Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?

Transkript

1 Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme Slide no 1

2 Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Udgangspunkt Sundhedspædagogik hvad er det? Hvad er det sundhedspædagogik kan? Sundhedspædagogiske kernebegreber Professionelle kompetencer: Den sundhedspædagogiske jonglør Hvilke delkompetencer eller roller? Faglighed eller proces? Top down eller bottom up? Hvordan udvikler vi kompetencerne? Slide no 2

3 Udgangspunktet Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse Sundhedspædagogisk blik på litteraturen Sundhedspædagogisk forskning at bygge på.. men den må videreudvikles! Mange midler i spil til udvikling af patientuddannelse Slide no 3

4 Udgangspunkt: Handlekompetence som nøglebegreb Patientuddannelse medvirker til, at patienter tilegner sig kompetencer til at forholde sig aktivt til kronisk sygdom, dens konsekvenser og behandling (Sundhedsstyrelsen, 2006; 2008) Slide no 4

5 Hvad er det sundhedspædagogik kan? Fra adfærdsregulering til kompetenceudvikling Fra adfærdsteori til pædagogisk teori Baggrund i Kritisk teori og Konstruktivisme Skabe bæredygtig sundhedsfremmende forandring via involvering af målgruppen Slide no 5

6 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 6

7 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 7

8 Deltagelse og involvering: Hvorfor? Patienters aktive deltagelse bidrager til udvikling af deres ejerskab, som er. en forudsætning for varig forandring Slide no 8

9 Hvad siger litteraturen Begyndende evidens, fx: Cooper m.fl. (metaanalyse): Top down tilgange har den mindste sandsynlighed for at skabe effekt, og de største virkninger sås ved tilgange baseret på social learning teknikker (s. 29) Skinner m.fl. (2008) (RCT): Less educator-talk in a session will lead to greater change in participants belief about their diabetes Slide no 9

10 Deltagelse og involvering inden for 20 års sundhedsfremme Fra en top down tilgang domineret af den professionelle. over en bottom up tilgang domineret af målgruppen (professionel: proceskonsulent) mod en dialog tilgang hvor den professionelle har en vigtig rolle som faglig sparringspartner! Slide no 10

11 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 11

12 Professionelle og sundhedsbegrebet Italesættelsen af sundhed er vigtig Medicinsk sprogbrug kan ekskludere Et positivt og bredt sundhedsbegreb kan inkludere og bane vejen for dialog og ejerskab Slide no 12

13 To eksempler på italesættelse af sundhed Konference skal inspirere til fysisk aktivitet Kommunerne skal lære af hinandens gode ideer til fysisk aktivitet blandt børn og unge og dele erfaringer om, hvordan de når ud til de fysisk inaktive unge med et budskab om fysisk aktivitet. Giv børnene legen tilbage En nordisk konference, som sætter fokus på, hvordan man kan få leg og bevægelse tilbage i børn og unges hverdag Slide no 13

14 Sygdom eller livet som udgangspunkt Jeg er ikke kun en sygdom, jeg er faktisk et menneske med en sygdom i lungerne. Jeg er ikke en sygdom med et menneske bagved (KOL patient) Slide no 14

15 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 15

16 Komponenter af handlekompetence Viden og indsigt Engagement Visioner Handle-erfaringer Kritisk sans.. Slide no 16

17 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 17

18 Viden Hvilken viden har patienter brug for? Sundhedsfaglig, samfundsfaglig, psykologisk, pædagogisk.? Slide no 18

19 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 19

20 Setting og kontekst Health Promotion = Health Education x Health Policy (Keith Tones) Fremme af sundhed = Pædagogik x Rammer Slide no 20

21 Setting og kontekst Health Promotion = Health Education x Health Policy (Keith Tones) Fremme af sundhed = Pædagogik x Rammer x Organisering Slide no 21

22 Professionelle kompetencer Hvad skal professionelle kunne for at arbejde med det balancerende menneske? Slide no 22

23 Foreløbigt bud på professionelle kompetencer Mestre dialogen uden at fagligheden sættes over styr! Fornemmelse for og indsigt i dialogiske processer med målgruppen Handlingsorienteret indsigt i sundhedsmæssige forhold Indsigt i handlingsbegrebets facetter Indsigt i målgruppens sundhedsopfattelser Slide no 23

24 Virker empati? Høj empati Lav empati God (blodsukker) 56% 40% Dårlig (blodsukker) 15% 26% Mohammadreza m.fl. (2011). Slide no 24

25 Forskellige kategorier af deltagelse Patientens forslag - fælles beslutninger Patientens forslag - patientens beslutninger Professionelles forslag - fælles beslutninger Slide no 25

26 Deltagelse - i forhold til forskellige faser Med i forløbet eller ej? Valg af problem? Undersøgelse af problem? Opstilling af mål og vision? Udvikling af handlemuligheder? Igangsættelse af handlinger? Opfølgning og evaluering? Slide no 26

27 Deltagelse - i forhold til hvad og hvordan? Med i projektet? Undersøge analysere Vision og mål Handling evaluering Patienter foreslår fælles beslutninger Deltagere foreslår Deltagere beslutter Professionelle foreslår Fælles beslutninger Professionelle foreslår Patienter: ja eller nej! Slide no 27

28 Hvilken viden har patienter brug for? Hvilke former for viden øger handlekompetencen? Kan nogle former for viden være handlingslammende? Hvor lidt viden har patienter brug for? Hvad er den nødvendige viden? Slide no 28

29 Fire dimensioner af sundhedsviden Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Slide no 29 Visioner hvor?

30 Videnslandskaber Årsager hvorfor? Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsog miljøforhold Effekter hvad? Visioner hvor? Visioner hvor? Slide no 30

31 Faren for individualistisk ideologi - eksempler fra litteraturen Self-care programs Self-care skills Self-control Self-efficacy Self-help Self-regulation Self-tailoring Self-awareness Self-concordance Self-determination Self-empowerment Self-management Self-representation Slide no 31

32 Undgå den individualistiske faldgrube! Direkte Indirekte Individuelle 1 2 Fælles 3 4 Slide no 32

33 Slide no 33

34 Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Udgangspunkt Sundhedspædagogik hvad er det? Hvad er det sundhedspædagogik kan? Sundhedspædagogiske kernebegreber Professionelle kompetencer: Den sundhedspædagogiske jonglør Hvilke delkompetencer eller roller? Faglighed eller proces? Top down eller bottom up? Hvordan udvikler vi kompetencerne? Slide no 34

35 Slide no 35 Litteratur Grabowski, D., Jensen, B.B., Willaing, I., Zoffmann, V. og M. L. Schiøtz (2010). Sundhedspædagogik i patientuddannelse. En litteraturbaseret gennemgang af udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse. Region Syddanmark (kan downloades fra: Jensen, B.B. (2009). Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Forebyggende Sundhedsarbejde Munksgaard, (Kamper- Jørgensen, Almind og Jensen (red.). København: Munksgaard. Jensen, B.B. (2009). Sundhedspædagogik og intervention. I: Forebyggende Sundhedsarbejde Munksgaard, (Kamper- Jørgensen, Almind og Jensen (red.). København: Munksgaard. Skinner et al. (2008). Educator talk and patient change: some insights from the DESMOND RTC. Diabetes Medicine, 25,