Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
|
|
- August Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i perioden 1. juli 2010 til 30. juni Dette er gjort for at give en indikation af, hvordan den typiske grundforløbselev ser ud. Det er SOSU-Lederforeningens hensigt at udarbejde elevprofiler på baggrund af UNI-C s forløbsstatistik for både grundforløb og hovedforløbene på en årlig basis. Forløbsstatistikken har den fordel, at den dannes på et meget skolenært grundlag, hvilket gør at den er forholdsvis hurtigt tilgængelig. Omvendt betyder det, at statistikken kan indeholde fejl og skal derfor ses som et administrativt værktøj til brug i det indikatorbaserede tilsyn (Dehn, 2004). Da analysen er den første af sin form, vil det være en stor hjælp, hvis skolerne melder tilbage til SOSU- Lederforeningen hvilke informationer, som er nyttig, hvilke som ikke er og om der mangler informationer. Datagrundlag Forløbsstatistikken for indgangen Sundhed, Omsorg og Pædagogik er hentet fra EASY-A s kvartalsopdateringer for grundforløb fra den 9. august Grundforløbseleverne er opdelt efter tilgang med følgende statustidspunkter til rådighed: 1, 2, 3, 6, 9, 12, 18, 24 og 30. I denne analyse vil der kun blive benyttet op til 12, da grundforløbet varer uger. Statistikken opdeler eleverne på variablerne køn, alder på påbegyndelsestidspunktet, herkomst, karaktergennemsnit fra grundskolen, påbegyndelsesdato, uddannelse 2 samt institution (nr.). Der indgår i alt elever i datamaterialet, som er de elever, der er påbegyndt et grundforløb i skoleåret 1.juli 2010 til 30. juni Eleverne fordeler sig på 16 social- og sundhedsskoler som vist i tabel 1. Institutionernes nr., som fremgår af tabel 1, vil blive benyttet som henvisning til skolerne i de resterende figurer. 1 UNI-C Statistik & Analyse 2 Tallene er filtreret således, at det udelukkende er social- og sundhedsskolerne, som indgår i denne analyse. 3 Bemærk at der kan indgå elever, som har været tilknyttet tidligere uddannelsesforsøg og derfor kan stå som fuldførte allerede en efter start (Dehn, 2004). Anne Wieth-Knudsen Side 1 af 13
2 Institution Nr. Kvindelige elever Mandelige elever Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole SOSU C Social- og Sundhedsuddannelses Centret SOPU Sundhed, omsorg, pædagogik København og Nordsjælland SOSU-Sjælland SOSU Nykøbing F Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Social- og Sundhedsskolen Fyn Social- og Sundhedsskolen Syd Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Social & SundhedsSkolen, Herning Randers Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Århus Social- og Sundhedsskole Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg SOSU Nord I alt I alt Figur 1 Social- og sundhedsskolerne er listet på samme måde som i forløbsstatistikken. Anne Wieth-Knudsen Side 2 af 13
3 Analyse Køn, etnicitet og alder Figur 2 viser kønsfordelingen af de elever, der er startet på grundforløbet på en de i alt 16 social- og sundhedsskoler i perioden. Andelen af mandlige elever på skolerne udgør mellem 12 og 23 % og der ser ikke ud til at være et mønster for på hvilke skoler, der er henholdsvis flest og færreste mandlige elever. Der er heller intet, som tyder på en sammenhæng mellem andelen af mandlige elever og skolernes tilgang af elever på grundforløbet (skolens størrelse). Der vil løbende i den resterende del af analysen blive set på i hvilket omfang mandlige og kvindelige elever adskiller sig fra hinanden i henhold til de i indledningen nævnte variabler. Søjlen længst til højre i figur 2 viser den gennemsnitlige kønsfordeling af eleverne; 18 % er mænd svarende til, at ca. hver femte elev er en mand. Elever opdelt på køn Mandlige elever Kvindelige elever Figur 2 I figur 3 på næste side er elevernes etnicitet opdelt på de 16 social- og sundhedsskoler. Søjlen i højre side viser, at der blandt eleverne er 78 % elever af dansk herkomst, 6 % efterkommere og 16 % indvandrere. I absolutte tal svarer det henholdsvis til elever af dansk herkomst, 297 efterkommere og 790 indvandrere 4. 4 De syv elever, som er udenfor kategori, indgår ikke i beregningerne og totalen for figur 3 er således Anne Wieth-Knudsen Side 3 af 13
4 Andelen af efterkommere og indvandrere er størst på skolerne i de store byer. På Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole, som ligger på Frederiksberg, er 71 % af eleverne indvandrere eller efterkommere. På de to andre skoler i København, SOSU C og SOPU, er der mellem 33 og 41 % indvandrere og efterkommere og endelig er der på Århus Social- og Sundhedsskole ca. 30 % indvandrere og efterkommere. De resterende skoler har mellem 0 og 25 % indvandrere og efterkommere. I kraft af Odenses status som tredjestørste by i Danmark er det interessant, at der på Social- og Sundhedsskolen Fyn kun er startet knap 8 % indvandrere og efterkommere i perioden. Kun på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole er der en mindre andel af indvandrere og efterkommere på henholdsvis 7,5 % og 0 %. Elever opdelt på etnicitet Indvandrere Efterkommere Dansk herkomst Figur 3 I forhold til andelen af mandlige og kvindelige elever er der ikke en fremtrædende forskel på de tre etnicitetsgrupper. Den mest iøjnefaldende forskel er, at der blandt indvandrerne er en lidt mindre andel af mænd og at der blandt efterkommerene er en lidt større andel af mænd end blandt eleverne af dansk herkomst. Endelig adskiller gruppen af indvandrere sig, idet eleverne gennemsnitligt er ældre end elever, som er efterkommere eller af dansk herkomst. Denne fordeling er vist i figur 4 på næste side. I absolutte tal svarer procenttallene i figur 4 til, at 57 elever af dansk herkomst, 2 efterkommere og 484 indvandrere 5 var over 25 år, da de startede på grundforløbet i perioden. 5 I alt fire elever over 25 år falder under kategorien uoplyst/ukendt og indgår således ikke i beregningerne i figur 4. Anne Wieth-Knudsen Side 4 af 13
5 Elever over 25 år opdelt på etnicitet Dansk herkomst 11% Efterkommere Indvandrere 89% Figur 4 Fordelingen i figur 4 betyder derfor, at skoler med en meget stor andel af indvandrere har et højere aldersgennemsnit. Denne fordeling er væsentlig at have for øje i relation til figur 6 på næste side, da den kan være med til at forklare en del af figurens udseende. Elever på år opdelt på etnicitet Efterkommere 4% Indvandrere 16% Dansk herkomst 8 Figur 5 Endelig viser figur 5, at elever som er mellem 20 og 24 år, når de påbegynder grundforløbet, primært er af dansk herkomst. Figur 6 på næste side viser, at aldersfordeling varierer en del afhængig af den pågældende social- og sundhedsskole. De yngste elever er fra Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, hvor ca. 70 % af eleverne er 17 år eller yngre. Omvendt er der flest ældre elever på Diakonissestiftelsens Social- og Sundhedsskole, hvor mere end 50 % er over 25 år. Anne Wieth-Knudsen Side 5 af 13
6 Antal elever SOSU-Lederforeningen Elever opdelt på alder år år år -17 år Figur 6 Mellem 17 og 28 % af eleverne tilhører kategorien årige, kun Social- og Sundhedsskolen Silkeborg skiller sig, ud idet 37 % af skolens elever var mellem 18 og 19 år, da de påbegyndte grundforløbet. Eleverne på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole samt Social- og Sundhedsskolen Silkeborg adskiller sig fra elever på de øvrige skoler, da ingen af eleverne her var over 25 år, da de påbegyndte grundforløbet. Den gennemsnitlige aldersfordeling er vist i højre søjle af figur 6; 49 % er 17 år eller derunder, 25 % er år, 15 % er år og 11 % er over 25 år. I figur 7 er en absolut opdeling af de mandlige og kvindelige elevers alder, da de startede på grundforløbet. Mandlige og kvindelige elever opdelt på alder ved påbegyndelsestidspunktet år år år 25+ år 60 Kvinde Mand Figur 7 Generelt er de mandlige elever lidt ældre end de kvindelige, når de starter på grundforløbet. 65 % af de mandlige elever er over 20 år, mens det kun er 48 % af kvinderne elever, som er over 20 år. Anne Wieth-Knudsen Side 6 af 13
7 Karaktergennemsnit fra 9. klasse Figur 8 viser elevernes karaktergennemsnit fra 9. klasse. Der er ikke opgivet karaktergennemsnit for elever i datamaterialet. Basen i figur 8 nedenfor og figur 9 på næste side er derfor elever. Af de elever uden karaktergennemsnit er de 597 elever med indvandrerbaggrund svarende til 76 % af denne gruppe. Elever opdelt på karaktergennemsnit fra 9. klasse ]7 - (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) - 5] (7trins-skala) Figur 8 I figur 8 er en klar overrepræsentation af elever med karaktergennemsnit på 5 eller under. Således har 77 % af eleverne et gennemsnit på 5 eller under, 20 % et gennemsnit mellem 5 og 7, mens kun 3 % har et gennemsnit over 7. Den gennemsnitlige fordeling ses i højre søjle. Det er svært at konkludere, om der er en sammenhæng mellem karakter og etnicitet grundet manglende karaktergennemsnit for indvandrere og efterkommere. Af de 9. klasse karaktergennemsnit, som er tilgængelige for indvandrere og efterkommere, er 94 % på 5 eller under, mens 6 % er over 5. For elever af dansk herkomst har 75 % 5 eller under 5 i gennemsnit og 25 % over 5 i gennemsnit. Den absolutte fordeling af karaktergennemsnit fra 9. klasse ses i figur 9 på næste side, som er opdelt på køn. Fordelt på køn har de mandlige elever et lavere gennemsnit end de kvindelige. 18 % af de mandlige elever, som påbegyndte grundforløbet i perioden, har over 5 i gennemsnit, mens det for de kvindelige elever er næsten 25 %, som har over 5 i gennemsnit. Anne Wieth-Knudsen Side 7 af 13
8 Antal elever SOSU-Lederforeningen Figur 9 Mandlige og kvindlige elever opdelt på karaktergennemsnit fra 9. klasse ved påbegyndelsestidspunktet ] ]5-7] ]7 - Mand Kvinde Figur 9 viser endvidere, at langt hovedparten af eleverne er kvinder med under 5 i gennemsnit fra 9. klasse. I alt svarer denne gruppe til 67 % af de elever, som der er opgivet karaktergennemsnit for. Afbrud De foregående grafer har givet en profil af hvilke elever, som startede på grundforløbet i perioden 1. juli 2010 til 30. juni Graferne i dette afsnit vil omhandle hvilke af eleverne, som har afbrudt grundforløbet i perioden. Da eleverne er startet på forskelligt tidspunkt, vil der i tabellerne kun blive set på de elever, som startede i 3. kvartal. Dette gøres for at kunne følge eleverne over en 12-s periode. Gruppen af elever, som startede på grundforløbet i 3. kvartal består af i alt elever 6. I datamaterialet arbejdes der med to forskellige afbrudsårsager på grundforløbet; afbrud med omvalg, hvor der påbegyndes en anden uddannelse af samme type indenfor syv, og afbrud uden omvalg, hvor der ikke er registreret påbegyndelse på en anden uddannelse af samme type indenfor syv. Bemærk desuden at tallene for afbrud er aggregerede over tid og det derfor er totalen af afbrud, som er angivet i Bemærk at 394 elever i denne gruppe er anført under ukendt. Anne Wieth-Knudsen Side 8 af 13
9 Antal elever SOSU-Lederforeningen Figur 10 viser det absolutte antal afbrud med omvalg (mo) og uden omvalg (uo) over en tidsperiode på 12. I alt 760 af de elever afbrød deres grundforløb i perioden, svarende til 24 % Figur 10 Antal elever som afbryder med og uden omvalg Afbrud(mo) Afbrud(uo) Figur 11 viser afbrud med og uden omvalg fordelt på køn. Generelt tyder tallene i figur 11 på, at der er en større andel af mænd end kvinder, som afbryder grundforløbet henholdsvis med og uden omvalg. I alt 31 % af de mandlige elever valgte at afbryde deres grundforløb, mens det for de kvindelige elever var 23 %. Gennemsnitligt er der 21 % afbrud uden omvalg og 3 % afbrud med omvalg. Dette svarer til, at knap hver fjerde elev afbryder grundførløbet indenfor de % Andel af elever som afbryder uden og med omvalg opdelt på køn 2 15% 1 5% 2 Kvinder - afbrudt(uo) Kvinder - afbrudt(mo) Mænd - afbrudt(uo) Mænd - afbrudt(mo) Figur 11 Anne Wieth-Knudsen Side 9 af 13
10 Figur 12 og 13 viser andelen af elever, som afbryder uden og med omvalg fordelt på etnicitet. Begge grafer viser, at efterkommere har en højere afbrydelsesprocent end elever af dansk herkomst samt elever, som er indvandrere. Efter 12 har 19 % af dansk herkomst, 26 % af indvandrerne og 29 % af efterkommerne afbrudt grundforløbet uden omvalg. 3 25% Andel af elever som afbryder uden omvalg fordelt på etnicitet 2 15% 1 5% Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere 2 Figur 12 For afbrudt grundforløb med omvalg fordeler eleverne sig på 3 % af dansk herkomst, 4 % af indvandrerne og 5 % af efterkommerne. Udviklingen ses nedenfor i figur 13. 5, 4, Andel af elever som afbryder med omvalg fordelt på etnicitet 3, 2, 1, Dansk herkomst Efterkommere Indvandrere 0, 2 Figur 13 Anne Wieth-Knudsen Side 10 af 13
11 Aldersfordelingen af de elever, som valgte at afbryde deres grundforløb, er vist i figur 14 og 15. Blandt de årige og de årige, er den største del af elever, som afbryder grundforløbet. 35% 3 25% Andel, som afbryder uden omvalg fordelt på alder 2 15% 1 5% Til og med 17 år år år 25 år og over 2 Figur 14 Andel, som afbryder med omvalg fordelt på alder 6% 5% 4% 3% 2% 1% Til og med 17 år år år 25 år og over 2 Figur 15 I alt valgte 19 % af eleverne under 17 år, 33 % af de årige, 37 % af de årige og 25 % af eleverne over 25 år at afbryde deres grundforløb. Dette er interessant i relation til figur 4, hvor det kan ses, at hovedparten af elevgruppen over 25 år er indvandrere. Anne Wieth-Knudsen Side 11 af 13
12 Endelig viser figur 16 og klasse karaktergennemsnittet for de elever, som har afbrudt grundforløbet. 25% 2 Andel af elever som afbryder uden omvalg fordelt på 9. klasse karaktergennemsnit 15% 1 5% - 5] (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) ]7 - (7trins-skala) 2 Figur 16 Figurerne viser, at elever med et gennemsnit over 7 fra 9. klasse i næsten samme grad som elever med et gennemsnit på 5-7, afbryder grundforløbet. For elever med et gennemsnit på 5 eller under er det godt og vel 20 %, svarende til hver femte, som afbryder grundforløbet. Heraf er 4 %-point afbrud med omvalg. 4% Andel af elever som afbryder med omvalg fordelt på 9. klasse karaktergennemsnit 3% 2% 1% - 5] (7trins-skala) ]5-7] (7trins-skala) ]7 - (7trins-skala) 2 Figur 17 Anne Wieth-Knudsen Side 12 af 13
13 Opsamling Man kan opdele den typiske grundforløbselev i tre meget overordnede profiler. De tre profiler er lavet på baggrund af de i analysen gennemgåede baggrundsvariabler og det absolutte antal af studerende. Den første elevprofil er en kvindelig elev af dansk herkomst under 18 år, svarende til i alt elever, eller 38 % af samtlige elever i datamaterialet. En anden elevprofil er en mand af dansk herkomst over 20 år, svarende til 710 elever eller 15 % af samtlige elever i datamaterialet. Hvad angår karaktergennemsnit er det fælles for de to elevprofiler, at de har 5 eller under 5 i gennemsnit fra 9. klasse. Endelig kendetegnes en tredje elevprofil ved en kvindelig elev af ikke dansk herkomst over 25 år svarende til 442 af de i alt 1087 mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere. De 442 elever svarer til knap 10 % af samtlige elever i datamaterialet. Som nævnt i indledningen er det en grov skitsering af den typiske grundforløbselev på social- og sundhedsskolerne, og der er mange nuancer indenfor hver kategori. Tallene i forløbsstatistikken tegner derfor et billede af en meget mangfoldig elevgruppe på social- og sundhedsskolerne. Kilder Dehn, Kim. EUD-forløbsstatistik tendenser i tiden, til tiden. UNI-C Statistik & Analyse. 23. februar (hentet den ) Anne Wieth-Knudsen Side 13 af 13
Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen
Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, social- og sundhedshjælperuddannelsen Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk
Læs mereElevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse, social- og sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereElevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse
Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereForord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12
Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mere- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx
Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereTal om efterskolen august 2012
Tal om efterskolen august 2012 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereUndersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber
24. marts 2015 Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber Erhvervsstyrelsen har foretaget en undersøgelse af kønsfordelingen pr. 19. februar 2015 samt pr. 1. januar i de seneste 10
Læs mereAnalyse af unge med uddannelsesaftale BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder
BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder Tilgang af elever med uddannelsesaftale på hovedforløb på EUD bygge og anlæg efter køn, alder, herkomst, højeste uddannelse
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Rødovre Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereTrivsel og fravær i folkeskolen
Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereBeskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne
Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Rapporten viser beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser
Læs mereKønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling
Læs mereTal om efterskolen august 2011
Tal om efterskolen august 2011 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereUddannelse og beskæftigelse for unge
Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereIndvandrere og efterkommere i FOA i 2006
Indvandrere og efterkommere i FOA i 2006 FOA, Analysesektionen August 2006 2 12.000 af FOAs medlemmer er indvandrere eller efterkommere Dette notat præsenterer nye oplysninger om, hvor mange FOA-medlemmer
Læs mereBeskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede
Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER-50-01-80 Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002. Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag: Erhvervsuddannelserne
Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2013 og 2014. Bilaget indeholder 15 tabeller. Tabel
Læs mereARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 2004
Information fra Århus Kommunes Budgetkontor Okt. ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL Århus Kommune har fra og med februar fejlagtigt indberettet for mange ikke-forsikrede ledige i størrelsesordenen
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereNøgletal for social- og sundhedsskolerne regnskabsåret 2011
SOSU-Lederforeningen Foreningen af ledere ved institutioner, der udbyder erhvervsrettet social- og sundhedsuddannelse Nøgletal for social- og sundhedsskolerne regnskabsåret 2011 Overordnede konklusioner
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereDimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011
Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og 2011. Pædagogisk assistent årgang 2011 Indhold Status efter 1, 2, 3 og 4 år... 2 Videre... 3 Social
Læs mereLUP læsevejledning til regionsrapporter
Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereFOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 1998-2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 4.1 Juni 22 FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER, 1998-22 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereUdvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013
A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008
Læs mereAktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mere8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse
8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig
Læs mereTal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007
Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Der var en mindre stigning på 3 pct. i elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) i 2007. Blandt de nystartende
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereNotat som opfølgning på aftalekredsmøde den 8. december 2015
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Notat som opfølgning på aftalekredsmøde den 8. december 2015 Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Folke- og førtidspensionister, 9-13 Det samlede antal personer i Aarhus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er pr. 1.
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereEfterskolen og kommunerne
Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mere2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:
4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november
Læs mereAugust 2016. rækkehuse steget med 3 dage. Udbudstiden for ejerlejligheder
August 2016 Næsten uændret boligudbud siden sidste år Ved udgangen af august 2016 var der på landsplan 59.057 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 38.688 parcel- og rækkehuse, 7.407
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager
Læs mereBilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse
Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse Formålet med Charter for flere kvinder i ledelse er: At sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere.
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereApril 2008. Fritidshuse udbydes til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som ligger 2 procent højere end på samme tid sidste år.
April 2008 Fortsat stigende boligudbud 58.257 boliger var til salg på internettet ved udgangen af april 2008. Udbuddet fordelte sig med 35.359 parcel- og rækkehuse, 13.351 ejerlejligheder og 9.547 fritidshuse.
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs merePlanlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1
Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i
Læs mere