Dilemma-katalog. Indledning. Værdikompasset - de fem grundlæggende værdier. Oprettet den 4. juni 2010
|
|
- Anton Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dilemma-katalog Oprettet den 4. juni 2010 Indledning Dansk Flygtningehjælps fem grundlæggende værdier er udledt af organisationens virke siden stiftelsen i 1956 samt af de internationale humanitære principper, som organisationen tilslutter sig. I Dansk Flygtningehjælp har vi altid søgt at gøre en forskel ved at engagere os i verden, som den er. Herved bliver vi dagligt udfordret på værdierne. De møder modstand, vi bliver kritiseret for at gå på kompromis, eller vi opdager, at hvis vi står fast på én værdi, kommer vi derved til at underminere en anden. Vi møder dilemmaer, men har ingen facitliste. Alligevel tror vi på, at vi kan lære og blive bedre. Derfor har vi lavet et Dilemma-Katalog, der samler vores erfaringer med at håndtere de dilemmaer, vi har mødt, så vi kan blive klogere: Hvilke problemer ligger der i værdierne? Hvorfor gjorde vi som vi gjorde? Hvad kan vi lære af det, og hvad kan vi bruge, næste gang vi står i et lignende dilemma? Det er håbet, at Dansk Flygtningehjælps medarbejdere i Danmark og i udlandet vil bruge kataloget flittigt. Ved at bidrage med beskrivelser af de dilemmaer, som de har mødt. Og ved at studere og kommentere de dilemmaer, som andre har mødt. ne i kataloget repræsenterer ikke Dansk Flygtningehjælps officielle standpunkt eller politik. Formålet er at lære, ikke at hænge ud eller at formulere konsensus. Derfor kan beskrivelserne fremsendes af enkeltpersoner, men de må ikke navngive bestemte institutioner, lokaliteter osv., selv om de beskriver konkrete dilemmaer. Værdikompasset - de fem grundlæggende værdier 1. Menneskelighed menneskets ret til et liv i værdighed går forud for politik og principper. I Dansk Flygtningehjælp insisterer vi på det enkelte menneskes ret til at modtage humanitær hjælp og på vores ret og forpligtelse til at hjælpe, når vi kan. Det betyder, at fortalerarbejdet i nogle tilfælde må vige for forpligtelsen til at hjælpe mennesker i nød, men også, at vi hjælper, uanset om denne indsats kan tolkes politisk. Det betyder endvidere, at vi insisterer på det enkelte menneskes ret til at bruge egne evner for at forme sit eget liv i værdighed og i samspil med andre. 2. Respekt for menneskers lige rettigheder Dansk Flygtningehjælp har en rettighedsbaseret tilgang til sit arbejde både nationalt og internationalt. Det betyder, at vi arbejder for, at fordrevne nyder de rettigheder til beskyttelse og livsmuligheder, de har i følge gældende konventioner og love uden nogen form for diskrimination. Det betyder endvidere, at vi på dette grundlag - både i Danmark og uden for landets grænser
2 arbejder for, at myndighederne og det internationale samfund påtager sig deres ansvar i samspil med mennesker i nød, og at vi hjælper dem med dét, indtil de selv kan løfte det. 3. Uafhængighed og neutralitet i.f.t. vores omgivelser. Dansk Flygtningehjælp arbejder alene på grundlag af sit mandat. Det betyder, at Dansk Flygtningehjælp fokuserer på spørgsmål, som vedrører flygtninge og fordrevne, og at vi er neutrale i forhold til partipolik. I internationale konfliktområder betyder det endvidere, at vort humanitære arbejde hviler på uafhængighed og neutralitet i forhold til parter i konflikt. 4. Inddragelse af dem vi hjælper. Dansk Flygtningehjælp ønsker at gennemføre sine indsatser i respekt og samarbejde med de mennesker vi søger at hjælpe på en måde, så de går styrket ud af samarbejdet. Det betyder, at vi søger deres samtykke til vores hjælp, og at de deltager i dens planlægning og gennemførelse samt i vurderingen af resultatet. Det betyder endvidere, at vi gennem samarbejdet søger at anvende og styrke modtagernes evne til at klare sig fremover uden hjælp. 5. Ærlighed og gennemsigtighed for alle modtagere, bidragydere, partnere og øvrige omgivelser. Dansk Flygtningehjælp står til regnskab over for dem vi hjælper, de som støtter os og dem vi samarbejder med. Det betyder, at vi praktiserer ærlighed og åbenhed om, hvad vi gør og om de valg, vi træffer, når behovene er større end mulighederne. Det betyder endvidere, at vi arbejder i en ansvarlig arbejdsdeling med andre, så alle supplerer hinanden snarere end dublerer indsatserne. Nationale dilemmaer Aktivitetsområde: Tema: ASYL Kvoterejser mulig konflikt mellem fortalerrolle (vi taler for at DK skal tage flere kvoteflygtninge, for at fokus skal være beskyttelse og for at kriterierne ikke må svigte de svageste) og den konkrete mulighed for at medvirke til at sikre individer beskyttelse (menneskelighed: det enkelte menneske) DFH har gennem deltagelsen mulighed for at sikre flygtninge, der ellers ville være fravalgt, men hvor mange og hvilke typer sager skal vi vinde (eller hvor mange kan vi leve med at tabe) for, at det opvejer begrænsninger for udøvelse af fortalerrollen? Kan deltagelse medvirke til at legitimere og cementere en humanitært urimelig ordning og dermed underminere det humanitære asylarbejde på længere sigt?
3 Og omvendt: hvor langt kan DFH gå i kritik af regler og praksis før vi bliver smidt af som deltagere og dermed mister muligheden for at påvirke de individuelle sager. Hvis DFH ikke deltager, mister vi også indsigt og kompetencer: Det kan have konsekvenser for DFH s mulighed for at agere og løse opgaver på andre felter. Det kan også svække vores faglige fundament for fortalervirksomhed. DFH skal være den uafhængige, humanitære repræsentant, men skal være det på betingelser der i sig selv kan true vores uafhængighed og neutralitet. Kombinationen af tavshedspligt og mange taktiske hensyn kan gøre det vanskeligt at praktisere åbenhed og ærlighed om valg etc. Vilkår og rammer Problematisk lovgrundlag, som UNHCR og DFH er kritisk over for. De gældende integrationskriterier for udvælgelse kan konflikte med beskyttelsesbehov og hensyn til de svageste flygtninge. DFH har ikke krav på at være med. Udlændingeservice kan fravælge os. DFH er den uafhængige aktør i udvælgelsesproceduren Kan være kommunal deltagelse og dermed kommunale interesser involveret (ønske om at få nemme flygtninge) Udvælgelsen foregår i samarbejde med UNHCR Personoplysninger og sagsbehandling skal behandles fortroligt Menneskelighed, Respekt (rettighedsbaseret tilgang) og Neutralitet Mulighed for indbyrdes konflikt mellem de tre værdier, mellem kort og langt sigt og mellem hensyn til individ versus kollektiv. Herudover mulige vanskeligheder ved at efterleve ærlighed og gennemsigtighed. Handlemuligheder værktøjer Liste for og imod, beskrive minefeltet og de forskellige hensyn Løbende erfaringsopsamling, evaluering og vurdering, altid internt åben snak når de røde lamper blinker Få andre på banen UNHCR m.fl., aktører der kan andet end DFH + zebraer i flok på savannen Begrunde valg Kreativitet mht hvordan DFH kan beskrive, rejse problemerne på en fængende måde uden at bryde tavshedspligt etc.
4 Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer Handlemuligheder LÆRDANSK Indplacering af kursister på danskuddannelse (1, 2 eller 3) set i sammenhæng med reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse og dansk indfødsret Kan være modsætning mellem den rigtige indplacering i forhold til den enkeltes sproglige forudsætninger/evner og hensyn til den enkeltes mulighed for at opnå sikkerhed for en fremtid i Danmark samt opnå lige rettigheder som medborger Modsætning mellem egen økonomi, hvor drift og konkurrenceevne er afhængig af progression for kursisterne, og hensyn til kursistens rettigheder/mulighed for medborgerskab Opgaveløsning for kommune i konkurrence med andre udbydere. Stærk priskonkurrence på markedet for danskundervisning. Hyppige licitationer. Andre aktører kan vægte de modstridende hensyn anderledes end DFH Lovregler for visitation på danskuddannelse. Visitation sker i samarbejde med kommunen. Retten til gratis danskundervisning er begrænset til 3 år Sprogcentret står også for indfødsretsprøver Finansieringsregler, hvor rentabel drift afhænger af kursisternes progression. Kommunen og dermed også sprogcentret -styres af statslige tilskud. De sproglige krav i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse og indfødsret er skærpet flere gange de senere år. Menneskelighed Respekt - lige rettigheder Samarbejde med andre (internt og eksternt) omkring fortalerarbejde i forhold til de stramme regler for permanent ophold og indfødsret. Bruge vores faglighed, vores erfaring og viden om danskindlæring som sagligt fundament i oplysnings- og fortalerarbejde Lade tvivlen komme borgeren til gode og foretage en for høj indplacering, dvs. løbe en økonomisk risiko. Vil give en lille del af gruppen en mulighed, de ellers ikke ville have. Forsøge at få kommuner til at forlænge perioden med ret til gratis undervisning Rådgive den enkelte om muligheder for senere at opnå de tilstrækkelige danskkundskaber
5 Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer INTEGRATION Et beskæftigelsesprojekt for flygtninge- og indvandrerkvinder på langvarig kontanthjælp. Opgaveløsning for kommune. Mulig konflikt mellem vores ønske om at være uafhængige, at følge vores humanitære grundværdier og nært samarbejde med en myndighed. Myndighedshensyn og politiske dagsordener på integrationsområdet harmonerer ikke altid med de humanitære værdier Deltagelse: kan være vanskeligt at sikre reelt informeret samtykke og borgerens inddragelse i planlægning og tilrettelæggelse af indsatsen Kvalitetssikring: Begrænsede økonomiske ressourcer og den dominerende mål- og resultatstyring kan sætte snævre rammer for valg af metoder, kvalitetskriterier etc. Fortalerrollen: I et beskæftigelsesprojekt kan DFH få indblik i forhold, der burde kritiseres og ændres (kvaliteten i kommunens indsats, dårlige vilkår i øvrigt for deltagerne i projektet). Men kritik af opdragsgiver kan true vores mulighed for at blive på banen og få nye opgaver. Kan også være svært at hjælpe borgeren med at komme kritisk til orde over for kommunen, når man samtidig løser en opgave for kommunen Og omvendt: DFH kan gennem et projekt få konkret viden om en borgeradfærd, (fx sort arbejde), som rejser etiske problemstillinger omkring evt. videregivelse af oplysningerne til kommunen. Gennemsigtighed og ansvarlig arbejdsdeling: På et marked med hård konkurrence kan det være vanskeligt at sikre ansvarlig arbejdsdeling (supplere ikke dublere, samarbejde på grundlag af komparative fordele) Opgaven sættes af kommunen: mere eller mindre stramt på problemformulering, valg af målgruppe, indhold, metoder, succeskriterier etc. DFH byder ind på markedsvilkår i konkurrence med andre Opgaven varetages på grundlag af en overordnet politisk styring gennem love og regler, der både regulerer målgruppens levevilkår og den offentligt støttede indsats (mulige redskaber, metoder etc.). I den integrationspolitiske kontekst tages ikke altid udgangspunkt i det enkelte menneskes ret til at bruge egne evner og forme eget liv. Der er heller ikke på alle områder lige rettigheder men tværtimod diskrimination. De deltagende kvinder er i et tilbud, hvor afvisning/manglende deltagelse betyder alvorlige sanktioner. Menneskelighed Respekt - lige rettigheder Uafhængighed og neutralitet Inddragelse Gennemsigtighed
6 Handlemuligheder Samarbejde med andre (internt og eksternt) omkring fortalerarbejde, herunder oplyse borgeren om muligheder for at få hjælp hos andre i forhold til rettigheder m.v. HAP: definere DFH-kvaliteter og etablere system til kvalitetssikring, i videst muligt omfang sikre borgerens inddragelse i den konkrete opgaveløsning og medvirke til at sikre oplyst og fair mulighed for at klage over DFH s arbejde Gå sammen med andre aktører om at fastholde fornuftige styringsredskaber og dokumentationsværktøjer Forhandle fagligt præcist med myndigheden om indhold og rammer, inden DFH påtager sig en opgave. I yderste konsekvens sige nej til integrations opgaver, der ikke kan løse uden indbygget konflikt med grundværdier? Og hvis forhandlingsresultatet er utilfredsstillende også undlade at byde ind på opgaver, hvor kvaliteten vil blive for lav på de givne vilkår Altid overveje om andre aktører har den komparative fordel
7 Aktivitetsområde Tema FRIVILLIG En stor frivilliggruppe med en række forskellige aktiviteter i Hovedstadsområdet, herunder differentieret lektiehjælp, kvindeaktiviteter, bisiddere m.v. Vilkår og rammer Inddragelse: Uanset formelt frivillig deltagelse for både frivillig og flygtning (samtykke) kan det være vanskeligt at få målgruppen inddraget i beslutninger om hvilke aktiviteter, der skal tilbydes og hvordan de skal tilrettelægges. Det kan samtidig være svært at få troværdigt feed back fra deltagerne, og der kan være psykiske barrierer for at klage over frivilligbåret hjælp. Donorønsker om bestemte aktiviteter og målgrupper kan endvidere give pres på at udbyde bestemte aktiviteter uden sikkerhed for at frivillige, flygtninge og indvandrere finder indsatsen relevant. Inddragelse og menneskelighed: Frivilligt engagement giver gode muligheder for et ligeværdigt menneskeligt møde med udgangspunkt i den andens behov og uden hensyn til politiske dagsordener, men hjælperrollen kan kamme over og give risiko for formynderi/klientgørelse frem for at styrke modtagerens evne til at klare sig fremover uden hjælp. Og omvendt: et stærkt ønske om at hjælpe kan også betyde, at der gives efter for ønsker i målgruppen, som kan være i konflikt med DFH s rolle. Respekt og fortalerrollen: Ikke alle frivillige deler holdninger med DFH, og frivillige kan have sympati for en del af målgruppen men ikke for hele målgruppen. Det kan stride mod varetagelsen af DFH s fortalerrolle. Andre kan tage ordet som fortalere uden at tage samme flygtningepolitiske hensyn, som DFH ville gøre som organisation. Frivillige fortalere kan skabe lydhørhed men også adressere eller ytre sig på en måde, der kunne svække organisationens troværdighed. Ærlighed og gennemsigtighed: Værdien tilsiger vidensdeling og ansvarlig arbejdsdeling med andre frivillige organisationer, men der er konkurrence om midler til frivilligt arbejde. Det er et særtræk ved det frivillige område, at det er de frivillige der har kontakten med målgruppen. Det er frivillige, der udfører det direkte integrationsarbejde ikke ansatte. De frivillige skriver under på både individuelle og kollektive (frivilliggruppen) samarbejdsaftaler med DFH. Der er formuleret etiske retningslinier for det frivillige arbejde, fx om tavshedspligt. De frivillige introduceres også til værdikompasset. DFH har ikke ordrebeføjelse ift frivillige men kan opsige samarbejdet ved brud på kontrakten. De frivillige bestemmer selv, om de vil arbejde i tilknytning til DFH og hvilke aktiviteter de vil deltage i. Men til visse aktiviteter er der særskilt rekruttering med tilhørende kvalifikationskrav, fx for frivillige rådgivere. Det er frivilligt for flygtninge og indvandrere at deltage i aktiviteterne
8 Værdien inddragelse må altid tænkes dobbelt. Det drejer sig både om inddragelse af frivillige og om inddragelse af målgruppen for frivilliges arbejde. Frivilligt arbejde kræver også finansiering, og donorerne - primært stat og kommune - efterspørger bestemte indsatser og stiller krav om bestemte resultater og særlig dokumentation. Der er skærpet konkurrence om begrænsede midler til frivilligt arbejde Menneskelighed Respekt Inddragelse Ærlighed og gennemsigtighed Handlemuligheder I forhold til fortalerarbejdet: Klæde de frivillige på med viden om flygtninge, vilkår for flygtninge samt organisationens værdier og holdninger. Præcisere at frivillige ikke kan tale på organisationens vegne. Evt. damage control ved at forklare beslutningstagere, at der er tale om frivillige. I forhold til inddragelse: Udvikle metoder til direkte inddragelse samt indgå i samarbejde med flygtninge og indvandreres egne organiseringer. Udvikle nemme, fleksible og meningsfyldte evalueringsmetoder for frivillige. Sikre at der er klar adgang til at klage over indsatsen for både frivillige og flygtninge. HAP. Hvis der tilbydes aktiviteter uden forudgående inddragelse være særligt opsøgende på feed back fra frivillige og deltagere. I forhold til risikoen for formynderi/overdreven hjælperrolle have klart formuleret frivilligpolitik samt sikre rammer for løbende diskussion omkring DFH s princip om hjælp til selvhjælp. I forhold til ærlighed og gennemsigtighed: Prioritere åben dokumentation og søge relevant samarbejde med andre aktører. Ved urimelige og meningsløse krav om bestemte resultater og dokumentationsmetoder fra donorer: Gå sammen med andre aktører på frivilligområdet om at modvirke uhensigtsmæssige krav og finde alternative metoder, der ikke truer frivilligt engagement. Ved donorønsker der rummer mulig konflikt med værdier og/eller egne kvalitetskrav gå i forhandling - og i yderste konsekvens give afkald på opgaven. Når frivillige viser holdninger, der strider mod værdikompasset, reagere i åben diskussion og i værste fald være parat til at opsige samarbejdet.
9 Aktivitetsområde Tema Vilkår og rammer Handlemuligheder Ressource & Udvikling Pligten til at afsløre og indberette bedrageri og uregelmæssigheder i internationale projekter set i sammenhæng med den skade sådanne tilfælde kan volde DFH på omdømme og økonomi. Der kan være en klar interessekonflikt mellem donorkrav om indberetning af (selv mistanke om) bedrageri og uregelmæssigheder og det forhold, at sådanne forhold altid vil skade DFH økonomisk og/eller omdømmemæssigt. At være nidkær på dette område vil altid koste penge. Ikke at være nidkær på dette område kan på sigt koste donorer. Som selvimplementerende organisation er DFH langt bedre rustet til at undgå svindel, end tilfældet er for f.eks. de danske rammeorganisationer. Dér, hvor DFH er sårbar over for svindel, er hvor meget kompetente lokalt ansatte på betroede poster organiserer svindel i samarbejde med eksterne leverandører i for af returkommission o.l. Og så er DFH, i lighed med alle andre organisationer, udsat for tab grundet uregelmæssigheder som en naturlig følge af, at vi opererer i særligt udsatte miljøer. Ærlighed og gennemsigtighed Enhver hændelse og mistanke vedrørende svindel og uregelmæssigheder indberettes straks til HQ. R&U og IA arbejder tæt sammen om at sikre, at muligheder for svindel og uregelmæssigheder begrænses. IA og R&U arbejder tæt sammen for at holde donorer løbende underrettet om risici i forhold til de lokale forhold. Konstaterede tilfælde af svindel og begrundet mistanke om uregelmæssigheder indberettes til den eller de donorer, hvis midler er berørt. DFH betaler selv (af egne midler) de tab, der opstår som følge af svindel. DFH indgår i dialog med donorer om betaling for de uregelmæssigheder, der måtte materialisere sig.
10 Aktivitetsområde Presse/kommunikation Tema Fortalerindsats via pressen på et område der risikerer at spænde ben for politikernes (nationale eller internationale) velvilje i forhold til Dansk Flygtningehjælps indsats på et andet. o Ex presseindsats for de afviste irakiske asylansøgere - sammenfaldende med SATS-puljeforhandlinger. o Ex presseindsats for at forbedre forholdene for de internt fordrevne i et programland vel vidende, at hvis vi taler helt åbent, ryger vi ud af landet. Modsætning mellem vores ønske om at være uafhængige og neutrale og vores ønske om at bibeholde økonomiske midler til en given indsats. Modsætning mellem Dansk Flygtningehjælp som flygtningenes fortalere kampen for respekt og menneskers lige rettigheder og Dansk Flygtningehjælp økonomiske interesser Modsætning mellem fortalerarbejdet og behovet for/ønsket om adgang til flygtningene og til at gøre en konkret forskel/yde humanitær hjælp. Vilkår og rammer Nationalt: o Dele af Dansk Flygtningehjælps indsats er afhængig af midler fra danske ministerier/folketinget. o Der er pres fra dele af vores medarbejdere/frivillige/støtter, som ønsker at Dansk Flygtningehjælp tager markante standpunkter og viser kampgejst (aktivist segmentet) o Der er et modsatrettet pres fra de dele af Dansk Flygtningehjælps medarbejdere/støtter, der gerne ligger politisk lavt, hvis det er prisen for, at Flygtningehjælpen får midler til en given indsats (pragmatikerne). o Medierne efterspørger skarpe og markante standpunkter og gerne konfliktmateriale. Internationalt: o Dansk Flygtningehjælp er afhængig af tilladelser fra nationale regeringer/adgang til flygtningene i verdens brændpunkter. o Adskillige organisationer er i tidens løb blevet sendt ud af diverse lande med henvisning til åbenmundethed/landsskadelig aktivitet. o Medierne ønsker konflikthistorier, og vi ville lettere kunne få adgang til medierne og profilere os internationalt, hvis vi gik skarpere ud med kritik af regeringer i de lande, vi arbejder i. Menneskelighed Respekt
11 Uafhængighed og neutralitet Ærlighed og gennemsigtighed Handlemuligheder Vi kan i nogle tilfælde give medierne oplysninger om kritisable forhold til baggrund dvs. vi står ikke selv som kilder, men leder medierne i den ønskede retning. Vi kan i vores udtalelser lægge os op af jura/konventioner/internationale parter (UNHCR). Vi kan undlade at udtale os i sager, der er potentielt betændte. Vi kan undlade at blande os i debatten/bruge pressen som talerør i perioder, hvor store beslutninger om fremtidig støtte til fx Dansk Flygtningehjælp bliver truffet. Vi kan internationalt (i de fleste tilfælde) kommunikere de civile behov, sætte fokus på konkrete måder at hjælpe de civile på, og undlade at kommentere myndighedernes praksis. Vi kan nationalt holde os til at afgive udtalelser i principielle sager.
12 Aktivitetsområde Tema Indsamling Respekten for de private giveres bidrag samt anvendelsen af disse. Formidling af hvor mange penge der anvendes på hjælpearbejdet eller sagt omvendt: Formidling af både sektionens omkostningsforbrug ved specifikke indsamlings-aktiviteter samt DFHs samlede omkostninger til administration ikke bare i Borgergade, men også i felten - over for et kompetitivt og yderst adm.omkostningsfokuseret privatsektor marked. Modsætning mellem givernes lyst til (og krav på) at vide hvad deres penge reelt bruges på og DFHs vilje og evne til at fortælle den fulde historie, fx vise det reelle flow fra penge ind i organisationen til hvad der sker undervejs inden (en andel af) pengene bruges på beneficiaries. Der kan være en modsætning mellem DFHs lyst til forlods at anvende for store summer på fx kommunikations- og markedsføringsmæssige tiltag som skal sikre 1) større kendskab og følgende heraf markedsandele af privatsektor-markedet på sigt og 2) højere indtjening på kampagner og kravet om at vi skal holde så lav en adm.procent som muligt, for at overholde kodeks inden for branchen. Vilkår & Rammer Handlemuligheder NGO branchen har uskrevne regler for hvor høj en adm.procent eller omkostningerne på fundraising aktiviteter må være. Dette er et væsentligt konkurrenceparameter over for målgruppen Der findes ingen standardiserede formler for, hvordan adm.procenten regnes ud inden for NGO branchen. Det betyder, at hverken branchen selv, eller giverne har en fair chance for at sammenligne priser og organisationernes evne til at styre omkostningerne. Pressen er med til til stadighed at sætte fokus på Godhedsindustriens evne til at forvalte/administrere samt skabe reelle projekter og forandringer. Det er med til at holde et konstant fokus og pres på organisationerne, og påvirker også disses lyst til at gå ud og kommunikere om adm.procenterne. Gennemsigtighed og ærlighed Samarbejde fx via ISOBRO om en fælles standard for beregning af adm. procenter/omk. Forhold DFH udviser handlekraft og bliver foregangsmænd i gennemsigtige og reelle beregningsmodeller Sætte fokus på formidlingsdelen og gøre informationen langt mere tilgængelig og synlig end den er i dag. Eksempelvis proaktivt, men også i de kendte medier, som fx henvendelser til bidragydere og flygtning.dk. I forbindelse med formidlingen skal der tænkes nyt, kreativt og pædagogisk, fx i form af animerede film og/eller det nytter film hvor
13 Vende et potentielt negativt fokus (på alt det det koster, at hjælpe) til en positiv historie om hvor stor effekt hjælpen har, og hvor meget det nytter. Samarbejde mellem indsamling, R&U og IA om effekt-fortællingen
Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept
VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Et fælles grundlag Frivilligpolitikken beskriver de værdimæssige afsæt og de organisatoriske rammer for Dansk Flygtningehjælps
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLPS. FRivilligpolitik. Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig
1 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRivilligpolitik Dansk Flygtningehjælp flygtning.dk/frivillig Det værdimæssige afsæt Dansk Flygtningehjælp er en privat humanitær organisation, som arbejder på baggrund af humanitære
Læs mereDansk Flygtningehjælps fortalerarbejde
Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at
Læs mereRøde Kors i Danmarks holdning til korruption
GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk
Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen
Læs mereSCA Forretningsetiske principper
SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed
Læs mereRettighedstab for flygtninge og indvandrere og implikationer for integrationsindsatsen
Rettighedstab for flygtninge og indvandrere og implikationer for integrationsindsatsen Anja Weber Stendal og Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Workshop E11 Socialrådgiverdage
Læs mereDFUNKs grundholdninger
DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi
Læs mereVejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl
Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift
Læs mereSpørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?
Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning
Læs mereIt s all about values
Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når
Læs mereFrivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense
Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte
Læs mereDFUNK. www.dfunk.dk. Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk
DFUNK Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk I DFUNK kan du sammen med andre unge gøre en forskel for flygtninge i Danmark og internationalt. Læs mere i denne folder om vores formål og aktiviteter. www.dfunk.dk
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereGrundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.
Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder
Læs mereAntikorruptionspolitik for Sex & Samfund
Antikorruptionspolitik for Sex & Samfund 1. Introduktion Antikorruptionspolitikken gælder for frivillige, medarbejdere, ledelse og bestyrelse i Sex & Samfund og hos vores samarbejdspartnere. Alle ovennævnte
Læs mereAdfærdsregler (Code of conduct)
Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereLolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.
NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereAdfærdsregler (code of conduct) Sparekassen Sjælland - Fyn A/S (koncernen)
Adfærdsregler (code of conduct) Sparekassen Sjælland - Fyn A/S (koncernen) 24.11.2016 Bestyrelses møde Side 1 Indledning Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved
Læs mereGod forvaltningsskik. i Varde Kommune
God forvaltningsskik i Varde Kommune God forvaltningsskik for sagsbehandling i Varde Kommune Varde Kommune ønsker, at borgere, erhvervsliv og øvrige interessenter skal opleve, at behandlingen af deres
Læs mereDet frivillige arbejde Demokratiets livsnerve. andreas kamm Rummet for det frivillige arbejde. Lysten driver værket
Det frivillige arbejde Demokratiets livsnerve Rummet for det frivillige arbejde Lysten driver værket Styring eller kaos Boligforeningerne i orkanens øje Hvor bevæger frivilligarbejdet sig hen? 2018 andreas
Læs mereSamarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte
Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs merePolitisk. strategi. Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Politisk strategi Dansk Flygtningehjælp Ungdom Indhold Introduktion grundværdier Målsætninger Fremgangsmåde rammer og tidsplan [Forsidefoto: Pil Christoffersen] Introduktion DFUNK - Dansk Flygtningehjælp
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Side 1 Agenda Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Det frivillige fællesskab som metode
Læs mereEtisk forventningskatalog
LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...
Læs mereJob- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling
Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereRETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER
RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /
Læs mereManagementrådgivernes Etiske kodeks
s Etiske kodeks ETISK KODEKS Præambel Det bærende princip i enhver professionel managementkonsulentvirksomhed er, at virksomheden i dens drift og ledelse praktiserer en høj faglighed og høj etisk standard.
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereStatus og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats
Status og politiske tendenser i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats 22. marts 2017 De kommunale netværk om integration, Aarhus v. Direktør Kasper Højvang Kyed Integrationsudfordringen Antallet
Læs mereFORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15
FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål
Læs mereEtiske retningslinjer for Event-marketing bureauer
Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereEtisk værdigrundlag for organisationsbestyrelsen og HAB
Etisk værdigrundlag for organisationsbestyrelsen og HAB Introduktion Organisationsbestyrelsen og HAB tiltræder hermed nedenstående etiske værdigrundlag. Et etisk værdigrundlag er vigtigt, fordi det bestemmer
Læs mereSpilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Beskæftigelse
Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Beskæftigelse // April 2017 Indholdsfortegnelse Roller i samarbejdet... 3 Ansatte... 3 Frivillige...
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereForum for Virksomhedsmæglere
BRANCHEKODEKS 1. Præambel Medlemmerne af Forum for Virksomhedsmæglere (herefter FVM) er forpligtede til at følge og markedsføre nærværende branchekodeks. Branchekodeks indeholder betragtninger om almindelig
Læs mereJYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER
JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede
Læs mereVÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte
Læs merewww.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik
www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereFlygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014
Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten
RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives
Læs mereGuidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter
Guidelines for hvordan patientforeninger kan samarbejde med medicinalindustrien og hjælpemiddelproducenter gældende fra 1. januar 2009 Formålet med disse guidelines er at hjælpe patientforeninger med at
Læs mereHøringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven
Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret
Læs mereErfaringer fra projekt. Kattunneq
Erfaringer fra projekt Kattunneq opkvalificering af grønlandske krisecentre i 2014-2019 Kattunneq Når kvinder og børn flytter på krisecenter, har de behov for mere end et sikkert, midlertidigt sted at
Læs mereBeredskabsstyrelsens Personalepolitik
Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen
Læs mereTil brug for besvarelse af samrådsspørgsmål J-K (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Dato: 13. december 2018 Sagsnr.: 2018-0035-0076 Dok.: 938680 UDKAST TIL TALE Til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål J-K
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereEettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.
Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereKommunikationspolitik for Aabenraa Kommune
Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereFor at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.
1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ny kvoteordning).
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 09.10.2017 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af
Læs mereFÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED
Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereMiljøLogistik A/S CODE OF CONDUCT
MiljøLogistik A/S CODE OF CONDUCT INDHOLD MILJØ LOGISTIK A/S CODE OF CONDUCT 3 OVERHOLDELSE AF LOVGIVNINGEN 4 MENNESKERETTIGHEDER 4 MEDARBEJDERE 5 FORRETNINGSETIK 6 INTERESSEKONFLIKT 7 FORTROLIGHED 7 RELATIONER
Læs mereRÅDGIVNING. Gode råd om sociale medier
RÅDGIVNING Gode råd om sociale medier Indhold Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 Medarbejderens relation til virksomheden på de sociale medier 4 Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed 5 Kontrol
Læs mereFrivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg
Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at
Læs mereKommunikation og Borgerinddragelse. Politik
Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted Kommunes kommunikations- og borgerinddragelsespolitik understøtter Byrådets vision for Ringsted Kommune
Læs mereStrategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp
Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder
Læs mereUndersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed
Notat 6. august 2018, opdateret 1. november 2018 MEB+JT+NP Side 1 af 18 Undersøgelse: Socialrådgiveres ytringsfrihed Dansk Socialrådgiverforening (DS) gennemførte i 2017 en undersøgelse blandt vore medlemmer
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereSpørgsmål og svar (Q and A)
Spørgsmål og svar (Q and A) Spørgsmål og bemærkninger fra høringsprocessen med tilhørende svar fra medborgerskabsudvalget. Q and A offentliggøres også på medborgerskabiaarhus.dk sammen med øvrige bilag
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet har den 6. september 2018 sendt ovennævnte lovforslag i høring med frist for bemærkninger den 4.
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 03.10.18 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePlanlæg din kommunikation
Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine
Læs mereBIKUBENFONDEN nyskaber muligheder!
BIKUBENFONDEN nyskaber muligheder! FORMÅL Vores samfund skal vurderes på mulighederne for at kunne realisere menneskeligt og kunstnerisk potentiale. Vi tror på socialt engagement og kunstens betydning.
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier
Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,
Læs mereStrategi for frivilligsamarbejde
Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også
Læs mereEtiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger mv. (Patientforeningskodekset)
Etiske regler for lægemiddelindustriens samarbejde med patientforeninger mv. (Patientforeningskodekset) 1 Formål De etiske regler sikrer en ramme for samspillet mellem lægemiddelindustri og patientforeninger
Læs mereGuldborgsund Kommunes kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes kvalitetsstandard For Lov om social service 104 Aktivitets og samværstilbud Vedtaget af Byrådet, d 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Forudsætninger... 4 1.1 Lovgrundlag
Læs mereDemokratiets Spilleregler
Demokratiets Spilleregler Disposition Indledning Hvad er demokratiske/politiske spilleregler? Respekt for politikerne De politiske spilleregler og respekten for demokratiet Nedskrevne ctr. uskrevne spilleregler
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF)
ETISKE REGLER FOR FORSIKRINGSMÆGLERFORENINGEN (FMF) Nærværende regelsæt er ændret af FMF s bestyrelse den 21. februar 2014. Ændringerne er angivet ved overstregninger i de hidtidige regler eller ved tilføjelser
Læs mereKommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019
Kommissorium for Dataetisk Råd 30. januar 2019 Baggrund Der har i de seneste år været en stigende offentlig debat og et stort fokus på forskellige dataetiske spørgsmål, som brugen af digitale løsninger
Læs mereUdlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.
TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune
SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service
Læs mereSpilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle
Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition
Læs mereSpilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle
Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition
Læs mereEtiske Principper og Standarder
Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række
Læs mere