Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen

2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Undervisning Resultaterne for årets klasselæseprøver på 1, 2., og 3. klassetrin er meget fine sammenlignet med Kolding normen for Især er læseresultatet på 3. klassetrin positivt, da klasserne sidste år i 2. kl, havde nogle læseresultater, der lå under Kolding normen og i år ligger over. Der er behov at styrke indsatsen i f.h.t. eleverne på 4. klassetrin (nuværende 5. kl). Her er gruppen af langsomme læsere steget markant siden Der er aftalt forløb i klasserne med læsehastighedstræning og arbejde med læseforståelsesstrategier. Læseresultatet for TL1-Gedden viser, at Harte Skole ligger over niveau i f.h.t Kolding normen i andelen af elever med godt læsetempo og sikre resultater. Desuden ligger andelen af usikre læsere under Kolding normen. Skolens vejlederteam giver sparring og rådgivning til det pædagogiske personale omkring læsning i fagene, undervisningsdiffertiering, design pædagogik og støtte i implementeringen af kompenserende it. Vi har haft en del tekniske udfordringer, som har resulteret i, at eleverne ikke har haft gavn af fx CD ord. Vi håber dog, at dette vil blive bedre i kommende år, da vi har indkøbt en del nye devices. Den nuværende elevplan giver en helhedsvurdering af elevens faglige og sociale kompetencer. I efteråret 2014 bliver den nuværende elevplan skiftet ud med Min Uddannelse, som lever op til kravene i skolereformen. Børnetallet i SFO er faldet lidt siden sidste år. Vi mener, at det skyldes indførelsen af skolereformen og den deraf kortere åbningstid i SFO. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Antallet af spor er faldet lidt i forhold til sidste år fra 1,7 til 1,6. Vi ser en tendens til, at forældre vælger at flytte deres børn til en overbygningsskole allerede i 5. klasse. Dette skyldes, at forældrene ellers er bange for ikke at få en plads til deres barn, hvis de ønsker en anden skole end distriktsskolen. Mønstret er det samme om børnene skal videre på private eller kommunale skoler. Vi synes er betænkeligt, at vi skal konkurrere med kommunale overbygningsskoler om eleverne. Skolen prioriterer et godt forældresamarbejde og arbejder tæt sammen med skolebestyrelsen om at motivere dette. Skolens samarbejde med forældrene er velfungerende. Vi vægter elevernes trivsel højt. Skolen deltager altid i den landsdækkende trivsesdag i marts måned. Den planlagte undervisningsmiljøvurdering i foråret 2014 er blevet udskudt til efteråret 2014, da vi har prioriteret arbejdet med implementering af skolereformen. Skolen er organiseret i team. Teamene arbejder med videndeling, faglig optimering og udvalgte dele af skolens fokusområder. Den pædagogiske ledelse varetages i samarbejde med vejlederteamet på det pædagogiske læringscenter, hvor der lægges en handleplan for implementering af nationale, kommunale og lokale indsatsområder på skolen. Ledelsen prioriterer at være synlig ved at være fysisk til stede og tilgængelig. Lærerne indgår i team, hvor der fx. foregår videndeling, diskuteres læring, udvikling af undervisning og snak om klassers trivsel. Der er udarbejdet en inspirationsliste med relevant indhold i teamsamarbejdet. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG skolevisionen Design inklusion læseresultater i 8. klasse I år har 2 lærere ået design uddannelsen. Designvejlederen har fokus på videndeling om designproccesser i undervisningen og tilbyder støtte og sparring til lærene. Designvejlederen deltager efter aftale med lærerne som medpraktiker eller aktionslærer på udvalgte undervisningsforløb. Skolens inklusionsindsats er centreret omkring PALS, som er beskrevet under lokale indsatsområder.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 75% 75% 50% 50% 25% 25% 0% % Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Undervisning Resultaterne for årets klasselæseprøver på 1, 2., og 3. klassetrin er meget fine sammenlignet med Kolding normen for På de tre klassetrin er der en højere andel af hurtige og sikre læsere end Kolding normen og andelen af usikre læsere ligger på alle tre klassetrin under Kolding normen. Især er læseresultatetpå 3. klassetrin positivt, da klasserne sidste år i 2. kl, havde nogle læseresultater, der lå under Kolding normen og i år ligger over. Der er i år ingen usikre læsere i 3. klasserne. Der er behov at styrke indsatsen i f.h.t. eleverne på 4. klassetrin (nuværende 5. kl). Her er gruppen af langsomme læsere steget markant siden 2013 (15 % i 2013 versus 26 % i 2014). Andelen af usikre læsere er også steget fra 0 % i 2013 til 17 % i Der er aftalt forløb i klasserne med læsehastighedstræning og arbejde med læseforståelsesstrategier. Læseresultatet for TL1-Gedden viser, at Harte Skole ligger over niveau i f.h.t Kolding normen i andelen

4 Læseresultatet for TL1-Gedden viser, at Harte Skole ligger over niveau i f.h.t Kolding normen i andelen af elever med godt læsetempo og sikre resultater. Desuden ligger andelen af usikre læsere under Kolding normen. Men det er forsat vigtigt, at lærerne på mellemtrinnet samarbejder om den faglige læsning: Læsemåder og forskellige læsestrategier jf. vores handleplan for faglig læsning. Den løbende evaluering i undervisning og SFO Der er udarbejdet en skriftlig årsoversigt over faste prøver, som viser i hvilke fag, på hvilket tidpunkt og på hvilke klassetrin disse er placeret. Oversigten viser også, hvem der er ansvarlig for prøvetagningen. Samarbejde og opfølgning med forældrene om det enkelte barns faglige og personlige udvikling foregår primært i forbindelse med skole/ hjem samtalerne. Det pædagogiske personale samarbejder og justerer løbende de faglige og pædagogiske udvikligsmål i forhold til såvel grupper/ klasser og enkelt elever. Plads til alle På Harte Skole arbejder vi kontinuerligt med at udvikle personalets kompetencer i arbejdet med inklusion. Indsatsen er målrettet det pædagogiske personale -og med fokus på elever med særlige behov. Skolens vejlederteam giver sparring og rådgivning til det pædagogiske personale omkring læsning i fagene, undervisningsdiffertiering, design pædagogik og støtte i implementeringen af kompenserende it, Vi har indtil nu, haft en del tekniske udfordringer, som har resulteret i, at eleverne ikke har fået gavn af fx CD ord. Vi håber dog, at dette vil blive bedre i kommende år, da vi har indkøbt en del nye divises. Elevplaner og elevsamtaler Elevplanen giver en helhedsvurdering af elevens faglige og sociale kompetencer. I indskolingen deltager SFO personalet i udfyldelsen af elevplanerne og i skole-hjem samtalerne. I efteråret 2014 bliver den nuværende elevplan skiftet ud med Min Uddannelse, som lever op til kravene i skolereformen Skolestart, indskoling og SFO Børnetallet i SFO er faldet lidt siden sidste år, så der pr. 1. august 2014 er indmeldt 86 børn i SFO. Når vi ser på frafaldet fra SFO, kan vi se, at der udover 3. klasse også er enkelte børn fra 0. kl, 1. og 2. klasse som er udmeldt. Vi mener, at årsagen skyldes indførelsen af skolereformen og den deraf kortere åbningstid i SFO. SFO tilbyder etkatalog med tilbud om aktiviteter for 1, 2 og 3 klasserne. Dette er ændret i forhold til skoleåret 13/14, hvor tilbuddet kun var målrettet 3.klasserne. Kataloget har været medvirkende til at fastholde børn i SFO, hvilket vi fortsat håber, at det vil gøre.

5 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,0 1,7 1,6 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 100% 100% 95% Gennemsnitligt elevfravær i dage 12,1 44,0 7,9 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 3,9 5,2 4,4 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 1,8 2,3 3,4 - ulovligt fravær 0,1 0,1 0,1 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget 87% 97% 86% (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 100% 0% 0% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 85% 100% 61% - særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 90% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer kr. 76 RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 13,9 12,1 13,8 Antal elever pr. nyere computer 67,5 22,1 11,7 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 89,8% 99,0% - i indskolingen 100,0% 89,6% 100,0% - på mellemtrinnet 100,0% 89,9% 99,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 38% 37% 38% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr kr Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Nøgletal (talfakta om skolen, eleverne, lærerkompetencer og ressourceudnyttelse) Skolen: Antallet af spor er faldet lidt i forhold til sidste år fra 1,7 til 1,6. Vi ser en tendens til at forældre vælger, at flytte deres børn til en overbygningsskole allerede i 5. klasse. Forældrene angiver som årsag, at de ellers er bange for ikke at få plads til deres barn, hvis de ønsker en anden skole end distriktsskolen. Forældrene får samme svar fra private og kommunale overbygningsskoler: I bør flytte jeres barn nu, hvis I vil sikre jer en plads. Som bynær skole oplever vi det som meget beklageligt, at vi på den måde skal konkurrere med såvel private og kommunale overbygnings skoler om at kunne beholde vores elever. Elever: Andelen af elever i SFO er faldet som beskrevet under elevernes udbytte af undervisningen. Ellers kan nævnes, at vi fortsat er stolte af et generelt lavt elevfravær. Lærerkompetencer: Udgiften til efteruddannelse ligger lavt. Dette skyldes, at vi i høj grad benytter os af de kursustilbud, som BUF udbyder til skolerne. Nedgangen i liniefagsdækningen i natur og teknik er beskrevet under kommunale mål: De naturvidenskabelige fag. Ressourceudnyttelse: Det er glædeligt at notere, at det er lykkedes at optimere ressourceudnyttelsen i andelen af lærenes arbejdstid, som anvendes til undervisning. Vi har traditionelt ligget lavt sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen. Skole-hjem samarbejdet Skolen prioriterer, at der er et godt forældresammenhold om klasserne og arbejder tæt sammen med skolebestyrelsen om at motivere dette. Skolens samarbejde med forældrene er velfungerende. Forældrenes engagement og aktive deltagelse i aktiviteterne omkring skolen betyder meget for elevernes læring og trivsel. Der afholdes skole-hjem samtaler, hvor elevplanen og og diverse test indgår som en naturlig del af samtalen. Trivsel Vi vægter den enkelte elevs trivsel højt. Trivsel og læring skaber hinandens betingelser og potentialer i det daglige. Der arbejdes med elevernes trivsel på klassemøder, forældremøder, teammøder og elevråd. Skolen deltager altid i den landsdækkende trivsesdag i marts måned. Den planlagte undervisningsmiljøvurdering i foråret 2014 er blevet udskudt til efteråret 2014, da arbejdet med implementering af skolereformen stjal opmærksomheden. Organisering Skolen er organiseret i team. Teamene arbejder med videndeling, faglig optimering og udvalgte dele af skolens fokusområder. Ledelse Den pædagogiske ledelse varetages i samarbejde med vejlederteamet på det pædagogiske læringscenter, hvor der lægges en handleplan for implementering af nationale, kommunale og lokale indsatsområder på skolen. Ledelsen har en plan med fordeling af opgaver, ansvar og handlekompetence.planen vil blive revideret i løbet af skoleåret Ledelsen praktiserer synlighed ved at være fysisk til stede og tilgængelig.

7 Lærerkompetencer Lærerne indgår i team, hvor der fx. foregår videndeling, diskuteres læring, udvikling af undervisning klassers trivsel mv. Der er udarbejdet en inspirationsliste med relevant indhold i teamsamarbejdet. Ledelsen samarbejder med lærerne om, hvilke kursustilbud der vil fremme deres professionelle udvikling og understøtte skolens behov. Alle lærere er i stand til at anvende IT som en integreret del af undervisningen

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG skolevisionen Den stolte skole" Harte Skole lever i høj grad op til intensionerne i " Den stolte skole" Skolen har altid været, og ønsker fortsat at være en traditionsrig skole, som vægter elevernes kendskab til dansk kultur som fx sang, højtider og demokrati højt. Vi vil gerne være kendt som en skole hvor høj faglighed og dannelse følges ad. Skolens PALS arbejde gør skolevisionen til virkelighed på flere punkter. Her kan blandt andet nævnes, at skolens forventninger til eleverne er tydelige, og det giver personalet et forum for pædagogiske og didaktiske overvejelser. Designpædagogik På Harte Skole har vi 1 pædagog og 2 lærere som har fået diplomuddannelsen i design. SFO har i flere år arbejdet systematisk med design, hvor vi i undervisningen fortrinsvis har gjort erfaringer med færdige designforløb. Designvejlederen og de øvrige vejledere har fokus på videndeling om designproccesser i undervisningen og tilbyder støtte og sparring til lærerne i forbindelse med udarbejdelsen af årsplanerne. Designvejlederen deltager, efter ønske fra læreren, som medpraktiker eller aktionslærer på udvalgte undervisningsforløb. Det er positivt at opleve hvordan lærerne lader sig inspirere, indarbejder og afprøver designprocesser i deres undervisning. Inklusion Lærerne udfordrer og understøtter elevernes faglige udvikling, hvilket afspejler sig i de resultater eleverne har opnået i de kommunale læseprøver og nationale test. Skolens øvrige inklusionsindsats er centreret omkring arbejdet med PALS, som er beskrevet under lokale indsatsområder. I samarbejde med personalet har vi besluttet, at revidere skolens inklusions strategi skoleåret Læseresultater i 8. klasse På baggrund af skolens testresultater udarbejdes der en konkret handleplan for læsning Målet med dette er, at prioritere en forebyggende undervisning frem for afhjælpende, samt at opnå øget kvalitet i normalundervisningen.

9 Der arbejdes med følgende tiltag: 1. Faglig læsning på mellemtrinnet: Årgangsteamet udarbejder en årsplan for årgangens arbejde med læsning i fagene. Læsevejlederen holder møde med årgangsteamene og giver sparring og vejledning på teamets arbejde med læsning i fagene. 2. Miniforløb i faglig læsning. Udvalgte lærere deltager i samarbejde med læsevejlederen i et konkret forløb om faglig læsning. Læsevejlederne vejleder i planlægningsfasen af forløbet, er inde og observere i klassen og giver feedback Læsning og forældresamarbejde Det er vigtigt, at forældre inddrages i arbejdet omkring deres barns læseudvikling. Læsevejlederen deltager i forældremøde på 1. og 4. klassetrin. I forhold til de øvrige klassetrin giver læsevejlederen sparring til, hvordan lærerne kan introducere og samarbejde med forældrene, så de får konkrete redskaber til at kunne understøtte arbejdet med deres barns læseudvikling. De naturvidenskabelige fag Liniefagsdækningen i natur og teknik er på 61% og dermed faldet siden sidste år. Årsagen til dette er, at vi ikke altid kan få fagfordelingen til at gå op. Vi har kompenseret for dette ved at de liniefagsuddannede lærere i natur og teknik har givet faglig sparring og støtte til de lærere, som har skullet varetage faget uden at have liniefag. Der er udarbejdet en lokal læseplan for den naturvidenskabelige faggruppe fra klassetrin. Lærerne arbejder kontinuerligt på at øge elevernes interesse for fagene. Skolen råder stadig over et lokale beregnet til fysik undervisning med inventar, som giver mange muligheder for undervisningen i natur og teknik. Skolen har også natur med skov og vandløb lige ved døren. Det giver mange muligheder for feltarbejde, hvilket lærerne gør stor brug af.

10 LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Læseløft Pals Ønsket Opnået Indsats 4 Indsats 3 Læseløft At elevernees læsefærdigheder liger på niveau med Kolding normen eller over Kolding normen 2 1 At læsning såvel som afkodning, læsehastighed, læseforståelse og læselyst er i centrum 2 2 At læsefærdighederne på mellemtrinnet højnes 2 1 At ansvaret for udviklingen af elevernes læsefærdigheder sker i samarbejde mellem læsevejleder, dansk At udarbejde plan for læsning på mellemtrinnet 2 0 Pals At personalet arbejder kontinuerligt med den skoleomfattende indsats på skole, klasse og individ niveau 2 1 At få implementeret FAV som en naturlig del af arbejdet omkring elever med særlige behov 2 1 At få implementeret arbejdet med hændelsesrapporter og SWISS som grundlag for den skoleomfattende Delmål e 0 0 Indsats 3 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0 Indsats 4 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0 Indsats 5 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0

11 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Læseløft Harte Skole har i flere år haft fokus på at blive bedre til at lære børnene at læse, og jvf. årets læseresultater, hvor 1-3 kl. ligger over Kolding normen med hurtige og sikre læsere, må man kunne konkludere, at dette mål til dels er opnået. Tiltagene med opdagende skrivning i 0. klasse, forældresamarbejde omkring læsning og kollegavejledning har båret frugt. I de forgangne år har vores mellemtrin og begrebet faglig læsning været særlig i fokus. Også dette tiltag har båret frugt, da læseresultaterne for TL1 Gedden viser, at andelen af hurtige og sikre læsere ligger over Kolding normen. Læsning på mellemtrinnet vil forsat være i fokus, og læsevejlederen vil, som tidligere år, deltage i aktionslæringsforløb med udvalgte lærere. For at få alle fag og lærere inddraget i arbejdet med faglig læsning har vi også valgt at udvide klasselæsekonferencerne til at omfatte alle skolens fag og ikke kun dansk. PALS Skolen er i gang med fjerde år som PALS skole. Det grundlæggende arbejde med udarbejdelse af tydelige forventninger for alle skolens arenaer er afsluttet. Indarbejdelse af handleplan for elever med særlige behov begynder at fungere. Skolen har fortsat en udfordring i at få det til at give mening for personalet at lave hændelsesrapporter og dermed få gjort SWISS til en del at de data, som vi lægger til grund for udarbejdelse af handleplaner og tildeling af ekstra ressourcer til elever og klasser. Vi skal i det kommende år have fokus på, hvordan vi vedligeholder og får mere energi ind i PALSarbejdet for personalet.