Fællesfaglig undervisning og Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesfaglig undervisning og Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi"

Transkript

1 Fællesfaglig undervisning og Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi København den 21. oktober 2015

2 Naturfaglig kompetence Evne og vilje til handling, alene og sammen med andre, som udnytter naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse i de livssammenhænge, hvor det er relevant (Dolin, Krogh & Troelsen 2003, s. 72) Fagformål for Stk Elevernes interesse og nysgerrighed over for. skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 2

3 Fælles Mål naturfagene Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema Modellering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema Perspektivering Eleven kan xxx Naturfaglige mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema Kommunikation Eleven kan xxx Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 4

4 Sammenhæng mellem naturfagene Naturfagene har en stor fællesmængde i det faglige indhold, i arbejdsmetoder og erkendelsesmæssigt. Et af de fælles kendetegn er bl.a. naturvidenskabelige metoder, fx Undren og formulering af problemstilling Hypoteseopstilling Testning af hypotese ved kontrollerede undersøgelser data Konklusion (verificering/falsificering) på grundlag af de empiriske data mulige fejlkilder? Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 8

5 Sammenhæng mellem naturfagene Sammenhæng på tre niveauer, fx: 1. Kompetencer og naturfaglige mål 2. Samme faglige forhold set fra fagenes forskellige synsvinkler fx lys-bølger-brydning-øjet-synsopfattelse fødevarer-konservering-protein/fedtstof/kulhydrat-fordøjelse vejr og vejrfænomener Stofkredsløb 3. Komplementære forhold fx fødevareproduktion/landbrug miljøproblemer energi og energiomsætning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 9

6 Fællesfaglige fokusområder Produktion ved bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Andre eksempler på fællesfaglige fokusområder: Naturkatastrofer og deres betydning for mennesker og miljø Affaldsproduktion/-behandling og genbrug i forskellige samfund Megabyer og deres forsyning Økologi og bæredygtighed i skolehaven En rejse ud i rummet Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 10

7 Planlægningen fællesfaglige undervisningsforløb Fællesfaglige undervisningsforløb Fysik/kemi + biologi + geografi Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 12

8 Indledende overvejelser - i dialog med eleverne! Hvilke læringsmål brugbare for eleverne? Hvad er fokusområdet? Hvad handler dette om? Hvorfor er det vigtigt? Relevans! For hvem er det vigtigt? eksemplarisk Hvad ved vi i forvejen? Hvad vil vi gerne finde ud af? Vigtigt: vær kritisk! Hvilke rammer gælder for arbejdet? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

9 Overordnede læringsmål fra årsplan Eleverne kan sammenligne klimaet i forskellige klimazoner Eleverne kan undersøge og sammenligne forskellige energiformer Eleverne kan relatere tyngdekræfter og bevægelser i rummet til Newtons love Eleverne kan sammensætte måltider ud fra viden om kroppens nærings- og energibehov Eleverne kan sammensætte motionsprogrammer ud fra viden om kroppens fysiologi Eleverne kan ud fra modeller vurdere drikke- og spildevandsløsninger Eleverne kan formidle løsninger på en naturfaglig problemstilling ved brug af egnede medier Fællesfagligt fokusområde: En rejse ud i rummet Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

10 En problemstilling Er årsagssøgende, fremadrettet og kan ikke kun besvares med ja eller nej Kan f.eks. tage udgangspunkt i: Hvor kommer det fra? Hvorfor opleves det sådan? Hvad indeholder det? Hvordan hænger det sammen? Hvad fører det til?? En problemstilling bør kunne lægge op til overvejelser om løsninger og er et styringsværktøj i den efterfølgende arbejdsproces Ændringsbehov kan opstå undervejs i arbejdsprocessen Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

11 Frem mod en problemstilling Fire typer af spørgsmål skal stilles og søges belyst: Videns- og dataspørgsmål Forklarings- og forståelsesspørgsmål Holdnings- og vurderingsspørgsmål Handlingsspørgsmål Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

12 Fælles undren vha. Padlet Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

13 Videns- og dataspørgsmål Hvad er? Hvem er? Hvor er? Hvilke? Hvad er en planet? Hvad spiser astronauter? Hvem er egnet til at blive astronauter? Hvor er den nærmeste planet, der er mulig at bebo? -> Hvilke kriterier er der for mulig at bebo? Hvilke afstande taler vi om, når vi taler rejser i rummet? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

14 Forklarings- og forståelsesspørgsmål Hvorfor? Hvordan kan det være? Hvorfor vil vi gerne rejse ud i rummet? Hvordan kan det være, at en raket skal bruge så meget brændstof? Hvordan kan man rense vand, så man har rent drikkevand på hele turen? Hvordan påvirker det kroppen at være vægtløs? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

15 Holdnings- og Vurderingsspørgsmål Egne holdninger og vurderinger? Andres - folks - samfundets? Er det forsvarligt at bruge så mange ressourcer på rumrejser, når der findes masser af problemer på Jorden? Hvad synes andre: Er rumforskning vigtigt? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

16 Handlingsspørgsmål Hvad kan/skal/bør der gøres? Og af hvem? Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden? Hvordan sikres gode løsninger? Hvordan opbygger vi en bæredygtig fødevareforsyning på en anden planet? Hvordan sikrer vi drikkevand på en anden planet? Hvad kan vi gøre her og nu, for at det ikke i fremtiden ligefrem er nødvendigt, at rejse ud og bebo andre planeter? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

17 Formulering af problemstilling Stil mange spørgsmål Sortér spørgsmålene i kategorier, som ordnes i forhold til hinanden Skriv spørgsmålskategorierne sammen i en eller få sætninger Sortér evt. igen Er der indbyrdes modstridende forhold uoverensstemmelser? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

18 Hjælp til formulering af problemstilling Hvordan kan det være, at, når? Og på hvilken måde kommer det os ved? Hvad er årsagen til, at sker, når? Hvilke løsninger kan der udvikles? Hvordan hænger sammen med, hvis? Hvorfor sker der, når? Hvad kan årsagen være? Er det rigtigt, at? Hvordan kan det ændres, og hvem vil det have konsekvenser for? Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

19 Proteiner, kulhydrater, fedt Hygiejne Motion Sundhed Fæces Kroppens nærings- og energibehov Kroppens fysiologi Affaldsstoffer Urin Måltider På rejse i rummet Vandforsyning Spildevand?? Drikkevand Rumprogrammer Raket At finde vej i rummet Politisk-økonomiske forhold Brændstof Tyngdekraft Atmosfæren Geografisk opsendelsessted Vejr og klima Læringskonsulent Mads Joakim Sørensen

20 Fællesfagligt fokusområde Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 25

21 Eksempel på problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 26

22 Organisering af et fælles naturfagligt undervisningsforløb Eksempel på ramme: 8. klasse, 5 uger, alle ugentlig naturfagslektioner (5 x 5 = 25 lek.) + 1 hel naturfagsdag undervejs (8 lektioner) Uge 1 Uge 2-3 Uge 3-5 Fælles opstart og rammesætning, herunder med tydelige læringsmål og fælles undren Formulering og begyndende undersøgelser af problemstillinger m. tilhørende fagspecifikke arbejdsspørgsmål Lærerteamet giver løbende vejledning til elevgrupperne Selvstændigt elevarbejde med undersøgelser af problemstilling (løbende vejledning) Mulighed for praktiske undersøgelser, feltundersøgelser, virksomhedsbesøg Relevante faglige kurser m. udgangspunkt i læringsmålene for uv.forløbet Løbende opsamling på kurser fokus på den faglige relation til gruppernes problemstillinger m. tilhørende arbejdsspørgsmål Selvstændigt elevarbejde med undersøgelser af problemstilling (løbende vejledning) Mulighed for praktiske undersøgelser, feltundersøgelser, virksomhedsbesøg, ekstra faglig kurser Aflevering af elevportefølje, efterfuldt af evaluering fx elevresponsgrupper og lærer-elev feedback Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen Side 28

23 Eksempel på rammesætning Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 29

24 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold til at søge videreuddannelse med fokus på naturvidenskab. 2. Et prøvesystem hvor der også i biologi og geografi kan prøves i kompetencer 3. En prøve i fysik/kemi, biologi og geografi som kan prøve i de fælles naturfaglige kompetencer, de naturfaglige mål og de fælles faglige fokusområder. 4. En videreudvikling af prøven i fysik/kemi, men med et øget fokus på elevernes færdigheder til selv at undersøge naturfaglige problemstillinger. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 30

25 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som frivilligt alternativ til den eksisterende praktisk-mundtlige prøve i fysik/kemi i skoleåret 2015/2016 og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/ En skriftlig udtræksprøve i fysik/kemi (selvrettende) indføres fra skoleåret 2015/16 for de skoler, der vælger at afholder den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/ Forsøg i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 med en matematisk-naturfaglig projektopgave. Forsøget evalueres i efteråret Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 31

26 Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Prøven tilrettelægges således, at eleverne udarbejder en selvvalgt problemstilling inden for et lodtrukkent fokusområde Fokusområdet skal have en sådan karakter, at det giver mulighed for at arbejde med et fordybelsesområde, der inddrager alle naturfag i relevant omfang Forberedelsen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning Prøven er praktisk/mundtlig Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper af 2-3 elever Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 32

27 Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Lodtrækning Tidligst den 1. april skal eleverne trække lod individuelt eller i grupper mellem minimum 4 fokusområder Opgivelser: Alsidigt sammensat stof dækkende 4 fælles kompetenceområder Organiseres tværfagligt i minimum 4 forskellige fokusområder Skal omfatte tekster og minimum 3 eksempler på andre udtryksformer end tekst Skal repræsentere stof fra 9. klasse og kan omfatte stof fra 8. klasse Fordelt mellem fagene i forhold til vejledende timetal Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 33

28 Problemstilling og arbejdsspørgsmål Inden for det trukne fællesfaglige fokusområde formulerer eleven/eleverne en naturfaglig problemstilling Arbejdsspørgsmål til belysning fra både biologi, fysik/kemi og geografi Læreren/lærerne vejleder eleverne og skal godkende både naturfaglig problemstilling og arbejdsspørgsmål Den naturfaglige problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål afleveres til eksaminator(erne) Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 34

29 Uddybende spørgsmål Eksaminator(erne) udarbejder et antal (for elevene) ukendte og uddybende spørgsmål Spørgsmålene kan stilles til eleverne mhp at synliggøre elevens naturfaglige kompetencer i sammenlignelige kontekster Opgivelser, elevernes naturfaglige problemstillinger med arbejdsspørgsmål og uddybende spørgsmål sendes til censor senest 14 dage før prøven Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 35

30 Prøveforløbet To timer inkl. karakterfastsættelse 4-6 elever ad gangen Elever/grupper, som er til prøve samtidig i lokalet, arbejder med hver deres naturfaglige problemstilling Ved prøvens begyndelse afleverer eleverne en oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst Oversigten kan både bestå af tekst og illustrationer og danner udgangspunkt for prøveafholdelsen Alle hjælpemidler må benyttes Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 36

31 Eleven prøves i hvor høj grad denne udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller og med relevante perspektiver kan forklare og begrunde valg af praktiske undersøgelser og modeller kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller og naturfaglig viden med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling kan argumentere for naturfaglige forhold og anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi, og geografi kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 37

32 Hvordan vurderes naturfaglig kompetence under prøven? Dybde Bredde Færdighed og viden i forhold til egen problemstilling Færdighed og viden i forhold til ukendt kontekst Stillingtagen til løsnings- og handlemuligheder Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 38

33 Digitale, selvrettende prøver Fokus på de enkelte fags kernefaglighed Fra skoleåret 2016/2017 i udtræk: biologi fysik/kemi geografi mdt. matematik idræt Skoleåret 2015/2016: fysik/kemi indgår kun udtrækspuljen, hvis klassen skal til den frivillige, fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 39

34 Ledelse og organisation Fællesfaglig undervisning Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fagfordeling Fagteam struktur Skemaorganisering Prøveforberedelse Lokaler Undervisningsmetoder Læringsportaler Udstyr og materialer Censur/censorring Medarbejderkompetencer Kompetenceløft Elevgrundlag Efter Leavitt Læringskonsulenterne Mads Joakim Sørensen og Keld Nørgaard Side 40

Fællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fællesfaglig undervisning. i fysik/kemi, biologi og geografi Fællesfaglig undervisning i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 5.1 i folkeskoleloven Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for

Læs mere

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve.

Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Pædagogisk ledelse af naturfagsundervisning Når skoleledelsen skal understøtte fællesfaglig naturfagsundervisning og den fælles prøve. Skolemessen, Aarhus, torsdag d. 14 april 2016 Robinson, om pædagogisk

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Bjerringbro den 25. november 2015 Hvorfor ændre nuværende prøvepraksis i naturfagene? 1. Formålet er at gøre flere elever interesserede og motiverede i forhold

Læs mere

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016 Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg på Big Bang konferencen 2016 Aarhus den 10. marts 2016 Formål at få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/ kemi, biologi

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Naturfag i spil den 23. november 2016 Prøver i naturfagene 9. klasse (FP9) 1. Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi indføres som obligatorisk

Læs mere

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte

Fælles naturfag. Ofte hørte udsagn vedr. fællesfaglige projektforløb. Projektforløb nødvendig høj grad af støtte Fælles naturfag Oplæg STUDIETUR TIL NATURFAGSENTERET I OSLO v/ Mads Joakim Sørensen, læringskonsulent naturfag BIOLOGFORBUNDET, DANMARKS FYSIK- OG KEMILÆRERFORENING OG GEOGRAFFORBUNDET Læringskonsulent

Læs mere

Prøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1

Prøverne i naturfag. For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden. 14-01-2015 Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Prøverne i naturfag For skoleåret 14/15 og et blik på fremtiden Læringskonsulent i naturfag Mads Joakim Sørensen Side 1 Formål et overblik over prøverne i naturfag for skoleåret 14/15 redegøre for rammer,

Læs mere

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Vejledning til Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test December 2015 1 Indhold Indledning 3 Signalement 3 Prøveforløbet

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi

Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...

Læs mere

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE

Naturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar

Læs mere

Vejledning til skriftlig prøve i biologi

Vejledning til skriftlig prøve i biologi Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi Fælles Prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Skolemessen den 13. april 2016 Mål med oplæg At få overblik over prøveforløbet og formalia vedr. den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. At få

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 4 Prøveforløbet trin for trin... 5 Opgivelser... 6 Et eksempel

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge

Læs mere

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING

FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING 1 FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING visnings r e d n u løb ende fs kreds o Suppler t s l æ v le om k materia 8. og 9. klasse til 2 LÆRER- VEJLEDNING Materialet Fra tis til øl beer cycling kan anvendes som

Læs mere

Natur/teknologi 6. kl

Natur/teknologi 6. kl Natur/teknologi 6. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål undersøgelse undersøgelser (f) undersøgelsesdesign (v) Specifikke naturfaglige mål Færdigheds- og

Læs mere

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning

Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning Fællesfaglige fokusområder Fælles Mål Fokusområder Datalogning Pæd. konsulent UCN Center for Undervisningsmidler Medlem af arbejdsgruppen for forenkling af Fælles Mål Formand af opgavekommissionen for

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs

Det fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Når katastrofen rammer

Når katastrofen rammer Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge

Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR BIOLOGI 2014 Undervisningen følger de forenklede nye fælles mål for undervisningen i faget biologi. Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden

Læs mere

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven Skoleloven

Uddrag af lovgrundlaget vedrørende projektarbejde og projektopgaven  Skoleloven Skoleloven Fra folkeskolens formål 1, stk. 2: Eleverne skal opnå tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle Fra 5, stk.1. Eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge

Læs mere

Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan?

Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan? Udvikling af folkeskolens prøver Nye prøve- og testformer med it. Hvornår og hvordan? Konference om mundtlige prøver Rikke Kjærup Læringskonsulent i undervisningsministeriet Odense Congress Center, 20.

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Prøver der matcher fremtidens kompetencer - fælles naturfagsprøve - Agenda Kort om prøven Ny forståelse af naturfagene i grundskolen Prøven og 21st century skills Status på prøven out there - og hvordan

Læs mere

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Efter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller Natur/Teknoli Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse under søgelser på baggrund af egne andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad

Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad Natur/teknoli Fagformål for faget natur/teknoli Eleverne skal i faget natur/teknoli udvikle kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i

Læs mere

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur

geografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens

Læs mere

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse

Årsfagplan for fysik/kemi 8. klasse Årsfagplan for 8. klasse Uge Emne Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Aktiviteter 34 35 Fysik og kemi overalt 36 Lejrskole Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 [Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget

Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00

Læs mere

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige

Læs mere

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Den nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010

Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse

Læs mere

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Generelt 6 Tekstopgivelserne

Læs mere

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv

Vejr og klima Råstoffer Energi. Befolkning Erhverv GEOS A GEOS B GEOS C GEOGRAFI Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse) Kort og godt Den levende jord Danmark på overfladen Befolkning Erhverv Vejr og klima Råstoffer Energi Fødevareproduktion og bæredygtighed

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til AT-eksamen 2016

Vejledning til AT-eksamen 2016 Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx

Læs mere

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test

Opgaveproduktion og kvalitetssikring af opgaver til de nationale test Afdeling for Almen Uddannelse og Tilsyn Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Opgaveproduktion og kvalitetssikring

Læs mere

Fra mark til mund til mark

Fra mark til mund til mark Fra mark til mund til mark På Læreruddannelsen i Vordingborg har et hold geografistuderende og et hold madkundskabsstuderende arbejdet tværfagligt med temaet Fra mark til mund til mark. Projektet har dannet

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, fysiologi, genetik og evolution samt menneskets sundhed og den praktiske anvendelse af biologi i eksempelvis bioteknologi

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl.

Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl. BIOLOGI Fotosyntese og respiration, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer 1. Eleverne skal kunne fortælle hvor organismers livsbetingelser organismers livsfunktioner

Læs mere

Sprogfagene i forhold til forordning

Sprogfagene i forhold til forordning Sprogfagene i forhold til forordning Grønlandsk Dansk Engelsk Sprogfagene grønlandsk, dansk og engelsk Fokus på: Sprogfagenes didaktik/metodik Elevernes udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 2 social- og sundhedsuddannelsen Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 Social- og sundhedsuddannelsen...

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan

Læs mere

De første erfaringer med den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi

De første erfaringer med den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi 84 KOMMENTARER De første erfaringer med den fælles prøve i biologi, fysik/kemi og geografi Elzebeth Wøhlk, Astra, Center for læring i natur, teknik og sundhed Anette Sønderup, Rathlouskolen i Odder Kommentar

Læs mere

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014

Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Prøveform B Afgangsprøven i mundtlig dansk sommeren 2014 Tidsplanen: D. 6/3 Intro til forløbet D. 10/4 Lodtrækning blandt fordybelsesområderne. Tina på biblioteket kl. 14-15. D. 11/4-21/4 Ferie, læse tekstopgivelserne

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet April 2015 1 Indhold Forord... 3 Generelt om prøven... 3 Prøveforløbet trin for trin... 4 Opgivelser... 5 Et eksempel på

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Hedegårdsskolen 2015

Hedegårdsskolen 2015 Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse

Læs mere

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb

2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen

Læs mere

Tysk (2. fremmedsprog)

Tysk (2. fremmedsprog) Tysk ( fremmed) Fagformål for faget tysk Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle

Læs mere

Læseplan for valgfaget spansk

Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019

Geografi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for geografi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i,

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis

Læs mere

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019 Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig

Læs mere

Eksamensreglement for

Eksamensreglement for Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab maj-juni 2009 Ved fagkonsulent Niels Lysholm Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold FORORD... 3 EVALUERINGEN... 3 OPGIVELSERNE... 4 PRØVEOPLÆGGENE...

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro

Læs mere

Læseplan for valgfaget Naturfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget Naturfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget Naturfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Undersøgelse 4 Modellering 6 Perspektivering 8 Kommunikation 9 Uddannelsesafklaring 10 Indledning Faget naturfag

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret 2015-16

Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst. Skoleåret 2015-16 Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget billedkunst Skoleåret 2015-16 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Generelt... 4 Prøveform og -forløb... 5

Læs mere

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

EASY-A og Elevplan efter Reformen

EASY-A og Elevplan efter Reformen EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.

Læs mere

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin

Slutmål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin FÆLLES MÅL 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING Formål for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er,

Læs mere

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer.

Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret lære? Eleverne får indføring i dansk udenrigspolitik og betydningen af de. internationale. organisationer. Bilag 1 Hvornår: Tema: Færdigheds- og vidensmål: Uge: 33-36 Danmark i verden International politik: organisationer, som Danmark deltager i. dansk udenrigspolitik. Læringsmål: Hvad skal eleverne konkret

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi

Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

DALMOSE SKOLE. Valg og profilfag

DALMOSE SKOLE. Valg og profilfag DALMOSE SKOLE Valg og profilfag Skoleåret 2015-2016 Tysk er obligatorisk fra 5. klasse til 9. klasse. Det er kun i helt særlige tilfælde, at en elev kan fritages for tysk. Det kan kun ske ved skriftlig

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015

PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015 PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere