Notat: Forlist, men ikke fortabt
|
|
- Knud Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller job. Hvad kendetegner dem? Hvem er i risiko for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse 1? Og hvilken rolle spiller uddannelse, sammenholdt med andre forhold som fx etnicitet, psykisk sygdom, forældres uddannelse mv., ift. at øge sandsynligheden for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med analysen er at bidrage med ny viden om, hvem som allerede i 15 års alderen er i risiko for senere i livet at ende i langvarig passiv forsørgelse. Analysen falder i to dele. I første del af analysen sætter vi fokus på, hvilke tidlige faktorer der gør en forskel for, om man ender i gruppen på langvarig passiv forsørgelse eller ej. Fokus er her gruppen af personer mellem 25 og 34 år i perioden , som i mere end 52 uger har befundet sig uden for arbejdsmarkedet. Ved at følge denne gruppe tilbage til de er 15 år og dernæst sammenligne dem med andre 15-årige, som ikke senere hen ender i langvarig passiv forsørgelse, identificerer analysen, hvilke forhold som øger risikoen for senere i livet at stå uden for arbejdsmarkedet. I anden del af analysen ser vi på, hvilken betydning uddannelse efter grundskole har for de 15-årige, der har høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, når de bliver ældre. Vi ser altså på, om uddannelse, både ordinær uddannelse og ikke-formel uddannelse, kan reducere risikoen for at ende i langvarig passiv forsørgelse. Første analysedel: Profilering tidlige risikofaktorer Analysen bygger på en såkaldt profileringsmodel. Profilering bruges hovedsageligt inden for arbejdsmarkedsteorien og tager udgangspunkt i arbejdsmarkedsudfald (fx langtidsledighed). Profilering bruger vi til at identificere tidlige risikofaktorer, der kan have betydning for, om en person ender i langvarig passiv forsørgelse. Ved at tage udgangspunkt i de unge mellem år og deres reelle arbejdsmarkedssituation (realiseret adfærd) er denne analyse anderledes end andre restgruppeanalyser på fx uddannelsesområdet, som ofte bygger på uddannelsesudfald og en forventning om opnået uddannelse et givent antal år efter afsluttet 9. klasse (den såkaldte profilmodel ). Sådan har vi gjort: For at kunne sige noget om, hvilke tidlige risikofaktorer der har indflydelse på, om man risikerer at ende uden for arbejdsmarkedet på langvarig passiv forsørgelse, ser vi i udgangspunktet på alle de årige, som vi kan registrere en arbejdsmarkedssituation på i perioden Når vi har registeret disse personer, går vi tilbage i tiden og ser på personerne, dengang de var 15 år (i perioden ). Det drejer sig om i alt unge 15-årige danskere. 2 Vi registrerer herefter, hvem af de 15-årige der som årige havner uden for arbejdsmarkedet på langvarig passiv forsørgelse. Det drejer sig om personer godt 11 pct. ender altså på langvarig passiv forsørgelse. Herefter sammenligner vi de forhold (se liste herunder), som kendetegner personer, som ikke ender på langvarig passiv forsørgelse (i alt ) med de faktorer, der kendetegner de , 1 Ydelse i form af jobtilbud, overgangsydelse, fleksydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ledighedsydelse, for revalidering, revalidering, fleksjob, skånejob, førtidspension, jobafklaring og sygedagpenge. 2 I udgangspunktet er der 1,2 mio. 15-årige i den registrerede gruppe, men der findes kun valide registerdata på enkeltpersoner vedrørende fx nabolagseffekter som fx klassekammeraters forældres uddannelse, klassekammeraters forældres indkomstniveau mv. 2
3 som ender i langvarig passiv forsørgelse, mens begge grupper er 15 år gamle. Vi finder på den måde de tidlige risikofaktorer, som har betydning for sandsynligheden for, om personer senere i livet ender på langvarig passiv forsørgelse. Risikofaktorerne, som vi undersøger betydningen af, er følgende: o Personlige faktorer (køn, etnicitet, anbringelse, sygdomshistorik) o Familie/husholdning (højest fuldførte uddannelse, indkomst, sygdomshistorik, kriminalitet) o Nabolag (uddannelsesfordeling for husholdninger på samme vej i kommunen) o Grundskole (uddannelsesfordeling og gennemsnitlig indkomst for forældrene til elever fra samme årgang på samme grundskole) Centrale kriterier for analysen: Aldersgruppen år er valgt, da vi dermed kun inddrager personer, som har afklaret deres uddannelsesvalg og typisk vil være færdige i uddannelsessystemet og dermed reelt arbejdssøgende. Målgruppen af personer på langvarig passiv forsørgelse defineres som over 52 uger som ydelsesmodtager. Antal uger på passiv forsørgelse tælles fra det tidspunkt, vi kan observere 4 sammenhængende uger på passiv forsørgelse, til der observeres 4 sammenhængende uger i beskæftigelse eller uddannelse. Passiv forsørgelse kobles i data til dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, integrationsydelse, forrevalidering, revalidering, jobtilbud, fleksjob, skånejob, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, sygedagpenge og førtidspension. Fra udgangspunktet i den fulde population til den endelige profileringsmodel er fjernet personer med et handikap og personer, som har været elev på Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU). Der ses bort fra disse personer i analysen, da de kun i ringe grad benytter andre tilbud i uddannelsessystemet, og derfor ikke vil kunne bidrage til i anden analysedel at sige noget om, hvad uddannelse betyder for risikogruppen. 3
4 Risikofaktorer er observeret op til personens 15. leveår. Disse omfatter ud over personlige karakteristika også oplysninger om den husholdning, personen boede i som 15-årig, nabolaget samt grundskole. I forhold til klassisk arbejdsmarkedsprofilering er risikofaktorerne her begrænset til tidlige prædiktorer, det vil sige op til og med det 15. leveår. Hovedresultater: Tidlige risikofaktorer I analysen finder vi frem til, at de risikofaktorer, som har betydning for, om personer ender i mere end 52 ugers passiv forsørgelse, er: Personlige faktorer o Køn: kvinder har en større risiko end mænd for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse 3 o Etnicitet: indvandrere har større risiko end etniske danskere for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Anbringelse: personer, som har været anbragt, har større risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Personer med en psykisk lidelse eller epilepsi har større risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Personer med handikap er i høj grad i risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse. Som tidligere nævnt fjernes disse personer dog fra den endelige model, hvor vi ser på betydningen af uddannelse, da deres brug af uddannelse er langt mere begrænset end for andre Familie/husholdning o Højest fuldførte uddannelse: personer, som kommer fra et ufaglært hjem, har større risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Indkomst: desto højere indkomst i hjemmet, desto mindre er risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Psykisk lidelse: personer, som kommer fra et hjem, hvor forældre eller søskende har en psykisk lidelse, er mere i risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Kriminalitet: personer, som kommer fra et hjem, hvor forældre eller søskende har en dom eller sigtelse for tyveri eller bedrageri har større risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse Nabolag o Uddannelse: desto større andel ufaglærte, der er i ens nabolag, desto højere er risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse Grundskole o Indkomst 4 : desto højere den gennemsnitlige indkomst på årgangen i den enkelte skole er, desto lavere er risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Uddannelsesfordelingen: desto lavere andelen af ufaglærte forældre er, desto lavere risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse Anden analysedel: Betydning af uddannelse I denne del af analysen undersøger vi, hvilken betydning uddannelse har for de 15-årige, der har høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, når de bliver ældre. Vi ser altså på, om uddannelse kan reducere risikoen for langvarig passiv forsørgelse. 3 Forklaringen er formentlig, at mænd er mere tilbøjelige til at tage kortere ansættelser, som gør, at de i mindre grad end kvinder ender med at være på passiv forsørgelse i mere end 52 uger i træk 4 Opgøres som gennemsnittet af forældrenes indkomst 4
5 Vi ser i analysen på realiserede uddannelsesvalg og dermed ikke på, hvorfor en person vælger, som han/hun gør. Vi ser dermed ikke på, hvad fx faktorer som motivation betyder for at reducere risikoen for langvarig passiv forsørgelse. Sådan har vi gjort: Vi følger her den fulde population af alle 15-årige i perioden , altså de , og deres uddannelsesvej fra de afslutter grundskolen og videre op gennem enten en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse, en ikke-formel uddannelse som fx produktionsskole, videregående uddannelse mv. til de er år. Ud fra de risikofaktorer vi fandt frem til i første analysedel, er det muligt at forudsige den enkelte 15-årige persons risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse. Vi finder, at den gennemsnitlige risiko for, at en tilfældig 15-årig ender i over 52 ugers passiv forsørgelse, er 11 pct. Ud fra denne gennemsnitssandsynlighed inddeler vi populationen i fire forskellige risikogrupper, der afgrænses i forhold til, om personerne har over dobbelt (22 pct.), tredobbelt (33 pct.) eller fire gange (44 pct.) så høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse. I disse grupper ser vi nærmere på, om personernes brug af uddannelse kan reducere risikoen for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse. 5
6 Hovedresultater: Betydning af uddannelse For gruppen med gennemsnitlig risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, der består af personer, har nedenstående uddannelser følgende betydning: Ungdomsuddannelse Gymnasial uddannelse mindsker risikoen for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse o Den største effekt finder vi blandt de personer, der fuldfører stx. Her mindskes risikoen for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse med 10 procentpoint. Følgende gælder for: Htx (9 procentpoint), hhx (8 procentpoint), hf (5 procentpoint) og studenterkursus (4 procentpoint). Både gennemførelse og frafald fra eud øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse. Det skyldes, at de personer med stor risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse fylder godt op på disse uddannelser, hvilket er med til at trække gennemsnitstallet ned. o Gennemførelsen af en eud øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 2 procentpoint, mens frafald øger risikoen med 3 procentpoint Videregående uddannelse Betydningen af en videregående uddannelse afhænger af niveauet. Vi finder ingen effekt af de korte videregående uddannelser. Gennemførelse af en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse mindsker risikoen for langvarig passiv forsørgelse. o Gennemførelse af MVU mindsker risikoen med 4 procentpoint, mens gennemførelse af en LVU mindsker risikoen med 2 procentpoint Frafald fra en videregående uddannelse øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse Ikke-formelle skoleformer Ikke-formelle skoleformer øger risikoen for at ende i langvarig passiv forsørgelse. Det skal igen ses i lyset af, at det er de personer med en høj risiko for at ende i l langvarig passiv forsørgelse, som går denne vej. o Den største effekt finder vi på produktionsskolerne, som øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 5 procentpoint. Den næststørste effekt finder vi for de personer, som har været på en folkehøjskole det øger risikoen med 0,8 procentpoint. Efterskole øger risikoen med 0,5 procentpoint. For gruppen med over dobbelt så stor risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, der består af personer, har nedenstående uddannelser følgende betydning: Ungdomsuddannelse Gennemførelse af en gymnasial uddannelse og antallet af afbrudte gymnasiale ungdomsuddannelser mindsker risikoen for langvarig passiv forsørgelse o Den største effekt finder vi blandt de personer, der fuldfører en stx, hvor risikoen for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse mindskes med 13 procentpoint. Studenterkursus (11 procentpoint), hhx (10 procentpoint), hf (8 procentpoint) og htx (7 procentpoint). 6
7 Både gennemførelse og frafald fra eud øger risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse. Denne effekt skal ses i lyset af, at langt flere personer med en høj risiko vælger erhvervsuddannelsen frem for de gymnasiale uddannelser. o Gennemførelsen af en eud øger risikoen med 4 procentpoint, mens frafald øger med 3 procentpoint. Videregående uddannelse Betydningen af en videregående uddannelse afhænger af niveauet. Vi finder ingen effekt af de korte videregående uddannelse, mens vi finder, at gennemførelse af en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse mindsker risikoen for langvarig passiv forsørgelse. o Gennemførelse af en LVU mindsker risikoen med 7 procentpoint. Gennemførelse af en MVU mindsker risikoen med 3 procentpoint. Frafald fra en videregående uddannelse har ingen effekt Ikke-formelle skoleformer Ikke-formelle skoleformer har ingen effekt for denne gruppe. Det skal igen ses i lyset af, at det er de personer med en høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, som går denne vej. For gruppen med tredobbelt så stor risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, der består af personer, har nedenstående uddannelser følgende betydning: Ungdomsuddannelse Stx og hf er de eneste gymnasiale ungdomsuddannelser, der har betydning for, om en person ender i over 52 ugers passiv forsørgelse. Hvis personen har gennemført en af disse to mindskes risikoen. o Den største effekt finder vi blandt dem, der fuldfører en stx, hvor risikoen mindskes med 11 procentpoint, mens gennemførelsen af en hf mindsker risikoen med 9 procentpoint Gennemførelse eller frafald fra eud øger risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse. Denne effekt skal ses i lyset af, at langt flere personer med en høj risiko vælger erhvervsuddannelsen frem for de gymnasiale uddannelser. o Gennemførelsen af eud øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 8 procentpoint, mens frafald øger med 3 procentpoint Videregående uddannelse Videregående har ingen betydning for denne gruppe Ikke-formelle skoleformer Ikke-formelle skoleformer har ingen betydning for denne gruppe. Det skal igen ses i lyset af, at det er de personer med en høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, som går denne vej. 7
8 For gruppen med fire gange så stor risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, der består af 694 personer, har nedenstående uddannelser følgende betydning: Ungdomsuddannelse Den eneste effekt vi finder, er ved frafald fra en erhvervsuddannelse. Dette vil øge risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 4 procentpoint. Denne effekt skal ses i lyset af, at langt flere af personer med en høj risiko vælger erhvervsuddannelsen frem for de gymnasiale uddannelser. Videregående uddannelse Videregående har ingen betydning for denne gruppe Ikke-formelle skoleformer Vi finder for denne gruppe, at produktionsskoler vil øge risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 12 procentpoint, mens efterskoler vil mindske risikoen med 9 procentpoint. 8
Piger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereVÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI
VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereMeritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.
Meritlærere Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Side 1 af 10 Analysens hovedkonklusioner Fra
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereJohn Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag
John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Rødovre Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereOverordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.
1 Indhold Overordnede strategiske mål. Effekt af indsatsen på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Effekten af kommunale tilbud. Varighed og forsørgelseshistorik på de kommunale tilbud Effekten af eksternt
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereAMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereAMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland
AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereØje på uddannelse. Årgang 1988
Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:
Læs mereJobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 236055 Brevid. Ref. KRPE kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2012 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Som en del af forberedelsen
Læs mereUnges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:
U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereØkonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat
214 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Notat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PERSONTYPEBEREGNINGER... 4 3. RESULTATER... 6 3.1. RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT
Læs mereF O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30
F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereAktivering der virker
Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst
Læs mereBilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler
Bilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler Version: 10.3 Oprettet den: 10. februar 2016 Fravær og fritagelser - forretningsregler og detaljerede
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereFREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret
FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereKend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune
Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv
Læs mereRefusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. ØDF Sjælland, marts 2015
Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet ØDF Sjælland, marts 2015 Et enkelt refusionssystem - med fokus på resultater Skærpet fokus på at få ledige i job Samme statsrefusion uanset forsørgelsesydelse
Læs mereFrafald og fuldførelse på videregående uddannelser
5 Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser Af Mette Skak-Nielsen, Marianne Houbiers og Marianne Mackie (red.) Øget globalisering stiller stigende uddannelseskrav 1. Indledning En globaliseret
Læs mereSådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler
Læs mereØDC Økonomistyring 27-08-2015
NOTAT ØDC Økonomistyring 27-08- 1. Arbejdsmarkedsudvalget 2016 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret
Læs mereTO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.
Læs mereKNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015
KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereBenchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet
Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold: Demografi, nationalitet, uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstruktur A- Dagpenge Kontanthjælp Aktivering Rettidighed
Læs mereSådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereArbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereLandssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015
Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til planer. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 29. juni 2015 til 11. august 2015 Vejledningstekst til dagpengemodtager og dimittend...
Læs mereØkonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget.
Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for. Drift Økonomirapport 1 for perioden januar til marts 2015. Nedenstående oversigt viser den overordnede økonomiske situation pr. sektor og serviceområde, med udgangspunkt
Læs mereBeskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede
Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER-50-01-80 Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002. Indholdsfortegnelse
Læs merePENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER
BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,
Læs mereRådet for Ungdomsuddannelser
- Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,
Læs mereArbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs mereSådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereSådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune.
Læs mereNOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode
NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf
Læs mereDe udsatte unge - En alternativ definition
METODENOTAT De udsatte unge - En alternativ definition I dette notat gennemgås metoden, der anvendes til at definere unge, som er udsatte, i de forberedende tilbud. I modsætning til tidligere analyser
Læs mereResultatrevision 2013
Resultatrevision 2013 for Jobcenter Greve Endelig udgave 22. maj 2014 Indhold 1. Om resultatrevisionen... 3 2. Sammenfatning af beskæftigelsesindsats 2013... 4 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2013...
Læs mereSådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereMarts 2009 AKTIVERING
Marts 2009 AKTIVERING for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har mindst 2 års
Læs mereSådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i odense Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Odense Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Odense Kommune. Den handler
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereSådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i langeland Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Langeland Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Langeland Kommune.
Læs mereSådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i esbjerg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Esbjerg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Esbjerg Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i fredericia Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fredericia Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fredericia Kommune.
Læs mereForord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12
Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereGUIDE. Regler for frivillige på offentlige
GUIDE Regler for frivillige på offentlige ydelser Udskrevet: 2016 Indhold Regler for frivillige på offentlige ydelser.............................................. 3 Regler for frivillige på dagpenge og
Læs mereSkoleudvalget i Fredensborg Kommune har besluttet at ca. 10-12% lønmidlerne skal fordeles på baggrund af sociale indikatorer
Notat om fordeling af midlerne mellem Fredensborgs skoler med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund Venturelli Consulting Oktober 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Resume...3 2. Baggrund...3 3. Den grundlæggende
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø. September 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Frederikshavn/Læsø September Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres kvartalsvis. I denne rapport følges op
Læs mere