Resultatrevision 2012 for Jobcenter Struer

Transkript

1 Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2012 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision 2012 for Jobcenter Struer Resume Ministerens mål Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden

2 Resume Alle landets jobcentre skal en gang om året udarbejde en Resultatrevision, der viser resultaterne af indsatsen det forgangne år. I resultatrevisionen sammenlignes udviklingen i det enkelte jobcenter med udviklingen i en klynge af sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen 2012 for Jobcenter Struer viser overordnet set tilfredsstillende resultater. Men der er dog også områder, der fremover skal være ekstra fokus på. For de forsikrede ledige har der det seneste år været en relativt stabil udvikling. Her konstateres det, at såvel arbejdskraftreserven som langtidsledigheden udvikler sig på niveau med udviklingen i sammenligningskommunerne. Med hensyn til kontanthjælpsmodtagerne er der i højere grad behov for ekstra fokus. For de Jobklare kontanthjælpsmodtagere har der været en større stigning i ledighedsniveauet end i resten af klyngen, ligesom der her også har været en større øgning i arbejdskraftreserven. Den stigende trend gælder også for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, mens der for de midlertidigt passive har været et større fald end i klyngen som helhed. Der er specielt behov for en særlig indsats for de unge, hvor der er dels er mange kontanthjælpsmodtagere i forhold til resten af klyngen, og hvor der samtidig ses en fortsat stigende tendens. I forhold til udviklingen i antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser kan det konstateres, at det i 2012 er lykkedes at nedbringe tilgangen til førtidspension. Endelig noteres det, at Jobcentret har haft held med at vende udviklingen på sygedagpengeområdet, hvor den stigende udvikling fra 2011 er blevet vendt, således at såvel antallet af sygedagpengemodtagere generelt som antallet af langvarige sager er blevet nedbragt markant. I forhold til indsatsen har jobcentret i 2012 prioriteret tidlig indsats, herunder screening af ledige, samt en fokuseret indsats for borgere i risiko for langtidsledighed. Jobcentret har prioriteret relevans og kvalitet i tilbud snarere end mange i tilbud af svag eller ingen beskæftigelsesrettet relevans. Jobcentret har således afsluttet brug af andre aktører for arbejdsmarkedsparate ledige i 2012, da det har været vurderingen, at jobsøgningskurser ikke har den fornødne effekt. Jobcentret har i 2012 prioriteret samtaler med borgere i risiko for langtidsledighed, herunder tættere kontakt og samarbejde med a-kasserne, hvilket blev videreført i akutindsatsen. Prioriteringen har betydet at der har været mindre fokus på rettidigheden i kontaktforløbet for stærkere ledige. Udviklingen er fulgt tæt og har afstedkommet en fokuseret indsats i 2013 på de borgere, der efter tidlig indsats ikke har omsat sig indenfor 2 måneder skønt de ikke umiddelbart er vurderet at være i risiko for langtidsledighed. 2

3 1. Ministerens mål Beskæftigelsesministeren har, efter indstilling fra beskæftigelsesrådet, udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål for beskæftigelsesindsatsen i Målene er, at: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål for Jobcenter Struer: Antallet af personer med mindst tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses til 425 i december 2012, svarende til et fald på 13,7 procent fra december 2010 til december Jobcentrene skal sikre, at tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Mål for Jobcenter Struer: Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger skal begrænses til 85 i 2012, svarende til et fald på 18 procent i forhold til tilgangen i Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål for Jobcenter Struer: Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til 375, svarende til et fald på 13 % fra december 2010 til december Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål for Jobcenter Struer: Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 175 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende til et fald på 10 % fra december 2010 til december Arbejdskraftreserven Der var i december personer i arbejdskraftreserven i Struer kommune. Beskæftigelsesplanens mål om en arbejdskraftreserve på 425 personer blev dermed ikke nået. Tabel 1. Arbejdskraftreserven. - Udvikling i antal personer med min. 3 mdr. sammenhængende off. forsørgelse Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Anm.: Metodisk defineres arbejdskraftreserven som antal jobklare ledige a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (ledige og aktiverede) i den sidste uge af den valgte periode, som desuden har modtaget offentlig forsørgelse i de foregående 12 uger. Som det fremgår tabel 1 har der i Struer kommune været et uændret antal personer i arbejdskraftreserven i dec i forhold til samme måned året før, mens der i klyngen har været et fald på 6 %. 3

4 Det uændrede niveau i Struer kommune dækker over en udvikling, hvor antallet af dagpengemodtagere i arbejdskraftreserven er faldet med 9 %, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget med 50 %. I sammenligningsgrundlaget har der det seneste år været et gennemsnitligt fald i arbejdskraftreserven på 10 % for dagpengemodtagere, mens der har været en stigning på 11 % for kontanthjælpsmodtagere. Ser man på arbejdskraftsreservens andel af den samlede ledighed, har der for Struer vedkommende været et lille fald det seneste år, sådan at andelen i december 2012 ligger på 64,3 %, svarende til andelen i klyngen som helhed. Udviklingen har dog været ujævnt fordelt, idet der har været en faldende tendens for dagpengemodtagernes vedkommende, mens der har været en stigning for kontanthjælpsmodtagerne (se figur 2). Figur 1. Fig. 2. Udviklingen i a-reservens andel af den samlede ledighed Udviklingen i a-reservens andel af den samlede ledighed Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk Jobcentret følger udviklingen i arbejdskraftreserven tæt, idet der fortsattes en strategi baseret på tidlig screening af de jobklare ledige efterfulgt af en individuel indsats (jf. Beskæftigelsesplan 2013). Permanente forsørgelsesordninger Der var i 2012 en tilgang til arbejdskraftreserven på 80 personer. Dermed blev beskæftigelsesplanens mål om at reducere tilgangen til 85 personer nået. Som det fremgår af tabel 2 har der i løbet af det seneste år været et fald på 1 % i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger, mens der i klyngen har været uændret niveau. Bag udvikling i Struer kommune ligger en stigning på 2 % for fleksjob og ledighedsydelse hhv. et fald på 2 % for førtidspension. 4

5 Tabel 2. Permanente forsørgelsesordninger Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Permanente forsørgelsesordninger Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Ser man på tilgangen til permanente forsørgelsesordninger har der det seneste år været et fald på 11 % i Struer kommune, mens der har været et fald på 10 % i klyngen. Udviklingen dækker over en stigning på 22 % i tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse, og et fald på 29 % i tilgangen til førtidspension. Som det fremgår af figur 3 har været en faldende tilgang til førtidspension siden foråret 2012, tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse har været stigende gennem hele 2012 efter at der igennem 2011 var et kraftigt fald i tilgangen til disse ordninger. Sammenlignet med klyngen har der været en udvikling, hvor tilgangen pr 1000 indbyggere lå under klyngegennemsnittet i 2012, efter at den igennem 2011 lå over klyngegennemsnittet (se figur 4). Figur 3: Fig. 4: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Tilgang til permanent forsørg. pr 1000 indbyggere Jobcenteret har i 2012 haft særlig fokus på udviklingen på dette område og der er arbejdet med en række initiativet ikke mindst i forhold til håndteringen af de psykisk syge. 5

6 Ungemålet Tabel 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner under 30 år på offentlig forsørgelse, i perioden fra dec til dec Der var i december personer i ungegruppen i Struer kommune. Beskæftigelsesplanen mål om at nå ned på 375 personer blev dermed ikke nået. Tabel 3. Udvikling i antallet af unge under 30 år på off. forsørgelsesydelser Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Unge under 30 år i alt Dec Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år samlet set været et fald på 2 % i gruppen af unge ledige under 30 år, svarende til udviklingen i klyngen som helhed. Der er dog forskel mellem de enkelte ydelsesgrupper i forhold til, hvordan udviklingen har været det seneste år. Figur 5 viser de unge offentligt forsørgedes andel af alle årige i befolkningen i Struer. Som det fremgår, har der gennem det seneste år været en stigning i andelen af unge offentligt forsørgede i Struer kommune. Stigningen hænger primært sammen med en øgning blandt unge på a-dagpenge, mens der har været et relativt stort fald i andelen af unge på sygedagpenge. Sammenlignes der med klyngen som helhed (figur 6), er der i klyngen 13,2 % af de unge der er offentligt forsørgede mod 14,6 % i Struer kommune. Det høje niveau i Struer kommune hænger primært sammen med at relativt mange er på kontanthjælp (8,0 % i Struer mod 6,5 % i klyngen). Der er stor fokus på den høje andel unge på kontanthjælp i Struer kommune. Her er der allerede iværksat en række initiativer, der bl.a. inkluderer etablering af en garanti-skole på Uddannelsescenter Holstebro med henblik på, at den unge fastholdes i uddannelse. Dette sker bl.a. ved etablering af mentorordning. Der er desuden etableret et "Brobygningforløb" på Uddannelsescenter Holstebro, hvor unge, der er usikre på udannelsesvalget, kan få lov at prøve forskellige retninger samtidig med, at der tages særlig hånd om deres evt. problemstillinger. Der er bl.a. via initiativet/projektet "Brug For Alle" særlig fokus på, at en tværfaglig indsats og også længere træningsforløb vil være nødvendig for de svagere unge i matchgrupperne 2 og 3. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er der iværksat nytteaktivering og målrettet brug af uddannelsespålæg i 3 trin (planlæg- søg ind start). Her bruges virksomhedsrettede tilbud tilbud til at bibringe unge erfaring indenfor et gevent fag for at øge motivationen for at søge ind på uddannelse. 6

7 Fig. 5 Fig. 6 Off. forsørgedes andel af alle unge i Struer, dec11 - dec12 Off. forsørgedes andel af alle unge i Struer hhv. klyngen Ikke vestlige indvandrere og efterkommere Der var i december 2012 i alt 224 offentligt forsørgere indvandrere og efterkommere i Struer kommune. Beskæftigelsesplanen mål om at reducere antallet til 175 personer blev dermed ikke nået. Gennem det seneste år har der været en stigning på 5 % i denne gruppe, mens der i klyngen som helhed har været en stigning på 4 %. Tabel 4: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i klyngen Ift. måneden før, måned året Ift. samme udvikling i Antal klyngen ift. ift. året før, pct. før, pct. året før, pct. pct. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Jobcentret følger udviklingen, men finder ikke den giver anledning til yderligere initiativer i forhold til den indsats der allerede gennemføres. 7

8 Opsamling i forhold til beskæftigelsesministerens mål Der er udarbejdet et scorecard omfattende alle ministerens 4 mål, hvor jobcentrene i klyngen sammenlignes med hensyn til, hvordan udviklingen i de enkelte mål har været det seneste år. I denne rangering ligger Jobcenter Struer som nummer 7 ud af de 10 kommuner i klyngen. Scorecard - Struer Ministerens mål Arbejdskraftreserven Tilgang til permanente forsørgelsesordninger Unge under 30 år på offentlig forsørgelse Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Jobcenter Antal personer Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal personer Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 2012 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Mariagerfjord 800 1, , , ,7 1 Rebild , , , ,7 2 Ikast-Brande , , , ,4 3 Skive , , , ,8 4 Silkeborg , , , ,2 5 Sønderborg , , , ,9 5 Struer 477-0, , , ,2 6 Syddjurs , , , ,5 7 Hjørring , , , ,8 8 Odsherred 755 4, , , ,4 9 Placering Hele klyngen , , , ,6. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Med hensyn til udformningen af scorecardet, bemærker jobcenteret, at det er konstrueret så det alene tager hensyn til udviklingen gennem det seneste år, mens der ikke ses på hvilket niveau denne udvikling tager udgangspunkt i. I forhold til udviklingen for de enkelte mål bemærker jobcenteret: - at der generelt ses en svagt positiv udviklingstendens i arbejdskraftsreserven i Struer kommune, men at udviklingen er svagere end i klyngen som helhed. Samtidigt konstateres det, at der har været en stor vækst i kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven - at der samlet set har været en gunstig udvikling i antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger, samt at det i det seneste år er lykkedes at nedbringe tilgangen til førtidspension markant. - at ungeledigheden samlet set er faldet svagt det seneste år, men at kommunen fortsat har en udfordring i forhold til ledigheden blandt unge kontanthjælpsmodtagere, hvor der dels har været en svagt stigende tendens det seneste år og hvor der dels fortsat ses et niveau der ligger markant over klyngegennemsnittet. Jobcenteret følger udviklingen nøje på ovennævnte områder og vil fremover fortsat specielt have fokus på udviklingen for jobklare kontanthjælpsmodtagere i arbejdskraftserven samt gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere. 8

9 2. Andel af arbejdsstyrken på offentlige forsørgelsesydelser Den beskæftigelsespolitiske udfordring i jobcentrets geografiske område kan illustreres ved udviklingen i antallet af personer, der modtager offentlige forsørgelsesydelser og er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Tabel 4 viser antallet af fuldtidspersoner på forskellige ydelser det seneste år. Samtidig kan man se ændringen i pct. i antallet af fuldtidspersoner i perioden samt ændringen i gennemsnittet samt den bedste udvikling for sammenlignelige jobcentre. Tabel 4. Resultatoversigt Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct A-dagpenge dec Kontanthjælp dec Sygedagpenge dec Revalidering dec Ledighedsydelse dec Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge dec Kontanthjælp dec Sygedagpenge dec Revalidering dec Ledighedsydelse dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp dec Sygedagpenge dec Revalidering dec Ledighedsydelse dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp dec Sygedagpenge dec Ledighedsydelse dec Forrevalidering - fuldtidspersoner dec Fleksjob - fuldtidspersoner dec Førtidspension - fuldtidspersoner jan Ukendt match fuldtidspersoner Som det fremgår af tabellen, har der i løbet af det seneste år været en uensartet tendens når man ser på antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper. Alt i alt har der i løbet af det seneste år været et fald i antallet af personer i de forskellige ydelsesgrupper på 3 %, mens der i sammenligningsgrundlaget har været et fald på 2 %. 9

10 Ser man på a-dagpengemodtagerne, lå ledigheden igennem 2012 måned for måned lidt under niveau fra året før. Dette gjaldt også i december 2012 hvor ledigheden i Struer kommune lå 6 % under niveauet fra dec I klyngen som helhed lå ledigheden i december 9 % under niveauet fra året før. For kontanthjælpsmodtagerne har der det seneste år været en stigning 15 %, mens der i klyngen har været en stigning på 11 %. Opdeles der på matchkategori bemærkes det, at der har været en stigning på 14 % i antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere det seneste år, mens der i samme periode var en stigning på 6 % i klyngen som helhed. Samtidig bemærkes det, at der i samme periode har været en stigning i antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere på 28 %, mens antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere faldt med 35 %. Begge udsving er markant større end hvad der har været gældende for sammenligningsgrundlaget. På sygedagpengeområdet sås i 2011 en tendens med stigninger i såvel antallet af sygedagpengemodtagere generelt som antallet af langvarige forløb. Den skærpede fokus der har været på sygedagpengeområdet har i 2012 resulteret i en gunstig udvikling, hvor det er lykkedes igen at bringe andelen af sygedagpengesager generelt hhv. andel af langvarige sager ned under klyngegennemsnittet (se fig. 6 og 7). Fig. 7 Fig. 8 Udv. i sygegedappengemodtagere som andel af bef (16-66år) Udv i sygedp. forløb over 52 uger som andel af bef (16-66 år) Med hensyn til antallet af personer på revalidering har der i Struer kommune været en stigning på 28 % det seneste år, mens der har været et fald 7 % i klyngen som helhed. Det skal dog bemærkes, at det er en øgning på relativt få personer som ligger bag den relativt høje procentuelle stigning. Ser man på udviklingen for personer på fleksjob svarer udviklingen overordnet set omtrent til udviklingen i klyngen. Derudover ses der et fald i antallet af personer på ledighedsydelse på 7 %, hvor faldet i klyngen er på 15 % Endelig konstateres det, antallet af personer på førtidspension i Struer kommune er faldet med 2 % det seneste år, mens der i sammenligningsgrundlaget er et uændret niveau. Den gunstige udvikling på dette område hænger sammen med den indsats som har givet gode resultater i forhold til at mindske tilgangen til førtidspension (jf. afsnittet vedrørende ministermålet). 10

11 Fig. 9 Udvikling i antal personer på førtidspension i Struer kommune Fig. 10 Tilgang til førtidspension pr indb. (løbende årsgennemsnit) 11

12 3. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Nedenfor antages det, at kommunen har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse, som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet kan ifl. Arbejdsmarkedsstyrelsen indikere, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Tabel 5. Besparelsespotentiale Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2011 Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. på ydelsen i pct. af befolkningen i af befolkningen i jobcentret klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge (a) 3,62 3, ,7 Kontanthjælp (b) 3,75 3, ,0 Revalidering, inkl. Forrevalidering (c) 0,23 0, ,2 Sygedagpenge (d) 2,58 2, ,5 Ledighedsydelse (e) 0,54 0, ,8 Fleksjob (f) 1,50 1, ,4 Førtidspension (g) 7,58 7, ,1 I alt (a+b+c+d+e+f+g) 19,81 19, ,9 I alt (a+b+d+g) ,3 Boks 1. Udregning af besparelsespotentiale Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 12

13 Vedrørende besparelsespotentiale I opgørelsen af besparelsespotentialet tages der udgangspunkt i, hvor stor en andel af befolkningen, der er på den givne forsørgelse og hvordan denne andel adskiller sig fra den andel der er i klyngen i øvrigt. Ved en sådan opgørelses skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer som har betydning for, hvor mange personer som er på en given ydelse og hvordan denne bestand ændres over tid. Jobcenterets indsats kan medvirke til at påvirke afgangen fra de enkelte bestande, men der vil også være en tilgang som i høj grad afhænger af arbejdsmarkedsudviklingen. Jobcenterets kan med andre ord, gennem en aktiv og målrettet indsats, medvirke til, at den gennemsnitlige varighed på den enkelte ydelse reduceres. Men hvis der samtidig er en øgning i tilgangen til ydelsen, vil bestanden kunne stige, selv om jobcenteret yder en ekstra indsats i perioden. Det er således jobcenterets vurdering, at tabel 5 skal tolkes med varsomhed, idet den blot giver en indikation af, hvor der kunne være behov for en ekstra indsats.. Med ovennævnte forbehold kommenteres tabellen i de følgende for de enkelte ydelsesgrupper. Besparelsespotentiale for de enkelte ydelsesgrupper: Samlet set udgør gruppen af helårspersoner der indgår i jobcenterets målgrupper 19,59 % af befolkningen i Struer kommuner, mens de i sammenligningsgrundlaget udgør 19,11 %. Så samlet set er der altså en større del af befolkningen i Struer kommune i disse ydelsesgrupper, end i klyngen som helhed. Ser man på de enkelte grupper hver for sig, tegner der sig et lidt mere varieret billede. - For de forsikrede ledige der modtager a-dagpenge ligger niveauet i Struer kommune lidt over sammenligningsgrundlaget. Her ville en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde et ledighedsfald på 16 personer og en deraf følgende mindre udgift 1,7 millioner kroner. - For kontanthjælpsgruppen vil en tilnærmelse til klyngeniveauet betyde en besparelse på 6,0 millioner kroner. Dette understreger, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i Struer kommunefortsat er meget højt. Derudover har der, jf. tabel 4, været en relativt større stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget det seneste år. - Med hensyn til antallet af personer på revalidering, vil der en ekstraudgift forbundet med at tilnærme sig gennemsnitsniveauet i klyngen ekstraudgiften vil her være på 2,2 millioner kroner. - Ser man på andelen af personer, der er på sygedagpenge, ligger Struer over sammenligningsgrundlaget. En tilnærmelse til klyngegennemsnittet vil derfor betyde en mindre udgift på 2,5 millioner kroner. Her har der dog været en positiv udvikling, hvor antallet af sygedagpengemodtagere mod slutningen af 2012 jf. figur 7 - bevægede sig under klyngegennemsnittet, for første gang i næsten to år. - Hvad angår personer på ledighedsydelse, ligger Struer med en lavere andel end sammenligningsgrundlaget, således at det vil betyde en ekstraudgift på 0,8 million kroner at nærme sig klyngegennemsnittet. 13

14 - Gruppen af personer i fleksjob udgør en klart lavere andel af befolkningen i Struer kommune end i resten af klyngen. En tilnærmelse til klyngeniveauet ville således koste kommunen 3,4 millioner kroner. - Endelig er der gruppen af personer på førtidspension. Her ligger andelen af personer i gruppen højere i Struer kommune end i sammenligningsgrundlaget, svarende til at der kunne spares i alt 6,1 million, hvis man kunne nå ned på samme niveau som i sammenligningsgrundlaget. Her er der dog en gunstig udvikling, idet der (jf. figur 9 og figur 10) i løbet af 2012 har været en faldende tilgang, som har betydet at antallet af personer på førtidspension har været faldende. Ser man på det samlede besparelsespotentiale som angivet i tabel 5, er der fire områder hvor en tilnærmelse til klyngeniveauet ville give besparelser for Struer kommune. Det gælder a-dagpenge, kontant, sygedagpenge samt førtidspension. Kunne man på disse områder nå klyngegennemsnittet ville det betyde en besparelse på 16,3 million for Struer kommune. Omvendt er der tre områder, hvor en det ville betyde en ekstraudgift, at nå samme niveau som resten af klyngen. Denne ekstraudgift ville i alt blive på 6,4 millioner kroner. 4. Beskæftigelsesindsatsen: Aktiveringsomfang Den aktive beskæftigelsesindsats skal bidrage til, at personer på offentlig forsørgelse kommer hurtigst muligt i arbejde eller bliver selvforsørgende på anden vis. I den sammenhæng forbedrer aktivering mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Tabel 6 viser i hvilket omfang de ledige aktiveres. Figuren viser aktiveringsgraden for personer på dagpenge samt kontant- og starthjælp. Aktiveringsgraden er den andel af et forløb på offentlig forsørgelse, hvor en person er i aktivering. Tabel 6. Aktiveringsgrad Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. samme Gnsn. niveau Ift. måneden før, klyngen niveau i måned året i klyngen i Procent før, pct. samme pct. point i samme point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Som det fremgår af tabellen ligger den samlede aktiveringsgrad i Struer (23 %) en anelse lavere end i resten af klyngen. Ser man på de enkelte forsørgelsesgrupper, gælder der for dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere at aktiveringsgraden ligger under klyngegennemsnittet, mens aktiveringsgraden for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere ligger klart over klyngegennemsnittet. 14

15 5. Beskæftigelsesindsatsen: Indsats til tiden I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der en række minimumskrav til, hvornår dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har krav på jobsamtaler og på at få tilbud om aktivering. Tabel 7 viser, hvor stor en andel af dagpenge - og kontanthjælpsmodtagerne, der i december måned manglede en samtale eller et tilbud om aktivering. I opgørelsen sammenlignes der med niveauet året før samt med klyngeniveauet. Tabel 7. Rettidighed i kontaktforløbet og aktiveringsindsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Opfyldelse af minimumskrav Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Jun Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Som det fremgår af tabellen, ligger rettidigheden for kontanthjælpsgruppen i Struer på mindst samme niveau som i sammenligningsgrundlaget i alle de viste målinger. I forhold de forsikrede ledige noteres det at der ikke foreligger tal for manglende aktive tilbud siden juni Det kan dog noteres via økonomiopfølgningen at rettidigheden ligger på et højt niveau. I forhold til kontaktforløbet har jobcentret prioriteret en styrket og hyppigere kontakt med risikogruppen for langtidsledighed. Denne prioritering har betydet, at der har været mindre fokus på rettidigheden i kontaktforløbet for stærkere ledige. Udviklingen følges tæt og har bl.a. afstedkommet en fokuseret indsats i 2013 på de borgere, der efter tidlig indsats ikke har omsat sig indenfor 2 måneder skønt de ikke umiddelbart er vurderet at være i risiko for langtidsledighed. Figur 3a - Dagpengemodtagere Andel personer der mangler et aktivt tilbud Figur 3b - Dagpengemodtagere Andel personer der mangler en jobsamtale Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Kilde: Jobindsats samt egne beregninger 15

16 Figur 3a - Kontanthjælpsmodtagere Andel personer der mangler et aktivt tilbud Figur 3b - Kontanthjælpsmodtagere Andel personer der mangler en jobsamtale Kilde: Jobindsats samt egne beregninger Kilde: Jobindsats samt egne beregninger 16

17 Høringssvar fra LBR Struer i forbindelse med Resultatrevision 2012 LBR konstaterer med tilfredshed de forbedrede resultater på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet. Derudover noteres det, at jobcentret har igangsat et arbejde omkring optimering af den kort- og langsigtede strategi på beskæftigelsesområdet, således at de fortsatte udfordringer i forhold til bl.a. unge kontanthjælpsmodtagere kan afhjælpes.

18 Jobcenter Struer Att. Alice Brink Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs Vej 38K, st Åbyhøj Tlf Fax Vedr. resultatrevision for 2012 Beskæftigelsesregion Midtjylland skal kommentere jobcentrets resultatrevision, så bemærkningerne kan indgå i kommunalbestyrelsens behandling af resultatrevisionen. Regionen er løbende i dialog med jobcentret om resultater og indsats, senest ved dialogmøde i marts, og konkret er resultatrevisionen drøftet med jobcentret i april Dato: 21. maj 2013 Journalnr.: Regionen vurderer resultaterne i jobcentret med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2012, herunder jobcentrets fastsatte niveau for de enkelte mål i beskæftigelsesplanen for 2012, udviklingen i bestanden af personer på offentlige ydelser og niveauet opgjort ved besparelsespotentialet. Når regionen vurderer resultaterne i jobcentret, sammenligner vi med udviklingen i jobcentre med samme rammevilkår (klyngen). Overordnet vurdering Det er regionens vurdering, at kommunens resultatrevision fuldt ud forholder sig til de indholdsmæssige krav, der stilles til resultatrevisionen. Vurdering af de opnåede resultater Resultatrevisionen viser, at der er opnået gode resultater, men jobcentret har også udfordringer. Beskæftigelsesrådet i Midtjylland har netop lavet en analyserapport for resultaterne i 2012 og har konkluderet, at udviklingen i Midtjylland for 3 af de 4 ministermål har været mere negativ end forventet, da kontrakten for 2012 blev udarbejdet, og niveauerne fastsat på baggrund af status i december 2010: Antallet af ledige i arbejdskraftreserven nåede et højere niveau end forventet. Det gælder for Midtjylland som helhed, at der har været et fald i forhold til 2011 for dagpengemodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er øget væsentligt. Langtidsledigheden er i samme periode faldet for dagpengemodtagere, mens den er på samme niveau for kontanthjælpsmodtagere.

19 For Jobcenter Struer gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen for Arbejdskraftreserven er samlet set faldet mindre i Struer det seneste år end i klyngekommunerne. For kontanthjælpsmodtagere er der været en stigning i arbejdskraftreserven, og stigningen har været større end i klyngen. Arbejdskraftreservens andel af de ledige ligger på niveau med klyngen. Den samlede langtidsledighed er i 2012 faldet lidt mere i Struer end i klyngen og i Midtjylland. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse i Midtjylland nåede et lavere niveau end forventet, og der har været et fald i forhold til Antallet af fuldtidspersoner på permanent offentlig forsørgelse er samlet set steget i løbet af det seneste år. For Jobcenter Struer gælder, at resultatet ligger under det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Der har været et større fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesordninger i løbet af det seneste år i Struer sammenlignet med klyngekommunerne. Kommunens andel af befolkningen på permanent offentlig forsørgelse er på niveau med andelen i klyngen. Antallet af personer under 30 år på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. Stigningen ses alene for kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere, mens der har været et fald for de øvrige ydelsesgrupper. For Jobcenter Struer gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Både i Struer og i klyngen har der været et mindre fald det seneste år i det samlede antal unge på offentlig forøgelse. I Struer har der dog været en stigning af unge dagpengemodtagere. Kommunen har i forhold til klyngen en større andel af unge på offentlig forsørgelse. Dette gælder både for gruppen mellem 16 og 25 år og gruppen mellem 25 og 29 år. Antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i Midtjylland er steget mere end forventet. I gruppen er der en relativ stor andel på førtidspension. For Jobcenter Struer gælder, at resultatet ligger over det opstillede mål i beskæftigelsesplanen. Stigningen i Struer i antallet af ikke vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse har været lidt større end stigningen i den samlede klynge i øvrigt. Regionen vurderer, at der i 2012 er gjort en stor indsats for at sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har brug for og, for at mindske antallet af offentligt forsørgede mest muligt. Beskæftigelsesregion Midtjylland vil gerne kvittere for denne indsats. Jobcentret har haft fokus på en aktiv og målrettet indsats, der bl.a. har haft til formål at undgå, at langtidsledigheden sætter sig fast. Resultatrevisionen viser desuden, at jobcentret har gjort en særlig indsats i forhold til at nedbringe tilgangen til førtidspensionsområdet. Det er Beskæftigelsesregionens opfattelse, at kommunens fokus på øget tværfaglighed i 2

20 indsatsen og en tæt virksomhedskontakt vil understøtte den fortsatte implementering af reformen af førtidspension og fleksjob. Jobcenter Struer har i sin resultatrevision peget på, at der fortsat er brug for særligt fokus på ungeindsatsen, og at der er iværksat en række særlige initiativer for unge på kontanthjælp. Det er beskæftigelsesregionens opfattelse, at et sådant fokus er vigtigt for at understøtte, at flest unge er i job eller uddannelse frem for at modtage offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesregionen ser endvidere frem til resultaterne af det nyligt igangsatte initiativ med brobygningsforløb for dem, der har behov for særlig støtte til afklaring af uddannelsesvalg. Regionen har i øvrigt udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunen, hvor vi har peget på en række udfordringer i den fremadrettede beskæftigelsesindsats med henblik på beskæftigelsesplanen for Med venlig hilsen Palle Christiansen regionsdirektør 3