeres vej! Lige med ét fik Maria den første ve. Samtidig lod sig en strålende stjerne se. Luk os nu ind! sa Josef Min kone skal føde. Oppe fra himlen man hørte toner så sprøde. I kan få husly for natten i stalden blandt dyr, men jeg kan ikke ta del i det fødsels-postyr, svared den venligste blandt de adspurgte værter. Fint! sa Josef, vi får nok himlens hjælp til de ærter. Veerne kom nu med korter og kortere mellemrum. Scenen var sat til det hellige evangelium. Jordmor-engle kom flyv nde og hjalp med råd og med dåd. Pludselig hørtes et vræl, en guddommelig barnegråd. Først kom en glorie, så hoved, så krop. Jesus var født. Josef fik ham på armen op, svøbte ham, lagde ham ømt ved Marias bryst. Barnet var landet i tryghed på jordens kyst. Gud havde spændt fulgt sin søn på hans nedkomst til jord, inkarnationen af kærligheds skaberord. Jordmor-englene bryggede på Madam blå kaffe, den nybagte Gud-far ku styrke sig på. Himmel og jord stod i lysende ét, al sorg var i skjul. Alle ønsked hinanden glædelig jul! Vibeke Guldberg Madsen 9

6 FORMIDDAGSHØJSKOLEN Ekstra i Formiddagshøjskolen JULESTUE den 17. december - kl (som så i denne anledning bliver en eftermiddagshøjskole). Da der har vist sig at være en meget stor opbakning til formiddagshøjskolen i Mariager i dette efterår, så har man fra udvalgets side besluttet at lave en ekstraordinær JULESTUE - næsten som i gamle dage. Vi vil her forsøge os med alle former for julerier - julesange og salmer, en julehistorie, julegløgg og æbleskiver - og endda et julelotteri med fine præmier. Overskuddet fra dette julelotteri vil blive brugt til at hjælpe fattige ældre i Kirgistan, som har det meget svært (dette projekt vil vi komme mere ind på i formiddagshøjskolen senere). Vi håber at se jer alle til Julestuen den 17. december. Formiddagshøjskolen foråret 2010 Torsdagene den 7/1, 28/1, 4/2, 25/2, 11/3, 18/3, 8/4, 22/4 Alle dage kl Pris 40,- kr. inkl. kaffe, mad & frugt. Detaljeret program vil blive trykt og fremlagt i Sognegården, kirken, biblioteket m.v. Kontaktpersoner: Lene Lundsgaard, tlf , Jørgen Kruse, tlf , Bent Walbom, tlf (klik på knappen: aktiviteter og derefter formiddagshøjskole ) Mariagermenigheden på farten DR-gudstjeneste De fire DR-gudstjenester i november måned i Kolt kirke blev set af mellem 3 og 4 hundredetusinde danskere. Rigtig mange af disse har ringet og SMS et og mailet til mig for at takke for gudstjenesterne. Samstemmende har man glædet sig over, at gudstjenesterne har været rigtige gudstjenester og ikke poppede, og samstemmende har man rost musik og salmesang. Den ros bringer jeg videre til Mikael Ustrup og til menigheden fra Mariager. Tak for hjælpen! Knud Erik Lægsgaard 10 11

7 Nyt fra Birgittaforeningen På årsmødet den 5. oktober d.å. havde Birgittaforeningen inviteret forfatteren Jens Kristian Krarup fra Løgumkloster til at komme og fortælle om Den Danske Klosterrute, som han er ophavsmand til. Han fortalte her på en meget engageret og spændende måde om, hvordan han fik idéen til Klosterruten og hvorfor han - efter en henvendelse fra Birgittaforeningen - nu havde ændret ruten fra Viborg til Frederikshavn til at gå omkring Mariager p.g.a. Mariager Kirke og Birgittiner-klosterbygningen, som af Krarup betegnes som hørende til en af Danmarks store, historiske seværdigheder. Klosterruten vil, når den er færdigbeskrevet om nogle år, være en vandre- og pilgrimsrute på i alt ca km og gå gennem noget af Danmarks smukkeste natur, samtidig med at den forbinder ca. 40 af de steder på det danske landkort, hvor der blev bygget klostre i Middelalderen. Mellem klosterstederne går den fra kirke til kirke og endvidere ind omkring historiske kulturseværdigheder som f. eks. Fyrkat. Indtil nu er der udgivet to bind af guidebogserien Den Danske Klosterrute, som foreløbig beskriver strækningen gennem Sønderjylland til Ribe og ruten videre nordpå fra Ribe til Viborg. På et tidspunkt kan vi nu også se frem til en udgivelse, der beskriver en rute fra Viborg til Frederikshavn via Mariager. Med den måde, Krarup har grebet projektet an, appellerer Klosterruten ikke blot til vor tids pilgrimme, men også til naturelskeren og kulturturisten - og ved netop at lade klostre og kirker bestemme vej og mål, er Krarup med til at vise, hvordan det at gå pilgrimsvandring, som indbefatter langsomhed, stilhed og åndelig fordybelse, også vil kunne bringe ro i sjælen på nutidens fortravlede mennesker. I forbindelse med Krarups besøg i Mariager blev han bl.a. inviteret på byvandring af Bent Walbom fra Birgittaforeningen. 12 Jens Kristian Krarup og Bent Walbom. Han fik her fremvist kirken og klosterbygningen og udtrykte i den sammenhæng megen glæde over, at der med menighedsrådets køb af klosterbygningen nu var blevet skabt mulighed for at kunne gøre det gamle klosterområde tilgængeligt for kirke-, middelalderhistorie- og kulturinteresserede. Her ligger der dog en stor udfordring for byen som helhed med henblik på at forberede sig på at kunne byde såvel vor tids pilgrimme som andre interesserede velkomne. Man har således allerede planlagt ruten omkring Mariager i forbindelse med Den nordiske økumeniske vandring, som finder sted i juli 2010, ligesom flere nordjyske pilgrimsgrupper planlægger vandringer hertil i det kommende år. Birgittaforeningen / Helga Moos Iversen Måske får Maribo også en Birgittaforening Orgelmusik og gravøl 7,8 % Søndag den 3. januar 2010 kl ca. 20 timer før orgelbyggere fra Bruno Christensens orgelfirma går i gang med at pille orglet i Mariager ned, for senere at stille det op i Gamtofte kirke på Fyn - spiller kirkens organist gennem 14 år en sidste orgelkoncert på dette instrument. Hvor tiden dog løber Svend Auken levede og var kun få år forinden blevet væltet som formand for socialdemokratiet af Poul Nyrup Rasmussen, som nu var Danmarks statsminister. Kun 3 år tidligere hed statsministeren Poul Schlüter, men så var der noget med nogle tamiler - og væk var han. Dronningen har jo været dronning i 100 år, så det fortæller ikke noget om historiens forgængelighed, at hun også regerede det - dengang lidt mere humane - lille kongerige i denne periode. Dansk Folkeparti var året forinden blevet dannet på resterne af Fremskridtspartiets efter danmarkshistoriens mest pinligt underholdende partikongres. 13 En delegation fra Maribo Domsogn har været på opsøgende besøg i søsterbyen Mariager. Repræsentanter fra Mariager Menighedsråd samt Birgittaforeningens bestyrelse m.fl. tog imod delegationen og bespiste dem i Sognegården. I 2016 har Maribo Domkirke 600-års jubilæum. Det skal naturligvis fejres, og forberedelserne er så småt sat i sving. Derfor kom repræsentanter for Maribo Domsogn på besøg i søsterbyen Mariager, hvor de blandt andet var med Birgittaforeningens formand, Helga Moos, på en pilgrimsvandring i skoven omkring Mariager og fjorden. Formålet med turen var at hente inspiration til et festskrift i forbindelse med domkirkens 600-års jubilæum. Desuden drøftedes også muligheden for et fremtidigt samarbejde, som måske vil kunne munde ud i, at også Maribo stifter en Birgittaforening lig den, der er i Mariager, fortalte menighedsrådsformand Greta Dreier. Konkrete vidnesbyrd om, hvordan et fordums samarbejde byerne imellem har været praktiseret - eller om det i det hele taget har fundet sted - kan der kun gisnes om, men omvendt hersker der ingen tvivl om, at der i middelalderen stod så megen respekt om det første Birgittinerkloster i Danmark, at det medvirkede til, at der også blev skabt grundlag for at stifte et Birgittinerkloster i Mariager i Bjarne Riis var på tærsklen til at køre over stregen i Paris med rygsækken fuld af doping. en var ikke hver mands eje. Kun de, der betragtede sig selv som meget vigtige, ejede en mobiltelefon (de var meget klodsede, men kunne da ringe). Det var dengang børn lærte at tale før de lærte at sms e. Med andre ord: den var en helt anden og nu svunden tid. Midt i dette historiske vue skete der en anden historisk ting, som på ingen måde tiltrak sig større landsdækkende opmærksomhed. Første orgelkoncert Jeg spillede en orgelkoncert i Mariager kirke! I og for sig ikke nogen større begivenhed, men hvad der er småt for nogle, er jo som bekendt stort for andre. Det var den første orgelkoncert i denne store kirke, hvor jeg tre måneder forinden var blevet ansat som organist.

8 Koncertbudgettet i året 1996 var på 1000,- kr. Ikke meget, når man betænker, at en fedtet annonce i avisen koster 500 kr. og lovpligtig afgift til KODA ca. 400 kr. per koncert. Men det lykkedes ved snilde og list og gode venners hjælp at få stablet den første sommerkoncertrække på benene. Og den første i rækken af disse koncerter spillede jeg selv. Kuldechok og nervøsitet Jeg troede lidt naivt, at nu var jeg blevet organist i en stor kirke, og de store kirker, jeg tidligere havde færdedes i, havde et dejligt indeklima, så stort var chokket, da jeg skulle til at øve mig på denne første solo-orgelkoncert, og termometret viste 1 (læs: minus 1) en dag, jeg kørte til kirken for at forberede mig. Kirkens tidligere organist Bent Hovgaard havde godt nok lavet et sindrigt system af plastik, teltstænger og gaffa-tape, der med oparbejdelsen af al min koncentration kunne stilles an for at skærme mod det værste kuldechok. 14 Besværligheden ved at stille denne Storm P ske varmekonstruktion an, overgik dog langt den varmemæssige fordel, og oftest fandt jeg mig viklet ind i gaffa-tape. Da kom jeg til at holde af begravelser! Så var der lune i kirken de dage. Og der var begravelser (og varme) nok til at få øvet sig til denne min første koncert i Mariager. En slags åbning på et koncertaktivt liv i en ny stilling. En æra slutter Nu har jeg så siddet på orgelbænken i Mariager kirke og enten øvet eller spillet til tjenester eller koncerter sådan ca timer. Jeg garanterer, man kommer til at kende sit instrument meget godt i løbet af så mange timer. Man ved, hvad man har; man ved ikke, hvad man får. Plejer vi at sige. Det er nu ikke helt rigtigt. Vi ved godt, hvad vi får i stedet: Mariager får et instrument, der vil høre til blandt de ypperste i Skandinavien og om mange tusinde timer kender jeg som organist måske alle dette orgels små detaljer lige så godt, som jeg kender det nuværende orgels mangfoldigheder. Reprisekoncert Ved koncerten den 3. januar kl har jeg valgt at spille præcis de samme musikstykker, som blev spillet 2. juni Klokkeslættet er også det samme: kl Det er forrygende musik spændende fra fransk og tysk barok over fransk romantisk musik og helt moderne orgelmusik. Man skulle jo tro, at når man spillede musikstykker, som man tidligere har spillet, at det ville være let. Det er det ikke altid. Man ændrer mening om stykkerne, hvordan de skal lyde, fingersætninger osv. Man Julen 2009 bliver den sidste højtid, hvor kirkens Bruno Christensen-orgel fra 1971 lægger tangenter og lyd til salmesangen. Orglet vil da skønsmæssigt have lagt lyd til 6000 gudstjenester, vielser og begravelser i sin knap 40 årige virketid i Mariager Kirke. Næste jul spiller det julesalmer i Gamtofte kirke på Fyn. Aubertin-orglet, som det så ud i oktober Om kort tid vil det være klart til at spille til gudstjenester, vielser, begravelser og koncerter i Mariager kirke. kan jo vælge at se det positive i, at holdninger ændrer sig. Koncerten den 2. juni 1996 forandrer sig jo ikke, partituret forandrer sig heller ikke. Men organisten, der sidder på bænken, er blevet noget ældre. Måske også lidt mere moden. Det er derfor, jeg er musiker Sådan plejer musikere at sige, lige inden de drikker en kold øl efter en koncert. Efter denne koncert er det ikke kun den udøvende, der får en kølig øl, men alle tilhørere. Det bliver så gravøllen over dette orgels mangeårige virke, som lydgiver i Mariager kirke. Om kort tid begynder en ny og spændende orgelæra. Den dag, der drikkes gravøl over dette nye orgel, har jeg allerede været død i mange, mange år. 15 Da denne artikels skribent i 1996 første gang satte sine søgende ben i Danmarks mindste købstad, stiftede han bekendtskab med dyrlægesøen og dyrlægeporten, selv om han aldrig så skyggen af en dyrlæge. Nu om dage huser dyrlægens hus oste-kaj, som retteligen burde hedde øl-kaj efter skribentens mening. I hvert fald sælger han fremragende øl af mærket Hancock. Ved gravølskoncerten den 3. januar vil der blive serveret - ikke en hel for den indeholder mange procenter - men et glas Hancock gravøl for det gamle, men ikke udrangerede orgel. Af organist Mikael Ustrup

9 Gudstjenester Måned Dato Kl. Dag Evangelium Prædikant Andet NOV s. i advent Luk. 4,16-30 KEL Kirkekaffe DEC s. i advent Matt. 25,1-13 LP s. i advent Luk. 1,67-80 KEL s. i advent Johs. 3,25-36 KEL Juleaften Luk. 2,1-14 LP Juleaften Luk. 2,1-14 KEL Juleaften Luk. 2,1-14 KEL juledag Johs. 1,1-14 KEL Sct. Stefans dag Matt. 10,32-42 LP S. ml. jul og nytår Matt. 10,32-42 AB Nytårsaften KEL Champagne JAN H. 3 k. søndag Johs. 8,12-20 LP s. e. h. 3 k. Mark. 10,13-16 KEL I Sem kirke s. e. h. 3 k. Johs.4,5-26 KEL I V. Tørslev kirke Sidste s. e. h. 3 k. Johs.12,23-33 KEL I Hem kirke S. septuagesima Matt. 25,14-30 KEL Kirkekaffe FEB S. seksagesima Mark. 4,26-32 KEL Faslelavnssøndag Luk. 18,31-43 AB s. i fasten Luk. 22,24-32 KEL s. i fasten Mark. 9,14-29 LP Kirkekaffe KEL: Knud Erik Lægsgaard AB: Aksel Breinegaard LP: Lise Palstrøm Bemærk Den 10., 17. og 24. januar afgår der en bus fra Mariager kirke kl for de, der vil transporteres til nabokirken. Gudstjenesterne disse tre søndage er henlagt til nabokirkerne på grund af opbygning af orgelpulpituret i Mariager kirke. (Se mere på bagsiden). Kirkekaffe Alle er velkomne til en kop kaffe og en lidt snak i Klosterbygningen efter den sidste gudstjeneste i måneden. Kirkebil Ældre og gangbesværede kan henvende sig til præstegården, tlf Så vil vi sørge for transport til og fra gudstjenesten. Andre aktiviteter i kirke og sognegård DECEMBER Dag Dato Kl. Arrangement Sted Torsdag Julekoncert i forb. m.»open by Christmas«Kirken Onsdag Musikgudstjeneste for Sødisbakke Kirken Torsdag Julegudstjeneste for dagplejen Kirken Torsdag Formiddagshøjskole - julestue Sognegården Fredag Juleafslutning for Skrødstrup Efterskole Kirken Mandag Julegudstjeneste for efterskolerne Kirken Tirsdag Julegudstjeneste for Mariager skole Kirken JANUAR Søndag Afskedskoncert med det gamle orgel Kirken Torsdag Formiddagshøjskole Sognegården Tirsdag Højskoleaften - se program side 7 Sognegården Tirsdag Menighedsrådsmøde Sognegården Torsdag Formiddagshøjskole Sognegården FEBRUAR Torsdag Formiddagshøjskole Sognegården Tirsdag Højskoleaften - se program side 7 Sognegården Tirsdag Menighedsrådsmøde Sognegården Torsdag Formiddagshøjskole Sognegården Gudstjenester på Fjordvang Fredag d. 18. december Kl (Knud Erik Lægsgaard) Fredag d. 29. januar Kl (Knud Erik Lægsgaard) Fredag d. 26. februar Kl (Aksel Breinegaard) Indsamlinger På de fire adventssøndage samler vi ind til de dårligst stillede i sognet. Du kan også indbetale dit bidrag på kirkens konto i Sparekassen Kronjylland reg. nr. 9323, konto nr Ind under jul vil frivillige i sognet køre ud med julekurve med frugt, grønt og juleknas samt et kontant beløb til de familier, der trænger hårdest. Det sker i samarbejde med Frikirken i Mariager.

10 To salmer af Knud Erik Lægsgaard Lyset er kommet tilbage endnu forsigtigt så småt; grå er den stærkeste farve tøvende trodsigt lidt blåt. Gysende gråsprængte morgen Gud, lad dit under kun ske; lad os ta forskud på glæden, engledun gør du af sne. Det, som vil komme, er kommet, snart er det sangenes tid; fuglene rødmer i hjertet, skønt jorden endnu er hvid. Vinter er tid til at vente, vente på det som vi ved; vente på livet som er der, kommet fra oven herned. Livet er tid til at vente, vente på det som vi ved; vente på livet i lyset af Herrens påskebesked. Lyset er kommet tilbage, lyset der skinner på jord; menneskers skrålys i verden viser os Guds korridor. Smertende solsikker morgen skærende soleklar; alt er i brud, blade vil ud, alt står for skud, om jeg dog blot turde græde, tung er den spirende glæde. Smertende solsikker morgen skærende soleklar; blomst kommer op, fler følger trop, livet får krop, skaberen åbner sit hjerte, føder et forår med smerte. Smertende solsikker morgen skærende soleklar; liv går i svang, lærker i sang endnu en gang, synger om alt det der kommer, skaberens opsang til sommer. Smertende solsikker morgen skærende soleklar; død er i går, nu er det vår, salighedskår, tiden er blevet tilgivet, tilkendt er evighedslivet. Smertende solsikker morgen skærende soleklar; livet er dit, livet er mit helt kvit og frit, om jeg dog blot turde græde, tung er den spirende glæde. Se flere salmer i Salmeværkstedet på 18

11 Klima, kirke og kirkeklokker Hvem ringer klokkerne for? Et initiativ fra Kirkernes Verdensråd drejer sig om kirkernes gamle tradition for at ringe med klokken i nødstilfælde. Der er blevet ringet alarm ved stormflodskatastrofer, ved angreb, ved fare af den eller den anden slags. Opfordringen lyder nu til at ringe med klokkerne midt under klimatopmødet i København til december. På Fiji-øerne blæser man i konkylier, i Afrika slår man på trommer, tønder eller gasflasker, i Danmark ringer man med kirkeklokker. Afhængigt af traditionen for at kalde til bøn og gudstjeneste, såvel som at råbe alarm og advisere om ulykke, vil kir- ker over hele verden slå 350 slag for Skaberværket. På dansk initiativ opfordrer Kirkernes Verdensråd alle kirker til at ringe 350 slag med klokkerne søndag den 13. december kl. 15, sådan at der gennem hele døgnet konstant vil være en klokke et sted i verden, der er i gang med at ringe for at råbe alarm for klodens vé og vel. Tallet 350 er et afgørende tal inden for klimaforskning. Klimaforskerne advarer mod at CO 2 -niveauet i atmosfæren er steget til over 350 ppm (= enheder pr. million). Vi ligger lige nu på 387, så der er vitterligt behov for at kalde til alarm, håb og handling. Alarm Rapporterne fra FN s Klimapanel og deres prognoser om verdens tilstand er alarmerende. Særligt rammes de fattigste dele af verden, selv om man her har haft de mindste CO 2 -udledninger. Håb Den alarmerende situation gør, at vi som kristne ikke kan overhøre truslen. Vi må samles i kirken til bøn og håb for en verden, der er skabt og elsket af Gud for at give plads til vore bekymringer og mod til handling. Handling Det er behov for at se situationen i øjnene og for målrettet handling på alle niveauer. Vi beder for mod, vilje og evne til at træffe svære og afgørende valg både hos verdens forhandlere, lokale politikere, i alle kirker og hos den enkelte. Alarm, håb og handling vil også være baggrunden for 350 slag med Mariager kirkes klokke 3. søndag i advent. Grønne kirker i et grønt stift Århus Stift har grøn kirke som mål. I Mariager vil vi også gerne sætte det grønne på dagsordenen, så vi kan få debat og handling på tapetet, også i og omkring kirken. Men hvad vil det egentlig sige at være Grøn Kirke? Det dækker meget bredt over kirkens tiltag for bæredygtighed, hvor bæredygtighed kan forstås som det, at vi rydder op efter os. At vi tænker på, hvordan vi opvarmer kirke- og konfirmandstue, at vi tænker på, hvordan kirkekaffen produceres, hvor elektriciteten kommer fra, og i det hele taget at vi tænker på, hvordan vi er kirke på en klode, der sveder. Tankevækkende er det også, at ganske mange af de grønne initiativer samtidig kan vise sig at medvirke til store økonomiske besparelser i sognet. Menighedsrådet modtager gerne gode idéer til at blive grønnere! Lise Palstrøm Klimaklokkeringning for kloden Vi ringer med klokkerne i Mariager kirke 13. december kl Vi ringer for vore børn og børnebørn - og også lidt for os selv. Vi ringer 350 klokkeslag. Hvorfor 350? Atmosfæren har en tålegrænse for drivhusgasser såsom CO 2, og den skal respekteres, medmindre klimaet skal løbe løbsk. Den grænse går (som nævnt i Lene Palstrøms artikel hosstående) ved 350 ppm ( parts pr. million = antal molekyler pr. million). I førindustriel tid lå ppm-tallet langt under 350. I dag er det 387. Det tal skal ganske enkelt ned på 350, hvis truslen skal afværges. Derfor har tallet 350 en oplagt symbolsk betydning som antallet af klokkeslag i den kirkelige markering af klimahåb, som kirkerne opfordres til at gennemføre. Menighedsrådet deltager i ringningen, der med en times forskydning gennemføres over hele jorden i alle kristne kirker. Mens klokkeringningen lyder, tænder menigheden 350 lys i kirken, og dernæst holder vi en kort liturgisk andagt med sang, musik og tekstlæsning. Knud Erik Lægsgaard +Gudstjenester Alle højmesser vil fremover være +gudstjenester. Vi står op under salmerne, så synger man bedre, - og sidder ned under læsningerne og prædikenen, så hører man bedre i højttalerne. De, der har vanskeligt ved at stå op under salmerne, bliver naturligvis siddende. Se i øvrigt de sorte gudstjenestemanualer, der ligger på bænkene i kirken. K. E. Lægsgaard 20 21

12 Vintertid og hvad deraf følger - Det er vintertid, men dagen længes, fugle små på krummebrættet trænges - spurve, finker, stære, tavse solsorthære vil i mindet sommersangen bære. (KEL) Ovenstående digt, som er taget ud af en sang skrevet for mange år siden, handler jo netop om vintertid - men det er den vintertid, hvor dagen igen begynder at længes - altså efter vintersolhverv, og det er jo just ikke der, vi er nu, og det er netop det hårde vilkår - i hvert fald for mig! Det er måske stærke ord at bruge - men jeg hader, når vi skifter fra sommertid til vintertid! Det er først og fremmest, fordi det er mørkt, når jeg kommer hjem fra arbejde - og lige om lidt er det også mørkt, når jeg kører på arbejde (og så er det da helt galt) - - og så fordi jeg snart skal samle mine mange blomster ind, så frosten ikke ødelægger dem - - Jeg synes, jeg går glip af så meget, når jeg ikke ser det sidste af skovens skønhed i dette vidunderlige efterår (i skrivende stund skriver vi 29. oktober) - måske når jeg at se lidt i den kommende weekend, men måske er det hele blæst væk. - De vidunderlige flammende blade på vinteregen i bunden af skovhaven - de lyse, lyse gule birkeblade - de meget grønne blade iblandet gyldent på hægen - og de blade, der har næsten alle nuancer på bøgen. - I min skovhave står også de smukkeste hortensia med støvet mariablåt flor - og det hvad enten det stormer eller regner - de står der, næsten uforanderlige i forhold til i sommer, hvor de lyste så blåt, som kun blåt kan lyse - blot har de nu fået alderens vægtige skønhed. - Ved siden af står en syrisk rose i udsprungne auber- Fotos: Peter Toubøl ginefarver, mens den mere profane Sct. Hansurt forsøger at overstråle den i farver - og det lykkes næsten! Mit figentræ har båret rigeligt i år, men det er på en eller anden måde næsten gået i selvsving - der sidder ca. 50 halvstore grønne figner, som aldrig modner, men som går til i vinterens løb - det er da ressourcespild! Overflod af - ja næsten alt - bare ikke svampe! I øjeblikket går jeg og plukker hindbær! Jeg fik sidste år foræret nogle sene hindbær - de kaldes vist autumn bliss - og på grund af tørken gik de simpelt hen ud, så jeg regnede faktisk ikke med mere. I foråret skød de så fra bunden- og jeg glemte dem længe, indtil jeg pludselig så, at de var ved at danne bær - og jeg skal da love for, her er overflod! Jeg plukker nogle store håndfulde hver tredje dag - og de er lækre oven på morgenfrugten - om end de ikke har den sødme, som mine sædvanlige skovhindbær har, men det er jo spændende at gå og plukke bær på denne tid af året. Nu bliver jeg altid nysgerrig, når noget er anderledes, og jeg læste derfor om denne type hindbær, at de kun bærer bær på de skud, der vokser frem samme sommer - og det er derfor, de modner meget senere - men det er da specielt, at de overhovedet modner - - At det har været et bær- og i øvrigt et frugtår uden mage, ja, det ved jo enhver. Vi har plukket så mange æbler i vores skovhave, at vi foreløbig har lavet 400 liter rå æblesaft på vores dertil indkøbte frugtpresser, og vi har stadig ti kasser æbler stående med Aroma, Filippa, Lobo og Ingrid Marie - og vi mangler endnu at plukke Belle de Boskoop, Husmoderæbler (en skøn sort, der kan holde helt frem til april måned, og som skal plukkes meget sent og gemmes længe) samt æblerne fra alle de gamle træer, der har stået her i mange år, men som nu, hvor de har fået lys og luft, har fået en ny frugtbarhed, der giver masser af sure madæbler, men som smager skønt i presset stand. - Vi kan forsyne os selv og familien med saft det ganske år - og økologisk - det er det! Så vidt frugtoverfloden - og det er jo skønt - men vores kønne svampeglas står aldeles tomme! - Aldrig har jeg oplevet, at der var så få svampe - et eller andet må være gået galt i henseende til varme og væde - de må være kom

13 met i gal rækkefølge, for der er ingen svampe!! - Først søgte vi jo den berømmelige blomkålssvamp, som er ret sjælden, men som vi ofte finder en del af, fordi vi kender de rigtige steder - - Vi fandt to små forkølede eksemplarer - og aldrig flere. Så kiggede vi efter tragtkantareller - to håndfulde var, hvad der kunne blive, men så kunne vi da glæde os til Karl Johannerne og de andre rørhatte. Troede vi! - men nej her er heller ingen fundet, og de få eksemplarer der var, var ormstukne eller rådne - ØV, hvad skal vi nu komme i kød og salat, som giver smag, det er virkelig ærgerligt - og jeg har givet rundhåndet af de tørrede fra sidste år, fordi jeg jo vidste, at jeg fik nye i år De store dyr vender tilbage Jeg har jo i en del år i disse spalter både lovprist og bekymret mig om naturens nye foranderlighed - at alt var så ekstremt, og at der sjældent bare var almindeligt vejrlig. (Se foto af lynramt træ). Jeg har vist oven i købet somme tider jamret mig over naturens deroute - og ikke altid uden grund. For nylig læste jeg så en artikel med overskriften De store dyr vender tilbage - og det var både en spændende og positiv beretning - der i øvrigt understøttede mine egne iagttagelser de seneste år. - Jeg observerede f.eks. krondyrfod og ekskrementer i Skrødstupskoven efter den store storm i og vi har siden jævnligt set det, men aldrig før den tid. Vi har set - og hørt - et stigende antal ravne i Alstup krat - havørne i Vildmosen (sidste år opfostrede 21 havørnepar 29 unger) - og en enkelt havørn ved Mariager fjord. Nogle biologer mener, at der i løbet af de næste år vil være omkring 50 havørne, men også kongeørnen er i fremmarch, her er pt tre ynglepar i landet. Også andre store fugle vækker opsigt. - De fantastiske traner er observeret helt ned til vore kanter - og nogen har oven i købet hørt de store fugle trompetere lydeligt hen over landet (DET har jeg til gode!) Hele denne udvikling er jo selvfølgelig et resultat af en bevidst ændring af jagtpolitik, fredning, etablering af reservater - og en forholdsvis bred accept af, at de store dyr æder afgrøderne (der er jo også nok at tage af!) - og det er da spændende at se, om vi også snart har både oddere, vildsvin og bævere i det fri, for de er nemlig også på fremmarch (eller sat ud!) Sølehul Apropos store dyr havde vi for nylig en stor oplevelse i Pajhede skov i Vendsyssel, hvor vores datter er præst. Vi gik tur i skoven, som er et stort indhegnet areal med rigtig mange rådyr, krondyr og ikke mindst dådyr - og vi ser altid mange, når vi går tur der. På et tidspunkt løber vores datter med sin datter op på en bakke for at gemme sig bag den, og da jeg vender mig for at se efter dem, kommer de løbende ned - meget hurtigt! - og viser med hænderne, at her ligger en meget stor hjort med meget stort gevir. Vi andre tror, de laver sjov, og vi entrer alle bakken - blot for at se, at her ligger en majestætisk dåhjort fuldstændig uanfægtet med et gevir på ca 1,5 meter - og de var lige ved at hoppe ned i den! - Og så kommer vi til overskriften - den lå nemlig i sit sølehul, hvilket er det sted, den ruller sig efter at have tisset og haft sædafgang - det skulle give en særlig parfume til at tiltrække damer med - - altså då-damer, forstås! Nu var det lige midt i brunsttiden, og her kan de store dyr måske godt være aggressive, men vi kunne ikke dy os, så vi måtte lige runde bakken for at se det flotte dyr i sin helhed - og jeg skal lige love for, at det gungrede i jorden, da den rejste sig - rev jord og græs med sig draperet i geviret - og farvel og tak, væk var den! - Det var en oplevelse af de store!! Noget kunne tyde på, at der bliver flere af den slags oplevelser fremover, hvis det går som biologerne spår i omtalte artikel - og så har vi jo virkelig noget nyt at glæde os til - - Oktoberdagens farver og bronzeblomsters glød har samme stærke strøg som dybt i sindet lød. (Jens Rosendal) Fortsat godt og stærkt efterår! Britt Lægsgaard 24

14 MENIGHEDSRÅDET ARBEJDER Fotos: Peter Toubøl Klosterbygningen Sagen omkring indretningen af klosterbygningen er kørt fuldstændig fast. Menighedsrådets arkitekt har nu indsendt 4 forslag til løsning af adgangsvejene til klostret til Kulturarvsstyrelsen (KAS) og fået dem alle afvist. 3 af forslagene var i første omgang anbefalet dels af konsulenten og dels af direktøren fra samme styrelse. Vi har nu indsendt en klage over deres vejledning, sagsbehandling samt afgørelser, idet vi finder, vi er blevet vildledt og holdt for nar. Så efter to år står vi med en ubrugelig bygning og er kr. fattigere. Vi har nu bedt om at få et møde med styrelsen her i Mariager, så vi sammen kan finde en holdbar løsning på problemerne. Til mødet har vi også indbudt biskop Kjeld Holm og provst Jørgen Pontoppidan. Menighedsrådet har opstillet følgende fire ufravigelige krav til bygningens indretning: Der skal være en elevator minimum til 1. sal, men helst til 2. sal. Der skal kunne etableres hovedindgang midt i bygningen fra nord, således at rummene kan bruges til møder uden at blive forstyrret af gennemgående personer. Der skal kunne etableres toiletfaciliteter i stueetagen i forbindelse med hovedindgangen og garderoben. De forskellige gulvhøjder i stueetagen skal kunne udjævnes mest muligt, således at handicappede kan komme uhindret rundt, og så der kun skal etableres rampe ét sted. Vi har desuden meddelt, at hvis ikke vi snarest finder en acceptabel løsning, ser vi os nødsaget til at sælge bygningen eller evt. forlange, at staten køber bygningen tilbage, da vi finder, den er solgt og værdisat på et helt forkert grundlag. Vi har købt 3 x 300 m 2 og kan ikke acceptere kun at måtte bruge de nederste 300 m 2. Orglet Det nye menighedsråd har været på en kort tur til vores orgelbygger Bernard Aubertin i Courtefontaine i Frankrig. Dels var det vigtigt, at alle de nye medlemmer fik et førstehåndsindtryk af, hvordan vores orgelbygger arbejder, og dels skulle vi ned og drøfte de sidste udsmykningsdetaljer, samt planlægge byggefasen sammen med Bernard Aubertin. Efter en grundig rundtur i værkstederne, hvor vi både besøgte metalstøberiet og træværkstederne, hvor orgelpiberne og orgelkabinettet bliver fremstillet, viste B.A. hvorledes han intonerede orgelpiberne. D.v.s. hvordan han fik de enkelte stemmer til at lyde som forskellige instrumenter: fagot, trompet, violin osv. Til slut kom vi endelig ind og så vores næsten færdige orgel. Det var en kæmpe oplevelse. Nu kunne vi rigtigt nyde, hvordan arkitekt Gert Madsens fantastiske orgeltegning var blevet omsat til virkelighed. De fine kurver, som er inspireret fra kirkens alter, havde B.A. udført på allerskønneste måde. Selv om orglet stod ufærdigt og kun med hvid grundmaling og manglede flere facadepiber, var det overvældende. Jeg er sikker på, at det bliver det flotteste orgel, som er indsat i nogen kirke i Danmark inden for de sidste 100 år. Alt for mange gamle middelalderkirker har fået firkantede orgelkasser i moderne arkitektur, som overhovedet ikke passer ind i de gamle kirkers arkitektur eller inventar. Der venter alle en uforglemmelig oplevelse, den dag, da tæppet kan falde og vort nye orgel afsløres. I uge 8 kommer der to store containere med det adskilte orgel, og seks mand fra Frankrig går i gang med at samle det. Forinden har folk fra Brunn Christensens orgelværksted pillet det gamle orgel ned for at sætte det i stand og genrejse det i Gamtofte kirke på Fyn. Derefter bliver pulpituret bygget om, så der bliver plads til det nye orgel. Det koster alene ca ,- kr. Efter at det nye orgel er blevet samlet igen, skal det males og slutintoneres og stemmes. Efter påske håber vi, at vi igen kan høre orgeltoner i Mariager Kirke, og indtil da må vi nøjes med lidt skrammelmusik fra et el-klaver. Til ombygning af pulpituret har vi indhentet tilbud fra flere håndværkere, og følgende kommer til at stå for arbejdet: Murermester Henning Hjeronymus, Tømrerfirma Jønsson og Nielsen, VVS-Huset, Assens A/S, Pers EL-Service, Kunsternes Kooperative Aps, Cito Materieludlejning samt Lydlab, Hobro. Ny præst Vi har endnu ikke fået ansat en ny præst, idet vi modtog for få ansøgninger i første omgang. Vi fik derfor lov til at genopslå stillingen, men forinden ville vi have vores oprindelige ønske om en stilling på 73 % på plads. Det lave ansøgertal skyldes formentligt, at provstiet lavede vores ansøgning om til en 50 % kvote. Efter mange og lange forhandlinger er det nu lykkedes, og stillingen er blevet slået op 26 27

15 her i november med ansøgningsfrist til 30. november. Vi håber så, der kommer flere kvalificerede ansøgninger denne gang, så vi i begyndelsen af det nye år kan tage imod vores nye præst. DR-Kirken Tilslutningen til at deltage i DR-Kirken har været overvældende, og bortset fra at buschaufføren ikke kunne finde Kolt kirke i første omgang, gik alt som det skulle. Vi håber, alle deltagerne har haft en spændende oplevelse og sidenhen har nydt fjernsynsudsendelserne. For Knud Erik og Mikael Ustrup har arrangementet vist været et større arbejde end først antaget, og samarbejdet med fjernsynsproduceren slog af og til gnister p.g.a. forskellig opfattelse af, hvad der er vigtigst i en gudstjeneste. Til gengæld glædede Knud Erik sig over at se så mange nye ansigter i menigheden, og så er alle fjernsynskiggerne ikke engang talt med. Kirkegården Arbejdet med renoveringen af urnegravstederne i afdeling H er kommet godt i gang. Gangene er blevet rettet op, og siderne har fået en større brostenskant, som er støbt fast. Den nye bøgebeplantning skal nok have et par år, inden den helt udfylder sin plads og afrunder det færdige resultat. Også materielgården bliver der arbejdet på. Her bliver der lavet nye båse for sten og grus, og de gamle vil blive repareret. Samtidig vil adgangsvejen blive lavet sådan, at en containerlastbil kan bakke ind. Firmaet Thubalka kommer inden årets udgang og installerer automatisk klokkeringning. Dog således at vi stadig kan ringe manuelt, hvilket ifølge klokkelauget lyder bedst. De daglige ringninger vil fremover ske automatisk, hvilket også giver kirkegårdspersonalet mere tid til andet arbejde. Samtidig bliver der installeret fjernbetjening, hvilket er meget praktisk ved begravelser. Kirkens tag er blevet understrøget, så evt. fygesne ikke kan finde ind på kirkens loft. Efter et par år uden understrygning var der opstået mange åbne fugerevner. Kirkebladets kalender Årets kirkebladskalender med smukke billeder og Knud Eriks salmer er nu afsluttet, og vi vender tilbage til en gudstjenesteliste samt en aktivitetsoversigt. Arbejdet med kalenderen har været spændende, men også tidkrævende. Vi vil dog fortsat bringe nogle af Knud Eriks smukke salmer. Sommerfesten Sommerfesten blev endnu engang og måske for sidste gang afholdt i Præstegårdshaven. Planen om at afholde den i klosterhaven er blevet udskudt, indtil der bliver lavet et stort nok vandret areal dér. Omkring 90 deltagere nød det blæsende sommervejr og De Gode Mænds opførelse af Sommer i Tyrol. Ny økonomilov Fra 2010 træder en ny økonomilov i kraft, som betyder, at kirkens regnskaber skulle blive mere overskuelige og komme til at ligne almindelige firmaregnskaber. Det betyder, at regnskab 2009 og budget 2011 skal opstilles efter den nye metode. Kassereren, formanden og regnskabsføreren har derfor været til et orienteringsmøde. Desuden har kontaktpersonen været til møde om de nye overenskomster. Grøn kirke Som omtalt andet sted i bladet vil Mariager Kirke markere klimatopmødet med klokkeringning og gudstjeneste. Samtidig vil menighedsrådet tage yderligere tiltag 28 29

16 for at nedbringe kirkens CO 2 udledning. Vi har jo allerede for år tilbage udskiftet elvarmen i kirken og i sognegården med fjernvarme på basis af biobrændsel, og i graverbygningen udskiftede vi et oliefyr med fjernvarme. Næste skridt bliver at se på belysningen, men vi skal også tage æstetiske hensyn, så der kommer ikke lavenergilysstofrør i kirkens lysekroner, men måske med tiden en anden form for energipærer. Desuden vil vi indhente tilbud på at få al vores elektricitet fra vedvarende energikilder. Peter Ulrich Toubøl. Anne Dorte Michelsen optrådte for en fyldt kirke den 1. oktober. Siden sidst Døbte Lea Rebekka Astrup Girsel Malthe Lund Dahl Laursen Naja Kjær Christensen Søren Peter Korsgaard Nielsen Mads Emil Nielsen Viede Gitte Blegvad & Peter Steffensen Susanne Frimor Wiberg & Flemming Krogsgaard Sørensen Cathrine Louise la Coste & Tore Kjellund Charlotte Jørgensen & Jørn Holst Velsignede Christina Bang Filthuth & Brian Møller Madsen Eskild Kondrup Andersen Lauge Ege Dahl Jensen Christian Schou Steffensen Kira Thybo Grydell Johan Møller-Vestfal Kig ind i GENBRUG i museumsgården Spændende tøj i mange størrelser Ting og sager Åben Lørd Søndagens salme Læs den salme, der er skrevet til den kommende søndag på kirkens hjemmeside under salmeværkstedet. Efter 1 s. i advent er det salmerne fra 2. tekstrække. 30 Begravede Freddy Bent Hansen (Hansted Kirkegård) Vera Gunhild Kaalund født Ilkjær Leif Johan Rysz (Assens Kirkegård) Else Margrethe Skov født Sørensen Inga Girvan født Fiedler-Jensen (Gudum Kirkegård) Poul Wilhelm Wigh (Hadsund Kirkegård) Inge Ruth Wilsom født Hansen Edith Elise Johansen født Hansen (Sem Kirkegård) Arne Christian Madsen Maja Elisabeth Thomassen født Nielsen Herdis Holm Bak født Nielsen Anne Marie Andersen Adresseliste Sognepræst Sognepræst Præste- og Kirkekontor Kirkegårdsleder Kirketjener Kirkeværge Kasserer Regnskabsfører Kirkens hjemmeside Sognegården Knud Erik Lægsgaard, Fuglsangsgade Træffes bedst tirsdag-fredag kl eller efter aftale. Lise Palstrøm, Krogagervej 55, 8983 Gjerlev Elsebet Hesselberg, Fuglsangsgade Kirsten Nygaard, Kirkebakken Karsten Karstensen, Vibevej 5, Assens, 9550 Mariager.... Organist Mikael Ustrup, Digtervænget 55, 9550 Mariager Menighedsrådsformand Peter Ulrich Toubøl, Bjerregårdsvej Kim Koldsø, Vejrmøllegården Tlf Sven Kjærgaard, Vestparken Lene Smidt, Vellinggårdsvej 2A, 8970 Havndal Kirkegade 6, 9550 Mariager Tlf kel@mariagerkirke.dk Tlf lise@mariagerkirke.dk Tlf elsebet@mariagerkirke.dk Tlf kirsten@mariagerkirke.dk Tlf karsten@mariagerkirke.dk Tlf mikael@mariagerkirke.dk Tlf mhr@mariagerkirke.dk Tlf Tlf ls@rr-havndal.dk