Tilsynsrapport Bindslev 2020 vuggestue. Læreplanstemaerne

Transkript

1 Tilsynsrapport Bindslev 2020 vuggestue Rapporten tager udgangspunkt i data fra en tre timers ITERS-R observationen udført i december Når rapporten læses, er det vigtigt at huske på, at det, der ses under observationen, ikke nødvendigvis betyder, at det altid foregår sådan, ligesom at det er vigtigt at huske, at selvom noget ikke ses under observationen, betyder det ikke, at det aldrig forekommer/sker. Rapporten er organiseret efter de 6 læreplanstemaer med henblik på at vurdere, hvordan der i institutionen arbejdes med disse temaer og identificere eventuelle udviklingspunkter. Læreplanstemaerne Alsidig personlig udvikling En stor del af arbejdet med alsidig personlig udvikling foregår bl.a. gennem det pædagogiske arbejde i de daglige rutiner med børnene. Måltidet har passende tidsplan, indhold og mad og drikke serveres sammen. Børnene spiser i mindre grupper. Der er en afslappet stemning, og der er plads til samtaler mellem børnene og mellem personale børn. En stor del af måltidet sidder personalet sammen med børnene, men hen mod slutningen skal der puttes børn, og fra at der sidder tre voksne ved bordet, er der kun én voksen. Grundlæggende hygiejne procedurer overholdes størstedelen af tiden. Bleskifte / toiletbesøg er også efter en passende tidsplan, og der er behagelige interaktioner mellem personale og børn. Der er tilstrækkelig overvågning af børnene i toiletområdet. Personalet sørger for at fremme børnenes selvhjulpenhed. Sanitære procedure er der ikke en klar systematik omkring, så det er noget varierende, hvordan det gennemføres: der er både situationer, hvor alt sanitet, håndvask m.v. er helt på plads og situationer hvor der skfites stående, ikke sprittes, håndvask glemmes m.v. I forhold til sundhedspraksis passes børnene korrekt. Der er skiftetøj til rådighed,og børnene opmuntres til at blive selvhjulpne. Hygiejne m.v. er dog ikke konsekvent. Der er opmærksomhed på børnenes sikkerhed i form af tilstrækkelig overvågning af børnene. Der er nogle risici i form af vindueskarme med kanter, som børnene kravler i, høje kanter på sandkassen og tunge døre samt collager med små genstande. Ved middagslur anvendes babyalarm. Når børnene leger aktiv fysisk leg, er der personale til stede. Et andet vigtigt aspekt af alsidig personlig udvikling er de interaktioner, man som barn tilbydes og deltager i, da de har en helt grundlæggende betydning for barnets udvikling og oplevelse af sig selv. Generelt mødes børnene i institutionen positivt og individuelt, og personalet leger med børnene og viser interesse i det børnene laver. Ved problemer er personalet hurtige til at gribe ind. Generelt er der gode rammer omkring børnegruppen i form af regler, tidsplaner m.v. Personalet viser stor interesse i børn, som deltager i grovmotoriske aktiviteter (indendørs), tager initiativ til aktive grovmotoriske aktiviteter, hjælper børnene med at udvikle nye færdigheder og hjælper børnene med at finde materialer. Interaktionerne er generelt positive, og det ses ikke at børn tvinges til at deltage i øvelser, aktiviteter m.v. 1

2 Det ses generelt, at personalet cirkulerer rundt blandt børnene og har kontakt med alle børn jævnligt. Personalet er aktivt involveret i at fremme børnenes leg gennem hele observationen. Der er dog børn, der alligevel kommer til at vandre lidt uden at komme rigtig i gang med leg. Børnene mødes individuelt. Personalets deltagelse styrker børnenes leg frem for at afbryde den. Der er generelt en afslappet behagelig atmosfære i gruppen, og personalet sender varme signaler til børnene. Når børn er kede af det eller vrede, er personalet støttende og trygge og agerer generelt respektfuldt overfor børnene, og al guidning foregår positivt. På samme vis ses det, at der er god tid til interaktion mellem jævnaldrende, og at personalet hjælper børn med at undgå unødvendige konflikter og hjælper med at løse sociale problemer. Det ses ikke under observationen, at personalet udpeger børnenes positive adfærd for hinanden. Personalet sørger for positive samspil mellem børnene, og hovedparten af interaktioner mellem børnene er positiv. Personalet skaber generelt gode rammer for børnene ved dels at have passende forventninger til børnene langt det meste af tiden og bruge børnevenlige procedurer for at minimere problemer. De fleste børn får opmærksomhed, når de opfører sig godt. Personalet reagerer ikke på noget tidspunkt med vrede og irritation på børns uhensigtsmæssige adfærd. Børnene mødes således både individuelt og som gruppe overvejende positivt af de voksne, på en måde, hvor der tages højde for det enkelte barn samtidig med, at der arbejdes med børnefællesskabet. De fleste børn i gruppen oplever overvejende at have succes med at være til stede i institutionen. I forhold til overgange og ventetider bliver der før frokost lidt ventetid, da børnene er sultne og mest venter på mad, men det er for tidligt at spise. Her kunne det overvejes om der kunne være mere fleksibilitet. Derudover justeres planen løbende i løbet af dagen for at tilpasse aktiviteter og lege til børnenes behov og interesse. Dagen er overvejende rammesat og organiseret på en måde, som understøtter et godt samspil mellem børn og voksne. De fysiske rammer understøtter i høj grad de positive samspil barn- barn og personale-barn, da der ved at have begge stuer tilgængelige for børnene med de legeområder stuerne har hver især, er en rimelig bredde i børnenes legemuligheder. Eneste udfordring er, at det ikke er muligt at have børnene indenfor synsvidde. Et opmærksomhedspunkt kunne være i forhold til differentieringen af tilbudte lege og aktiviteter til de største og de mindste. Social udvikling Helt grundlæggende for børns sociale udvikling er kvaliteten af de interaktioner, børnene tilbydes og deltager i. Der ses gennemgående under observationen en personalegruppe, som møder børnene positivt og ser børnenes intentioner frem for børnenes adfærd. Det er både personale-barn interaktioner såvel som børnefællesskabet, der udspiller sig positivt og behageligt. Personalet er tilstede i de lege børnene er optagede af og kommer således omkring alle børn. Det ses generelt under observationen, at alle børn har kontakt med personalet og er en del af børnefællesskabet. Dagen, aktiviteter og lege er generelt tilrettelagt således, at børnene kan have succes med deltagelse. Personalet bevæger sig rundt blandt børnene og får på den måde interaktion med alle 2

3 børn uanset, hvad børnene er optagede af. Personalets måde at deltage i børnenes leg styrker og udvider legen fremfor at overtage eller afbryde legen. Der er generelt en afslappet behagelig atmosfære i gruppen, og personalet sender varme signaler til børnene. Når børn er kede af det eller vrede, er personalet støttende og trygge og al guidning foregår positivt. Personalet reagerer ved problemer, men en del af problemerne kunne evt. tages i opløbet ved at hjælpe børnene i gang med at finde legesager eller komme i gang med en leg lidt før. Der er god tid til interaktion mellem jævnaldrende og personalet hjælper det meste af tiden børn med at undgå unødvendige konflikter og hjælper med at løse sociale problemer. Hovedparten af interaktioner mellem børnene er positiv. Personalet skaber generelt gode rammer for børnene ved dels at have passende forventninger til børnene og bruge børnevenlige procedurer, som det meste af tiden er fleksible, for at minimere problemer. Det ses ikke under observationen, at børnene involveres aktivt i at løse deres problemer ved fx at tale med børnene om følelser, konsekvenser af handlinger m.v. Her siges oftere stop! eller Det må du ikke!. Det ses ikke under observationen, at børnene lærer at bruge kommunikation til at løse problemer. Personalet reagerer ikke på noget tidspunkt med vrede og irritation på børns uhensigtsmæssige adfærd. Dagen er generelt rammesat og organiseret på en måde, som overvejende understøtter et godt samspil mellem børn og voksne. Der er således ikke børn, som kommer i problemer eller udstilles, da rammerne og forventningerne er tilpasset den aktuelle børnegruppe. Børnene har ligeledes mange valgmuligheder i forhold til selv at vælge selskab og lege, om de vil stille eller aktivt etc. hvilket giver mange muligheder i løbet af dagen for at øve sig på at deltage i forskellige fællesskaber og aktiviteter. Det ses således, at personalet aktivt arbejder med interaktion både barn voksen og børnene imellem. Der kan dog være en opmærksomhed på en mere aktiv involvering af børnene. Personalegruppen møder det enkelte barn, hvor det er og tager hensyn til børnenes individualitet, så alle børn det meste af tiden har mulighed for at have succes med deres deltagelse. Der er ikke rigelige materialer, men der er differentierede og varierede lege- og læringsmuligheder, hvilket igen giver den brede gruppe af børn mulighed for at deltage og både have succes men også for at blive udfordrede. Personalet understøtter børnefællesskabet ved, at alle børn behandles og guides positivt i alle situationer Børnene får desuden hjælp til at løse problemer, men der ses ikke under observationen et arbejde med at involvere børnene aktivt. Personalet selv optræder som gode rollemodeller i fællesskabet Et opmærksomhedsområder kunne være den aktive involvering af børnene og en større differentiering af lege / aktiviteter særligt til de allermindste og de største. Kommunikation og sprog Der tales med alle børn hele dagen, og personalet bruger et enkelt specifikt sprog. Sproget er knyttet til de kontekster børnene gør sig erfaringer i. Det ses ikke under observationen, at personalet deltager i verbal leg med børnene eller sætter ord på børnenes intentioner. Personalet stiller børnene spørgsmål og 3

4 responderer på børnenes forsøg på at kommunikere. Der kan være en opmærksomhed på mindre verbale børn i f.h.t. at bruge tid på tolkning af deres kommunikationsforsøg. Der er samtaler med børnene relateret til finmotorik, aktiv leg, musik, klodser, rolleleg, natur / science, men få eller ingen samtaler relateret til krea, sand / vand lege, mangfoldighed. Dette kan både være tilfældigt på dagen eller udtryk for praksis mere generelt. Der er bøger tilgængelige for børnene, og personalet er involverede i at bruge og læse bøger sammen med børnene. Læsesituationerne er hyggelige og interaktive. Når børnene ikke mere er interesserede, stoppes aktiviteten. Bøgerne er stillet tilgængeligt frem, så børnene selvstændigt kan bruge dem. I forhold til det nonverbalesprog ses der ikke så meget praksis personalet reagerer ved problemer, men der er ikke samtale om intentioner, følelser m.v. relateret til børnenes kropslige udtryk. Den overvejende del af interaktion og formidling er individuel for alle børn og foregår, mens børnene deltager i fri leg og andre relevante situationer. Det betyder, at der i kombination med ovenstående er en sproglig opmærksomhed omkring alle børn, hvor det pædagogiske personale møder børnene i deres leg og aktivitet, så sproget er knyttet til de erfaringer børnene gør sig i hverdagen. I forhold til arbejdet med billedsprog er høj kvalitet knyttet tæt an til børnenes mulighed for frit at udtrykke sig i billeder og meget gerne i varierede former og med avancerede materialer. Under observationen blev der ikke set arbejde med krea. Når der arbejdes med musik, er der også en opmærksomhed på kropssprog, hvor der laves fagter og danses. Personalet opmuntrer børnene til at være med. Der synges med børnene, og der høres indspillet musik. I institutionen kommer man i nogen grad omkring kommunikation og sprog, primært med det talte sprog. Gennem samtaler får børnene mange muligheder for at øve deres færdigheder og udtryk i mange forskellige situationer. Det er muligt for børnene på mange områder at koble sproget sammen med aktuelle erfaringer gennem leg, aktiviteter, rutiner m.v. Vil institutionen arbejde videre med dette tema kan der være en opmærksomhed på at sprog også er billeder, kropssprog og på emotionelt sprog i det verbale sprog. Ligeledes at sprogmiljøet ofte hænger tæt sammen med både materialernes bredde og anvendelse og personalets praksis. Krop, sanser og bevægelse Institutionen har gode rammer til at arbejde med krop og bevægelse. Der er et grovmotorisk område udenfor, hvor der er flere typer overflade, området er planlagt så forskellige lege, ikke forstyrrer hinanden, er let tilgængeligt for børnene og benyttes mere end 30 minutter under observationen. Udstyret stimulerer mere end 7 forskellige færdigheder og er lavet til at tilskynde mere avancerede færdigheder. Der er dog ikke mere end rigeligt udstyr. Inde er der ligeledes indrettet så det er muligt og legalt at bruge kroppen. Der ses grovmotorisk vejledning hvor der både gives positiv vejledning, og hvor børn får hjælp til at udvikle færdigheder. Der er nogle materialer til børnenes finmotoriske udvikling. Der er dog ikke rigelige med en variation af materialer i forskellige sværhedsgrader. Nogle af materialerne bruges under observationen. 4

5 I forhold til at arbejde med kroppen mere generelt, ses der fx omkring toiletbesøg en fin praksis, hvor tidsplan for toiletbesøg er individualiseret, der er behagelig vejledning, og personalet er opmærksomme på og lydhøre overfor børnenes individuelle personligheder og behov. Børnenes støttes i selvhjulpenhed efterhånden, som de er parate. Dog overholdes sanitetsprocedurer omkring toiletbesøg ikke helt. Der ses ikke megen praksis relateret til sundhed. Dog er personalet opmærksomme på, at børnene ikke går rundt med genstande i munden, at der skiftes tøj når relevant og øver selvhjulpenhed med børnene, hvor det er relevant. Der er fokus på det kropslige udtryk med fagter og dans, når der arbejdes med musik og bevægelse. Herudover ses det generelt, at børnene mødes med et varmt kropssprog og har hyppig kontakt, også fysisk, med personalet. I forhold til det mere æstetiske og sanselige er der ikke noget i observationen, der peger direkte herpå (i og med det ikke er en eksplicit del af ITERS-materialet), det kan dog observeres, at børnene i alle typer aktiviteter er aktive og deltagende (det æstetiske perspektiv) fremfor passive og lyttende. Natur, udeliv og science Der er science materialer til rådighed for børnene indenfor. Børnene har ikke adgang til sand / vand under observationen. Det ses, at personalet taler med børnene om natur / science, dog ikke relateret til materialerne, der er til stede, men til hverdagsbegivenheder. Børnene har ikke adgang til udearealer under observationen. Det er under dette læreplanstema vigtigt selv at være opmærksom på, hvilken måde natur, udeliv og science kommer i spil i hverdagen. Særlig de elementer som peger i retning af naturoplevelser og genbrug / bæredygtighed, da ITERS-R ikke ser herpå. Vil institutionen arbejde mere med natur, udeliv og science, er den oplagte mulighed legepladsen, men også i form af at lave legeområder, som har relaterede temaer som omdrejningspunkt. Kultur, æstetik og fællesskab Under observationen var der ikke krea materialer tilgængelige. Der blev arbejdet med musik, både i form af sang, indspillet musik, dans og fagter m.v. Der er mange og varierede rollelegsmaterialer til børnene. Der er både små legemøbler o rekvisitter, og legematerialerne repræsenterer elementer fra børnenes hverdag. Der er få eksempler på mangfoldighed til rådighed for børnene og dermed ikke mulighed for at få hverdagserfaringer med køn, etnicitet, alder, færdigheder og kultur gennem leg. Det ses ikke at IT anvendes under observationen, hvorfor det ikke er muligt at sige noget om, hvorvidt institutionen har fokus på om IT bruges læringsfremmende sammen med børnene. 5

6 Interaktioner mellem personale- barn bærer som tidligere skrevet præg af en positiv tilgang til det enkelte barn, og der er dagen igennem mulighed for at deltage i fællesskaber med jævnaldrende under gode rammer. Personalet er selv gode rollemodeller i form af at møde børnene varmt og venligt. På samme vis skaber de rammer, personalet har sat op i form af regler, rutiner m.v. et godt udgangspunkt for det pædagogiske personales arbejder med at forme fællesskabet, hvor børnene er aktivt involverede (æstetiske processer). Der er dog enkelte børn som har en smule svært ved at komme i gang på en hensigtsmæssig måde. Ønsker institutionen at udvikle videre på dette tem,a er rolleleg altid oplagt, men derudover kunne det også være krea og børneperspektiver, som kunne være interessante at beskæftige sig med. Efterskrift På et efterfølgende møde har hele personalegruppen sammen med institutionens ledelse og en pædagogisk konsulent fra forvaltningen været samlet til et møde. På mødet blev ITERS-observationen gennemgået og uddybet af den ene af de to observatører. Personalet gav udtryk for stor genkendelse i observationen og ser det også som en mulighed, at fået blik udefra på sin egen praksis. De vil være nysgerrige på om de har alle læreplanstemaerne tilstrækkeligt i spil i institutionens lege- og læringsmiljøer i form af legetøj og materialer. Der blev også talt en del om løbende at skulle tilpasse læringsmiljøet til børnenes aktuelle alder; er der mange små børn, mange store børn osv. Mange små børn kræver en skarp organisering og mange store børn kræver samarbejde med børnehaven. Der blev også talt om, at det kunne være interessant at sætte fokus på en mere aktiv involvering af børnene i f.eks konfliktløsning ved bl.a. at sætte sprog på intentioner, følelserog konsekvenser af handlinger. 6