Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 16. november 2015

Transkript

1 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 16. november 2015 November 2015

2 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1.kv.2008 til 2. kvartal 2015 Beskæftigelsen i Hovedstaden målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har de seneste år været svagt stigende. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i Hovedstaden viser samlet set en stigning fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015 på knap svarende til en stigning på 1,8 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tabel 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 2.kv.2014 til 2. kvartal 2015 Branche DB010 Antal fuldtidsbeskæftigede 2. kvartal 2015 Antal fuldtidsbeskæftigede 2. kvartal 2014 Udvikling i antal 2. Kv Kv Udvikling i pct. 2. Kv Kv Landbrug, skovbrug og fiskeri ,7 % Industri mv ,4 % Bygge og anlæg ,9 % Handel og transport mv ,0 % Information og kommunikation ,9 % Finansiering og forsikring ,4 % Ejendomshandel og udlejning ,9 % Erhvervsservice ,6 % Kultur, fritid og anden service ,2 % Offentlig administration mv ,4 % De største relative stigninger i beskæftigelsen har været inden for bygge- og anlæg, erhvervsservice samt industri, jf. tabel 1. De største absolutte stigninger er sket inden for Erhvervsservice samt Handel og transport m.v. Der ses et mindre fald i to brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Finansiering og forsikring. Beskæftigelsen udvikler sig positivt i alle RAR områderne, bortset fra Bornholm. Størst stigning i beskæftigelsen ses i Hovedstaden, jf. figur 2. Ialt ,8 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Fig 2: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, maj 2014 maj 2015 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Jobomsætning 2

3 Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år ( ) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem og jobåbninger. I Hovedstaden er jobomsætningen som viser antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job - steget siden Jobomsætningen udgør jobs i En stigning på knap 10 % ift Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig 4: Jobomsætningen fordelt på brancher De tre områder med størst jobomsætning er offentlige erhverv m.m., handel og transport samt erhvervsservice, jf. figur 4. De fleste kommuner har haft en stigende jobomsætning de seneste 12 måneder, jf. figur 5. Kun Frederikssund og Gribskov har oplevet et lille fald. I absolutte tal er der dog tale om meget små udsving (fald på under 10 nyansættelser). 1 Størst stigning i jobomsætningen har der været i Glostrup hvor jobomsætningen er steget med 12,5 % (svt. 29 flere jnyansættelser i maj 2015 set ift. maj 14.) Kilde: Særkørsel Star Fig 5: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner fra maj 2014 til maj 2015 Kilde: Særkørsel Star 1 Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering 3

4 Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra knap i 2007 til ca i perioden Antallet af forgæves rekrutteringer er siden 2012 steget og udgør i 1. halvår 2015 knap Det er dog fortsat et relativt lavt niveau set ift. niveauet i perioden med højkonjunktur. Kilde: Star rekrutteringssurvey, Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, forår 2015 Branche Antal Pct. ift. beskæftigede Information og kommunikation 688 1,3 Hotel og restauration 317 1,1 Videnservice Bygge og anlæg 269 0,7 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 293 0,6 I Hovedstaden har der samlet set været forgæves rekrutteringer, svarende til 0,5 pct. af de beskæftigede, jf. tabel 2. Indenfor Information og kommunikation har der været 688 forgæves rekrutteringer. Det svarer til 1,3 % af de beskæftigede indenfor branchen, hvilket er den højeste andel blandt brancherne. Finansiering og forsikring 201 0,5 Handel 509 0,4 Industri 217 0,4 Sundhed og socialvæsen 472 0,3 Samlet ,5 Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2015 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, forår 2015 På tværs af RAR-områder viser Arbejdsmarkedsbalancen, at RAR Hovedstaden har en højere andel af stillingskategorier indenfor mangelområder end hele landet. Tilsvarende udgør stillingskategorier med paradoksproblemer en højere andel. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 4

5 Udvikling i ledigheden Fig 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, jan september 2015 Ledigheden 2 i Hovedstaden har været faldende siden efteråret Ledigheden i Hovedstaden er faldet med 10 % det seneste år, hvilket er et lidt større fald end på landsplan (-7,7%). Faldet blandt ikke-forsikrede har været på 14,1%, mens faldet for forsikrede ledige har været på 8,1 %. I september 2015 er bruttoledigheden på 4,6 % i Hovedstaden svarende til fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, sept. 14 sept. 15 Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser (fig. 9) viser relativt store forskelle. De fleste a-kasser oplever dog et ledighedsfald relativt størst hos el-faget, fødevareforbundet (NNF), byggefagenes a-kasse og FOA. Blandt hovedstadens kommuner spænder ledighedsudviklingen fra en stigning i Hørsholm på 3,9 % til et fald i Tårnby på 16,1 %. Ledighedsprocenten i Hørsholm er dog relativt lav (2,8 % svt. 295 bruttoledige) Faldet i Tårnby er sket for både forsikrede og ikke-forsikrede. I september 2015 er der 876 ledige svt. en ledighedsprocent på 4,2 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 10: Udvikling i ledighed, september 14 september 15 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2 Forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere 5

6 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, Frem til år 2016 forventes en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på knap svarende til en stigning på 2,5 %. Det er overvejende privat service som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes knap flere at komme i job svt. en stigning på 3,4 %. Der forventes en stigning i beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg på godt 3.500, svt. en stigning på 8,1 %. Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, august 2015 (ny fremskrivning forventes i december måned) Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 12: Fremskrivning af ledigheden Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Fra 4. kvt til 4. kvt forventes ledigheden at falde til et niveau på godt bruttoledige, svt. et fald på 8,2 %. Til sammenligning forventes ledigheden på landsplan at falde med 7,5 % Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen stiger skyldes det, at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige, jf. figur 13. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Gruppe Antal 4kv 2014 Antal 4kv 2016 Udvikling i antal 2.kv Udvikling i procent 2.kv Tekniske funktionærer % Selvstændige % Øvrige A-kasser % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien % Alle a-kasser forventes at få faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald hos Tekniske Funktionærer, 3F og Byggefagene Både ledigheden for forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige forventes at falde. Metalarbejdere % Ikke forsikrede % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) % Funktionærer og tjenestemænd % Faglig Fælles A-kasse (3F) % Fag og Arbejde % Byggefag % Akademikere % Total % 6

7 Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Arbejdsstyrken Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen Beskæftigelsen har været stigende siden 2009, og denne udvikling forventes at fortsætte Arbejdstyrken forventes også at stige fra 2014 til Stigningen forventes at udgøre godt , svt. en stigning på 2,0 %. Der forventes stigende arbejdsstyrke i de fleste kommuner, jf. figur 14. Størst stigning forventes i Københavns Kommune med en stigning på 3,8 %. Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger I 3 kommuner (Gribskov, Dragør og Hørsholm) forventes fald i arbejdstyrken i perioden Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger 7

8 Uddannelsesniveau Fig 15: Ledige fordelt på uddannelser Alle uddannelsesgrupper har oplevet stigende ledighed fra 2008 til Den største relative stigning ses blandt MVUerne (mellemlang videregående uddannelse), mens de største absolutte stigninger ses for ledige med en erhvervsuddannelse samt ufaglærte, jf. figur 15 og tabel 3. De to sidstnævnte uddannelsesgrupper har således også oplevet et fald blandt de beskæftigede, mens alle andre uddannelsesgrupper har oplevet en stigning, jf. figur 16 og tabel 3. Fordelingen blandt de beskæftigede har dermed også ændret sig, så KVUere, MVUere og især LVUere udgør en større andel end tidligere. Fig 16: Beskæftigede fordelt på uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 3 Udviklingen i ledige og beskæftigede 3 fordelt på uddannelser. Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal Ledige: Procentvis udvikling Beskæftigede: Udvikling i antal Beskæftigede: Procentvis udvikling Alle uddannelser % % Uoplyst % % Erhvervsuddannelser % % KVU % % LVU % % MVU % % Ufaglærte % % 3 Opgjort på antal personer. Afviger derfor fra tabel 1 der er opgjort på fuldtidspersoner. 8

9 Tabel 4. Beskæftigelsen i 37 brancher i Hovedstaden (arbejdssted) fra 14 til 16 A Landbrug, skovbrug og fiskeri ,3% B Råstofindvinding ,6% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,3% CB Tekstil- og læderindustri ,6% CC Træ- og papirindustri, trykkerier ,4% CD Olieraffinaderier mv ,2% CE Kemisk industri ,2% CF Medicinalindustri ,0% CG Plast-, glas- og betonindustri ,9% CH Metalindustri ,7% CI Elektronikindustri ,1% CJ Fremst. af elektrisk udstyr ,7% CK Maskinindustri ,0% CL Transportmiddelindustri ,6% CM Møbel og anden industri mv ,4% D Energiforsyning ,8% E Vandforsyning og renovation ,1% F Bygge og anlæg ,1% G Handel ,5% H Transport ,6% I Hoteller og restauranter ,2% JA Forlag, tv og radio ,0% JB Telekommunikation ,8% JC It- og informationstjenester ,3% K Finansiering og forsikring ,2% L Ejendomshandel og udlejning ,1% MA Rådgivning mv ,9% MB Forskning og udvikling ,3% MC Reklame og øvrige erhvervsservice ,8% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service ,9% O Offentlig administration, forsvar og politi ,5% P Undervisning ,0% QA Sundhedsvæsen ,3% QB Sociale institutioner ,7% R Kultur og fritid ,8% S Andre serviceydelser mv ,7% X Uoplyst aktivitet ,0% I alt ,5% Kilde: Til og med 2013: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DSt, herefter pba. Finansministeriets prognose, august Fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, DSt 2015 og 2016 Teknisk fremskrivning (af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer) 9

10 Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 3): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik Ledige og beskæftigede fordelt på uddannelse (fig. 15 og 16): Med udgangspunkt i både den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS303) og ledighedsstatistikken (AUL07) er de ledige og beskæftigedes uddannelsesniveau samlet i de to tabeller. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 10