Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Transkript

1 Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget større end planlagt. Det betød, at den offentlige sektor voksede sig til en størrelse, som vi aldrig havde set før, og en størrelse, som der ikke var finansiering til. Vi har derfor været nødt til, at mindske den offentlige sektors størrelse, men selvom det offentlige forbrug er faldet lidt, så er det offentlige forbrug fortsat betydeligt større end, hvad der var tilfældet inden manglende styring lod udgifterne løbe løbsk. Ved udgangen af udgjorde det offentlige forbrug 26,2% af BNP gennemsnittet over de seneste 30 år er 24,9%. Forskellen svarer til, at det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner højere end normalt. Det er særligt i kommuner og regioner, at der bruges væsentligt flere penge end normalt. Regeringen planlægger, at den offentlige sektors størrelse langsomt skal nærme sig et mere normalt niveau, men det er vigtigt, at understrege, at den offentlige sektor tidligst i 2019 når tilbage til det niveau, som fx Nyrup-regeringen planlagde efter. Dengang planlagde man efter, at den offentlige forbrug i skulle udgøre 25,3% af BNP. I virkeligheden udgjorde det offentlige forbrug 27,5% af BNP i, hvilket der ikke var eller er finansiering til, hvorfor den offentlige sektor skulle på kur. Selvom vi er begyndt kuren, så er vi ikke i mål endnu, overforbruget var så voldsomt, at det uundgåeligt kan mærkes, når vi sætter en stopper for det. Den offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt Figur nr. 1 Den offentlige forbrug er fortsat stort Offentligt forbrug i alt i % af BNP Offentligt forbrug i % af BNP, planlagt af Nyrup Offentligt forbrug i % af BNP, gennemsnit Kilde: Statistikbanken og En holdbar fremtid for Danmark DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # XX

2 DET OFFENTLIGE FORBRUG ER STORT DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # X MAJ 2016 Det offentlige forbrug løb løbsk særligt i kommunerne Udviklingen i det offentlige forbrug, dvs. den del af de offentlige udgifter, som går til service til os danskere, har desværre over de seneste 15 år været præget af manglende styring, og konsekvensen har været til at mærke. I årene op til krisen og i starten af den økonomiske krise fik det offentlige forbrug lov til at stige langt mere end planlagt. Siden har det været nødvendigt, at påbegynde en normalisering af den offentlige forbrug størrelse, da den offentlige forbrug grundlæggende blev meget større end planlagt. Normaliseringen fremstår for nogle som en økonomisk hestekur, men det er ikke et retvisende billede. Når man bruger flere penge end man bør, så skal der skære til, men kuren er ikke problemet, det er tiden inden kuren, som er problemet. Hvis der skulle være tale om en hestekur, så vil det være fordi, den offentlige sektor blev skåret ned under det normale niveau, det er på ingen måde tilfældet. Som vist i figur 1 på forsiden, så voksede det offentlige forbrug som andel af BNP voldsomt i og. Realvæksten i det offentlige forbrug var både i og på over 3%. Der var ikke tale om planlagt eller finansieret vækst i det offentlige forbrug. I var der planlagt med en offentlig forbrugsvækst på under 2%, og i skulle det offentlige forbrug kun være steget med godt og vel 1%. Da BNP samtidig faldt som følge af krisen, så blev resultatet, at det offentlige forbrug i udgjorde 28,4% af BNP, hvilket der bestemt ikke var finansiering til. I var det offentlige forbrug på 520 mia. kroner svarende til 26,2% af BNP. Hvis det offentlige forbrug skulle være på det gennemsnitlige niveau i perioden fra -, så ville det udgøre 24,9% af BNP målt i kroner og øre er forskellen på 24,5 mia. kroner. Ikke planlagt vækst i det offentlige forbrug gør at der er behov for en normalisering Man hører ofte, at det er faldet i BNP, som er forklaringen, men faktisk så var det offentlige forbrugs andel af BNP konstant under krisen fra -, så det grundlæggende problem har været manglende politisk styring i tiden inden budgetloven. At den offentlige sektor voksede sig over sine bredder illustreres også, hvis man kigger på antallet af offentlige ansatte. Fra til voksede antallet af offentligt ansatte med personer. Siden er antallet af offentligt ansatte faldet som følge af normaliseringen af den offentlige sektors størrelse, men der er fortsat ansat cirka flere i den offentlige sektor, end der i gennemsnit har været i perioden siden. Der er aktuelt offentligt ansatte, det er på niveau med, hvad vi så ved årtusindeskiftet, men modsat hvad mange tror, så er der altså ikke få offentlig ansatte. Da antallet af offentligt ansatte ikke er højere end niveauet i, skal ses i lyset af, den offentlige sektor i dag også køber en del serviceydelser i den private sektor. Serviceniveauet bestemmes af det samlede offentlige forbrug ikke af hvor mange offentligt ansatte der er. Også mange offentlige ansatte selvom det ikke er lige så ekstremt DANSK ERHVERV 2

3 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 K1 DET OFFENTLIGE FORBRUG ER STORT DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # X MAJ 2016 Figur 2 Mange offentligt ansatte Antal offentligt ansatte Gennemsnit siden Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet Den offentlige sektor er ikke en homogen størrelse. Grundlæggende, så udgøres den af staten, regionerne og kommunerne. Kigger vi på det statens andel af det offentlige forbrug, så har det målt i procent af BNP været stort set konstant i perioden fra 1985 til i dag. Der er naturligvis udsving fra år til år men grundlæggende er udgifterne til offentligt forbrug i staten det samme i dag som for 30 år siden. Styringen af statens udgifter har med andre ord ikke lidt af samme problemer, som vi har set for det samlede offentlige forbrug, jf. figur 3. Der har været styr på statens udgifter problemerne ligger et andet sted Figur 3 Der har været styr på statens del af det offentlige forbrug 8 7,8 7,6 7,4 7,2 7 6,8 6,6 6,4 6,2 6 Det offentlige forbrug i staten i % af BNP Gennemsnit siden 1985 Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 3

4 DET OFFENTLIGE FORBRUG ER STORT DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # X MAJ 2016 Hvis det ikke er i staten, at vi skal finde problemerne, så er det i sagens natur enten i regioner eller kommuner. Hvis vi starter med at kigge på regioner og kommuner samlet, så er det da også tydeligt, at det er det rigtige sted at kigge hen, jf. figur 4. Det offentlige forbrug i kommuner og regioner udgør i dag 19,1% af BNP. Gennemsnittet i perioden siden 1985 er på 17,7%. Det er en forskel på 26,6 mia. kroner. Figur 4. Det offentlige forbrug i regioner og kommuner er fortsat meget højt Offentligt forbrug i kommuner og regioner i % af BNP Gennemsnit siden Kilde: Danmarks Statistik Splittet mellem kommuner og regioner lider lidt under, at opgavefordelingen mellem de to blev ændret i forbindelse med kommunalreformen fra. En del opgaver blev i den forbindelse flyttet fra amterne (regionerne) til kommunerne. Vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, hvor overforbruget ligger ud fra makrotallene, men der synes dog at være ret god dækning for at konkludere, at det kommunale forbrug ligger meget højt, og det er dermed også et oplagt sted at rette øjnene, når den offentlige sektor skal normaliseres. Målt som andel af BNP var forbrugsudgifterne i kommunerne i samlet set 1,3% højere end gennemsnittet siden Det svarer til et overforbrug på 25 mia. kroner i kommunerne. Overforbruget i regionerne er kun på 1 mia. kroner. Det er i kommuner og regioner, at der bliver forbrugt over evne I sidste ende så er størrelsen af den offentlige sektor noget, som vi skal beslutte politisk men det er historieløst, at kalde den pågående normalisering af den offentlige sektor for en hestekur. Den offentlige sektor har brugt flere penge end der var råd til, og så bliver man politisk set nød til at reagere. Det nytter ikke, at vi indretter den økonomiske politik, så vi ikke korrigerer for historiske fejl i styringen af de offentlige udgifter. Det er ikke nødvendigvis behageligt at tilpasse sig til den økonomiske virkelighed, men det er Der er ikke tale om en hestekur blot en normalisering DANSK ERHVERV 4

5 DET OFFENTLIGE FORBRUG ER STORT DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # X MAJ 2016 helt sikkert nødvendigt. At ignorere overforbruget vil være økonomisk uansvarligt. Figur 5. Kommunerne forbruger meget mere end normalt Offentligt forbrug i kommunerne i % af BNP Offentligt forbrug i regionerne i % af BNP Kilde: Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 5

6 DET OFFENTLIGE FORBRUG ER STORT DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # X MAJ 2016 OM DENNE UDGAVE Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt er X ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i Redaktionen er afsluttet den 31. maj OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; cheføkonom Steen Bocian, cand. polit.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol, ph.d.-stip.; økonom Jens Uhrskov Hjarsbech, cand. polit.; direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER DANSK ERHVERV 6