Om udvikling af gode faglige læsevaner PIRLS, Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
|
|
- Alfred Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Om udvikling af gode faglige læsevaner - Giv eleverne førerkasketten på! PIRLS, 2011 Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Dagens program 1. Faglig læsning i brændpunktet mellem skolens læseundervisning og fagundervisning 2. Faglig læsning Nødvendige læserforudsætninger 3. Hvad skal undervisning i faglig læsning styrke? 4. Læreren tovholder i elevernes faglige læsning 5. Giv eleven førerkasketten på udvikling af gode faglige læsevaner 1
2 Læsning ud af min butik duer ikke! 1. Funktionel læsefærdighed: en nødvendig samfundsmæssig ressource i et moderne informationssamfund! At lære at lære og livslang læring 2. Skriftsproget som redskab i elevernes videnstilegnelse Effektivt og billigt! Læsning muliggør kontekstuafhængig læring 3. Selvreguleret læring forudsætter en bevidst målrettet tilgang til læseopgaver Elevernes egne valg og interesser i fokus Ansvar for egen læring 4. Faglæreren er ansvarlig for elevernes faglige indsigt og viden Fagtekster som kilde til viden om fagets centrale problemstillinger, metoder og redskaber Faglig læsning i brændpunktet mellem fagundervisning og læseundervisning En definition af faglig læsning Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst Tilegnelse (læreprocesser) Viden (hukommelsesprocesser) Læsning (læsefærdigheder og kognitive strategier) Faglig læsning handler i langt højere grad om læreprocesser (etablering af faglig viden og indsigt) end om læsning. Effektive læsefærdigheder er en absolut forudsætning for, at eleven selvstændigt kan læse sig til viden. 2
3 Faglig læsning: fokus på læserforudsætninger At læse er at genskabe betydningsindholdet af en tekst på basis af en identifikation af de enkelte ord i teksten og en aktivering af læserens viden om tekstens emne (Elbro, 2001). 1. Faglig læsning forudsætter gode ordlæsefærdigheder Begynderlæsere og elever med ordlæsevanskeligheder (fx ordblindhed) 2. Faglig læsning stiller krav til elevens sprogforståelse (især det faglige ordkendskab) To-sprogede elever og elever med svag sprogforståelse (Perfetti, 2005; Bråten, 2008; Elbro, 2008) Læsesvage elevers forudsætninger for læring Elever med utilstrækkelige læsefærdigheder skal kompenseres, hvis de skal kunne læse sig til ny viden i fagene. Kompensationsmuligheder a. Faglærerens forberedelse af elevernes læsning Fagords- og begrebsforklaringer Udpegning af fagtekstens formål og struktur Fastsættelse af læseformål b. Adgang til tekstens informationer uden at eleven selv skal læse IT-kompensation Film, videoer, båndede tekster Hands-on oplevelser c. Adgang til indholdsmæssigt og/eller sprogligt enklere tekster Fagbøger til andre målgrupper Læsebearbejdede versioner 3
4 Fokus på elevernes faglige forudsætningsniveau God forståelse af fagtekster og effektiv læring forudsætter, at læserens faglige viden matcher forfatterens forventninger til sin målgruppe Sammenhængen mellem fagligt ordkendskab og læseerfaring Mange fagord og begreber bruges ikke i hverdagen, og vi lærer deres betydning gennem den sammenhæng, de benyttes i (konteksten). Fagligt ordkendskab: biologi Brændstof Energi Proteiner Sukkerstoffer Fedtstoffer Vitaminer Mineraler ilt 4
5 Betyder samme ord det samme i forskellige fag: Bestem Matematik Historie Centrale komponenter i faglige læsefærdigheder Hvad skal undervisning i faglige læsestrategier styrke? a. En aktiv læseindstilling - læseren skal kunne aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne og gå teksten i møde. b. Følgeslutninger: cementen i læserens indre forestillingsbillede af tekstens indhold - læseren skal kunne drage følgeslutninger på basis af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster. c. Metakognition: styring og regulering af læsningen - læseren skal kunne opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sine læseaktiviteter. d. Genrekendskab - læseren skal kunne udnytte viden om fagtekstens særlige struktur (fx i valg af læsestrategi) (Perfetti, 2005; Bråten, 2008; Elbro, 2008) 5
6 En aktiv læseindstilling Læseren kan kunne aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne og gå teksten i møde Følgeslutninger: cementen i læserens indre forestillingsbillede af tekstens indhold Under læsningen danner læseren et indre forestillingsbillede af tekstens indhold, der løbende udbygges/justeres ved, at læseren drager følgeslutninger og kombinerer informationer på tværs af teksten. Opslag i lokaltoget: Tag hensyn til dine medpassagerer. Svin ikke sædet til med jord eller lignende. Banestyrelsen 6
7 Metakognition: styring og regulering af læsningen Metakognition: Bevidsthed om egen læsning og evnen til at styre og regulere eget læsearbejde Læseren skal kunne opstille et relevant læseformål og styre og regulere sin læsning efter dette. Læseren skal vurdere udbyttet af sine læseaktiviteter. Fortabt i tekstjunglen Jeg har fundet en masse bøger om emnet og øh? Overstregningspennen tager magten Jamen, det er jo vigtigt alt sammen! Glemt og ikke gemt Jeg kan ikke huske, hvad jeg har læst! Faglig læsning kræver genrekendskab Læseren skal kunne udnytte viden om fagtekstens særlige struktur i valg af læseformål og læsestrategi 7
8 Forklarende tekst Beskrivende tekst Tekster indeholder strukturelementer, som byder sig til for den opmærksomme (bevidste) læser. Berettende tekst Diskuterende tekst Faglæreren en nøgleperson i elevernes faglige læreprocesser Læreren skal hjælpe eleverne med at udvikle bevidsthed om effektive strategier og nyttige redskaber i den faglige læsning Faglæreren skal være en god rollemodel Faglæreren må æde sin egen medicin - selv bruge nyttige aktiviteter og redskaber i sin daglige undervisning Direkte undervisning i relevante redskaber og strategier Faglæreren skal undervise eksplicit i forskellige forståelsesstrategier (hvad, hvordan, hvorfor) og modellere brugen af dem i tekstarbejdet Gradvis udvikling og beherskelse Fra enkle arbejdsprocesser til mere komplekse. Giv eleven førerkasketten på Fra lærermodellering til elevernes selvstændige brug af strategien med lærerstøtte og vejledning (Vygotsky, 1978). 8
9 Giv eleven førerkasketten på! Udvikling af gode faglige læsevaner God faglig læseundervisning synliggør den nødvendige tænkning undervejs i læsningen. Effektive metoder og redskaber involverer et arbejde med centrale komponenter i tekstforståelse og udvikler elevens metakognitive bevidsthed: Bevidsthed om læsning som en aktiv meningssøgende proces - et tænkearbejde Bevidsthed om relevante tekstforståelsesstrategier (hvad, hvordan, hvorfor) Bevidsthed om nødvendige faser i den faglige læsning Bevidsthed om egen læring (styring og regulering af egen læsning) Giv eleven førerkasketten på! Udvikling af gode faglige læsevaner 1. Læselov Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt! 2. Læselov Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du går i gang med at læse 3. Læselov Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår! 4. Læselov Du skal gøre tekstens viden til din egen! 9
10 Én to mange? 1. Gode læsere er bevidste om egen læring og bruger en række forskellige forståelsesstrategier. 2. Hvor mange forståelsesstrategier har eleverne brug for at lære? 3. Hvor mange forståelsesstrategier bør den enkelte elev bruge i sin faglige læsning? (NRP; 2000; Peter Afflerbach, Michael Pressley, 1995) 10
Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereLærervejledning Freddy finder vej i flere tekster
Materialet Freddys finder vej i flere tekster er et materiale til den eksplicitte undervisning i læseforståelsesstrategier i indskolingen. Materialet kan bruges i såvel klasse- som gruppeundervisningen
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereLektor Merete Brudholm FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER?
1 FORSTÅR DU, HVAD DU LÆSER? Faglig læsning i matematik 25. marts 2010 Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens lærere konfronteres med i dag
Læs mereJeg fatter ikke en brik!
Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter
Læs mereFaglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog supplerende. 10. klasse
Læseplan for faget dansk som andetsprog supplerende 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab 10
Læs mereHvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? 6. SFLP Konference
Hvordan ser FFM ud i forhold til at implementere sprogbaseret undervisning? Vi vil se på Forenklede fælles mål i fagene Sprog som tværgående emne Målstyret undervisning Sprogbaseret undervisning Forenklede
Læs merePædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Læringsudbytte Den studerende skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs merePrincipper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009
Principper for læsning på Peder Lykke Skolen April 2009 Hvad er at læse? At læse er at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster. At læse er at tilegne sig viden, skaffe sig
Læs mereMetakognitionens betydning for læseforståelse
Metakognitionens betydning for læseforståelse Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Problemformulering s. 2 Metode s. 3 Hvad er læsning s. 3 Metakognitionens betydning for læsning s. 6 Kan alle udvikle en
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereLæsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae
Læsning på mellemtrinnet Sommeruni 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Færdigheds- og vidensmål: I kan planlægge og gennemføre et læringsmålstyret forløb
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereLæsepolitik for Christianshavns skole
Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereFra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:
Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster
Læs mereBilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder
Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereLæsning på mellemtrinnet
SIDE 16 Læsning på mellemtrinnet Når eleverne begynder på mellemtrinnet forventes det, at eleverne for de flestes vedkommende har opnået en sikker automatiseret afkodning. Opgaven er nu at bevare læselysten
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereFaglig læsning, lån en ekspert og eksemplariske forløb
Faglig læsning, lån en ekspert og eksemplariske forløb Oplæg til NLS sektormøde 17. sept. 2013, kl. 15-17 Del 1 Lektor Birgitte Holck Bækgaard UC Syddanmark Program Del 1 Faglig læsning hvad og hvorfor?
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave
Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereFunktionsbeskrivelse for læsevejledere
Funktionsbeskrivelse for læsevejledere Læsevejledning i Mariagerfjord Kommune Læsevejlederen er skolens ressourceperson og inspirator i forhold til læsning og skrivning på almenområdet. Læsevejlederens
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereThe Halloween Wizard
The Halloween Wizard Niveau 5. klasse Varighed 4-6 Lektioner Om forløbet Forløbet The Halloween Wizard tager udgangspunkt i en historien om drengen Matty, der pludselig, efter eget udsagn, får magiske
Læs mereFaglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009
Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At
Læs mereProjekt - VIS (viden, instruktion og strategier)
Projekt - VIS (viden, instruktion og strategier) Baggrund Faglig læsning er et højprioriteret indsatsområde på alle uddannelsesniveauer. Hovedparten af den faglige viden og indsigt, børn og unge skal tilegne
Læs mereLÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning
LÆS OG LÆR IT - TEENS 7.-9. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag...4 Formål....5 Elev-delen...6 Beskrivelse af rejseholdsperioderne...6 Forældredelen....7
Læs mere7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereÅrsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017
Årsplan for dansk i 3.A, 3.B og 3.C 2016/2017 Undervisningen på Iqra Privatskole tager udgangspunkt i fælles mål for faget dansk, herunder trinmål efter 4. klassetrin og læseplanen for 3. 4.klasse. Der
Læs mereEleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning
Læs mereDE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen. Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej
DE STORE LÆSER... Faglige læsefærdigheder i udskolingen Mette Henriksen & Martin Holm Læsevejledere Skolen på la Cours Vej PROGRAM om skolelærere om begrebet læsning læsesyn som argument for læsning i
Læs mereLæs & Lær. Faglig læsning og skrivning. Lena Bülow-Olsen Horsens, Fælles formiddag Den 21. oktober 2015
Læs & Lær Faglig læsning og skrivning Kære kursister Her får I som lovet et udvalg af mine slides fra formiddagens seance. Jeg har slettet nogle stykker og alle børnebillederne er ligeledes fjernet, så
Læs mereFaglig læsning. Hvad er faglig læsning, og hvorfor rette opmærksomhed mod det?
Faglig læsning Hvad er faglig læsning, og hvorfor rette opmærksomhed mod det? Det er gennem læsning af fagtekster, at eleverne tilegner sig faglig viden og indsigt i fagene. En indsats for sikker læsning
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereOpgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test
Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring
Læs mereTransfer. Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014
Transfer Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 11. august, 2014 Udgangspunkt for transfer 1. Man vil gerne gøre noget anderledes i sin praksis 2. Hvad skal der til, for at jeg kan komme til at gøre dette?
Læs mereAtlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens
1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mere(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK
1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereVURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE
PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder i overbygningen........................ 3 Læseforståelse og faglitteratur..............................................
Læs mereSprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereMERE LÆSNING I FAGENE
Gerd Fredheim Marianne Trettenes MERE LÆSNING I FAGENE Red. Kirsten Jakobsen G N I DN E L J E V R E R LÆ GYLDENDAL Lærervejledning til Mere læsning i fagene Gerd Fredheim og Marianne Trettenes Gyldendal
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mere1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen I den daglige undervisning vil vi skifte mundtligt og det skriftligt arbejde. Dette gør vi bl.a. gennem fællessnak på klassen og med hinanden og gennem forskellige
Læs mereBaggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster.
Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og eknologi Mikkel Stampe Hjorth, Sarah Stampe Hjorth og Hanne Nielsen Baggrund Fokus på læsning af matematikfagtekster. Chancelighed
Læs mereHvorfor beslutte sig for en pædagogisk platform?
Selvpsykologisk Symposium Workshop 1-8. marts 2008 Hvorfor er det vigtigt for en skole i tiden at beslutte sig for at bruge pædagogiskpsykologisk teori? Hvordan kan det kvalificere skoles arbejde? Med
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereValgfagskatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfagskatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Kreative udtryksformer og billedkunst trin 2 3 Musik, sang og bevægelse 4 Innovation 5 Læring,
Læs mereLÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE
LÆSNING handleplan for børnehaveklasse - 3. klasse SKOLEAFDELINGEN SILKEBORG KOMMUNE Handleplan for LÆSNING Redaktion: Karl Aage Baarstrøm og Jette Kolind Sats og layout: Tove Raaby Copyright: Skoleafdelingen,
Læs mereFORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE
FORBEDRING AF UDEOMRÅDE, 6-8 LEKTIONER, 7.-8. KLASSE FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kompetenceområde: 1. Geometri og målinger: 2. Matematiske kompetencer: 3. Tal og algebra: Kompetencemål: 1. Eleven kan forklare
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Bramdrup Skole har vi
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereÅrsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse
Årsplan med FANDANGO 2. kl. Sprogforståelse Kapitel Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde Færdigheds- og vidensmål LÆSNING Sprogforståelse Eleven kan identificere ukendte ord og ord i tekst og tale
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereFrivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual
Introduktion Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab Manual Kompetenceafklaringsredskabet er skabt og produceret i løbet af 2013-2015 som et samarbejdsprojekt
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereBedømmelseskriterier Engelsk
Bedømmelseskriterier Engelsk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse ENGELSK NIVEAU F... 2 ENGELSK NIVEAU E... 5 ENGELSK NIVEAU D... 8 Gældende
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereFaglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereBasisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted
Basisundervisning i modtageklasser Mette Pedersen, Dagmarskolen Ringsted Mål for dagen: Målene for i dag er, at du: Får konkrete ideer til, hvordan du kan planlægge, udføre og evaluere et differentieret
Læs mereSPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre
Lund Børnehus SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre Kære forældre Vi vil med denne sprog folder give inspiration til hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle sit sprog. Sprog
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereLeg, legekultur, legeredskaber
Leg, legekultur, legeredskaber Horsens Uddannelsescenter 18. august 2008 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet www.carsten-jessen.dk Leg bærer formålet i sig selv betyder Leg er formålet
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs mereEleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder
Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige
Læs mereVinding Skoles læsepolitik juni 2010. Vinding Skole. Læsepolitik
Vinding Skole Læsepolitik Indhold Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen... 2 Læsning på hvert klassetrin... 3 Læsning i børnehaveklassen... 3 Formål for læsning i børnehaveklassen:...
Læs mereDet er altså muligt at dele lige på to kvalitativt forskellige måder: Deling uden forståelse af helheden Deling med forståelse af helheden
DELE 1 Vejledning Division Allerede i børnehaven oplever man børn travlt optaget af at dele legetøj, mad eller andet af interesse ud fra devisen en til dig og en til mig. Når der ikke er flere tilbage
Læs mereFysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole
Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Paarup Skole Program Intro og præsentation Fysisk aktivitet den nye reform Fysisk aktivitet - hvad ved vi! Fysisk aktivitet - mål eller middel? Typer af fysisk aktivitet
Læs mereStrategi for Mad og Måltider, Odense Kommune
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune Strategien for Mad & Måltider har gjort, at Odense Kommune er gået fra kompenserende hjælp til rehabilitering. Fra vi gør det for borgeren til vi gør det sammen
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereMålstyret undervisning og tegn på læring
Målstyret undervisning og tegn på læring Målstyret undervisning Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne - altså mål for elevernes læringsudbytte. I målstyret undervisning skal du som lærer altid
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereLektor Hans Henrik Knoop 2003, Danmarks Pædagogiske Universitet Kontakt:
Børns alsidige personlige udvikling - om hvordan lysten til at lære overlever kravet om at lære i skolen og om grundlaget for arbejde med mangesidig intelligens og læringsstile Lektor Hans Henrik Knoop
Læs mere