Generelle bemærkninger til budget

Transkript

1 Generelle bemærkninger til budget Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2014 og overslagsårene er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober I hovedtal viser budgettet følgende resultat: Mio. kr Indtægter (skatter og tilskud) Driftsudgifter i løbende priser , , , , , , , , , ,9 Renter 12,0 13,4 14,0 14,0 14,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -47,6-63,1-34,1-34,7-22,8 Anlægsudgifter 130,8 130,2 62,8 55,8 60,0 Resultat af skattefinansieret område 83,2 67,1 28,7 21,1 37,2 Resultat af brugerfinansieret område -1,7-1,8-1,8-1,8-1,8 Nettolån -88,8-114,6-8,8-6,1-4,5 Finansforskydninger 2,0 1,8 3,5 3,3 3,4 Resultat i alt - finansiel balance -5,4-47,5 21,6 16,6 34,3 - = overskud/henlæggelse Resultatet af kommunens ordinære driftsvirksomhed viser et overskud på 63,1 mio. kr. i Resultatet af det skattefinansierede område derimod viser et underskud på 67,1 mio. kr. Underskuddet på det skattefinansierede område skyldes hovedsageligt, at Jammerbugt Kommune i 2014 har prioritet et historisk stort anlægsbudget, hvor der blandt andet er afsat budget til det videre arbejde med byggeriet af den nye skole i Aabybro samt færdiggørelsen af renovering og moderniseringen af DGI-Huset i Aabybro. På det brugerfinansierede område (affaldsområdet) er der budgetteret med et overskud på 1,8 mio. kr. Inklusiv nettolånoptagelse og finansforskydninger er der i 2014 en ændring af de likvide aktiver (overskud) på 47,5 mio. kr. I overslagsårene er der et underskud på henholdsvis 21,6 mio. kr., 16,6 mio. kr. og 34,3 mio. kr., men i budgetlægningen for de kommende år vil der sikres et overskud på bundlinjen. Indtægterne udgør 2.278,2 mio. kr., og heraf udgør skatteindtægterne 1.579,5 mio. kr. Langt hovedparten af skatteindtægterne udgøres af indkomstskat, som for Jammerbugt Kommune er på 1.395,5 mio. kr. i 2014, mens grundskylden udgør 178,6 mio. kr. De kommunale tilskuds- og udligningsbeløb fra staten udgør 698,7 mio. kr. netto. Udskrivningsprocenten for Jammerbugt Kommune er 25,7 pct., mens grundskyldspromillen er 32,85 promille. Udskrivningsprocenten for kirkeskatten er efter indstilling fra Jammerbugt Provsti fastsat uændret til 1,20 pct. Driftsudgifterne på det skattefinansierede område udgør i alt 2.201,7 mio. kr. Udgifterne er steget med 3,2 mio. kr. fra budget 2013 til budget Der er et samlet anlægsbudget på 130,2 mio. kr. i 2014 på det skattefinansierede område. De største anlægsposter er på 85 mio. kr. til det fortsatte arbejde med at bygge en ny skole i Aabybro, Generelle bemærkninger Side 3 Budget

2 30 mio. kr. arbejdet med at renovere og modernisere DGI-Huset i Aabybro samt en ramme på 8,5 mio. kr. til forskellige projekter indenfor Teknik- og Miljøudvalgets områder. I overslagsåret 2015 er der afsat et anlægsbudget på 62,8 mio. kr., mens der i 2016 og 2017 er afsat henholdsvis 55,8 mio. kr. og 60,0 mio. kr. til anlægsinvesteringer. Det brugerfinansierede driftsområde (affald) forventes at give et overskud på 1,8 mio. kr. i I 2014 er der ikke budgetteret med en anlægsramme på forsyningsområdet, men der overføres et beløb fra 2013 til etablering af genbrugsplads i Pandrup. Der er i 2014 indregnet lånoptagelse for 139,2 mio. kr. Herudover er der indregnet et afdrag på gælden på 24,6 mio. kr. Der er således et nettolåneoptag på 114,6 mio. kr. Finansforskydningerne udgør en udgift på 1,8 mio. kr. Nedenstående resultatopgørelse viser budgettet mere detaljeret. Generelle bemærkninger Side 4 Budget

3 Resultatopgørelse for Jammerbugt Kommune Mio. kr. (2013 i 2013-priser - øvrige år i priser) A. DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Indtægter Skatter , , , , ,3 Tilskud og udligning m.v. -719,2-698,7-665,1-661,3-648,3 Indtægter i alt , , , , ,6 Driftsudgifter Børne- og Familieudvalget 680,0 682,7 688,6 688,4 682,5 Beskæftigelsesudvalget 495,7 522,9 522,9 522,9 522,9 Social- og Sundhedsudvalget 681,8 658,2 665,7 668,1 670,1 Teknik- og Miljøudvalget 87,1 79,2 81,3 81,3 81,3 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 49,2 47,7 47,6 47,6 47,6 Økonomiudvalget 204,7 211,0 205,0 202,8 206,7 Driftsudgifter i alt 2.198, , , , ,2 Renter 12,0 13,4 14,0 14,0 14,0 Pris- og lønregulering af overslagsår 38,9 78,9 119,7 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -47,6-63,1-34,1-34,7-22,8 Anlægsramme 130,8 130,2 62,8 55,8 60,0 Anlægsudgifter i alt 130,8 130,2 62,8 55,8 60,0 Resultat af det skattefinansierede område. 83,2 67,1 28,7 21,1 37,2 B. DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE Driftsvirksomhed -1,7-1,8-1,8-1,8-1,8 Anlægsvirksomhed 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område -1,7-1,8-1,8-1,8-1,8 C. Resultat i alt (A+B) 81,4 65,3 26,9 19,3 35,4 D. FINANSIERING Afdrag på lån 17,2 24,6 31,2 33,9 35,5 Optagne lån -106,0-139,2-40,0-40,0-40,0 Finansforskydninger 2,0 1,8 3,5 3,3 3,4 Finansiering i alt -86,8-112,8-5,3-2,8-1,1 ÆNDRING AF LIKVIDE AKTIVER (C+D) -5,4-47,5 21,6 16,6 34,3 - = overskud/henlæggelse Generelle bemærkninger Side 5 Budget

4 Budgettets indhold og opbygning De generelle bemærkninger er opbygget, så der i afsnit 2 er der redegjort for Jammerbugt Kommunes anvendte budget- og fremskrivningsmetode. I afsnit 3, Indtægter, lån og renter, gennemgås forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne samt tilskuds- og udligningsbeløb. Herudover gennemgås Jammerbugt Kommunes låneoptagelse, afdrag på lån samt renteindtægter og -udgifter. I afsnit 4, Udgifter på udvalg og aktivitetsområder, redegøres der overordnet for drifts- og anlægsudgifterne på det skattefinansierede og det brugerfinansierede område. Efter disse generelle bemærkninger findes en række specielle bemærkninger, som giver et nærmere indblik i de enkelte politikområder. Hvert politikområde indledes med en præsentation af områdets organisering, samt hvilken lovgivning der anvendes på området. Herefter præsenteres de funktioner, som anvendes inden for de enkelte politikområder. Helt konkret præsenteres budgettallene for de enkelte funktioner, hvad der konteres på de enkelte funktioner (formål og indhold), forskellige aktivitetsoplysninger vedrørende funktionerne, budgetforudsætningerne og forskellige relevante bemærkninger. I de tilfælde, hvor der er flere omkostningssteder under én funktion, præsenteres det enkelte omkostningssted også. Efter de specielle bemærkninger findes en takstoversigt. Budget 2014 bind 2 indeholder en hovedoversigt, et sammendrag, og en bevillingsoversigt. Herudover indeholder bind 2 budgetændringsskemaer fordelt på politikområder med tilhørende noter, som viser hvilke ændringer, der er indregnet i budgettet for Generelle bemærkninger Side 6 Budget

5 Budgetmetode og fremskrivning Budgetmetode Budgetlægningen for 2014 og overslagsårene har taget udgangspunkt i den budgetprocedure og tidsplan, der blev godkendt i økonomiudvalget den 13. marts Udgangspunktet for budget 2014 var, at udvalgene skulle have uændrede økonomiske rammer i forhold til Det skyldtes dels forventningen om en stram økonomiaftale for 2014 og dels nødvendigheden af at skabe balance i budgettet og styrke likviditeten. Herefter er budgettet blevet pris- og lønreguleret til 2014-niveau på baggrund af de pris- og lønfremskrivningsfaktorer, som økonomiudvalget besluttede på samme møde. I lighed med budgetlægningen for de seneres år besluttede økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et katalog med anbefalede tekniske budgetændringer. Herefter har det være op til de enkelte udvalg og kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke tekniske ændringer der skulle indarbejdes i budgettet. I det tekniske katalog var ændringsforslagene opdelt på følgende kategorier indenfor de enkelte politikområder: Udvikling i befolkningen Ændringer i lovgivningen (herunder DUT-sager) Opdateringer og justeringer For at kunne overholde kravet om 0-vækst samt for at skabe balance og omstillingsmuligheder i kommunens budget for 2014 besluttede Økonomiudvalget, at der skulle udarbejdes et omstillingsog effektiviseringskatalog på ca. 2 pct. af serviceudgifterne (netto) svarende til godt 31 mio. kr. Rammerne til børn og ungeområdet, voksen/handicap-området samt sundhedsområdet blev holdt udenfor, da disse områder er takstfinansierede og i stor udstrækning købes hos andre kommuner eller private opholdssteder og botilbud. De enkelte forvaltninger udarbejdede konkrete forslag til omstillings- op effektiviseringskataloget. Fagudvalgene har herefter haft til opgave at prioritere de enkelte forslag i omstillings- og effektiviseringskataloget til brug for økonomiudvalgets drøftelser. Herudover indstillede fagudvalgene til økonomiudvalget, hvilke tekniske ændringer der skulle indarbejdes i budgettet. Den 21. august traf Økonomiudvalget beslutning om, hvilke forslag fra omstillings- og effektiviseringskataloget, der skulle sendes i høring. Forslagene i det tekniske katalog samt omstillings- og effektiviseringskataloget har indgået i de politiske prioriteringer for Herudover blev der også udarbejdet et katalog med budgetønsker, som ligeledes er indgået i de politiske prioriteringer. Der har gennem hele budgetprocesen været fokus på, at der skulle være tale om en åben proces, hvor relevante interessenter/parter skulle inddrages. Det drejer sig blandt andet om Ældreråd, Handicapråd, Hovedudvalg, forældrebestyrelser på børnetilbuds- og skoleområdet samt brugerbestyrelser, MED-udvalg m.fl. Inddragelsen af relevante parter er blandt andet sket ved afholdelse af et dialogmøde den 1. juli 2013, hvor budgetsituationen blev fremlagt for MED-strukturen og eksterne interessenter. Herudover har kommunalbestyrelsens forslag til omstillings- og effektiviseringskataloget været sendt til høring hos interne og eksterne interessenter i perioden fra den 22. august til den 4. september, Generelle bemærkninger Side 7 Budget

6 ligesom institutioner og foreninger har haft mulighed for at indsende forslag til nye eller ændrede aktiviteter. Afslutningsvis blev der den 24. oktober afholdt et orienteringsmøde, hvor rammerne for og resultatet af budgetlægningen for 2014 blev præsenteret. Pris- og lønudviklingen KL har udmeldt et samlet skøn for pris- og lønudviklingen fra 2013 til 2014 på 1,3 pct. Den samlede pris- og lønudvikling for overslagsårene skønnes af KL til 1,8 pct. fra 2014 til 2015, 1,8 pct. fra 2015 til 2016 og 1,8 pct. fra 2016 til Priser KL vurderer, at den gennemsnitlige stigning på prisarterne vil blive på 1,68 pct. fra 2013 til 2014 og årene fremover. Kommunalbestyrelsen valgte dog i budgetlægningen at anvende en 0- fremskrivning på arterne varekøb og tjenesteydelser. Lønninger KL skønner, at lønstigningen fra 2013 til 2014 vil blive på 1,20 pct. I overslagsårene skønner KL, at lønstigningen vil blive på 1,8 pct. Jammerbugt Kommune har fremskrevet lønarterne i overensstemmelse med KL s anbefaling. Generelle bemærkninger Side 8 Budget

7 Indtægter, lån og renter Skatteindtægterne I dette afsnit beskrives forudsætningerne for budgetteringen af skatteindtægterne for Jammerbugt Kommune for årene Fordelingen af de forskellige skatter fremgår af oversigten nedenfor. Mio. kr Indkomstskat , , , , ,1 Medfinansiering af det skrå skatteloft 3,9 2,8 2,8 2,9 2,9 Selskabsskat -7,0-6,4-6,4-6,4-6,4 Forskerskat -1,5-0,5-0,5-0,5-0,5 Dødsboskat -0,5-0,5-0,5-0,5-0,5 Grundskyld -171,1-178,6-187,6-196,0-203,8 Dækningsafgift af offentlige ejend. -0,7-0,7-0,7-0,8-0,8 Skatteindtægter i alt , , , , ,3 - = indtægt Indkomstskat Som en del af vedtagelsen af Jammerbugt Kommunes budget for 2014 har kommunalbestyrelsen besluttet, at den vil budgettere med det såkaldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for at anvende eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering). I vurderingen af om statsgaranti eller selvbudgettering bedst kan betale sig for Jammerbugt Kommune i 2014, blev der foretaget en vurdering af Jammerbugt Kommunes forventede udskrivningsgrundlag og befolkningsudvikling. Samlet set viste prognosen, at selvbudgettering ville udløse et merprovenu på indkomstskatten på ca. 16 mio. kr. for Jammerbugt Kommune i 2014 i forhold til statsgaranti. Derimod ville statsgarantien give ca. 13 mio. kr. mere i udlignings- og tilskudsbeløb. Nettoeffekten ved selvbudgettering og tilhørende tilskud ville derved være et merprovenu på 3 mio. kr. Ved valget af statsgaranti blev det relative lave merprovenu ved selvbudgettering set i forhold til den konjunkturmæssige situation, idet forskellen mellem det budgetterede skatteprovenu og det endelig skatteprovenu for 2014 bliver afregnet i 2017 ved selvbudgettering. En eventuel fortsat lavkonjunktur vil afspejle sig i udskrivningsgrundlaget, hvilket kan medføre en negativ efterregulering af indkomstskatten ved valg af selvbudgettering. Ved et statsgaranteret udskrivningsgrundlag opnås en sikkerhed, da den udmeldte indkomstskat og de tilhørende tilskuds- og udligningsbeløb er endelige. Med andre ord giver statsgarantien en sikkerhed mod efterreguleringer på både indkomstskatte- og udligningssiden, som er vægtet højere end et lidt højere provenu. Jammerbugt Kommune har ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og en udskrivningsprocent på 25,7 pct. budgetteret med 1.395,5 mio. kr. i indkomstskat i Medfinansiering af det skrå skatteloft I skattesystemet er der fastsat en øvre grænse for, hvor meget borgerne kommer til at betale af den sidst tjente krone, hvilket kaldes det skrå skatteloft. Hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger grænsen, betaler staten et nedslag i skatten, således at borgeren bliver friholdt for den skat, der ligger over grænsen. Generelle bemærkninger Side 9 Budget

8 Hvis kommuneskatten udgør højest 24,87 pct. i 2014, er det skrå skatteloft overholdt, og staten skal ikke yde et nedslag i skatten til borgerne. Kommunernes fastsættelse af indkomstskatteprocenten har dermed betydning for størrelsen af statens udgifter til nedslag i skatten. Det er fundet rimeligt, at kommunerne selv får et medansvar for disse udgifter, således at kommunerne ikke får mere ud af en skatteforhøjelse, end hvad det offentlige samlet set opnår i provenu af forhøjelsen. Jammerbugt Kommunes udskrivningsprocent er på 25,7 pct., hvor kommunen skal bidrage med ca. 2,8 mio. kr. til medfinansiering af det skrå skatteloft. Selskabsskat Udover indkomstskat modtager Jammerbugt Kommune også en andel af selskabs- og fondsskatterne fra de selskaber, der findes i Jammerbugt Kommune den 1. april i året efter indkomståret. Afregning af selskabsskat sker ved en endelig afregning 3 år efter indkomståret. I 2014 udbetales således det fulde beløb vedrørende selskabsskatterne for indkomståret 2011 samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Jammerbugt Kommunes andel af selskabsskatterne er udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet til 6,4 mio. kr. i Der forventes samme provenu i overslagsårene. I forbindelse med afregning af selskabsskatteprovenuet knytter der sig også en udligning hertil. Udligningen udgør 50 pct. af det provenu, hvormed kommunes selskabsskat afviger fra landsgennemsnittet. For Jammerbugt Kommune giver dette et yderligere provenu på 13,4 mio. kr. i 2014 jævnfør afsnit 3.2 Tilskud og udligning. Forskerskat Forskere og medarbejdere, der opfylder betingelserne i kildeskattelovens 48E kan vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomstskatten i op til 36 måneder. Fra og med indkomståret 2008 er der givet mulighed for at i stedet at vælge beskatning af bruttoindkomsten med 33 pct. i op til 60 måneder. Hensigten med forskerskatten er at gøre det muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner at tiltrække og fastholde udenlandske forsknings- og udviklingsmedarbejdere. I 2014 er der budgetteret med indtægter fra forskerskat på 0,5 mio. kr. Dødsboskat Dødsboskatten består af tre dele: dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser, maskinelle ansættelser og begravelsesboer. Maskinelle ansættelser og begravelsesboer er indregnet i udskrivningsgrundlaget, mens dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser bliver afregnet særskilt. Der er budgetteret med 0,5 mio. kr. i indtægt fra dødsboskat vedrørende afsluttede ansættelser. Grundskyld De kommunale ejendomsskatter ligger som hovedregel på grundværdierne. De samlede grundværdier for Jammerbugt Kommune forventes at udgøre 6.791,3 mio. kr. i For produktionsjord er der en begrænsning af grundskyldspromillens størrelse. Provenuet for produktionsjord beregnes som grundskyldspromillen minus 14,8 promillepoint dog maksimalt 7,2 promille. For Jammerbugt Kommune betyder det, at der opkræves 7,2 promille på produktionsjord. Generelle bemærkninger Side 10 Budget

9 Der er i 2014 budgetteret med et provenu af grundskylden på 178,6 mio. kr. Dækningsafgift af offentlige ejendomme Selv om ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget fra grundskyld, så er de ikke fuldstændig fritaget fra beskatning. Sådanne ejendomme kan pålægges dækningsafgift, og Jammerbugt Kommune opkræver dækningsafgift af offentlige ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller andre kommuner. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdi fastsættes til 50 pct. af grundskyldspromillen dog maksimalt 15 promille. Idet Jammerbugt Kommunes grundskyldspromille er fastsat til 32,85 promille, udgør dækningsafgiften 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien er fastsat uændret til 8,75 promille. Provenuet for 2014 for de offentlige ejendomme, som kommunen ikke selv ejer, forventes at blive på 0,7 mio. kr. Tilskud og udligning Samtidig med Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag giver ministeriet også meddelelse om tilskuds- og udligningsbeløb. Tilskuddene er blandt andet beregnet ved anvendelse af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og Jammerbugt Kommunes tilskud udgør 698,7 mio. kr. netto. Jammerbugt Kommunes samlede tilskud fordeler sig på følgende måde: Mio. kr Landsudligning -434,2-408,1-393,2-385,3-384,7 Tilskud til kommuner med højt strukturelt -48,6-44,7-44,9-45,5-44,8 underskud Statstilskud ordinært tilskud -68,7-102,8-52,7-55,8-49,9 Betinget bloktilskud - serviceudgifter -20,5-20,4-20,4-20,3-20,2 Betinget bloktilskud - anlæg -6,8 - -6,8-6,8-6,7 Ekstraordinær finansiering ,1-20,1-20,1 Udligning af selskabsskat -11,6-13,4-14,9-15,4-15,7 Tilskud vedr. indvandrere og flygtninge -9,2-9,8-9,9-10,1-10,3 Tilsvar vedr. indvandrere og flygtninge 25,4 26,0 26,3 26,7 27,1 Tilskud til et generelt løft i ældreplejen -5,2-5,2-5,3-5,4-5,5 Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen -6,9-6,9-7,1-7,2-7,3 Udviklingsbidrag til regionen 4,8 4,8 4,9 4,9 5,0 Beskæftigelsestilskud -113,9-95,5-95,5-95,5-95,5 Tilskud til bedre dagtilbud -3,3-3,3-3,4-3,4-3,5 Tilskud som vanskelig stillet kommune -12,0-13,0-10,0-10,0-10,0 Tilskud til omstilling af folkeskolen - -6,0-12,0-12,0-6,0 Tilskud vedr. kvalitetsfonden -13, Efterregulering af beskæftigelsestilskud 5, Tilskud og udligning i alt -719,2-698,7-665,1-661,3-648,3 - = indtægt Generelle bemærkninger Side 11 Budget

10 Landsudligning Landsudligningen er en såkaldt nettoudligningsordning, hvor udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle under- eller overskud. Det strukturelle under- eller overskud beregnes som forskellen mellem en kommunes udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med et beregnet strukturelt underskud vil modtage et udligningstilskud på 58 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt vil kommuner med et strukturelt overskud skulle betale et udligningsbidrag, der udgør 58 pct. af kommunens strukturelle overskud. Jammerbugt Kommune modtager i 2014 et tilskud på 408,1 mio. kr. fra landudligningen. Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Ordningen indebærer, at der ydes et tilskud til de kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Jammerbugt Kommune modtager 44,7 mio. i Statstilskud Beløbet udgør Jammerbugt Kommunes andel af statstilskuddet, som fordeles til kommunerne i forhold til andelen af det samlede indbyggertallet. Jammerbugt modtager 102,8 mio. kr. i Betinget bloktilskud Som en del økonomiaftalen for 2014 blev det besluttet, at 3 mia. kr. af bloktilskuddet gøres betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med de aftalte udgiftsrammer. De betingende bloktilskud svarer til henholdsvis 20,1 mio. kr. for Jammerbugt Kommune. Udligning af selskabsskat Kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 pct. Jammerbugt Kommune modtager i 2014 et tilskud på 13,4 mio. kr., hvilket er et udtryk for, at selskabsskatten i Jammerbugt Kommune ligger under landsgennemsnittet. Udligning af merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge og efterkommere I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Tilskuddene finansieres ved indbyggertalsfordelte bidrag fra alle kommuner. Jammerbugt Kommune skal netto bidrage med 16,2 mio. kr. Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskuddet blev indført i 2002 og fordeles til kommunerne efter em demografisk fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2014 et tilskud på 5,2 mio. kr. Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I forlængelse af finansloven for 2007 fordeles der et statsligt tilskud til kommunerne ligeledes efter en demografisk nøgle på ældreområdet. Jammerbugt Kommune modtager i 2014 et tilskud på 6,9 mio. kr. Udviklingsbidrag til regionen Jammerbugt Kommune skal betale et udviklingsbidrag til Region Nordjylland. Størrelsen af udviklingsbidraget til regionen i 2014 er fastlagt til 125 kr. pr. indbygger svarende til i alt 4,8 mio. kr. Generelle bemærkninger Side 12 Budget

11 Beskæftigelsestilskud Fra 2010 har kommunerne overtaget udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Jammerbugt Kommune modtager i ,5 mio. kr. i beskæftigelsestilskud. Tilskud til bedre dagtilbud Med finansloven for 2012 er der afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem. I aftalen med KL indgår, at midlerne fordeles som et tilskud til kommunerne ud fra antallet af 0-5-årige børn i kommunerne. Tilskuddet er fordelt efter den enkelte kommunes andel af det skønnede antal 0-5-årige børn pr. 1. januar Jammerbugt Kommune modetager 3,3 mio. kr. i Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Jammerbugt Kommune har ansøgt om et tilskud på 40 mio. kr. som særlig vanskeligt stillet kommune i Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om et tilskud på 13 mio. kr. i Tilskud til omstilling af folkeskolen Den 7. juni 2013 blev der indgået en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Folkeskole-reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Til delvis finansiering af reformen er bloktilskuddet hævet med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Herudover er bloktilskuddet løftet ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset af de omstillingsmuligheder, som kommunerne står over for lokalt. Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet er fordelt på baggrund af objektive kriterier for kommuner med økonomiske udfordringer. På baggrund af de objektive kriterier modtager Jammerbugt Kommune 6,0 mio. kr. i 2014 i tilskud til omstilling af folkeskolen. Låneoptagelse, afdrag og renter Lånoptagelse og afdrag på lån Afdrag på lån er beregnet ud fra allerede optagne lån, samt af nye lån, der er en del af budgettet for de kommende år. Der er budgettet med 24,6 mio. kr. i afdrag på lån i På grund af de store investeringer i Aabybro Skole og DGI-Hallen Aabybro er der indregnet yderligere afdrag i overslagsårene. Generelle bemærkninger Side 13 Budget

12 Der er budgetteret med følgende låneoptagelse i 2014 samt overslagsårene. Låneoptagelse - mio. kr Kvalitetsfondsområderne -12,0-23,2 OPP vedr. Aabybro Skole - -32,3 Låneadgange overført fra tidligere år -17,2-26,7 Styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kom. -12,0-31,0 Energibesparende foranstalt. DGI-Huset Aab. -25,0-23,0 Energibesparende foranstaltninger øvrige -3,0-1,0 Lån til betaling af ejendomsskat -2,0-1,5 Havne - -0,5 Ældre- og plejeboliger -34,0 - Asfaltvedligeholdelse -0,8 - Lån i overslagsårene ,0-40,0-40,0 Låneoptagelse i alt -106,0-139,2-40,0-40,0-40,0 Jammerbugt Kommune har ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om dispensation fra lånepuljen målrettet kvalitetsfondsområderne. Nærmere bestemt er der ansøgt om låneadgang til opførelse af den nye skole i Aabybro, tilbygning/renovering af Nørhalne Skole samt tilbygning til Børnehuset Aabybro. På kvalitetsfondsområderne har Jammerbugt Kommune fået en låneadgang på 23,2 mio. kr. ved et investeringsniveau på 65,2 mio. kr. Der er vedrørende kvalitetsfondsområderne budgetteret med et låneoptag på 23,2 mio. kr. i Herudover har Jammerbugt Kommune ansøgt Økonomi- og Indenrigsministeriet om en låneadgang til asfaltvedligeholdelse, infrastruktur i forbindelse med opførelse af Aabybro Skole i 2014 fra den ordinære lånepulje. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om en lånedispensation på 3 mio. kr. ved et investeringsniveau på 9,5 mio. kr. Der er ikke i 2014 budgetteret med et låneoptag vedrørende den ordinære lånepulje. Jammerbugt Kommune har budgetteret med et yderligere låneoptag på 32,3 mio. kr. vedrørende Aabybro Skole på baggrund af tidligere meddelte dispensationer fra Økonomi- og Indenrigsministeriets OPP-puljer. I budget 2014 er det forudsat, at der overføres uforbrugte låneadgange på i alt 26,7 mio. kr. fra 2013 til 2014 vedrørende kvalitetsområderne. Jammerbugt Kommune ansøgte ministeriet om en dispensation på 47 mio. kr. fra lånepuljen til styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Jammerbugt Kommune har fået tilsagn om en lånedispensation på 31 mio. kr., som der er budgetteret med. Jammerbugt Kommune har budgetteret med et låneoptag på 24 mio. kr. til energibesparende foranstaltninger, hvortil der er automatisk låneadgang. Låneoptaget fordeler sig på 23,0 mio. kr. vedrørende renovering af DGI-Huset Aabybro samt 1,0 mio. kr. til øvrige energibesparende tiltag. Generelle bemærkninger Side 14 Budget

13 Herudover er der i 2014 budgetteret med et låneoptag på 1,5 mio. kr. til betaling af ejendomsskatter samt 0,5 mio. kr. i forbindelse med udgifter til havne. I alt er der således budgetteret med et låneoptag på 139,2 mio. kr. Renter Jammerbugt Kommune har indgået en kapitalforvaltningsaftale med henblik på, at kommunens overskudslikviditet placeres mest profitabelt indenfor den risikoprofil, som kommunen har valgt. I tidligere år har der været placeret 50 mio. kr. i kapitalforvaltningsaftalen, som skønnes at have en forrentning på ca. 1,0 pct. Forskellige forhold, herunder et ekstraordinært stort anlægsbudget, bevirker et forøget træk på kommunens likviditet i Der forventes derfor ikke, at der vil være overskudslikviditet til placering i kapitalforvaltningsaftalen. Budgettet er derfor reduceret både for så vidt angår renteindtægt som det forventede kurstab. Samtidig vil de likvide aktiver som ikke er omfattet af kapitalforvaltningsaftalen komme under pres. Presset forventes dog at være væsentligt mindre hvis der ikke placeres midler i aftalen. Der er budgetteret med en renteindtægt på 0,6 mio. kr., hvilket er uændret i forhold til Renter af gæld til forsyningsvirksomheder er beregnet ud fra en forrentning på ca. 2,2 pct. af forsyningsvirksomhedernes tilgodehavende. Set under ét forventes der ikke at blive hverken indtægter eller udgifter hertil i Slutteligt er der budgetteret med renteudgifter af den bestående lånemasse og af nye lån. Der er regnet med et renteniveau på 3 pct. ved optagelse af nye fast forrentede lån og 1 pct. ved optagelse af variabelt forrentede lån. Der forventes en renteudgift på 14,9 mio. kr. på langfristet gæld. I 2012 blev det politisk besluttet at opkræve provision i forbindelse med udstedelsen af kommunale garantier på forsyningsområdet. Der er indregnet en indtægt herfra på 1,0 mio. kr. i Nedenstående oversigt viser, hvilket renteudgifter der er budgetteret med i 2014 og overslagsårene. Renter - mio. kr Renter af likvide aktiver, kapitalforvaltningsaftale mv. -0,6-0,6-0,6-0,6-0,6 Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Renter af langfristet gæld 12,9 14,9 15,6 15,6 15,5 Garantiprovision -1,0-1,0-1,0-1,0-1,0 Renter i alt - udgift 12,0 13,4 14,0 14,0 14,0 Generelle bemærkninger Side 15 Budget

14 Udgifter på aktivitetsområder I dette afsnit gives en samlet oversigt over fordelingen af udgifterne i budgettet. Først gennemgås de skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter og dernæst de brugerfinansierede drifts- og anlægsudgifter (affaldsområdet). De skattefinansierede udgifter De skattefinansierede drifts- og anlægsudgifter er nettoudgifter, det vil sige, at der er fratrukket brugerbetaling, refusion og øvrige indtægter. Disse nettoudgifter skal finansieres af skatter og generelle tilskud. De skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter fordeler sig således på de forskellige politikområder: Driftsudgifter - mio. kr. (2013-pri.) Dagtilbud 127,0 125,9 125,8 125,8 125,8 2 Undervisning og fritidstilbud 405,1 400,4 406,3 406,0 400,1 3 Forebyggelse, sundhed mv. 147,9 156,4 156,5 156,6 156,6 4 Kultur, fritid og landdistriktsudv. 46,4 47,7 47,6 47,6 47,6 5 Arbejdsmarkedsområdet 495,7 427,4 427,4 427,4 427,4 6 Forsikrede ledige 32,0 95,5 95,5 95,5 95,5 7 Ældre- og handicapområdet 493,3 502,6 510,0 512,8 514,8 8 Sundhedsområdet 156,5 155,6 155,6 155,4 155,4 9 Natur og miljø 17,3 16,7 16,7 16,7 16,7 10 Infrastruktur og beredskab 69,8 62,6 64,7 64,7 64,7 12 Erhverv og turisme 8,6 8,4 8,4 8,4 8,4 13 Administrativ organisation 173,9 180,6 182,5 182,4 182,4 14 Politisk organisation 12,2 11,4 11,4 11,4 11,4 15 Kommunale ejendomme -0,9 1,9 1,9 1,9 1,9 16 Tværgående aktiviteter 11,0 8,6 0,8-1,3 2,6 18 Landdistriktsudvikling 2, Driftsudgifter - mio. kr , , , , ,2 Kommunalbestyrelsen har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde jævnfør afsnit 5, Bevillingsregler. I de specielle bemærkninger er der en detaljeret gennemgang af aktiviteterne og udgifterne på de enkelte politikområder. I de specielle bemærkninger er budgettallene for 2013 i priser, mens de øvrige år er opgjort i 2014-priser. I 2013 er der desuden tale om korrigeret budget. Generelle bemærkninger Side 16 Budget

15 Driftsudgifterne på det skattefinansierede område opdeles af Økonomi- og Indenrigsministeriet i en række forskellige typer, som det fremgår af nedenstående tabel. Driftsudgifter - mio. kr. (2013-pri.) Serviceudgifter 1.583, , , , ,6 Overførselsudgifter 412,5 422,3 422,4 422,5 422,5 Udgifter til forsikrede ledige 102,2 95,5 95,5 95,5 95,5 Indtægter fra refusionsordning -13,2-10,6-10,6-10,6-10,6 Aktivitetsbestemt medfinansi. sundhed 124,2 123,3 123,4 123,1 123,1 Ældreboliger -10,6-9,8-9,8-9,8-9,8 Driftsudgifter - mio. kr , , , , ,2 De skattefinansierede anlægsudgifter Der er i 2014 afsat et anlægsbudget på 130,2 mio. kr. Fordelingen af anlægsbudgettet fremgår af nedenstående oversigt. I hvert af overslagsårene er der afsat et rådighedsbeløb på henholdsvis 62,8 mio. kr., 55,8 mio. kr. og 60,0 mio. kr. Anlæg - mio. kr. (2013-pri.) Aabybro Skole 40,0 85, Øvrige skolerenov. (Nr. Halne Skole) 5,0 3, DGI Huset Aabybro 30,0 30, Byforskønnelse Pandrup - 1, Ramme teknik- og miljøområdet 8,0 7, Kondemneringspulje 1,3 1, Halpulje 1,5 1, Kunststofbaner (Jetsmark og Aabybro) - 1, Brovst Speedwayklub - 0, Dræning af boldbane Halvrimmen - 0, Børnehaver 7, Pandrup Plejecenter 18, Enkeltmandstilbud Klim 20, Anlægsramme i overslagsårene ,8 55,8 60,0 Driftsudgifter - mio. kr. 130,8 130,2 62,8 55,8 60,0 Brugerfinansierede udgifter (affaldsområdet) De brugerfinansierede forsyningsvirksomheder skal principielt hvile i sig selv. Nedenfor fremgår det, hvordan forsyningsområdets drifts- og anlægsudgifter fordeler sig. De brugerfinansierede driftsudgifter Den 30. juni 2010 blev kloak- og vandforsyningen udskilt i et selvstændigt selskab (kommunalt ejet aktieselskab) jævnfør ny lovgivning, mens affaldshåndteringen forblev kommunal. Der er i 2014 budgetteret med udgifter på 51,2 mio. kr. og indtægter på 53,0 mio.kr. Indtægterne opnås gennem borgerens betaling af takster for renovation. Generelle bemærkninger Side 17 Budget

16 De brugerfinansierede driftsudgifter svarer til bevillingsniveauet på forsyningsområdet. I afsnittet Politikområde 11 Forsyningsområdet i de specielle bemærkninger gennemgås driftsudgifterne på forsyningsområdet nærmere. De brugerfinansierede anlægsudgifter I 2014 er der ikke budgetteret med en anlægsramme på affaldsområdet, men det forventes, at der vil blive overført et beløb fra 2014 til etablering af genbrugsplads i Pandrup. Generelle bemærkninger Side 18 Budget

17 Bevillingsregler Bevillingsreglerne er fastsat i Principper for økonomistyring i Jammerbugt Kommune samt tilhørende rammebilag 4.1. Nedenfor er reglerne resumeret. Bevilling Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til et udvalg til at afholde udgifter og/eller oppebære indtægter inden for fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Oprindeligt budget Budgettet består af en række bevillinger. I budget- og regnskabssystemet angives bevillinger som hovedregel som nettobevillinger, hvilket betyder, at øgede indtægter kan anvendes til at finansiere øgede udgifter, mens et fald i indtægterne skal modsvares af en tilsvarende reduktion i udgifterne. Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har fastsat bevillingsniveauet til hvert politikområde, og der er til hvert politikområde givet en nettobevilling. I Jammerbugt Kommune findes følgende politikområder: Børne- og familieudvalget 1. Dagtilbud 2. Undervisning og fritidstilbud 3. Forebyggelse, sundhed og særlig indsats Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget 4. Kultur, fritid og landdistriktsudvikling Beskæftigelsesudvalget 5. Arbejdsmarkedsområdet 6. Forsikrede ledige Social- og sundhedsudvalget 7. Ældre- og handicapområdet 8. Sundhedsområdet Teknik- og miljøudvalget 9. Natur og miljø 10. Infrastruktur og beredskab 11. Forsyning Økonomiudvalget 12. Erhverv og turisme 13. Administrativ organisation 14. Politisk organisation 15. Kommunale ejendomme 16. Tværgående aktiviteter Det skal bemærkes, at Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2013 besluttede, at flytte landdistriktsudvikling (politikområde 18) til politikområde 4, således at politikområde 4 nu indeholder både kultur-, fritids- og landdistriktsudvikling. I forbindelse med andenbehandlingen af budget 2014 blev det besluttet at flytte de resterende udgiftsposter fra politikområde 6 til politikområde 5 og 7. Politikområde 6 anvendes fremadrettet til de forsikrede ledige. Generelle bemærkninger Side 19 Budget

18 Tillægsbevillinger Der må ikke foretages aktiviteter, der medfører merudgifter, der ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Er der tegn på, at den enkelte bevilling ikke overholdes, har direktionen og det relevante udvalg til opgave at anvise kompenserede besparelser inden for udvalgets øvrige politikområder. For anlægsbevillinger gælder det, at rådighedsbeløbet knyttet til et planlagt anlægsarbejde skal frigives ved beslutning i Kommunalbestyrelsen. Overførselsadgang Den enkelte driftsenhed har adgang til at overføre 10 pct. af et års over- eller underskud til året efter. Reglerne herfor er beskrevet i styringsbilag 3.2 om decentralisering. Generelle bemærkninger Side 20 Budget