MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET. 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse"

Transkript

1 MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 1. Primær forebyggelse 2. Sekundær forebyggelse 3. Tertiær forebyggelse

2 MAMMOGRAFISCREENINGEN 1. Primær forebyggelse: forebyggelse rettet mod sygdom hos individer som endnu ikke har haft sygdommen.

3 MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 2. Sekundær forebyggelse: forebyggelse af udbrud af en sygdom, som er tilstede i et latent stadium, eller forebyggelse af tilbagefald af en sygdom hos individer, som har haft den.

4 MAMMOGRAFISCREENINGSCENTRET 3. Tertiær forebyggelse: forebyggelse af forværring, inklusive død, svækkelse og handicap som følge af allerede tilstedeværende sygdom.

5 Mammograficentret Hvorfor skal der screenes?

6 Mammograficentret

7

8 Mammografiscreeningen

9 HVAD ER SCREENING? Kræft uden screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid

10 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid

11 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død tid

12 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid

13 HVAD ER SCREENING? Kræft med screening Screening Forstadie Kræft uden symptomer Kræft med symptomer Død Død tid Lead time

14 Med screening vil man give kræftpatienten en bedre prognose Den enkelte patients overlevelsestid efter diagnosen kan ikke bruges som mål herfor DERFOR: Skal effekten måles på hele den screenede befolkning Effektmål: Dødeligheden af sygdommen

15 LODTRÆKNINGSFORSØG Befolkning Med kræft Uden kræft Lodtrækning Screening Kontrol

16 LODTRÆKNINGSFORSØG Befolkning, f. eks personer Med kræft Uden kræft Lodtrækning Screening Kontrol Dødelighed af sygdom Dødelighed af sygdom Relativ risiko = Screening / Kontrol

17 BRYSTKRÆFT LODTRÆKNINGSFORSØG Sted År Alder Follow up år Relativ risiko New York, HIP * Sverige, excl. W 1976/ Sverige, W+E Edinburgh * Canada Canada Finland England * Forskellige beregninger WS

18 KONKLUSION Evidens: Screening for brystkræft International Agency for Research on Cancer, 2002: Der er tilstrækkelig evidens for, at screening af kvinder i alderen år med mammografi som eneste undersøgelsesmetode nedsætter dødeligheden af brystkræft. Reduktionen er på ca. 25% for alle kvinder, og på ca. 35% for alle deltagende kvinder.

19 Mammografiscreeningen Ved at lade sig screene kan man opnå en reduktion i dødeligheden af brystkræft på 63% Aldersgruppen år Kilde: László Tabár et al. Cancer 2001;91:

20 Mammograficentret Opgørelsen fra Københavns Kommune viste en reduktion af dødeligheden på 25% i populationen Af dem der blev screenet var der en reduktion på 37%

21

22 Mammograficentret En cancer føles større end den måler på mammografien. Den radiotaktile ratio: er billedstørrelsen divideret med den palpatoriske størrelse, hvis den er <1 tyder det på en cancer.

23 Mmmograficentret Alarmsymptomer 1. Palpatorisk suspekt mammatumor 2. Nytilkommet papilretraktion 3. Nytilkommet hudindtrækning 4. Papil/areolaeksem/ulceration 5. Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder

24 DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group Grundlagt i 1976 Formål: Ved: Optimal diagnostik Optimal behandling Ensartede retningslinier Kliniske databaser Løbende opfølgning Det integrerede diagnostiske system

25 Det integrerede diagnostiske system Tværfagligt samarbejde mellem a) Primærsektoren b) Radiolog, kirurg og patolog Bygger på klare og nedskrevne retningslinier Skal kunne foregå samme dag Klar ansvarsfordeling

26 Det integrerede diagnostiske system Triple test Palpabel knude Mammografi og/eller UL-scanning Biopsi finnål og/eller grovnål Enighed om Malign/Benign ved alle 3 Fundet regnes for sikkert Manglende entydighed Tumor skal fjernes til histologisk us. Vær opmærksom på både falsk pos. og neg.

27 Diagnostiske kriterier Non palpabel proces Dipel test: Ingen palpationsfund Malign billeddiagnostik Malign cytologi, kun lumpektomi ellers histologi Grovnålsbiopsi Operativ excisionsbiopsi Frysemikroskopi

28 MAMMOGRAFISCREENING Overdiagnostik Incidens af brystkræft med screening Incidens af brystkræft uden screening

29 SAMFUNDET BORGEREN SUNDHEDSLOVEN Lov nr 546 af 24/06/ Regionsrådet tilbyder hvert andet år brystundersøgelse til kvinder, som er mellem 50 og 69 år, og som har bopæl i regionen, jf. 277, stk. 9. Stk. 2. Undersøgelsen omfatter røntgenundersøgelse (mammografi). Stk. 3. Indenrigs-og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.

30 MAMMOGRAFISCREENING Falsk positive test Screenede 100% Positive 1.3% Negative 98.7% Udredning Positive 0.8% Negative 0.5% Kirurgi Positive 0.6% Negative 0.2% 5. screeningsrunde, Fyn

31 Mammografiscreeningen Præv. % 1.inc. % 2.inc. % 3.inc. % 4.inc. % 5.inc. % Indbudte Fremmødte , , , , , ,2 Udredning kvinder Operation bryster Cancer bryster , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 Heraf CIS Benigne 153 0,4 56 0,1 63 0,1 74 0,2 69 0,1 78 0,2

32 MAMMOGRAFISCREENING Falsk positive test Syg Positiv Sandt positiv Negativ Falsk negativ Falsk positiv risiko ved deltagelse i screening hvert andet år fra 50 til 69 års alderen Rask Falsk Sandt USA. 49% positiv negativ København 16% Fyn.. 9%

33 MAMMOGRAFISCREENING FORDELE Nedsat brystkræft dødelighed Brystbevarende operation SN ULEMPER Kræftpatient tidligere Falsk positive/ falsk negative tests Overdiagnostik Stråling

34 SCREENING FOR KRÆFTSYGDOMME Fordele og ulemper skal kendes Der skal foreligge evidens De mest skånsomme screeningsmetoder skal bruges Igangværende screening skal monitoreres

35 BRYSTKRÆFT

36 PERSPEKTIVER LIVSREJSEN Støtte til efterladte Død Terminal pleje Palliativ behandling Tilbagefald Rehabilitering Behandling Endelig diagnostik Foreløbig diagnostik Symptompræsentation til læge Symptomoplevelse, søge læge? Screening, sekundær forebyggelse Primær forebyggelse, livsstil, sundhedsfremme

37 Mammograficentret

38 Mammograficentret

39 Mammograficentret

40 Mammograficentret

41 Mammograficentret

42 Mammograficentret

43 Mammograficentret

44 Mammograficentret

45 Mammografiscreeningscentret SN på non-palpable Når over 90% er lymfeknude negative med en cancerstørrelse på under 10 mm er det nærmest et must at bruge SN-teknikken.

Mammograficentret. Hvad er screening?

Mammograficentret. Hvad er screening? Mammograficentret Hvad er screening? Mammograficentret Screening: En angribende spiller stiller sig i vejen for en forsvarende spiller, så denne ikke kan komme til at dække op for et skud. Angriberen må

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen

Det danske sundhedsvæsen Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

R Regionens Logo. screening for brystkræft. Praktiske oplysninger

R Regionens Logo. screening for brystkræft. Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger R Regionens Logo [Her indsættes lokale/regionale informationer] Spørgsmål og information Hvis du har spørgsmål vedr. mammografi, kan du spørge din praktiserende læge eller søge oplysninger

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Kursusbeskrivelse for ALMEN MEDICIN

Kursusbeskrivelse for ALMEN MEDICIN Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin, som udøves af praktiserende læger i almen praksis. Arbejdet i almen praksis har følgende karakteristika: Er almindeligvis borgerens første, frie

Læs mere

Diagnostik & screening

Diagnostik & screening Diagnostik & screening Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Oversigt Centrale opgaver i lægegerningen: At nå frem til den korrekte diagnose. At vælge den behandling, der

Læs mere

Kreftscreening generelt

Kreftscreening generelt Nationalt Råd for Kvalitet og Prioritering i Helsetjenesten Helse i Utvikling 10, Fagseminar om Kreftscreening Oslo, Torsdag 28. oktober 2010 Kreftscreening generelt Elsebeth Lynge elsebeth@pubhealth.ku.dk

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Mammaradiologi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Mammaradiologi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

Målepunkter vedr. billeddiagnostik for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. billeddiagnostik for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. billeddiagnostik for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse før tilsynsbesøget Udover instrukser m.v. indhentes kopi af seneste tilsynsrapport fra SIS. Såfremt

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4

Læs mere

Klager over diagnostik af brystkræft

Klager over diagnostik af brystkræft Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Klager over diagnostik af brystkræft 2001-2003 December 2004 Fuldmægtig, cand.jur., Line Bonnesen Fuldmægtig, cand.jur., Karen

Læs mere

Nøgletal for kræft april 2009

Nøgletal for kræft april 2009 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i

Læs mere

Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Fokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft. Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG

Fokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft. Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG Fokus på omlægning og hyppighed i opfølgningsprogrammet for brystkræft Peer Christiansen Den Danske Brystkræftgruppe - DBCG Forma l med opfølgning efter initial behandling af brystkræft 1. Forbedring

Læs mere

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling 2009 Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft, Til patienter og pårørende OUH Stræber efter kvalitet i alt Supplement til genetisk rådgivning Introduktion Dette supplement omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig bryst-

Læs mere

SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI

SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI SCREENING FOR BRYSTKRÆFT MED MAMMOGRAFI Hvilke gavnlige og skadelige virkninger er der ved at tilmelde sig et screeningsprogram? Hvor mange får gavn af at blive screenet, og hvor mange bliver skadet af

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte

Læs mere

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens Ny 4-dages AMU-uddannelse: Palliativ omsorg for mennesker med demens Viden centre AMU undervisere Eksperter AMU udviklere EPOS AMU Demens

Læs mere

Epidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6

Epidemiologi. Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6 Epidemiologi Incidens og årsager... 2 Overlevelse efter lungekræft... 4 Validering af det nye Cancerregister... 6 Referencer... 6 Dansk Lunge Cancer Gruppe 2 Epidemiologi Incidens og årsager Lungekræft

Læs mere

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling

BILAG 1. Prognostistike faktorer per afdeling BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Aldersfordeling af patienter per kirurgisk afdeling

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDIKATORER OG DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) Indikatorer inkl. datadefinitioner 11. Version, 5-11-2015 INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver

Læs mere

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening Årsrapport 2014 Tredje nationale screeningsrunde Januar 2015 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de epidemiologiske kommentarer i denne

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG)

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative Group (DBCG) Kolofon Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

Læs mere

BILAG 1. Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft

BILAG 1. Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft BILAG 1 Prognostistike faktorer per afdeling 2008 Bilag til kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2008 Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft DBCG Danish Breast Cancer Cooperative Group

Læs mere

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS)

DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) DATADEFINITIONER DANSK KVALITETSDATABASE FOR MAMMOGRAFISCREENING (DKMS) INDHOLD INTRODUKTION... 2 DATADEFINITIONER FOR DE ENKELTE INDIKATORER 1. Stråledosis... 5 2. Deltagelse... 6 3. Overholdelse af fastlagt

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Visionsudvalget den 4. maj Brystkræftbehandlingen i Region Syddanmark

Visionsudvalget den 4. maj Brystkræftbehandlingen i Region Syddanmark Visionsudvalget den 4. maj 2010 Brystkræftbehandlingen i Region Syddanmark Kvalitetsrapport for 2008 fra Dansk BrystCancer Gruppe (DBCG) I rapporten opgøres kvaliteten som: Diagnose stillet ved nålebiopsi

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

screening for brystkræft

screening for brystkræft Mammografi screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Du har mulighed for at få en røntgenundersøgelse (en mammografi), der kan vise, om du har forandringer i brystet. Forandringerne kan være vandcyster,

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører?

Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Din risiko for prostatakræft er 19% Kan vi stoppe overdiagnosticering af prostatacancer ved hjælp af genetiske markører? Pia Kirkegaard, postdoc, ph.d., cand.mag, antropolog Flemming Bro, professor, dr.med,

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Tilbud om screening for brystkræft

Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening for brystkræft Tilbud om screening Hvert år rammes ca. 4.700 danske kvinder af brystkræft, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem 50 og 69 år og bliver derfor tilbudt en screeningsundersøgelse

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse

Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010 Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse En indledende undren Hvorfor er brugerinddragelse et særligt tema i det offentlige sundhedsvæsen:

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DGCG

Resultater og erfaringer fra DGCG Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,

Læs mere

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning

BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning BRUG OG DIAGNOSTISK KVALITET AF KLINISK MAMMOGRAFI I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(12) Center for Evaluering og Medicinsk

Læs mere

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder

Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder 1. juli 2012 Metodebeskrivelse Monitorering af kræftområdet - udvikling i antal behandlede kræftpatienter og tid fra henvisning modtaget på sygehus til behandling begynder Baggrund I 2007 indgik Regeringen

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Er lægestanden i en faglig kulturkrise? , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Er lægestanden i en faglig kulturkrise? Mail: Fo@feap.dk Twitter:@Fredeolesen Min drøm for lægestanden

Læs mere

Rehabilitering og kræft et skridt videre. Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering?

Rehabilitering og kræft et skridt videre. Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Rehabilitering og kræft et skridt videre Hvordan får vi styrket henvisningen af kræftpatienter til kommunal rehabilitering? Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder, læge, ph.d. Nationalt Forskningscenter

Læs mere

Operation for brystkræft - generel information

Operation for brystkræft - generel information Operation for brystkræft - generel information Generelt om brystkræft Hyppigheden af brystkræft stiger og rammer nu hver 10. kvinde her i Danmark. Risikoen er størst efter 50-års alderen, men ca. en tredjedel

Læs mere

Tidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014

Tidlig opsporing. Det bedst mulige hverdagsliv. Forskellige tilgange og forskellige redskaber. Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014 Tidlig opsporing Det bedst mulige hverdagsliv Forskellige tilgange og forskellige redskaber Erfaringer med tidlig opsporing 2005-2014 Ingelise Bøggild ibj@gentofte.dk Tidlig fase At mestre den forandrede

Læs mere

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 9.1 J Neurokirurgiske kræftformer Overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet Da der kun har været begrænset mulighed for at konferere med baglandet beskrives nedenstående

Læs mere

Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark

Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C. C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Sdr. Boulevard 29 5000 Odense C C.c. Koncernledelsen, Region Syddanmark Genfremsendelse af henstilling til radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital,

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Faldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev

Faldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,

Læs mere

årsrapport 2010: eksperimentel behandling

årsrapport 2010: eksperimentel behandling årsrapport 2010: eksperimentel behandling 2011 Årsrapport 2010: Eksperimentel behandling Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Eksperimentel behandling; Kræftbehandling;

Læs mere

DBCG-retningslinier 2010. Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier 2010. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG...1-1 1.1 Indledning...1-1 1.2 DBCG s organisation...1-1 1.2.1 Repræsentantskab...1-1 1.2.2 Forretningsudvalg...1-2 1.2.3 Amtsudvalg...1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...1-2 1.2.5

Læs mere

DBCG-retningslinier 2009. Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier 2009. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 DBCG... 1-1 1.1 Indledning... 1-1 1.2 DBCG s organisation... 1-1 1.2.1 Repræsentantskab... 1-1 1.2.2 Forretningsudvalg... 1-2 1.2.3 Amtsudvalg... 1-2 1.2.4 Videnskabelige udvalg...

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved

Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik

Kvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Kvalitetsstandard for Korttidscenter Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Definitioner Hvad består et Korttidscenter af? Korttidsplads: Et døgntilbud, hvor der kan tilbydes en målrettet specifik

Læs mere

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer

Læs mere

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis v. Roar Maagaard, formand for DSAM, praktiserende læge & lektor, Skødstrup Lægepraksis Mit indlæg baserer

Læs mere

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE

SENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Opfølgende redegørelse vedr. ventetid i screeningsprogrammet

Opfølgende redegørelse vedr. ventetid i screeningsprogrammet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 624 Offentligt Opfølgende redegørelse vedr. ventetid i screeningsprogrammet for brystkræft Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 1 2. Status for

Læs mere

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009

Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 Kvalitetsindikatorrapport for Brystkræft 2009 FORELØBIGT MANUSKRIPT (vers. 7) Høringsfase 28. juni 16. august 2010. Landsdækkende Klinisk Kvalitetsdatabase for Brystkræft Danish Breast Cancer Cooperative

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb

Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Dansk Register for Unge med Erhvervet hjerneskade (DRUE): Data der kan belyse rehabiliteringsbehov og forløb Susanne Wulff Svendsen professor, overlæge, ph.d. Regionshospitalet Hammel Neurocenter Universitetsklinik

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS?

PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS? PRRS situationen i Østjylland Er det muligt at blive fri for PRRS? Årsmøde 2012, Bygholm Landbrugsskole Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme PRRS i Østjylland Indledning PRRS i USA Områdesaneringer

Læs mere

Arbejdsmiljø og kræft

Arbejdsmiljø og kræft Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus

Læs mere

Danske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet Implementeringsplan

Danske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet Implementeringsplan Område: Sundhedsstaben Udarbejdet af: PKH / MJA Afdeling: Planlægning og udvikling E-mail: Journal nr.: 07/783 Telefon: Dato: 23. august 2007 Version 3 Notat Danske Regioners syvpunktsplan på kræftområdet

Læs mere

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft

Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece

Læs mere

Notat. Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet

Notat. Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 09/11384 Dato: 20. november 2009 1. Baggrund Notat Principper for kræftbehandling og henvisningsmuligheder til udlandet Der har i

Læs mere

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. Forsinket diagnose af kræft, varigt mén. (Artikel fra årsberetning 2002) Hvis der ikke er blevet stillet en rigtig diagnose af patientens sygdom, eller at diagnosen er blevet stillet for sent, kan der

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. gynækologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Postmenopausal blødning 1.1. Iværksættelse af udredning af postmenopausal blødning, Det blev undersøgt, om kvinder

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM

FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere