Normer eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Normer eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje"

Transkript

1 politica, 35. årg. nr , Lotte Bøgh Andersen og Marianne Blegvad Normer eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje Dansk børnetandpleje giver en enestående mulighed for at undersøge, om adfærden i den offentlige sektor bestemmes af eller økonomisk egennytte. Mens de professionelle er ens for private og offentlige tandlæger, tilskynder de økonomiske incitamenter nemlig til mindre forebyggelse i privat leveret børnetandpleje. Artiklens forventning er, at tandplejepersonalet handler ens på områder, hvor de professionelle ligger fast, hvorimod der forebygges mindre i privat børnetandpleje på de områder, hvor der ikke findes faste. Dette viser sig også at være tilfældet i en undersøgelse af ti forebyggende tiltags anvendelse til forskellige patienttyper. Datamaterialet består af en spørgeskemaundersøgelse af 186 tandplejemedarbejdere i Ringkjøbing Amt, syv kvalitative interviews samt landsdækkende tandsundhedsdata for 12- og 15-årige fra I (n = ) suppleret med oplysninger fra tandlægeeksperter og tandlægefaglig litteratur. Et af de mest fundamentale spørgsmål i samfundsvidenskaberne er, om individers adfærd er betinget af sociale eller af egeninteresse. Især motivationen bag offentligt ansattes adfærd er meget omdiskuteret. Mange offentligt ansatte opfatter selv deres virke som værende i samfundets og deres klienters interesse (Pallesen, 1999: 3), og samtidig er mange offentligt ansatte professionelle i professionssociologisk forstand, hvilket kunne bidrage til, at havde større betydning for adfærden i den offentlige sektor. I forlængelse heraf er de teoretiske forventninger til de ansattes adfærd også delte. En række sociologisk inspirerede teorier forventer, at de ansatte altid følger de gældende, selv om det måske ikke lige tjener deres egne snævre interesser (se for eksempel March og Olsen, 1989: 22). I denne artikel fokuseres specielt på professionelle, men andre kan også have betydning (for eksempel jf. Hatch, 1997: 214). Ifølge den funktionalistiske professionssociologi (for eksempel Parsons, 1968) følges de professionelle, fordi det anses for det rigtige at gøre, mens neoweberiansk professionssocio logi begrunder overholdelsen af ne med standens kollektive interesse i at bevare sin privilegerede sociale og økonomiske position (Roberts og Dietrich, 1999: 989). I modsætning til professionssociologiens påstand om, at de professionelle altid overholder ne, forventer de økonomisk orienterede teorier (se for eksempel Douma og Schreuder, 1991: 127), at ne kun følges, hvis det gavner den enkelte, idet aktørerne ses som rationelt egennyttemaksimerende individer. Problemet er imidlertid, at disse forskellige ontologiske antagelser sjældent giver forskellige adfærdsimplikationer (Pallesen, 1999). Eksempelvis vil både den professionelles omsorg for klienterne og det egennyttemaksimerende individs omsorg for sig selv kunne føre til budgetmaksimerende adfærd i offentlige organisationer. 125

2 Udfordringen er derfor at finde områder, hvor adfærdsimplikationerne er forskellige. De sociale skal med andre ord påbyde en handling, mens individet bedst tilgodeser sin egennytte ved at gøre noget andet. Et sådant scenario finder vi i dansk børnetandpleje. Dansk børnetandpleje: Ejerskab, professionelle og økonomiske incitamenter Danske primærkommuner har ansvaret for at levere gratis tandpleje til børn under 18 år. Kommunerne kan vælge mellem to løsningsmodeller: De kan enten indrette kommunale klinikker med kommunalt ansat personale eller indgå kontrakter med private tandlæger om leveringen af ydelserne. Kommunerne kan dog også vælge at anvende forskellige løsningsmodeller i skoledistrikterne eller at lade forældrene selv vælge mellem de to løsningsmodeller. Hvis privat levering af tandplejeydelserne vælges, skal brugeren ifølge loven have frit valg mellem samtlige private tandlæger. Unge mellem 16 og 17 år kan vælge mellem offentligt og privat leverede tandplejeydelser (såfremt der eksisterer offentlige klinikker i kommunen) (Folketinget, 2001 ). Både offentligt og privat leveret børnetandpleje produceres af et team bestående af tandlæger tandplejere og klinikassistenter. Artiklen fokuserer imidlertid udelukkende på tandlægernes professionelle, da tandlægerne bestemmer, hvilke tiltag der skal anvendes i børnetandplejen. Adfærden undersøges derimod for alle personalegrupper, da den interne arbejdsdeling mellem tandlæger, tandplejere og klinikassistenter kan variere. Tandlægestanden opfylder næsten alle Freidsons (2001: 127) kriterier for at være en idealtypisk profession: Tandlægerne udfører specialiseret, teoretisk baseret arbejde Lovgivningen kræver tandlægeeksamen for at udføre visse opgaver Tandlægernes position er beskyttet både af krav om tandlægeeksamen og af interne kollegiale regler Tandlægeuddanelsen foregår på universiteterne og kontrolleres af tandlægerne selv Tandlægestanden har relativt faste professionelle. Alle tandlæger bliver desuden uddannet på en af de to danske tandlægeskoler, og uddannelsen er ikke specialiseret efter fremtidig ansættelsessektor. Det forekommer derfor rimeligt at klassificere alle danske tandlæger som en profession. De professionelle skulle dermed ikke variere mellem privat og offentligt leveret tandpleje. Aflønningssystemerne er imidlertid vidt forskellige. De private tandlæger aflønnes efter et stykprisprincip. Prisen per behandling og per forebyggende tiltag er bestemt af en overenskomst mellem Dansk Tandlægeforening og Kommunernes Landsforening (Kommunernes Landsforening m.fl., 1996 og 2000). I en række kvalitative interviews har vi undersøgt tidsforbrug og aflønning af de forskellige tiltag. Dette har vi sammenholdt med de privatpraktiserende tandlægers overenskomst, og hovedkonklusionen er, at forebyggelse - især før 2000-overenskom- 126

3 sten - var dårligere betalt end behandling. Hvis tandlægerne handler økonomisk egennyttemaksimerende, vil de mest rentable tiltag blive brugt.mest, såfremt tandlægerne ikke har problemer med at skaffe tilstrækkelig omsætning. De økonomiske incitamenter tilskynder dermed de private tandlæger til at begrænse brugen af forebyggende tiltag i forhold til behandling. I modsætning til de private tandlæger modtager offentlige tandlægeordninger normalt et fast årligt budget (med mulighed for tillægsbevilling) til at dække tandbehandlingen af alle kommunens børn. De ansatte får sædvanligvis en fast løn, som ikke afhænger af antallet af behandlede børn eller leverede tandplejeydelser (Kommunernes Landsforening m.fl., 1999). Kun i meget få kommuner (for eksempel Brande) sammenkædes resultaterne i form af tandsundhed med tandplejepersonalets løn. Ud fra antagelsen om, at fritid foretrækkes frem for arbejde, ville den økonomisk inspirerede teori umiddelbart - sat meget på spidsen - forvente, at der slet ikke blev leveret nogen ydelser. Andre forhold sætter imidlertid grænser for adfærden. Ud over de professionelle fungerer forældrene som kontrollanter af tandplejepersonalets adfærd, og politikerne kan altid skifte ti1 privat tandpleje, hvis de finder indsatsen hos det offentligt ansatte personale utilfredsstillende. Konkurrencen med privat tandpleje forventes at fa det offentlige tandplejepersonale ti1 at bruge det meste af deres arbejdstid til at producere tandplejeydelser, selv om de ikke stykprisaflønnes. I modsætning til privat tandpleje har offentlige tandlægers prioritering mellem tiltagene imidlertid ikke økonomiske konsekvenser, og de har derfor ikke incitament til systematisk at prioritere behandling over forebyggelse. Sammenlignet med offentligt ansatte forventes privat tandplejepersonale altså (på grund af de økonomiske incitamenter) at bruge relativt mindre forebyggelse. Anvendelsen af arbejdstiden i de to sektorer sandsynliggør også, at de generelle økonomiske incitamenter er som beskrevet. Det offentligt ansatte personale i Ringkjøbing Amt bruger en større andel af deres tid på forebyggelse, mens de privatansatte bruger mere tid på behandling. Det offentlige kliniske tandplejepersonale (hvoraf 114 har svaret på spørgsmålet om tidsforbrug) brugte i gennemsnit 23 pct. af tiden på forebyggelse og 53 pct. på behandling, mens de tilsvarende tal for kommuner med privat tandpleje var henholdsvis 18 pct. og 62 pct. ( 41 privatansatte har svaret på spørgsmålet). Den resterende tid blev brugt på øvrige opgaver og administration. Disse tal underbygger, at det privatansatte bømetandplejepersonale generelt prioriterer forebyggelse relativt lavere end deres offentligt ansatte kolleger. Artiklens datamateriale består af en spørgeskemaundersøgelse af tandplejepersonale beskæftiget med børnetandpleje i Ringkjøbing Amt (n = 186) i 1997 suppleret med syv kvalitative interviews foretaget i efteråret 2001, Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR) for perioden (n = ) samt spørgeskemaer udsendt i 1997 til lederne af tandplejen i de 18 kommuner i Ringkjøbing Amt. Ringkjøbing Amt er velegnet til undersøgelsen, dels fordi der findes såvel kommuner med privat leveret tandpleje som kommuner med offentlig tandpleje, og dels fordi patientgrundlaget er rigeligt i dette amt (så tandlægerne forventes ikke at overforebygge/overbehandle for at skaffe tilstrækkelig omsæt- 127

4 ning). Resultaterne kan naturligvis ikke generaliseres statistisk uden for Ringkjøbing Amt, men SCOR-tallene tyder på, at samme tendenser findes på landsplan inden for bømetandplejen. Generalisering uden for Danmark og til andre offentlige områder kræver, at erhvervsgruppernes professionsstatus og de økonomiske incitamenter er sammenlignelige. Flere detaljer om undersøgelsen kan ses i baggrundsrapporten om samme emne (Andersen og Blegvad, 2002). Sammenfattende er det spændende ved dansk børnetandpleje, at medlemmer af samme profession leverer samme ydelser, blot med helt forskellige økonomiske incitamenter. I dette tilfælde vil professionssociologjen forvente, at de professionelle vil handle ens (fordi deres handlinger antages at være bestemt af professionelle ), mens den økonomisk inspirerede teori vil forvente, at de forskellige økonomiske incitamenter vil medføre forskelle i adfærd, hvilket i denne sammenhæng vil sige relativt mere forebyggelse i offentlig tandpleje. Normernes fasthed: Erfaringerne fra amerikanske kejsersnit overført til cariesforebyggelse Spørgsmålet om, hvorvidt professionelle eller økonomiske incitamenter bestemmer adfærden i den offentlige sektor, er imidlertid ikke nødvendigvis et "enten/eller". Goodrick og Salancik (1996) påpeger, at professionelle er mere eller mindre faste i forskellige situationer og for forskellige tiltag. De påviser således, at mens amerikanske hospitalers ejerskabsform (privat, offentlig og nonprofit) stort set ikke betyder noget for kejsersnitsandelen for såvel de helt planmæssige som de tneget komplicerede fødsler, så har ejerskabsformen via de økonomiske incitamenter betydning i gråzonetilfældene, hvor der ikke gælder faste professionelle. I gråzonen er andelen af kejsersnit højere for de hospitaler, der har et økonomisk incitament til at udføre indgrebet, hvorimod de økonomiske incitamenter ikke har betydning, hvor der er klare professionelle standarder for enten at undlade eller at foretage kejsersnit. Forebyggelsesområdet inden for dansk børnetandpleje er specielt velegnet til at teste Goodrick og Salanciks teser. For det første er der den nødvendige variation i fastheden af ne for de enkelte forebyggende tiltags anvendelse. For det andet er ne generelt mindre faste end for tandlægernes øvrige virke. Eksempelvis påpeger tandlægeeksperterne, at mens mundhygiejne ses som det vigtigste forebyggende tiltag i Danmark, så prioriterer nordmændene fluorapplikation højest, og svenskerne satser på kostinformation. Det tyder på, at de tandlægefaglige for forebyggelse er nationale, hvorimod meget faste professionelle normalt vil være globale. Ifølge tandlægeeksperterne er sammenhængen mellem videnskabelig evidens og professionelle på forebyggelsesområdet ikke entydig. For det tredje giver den forskellige prioritering af forebyggelse i offentlig og privat børnetandpleje ikke nogen nævneværdig forskel i børnenes tandsundhed. Kontrolleret for diverse eksterne faktorer (såsom uddannelse og fluor: Se i øvrigt Andersen og Blegvad, 2002) er der kun en mindre forskel i tandsundheden mellem kommuner med privat og offentligt leveret tandpleje. Når de relevante baggrundsvariable inddrages, er procentdelen af børn uden huller i tænderne den samme i de to kommunetyper, mens børnene i kommuner i Ringkjøbing Amt med offentlig 128

5 tandpleje gennemsnitligt har 0,3 færre tandflader med hul for 12-årige og 0, 7 færre beskadigede tandflader for 15-årige. På landsplan er forskellene endnu mindre. Forskellen i forebyggelsesadfærd findes altså tilsyneladende på områder, hvor det kun har mindre betydning for tandsundheden. Det kunne godt tyde på, at prioriteringen primært er forskellig for gråzonetilfældene, hvor ingen faste professionelle gælder. Goodrick og Salanciks fund kan således overføres til dansk børnetandpleje i form af en forventning om, at forebyggende tiltag med faste professionelle bruges lige hyppigt i offentligt og privat leveret tandpleje, mens tiltag uden faste bruges oftere i offentligt leveret tandpleje. Ud fra tandlægefaglig litteratur (Koch m.fl., 1991 og 2001; Friis-Hasche m.fl., 1994; Wendt m.fl., 2002), interviews med tre tandlæger fra hver sektor og samtaler med tandplejeeksperter 1 er de forebyggende tiltag blevet kategoriseret efter, hvor faste professionelle der gælder for brugen. Ligesom for kejsersnit skelnes mellem almindelige og alvorlige tilfælde. Tandlægerne kategoriserer således patienterne som enten gennemsnitsbørn eller risikobørn på basis af bl.a. tandhygiejne og udviklingen i huller i tænderne. Samme gennemsnitlige procentdel angives af respondenterne som værende risikobørn (19 pct.) i de to kommunetyper. Undersøgelsen sammenligner altså dels anvendelsen af forskellige tiltag i offentlig og privat leveret tandpleje og dels samme tiltags anvendelse til forskellige patientgrupper i de to sektorer. Dette sikrer, at forskellene i forebyggelsespraksis ikke alene skyldes forskelle i den relative aflønning af de forebyggende tiltag ( i så fald ville der ikke være forskel på anvendelsen til risiko- og gennemsnitsbørn, idet aflønningen er den samme for de to patientgrupper). Målingen af nes fasthed er vanskelig og skal naturligvis tages med et vist forbehold, men kilderne til kategoriseringen er relativt enige. Opdelt på patientgrupper specificerer ne, at nogle tiltag skal bruges, andre tiltag bør bruges, og atter andre tiltag ikke bør bruges. Der findes ikke faste for alle kombinationer af forebyggende tiltag og patientgrupper, og i så fald er det op til tandlægerne selv at bestemme, om tiltaget skal bruges. For det første gælder en meget stærk norm om, at alle børn skal have instruktion i at børste tænder (dvs. "information og instruktion i mundhygiejne"). For det andet skal risikobørnene have fluorapplikation og kostinformation. Normer foreskriver derimod blot, at disse to tiltag bør anvendes til gennemsnitsbørnene. Endelig tilsiger ne, at de mest indgribende tiltag 2 ikke bør bruges til gennemsnitsbørn. Dette betegnes som "overbehandling", hvorimod det er op til den enkelte tandlæge, om risikobørnene skal gives et af disse tiltag. For de øvrige undersøgte tiltag findes hverken faste for eller imod brugen/ om end tre af tiltagene anbefales til risikobørnene. Tabel I sammenfatter nes fasthed fordelt på de undersøgte forebyggende tiltag, således at tiltag med faste professionelle ikke er skraveret, anbefalede tiltag er lyst skraveret, og tiltag uden professionelle er mørkt skraveret. Forventningen er, at sektorerne bruger de tiltag, der er underlagt faste professionelle, lige meget, mens offentligt tandplejepersonale bruger de anbefalede tiltag lidt mere og tiltagene uden tilknyttede professionelle meget mere, 129

6 Tabel 1. Normernes fasthed fordelt på forebyggende tiltag og patienttype Forebyggende tiltag Information og instruktion i mundhygiejne Fluorapplikation Information/ kostvejledning Information og instruktion i brug af nuor Kontakt tij forældre/hjemmet Risikobørn Kræves af professionelle Kræves af professionelle Kræves af professionelle Gennemsnits børn Kræves af professionelle Anbefales af professionelle Anbefales af professionelle rm Anvendes ikke jf. professionel norm Anvendes ikke jf profesioncl norm Anvendes ikke j[ profes Anbefale af profoss,onelle I nonner Anbefales af professionelle ln Professionel plakkontrol Anbefales af profossionelle lng n fi norm Kontakt til nøglepersoner lng n fust n rm omkri.ng barnet Ekstra undersøgelse hos logen fil nonn tandlæge Ekstra undersøgelse hos logen la norm tandplejer ionel norm Fissurforsegling In n fi n J nfi t o Note: Tiltag, hvorom der gælder faste professionelle, er ikke skraveret. Tiltag, som anbefales, er let skraveret, mens tiltag uden professionelle nonner er mørkt skraveret. Resultaterne: Økonomiske incitamenter i gråzonen Næste trin er at undersøge, om forventningerne til brugen af de enkelte tiltag holder stik empirisk. Først diskuteres de øverste ni tiltag i tabel 1, hvorefter der fokuseres specielt på fissurforsegling. For at undersøge brugen af de ni første forebyggende tiltag i tabel 1, blev de enkelte tandplejemedarbejdere i Ringkjøbing Amt bedt om at angive, om vedkommende brugte tiltaget til henholdsvis risiko- og gennemsnitsbørn. 4 Tabel 2 viser, at alle ni tiltag blev brugt mere i kommuner med offentlig tandpleje. Dette indikerer, at de økonomiske incitamenter generelt lader til at have en betydning for adfærden. Forskellen mellem offentlig og privat tandpleje varierer imidlertid meget for de enkelte tiltag og patientgrupper. Når de professionelle kræver et tiltag (uskraverede tiltag øverst i tabel 2), 5 blev det brugt af næsten alle respondenter. Selv om disse tiltag blev brugt lidt oftere af offentlig ansatte, er forskellene mellem sektorerne imidlertid markant mindre end for tiltagene uden faste. Det er også værd at bemærke, at den største forskel blandt tiltagene med faste professionelle findes for det enkelte tiltag, der kræves brugt til gennemsnitsbørnene (instruktion i mundhygiejne). Når tiltag blot anbefales af de professionelle (let skraverede tiltag 6 i tabel 2), er der derimod stor forskel på privat og offentlig tandpleje. Professionelle 130

7 Tabel 2. Procentdel af det kliniske personale, som bruger specificerede forebyggende tiltag Risikobørn Gennemsnitsbørn Off. tandpleje Privat tandpleje Pct. Off. tandpleje Privat tandpleje Pct. Pct.. der Pct.. der difference Pct.. der Pct., der difference Forebyggende tiltag bruger tiltag bruger tiltag ( off. + Eri vat) bruger tiltag bruger tiltag (off.+ privat) Information og instruktion * i mundhygiejne Fluorapplikation Information/ kostvejledning 3 Information og instruktion I i brug af fluor 0 Kontakt til ** I forældre/hjemmet L Professionel plak.kontrol * 30 )4 16 Kontakt til nøglepersoner I omkring barnet Ekstra undersøgelse hos I I tandlæge Ekstra undersøgelse hos I I tandplejer Antal svarpersoner n = l 14 n = 44 n = l58 n = I 14 n = 44 n = Kilde: Tandplejepersonale-spørgeskemaundersøgelsen i Ringkjøbing Amt. Det angives med* p<o. l ** p<0,05 *** p<0.01 om forskellen mellem offentlig og privat tandpleje er statistisk signifikant. Tiltag. hvorom der gælder faste professionelle nonner, er ikke skraveret. Tiltag, som anbefales, er let skraveret, mens tiltag uden professionelle nonner er mørkt skraveret.

8 nonner lader således til at skulle være meget faste, for at de slår igennem på adfærden og modvirker de økonomiske incitamenter. Igen er forskellen størst for de tiltag, der anbefales til gennemsnitsbørnene. Dette kunne indikere en vis social bevidsthed i valget af, hvornår nonnerne fraviges. Brugen af tiltagene uden professionelle nonner (mørkt skraverede tiltag 7 i tabel 2) varierer som forventet mellem privat og offentlig tandpleje. Her lader de økonomiske incitamenter til at have betydning for, om det forebyggende tiltag blev brugt eller ej. Tiltagene blev således systematisk brugt mere i offentlig tandpleje. Endelig brugte stort set ingen respondenter de tiltag, som de professionelle fraråder (uskraverede tiltag 8 i nederste højre hjørne i tabel 2). Der er således ingen nævneværdig forskel mellem privat og offentlig tandpleje for disse tiltag. Sammenfattende illustrerer de skraverede celler i tabel 2 gråzonen, hvor der ikke findes faste professionelle, og hvor der derfor forventes forskel mellem offentlig og privat leveret børnetandpleje. Denne forventning bekræftes i datamaterialet. Derimod er der ikke forskel mellem tiltag anbefalet af ne og øvrige tiltag uden faste (mørkt og lyst skraveret). For at ne skal dominere i forhold til de økonomiske incitamenter, skal ne åbenbart være meget faste. Fundene bekræfter dermed Goodrick og Salanciks tese om, at økonomiske incitamenter har betydning, medmindre der findes faste professionelle. Brugen af fissurforsegling (lak på tyggefladerne for at beskytte fordybninger og furer mod karies) behandles særskilt, dels fordi ikke alle respondenter har mulighed for at bruge tiltaget, og dels fordi der (ud over undersøgelsen i Ringkjøbing Amt) er landsdækkende data for brugen af tiltaget. Som nævnt gælder der ingen faste for brug af dette tiltag. Idet der faktisk er videnskabeligt belæg for, at fissurforsegling modvirker huller i tænderne (se for eksempel Llodra m.fl., 1993), forekommer det mærkeligt, at de professionelle nonner ikke kræver, at tiltaget bruges. Dette understreger imidlertid blot nes uformelle karakter og den tvetydige sammenhæng mellem videnskabelig evidens og. Mens nogle tandlæger bruger fissurforsegling til alle patienttyper, modsætter andre tandlæger sig brugen til gennemsnitsbørn ud fra, at det skulle være overbehandling. Der findes også en del tandlæger, der anfægter fissurforseglings effekt på tandsundheden og derfor overhovedet ikke bruger det. På landsplan bliver brugen af tiltaget registreret i SCOR-registeret,9 og tabel 3 viser, hvor mange fissurforseglinger børnene i kommuner med henholdsvis offentlig og privat tandpleje gennemsnitligt modtog i perioden Forskellene er meget markante: Tiltaget blev brugt over dobbelt så meget i offentlig tandpleje, hvilket ikke skyldes dårligere tandsundhed i disse kommuner. Undersøgelsen i Ringkjøbing Amt bekræfter de nationale tal med hensyn til anvendelse af fissurforseglinger, idet tiltaget bruges mere af de offentligt ansatte. Af personerne med adgang til fissurforsegling brugte 93 pct. af de offentligt ansatte tiltaget (n = 60), mens det kun gjaldt for 78 pct. af de privatansatte (n = 22). Disse fund bekræftes også af de kvalitative interviews i Ringkjøbing Kommune, hvor privat leveret tandpleje anvendes i nogle skoledistrikter og offentlig tandpleje i andre. Selv om kommunen kræver, at alle børn skal modtage fissurforsegling, brugte kun en af de tre interviewede private tandlæger tiltaget systematisk. En 132

9 Tabel 3. Antal fissurforseglinger pr. barn ( ) opdelt på ejerskabsform i tandplejen Gennemsnitligt antal fissurforsegl in ger 12-årige 15-åf'ige Kommuner med Kommuner med Forskel mellem privat leveret offentligt leveret privat og offentlig tandpleje tandpleje tandpleje 0,76 1,59-0,83 fissur- ( n = ) ( n = ) forseglinger/barn 1,02 2,14-1,12 fissur- (n = ) (n = ) forseglinger/barn Note: Kun fissurforseglinger i cariesfrie molarer er medtaget. n angiver antal børn. tandlæge brugte det på indikation, mens en tandlæge med henvisning til en kollega på tandlægeskolen slet ikke brugte fissurforsegling. Han sagde direkte, at han fandt tandlægestandens (som efter hans mening ikke krævede fissurforsegling) vigtigere end kommunens krav. Alle de interviewede tandlæger i den offentlige del af tandplejen brugte derimod tiltaget til alle børn. Fissurforsegling fremtræder dermed som et tydeligt eksempel på et forebyggende tiltag, som (endnu) ikke kræves af de professionelle, og hvor der derfor er store forskelle i brugen mellem offentligt og privat tandplejepersonale. Dermed bekræftes første halvdel af Goodrick og Salanciks tese om, at økonomiske incitamenter har betydning, når der ikke findes professionelle nonner. Anden halvdel af tesen (at økonomiske incitamenter ikke har betydning, når der gælder faste professionelle ) kan kun belyses med data fra Ringkjøbing Amt, da der desværre ikke findes nationale data for forebyggende tiltag med faste professionelle. Sammenfattende viser det empiriske materiale, at otfentli_gt ansat tandplejepersonale prioriterer forebyggelse højere end deres privatansatte kolleger. Forskellen er imidlertid helt marginal, når der gælder faste professionelle for de forebyggende tiltag. Således bekræfter det empiriske materiale fra dansk børnetandpleje Goodrick og Salanciks tese om, at hvis der findes faste professionelle, bestemmer disse adfærden, og hvis de ikke findes, har de økonomiske incitamenter betydning. Offentlig og privat tandpleje: Økonomi eller? Som aflønningssystemet i mange år har været skruet sammen for privat leveret børnetandpleje, burde de privatpraktiserende tandlæger efter hver konsultation pensle børnenes tænder med sukker, hvis de skulle følge deres økonomiske egeninteresse (så børnene kunne fa en masse huller i tænderne). Forebyggelse aflønnes dårligere end behandling, og derfor tilskynder de økonomiske incitamenter i privat tandpleje til at behandle frem for at forebygge. Men heldigvis for børnenes tænder er tandlægestanden en profession. De professionelle nonner kræver, at visse forebyggende tiltag anvendes, mens nonnerne fraråder andre tiltag. Når der findes faste professionelle, har de økonomiske incitamenter kun en helt marginal betydning. Tiltag uden faste professionelle nonner bliver imidlertid - givetvis på grund af de økonomiske incitamenter - brugt markant mindre i privat børnetand- 133

10 pleje end i offentlig børnetandpleje. De professionelle fastsætter således en minimumsstandard for forebyggelsen på de vigtigste områder, og yderligere forebyggelse har tilsyneladende kun en mindre virkning på tandsundheden. Om de professionelle overholdes, fordi det anses for at være "det rigtige" at gøre, eller fordi tandlægestanden ser overholdelse som sin kollektive interesse med henblik på at opretholde sin privilegerede økonomiske og sociale status, er et åbent spørgsmål. Artiklens fund viser, hvorfor valget mellem privat og offentligt leveret tandpleje på trods af meget forskellige økonomiske incitamenter ikke har ret stor betydning for børnenes tandsundhed. Forebyggelsesadfærden er nemlig. på de vigtigste områder reguleret af professionelle. Men det betyder ikke, at de økonomiske incitamenter er uden betydning, snarere tværtimod. Tandplejepersonalet handler nemlig kun ens, så længe der gælder faste professionelle. Hvis ne ikke regulerer anvendelsen af et givet tiltag, påvirker de økonomiske incitamenter brugen af tiltaget. Hvis virkningen af et nyt forebyggende tiltag således dokumenteres videnskabeligt - som eksempelvis for fissurforsegling - vil anvendelsen af dette tiltag kunne øges både ved at øge den relative aflønning af tiltaget og ved at få tandlægernes professionelle til at kræve tiltaget. Grundet nonnernes uformelle karakter er ændring af disse imidlertid vanskelig, og på forebyggelsesområdet er der heller ingen entydig sammenhæng mellem videnskabelig evidens og professionelle. I forhold til styring af bømetandplejen har artiklen derfor vist et potentiale i form af påvirkning af de økonomiske incitamenter, men den har også påvist, at de professionelle lægger en begrænsning på betydningen af de økonomiske incitamenter, hvilket både kan være en fordel og en ulempe for børnenes tandsundhed. Noter 1. Tak til lektor Kim Ekstrand fra Tandlægeskolen i København, overtandlæge Poul Folke Christensen fra Viborg Kommune, lektor lic. odont. Eigil Kirkegaard og professor lic. et dr.odont. Sven Poulsen fra Tandlægeskolen i Århus 2. De mest indgribende tiltag er ekstra tandplejer-eller tandlægeundersøgelse eller kontakt til nøglepersoner omkring barnet. 3. Der findes ingen faste for brugen af information om fluor, kontakt til hjemmet, professionel plakkontrol og fissurforsegling til gennemsnitbørn, mens tiltagene (undtagen fissurforsegling) anbefales til risikobørnene. 4, Formuleringen i spørgeskemaundersøgelsen af ansatte i Ringkjøbing Amt lød: "Hvilken forebyggende tandpleje giver du til henholdsvis "gennemsnitsbamet" og til risikobarnet? Ikke nogen, Fluorapplikation, Information/kostvej ledning, Information og instruktion i brug af fluor, Professionel plak.kontrol, Ekstra undersøgelse hos tandplejer, Ekstra undersøgelse hos tandlæge, Kontakt til forældre/hjemmet, Kontakt til nøglepersoner omkring barnet, Ved ikke". 5. De påkrævede tiltag er instruktion i mundhygiejne, kostinformation og fluorapplikation til risikobørnene og instruktion i mundhygiejne for gennemsnitsbørnene. 6. De anbefalede tiltag er information og instruktion i brug af fluor, kontakt til forældre/hjemmet. og professionel plakkontrol til risikobørnene og kostinformation og fluorapplikation til gennemsnitsbørnene. 7. For gennemsnitsbørn findes der ikke faste for anvendelse af kontakt til forældrene, professionel plak.kontrol og information og instruktion i brugen af fluor. For risikobømene fin- 134

11 des ingen faste for kontakt til nøglepersoner, ekstra tandplejerundersøgelse og ekstra tandlægeundersøgelse. 8. De professionelle fraråder kontakt til nøglepersoner, ekstra tandplejerundersøgelse og ekstra tandlægeundersøgelse til gennemsnitsbømene. 9. Registreringen af fissurforsegling er frivillig, men der er ingen umiddelbar grund til at tro, at registreringen skulle variere mellem sektorerne. Litteratur Andersen, Lotte Bøgh and Marianne Blegvad ( 2002 ). Private or Public Sen ice Pro\ is ion? Economic and Professional lncentives in Danish Dental Care for Children, Århus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. dk/lotte/baggrundsrapport. pdf Douma, Sytse and Hein Schreuder ( 1991 ). Economic Approaches to Organizations, Second edition, London, New York, Toronto, Sydney, Tokyo, Singapore, Madrid, Mexico, Munich and Paris: Prentice Hall. Folketinget (2001). Bekendtgøre/se af lov om tandpleje LBK nr. 175 af Freidson, Eliot (2001). Professionalism. The Third Logic, Cambridge: Polity Press. Friis-Hasche, Erik, Eigil Kirkegaard and Flemming Moss Hansen ( 1994 ). ''Preventive Child Oral Health Care in Denmark", pp in Erik Friis-Hasche (red.), Child Oral Hea/th Care in Denmark-A Great Success in Health Promotion, København: Copenhagen University Press. Goodrick, Elizabeth and Gerald R. Salanclk ( 1996). "Organizational Discretion in Responding to Institutional Practices: Hospitals and Cesarean Births", Administrative Science Quarterly, VoL 41, pp Hatch, Mary Jo ( 1997). Organization Theory. Modern Symbo/ic and Postmodern Perspectives, Oxford: Oxford University Press. Koch, Goran, Thomas Modeer, Sven Poulsen and Per Rasmussen (eds.) ( 1991 ). Pedodontics: A C/inical approach, København: Munksgaard. Koch, Goran and Sven I>oulsen (red.) (2001 ). Pediatric Dentistry -A Clinical Approach, København: Munksgaard. Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Dansk Tandlægeforening (1996). Overenskomst for borne- og ungdomstandp/ejen 1996 (udleveret på forespørgsel fra Kommunernes Landsforening). Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Dansk Tandlægeforening (2000). Overenskomst om tandpleje for børn og unge under 18 år hos alment praktiserende tandlæger ( ). Kommunernes Landsforening, Tandlægernes Nye Landsforening og Dansk Tandlægeforening ( 1999). Overenskomst for tandlæger (08/03/2002). Llodra. J.C., M. Bravo, M. Delgado-Rodriguez, P. Baca and R. Galvez ( 1993). "Factors Influencing the Effectiveness ofsealants-a Meta Analysis", Community Dentistry and Oral Epidemiology, Vol. 21, pp March, James G. and Johan P. Olsen ( 1989). Rediscovering Institutions. The Organizational Basis of Politics, New York: The Free Press. Pallesen, Thomas ( 1999). ''Institutionel teori og offentlig drift'', pp i Anders Berg Sørensen (red.), Politologi i praksis, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Parsons, Talcott ( 1968). "Professions", International Encyc/opedia of the Social Sciences, Vol. 12, pp Roberts, Jennifer and Michael Dietrich ( 1999). "Conceptualizing Professionalism: Why Economics Needs Sociology", AmericanJournal of Economics and Sociology, Vol. 58, No. 4, pp Wendt, Lill-kari, Goran Koch and Dowen Birkhed (2002). "Long-term Evaluation of a Fissure Sealing Programme in Public Dental Service Clinics in Sweden", Tandlægernes Nye Tidsskrift, Vol. 17, No. 2, pp

Professionelle og økonomiske incitamenter

Professionelle og økonomiske incitamenter politica, 35. årg. nr. 2 2003, 125-135 Lotte Bøgh Andersen og Marianne Blegvad Normer eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje Dansk børnetandpleje giver en enestående

Læs mere

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER

LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER LEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR: INCITAMENTER, MOTIVATION OG NORMER Lotte Bøgh Andersen Aarhus Universitet & KORA, Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning 1 Dispotision 1. Intro: I den offentlige

Læs mere

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN

Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse.... Januar 2014 FOREBYGGENDE TANDPLEJE FOR BØRN OG UNGE I NORDEN Indledning

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. 2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed

Læs mere

Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Økonomiske incitamenter, motivation og kvalitet Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Lotte Bøgh Andersen ØKINOS Indre og ydre, individ og kollektiv

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

Økonomiske incitamenter og professionelle normer

Økonomiske incitamenter og professionelle normer Økonomiske incitamenter og professionelle normer Lotte Bøgh Andersen præsen TATION Disposition Incitamenter Professionalisme, herunder diskussion af forsk. faggruppers professionalisme Professionelle normer

Læs mere

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling?

Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Hvad motiverer den sundhedsprofessionelle til at yde god kvalitet i pleje og behandling? Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Christian Bøtcher

Læs mere

Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen.

Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. 2 Tandsundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. 12.735 børn og unge i alderen 3-18 år i Herning Kommune danner grundlag for sundhedstallene i. Der har i været

Læs mere

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.

Der ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten. SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år at børn og unges tandsundhed i

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2013 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder Tandplejen og Fristedet har i anledning af Tandplejens 100 års fødselsdag 24.04.2013 indspillet

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder

Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2012 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder (omkvædet fra Tandplejens sang i anledning af 100 års fødselsdagen) Hos Aalborg Tandpleje kan

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

Kollektiv eller individuel profylakse?

Kollektiv eller individuel profylakse? Kollektiv eller individuel profylakse? sven poulsen Forebyggelsen er til stadig diskussion som følge af en lang række forhold. Men ét af de hyppigst stillede spørgsmål er: Skal vi fortsætte med den brede

Læs mere

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4

2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4 Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2019

Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Serviceprofil for Tandplejen 2019 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem

5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem 5P Undersøg dit Kliniske Mikrosystem Kilde: http://dms.dartmouth.edu/cms/ (Worksheets) Hvad er 5P? 5P er en struktureret metode til at danne et fælles billede af det kliniske mikrosystem. Ethvert system

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Professioner i den offentlige sektor

Professioner i den offentlige sektor Professioner i den offentlige sektor Lotte Bøgh Andersen og Marianne Blegvad Normer eller egennytte? Professionelle og økonomiske incitamenter i dansk børnetandpleje Lars Crønvall Foldspang Monopolisering

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.

Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en

Læs mere

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.

Undersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress

Psykisk arbejdsmiljø og stress Psykisk arbejdsmiljø og stress - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes stress Marts 2018 Konklusion Denne analyse forsøger at afklare, hvilke faktorer der påvirker

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje. For perioden 2019

Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje. For perioden 2019 Virksomhedsplan Ringsted Kommunale Tandpleje For perioden 2019 Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Kommunale Tandpleje er en institution, der tilbyder

Læs mere

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale

Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale 5. november 13 Markant lavere sygefravær i den private servicesektor end i den kommunale Der er stor forskel på sygefraværet imellem den offentlige og private sektor, hvilket indikerer at der er plads

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Undervisning i Pædodonti på kandidatuddannelsen, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Dette dokument indeholder en samlet beskrivelse af mål og evalueringsformer for undervisningen i faget Pædodonti

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Viborg Kommune og Tandlægerne XXX

Samarbejdsaftale mellem Viborg Kommune og Tandlægerne XXX Bilag nr. 1: FORELØBIGT OPLÆG Samarbejdsaftale mellem Viborg Kommune og Tandlægerne XXX 1 Indledning: Muligheden for, at Viborg Kommune kan beslutte at tilbyde sit vederlagsfrie tilbud om børne- og ungdomstandpleje

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner

Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner Sundhedsstyrelsen Monitorering af danskernes rygevaner 2005 Metodebeskrivelse Udarb. UKL/SPO Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Evaluering af tandsundheden

Evaluering af tandsundheden Evaluering af tandsundheden [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Borgerinddragelsen øges

Borgerinddragelsen øges Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor

Læs mere

Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar

Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar DKTE 2012/2013 Foramen Coecum på underkæbens 1. og 2. molar En retrospektiv populationsundersøgelse af 3 årgange i Brøndby Kommunale Tandpleje Anja Jørgensen Brøndby Kommunal Tandpleje Indledning Formålet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet

Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Nyt studie: Lavere arveafgift kan sænke arbejdsudbuddet Et nyt studie fra Norges svar på Danmarks Statistik, Statistisk Sentralbyrå, viser, at arvinger i Norge, der modtager en arv, der er større end gennemsnitsarven,

Læs mere

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.

Aalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I VOKSENHANDICAP INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning

Læs mere

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2015.

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2015. Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året 2015. Forord Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus hos enkelt barn/ung ved tandundersøgelserne - udtrykt ved

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

kombineres, hvilket jeg vil komme tilbage til senere.

kombineres, hvilket jeg vil komme tilbage til senere. Kolofon: I de seneste års diskussioner af dansk forvaltningspolitik har mange sagt: Det handler om ledelse!. Underforstået i denne påstand ligger, at alt ville blive godt, hvis der kom noget bedre ledelse

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS

Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling IOOS Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål Hvem har deltaget? Indhold Klinisk vejledning i brug af forsegling Formål At vi på IOOS har fælles tilgang til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed

Horsens Kommunes strategi for tandsundhed Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås

Læs mere

Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole

Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole NOTAT 58 Januar 2018 Klar, parat, skolestart i seks kommuner Appendiks til DEAs undersøgelse af arbejdet med sammenhænge mellem dagtilbud og skole INDHOLD Indledning... 2 Sammenligning af de seks kommuner...

Læs mere

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014.

Afrapportering af Tandsundheden i Norddjurs Kommune for året 2014. Kommunale Tandpleje Afrapportering af Tandsundheden i Kommune for året 2014. Hvert kalenderår indberetter Kommunale Tandpleje tandstatus - udtrykt ved talværdier - til Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Konkurrenceudsættelse af tandpleje

Konkurrenceudsættelse af tandpleje Konkurrenceudsættelse af tandpleje Forudsætninger: Viborg Kommunal Tandpleje skal give et sammenhængende tilbud om forebyggelse og behandling så tænder, mund og kæber bevares i funktionsdygtig stand gennem

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Tandstatus hos søskende

Tandstatus hos søskende Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD

BESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Ældre og Tandsundhed September 2016 Baggrund for projektet: Mange ældre på landets plejecentre oplever et markant fald i tandsundheden, når de ikke længere selv evner

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp

Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere Supplerende ASCOTresultater ift. funktionsevne Tine Rostgaard, Morten Højmose Andersen, Sanne Lund Clement

Læs mere

Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje

Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Praktikværtevalueringer som dokumentation for aftager behov professionsbacheloruddannelse i tandpleje Omfang af praktikværtevalueringer De tandplejestuderende er i den sidste del af deres uddannelse hvert

Læs mere

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE

AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere