Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.

Transkript

1 1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Nærværende studieordning er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 2. Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under Det samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Bacheloruddannelsens semester hører under studienævnet for de erhvervsjuridiske uddannelser ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet. Adgangskrav 3. Optagelse på bacheloruddannelsen i Erhvervsjura forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af følgende fire specifikke adgangskrav: 1) Dansk niveau A 2) Engelsk niveau B 3) Matematik niveau B 4) Historie niveau B, Idehistorie niveau B, International økonomi niveau B, Samfundsfag niveau B eller Samtidshistorie niveau B Uddannelsens betegnelse 4. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er henholdsvis Bacheloruddannelsen i Erhvervsjura, HA-jur. og Bachelor of Science in Business Administration and Commercial Law.

2 2 Uddannelsens faglige profil og formål 5. Uddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til at identificere, analysere og behandle konkrete erhvervsjuridiske og erhvervsøkonomiske problemstillinger, således som disse typisk forekommer på virksomheds-, institutions- og organisationsniveau. Stk. 2. Uddannelsen sigter først og fremmest mod beskæftigelse i det private erhvervsliv i bred forstand. Det vil sige i virksomheder og organisationer inden for industri, handel, håndværk, pengevæsen, service etc. Den færdiguddannede erhvervsjurist forudsættes her at kunne udføre funktioner med juridisk og økonomisk indhold, som er af væsentlig betydning for virksomhedens daglige drift, beslutningstagen og aftaleindgåelse. Stk. 3. Sigtet betinger, at den studerende i løbet af uddannelsen erhverver et grundlæggende kendskab til retlige og økonomiske forhold, som spiller en central rolle for erhvervsvirksomheder. Dette gælder udadtil med hensyn til virksomhedens dispositioner overfor andre virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder og indadtil i virksomheden. Uddannelsens sigte betinger videre, at den studerende opnår indsigt i, hvorledes retlige og økonomiske faktorer på virksomhedsniveau gensidigt påvirker hinanden, og forståelse for, at omsætte indsigten i praksis ved indgåelse af aftaler og ved løsningen af konkrete erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske problemstillinger. 6. En bachelor i erhvervsjura skal opnå flere kompetencer: Stk. 1. Bacheloren skal opnå intellektuelle kompetencer, således at bacheloren: 1) kan tilegne sig en betydelig informationsmængde på dansk og engelsk 2) kan tænke abstrakt 3) kan analysere og vurdere en juridisk eller økonomisk argumentation 4) kan danne sig overblik over et stof 5) kan formidle sin indsigt såvel mundtligt som skriftligt på korrekt dansk Stk. 2. Bacheloren skal opnå faglige og praktiske kompetencer, således at bacheloren: 1) kan fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret inden for områderne forvaltningsret, obligationsret og tingsret og i samtlige juridiske fagelementer, 2) kan formulere kontrakter, som tager hensyn til alle relevante retsregler, 3) kan analysere regnskaber i virksomheder og institutioner, 4) kan rådgive virksomheder og institutioner om muligheder for at finansiere aktiviteter med hensyntagen til både retsregler og økonomiske forhold, og 5) kan gennemføre grundlæggende statistiske analyser.

3 3 Uddannelsens struktur 7. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 180 ECTS (European Credit Transfer System). Stk. 2. Uddannelsens første år består af Det Samfundsvidenskabelige Basisår. Om dette henvises til basisårets studieordning. Nærværende studieordning gælder alene for bacheloruddannelsens semester. For overblikkets skyld er dog enkelte forudsætninger vedrørende Det Samfundsvidenskabelige Basisår omtalt. Uddannelsens fagelementer, 120 ECTS 8. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse består af juridiske og økonomiske konstituerende fagelementer, fordelt på i alt 11 moduler, der hver afsluttes med en eksamen. For alle fagelementer gælder, at det indholdsmæssige tyngdepunkt lægges i de retlige og økonomiske problemstillinger, der vedrørende virksomheders etablering, aftaleindgåelse, organisering, finansiering og beskatning. Obligatoriske fagelementer, 100 ECTS 9. De juridiske obligatoriske fagelementer, består af 5 moduler (A, B, G, H og J), der omfatter områderne forvaltningsret, formueret, og tingsret. Undervisningen i forvaltningsret, modul A, indbefatter undervisning i den almindelige og den specielle forvaltningsret og indeholder endvidere udvalgte dele af statsforfatningsretten. Undervisningen i formueret og tingsret, modul B og G, indbefatter undervisning i fagene obligationsret 1. del (Misligholdelsesbeføjelser), obligationsret II (aftalens ophør og overgang m.v.) køberet, erstatningsret, selskabsret, tingsret og insolvensret. Endvidere undervises i grundlæggende skatteret og realisationsbeskatning, modul H, og EU-ret, modul J. Stk. 2. De økonomiske obligatoriske fagelementer, består af 3 moduler, (E, F og I) der omfatter statistik og erhvervsøkonomi, modul E, økonomistyring og IT samt eksternt og internt regnskabsvæsen, modul F. Hertil kommer finansieringsteori I, modul I.

4 4 Valgfrie projektemner, 10 ECTS 10. Den studerende kan specialisere sig i forbindelse med valg af emner for projekterne i modulerne C og D, svarende til i alt 10 ECTS. Derudover kan den studerende specialisere sig i forbindelse med valg af det økonomiske valgfag på 6. semester. Stk. 2. Modul D Økonomisk projekt: Den studerende udarbejder i løbet af 3. semester et projekt om et valgfrit erhvervsøkonomisk emne med tilknytning til et af semestrets økonomiske moduler. Emnet aftales med den pågældende vejleder, og projektet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 5 deltagere. Stk. 3 Modul C Juridisk metode og juridisk projekt: På 4. semester skal den studerende udarbejde et projekt baseret på den juridiske metode om et valgfrit erhvervsjuridisk emne i tilknytning til de juridiske moduler. Emnet aftales med den pågældende vejleder, og projektet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 5 deltagere. Bachelorprojekt, 10 ECTS 11. Modul K Bachelorprojekt: På 6. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt om et erhvervsøkonomisk og/eller erhvervsjuridisk emne. Dette kan angå problemstillinger fra hele bacheloruddannelsen, og være af såvel juridisk som økonomisk karakter. Stk. 2. Gennem bachelorprojektet skal den studerende demonstrere sin evne til selvstændigt at arbejde med erhvervsøkonomiske og/eller erhvervsjuridiske teorier og metoder, ved på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Den studerendes emnevalg skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet. Stk. 3. Bachelorprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som af en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 4. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Stk. 5. Ved eksamen af projektet tager evalueringen udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages spørgsmål fra hele uddannelsens pensum, hvis disse har tilknytning til projektet. En oversigt over modulernes indhold fremgår af nedenstående skema. Fagbeskrivelser for de enkelte fag fremgår af bilag 1 til studieordningen.

5 5 MODUL FAG ECTS Semesterplacering Eksamenstermin Eksamensform A 1 Almindelig forvaltningsret 5 3. sem. 3. sem. Skriftlig eksamen 4 2 Speciel forvaltningsret 5 3. sem. B 3 Køberet 5 4. sem. 4. sem. Skriftlig 4 Obligationsret 1. del 5 4. sem. eksamen 5 5 Erstatningsret 5 4. sem. C 6 Juridisk metode og juridisk projekt 5 3. og 4. sem. 4. sem. Mundtlig eksamen på grundlag af projekt D 7 Økonomisk projekt 5 3. sem. 3. sem. Mundtlig eksamen på grundlag af projekt E 8 Statistik 5 3. sem. 4. sem. Skriftlig 9 Erhvervsøkonomi 5 3. og 4. sem. eksamen 4 F 10 Økonomistyring og IT 11 t og internt og 4. sem. 4. sem. 4. sem. Skriftlig eksamen 4 regnskab I alt 60 G 12 Selskabsret 5 5. sem. 5. sem. Skriftlig 12A-Obligationsret 2. del 5 5. sem eksamen 5 H 13 Tingsret 14 Insolvensret 5 6. sem. 6. sem. 6. sem Mundtlig eksamen 15 Grundlæggende Skatteret sem. 5. sem. Skriftlig eksamen 3 15 A- Realisationsbeskatning 5 6. sem 6. sem Skriftlig 3 s eksamen I 16 Finansieringsteori I 5 5. sem. 5. sem. Skriftlig eksamen 3 16A - Økonomisk Valgfag sem 6. sem Skriftlig eksamen 3 J 17 EU-ret 5 5. sem. 5. sem. Mundtlig eksamen K 18 Bachelorprojekt sem. 6. sem. Mundtlig eksamen på grundlag af projekt I alt 60 Censor Intern Intern Intern

6 6 Eksaminer 12. Ved alle eksaminer gives individuelle karakter efter 7-trinsskalaen. For at bestå en karakterbærende prøve skal den studerende mindst opnå karakteren Alle moduler afsluttes med en individuel eksamen. Stk. 2. Ved eksaminationer på grundlag af projekter (Modul C, D og K). Hvert gruppemedlem eksamineres individuelt og der gives karakter for den mundtlige præstation. Stk. 3. Som udgangspunkt medvirker en ekstern censor ved eksamen. Dog medvirker en intern censor udpeget af studielederen ved eksamen i modulerne C, D og J. Stk. 4. Ingen studerende kan deltage i 4. semesters prøver med mindre hans eller hendes projektarbejde for 3. semester er bestået. På samme måde er det en forudsætning for at kunne deltage i 6. semesters eksaminer, at den studerendes projektarbejder for 4. semester er bestået. Stk. 5. Studielederen kan tillade, at en studerende, som kun deltager i et mindre antal af uddannelsens moduler, kan eksamineres mundtligt, hvor der ellers er fastsat skriftlig eksamen. Ved sådanne tilladelser kan der tages hensyn til den praktiske planlægning af eksaminerne. 14. Mål og vurderingskriterier for de enkelte prøver findes på følgende link: Stk. 2. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. 15. Alle karakterer på eksamensbeviset har vægten 1, bortset fra karakteren for den mundtlige prøve i bachelorprojektet, som vægtes dobbelt..

7 7 Reeksamen og sygeeksamen 16. For studerende, som kan genindstille sig til en eksamen, tilrettelægges en reevaluering i henholdsvis februar og august. Sygeeksamen placeres så vidt muligt samtidig med reevalueringen, men kan placeres uden for de sædvanlige eksamenstidspunkter. Stk. 2. Reeksamen og sygeeksamen afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære eksamen, men studielederen kan tillade, at en studerende anden, tredje eller fjerde gang, han eller hun indstiller sig til en skriftlig prøve, i stedet aflægger en mundtlig prøve i de pågældende moduler. Stk. 3. En studerende kan indstille sig til en prøve i alt tre gange. Studienævnet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis særlige forhold begrunder dette. Genindstilling er betinget af, at den pågældende ved prøven 3. gang ikke har opnået mindst karakteren 2. Afslutning af bacheloruddannelsen 17. Bacheloruddannelsen i Erhvervsjura skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. Dispensation og merit 18. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning, såfremt der foreligger særlige forhold. 19. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. Ikrafttræden 20. Nærværende studieordning, der er vedtaget af studienævnet den 28. august 2008, har virkning for studerende, der påbegynder deres studier på uddannelsens 3. semester i august Studerende, der er startet tidligere på uddannelsen, kan fortsat følge den hidtidige studieordning med det forbehold, at der sidste gang afholdes eksterne prøver efter denne i sommeren 2011.