Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Transkript

1 Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste måned, og antallet af ledige stillinger er historisk lavt landet over. På landsplan er der ca. 7 arbejdsløse pr., og 9 hvis de aktiverede tælles med. Det dækker over store regionale forskelle. I er der ca. arbejdsløse pr., mens der i Østsjælland er 9 arbejdsløse pr.. Tallene understreger, at arbejdsmarkedet fortsat er under hårdt pres. af arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted 31. maj 1 Analysens hovedkonklusioner Nye tal for arbejdsløsheden og Jobindsats viser, at den registrerede arbejdsløshed er faldet med. fuldtidspersoner i april, men at antallet af fyringer er steget den seneste måned. Samtidig er antallet af ledige stillinger historisk lavt. Der er således 7 arbejdsløse pr. og 9 arbejdsløse pr., hvis de aktiverede tælles med. Der er imidlertid store regionale forskelle. I er der således kun ca. arbejdsløse pr., mens der på Østsjælland, Sydvestsjælland og er -9 arbejdsløse pr. ledig stilling. Det generelle billede er, at jo større byer der findes i landsdelene, jo færre arbejdsløse pr. ledig stilling er der. Udviklingen peger altså på, at det er sværere at finde job i provinsen end i resten af landet. Kontakt Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil 7 79 eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 Arbejdsmarkedet er fortsat under hårdt pres Arbejdsløsheden faldt overraskende med. fuldtidspersoner fra marts til april og samtidig faldt bruttoledigheden med ca. 1. fuldtidspersoner. På trods af disse glædelige nyheder, er antallet af varslede fyringer steget med til knap 1. annoncerede fyringer i april (sæsonkorrigeret). Antallet af annoncerede fyringer de første fire måneder af 1 er ca.. lavere end i de fire første måneder af 9. Det indikerer, at antallet af varslede fyringer er aftaget i styrke i forhold til sidste år. Det er afgørende, at antallet af fyringer falder, hvis vi skal gøre os håb om en vending på arbejdsmarkedet. At der stadig er et stykke vej til en egentlig vending på arbejdsmarkedet understreges samtidig af, at antallet af ledige stillinger ligger historisk lavt. Arbejdsløshed opstår bl.a. pga. fyringer, men udbuddet af ledige stillinger spiller ligeledes ind. Hvis udbuddet af ledige stillinger falder, vil arbejdsløsheden stige. Derfor giver udviklingen i antallet af ledige stillinger i økonomien et vigtigt fingerpeg om tilstanden på arbejdsmarkedet som antallet af fyringer. Antallet af ledige stillinger på jobindsats.dk er siden toppen i, hvor der var knap. ledige stillinger, faldet til godt 17. i april 1. Dermed er antallet af ledige stillinger faldet med mere end pct. i løbet af 9. På landsplan var der i marts 1 således knap 7 arbejdsløse pr. i var der ca. 1 arbejdsløs pr.. Tæller man de aktiverede med, ser man at der er ca. 9 bruttoledige pr. ledig stilling. Hvis arbejdsløsheden for april er nogenlunde uændret, vil billedet være det samme for april måned. Det viser figur 1. Figur 1. Antal ledige pr. ledigt job fuldtidsledige per ledigt job fuldtidsledige per ledigt job Antal arbejdsløse per ledigt job Antal bruttoledige pr.

3 De sidste 1 måneder er der blevet knap 3 flere arbejdsløse pr. og godt flere bruttoledige pr.. Det fortæller, at arbejdsmarkedet trods stagnerende arbejdsløshed fortsat er hårdt presset. Store regionale forskelle i antallet af arbejdsløse pr. Arbejdsløsheden er steget bredt over hele landet, men der er forskel på, hvor hårdt de enkelte landsdele er ramt. Det fremgår af følgende figurer. En landsdel som har f.eks. kun ca. arbejdsløse pr., mens en landsdel som Østsjælland har mere end 9 arbejdsløse pr.. Det generelle billede er, at hvis der er store byer i landsdelen, så er antallet af arbejdsløse pr. mindre end i landsdele med knap så mange store byer. De fleste landsdele viser tegn på stabilisering, men vi skal se et kraftigt og vedvarende fald, før der for alvor er håb om en vending på arbejdsmarkedet. København Københavns omegn København København og omegn Østsjælland Østsjællalnd 3

4 Vest- og Sydsjælland Vest og sydsjælland Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og

5 Sjælland har oplevet de største stigninger i antallet af arbejdsløse pr. Figur viser, hvor stigningen i antallet af arbejdsløse pr. har været størst, siden arbejdsløsheden ramte bunden i juni. Som det fremgår, har stigningen i antallet af arbejdsløse pr. været mindst i og København, mens Vest- og Sydsjælland og Østsjælland har haft de største stigninger. Figur. Udviklingen i antallet af arbejdsløse pr. siden juni København København og omegn Vest og sydsjælland Østsjællalnd 1 1 jun- Siden juni Landsdele som Syd- og kommer fra meget lave udgangsniveauer, hvor der i juni var under 1 arbejdsløs pr. i disse landsdele var der derfor udbredt mangel på arbejdskraft i. På grund af det meget lave udgangspunkt er det også disse landsdele, der har oplevet den største stigning i pct. At en landsdel, som Østsjælland har flest arbejdsløse pr. afspejler ikke nødvendigvis at det også er i Østsjælland at arbejdsløsheden er steget mest eller er højst. Faktisk er arbejdsløsheden i Østsjælland på 3, pct., mens den samlede arbejdsløshedsprocent er,1 pct. Samtidig er arbejdsløsheden i Østsjælland heller ikke steget lige så meget, som den samlede arbejdsløshed. Det viser figur 3. At en landsdel, som Østsjælland har flest arbejdsløse pr. afspejler derfor, at der i øjeblikket skabes meget få arbejdspladser i Østsjælland.

6 Figur 3. Udviklingen i arbejdsløsheden siden juni Østsjælland Københavns Omegn Vest- og Sydsjælland København by Pct Pct. jun- siden juni Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Mere fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik Faren ved, at der er så få ledige stillinger i forhold til antallet af arbejdsløse, er, at de ledige kommer til at hænge fast i ledighedskøen. Ledige mister kompetencer, efterhånden som de er arbejdsløse, og får derfor sværere ved at komme tilbage i beskæftigelse. I værste fald risikerer vi måske, at de helt vælger at forlade arbejdsmarkedet. Konkret har AE flere gange foreslået at fremrykke aktiveringen for arbejdsløse over 3 år. De skal i dag aktiveres efter 9 måneder, men AE foreslår at fremrykke aktiveringen, så de allerede aktiveres efter måneder. Hvis man hurtigt får fat i de arbejdsløse, kan man lettere få dem i arbejde igen, når konjunkturerne igen vender. Samtidig skal mulighederne for voksen- og efteruddannelse styrkes, og unge skal tilbage på skolebænken. Derved får arbejdsstyrken også et meget tiltrængt uddannelsesløft, som på længere sigt vil gavne produktiviteten. Endelig mener AE også, at det er for tidligt at stramme finanspolitikken allerede i 11, som regeringen lægger op til. Der er fortsat massiv overkapacitet i dansk økonomi. Det betyder at virksomhederne har ressourcer til at øge produktionen uden, at de behøver ansætte flere medarbejdere eller behøver investere i flere maskiner eller nye anlæg. Vendingen på arbejdsmarkedet kan derfor godt trække ud selv om væksten tegner bedre og samtidig kan VKO s samlede spareplan helt kvæle opsvinget.