Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde. Workshop Ungestrategi 13. april 2012

Transkript

1 Sammenhæng i Aalborg Kommune og forældresamarbejde Workshop Ungestrategi 13. april 2012

2 To store emner vi griber det an således Sammenhæng i den kommunale indsats to små cases + debat Erfaringerne - det tværkommunale samarbejde i trivselsindsatsen En fremtidig udfordring ressourceforløb for unge fremfor førtidspension Debat i gruppen om ønsker til styrket sammenhæng! Forældresamarbejdet i unge indsatsen en lille case + debat Erfaringerne omkring det gode forældresamarbejde fra SK Debat - Kan vi sprede dette til ungdomsuddannelserne?

3 Trivselsindsatsen og SSP-samarbejde Alle skoler har fået en trivselsperson samlende person på skolen for børn og unge at forebygge og foregribe mistrivsel, hjemme-besøg elevsamtaler efter behov kontakt til Familiegruppen, PPR, lokale foreninger, børnehaver osv udføre klassearbejde og være sparringspartner med klasselærerne koordinere den samlede trivselsindsats afhjælpe manglende mad, tøj og hygiejne kontakt med forældre hente børn/unge på bopælen om morgenen Alle skoler har oprettet et tværsektorielt trivsels-/ssp-forum, der arbejder forebyggende og foregribende i forhold til udsatte børn og unge Skoleledelsesrepræsentant, fast kontaktperson/rådgiver fra familiegruppen, sundhedsplejerske, trivselsperson, PPR-medarbejder, SSP-medarbejder og politiet

4 Hvad har trivsels-/ssp-indsatsen vist, at der er vigtigt for at skabe sammenhæng i indsatsen? Positiv politisk bevågenhed: Alle børn skal trives! Ledelsesforankring og -opbakning Fælles forståelse af at tværfaglige/tværsektorielle samarbejde er nødvendigt Vi er afhængige af hinanden! Få faste samarbejdspartnere Løbende samarbejde ikke kun i møder og ikke gennem underretninger Større kendskab, forståelse for og respekt af hinandens arbejde Fokus på mødeafholdelse dagsordner og referater Myterne aflives den positive historie bliver fortalt

5 Færre unge (u. 40 år) skal have førtidspension Kendes pt. kun fra regeringens udspil Målet er at forebygge at unge havner permanent på førtidspension Gennem en tværfaglig langsigtet indsats bringes på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Det skal ske gennem et ressourceforløb i op til 5 år med mulighed for forlængelse.

6 Ressourceforløb Et ressourceforløb vil være et tværfagligt forløb, der kombinerer social-, arbejdsmarkeds- uddannelse og sundhedsfaglige indsatser Samme ydelse som hidtil, der lægges dog minimum på 60 % af højeste A-dagpenge Det forventes, at en stor del af de, der vil få tilbudt et ressourceforløb har psykiske lidelser Også mulighed for ressourceforløb for over 40 årige og personer med pension andre regler.

7 Rehabiliteringsteam Forestår den koordinerede indsats på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedssystemet mv. Består af personer fra nævnte områder med beslutningskompetence herudover skal der være mulighed for at trække på psykolog, fysioterapeuter, socialmediciner mv.

8 Udfordringer Aalborg Kommune har takket været en aktivlinie overfor unge, der søger om kontanthjælp og en uddannelsesrettet indsats kun få på pension. At få indsatsen forankret, så den aktive indsats fastholdes for de mange og kun de, der har behov for det får ressourceforløb Undgå at det bliver en ny knopskydning men netop bliver et tværfagligt samarbejde.

9 Arbejdsspørgsmål Hvad er jeres ønsker til styrket sammenhæng i Aalborg Kommunes ungeindsats? Har I konkrete bud på initiativer til styrket sammenhæng?

10 Forældresamarbejde i trivselsforum Når børn og unge drøftes på trivselsforum deltager forældrene eller har givet samtykke til, at drøftelsen kan foregå Handler om: tryghed kommunikation og tydelighed Der skal være fokus på ressourcerne i relationen til børn og forældre Skolen skal være indstillet på, at samarbejdet omkring barnet/den unge foregår i fællesskab og i samspil med forældrene Ledelsen skal bakke op omkring det gode forældresamarbejde

11 Generelt om forældresamarbejde Samarbejdspartnere er ligeværdige. Forældre ved meget om deres eget barn. Professionsudøvere ved noget andet om børn, end forældrene gør. Disse forskelle = merviden skal komme alle til gode.

12 Generelt omkring forældresamarbejde den gode klasse Den gode klasse Forældrene lærer hinanden at kende Forældrene lærer hinandens børn at kende Forældre og lærere lærer hinanden at kende Forældre, børn og lærere løser konkrete opgaver sammen

13 Arbejdsspørgsmål Er der behov for øget forældresamarbejde i ungdomsuddannelserne? Kan man sprede erfaringerne fra skoleverdenen til ungdomsuddannelserne?