Antallet af danskere i job fortsætter med at falde

Transkript

1 Beskæftigelsesindikator for april 211 Antallet af danskere i job fortsætter med at falde Nye tal peger på et fortsat fald i beskæftigelsen. Det er den første hårde indikator for lønmodtagerbeskæftigelsen, som peger på fald i beskæftigelsen ind i april måned 211. Det ser således ud til, at den negative tendens vi har set i beskæftigelsen efter den lille stigning i starten af 21 fortsætter ind i 2. kvartal 211, og at vi endnu ikke har nået bunden på arbejdsmarkedet. Vendingen, vi forhåbentligt kommer til at opleve på arbejdsmarkedet den kommende tid, bliver efter alt at dømme meget beskeden. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen & senioranalytiker Jes Vilhelmsen 24. juni 211 Analysens hovedkonklusioner Helt nye oplysninger fra beskæftigelsesministeriets DREAM-register peger på et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på godt 2. personer fra marts til april måned (sæsonkorrigeret). Bunden på arbejdsmarkedet synes dermed endnu ikke at være nået. Faldet i beskæftigelsen er overraskende i lyset af, at nettoarbejdsløsheden faldt med 4. fuldtidspersoner fra marts til april 211. Selvom arbejdsløsheden har været faldende siden juli 21, har vi endnu til gode at se ledighedsudviklingen være modsvaret af en stigende beskæftigelse. Statistikkerne peger dermed på et fortsat fald i arbejdsstyrken, der de seneste to kvartaler er faldet med personer. Det er endnu uklart, hvad dette fald modsvarer. Bliver der ikke revideret i væksten de seneste kvartaler og/eller kommer der ikke et markant rebound med høj vækst i 2. kvartal 211 kan vendingen på det danske arbejdsmarked komme i fare. Beskæftigelsesindikatorerne for industri og privat service giver dog stadig håb om beskæftigelsesfremgang på det private arbejdsmarked ind i 2. kvartal 211. Et fortsat fald i den offentlige beskæftigelse kan dog samlet trække ned. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Beskæftigelsesindikator for april 211 Fortsat faldende beskæftigelse Helt nye tal om lønmodtagerbeskæftigelsen i beskæftigelsesministeriets DREAM-register peger på et fortsat beskæftigelsesfald ind i april måned 211. Tallene, der er den første hårde indikator for beskæftigelsen, er baseret på samme primærkilder, som Danmarks Statistiks Arbejdstidsregnskab og Nationalregnskab (NR). Tallene fra DREAM-registret vurderes dog at være mindre sikre end Danmarks Statistiks, jf. boks 1 til sidst i analysen. En sæsonkorrektion af de rå-tal viser et fald på 4.5 personer fra marts til april måned 211. Korrigerer vi med det oprevisionsmønster, som man kan se bagud i tid den seneste måned, finder man et sæsonkorrigeret fald på ca. 2.2 personer ind i april måned. Det ser altså ud til, at den negative tendens vi har set i beskæftigelsen efter den lille stigning i starten af 21 fortsætter ind i 2. kvartal 211, og at vi endnu ikke har nået bunden på arbejdsmarkedet. Figur 1 sammenholder de korrigerede månedstal fra DREAM med det nyeste kvartalsvise nationalregnskab (NR) for lønmodtagerbeskæftigelsen, mens figur 2 sammenligner med lønmodtagerbeskæftigelsen på kvartaler fra det såkaldte Arbejdstidsregnskab (ATR). Figur 1. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen DREAM vs. NR, DREAM, korr NR Lønmodtagere ekskl. orlov (højre akse) Kilde: AE pba. DREAM-registret of Danmarks Statistik. Ifølge nationalregnskabet faldt lønmodtagerbeskæftigelsen (ekskl. personer på orlov) med ca. 2. personer fra 4. kvartal 21 til 1. kvartal 211 (sæsonkorrigeret). Arbejdstidsregnskabet viser et fald på 9.5 lønmodtagere (inkl. personer på orlov) i samme periode. Ifølge opgørelsen fra nationalregnskabet har der været et fald i antallet af personer på orlov på ca. ind i 1. kvartal 211, hvorfor det ikke er orlovspersoner, der forklarer det større fald ifølge arbejdstidsregnskab (ATR) 1. Den korrigerede beskæftigelsesindikator baseret på DREAM-registret viser til sammenligning et fald på Korrigeres ATR også for grænsependlere, hvor der var en stigning på knap, faldt ATR lønmodtagerbeskæftigelsen med ca. 7.5 personer fra 4. kvt. 21 til 1. kvt. 211, sæsonkorrigeret. Desuden tegner der sig lidt overraskende nogle forskelle i sæsonmønstret idet ATR de senere år har udviklet sig mere negativt i 1. kvartal, sammenlignet med NR. 2

3 Beskæftigelsesindikator for april 211 personer fra 4. kvartal 21 til 1. kvartal 21 2, og falder dermed ind midt i mellem arbejdstidsregnskab (ATR) og nationalregnskabet (NR). Figur 2. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen DREAM vs. NR, DREAM, korr ATR lønmodtagere (højre akse) Kilde: AE pba. DREAM-registret of Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 1 og 2, har den korrigerede beskæftigelsesindikator flugtet nogenlunde med både ATR og NR de seneste år, mens forhold omkring strejken i den offentlige sektor kan have været med til at forstyrre billedet tilbage i 28. Overraskende udvikling Det fortsatte fald i beskæftigelsen ind i april måned 211 er overraskende i lyset af det relativt markante fald vi så i ledigheden i april måned. Her faldt bruttoledigheden med 2.9 fuldtidspersoner, mens nettoledigheden faldt med hele 4. fuldtidspersoner (sæsonkorrigeret). Det er dog ikke nyt, at ledigheden falder uden at beskæftigelsen stiger. Der har været fald i den registrerede arbejdsløshed siden juli sidste år, uden at vi har set det modsvaret af stigende beskæftigelse. Måler vi fra 3.kvartal 21, hvor ledigheden reelt toppede 3, til 1.kvartal 211, hvor vi nu har en række beskæftigelsesstatistikker, er nettoarbejdsløsheden 4 faldet med 5.6 fuldtidspersoner. Det er sket samtidig, at beskæftigelsen ifølge nationalregnskabet er faldet ca. 6. personer, ifølge ATR har der været et fald på 15. personer, mens vores beskæftigelsesindikator viser et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen omkring 1. Endelig viser den stikprøvebaserede AKU-statistik et beskæftigelsesfald på 13. personer. Figur 3 sammenstiller statistikkerne. 2 Den rå sæsonkorrigerede serie viser et fald på 8.3 personer 3 Reelt topper nettoledigheden allerede ultimo 29, at den topper der skyldes en markant fremgang i aktiveringen, jf. at bruttoledigheden først topper i juli måned Forskellen mellem brutto- og nettoledighed er aktiverede dagpengeforsikrede og aktiverede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Nogle af de aktiverede er i støttet beskæftigelse, hvor de får en løn, og derfor på lige fod med andre optræder i beskæftigelsen. Andre aktiveres uden for arbejdsmarkedet fx i uddannelse. Når man ønsker at sammenholde beskæftigelse og ledighed er det derfor mest retvisende at fokusere på nettoledigheden. 3

4 Beskæftigelsesindikator for april 211 Figur 3. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse 3. kvt kvt Nettoledighed (vesntre akse) NR Indikator (lønmodtagere) AKU ATR (inkl. Orlov) fuldtidspersoner Anm.: Ledigheden i figuren er nettoledigheden. Grunden til at der ses på nettoledigheden og ikke bruttoledigheden er, at når man skal vurdere størrelsen af faldet i arbejdstyrken er det bedre at anvende nettoledigheden, fordi en del af de aktiverede i bruttoledigheden fx kan være i job med løntilskud og derfor er at regne indenfor arbejdsstyrken. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik. Samlet er der altså klare indikationer af, at arbejdsstyrken defineret som summen af nettoledigheden og beskæftigelsen er faldet de seneste to kvartaler i størrelsesorden personer 5. Hvad nettoafgangen fra arbejdsmarkedet præcist dækker over står endnu ikke klart. Vi kan se, at der er kommet flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, ligesom der er flere på sygedagpenge fra ledighed. Vi har endnu ikke konstateret, om der har været nettotilgang til andre overførselsordninger, f.eks. tilbagetrækning, flere fuldtidsstuderende på SU, eller om der er blevet flere, der forlader arbejdsmarkedet uden at modtage overførselsindkomst fra det offentlige. Set over de seneste godt 1 år er det dog ikke uden fortilfælde, at ledigheden og beskæftigelsen går samme vej. Ved vendingen i 23/24 toppede arbejdsløsheden i 4. kvartal 23, mens beskæftigelsen reelt først bundede i 4. kvartal 24 altså et år efter. Ved vendingen i 28 bundede ledigheden i 2. kvartal, mens beskæftigelsen ifølge Nationalregnskabet først toppede i 4. kvartal 28. Det viser figur 4. Her kan man også se at beskæftigelsen under den seneste konjunkturcykel er svinget markant mere end ledigheden. Det modsvarer, at arbejdsstyrken har taget en større del af tilpasningen på arbejdsmarkedet end ledigheden. 5 At det kun er 19. personer skyldes at vi skal korrigere for personer på orlov mv. ift. en opgørelse af arbejdsstyrken 4

5 Beskæftigelsesindikator for april 211 Figur 3. Beskæftigelse og ledighed fuldtidspersoner Beskæftigelse (NR) Ledighed Bruttoledighed Anm.: Kassens start markerer vendingen i ledigheden, mens slut markerer vendingen i beskæftigelsen. Der findes ikke officielle tal for bruttoledig- heden før 27, hvorfor vi har anvendt Det Økonomiske Råds bud på serien. Derfor den lodrette streg. Kilde: AE på baggrund af Det Økonomiske Råd of Danmarks Statistik. Fortsat usikkert arbejdsmarked Vi havde i martsprognosen ventet en lille stigning i beskæftigelsen i 1. kvartal 211 og resten af året. De bløde beskæftigelsesindikatorer peger på en behersket stigning i den private beskæftigelse, når vi kig- ger ind i 2. kvartal 211. Især industriens indikator er positiv, mens byggeriets indikator stadig ligger i det negative spektrum. Det viser figur 4a. Figur 4a. Beskæftigelsesindikatorer Figur 4b. Varslede fyringer nettotal, pct. nettotal, pct Privat service B&A Industri Anm.: AE sæsonkorrektion af vurderingen af den faktiske beskæftigelses udvikling. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Anm.: AE sæsonkorrektion og trend. Kilde: AE pba. Jobindsats. At jobmarkedet fortsat er presset vises af, at antallet af varslede fyringer (figur 4.b) oplevede en stig- ning i april måned. I de første fem måneder af 211 er der blevet varslet fyringer for i alt 5.1 personer. Det er mere end i samme periode sidste år, hvor der blev varslet 4.85 personer. Antallet af ledige stillinger i statens Jobnet falder fortsat og ligger på det laveste niveau i statistikkens historie. Det skal dog bemærkes, at der endnu ikke er kommet tal for maj måned. Modsat viser antallet af jobopslag i jo- bindex en svagt positiv tendens. 5

6 Beskæftigelsesindikator for april 211 Der er alt i alt tale om noget blandede meldinger fra indikatorerne ind i 2. kvartal 211. Hvis ikke væksten revideres til det bedre i 1. kvartal 211, og/eller der kommer et markant modkorrektion i 2. kvartal 211, bliver det umuligt at nå en økonomiske vækstrate i 211, der er forenelig med mærkbar fremgang på arbejdsmarkedet. Den vending vi forhåbentligt kommer til at opleve på arbejdsmarkedet den kommende tid, bliver efter alt at dømme meget beskeden. Boks 1. Beskæftigelsesoplysninger i DREAM Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er baseret på eindkomstregisteret i SKAT. Dette register indeholder bl.a. månedlige oplysninger om udbetaling af løn og indkomstoverførsler, arbejdsmarkedsbidrag mv. Disse oplysninger indberettes for alle personer -- og typisk med en forholdsvis lille forsinkelse i forhold til optjeningsperioden. Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er baseret på oplysninger om betalt arbejdsmarkedsbidrag. Som udgangspunkt bliveralle personer der i en given kalendermåned har betalt arbejdsmarkedsbidrag registreret som beskæftiget. Det er i DREAM ikke muligt at se beskæftigelsesomfanget i løbet af måneden, og det er derfor heller ikke muligt at omregne til fuldtidsbeskæftigelse. Det er udelukkende lønmodtagere der indgår i DREAM. Det er væsentlig at være opmærksom på -- fx i forbindelse med sammenligninger med andre statistikker, herunder beskæftigelsen i Nationalregnskabet. Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM har ikke gennemgået samme grundige datavalidering som beskæftigelsesstatistikkerne fra Danmarks Statistik. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til opgørelsen. De seneste faktiske beskæftigelsestal opjusteres, som følge af, at beskæftigelsestallene erfaringsmæssigt er højere, når der offentliggøres nye beskæftigelsestal i DREAM. I denne analyse er opjusteringen alene sket på baggrund af niveauændringerne fra marts til april. I opjusteringen er det antaget, at tallene opjusteres med tilsvarende procentsatser fremover. Der er derfor en vis usikkerhed knyttet til denne opjustering. Opjusteringsmetoden vil blive forbedret i takt med, at vi for en mere konsistent tidsserie. 6