Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 1

Transkript

1 Historie B - GIF Undervisningsvejledning August 2010 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Indholdsfortegnelse: 1. Identitet og formål Identitet Formål 2 2. Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Kernestof Supplerende stof 4 3. Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer It Samspil med andre fag 6 4. Evaluering Løbende evaluering Prøveform Bedømmelseskriterier 7 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Historie for tosprogede er et humanistisk fag med berøringsflader til samfundsvidenskab. Historie B i GIF-uddannelsen beskæftiger sig med, hvorledes mennesker har levet og har organiseret sig i det danske samfund i de seneste ca. 100 år. Fagets genstandsfelt er udviklingen i de politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold i Danmark. Historie handler om hvorledes mennesket i medspil og modspil har levet sammen og udviklet kulturer og samfund. Historie for tosprogede fokuserer på, hvorledes danskerne i de seneste 100 år har levet sammen og udviklet det danske samfund, og for de seneste 50 år hvorledes det danske samfund, i samarbejde med andre europæiske lande, har arbejdet hen imod en større integration. 1.2 Formål Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes omverdensforståelse og bidrage til deres almene studieforberedelse. Kursisterne opnår viden om og indsigt i det moderne danske samfundshistorie, værdier og tilværelsestolkninger, således at de får mulighed for at forstå, hvordan samfundet fungerer, og hvorledes tilværelsen opfattes og leves i Danmark. Formålet med historieundervisningen er dobbeltsidet. På den ene side skal kursisterne gennem undervisningen opnå viden om og indsigt i det danske samfunds udvikling, således at de bliver i stand til at orientere sig og deltage aktivt i samfundslivet. På den anden side skal faget medvirke til at Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 1

2 udvikle kursisterne almene studieforberedelse ved at udvikle deres kulturforståelse samt deres muligheder for at arbejde med faglige problemstillinger. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Kursisterne skal kunne: redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien efter 1914 redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger. De faglige mål er styrende for undervisningen, idet målene er identiske med bedømmelseskriterierne til eksamen. Det er vigtigt, at målene indtænkes i planlægningen af undervisningen i hele årets løb, men hvert mål kan ikke nødvendigvis tilgodeses i et enkelt forløb. De faglige mål er i spil hele tiden, og det forudsætter, at man arbejder med dem i hele kursusforløbet. Eksemplerne i det følgende skal derfor ses som vejledende. - redegøre for centrale udviklingslinjer i Danmarkshistorien efter 1914 Viden om centrale udviklingslinjer i det moderne Danmark er væsentlige forudsætninger for overhovedet at forstå det samfund, kursisterne skal blive en del af. Kursisterne forventes ikke at få indgående kendskab til perioden ca Derimod forventes det, at kursisterne er i stand til at redegøre for de centrale udviklingslinjer, som har betydning for det nutidige danske samfund. Kursister bør have kendskab til udviklingen af den nationale identitet i slutningen af 1800-tallet. - redegøre for Danmarks placering internationalt Det danske samfund er en del af den internationale udvikling og indgår i forskellige sammenhænge. Især er det vigtigt, at kursisterne opnår viden om EU og kursisterne bør opnå viden om andre internationale organisationer Danmark deltager i (fx FN, NATO, Europarådet) og ikke mindst den rolle, Danmark har valgt at indtage. - redegøre for det danske demokratis opbygning og dokumentere forståelse for demokratiets grundlæggende værdier og politiske kulturer Det er et uomgængeligt krav til kursisterne, at de får et indgående kendskab til det danske demokrati, herunder opbygning, tradition, udvikling og hvad det indebærer af rettigheder og pligter at leve i et demokrati. Derfor må kursisterne kunne gøre rede for grundlæggende demokratiske værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed, valgret. - beskrive forskellige sociale grupperingers levevilkår og tilværelsestolkninger i Danmark i det 20. århundrede Gennem det 20. århundrede og ind i det 21.århundrede har det danske samfund udviklet sig fra et landbrugssamfund til et højt industrialiseret postmoderne samfund. Forudsætningen for, at kursisterne kan forstå det nutidige samfund, er viden om den udvikling, der er gået forud hvilke valg individer og samfundet har stået overfor, og konsekvenserne af de valg, der blev taget. - forholde sig kritisk til forskellige fremstillinger af historien Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 2

3 Kursisterne kommer med meget forskellig baggrund og medbringer hver deres egen personlige historie og deres hjemlands historie. Kursisterne skal i undervisningen præsenteres for forskellige eksempler på brug af historie. - opnå færdighed i at arbejde med forskellige former for historisk materiale Kursisterne møder i deres danske dagligdag den danske historie i mange forskellige iklædninger fra avisartikler, tv-aviser, tv-underholdning eller i de lokale foreninger, hvor de færdes. For at kunne afkode disse mange forskellige måder at formidle budskaber/informationer på skal kursisterne præsenteres for og arbejde med forskelligt materiale ud fra historiefaglige synsvinkler. - opnå færdighed i mundtlig og skriftlig fremstilling af historiske problemstillinger Kursisterne vil ofte have god erfaring med indlæring af faktuelt stof, hvorimod erfaringerne med mere problemorienteret undervisning er begrænset. Kursisterne skal derfor opøves i at arbejde med historiske problemstillinger og i behandling af disse. - indplacere temaerne fra undervisningen i en kronologisk sammenhæng Kursisterne skal være i besiddelse af overblik og være i stand til at beskrive og forklare en historisk udvikling. Det er ikke hensigtsmæssigt at undervisningen tilrettelægges kronologisk. 2.2 Kernestof Kernestoffet er sat op i kronologisk rækkefølge, og det kan umiddelbart signalere, at der skal undervises kronologisk. Det er absolut ikke hensigten. Kernestoffet kan fint dækkes ind ved at tematisere på langs af perioderne. Fx kan man godt arbejde med det danske demokrati fra 1849 til i dag. Det må være op til det enkelte hold at beslutte, hvorledes indholdet skal gennemgås. De nævnte problemstillinger er udelukkende retningsgivende. Kernestoffet er: Ca : Det danske demokrati Industrialiseringen Nationalstat og national identitet Hvordan og hvorfor blev der indført demokrati i Danmark i 1849? Har der været en sammenhæng mellem demokrati og udvikling af national identitet? Hvordan er sammenhængen mellem landbruget og den danske industrialiseringsproces? Var der forskel på levevilkårene på land og i byen? Fra landbrugs- til industrisamfund Velfærdsstaten Livsvilkår og tilværelsestolkninger Hvorledes foregik overgangen fra landbrugsland til industrisamfund i Danmark? Hvilke konsekvenser havde det for det politiske system? De materielle levevilkår? Hvorledes ser danskerne på sig selv, lokalsamfundet og den større omverden? Hvad er en velfærdsstat, og hvordan/hvorfor valgte blev velfærdsstaten udviklet? Hvad er danskernes holdning til velfærdsstaten i dag? 1989 til i dag Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 3

4 Danmark og den europæiske integration Danmarks internationale placering Globalisering og integration Hvorfor er Danmark medlem af EU? Hvordan er relationen mellem EU-integrationen og nationalstatens suverænitet? Hvorledes påvirker integrationen vores politiske system? Økonomiske bevægelsesfrihed? Hvilke prioriteringer har Danmark gjort i forhold til deltagelse i internationale organisationer? 2.3 Supplerende stof Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i historie for tosprogede skal have til formål at perspektivere og uddybe kernestoffet. Det supplerende stof vælges, så følgende emner berøres: Globalisering og integration Her tænkes især på relationen mellem i- og u- lande og hele spørgsmålet om flygtninge/ indvandrerpolitik. Men der kan udmærket anlægges andre vinkler. Det kunne være at arbejde med Huntingtons teori om civilisationernes kamp og spørgsmålet om vestligt demokrati kontra andre demokratiformer/styreformer. Historieformidling Som nævnt under faglige mål er det vigtigt, at kursisterne får indblik i forskellige måder at formidle historien på. Fx med udgangspunkt i eksempler fra Danmarks historie eller fra kursisternes egen historie. Gerne med inddragelse af nutidens socialemedier. Arbejdsmarkedet Kursisterne skal indgå i det danske arbejdsmarked, derfor bør de vide noget om udviklingen af arbejdsmarkedet. Det kan være fra septemberforliget til i dag med fokus på overenskomstforhandlinger. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen vægtes således at ca timer bruges på perioden før Under arbejdet med kernestof og supplerende stof skal der anvendes forskellige typer af materiale, herunder forskellige mediers udtryksformer. Den politiske udvikling i Danmark og demokratiets udvikling integreres i arbejdet med kernestoffet, hvor det er relevant. Undervisningen tilrettelægges med progression i valg af problemstillinger, således at kursisternes muligheder for at arbejde på såvel det redegørende som analytiske niveau tilgodeses. Som en del af undervisningen udarbejder kursisterne en historieopgave indenfor det hidtil gennemgåede stof. Opgaven skal give kursisten mulighed for; på dansk skriftligt at formulere sig om en historisk problemstilling samt muliggøre en fordybelse i et afgrænset område. Arbejdet med opgaven har et omfang af timer. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller gruppevis. Brug af billeder og film Brug af billeder, film og multimedier får større og større betydning for den måde, mennesker fortolker, opfatter og forstår deres egen verden på. Brugen af ikke-skriftlige kilder får dermed også en stor indflydelse på den måde, historie skabes på og forstås på. For fremmedsprogede er den visuelle læring endnu mere relevant, idet deres læsefærdigheder og sproglige formåen ofte kan stå i et misforhold til deres reelle intellektuelle formåen. Deres visuelle læringsstil er til gengæld ofte god. Arbejdet med tekstlæsning bør derfor løbende suppleres med inddragelse af film og billeder i undervisningen, suppleret med materialekritik af den type kilder. Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 4

5 Påstandsmodellen. Påstandsmodellen er en metode, hvor den fremmedsprogede kursist får en induktiv tilgang til læringen, og hvor der vil ske en aktiv sprogproduktion Underviseren skal som udgangspunkt lave en udførlig instruktion af, hvad metoden går ud på ved at give eksempler samt forklare modellens tre trin: Kursisterne formulerer individuelt 2-3 udsagn (sandt/falsk) til det udleverede materiale. Kursisten bytter udsagn med en anden kursist, og sammen gennemgår de deres udsagn. Sammen vælger to mandsgrupperne de to bedste udsagn til præsentation for klassen. Påstandsmodellen får kursisterne til selvstændigt at forholde sig til tekstmaterialet og formidle betydningsindholdet. Det er vigtigt, at undervisningen tilrettelægges således, at kursisterne udfordres i forhold til at stille spørgsmål til det materiale, der arbejdes med. Arbejdet med udvikling af kursisternes evne til at indgå i en kritisk-dokumenterende dialog med både medkursister og underviser bør have en central placering i undervisningen, herunder arbejde med multiperspektiviske tilgange til et emne og diskussion på et veldokumenteret grundlag. Projektopgaven Opgaveemnet skal ligge inden for det gennemgåede stof. Det er en skriftlig opgave, hvor besvarelsen har et omfang på 4-6 sider. Opgaven kan udarbejdes individuelt eller i mindre grupper. Formålet med opgaven er at træne kursisterne i at arbejde selvstændigt med nutidsrelaterede historiske problemstillinger, herunder også metodekritisk. Det bør således tilstræbes, at kursisterne arbejder på flere taksonomiske niveauer. Arbejdet med opgaven foregår i uddannelsestiden, og vejledningen bør bl.a. fokusere på arbejde med skriveprocesser, progression i problemstillinger og opgavetekniske forhold (noter, litteratur, struktur etc.). Arbejdet med opgaven kan med fordel foregå i et samarbejde med dansk. 3.2 Arbejdsformer Der anvendes forskellige arbejdsformer, fra klasseundervisning til projektorienteret undervisning. Valget af arbejdsformer skal tage højde for kursisternes medbragte sociale og studiemæssige kompetencer og forberede kursisterne på de krav der stilles i det danske uddannelsessystem. Endvidere gøres der brug af undervisningsdifferentiering. I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter. En del af dette arbejde bør tilrettelægges som udadrettede aktiviteter således, at kursister med en ikke-dansk kulturbaggrund får konkrete muligheder for empirisk og analytisk at forholde sig til levn i dansk samfunds- og kulturhistorie. Ved valg af arbejdsformer er det vigtigt, at dette kommer til at virke understøttende i læringen for at udvikle en aktiv mundtlig og skriftlig sprogproduktion. Arbejdsformerne integreres almendidaktisk i undervisningen således, at der kontinuerligt sker en målrettet kommunikativ aktivitet med et bestemt fagdidaktisk mål for øje. Udviklingen af kommunikative kompetencer er centralt for fremmedsprogede kursister og skal medtænkes via en udvidet sammenhængsforståelse, i hvilken kursisterne via arbejdsformerne får muligheder for at udveksle betydningsindholdet i tekst-, lyd- og billedmateriale med hinanden og underviseren. Valg af arbejdsformer. Det er karakteristisk for GIF, at kursisterne møder med mange forskellige forudsætninger og uens erfaringsbaggrund, hvilket betyder at de er fremmede overfor det danske uddannelsessystem. Det er derfor meget vigtigt, at kursisterne i skoleårets start får introduceret en bred vifte af undervisningsmaterialer, undervisnings- og arbejdsformer. Når det gælder arbejdsformer, er det oftest hensigtsmæssigt at inddrage kursisternes erfaringer og ønsker, hvilket kan give motivationsmæssige fordele. Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 5

6 Projektarbejdsformen er velegnet til såvel grupper som individuelle studier med faglig vejledning. Denne arbejdsform er en af de kompetencer, som kursisten skal lære igennem studieforløbet. Derfor må der være en progression i arbejdet med projektarbejde fra små projektopgaver til længerevarende projektrapporter. I dette arbejde skal der sikres en grundig faglig og metodisk vejleding. Prøveformen på GIF for fremmedsprogede omfatter bl.a. projektopgaven. Derfor må der trænes i udarbejdelse og fremlæggelse af en projektrapport. Endvidere bør medtænkes, i hvor høj grad emnet indbyder til udadrettede aktiviteter såsom museums- og virksomhedsbesøg, teaterforestillinger, ekskursioner m.m. 3.3 It It inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, bearbejdning af data og præsentation af materiale. Set fra et historiefagligt synspunkt rummer nettet store muligheder for at finde relevant materiale. Det er imidlertid vigtigt, at kursisterne opøves i at bruge internettet og forholde sig kritisk til det materiale de finder. I forbindelse med projektet vil det endvidere være oplagt, at kursisterne lærer at bruge forskellige databaser med artikler og bogtitler. De sociale medier bør inddrages. 3.4 Samspil med andre fag De faglige mål styrkes i samspillet med andre fag. Dette finder sted gennem et samarbejde med dansk som andetsprog om et historisk emne. Historie kan med fordel indgå i et samarbejde med andre fag. Det er nærliggende at lave samarbejde med dansk om et historisk emne. Fx det moderne gennembrud og etableringen af demokrati og national identitet. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der foretages en løbende evaluering af kursisternes faglige niveau, for at give underviseren og kursisten en viden om det faglige standpunkt samt mulige faglige områder der skal arbejdes med. Den løbende evaluering i historie kan fokusere på kursisternes konkrete udbytte af undervisningen. Kursisterne bør tidligt i forløbet introduceres til den danske evalueringskultur. Det kan være i form af små evalueringer med mindre grupper af kursister og senere udvikle sig til egentlig evaluering i klassesammenhæng. 4.2 Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve. Eksaminanden trækker et tema med tilhørende ukendt materiale af ca siders omfang. Temaet skal have relation til det læste stof. Herudover udleveres et spørgsmål i relation til historieopgaven. Der gives 3 timers forberedelse, og eksaminationstiden er 30 minutter. Eksaminanden fremlægger temaets problemstillinger og relationerne til det læste stof, via et oplæg på ca. 10 minutter. Herefter er eksaminationen en dialog mellem eksaminand og eksaminator. De sidste 5 minutter bruges på diskussion af spørgsmålet til historieopgaven. Bilagsmateriale til den mundtlige prøve består af 8-10 siders materiale. En normalside er 1300 bogstaver. Materiale skal i denne sammenhæng opfattes bredt, således at der kan bruges traditionelle historiske kilder, synspunktsmateriale, billeder, tabeller, andre former for statistik, litterære tekster, tegneserier osv. Der kan indgå grundbogsmateriale i bilagsmaterialet, såfremt der i undervisningen er arbejdet med grundbogsmateriale som synspunktsmateriale, og det så derfor indgår i eksaminationen som synspunktsmateriale. Generelt gælder, at eksaminanden kun må præsenteres for typer af materiale, der er arbejdet med i Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 6

7 undervisningen. Der skal derfor i undervisningen inddrages et bredt udsnit af materialetyper, så der ved prøven er mulighed for at sammensætte varierede bilagsmaterialer, der kan give eksaminanden mulighed for at demonstrere evnen til, at anvende viden, metoder, begreber og teorier fra faget. Materialet udstyres med en overskrift, der klart viser hvilket tema fra undervisningen, der henvises til. (Eksempel: Det moderne Danmarks fødsel ). Materialet skal dække de temaer, der er arbejdet med i det samlede forløb, herunder også forløb evt. gennemført i samarbejde med andre fag. Der udarbejdes et antal bilagsmaterialer svarende til antal eksaminandenheder plus 3, således at den sidste eksaminand har mindst 4 opgaver at vælge mellem. Hvis et hold består af 28 kursister, og de vælger at gå til prøven i 5 grupper à 4, 2 grupper à 2 og 4 individuelle, er der 11 eksamensenheder, og der skal følgelig udarbejdes 14 forskellige bilagsmateriale. Prøvematerialet og undervisningsbeskrivelserne sendes til censor 5 dage inden prøvens afholdelse. Ud over bilagsmaterialet udarbejdes for hver kursist et kort spørgsmål i relation til kursistens projektopgave. Spørgsmålet skal give kursisten mulighed for at perspektivere de problemstillinger der er arbejdet med i projektopgaven. Hver eksamensenhed tildeles ved anonym lodtrækning den samme opgave. Forberedelsestiden anvendes til at opstille problemstillinger og relationer til det læste stof, udarbejde en disposition for præsentationen samt forberede en kort præsentation af kursistens projekt. Prøven er individuel. Eksaminanderne kan vælge at forberede sig i grupper, med en anbefalet størrelse på 2-3. Hvis en eksamensenhed er på mere end 1 eksaminand, venter de resterende i forberedelseslokalet, hvor de må arbejde videre med det udleverede materiale og alle tilladte hjælpemidler. Eksaminanden starter normalt med en mundtlig fremlæggelse. Her indgår som minimum en præsentation af problemstilling(er), konklusion(er) og anvendte metoder. Eventuelt parallelmateriale fra undervisningen kan inddrages. Den efterfølgende del vil forme sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor punkter fra den mundtlige fremlæggelse uddybes, ligesom der kobles til faglige perspektiver som ikke er berørt. 4.3 Bedømmelseskriterier Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet under 2.1. Der gives en karakter ud fra en helhedsbedømmelse.. Vejledning/råd og vink GS-bekendtgørelsen Historie B 7