Kvalitetsrapport 2011

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Bramdrup Skole har vi målrettet arbejdet medværktøjer til kvalitet i undervisningen. Der er en evalueringskultur, som både er løbende og skriftlig. Personalet arbejder bevidst med at evaluere og teamet omkring klassen er centralt i bearbejdelsen af disse. Ledelsen italesætter,overfor den enkelte lærer og teamet,undervisningen og dens udbytte i løbet af skoleåret. Derudover deltager ledelsen i undervisningen, for derigennem at kunne kvalificere den feedback lærerne får. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup Skoles ramme, både fysisk og åndeligt, anses for at være sund. Derer plads til liv og glæde og vores elever er generelt glade og trygge ved at komme i skole. Skolen arbejder på at imødekomme et forældreønske om information. Skolen har flere ideer i den forbindelse, som vil blive diskuteret og afklaret med elever, skolebestyrelse og personale. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Vi mener at være godt på vej i forhold til de kommunale mål og tiltag. Det er glædeligt, at mål og tiltag har fået længere tidshorisont.er Det betyder vi kan arbejde længere med idefasen, for derved at gøre mål og tiltag lokalt kvalificerede og til vores egne. LOKALE MÅL OG TILTAG De tiltag vi har vedtaget og delvist gennemført har alle haft en positiv effekt på skolens hverdag og liv. Vi oplever at eleverne har fået udvidet deres sociale læringsrammer, på på langs og på tværs. Vi har en involveret elevgruppe, der ønsker ansvar og frihed og som, via elevrådet, er istand til at gennemføre deres ideer indenfor de fysiske og økonomiske rammer.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve 1 - Skolen under ét 11 Tosprogede 11 Skolen under ét 1 Tosprogede klasses afgangsprøve 1 - Skolen under ét 11 Tosprogede 11 Skolen under ét 1 Tosprogede 1

4 . klasses læsetest. klasses læsetest 1% 1% 75% 75% 5% 5% 5% 5% % Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere % Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Undervisning 1 Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Læsning Skolen har fokus på fagliglæsning. Det betyder, at læsning er alles ansvar -ikke kun dansklærernes. Samtidig understøtter faglig læsning både elever med tosprogs-udfordringer og naturfagene genrelt. Vi har fokus på, at opretholde eller forøge elevernes læselyst efter. klasse. Der er indkøbt bøger specielt til denne målgruppe og der er fokus på at motivere gennem oplevelser -eksempelvis lydbøger, animerede fortællinger. Målet er at eleverne oplever en glæde ved selv at kunne danne de "indre film" i forbindelse med læsning. Skolen har vedtaget at teste eleverne på mellemtrinnet-ud over de kommunalt vedtagne test. Det er vores opfattelse, at der sker et dyk i læselyst og læseevner i 5.-. klasse. Dette vil vi gerne have dokumenteret, så der kan sættes målrettet ind i den forbindelse. Naturfag Vi har noteret os et fald i afgangs-karaktererne på naturfags-området. Sidste skoleår iværksatte vi, med naturfags-vejlederen som tovholder, et udviklingsprojekt som satte fokus på læring gennem begreber. Vi mener det er den rigtige vej vi har valgt.

5 på læring gennem begreber. Vi mener det er den rigtige vej vi har valgt. I dette skoleår vil ledelsen via dialog med lærerne og vejlederen sætte fokus på sammenhængen mellem undervisningen og prøveresultaterne Vi vil ikke undervise til prøverne, men prøverne skal afspejle kvaliteten i undervisningen, hvilket vi ikke mener prøverne gør på nuværende tidspunkt. Vi har, kva nednormeringer, mistet personale på det naturfaglige område. Det opleves som vanskeligt at erstatte de lærere indenfor en kort tidsramme og med de midler til efteruddannelse vi råder over. Natur/teknik er særligt hårdt ramt. Skolens vejleder på området har derfor taget initiativ til at sætte fokus på de naturfaglige arbejdsprocesser, for derigennem at støtte de lærere, der ikke har liniefag i fagene. Børnehaveklassen Børnehaveklasserne er en naturlig integreret del af skolens virke. Der er fastlagte planer for information til forældre og samarbejde med institutioner.

6 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 3, 3,,9 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 7 - elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i.-3. Klasse 9% 9% 7% Gennemsnitligt elevfravær i dage 1,1 9,5 9,7 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende,9 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed),5 - ulovligt fravær,3 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 77% 75% 7% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser % % % - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 37% % 1% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 1% 1% 1% - særskilt for undervisningen i matematik 9% 91% 9% - særskilt for undervisningen i biologi 5% 5% 1% - særskilt for undervisningen i geografi 3% 7% 1% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 31 7 RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 13,3 13, 13,7 Antal elever pr. nyere computer 5, 5,3,5 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,% 99,% 9,% - i indskolingen 1,% 1,% 1,% - på mellemtrinnet 1,% 1,% 1,% - i udskolingen 97,% 97,% 9,% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning,% 39,% 3,% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 1. kr 7 kr Skole-hjem samarbejde 1 Lærerkompetence Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

7 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Forældresamarbejde Elevplanen kan danne rammen for forældresamarbejdet. Det er ikke et overordnet krav. Deter op til hvert enkelt team at vælge de samtaleemner, som både elev, forældre og lærere finder hensigtsmæssige. Det er en del af skolens evalueringskultur løbende at delagtiggøre elev og forældre i de evalueringer der laves. Dette foregår ikke kun i formelle samtaler, men i den kontinuerlige dialog omkring elevens skolegang. Elevfravær Skolen har via ledelse og AKT haft fokus på fravær.vi har systematisk arbejdet med handleplaner for elever og familier, der ikke magter at få et flow i deres skoleliv. Vi oplever at det bekymrende fravær er placeret på forholdsvis få elever og familier. SFO Skolens fritidsordning opleves som populær blandt forældrene. En vigtig faktor for SFOs store tilslutning i 3. klasse er de inspirerende og stimulernede forhold Juniorhuset har skabt,specifikt til 3. årgang. Sidste skoleår har SFO været ramt af udmeldinger, som, efter forældrene eget udsagn, bunder i stram privatøkonomi.

8 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Design (mål opfyldt i 11) 1 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 13) Designpædagogik (mål opfyldt i 13) Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 13) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 1) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Pædagogisk læringscenter (PLC) Som et led i en nystruktur for den interne udvikling på skolen, er PLC indtænkt som brændpunktet. Et fast team omkring PLC arbejder kontinuerligt med udviklingen af skolen. Formålet med strukturen er at samle udviklingstiltagene og gøre udvikling til et anliggende for alle skolens medarbejdere, og ikke kun en snæver gruppe af ledelsesudvalgte mennesker. PLC lancerer et nyt kommunikationstiltag som skal fortælle medarbejdere, forældre, elever og lokalsamfund om de gode historier på Bramdrup Skole. Design og designpædagogik Skolenhar arbejdet med design via udvalgte forløb. Derudover har skolen lanceret en ny valgfagsstruktur, som tænker valgfagene ind under en design-ide, istedet for at fagene repræsenterer sig selv. Når vi tænker design på Bramdrup Skole, tænker vi æstetiske læreprocesser og problemløsningsevner. Det har betydet, at det har været svært for os, at synliggøre vores arbejde med design, fordi det er en indre tankeproces, der med tiden skal gennemsyre hele skolens virke. Inspiration:

9 LOKALE MÅL OG TILTAG Overbygningsstruktur 1 Indsats 5 Inklusion Ønsket Opnået Indsats Indsats 3 Overbygningsstruktur Nye klasser dannes til 7. årgang Udskolingsfolder trykkes i forskellige sprog Overbygningselever som kulturbærere 1 Inklusion Der skabes en inklusionskultur blandt personale, forældre og elever 1 Pædagogisk forum som omdrejningspunkt i inklusion (rolleafklaring) Børnelineal omskrives og gøres til vores praktiske redskab 1 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Overbygningsstruktur Vi har fra skoleår 11-1 valgt at danne nye klasser til 7.. Tanken er at prøve at skabe en årgangsstemning, hvor alle kender hinanden på kryds og tværs, for derigennem at skabe breddere læringsrelationer. I den forbindelse har skolen trykt en udskolingsfolder, hvori forventninger til elev, skole og hjem er skitseret. Folderen revideres i samarbejde med elevråd og skolebestyrelse. Der er via elevrådet sat en proces igang for at udnytte det sociale og kulturelle potentialle udskolingseleverne besidder. Der er udpeget store-brødre og søstre i udskolingen (alle elever er en bror eller søster), som har til opgave at knytte bånd til en elev i indskolingen, med det formål at skabe relationer på langs af skolen. Sigtet med dette er at få overleveret skolens kultur og højne elevernes ejerskab for deres skolegang. Inklusion Vi har de sidste år arbejdet med inklusion. Der er etableret struktur omkring arbejdet, og vi forsøger nu, at finde de løsninger, som er gode for Bramdrup Skole. Der hersker en stor forståelse for mennesker, der ikke falder indenfor normen. Det er den forståelse, der skal danne rammen for skolens arbejde med inklusion. En stor og vigtig opgave i den forbindelse er, at få forældrene til at se styrken i, at deres barn lever og lærer i et autentisk dannelsesmiljø.