Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Transkript

1 Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer fra de faglige oplæg Side 6-8 Opsamling på de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser Side 9-11 Faglige fokuspunkter fra den politiske drøftelse

2 Introduktion Aarhus Byråd drøftede i januar 2016 temaet ulighed i sundhed sammen med Region Midtjyllands Forretningsudvalg og direktion på et temamøde. Dette materiale er en kortfattet opsamling af de politiske drøftelser og faglige input og refleksioner fra temamødet. Opsamlingen indeholder baggrunds-materiale sendt ud før temamødet, de vigtigste pointer fra den fælles introduktion samt opsamling på de politiske drøftelser. Formålet med temamødet var at få en drøftelse af ulighed i sundhed i en Aarhus kontekst. Fokus var på udfordringer og handlemuligheder ved at fokusere på samarbejde og målsætning på tværs af kommunen og mellem sektorer i forhold til øge lighed i sundhed. De næste skridt i processen med at øge lighed i sundhed i Aarhus er: De vigtigste pointer fra temamødet indgår i udmøntningen af sundhedspolitikken og sundhedsaftalen eksempelvis i forhold til målgrupper, samarbejdsflader og konkrete indsatser Input fra temamødet er med til at forme fokus den årlige sundhedsredegørelse og de konkrete indsatser under sundhedspolitikken Kultur og Borgerservice vil bruge pointer fra den politiske drøftelse som inspiration i arbejdet med den kommende Sports- & Fritidspolitik På den lidt længere bane får viden fra temamødet indflydelse på fokus i udviklingen af sundhedspolitik Udover disse konkrete aktiviteter, så har byrådet, regionsrådet og de politiske udvalg mulighed for at bruge temamødet og denne opsamling i de videre politiske drøftelser af handlemuligheder til at øge lighed i sundhed. På baggrund af de politiske drøftelser synes det oplagt at se nærmere på samarbejdet mellem kommune og region og en styrkelse af samarbejdet med foreningslivet, psykiatrien og beskæftigelsesområdet. Med venlig hilsen Jette Skive, Rådmand for Sundhed og Omsorg 2

3 Baggrund om ulighed i sundhed Ulighed i sundhed er ikke til gavn for nogen og kan kun betragtes som uhensigtsmæssig både for samfundet og den enkelte Ulighed i sundhed er Systematiske uligheder mellem befolkningsgrupper opdelt efter sociale og økonomiske kriterier. Kilde: Sundhedsstyrelsen Et sundt liv som et frit valg De sundhedsmæssige udfordringer klumper sig ofte sammen hos sårbare og udsatte borgere, hvorfor der ofte ikke er tale om et sundt liv som et frit valg. Sundhedspolitikkens mål Ligheden skal styrkes ved, at de aarhusianere, der har de største sundhedsudfordringer, oplever den største forbedring i deres sundhed og trivsel. Visioner for det fælles sundhedsvæsen Sundhedsaftalens visioner er: På borgernes præmisser, sundhedsløsninger tæt på borgerne og mere lighed i sundhed. Kilde: Sundhedsaftale Ulighed i sundhed hele livet Ulighed i sundhed starter allerede ved fødslen og fortsætter livet igennem. Det handler om forhold tidligt i livet, som på den ene side øger risikoen for at have vanskeligheder med skolegang og uddannelse, og som samtidig øger risikoen for at få psykiske symptomer i skolealderen. Derudover handler det om nærmiljø, indkomst, miljøpåvirkninger, arbejdsmiljø, livsstil, funktionsevne, samt brug af sundhedsvæsnet og tilknytning til arbejdsmarkedet. Sundhed og ulighed i sundhed er påvirket af mange forhold, som kommunen kan påvirke direkte eller i samspil med andre Ulighed i sundhed eller social ulighed i sundhed Ulighed i sundhed i køn, etnicitet og geografi er i vid udstrækning bestemt af social ulighed. Den geografiske ulighed i sundhed mellem bydele og landsdele er eksempelvis handler i højere grad og arbejdsmarked og boligmarked end fysiske forhold i geografien. Etnisk ulighed og kønsforskelle er delvis betinget af uligheder i uddannelse og arbejdsliv. Sociale forskelle påvirker de valg borgeren træffer samt borgerens handlemuligheder. 3 Note: Materiale udsendt til byrådet og regionsrådet forud for temamødet Kilde: Sundhedsstyrelsen

4 Politisk handlemuligheder Politisk prioritering af Beskyttende faktorer og risikofaktorer Fokus på at understøtter, at borgerne trives og har det godt. Eksempelvis medborgerskab og deltagelse. Tage hånd om risikofaktorer, der påvirker sundhed og trivsel. Eksempelvis stress. Kilde: MBU og MSB Aarhusianere med store sundhedsudfordringer Ligheden skal styrkes ved, at de aarhusianere, der har de største sundhedsudfordringer, oplever den største forbedring i deres sundhed og trivsel. Lige muligheder I Aarhus, hvor sundheden generelt er rigtig god, er opgaven primært at fokusere den målrettede indsats til sårbare og udsatte grupper. Fokus skal være på lige muligheder ved at behandle mennesker forskelligt. Samarbejde på tværs af kommunale kerneopgaver For at kunne gøre op med den sociale ulighed i sundhed, skal de sociale udfordringer tænkes ind i politikker og indsatser på tværs af Aarhus Kommune. Tidlig indsats og forebyggelse Invester før det sker og fremryk investeringer fra behandling til forebyggelse Rammer og indsatser Sikre rammer og strukturer der gør de sunde valg lette og attraktive. Eksempelvis grønne områder. Målrettede indsatser til de grupper der har store sundhedsudfordringer. Eksempelvis tilbud til borgere med kroniske sygdomme. Samarbejde på tværs Borgeren, hans eller hendes familie og netværk. Lokalområdet, de frivillige foreninger, kommunen, erhvervslivet, hospitalerne, de praktiserende læger, regionen og staten. Sundhed i alle politikker Understøttelse af borgernes sundhed og trivsel i alle politikker og beslutninger og fokus på eventuelle skadende forhold på andre politikområder. og Sundhedsstyrelsen Aarhus mål for ulighed i sundhed Fælles Aarhus mål for ulighed i sundhed til at understøtte samarbejdet på tværs Fælles dagsordner Robusthed, medborgerskab, social bæredygtighed og andre tværgående principper som udgangspunkt for samarbejdet på tværs. 4 Note: Materiale udsendt til byrådet og regionsrådet forud for temamødet

5 De vigtigste pointer fra de faglige oplæg Mental sundhed og trivsel Medborgerskab og robuste borgere Tidlig indsats år 5 Note: Uddrag fra den fælles opsamling på temamødet

6 Opsamling på de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser De politiske drøftelser tog udgangspunkt i tre temaer: Mental sundhed og trivsel, medborgerskab og robuste borgere samt tidlig indsats år. I forbindelse med drøftelserne fik deltagerne mulighed for at sende sine vigtigste pointer på sms. Denne opsamling er lavet på baggrund af de sendte sms er. Opdelingen i forskellige emner er foretaget efter gennemlæsning af de sendte sms er. Forebyggelse 6 Note: Opsamling på baggrund af sms er fra de politiske drøftelser

7 Opsamling på de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser De politiske drøftelser tog udgangspunkt i tre temaer: Mental sundhed og trivsel, medborgerskab og robuste borgere samt tidlig indsats år. I forbindelse med drøftelserne fik deltagerne mulighed for at sende sine vigtigste pointer på sms. Denne opsamling er lavet på baggrund af de sendte sms er. Opdelingen i forskellige emner er foretaget efter gennemlæsning af de sendte sms er. Tidlig indsats 7 Note: Opsamling på baggrund af sms er fra de politiske drøftelser

8 Opsamling på de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser De politiske drøftelser tog udgangspunkt i tre temaer: Mental sundhed og trivsel, medborgerskab og robuste borgere samt tidlig indsats år. I forbindelse med drøftelserne fik deltagerne mulighed for at sende sine vigtigste pointer på sms. Denne opsamling er lavet på baggrund af de sendte sms er. Opdelingen i forskellige emner er foretaget efter gennemlæsning af de sendte sms er. Inddragelse af foreninger 8 Note: Opsamling på baggrund af sms er fra de politiske drøftelser

9 Opsamling på de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser De politiske drøftelser tog udgangspunkt i tre temaer: Mental sundhed og trivsel, medborgerskab og robuste borgere samt tidlig indsats år. I forbindelse med drøftelserne fik deltagerne mulighed for at sende sine vigtigste pointer på sms. Denne opsamling er lavet på baggrund af de sendte sms er. Opdelingen i forskellige emner er foretaget efter gennemlæsning af de sendte sms er. Samarbejde på tværs 9 Note: Opsamling på baggrund af sms er fra de politiske drøftelser

10 Opsamling på de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser De politiske drøftelser tog udgangspunkt i tre temaer: Mental sundhed og trivsel, medborgerskab og robuste borgere samt tidlig indsats år. I forbindelse med drøftelserne fik deltagerne mulighed for at sende sine vigtigste pointer på sms. Denne opsamling er lavet på baggrund af de sendte sms er. Opdelingen i forskellige emner er foretaget efter gennemlæsning af de sendte sms er. Kommunikation 10 Note: Opsamling på baggrund af sms er fra de politiske drøftelser

11 Opsamling på de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser De politiske drøftelser tog udgangspunkt i tre temaer: Mental sundhed og trivsel, medborgerskab og robuste borgere samt tidlig indsats år. I forbindelse med drøftelserne fik deltagerne mulighed for at sende sine vigtigste pointer på sms. Denne opsamling er lavet på baggrund af de sendte sms er. Opdelingen i forskellige emner er foretaget efter gennemlæsning af de sendte sms er. Særlig udsatte grupper 11 Note: Opsamling på baggrund af sms er fra de politiske drøftelser

12 Fokuspunkter fra den politiske drøftelse Mental sundhed og trivsel 12 Note: Forvaltningens faglige opsamling af de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser

13 Fokuspunkter fra den politiske drøftelse Medborgerskab og robuste borgere Note: Forvaltningens faglige opsamling af de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser 13

14 Fokuspunkter fra den politiske drøftelse Tidlig indsats år 14 Note: Forvaltningens faglige opsamling af de vigtigste pointer fra de politiske drøftelser