Om Frøenes Modning. Af W. Johannsen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Frøenes Modning. Af W. Johannsen."

Transkript

1 Om Frøenes Modning. Af W. Johannsen. Produktionen af Frø - i dette Ords videste Betydning - er vel en saa væsentlig Side af Jordbrugsvirksomheden, at man maaske tør vente lidt Interesse i Planteavls-Krese for Forholdene ved Frøenes Modning. I en Del Aar har jeg syslet med herhen hørende Spørgsmaal og har fornylig udførlig gjort Rede for en enkelt Side af de vundne Resultater (1) *). Det er da min Hensigt med nærværende lille Afhandling. dels at give dette Tidsskrifts Læsere Lejlighed til at kende nogle Hovedpunkter i det nys nævnte udførlige Skrift, og dels at skildre forskellige andre, Modningen vedrørende Forhold, som muligvis turde have nogen Interesse. Ved Frøenes Modning forst,aar man sædvanlig alle de Processer, der ske i. Frø-Anlæggene (Æggene) efter Befrugtningen, indtii det fuldt. færdige Frø løsnes fra Moderplanten (2). Ved Frøets Modning betegnes altsaa baade en Udformningsog Vækst-Pro ces: Æggets Udvikling til Frø, og en Stofomdannels espro ces: det i Udvikling værende Frøs kemiske Arbejde ved Omdannelse og Aflejring af de Stoffer, som tilføres fra Moderplanten. Disse to, for Tanken let adskillige,. Processer følges i det hele ad og ere utvivlsomt ogsaa til en vis Grad i Vekselvirkning med hverandre; men de maa, i alt Fald indtil videre, studeres hver for sig, idet vi ikke endnu *) Tallene henvise til Noterne i Tillæget.

2 136 ere i Stand til at se, hvorledes den formende Udviklings Gang og Stofomdannelsernes Spil staa i indbyrdes Afhængighed. H VB d nu først Udviklingsprocessen angaar, da er det en bekendt Sag, at Æggene i Blomstens Frugtknude kun udvikle sig til Frø, naar der har fundet en Befrugtning Sted. De yderst faa Undtagelser fra denne Regel kunne vi helt se bort fra, saa meget mere, som de ikke vedrøre vore nordiske Kulturplanter ; det drejer sig i disse Undtagelsestilfælde vel oftest om en Slags Kncipdannelse i Ægget. Befrugtningsprocessen skal ikke her betragtes indgaaendej kun den Bemærkning, at det sidste Aartis Undersøgelser have vist, at Befrugtningsprocesserne i det væsentlige er ens i Dyre og Planteriget. De finere Enkeltheder ved disse Processer ere iøvrigt meget indviklede (3), og Kendskabet til dem foreløbig ganske uden direkte praktisk Betydning. Det gælder her blot at vide, at Befrugtningens Væsen er Foreningen af to Celler, den hanlige. og den hunlige Celle, der begge have lige stor Betydning m. H. til Udviklingen af det nydannede Foster. Hos Blomsterplanterne ere begge disse Celler mikroskopisk smaa. Den hunlige Celle (Ægcellen) findes inde i Plante-Æggene, indesluttede i den saakaldte Kimsæk. Den hanlige Celle (Sædcellen) findes frit liggende inde i Støvkornet og gaar senere ud i Spidsen af det saakaldte Støvrør d. e. den traadformede eller rettere rørformede "Spire~, som vokser ud fra Støvkornene, naar disse føres over paa Arrene. Naar Støvrørene ere trængte ned til Ægget eller Æggene i Frugtknuden og have banet sig Vej til Kimsækken, gaar den hanlige Celle gennem Støvrørets Spids og forener sig derpaa med den hunlige Celle, hvorved der opstaar en helt ny Celle, som nu kan dele sig, vokse videre og udvikle sig til det lille Plantefoster, Kimen, der som bekendt er Frøets vigtigste Del. Kimen er altsaa opstaaet ved en Forening af Sædcelle og Ægcelle, og skylder i lig~ høj Grad begge sin Udviklingsdygtighed, ligesom begge gennemgaae-nde have lige stor Indflydelse paa Kimens hele Beskaffenhed - Moderplantens særlige Rolle er væsentlig den at op amme og huse det lille Foster. Naar Kimen saaledes begynder sin Udvikling, foregaar der samtidig andre, iøjnefaldende Udviklingsprocesser i og ved Frugtknuden. Denne vokser stærkt og holder Skridt med eller - som f. Eks. hos Hasselnødden -- vokser endog til en Be-

3 137 gyndelse endnu hurtigere end Æggene med den unge Kim. Rimen selv fylder i den første TId kun meget lidt; den ligger indesluttet i den allerede nævnte Kimsæk, der nu nærmest blot er et saftfyldt Hulrum i Æggets Indre. I Kimsækken foregaar der foruden Rimens Udvikling tillige en livlig Dannelse af Celler, hvis Opgave er at fylde sig med forskellige Næringsstoffer, der senere skulle tjene til Kimens Ernæring. Disse 'Celler, der snart danne et sammenhængende Hele, udgør da den saakaldte Frøhvide. Hos Kornarterne og Græsserne i det hele taget, samt hos Boghvede o. fl.. a. udgør Frøhviden en forholdsvis stor Del af det modne Frø, f. Eks. hos Hvede, Rug, Byg o. s. v. er Frøhviden (den stivelserige "Melkærne") mangfoldige Gange større end Kimen, der som bekendt ligger ved Kornets Grund ud mod den hvælvede Side. Først under Spiringen opløses Frøhviden og fortæres da af den fremspirende Kim. Hos Bælgplanterne, hos Korsblomstrede m. fl.. fortæres -dog Frøhviden allerede under Rimens Udvikling i det endnu umodne Frø; derfor udfylder Kimen i disse Tilfælde helt det modne Frø, som altsaa mangler Frøhvide, men til Gengæld har en stor Kim, rig paa Forraadsstoffer, særlig i de oftest tykke, massive Kimblade. Som man ser, er der altsaa et efter Plantearten noget forskelligt {orløbende Sammenspil mellem Kimens og Frøhvidens Udvikling. Naar dertil kommer Frugtknudens U dvikling til forskelligartede Frøgemmer, f. Eks. til en Kapsel, til et Bær, til en Stenfrugt o. s. v., saa indses det, at Udviklingsprocesserne ved Modningen maa være meget sammensatte. Hele Udviklingsprocessen under Modningen tager, som det let forstaas, sit Udgangspunkt just fra Befrugtningen. Den lille nydannede Kim ligesom styrer de andre U dviklingsprocesser. Er der da, uden Befrugtning, ingen Frøhvide Dannelse, ingen Frugtknude-Vækst o. s. fr.? Ja, her staar man overfor et vanskeligt Spørgsmaal, hvor der trænges til mere indgaaende. Undersøgelse. Medens man i det store Hele er tilbøjelig til den Anskuelse, at det virkelig maa være den lille, fremvoksende Kim, der sædvanlig regerer hele Frøets og derigennem ogsaa hele Frugtens Udvikling, og medens man, saa vidt jeg ved, ikke kender virkelig, ægte Frøhvidedannelse, hvor Kimen savnes, saa kendes derimod Eksempler paa en Frugt-Dannelse uden at nogen Kim-Dannelse har fundet

4 138 Sted. Det er de ikke faa Tilfælde, hvor kærneløse Frugter opstaa; man kender jo kærneiøse Drue-Arter (f. Eks. Korender), samt våd, at Bananer o. fl. a. Frugter, f. Eks. lejlighedsvis endogsaa Pærer, Græskar o. a., kunne være ganske uden- Frø. I nyeste Tid har navnlig Miiller-Thurgau (4) gjort interessante Erfaringer denne Sag vedrørende, særlig angaaende Druer. Hos vissevarieteter fandt han følgende. Dersom Støvrørene af en eller anden Grund ikke kunne naa ned til Æggene, eller dersom Æggene ikke have dannet normale hunlige Celler i deres Indre, saa vil selvfølgelig ingen Befrugtning ske. Men ikke desto mindre udvikles der dog Druer, som da ikke have Frø, og som ere en hel Del mindre, men sødere end normalt. Denne Frugtkød-Udvikling synes da at være en umiddelbar Virkning af Støvrøret paa selve Frugtknuden; thi hindrer man Støvet i at komme over paa Arret, saa sker der slet ingen Frugt-Udvikling, men Frugtknuderne tørre ind og falde snart af. Under de aller gunstigste Forhold ville Druerne, naar de udvikles efter rigelig Bestøvning, hver indeholde 4 Frø og have en betydelig større V ægt, end de nys nævnte, kærneløse Druer. Og, hvor 1, 2 eller 3 Frø udvikle sig, faa Druerne mellemliggende Størrelser. Derved viser det sig da, hvad der i og for sig ikke er nyt, at ogsaa de befrugtede Ægs Udvikling have Indflydelse paa Frugtanlæggenes Vækst. Druens Udvikling synes altsaa at være paavirket baade af de i Udvikling værende Frø (Kimen) og direkte af Støvet. Dette viser hen til, at Bestøvningen muligvis ogsaa i al Almindelighed har to Virkninger, dels Befrugtningen - hvad der selvfølgelig er og bliver Hovedsagen - og dels en ejendommelig Pirring af Frugtknude-Anlægget. Foruden ældre Undersøgelser af den tyske Botaniker Gartner, ere her nogle Forsøg af Franskmanden Naudin af Interesse. Efter disse Forsøg, som dog nok kunde fortjene en nøjere Prøvelse, er det sandsynligt, at der,. for at Frugter skulle udvikle sig normalt, kræves en Bestøvning med flere Støvkorn, end der findes.æg i Frugtknuden. Dette passer, som man ser, ganske godt sammen mild Miiller Thurgau's nys anførte Resultater. Herhen hører iøvrigt ogsaa andre Erfaringer, der gøre det sandsynligt at Støvet kan have direkte Indflydelse paa andre Dele af Frugt og Frø, end just Kimen. Det vilde dog føre for vidt at forfølge denne Sag her (5).

5 139 Hvor man har iagttaget paafaldende Ufrugtbarhed hos Blomster, f. Eks. hos visse Bastarder, har man undertiden kunnet konstatere en ufuldkommen Bygning af Støvkornene. Dermed er dog ikke sagt, at dette altid er Tilfældet, da, som bl. a. Miiller-Thurgau har fundet, Ufrugtbarhed ogsaa kan skyldes Fejl ved Æggene. Hvad der betinger slige Mangler, vides ikke. I ~isse Tilfælde ere Snyltere medvirkende, eller ~ndre, ugunstige Forhold menes at have Skylden, saasom Mangel paa Varme, slette Ernæringsforhold o. L; men slige, sdre Aarsager kunne vist. næppe altid findes. Vi maa da tage vor Tilflugt til en Opfattelse, som ganske vist ingen Forklaring.er, nemlig at det i slige Tilfælde kan dreje sig om en Variation. Muligvis vil en saadan. Variation i Retning af Ufrugtbarhed hos Blomster undertiden staa i Forbindelse med en forhøjet Evne hos de paagældende Planter til vegetativ Formering; dog vil dette næppe altid kunne ventes at slaa til (6). Paa dette Sted kan omtales den Tilbøjelighed til Svanghed, som ikke saa sjældent forekommer hos visse Byg-Varieteter, og som yttrer sig ved at der her og der i Aksene er "Spring" d. v. s. Avner uden Korn eller med ganske smalle, fortørrede Korn Man har hidtil næppe taget særlig Hensyn hertil, indtil det i saa mange Henseender udmærkede Goldthorpe-Byg, som det kgl. Landhusholdningsselskabs Byg-Udvalg har For~jenesten af at have anbefalet til Prøvedyrkning, blev mere almindelig bekendt. Blandt de Klager, som man hører fremsat over denne ny, hos os vist endnu ikke ret værdsatte Maltbyg Varietet, er netop den, at der ofte findes forholdsvis mange svange Korn i Aksene. Dette er rigtigt; hvorpaa denne Fejl beror, er mig dog endnu ikke ganske klart. Her er vist ikke Snyltere med i Spillet og vel ej heller særlige Mangler ved Dyrkningsvilkaarene; men saavidt jeg kan se, er den nævnte.fejl Udtryk for en Variation, der er arvelig - men just derfor utvivlsomt lader sig udrydde, hvad der ventelig vilde komme Goldthorpe-Byggets her og der lidt rokkede Anseelse stærkt til Gode. I en særlig Afhandling, som ventelig ogsaa vil blive offentliggjort i dette Tidsskrift, skal jeg belyse denne Sag nærmere; her skulde blot Opmærksomheden rettes paa Sagen i sin Almindelighed, for at illustrere, at ved Studiet af Modnings Fremtoningerne maa der ogsaa tages Hensyn til Arveligheds Spørgsmaalene. Vi skulle nedenfor se, at ogsaa ved. 8tudiet

6 140 af Stof-Omdannelserne gælder dette: alle Livsyttringer maa i Virkeligheden, naar man ikke vil være overfladisk, studeres uden Forsømmelse af de Synspunkter, som Læren om Arvelighed og Variabilitet giver. Forinden vi forlade Modningens Udviklingsprocesser, maa. endnu et ikke uvigtigt Spørgsmaal 1- erøres : I de unge, saftige, umodne Frø udvikler Kimen sig kun med en vis Langsomhed. Og Udviklingen sker tilmed paa en saadan Maade, at Kimen ved Modningens Afslutning har en bestemt, sluttet Form; først ved Spiringen undergaar denne betydeligere.forandringer, idet til en Begyndelse Kim-Roden vokser stærkt ud o. s. fr. Hvad tøjler da Udviklingsgangen saaledes, at Kimen ikke giver sig til at spire inde i det endnu umodne, paa Vand og opløste Næringsstoffer saa rige Frø? Dette er iøvrigt det. samme eller dog et ganske lignende Spørgsmaal, som møder os ved de saakaldte Hvileperioder, der saa ofte danne en Fortsættelse af Modningstiden. Som bekendt findes en Hvileperiode ikke blot hos mange Frø, men fremtræder oftest end mere iøjnefaldende hos mangfoldige Knolde, Rodstokke, Løg o. dsl., samt - og her maaske renest - hos vore 'l'ræarters Vinter- knopper. Alle slige hvilende Organer skyde først ud, naar "Tidens Fylde" kommer, selvom man giver dem de gunstigste Spirings- eller Vækst-Betingelser. Selve Hvileperioderne skulle vi dog ikke her gaa nærmere ind paa, men holde os til de umodne Frø. Af og til kan man iagttage et eller andet Korn, som spirer i Akset inden Modningens Afslutning; hos Byg, som jeg især har haft Lejlighed til nøje at iagttage, har jeg i alt Fald oftere set dette :B'orhold, som dog i det hele er ret sjældent. Løsner man de umodne Frø - ikke altfor spæde, hos Sædarterne f. Eks. de grøn- a gulmodne Korn - fra Moderplanten og lægges Frøene derpaa straks i fugtig J ord, Sand o. 1., eller mellem vaadt Filtrerpapir, saa spirer, i Løbet af en Uges Tid, sædvanligvis et vist, ringere Procent-Antal af Frøene; de fleste Frø undlade imidlertid indtil videre at spire, ja en Del vil vel endog nu gaa til Grunde og raadne. Lader man derimod de friskplukkede Frø tørre ind før de lægges til Spiring, saa spire de allerfleste ret hurtigt. Man ser altsaa, at der er en betydelig Variation m. li.. til Spireevnen hos det umodne Frø: ganske enkelte spire -ligesom ved en Fejltagelse og uvist af hvilken

7 141 Grund - endnu medens de sidde paa Moderplanten (7); et noget større Antal kan spire umiddelbart efter at være af plukkede; men Flertallet af Frøene spire dog ikke saa villigt; de maa førs;!; indtørres: Kimen i det friske, unge Frø ligesom holdes tilbage fra at spire ved en eller anden, i sit Væsen endnu ganske ukendt Hemnings-Virksomhed. Vi tage til Illustration et enkelt Eksempel, umoden toradet Byg. Kornene plukkedes, godt grønmodne; de havde da omtrent opnaaet % af deres fulde Tørvægt. I et af Aksene saas et Korn, som var begyndt at spire paa dette forholdsvis tidlige Udviklingstrin. Efter talrige andre Erfaringer var det mig bekendt, at Kornene, s tr a k s lagte til Spiring, kun vise en Spireevne af 2 il, 3 Procent; det gjaldt da først at prøve, om en kort Tids Henstand før Kornene lagdes til Spiring, kunde paayirke Resultatet. Derfor hensattes Portioner il, 100 frisk plukkede Korn i Glaskrukker, en Liter store, lukkede med Glaspropper, som en Gang daglig aabnedes for at lufte Kornene. Disse ville derved indtørres lidt fra Dag til Dag, hvad der dog vel næppe kan have den afgørende Indflydelse. Kornene lagdes til Spiring i fugtigt Filtrerpapir, anbragt i flade Tallerkener, dækkede. med Glasplader. Det viste sig nu, at med hvert Døgns Henstand forøgedes Spireevnen ganske vist kendeligt; men selv efter 7 Døgns Henstand i Glaskrukkerne havde Spireevnen langtfra naaet sin fulde Højde. Resultaterne af Forsøget ses af følgende Oversigt: Tabel 1. Procent-Antal Af Resten Prøvens Kornets Behand- Korn spirede spirede efter døde tvivl- Numer ling efter 6 Døgns Udtørring (raadne) somme Spireleje 1 hensat l Døgn O Kornene laa kun 6 Døgn til Spiring; hvad der ikke inden Udløbet af den Tid spirer, vil - efter andre Erfaringer - sædvanlig ikke spire uden Anvendelse af Udtørring eller andre Midler. Efter den angivne S-piringstid lufttørredes de ikke spirede Korn i c. 3 Uger, og lagdes derpaa atter til Spiring.

8 142 Dette medførte, undtagen for Prøve Nr. 1, praktisk talt fuld Spireevne. Udtørring har, som man ser, haft en mægtig Indflydelse paa det umodne Frø. Den Remnings -Virksomhed, der maa antages at være tilstede m. H. til Spiringens I værksættelse, ophæves altsaa' ved Udtørringen. Man kunde være tilbøjelig til at tro, at dette beroede paa, at Frøene ved Udtørringen havde "modnet efter" d. v. s. saa vidt muligt fuldkommengjort de Udformninger og Stofomdannelser, som endnu manglede i d~n fulde Modenhed. Dette er dog ikke rigtigt, eller behøver i det mindste ikke at være rigtigt. Thi en Virkning paa Frøenes Spireevne af samme Art som Udtørringens, men langt hurtigere, kan faas ved at lade Æther (de saakaldte "Naftadraaber") indvirke paa Frøene. U dsættes nemlig Korn, som ligge i de ovenfor nævnte Glaskrukker, for Ætherdampe i et Døgn (ved i Glasset I;tt anbringe et Stykke Papir og paa dette at udgyde en passende Mængde Æther, hvorpaa Proppen lukkes) saa sker der, naar Frøene derpaa lægges til Spiring, en paafaldende livlig Spiring. Medens Korn, der henlaa et Døgn i et Glas uden Æther, kun spirede med 6 Procent (se Nr. l i ovenstaaende Tabel 1), saa spirede Korn, der samtidig var udsat for Ætherdamp i et Døgn (1 Kubikcentimeter Æther udgydt paa Papiret i Literkrukken) med 68 Procent. Og da Ætheren netop modvirker Modningsprocesserne - hvorom mere siden - saa kan denne væsentlig forøgede Spireevne naturligvis ikke forklares som Udtryk for at en Eftermodning har fundet Sted i det ene Døgn, Ætheriseringen varede. Men hvorfor spirede nu ikke alle Korn i den ætheriserede Prøve? Ja, vi have ikke anden Forklaring end den, at hos nogle Korn blev den væksthemmende Virksomhed lettere ophævet end hos andre: nogle Korn bleve lettere berusede af Ætheren, tabte lettere "Herredømmet over sig selv", kunde man maaske have Lyst til at sige - men alt dette er blot et nyt Eksempel paa Variationen, paa Forskelligheden mellem Individerne i Korn-Prøven; en virkelig Forklaring kan jeg ikke give. Lade vi derimod Kornene, efter at de have været 1 Døgn i Ætherdamp, blive luftede ud i et Døgn, og derpaa for anden Gang blive ætheriserede i 1 Døgn, saa spire endnu langt flere af Kornene, nemlig næsten alle. Dette ses af Tabel 2; for at lette Sammenligningen med Tabellere de

9 143 sammenhørende Prøver ens numererede, med Tilføjelse af a. ved de ætheriserede Prøver. Ved 3 Gange Ætherisering, altsaa iait 5 Døgns Henstand, deraf 1ste, 3die og 5te Døgn med Æther, er Spiringen praktisk talt fuldkommen - 99 % - medens 4 Gange Ætherisering i vort Eksempel gaven svag, men umiskendelig Nedgang; sandsynligvis ere to Korn døde derved. Tabel 2.,.; al Q) ~ 's.~ 1 Q) Z -= 'al l>il ",p re <!j ~ IS! ~~b() al '" Q) Kornets Behandling før det lagdes til. s,.a Q) Q).!3 al 8 ~ -+'> q::... ~ o... Q) Spiring ="'0:0 Q) ~... ~ Q) ~ "-' '" 00"" ~... re re ~ t~'t.<!j Q) ~ ~ o... Q) ~Q)-+'> Q) 1 a. 1 Døgns Ætherisering a. 1. Døgn Æther, 2. D. luftet, 3. D. Æther a. 1., 3., 5., og 7. Døgn Æther, 2., 4. D. luftet 99 O 1 4 a..,3.,5., og7.døgnæteher, 2., 4. og6. D.luftet 97 O 3 *.., Det ses aitsaa, at den Hemningsvirksomhed, som holder igen paa Kornenes Spiring, bliver ganske brudt ved passende stærk og gentagen Ætherisering. Hos forskellige andre Frøsorter ses lignende Virkninger af Ætherisering j det er dog endnu ikke givet at alle eller blot et Flertal af Frø-Arter lade sig paavirke paa denne J\1.aade. I saa Henseende vil der utvivlsomt vise sig store Forskelligheder, vel især som Udtryk for, at den Hemningsvirksomhed, som hindrer Spiringen før "Tidens Fylde" for vedkommende Frøs Spiring er kommen, ikke lige let lader sig bryde. Den Variation mellem Individerne i selv samme Frøprøver, som vi ovenfor have set, vil naturligvis findes i endnu langt stærkere Grad mellem forskellige Frø-Arter. løvrigt ere Forsøg i Gang til Belysning af denne Sag. Ætherisering af Frø vil dog næppe have direkte praktisk Interesse. Muligvis vil derimod Ætherisering af andre hvilende Plantedele faq. praktisk Betydning, nærmest i Blomstergartneriet. Thi ved Ætherisering af forskellige træagtigeplanter, f. Eks. Syringer, kan man faa Knopperne til at skyde ud længe før det ellers lader sig gjøre, og saaledes have disse Planter i Blomst allerede i Efteraarsmaanederne og hele Vinteren igennem (8).

10 144 Hvorledes man nu end vil søge nærmere at forklare' de her berørte Forhold, saa ville vi slutte Betragtningerne over Udviklingsprocessen ved Modningen med den Bemærkning, at der aabenbart under hele Udviklingen er en regulerende Hemningsvirksomhed til Stede, en Hemningsvirksomhed, der bl. a. holder den unge Kims Fremvækst nede, saa at den ikke spirer for tidligt. Og med Hensyn til denne Hemningsvirksomheds.Styrke er der da store Variationer, som fortsatte Undersøgelser forhaabentlig ville kaste Lys over. At frisk høstet Byg, særlig efter en fugtig Høsttid - f. Eks. iøjnefaldende i ikke spirer godt i de første Par Maaneder, har ofte voldet Ulemper ved Maltningsarbejdet i Bryggerierne. En forsigtig,. men dog ret stærk Tørring af Kornet har dog vist sig her at afhjælpe Ondet; efter Tørringen er Spireevnen upaaklagelig (9). Den langt alvorligere Ulempe, at navnlig Rugen giver sig til at spire i Aksene, naar Høsttiden er regnfuld, er aabe~bart et U dtryk for, at den Hemningsvirksomhed, der holder Spiringen tilbage, hos Rugen kun er svag. Det forekommer mig, at der her ligger en Opgave af Betydning for vore Rug-Opdrættere: Dannelse af Rug-Stammer, som ere mindre tilbøielige til at spire i Aksene. Opgavens Løsning er det vist ikke svært at prøve. paa - og vilde et godt Resultat ikke betyde en Garanti mod store Værdiers Tab i regnfulde Aar? Vi vende os derpaa til Stofomdannelserne ved Modningen. De fremvoksende, i Udvikling værende Frø og Frugter maa ernæres rigeligt fra Moderplanten ; der skal jo ikke blot ske Vækstprocesser, men betydelige Mængder af Forraadsstoffer, og det af de aller værdifuldeste StoffeT: Æggevide, Fedt og Kulhydrater, skulle aflejres i Kimen eller i Frøhvide og Kim. Hvis vi betragte et endnu ungt Hvede-, Rug-, Byg- eller Havrekorn, hvad eller se paa Ærters, Bønners eller f. Eks. Sennepsfrøs Forhold, saa bliver for alle disse enaarige Planters Vedkommende Sagen temmelig ens. Under den unge Plantes Virksomhed i Foraar og især i Forsommeren er der i Stængler og Rødder dannet Forraad, som skulle føres ud i Frøene; men disse Forraad siaa langtfra til: Planten maa i den aller største Del af Modningstiden fremdeles arbejde paa Nydannelsen af Stoffer. Som bekendt dannes Plantestofferne ved Bladenes saakaldte Assimilation af Luftens Kulsyre samt ved Bearbejdelsen af de fra Jorden optagne Stoffer. Hos 2-aarige

11 145 Planter, som f. Eks. Sukker-Roe, Runkel-Roe, Gulerødder o. s. fr., aflejres i lste Aar en stor Del Forraadsstoffer i Rødderne eller andre Organer, og næste Aar danner de unge Frø deres Forraad især paa Bekostning af de nys nævnte Organers Indhold. Og hos Træerne - f. Eks. Bøg - er det i Oldenaarene en stor Del af de i Veddet aflejrede Stoffer (Stivelse, Æggehvidestoffer) som anvendes til Frøenes Ernæring. I alle Tilfælde dannes altsaa Frøenes Indhold af Plantestoffer ved Tilførsel fra andre Steder af Moderplanten. Det er især Sukker - forskellige Sukker-Arter - samt saakaldte Amidstoffer *), som tillige med opløste uorganiske Stoffer (Askebestanddelene) føres til de unge, voksende Frø, hvor alle disse Stoffer omdannes til højere sammensatte, sædvanligt ogsaa uopløselige Forbindelser. F. Eks. i grønne Ærter dannes der af det fra Moderplanten tilførte Sukker sluttelig især Stivelse (Melstof) og af Amidstoffer og Sukker m. m. dannes der Æggehvidestoffer. Disse Omdannelser gaa ret livlig for sig. Saaledes indeholdt, i et af mine Forsøg, de frisk plukkede og af Bælgene straks udtagne, unge grønne Ærter 16,8 Procent Sukker (beregnet paa Tørstoffet) j men efter 2 Døgns Henstand i en stor Glaskrukke, holdt i Mørke, var Sukkermængden gaaet ned til 9,3 Procent (af den oprindelige Tørstofmængde). En Del af Sukkeret er bleven brugt ved det livlige Aandedræt, som saadanne unge Frø udmærker sig ved, og som nedenfor atter vil blive omtalt j men mere end Halvdelen af det forsvundne Sukker er dog bleven brugt til Dannelsen af højere sammensatte Stoffer, saasom *) De Amidstoffer, som her have Interesse, ere opløselige, kvælstofholdige, organiske Stoffer, der ligesom ere en Mellemting mellem de i Planterne forekommende organiske Syrers Ammoniaksalte (f. Eks. æblesur Ammoniak) og de langt mere sammensatte Æggehvidestoffer. Æggehvidestofferne kunne nemlig paa forskellig Vis spaltes til Amidstoffer og visse kvælstoffrie organiske Stoffer, beslægtede med Fedt, Sukker o. desl., ligesom Planten ogsaakan nydanne Æggehvide stoffer af Amidstoffer og f. Eks. Sukker. Vi bortse her fra Æggehvidestoffernes Indhold af Svovl; nærværende lille Redegørelse er af ren skematisk Natur. Som Eksempel paa et i Planteriget meget udbredt Amidstof kan nævnes Asparagin. Et af de allersimpleste Amidstoffer er Urinstoffet, der netop er dannet i Legemet især ved Æggehvidestoffets Spaltning. Planterne kunne iøvrigt ogsaa udnytte Urinstoffet til Dannelse af Æggehvide. 10

12 146 Stivelse, Gummi o. desi. eller anvendt til Hjælp ved Dannelsen af Æggehvidestof. Thi ogsaa Amidstoffernes Mængde aftog kendeligt i Løbet af de to Døgn, nemlig fra 3,1 Procent til 2,6. Efter 4 Døgns Henstand var Sukker- og Amidstof Mængden fremdeles aftaget kendeligt, hvilket ses af hosstaaende Tabel 3, som giver et Overblik over de her interesserende Sider af det nævnte Forsøg. Det maa udtrykkelig fremhæves, at Forsøget ikke staar ene, men her kun tages op som illustration af de for Modningen karakteristiske Stof-Omdannelser. Forskellige andre Forsøg gave tilsvarende Resultater, som ere sammenstillede i det udførligere Skrift. I nærværende Fremstilling ere Tallene beregnede paa en Maade, der letter Oversigten for den med fysiologisk-kemiske Undersøgelser mindre fortrolige Læser. Tabel 3. Grønne, ret unge Ærtefrøs Indhold af Sukker og Amidstoffer, sam t Oversigt over det svundne Sukkers An vendeise (10). (Alle Tal angive Procentmængder af Tørstoffet hos de frisk plukkede, af Bælgene udtagne Frø.) p røvens Behandling i l Strab uud_gt 2. Hensat 2 Døgn 3. Hensat 4 Døgn Indhold Indhold af Amid- af stoffer Sukker 8,1 16,8 2,6 9,3 2,2 5,4 Af det svundlle Sukker brugtes ved FOlTaadsstoffers Dannelse Aande- drættet Sukkerets Svind, ialt ,5 3,3 4,2 11,4 5,7 5,7 Den svundne Mængde af Amidstoffer tør antages hovedsagelig at være brugt til Dannelse af Æggehvide eller beslægtede Stoffer. Med Sukkeret stiller Sagen sig derimod saaledes, at en stor Del ganske vist er bleven anvendt til Dannelse af forskellige Forraadsstoffer, men en. ikke ringe Del er bleven fortæret ved Aandedrættet d. v. s. er bleven "brændt op" til Kulsyre og Vand. I de første to Døgn blev over Halvdelen af Sukkeret brugt til Dannelse af Forraad; i alle fire Døgn tilsammen tagne anvendtes, som det ses af Tabellen, netop lige saa meget til Forraads-Dannelse, som der blev fortæret ved Aandedrættet. Altsaa er det indlysende, at der i de to

13 147 sidste Døgn alene er fortæret mere Sukker ved Aandedrættet, end der er brugt til Forraads-Dannelse. Havde vi ladet Ærter af samme Slags henligge endnu nogle Døgn i Glassene, saaledes at de" ikke tørrede ind - thi i saa Fald nedstemmes Stofomdannelserne stærkt, for saa at sige helt at standse hos de lufttørre Frø - saa vilde man se, at Sukkermængden endnu i et Par Døgn vilde aftage, men derpaa efterhaanden holde sig temmelig uforandret, ja vel endog først atter tiltage lidt. Ganske det samme vilde ske med Amidstoffernes Mængde. Der vilde altsaa nu være kommen en vis Ro eller, hvad vi hellere ville sige, en vis Ligevægt i Stofomdannelserne. Vi komme ret straks nærmere ind paa denne Sag, men skulle først illustrere den ved nogle Tal, som til Afveksling kunne tages fra et Forsøg med Bygkorn. Frisk fra Marken tagne, omtrent midt mellem Grønmodenhed og Gulmodenhed værende Aks af Toradet Byg anvendtes til dette Forsøg, idet Kornene afplukkedes, blandedes og omhyggelig sorteredes, saaledes at omtrent ens store Korn benyttedes. De forskellige Portioner henlagdes nu i lukkede Glasbeholdere, ganske som ovenfor angivet for Ærterne. Tallene i hosstaaende Tabel 4 ere beregnede paa ganske samme Maade som i Tabel 3 og betyde altsaa Procent af den Tabel 4. Grøn- å gulmodne Bygkorns Indhold af Amidstoffer og Sukker, samt Oversigt over Sukkerets Anvendelse ved Aandedræt og dets Dannelse ved fornyet Opløsning af de nys aflejrede Forraad(l1)..-!< ~ ~~ bll'" ~ Cl) '"..!<i ~ 's Cl) OJ~ ~ a Cl) ~.s ~ <fj... ~ :"SlSb ~~ ~ a5.s bll 00 p røvens Behandling 'a~... ~~~ æ ~~ 1: gj ~ ~.s ~ - o., - Cl) Cl) CI)~., bt.~ ~.~... E '" ~ ~ '"'~ <ti.i""! 00 al >= ~ ~~ o ~t: ~ ~ ~ ~..!<i ~ ~..!<i ~ ~ ~ ~<tl ;;j~~~..!<i~ 1. Straks analyseret 2 Hensat 2 Døgn >= 1=1 """... 0,59 2,5 0,51 1,6 0,44 1,5 0,40 1,6 0,42 2,0 0,41 2,0 II P~CI)"" Jj : ,9 1,4 0,5 1,0 2,5 1,5 0,9 3,0 2,1 0,5 3,8 3,3 0,5 4,3 3,8 10"

14 148 Tørstofmængde, som' ved Forsøgets Begyndelse fandtes i det frisk plukkede Korn. Hvad nu. først Amids toffernesmængde angaar, da viser Tab. 4~ at den aftager jævnt i de første 6 Døgn, for derefter at være saa temmelig uforandret. Her er altsaa nu indtraadt en vis Ro. Sukkerets Mængde aftager i de første 4 Døgn, stiger derpaa lidt igen i de følgende 5 Døgn, for derpaa at holde sig uforandret i Resten af Forsøgstiden. For saa vidt, altsaa hvad den kemiske Analyses umiddelbare Resultat angaar, forholder Sukkermængden sig da omtrent som Amidstof-Mængden. Men, nærmere beset, viser det sig, at endog den ret stærke Nedgang i Sukker-Mængden, som iagttages efter de første 2 Døgn, kun er tilsyneladende. Thi ved det samtidigt foregaaende Aandedræt maa der være brugt kendelig mere Sukker, end der efter Analysens Udsigende er svundet (12). Den Sukker-Mængde, som brugtes ved Aandedrættet, er baadefor Tabel 3's og Tabel 4's Vedkommende beregnet efter særlige Aandedræts-Forsøg med de selv samme Prøver, der analyseredes. Ved Aandedrætsforsøgene blev den Kulsyre, som i Løbet af Henstands-Tiden udskiltes fra Frøene, opsamlet i særlige Apparater, og dens Mængde nøje bestemt. Da nu en vis Mængde Kulsyre tør siges at svare til en vis Mængde Sukkers Inddragning i Iltningsprocessen ved Aandedrættet, kan man af den fundne Kulsyremængde med nogenlunde Sikkerhed beregne den ved Aandedrættet fortærede Sukker-Mængde. Allerede ved den Prøve, der henstod i kun 2 Døgn, viser det sig altsaa, at der ingen Anvendelse af Sukker til Forraads-Dannelse fandt Sted, men at der, for at dække Forbruget vtd Aandedrættet, endog maa være nydannet Sukker af de nys ophobede Forraadsstoffer;! Altsaa er en Sukkerdannelse af de aflejrede Forraad i Virkeligheden begyndt længe før den giver sig til Kende ved Analysen, hvad der, som Tabellen udviser, først finder Sted efter ca. 6 Døgns Forløb. Sandsynligvis er der i vort her omtalte Forsøg dog nok i det aller første Døgn (eller Begyndelsen heraf) sket en Anvendelse af Sukker til Dannelse af Forraadsstoffer. Lade vi Blikket glide ned ad Tallene i de to sidste lodrette Rækker i Tabel 4, saa vil man se, hvor stor den Sukker Mængde i Virkeligheden maa være, som saaledes stadig dannes i de henlagte, "eftermodnende" Frø, naar de, som i vore For-

15 149 søg, ikke kunne tørre synderligt ind. Den tilsyneladende Ro m. H. til Sukker-Mængden i Forsøgets sidste Tid er altsaa blot et Udtryk for, at der er indtraadt en vis Ligev ægt mellem Bukkerdannelse og Sukkerforbrug. Vi komme ret straks tilbage hertil. - Men nu Amidstofferne? Er der m. H. til dem en virkelig Ro, saaledes som Analysetallene for Prøverne Nr. 4-6 udsige? Ingenlunde. Dette yiser sig dog først ved et særligt Kunstgreb, nemlig ved Kloroformering eller Ætherisering af Frøene. Man har længe vidst, at visse af Plantens 8tof-Omdannelser - og deriblandt netop saadanne, ved hvilke der dannes højere sammensatte Forbindelser af enklere - hemmes eller helt ophøre ved Æthers eller Kloroforms Indflydelse. Ved at kloroformere eller ætherisere modnende Frø, endog saadanne som særdeles livligt danne Æggehvidestoffer af Amider, ser man, at ikke blot denne Amidstof-Anvendelse standser, men Amid-Mængden forøges nu endog i meget kendelig Grad. Saaledes indeholdt i et Forsøg med Lupiner, de frisk plukkede umodne' Frøs Tørstof 0,94 Procenb Amidstofferj efter 2 Døgns Henstand var Indholdet sunket ned til 0,81 Pct.; men efter 2 Døgns Henstand med en passende Ætherdosis, var Amidstof-Mængden ikke blot ikke aftagen, men stegen til 1,36 Procent. Og f. Eks. i en Prøve af de i Tab. 3 omtalte Ærter, som i to Døgn blev' ætheriseret, var Amidstof-Mængden stegen til 3,5 Procent, medens Frøene, som Tab. 3 viser, oprindelig indeholdt 3,1 og efter 2 Døgns Henstand kun 2,6 Pct. Slige Forsøg og en Del andre Iagttagelser, som her maa forbigaas, tyde paa, at der i Frøene under Modningen sker baade en Æggehvide-Dannelse af Amidstoffer og den stik m o d s a t t e P r o c e s, nemlig Amidstof-Dannelse ved Æggehvide Spaltning.. Under normale Forhold er den førstnævnte Proces overvejende hos de paa Moderplanten siddende unge Frø j der tilføres jo ogsaa fra Moderplanten stadig nye Amidstof-Mængder, og denne Tilførsel vil naturligvis kun begunstige Æggehvide Dannelsens Livlighed. Hos de afplukkede Frø 'ophører snart denne Æggehvidedannelse at være o v e r vej e n d e j Amid -Indholdet fornyes jo nu ikke mere ved Tilførsel fra Moderplanten, og snart vil da Æggehvide-Dannelsen af Amidstoffer og Amid-. stof-dannelsen af Æggehvide holde hverandre i Ligevægt: der synes aa at være Ro, saaledes som Analyserne udvise det (sml. Tab. 4). Men denne Ro er altsaa, nærmere beset,

16 kun den ene af de to sidstnævnte Processer; Tabel 3 viser 150 blot et Udtryk for at de hinanden modsatte ("antagonistiske") Processer netop - eller dog omtrent - opveje hverandre. Denne Opfattelse synes maaske ved første Blik baade usandsynlig og uberettiget; men den støttes, ved nøjere Eftersyn, af saa mange Kendsgerninger og Betragtninger,' at jeg i Virkeligheden ikke tvivler paa Rigtigheden. pet tilsyneladende Hensigtsløse og U økonomiske ved saadanne modsatte Processers Samtidighed, opløser sig nemlig til fuld Harmo~i med den aabenbart meget vigtige Opgave at regulere Stofomdannelserne i Planten. Thi man maa ikke tro, at Stofomdannelserne her gaa for sig uden Regulering i Henseende til Plantens eller det paagældende Organs hele Tarv og øjeblikkelige Tilstand. Det vilde dog føre os for vidt her at fordybe os i theoretiske Betragtninger eller fremdrage yderligere Kendsgerninger til Støtte for dem. I saa Henseende henvises til det udførlige Skrift. Derimod vende vi os nu, som bebudet, atter til Sukkeret. Er der m. H. til Sukker-Mængden nogen Regulering af lignende Art som den, vi antage m. H. til Æggehvide- og Amidstoffers gensidige Omdannelsesproces? Vi have set, at der m. H. til Sukkermængden ogsaa efterhaanden indtræder en vis tilsyneladende Ro, naar afplukkede Frø henlægges. Og vi saa at denne Ro kun var Udtryk for Ligevægt mellem Sukker Dannelse og Sukker-Forbrug, hvad der jo allerede viser en Regulering. Men dette er ikke nok. Thi ved Sukker-Forbruget ved denne Ligevægtstilstand have vi stiltiende ladet Læseren kun tænke paa Sukker-Svind ved Aandedrættet. Ved Ætheriserings-Forsøg har det nu imidlertid vist sig, paa tilsvarende Maade som nys anført for Amidstofferne, at der selv hos de henlagte Frø, der ere komne til "Ro" m. H. til Sukkeret, maa antages at ske samtidig baade en Sukkerdannelse af For:raadstofferne og. en Forraadsstof-Dannelse af Sukkeret, altsaa et Sukker-Forbrug,foruden det, der sker ved Aandedrættet. I modnende Frø er der altsaa, efter vor Opfattelse, med Hensyn til Sukkeret Iijindst 3 samtidige Processer i Gang, nemlig 1) Sukker-Forbrug ved Aanded.rættet, 2) Sukker-Forbrug til Dannelse af højere sammensatte Forbindelser (Forraadsstoffer) og 3) Sukker-Dannelse ved at slige Stoffer atter spaltes. Tabel 3 og4 viser hver for sig

17 151 saaledes Sukker-Forbrug til Forraads-Dannelse (foruden til Aandedræt), medens Tabel 4 viser Sukker-Dannelse af Forraadsstoffer (foruden Aandedræts-Forbruget). I Virkeligheden. foregaar der altsaa endnu mere, end Tabellerne udvise: f. Eks. i Tabel 3 skulde der strængt taget indsættes en Rubrik "Sukkerdallllelse af Forraadsstoffer"; men de Tal, som kunde beregnes hertil, maatte dernæst adderes til Tallene i Rubriken,,~~orraadsstoffers Dannelse". Resultatet vilde, som man let forstaar, blive det samme: Sukkerets ved Analysen fundne Mængder maa selvfølgelig forblive som de ere. Sukker-Dannelsen ved de højere sammensatte Stoffers Spaltning, og disse selv samme Stoffers Dannelse paa Sukkerets Bekostning, staa da i samme Modsætningsforhold som Amidstof-Dannelsen og Æggehvide-Dannelsen. Men Sukkerets Forhold bliver yderligere indviklet paa Grund af Aandedrættet. Vi komme da til den Slutning, at Stofomdannelserne, sete under et,. ved Modningen og Eftermodningen ere regulerede især ved Sammenspillet af to stik modsatte Proces-Grupper: 1) Højere sammensatte Forbindelsers Dannelse (Processer der gaa i Retning af at omdanne enkle Stoffer, saasom Amidstoffer og Sukker til Æggehvide, Stivelse, Gummi; Fedt o. desl.) og 2) Spaltning af h øj er e samm ens atte F 01" bindelser til enklere Stoffer (Amidstoffer, Sukker o. desl.). Saalænge Frøene ere unge, har de førstnævnte Processer Overtaget, senere holde de to Modsætninger hverandre i Ligevægt, eller Spaltningsprocesserne ville endog overveje, saaledes som det i endnu højere Grad vil ske, naar Spiringen indtræder. Stof-Omdannelserne ved Modningen ere altsaa ingenlunde saa simple, som man tidligere har tænkt sig det - og vi kunne være overbeviste om, at de ere endll,u mere ipdviklede, end vi her have skildret det!. Sammenfattes nu det nys fremstillede, saa ses det, at de paa Moderplanten endnu siddende modnende Frøs Stofskifte særlig udmærker sig ved en livlig Omdannelse af Sukker og Amidstoffer til højere sammensatte Stoffer. Disse Stofomdanneisers Overvægt over andre Processer er aabenbart det, der er ejendommeligt for Modnings-Stofskiftet hos Frøene (13). Vi kunne karakterisere disse Processer som uvirksomg ø r e n d e, idet de letopløselige Stoffer (Sukker, Amider o. 1.) ligesom f o r t æ t t e s til de mere sammensatte og tungere op-

18 152 løselige eller uopløselige Forraadsstoffer (Æggehvide, Fedt, Stivelse o. L), der bedst egne sig til at gemmes som Oplagsnæring i Frøene kortere eller længere Tid. Disse uvirksomgørende Fortætningsprocesser kunne lignes ved Indtørringsprocesser. Som bekendt kan man opb~vare allehaande Næringsmidler i indtørret Tilstand: tørret Frugt, tørrede Grønsager, tørret Kød og Fisk, ja endog tørret Mælk; og Indtørringen medfører den i visse Tilfælde meget vigtige Fordel, at Varene blive lettere i Forhold til deres Næringsværdi end f. Eks. friske eller henkogte Sager. Men ved :Fortætningsprocesserne i de modnende Frø, sker nærmest hvad man kan kalde en indre Tørring, det som Kemikerne kalde "Kondensation", (hvilket Ord iøvrigt just betyder Fortætning). Som Eksempel herpaa og til Belysning af Sagen kan anføres Stivelsens Dannelse af Sukker, en Proces, hvis Forløb i Planten vi forresten intet vide om. Men ifald man kunde aflure Planten sin Evne til at fortætte Sukker til Stivelse, saa vilde man f. Eks. af 100 Vægtdele ganske tørt Druesukker faa 90 Dele tør Stivelse og 10 Dele Vand frigjorte. Altsaa kan Stivelsen siges at være opstaaet ved en ejendommelig '"indre" Vand-Afgivelses-Proces, en Fortætning, som vi ville kalde det, af Sukkeret. Paa tilsvarende Maade maa vi tænke os mange andre sammensatte Plantestoffers Dannelse; hvis vi f. Eks. tænke os Æggehvide dannet af Asparagin og Sukker m. m., saa kan dette kun ske ved at der samtidig dannes og frigøres Vand - altsaa ved en, iøvrigt ikke nøjere kendt Fortætningsproces. Altsaa: Amidstoffer, Sukker m. m. omdannes, ved Fortætningsprocesser under Modningen, til de forskellige Forraadsstoffer samt Vand; og dette fordamper ef terhaanden fra Frøene. Forbliver Frøet paa Moderplanten, vil Udtørringen efterhaanden medføre en Afslutning af Stofomdannelserne, og Frøet er da modent. Under normale Forhold vil derpaa først naar Spiringen skal indtræde, en livlig, overvejende Spaltning af Forraadsstofferne begynde, og disse Spaltningsprocessser bestaa just deri: at der af Vand og de sammensatte Forraadsstoffer dannes simplere sammensatte, opløselige Stoffer: Sukker og Amidstoffer ; altsaa f. Eks. af 90 Dele Stivelse og 10 Dele Vand opstaar 100 Dele Sukker. Disse Spaltningsprocesser (Kemikernes "Hydrolyse" d. e. Spaltning ved Vandets Medvirkning) ske altsaa allerede mider

19 153 selve Modningen, men opvejes da langt af Fortætningsprocesserne. Spørge vi nu, om de Enkeltheder, de Finesser om man vil, som Undersøgelsen over Modningens Stofskifte har afsløret for os, har nogen som helst d i r e k t e praktisk Betydning, saa maa hertil vistnok svares nej. Men Fremstillingen vil forhaabentlig bidrage til at aabne Blikket for, at man, m. H. til Planternes Livsvirksomhed, ikke maa nøjes med at se summarisk paa Resultaterne af Stofomdannelses-Processerne; men derimod bør udfinde, hvad Resultatet er sammensat af. Kun saaledes kan man rykke nærmere hen mod en virkelig Forstaaelse af Livsvirksomhedernes indviklede Spil og kun ad denne Vej kan man sikkert arbejde sig frem mod det i højeste Grad praktiske MaaI, at gøre sig den levende Natur underdanig. Og her er det da fremdeles af største Betydning at fastholde, at de forskellige Sider af Livsvirksomheden ikke blot variere fra Individ til Individ, men indenfor det enkelte Individ foregaa til en vis Grad indbyrdes uafhængigt. Saaledes ere, for at holde Os til de her nærmest behandlede Forhold, Aandedrættets Livlighed, Fortætningsprocessernes Livlighed og Spaltningsprocessernes Livlighed til en vis Grad uafhængige indbyrdes; ja f. Eks. indenfor Fortætningsprocessernes Omraade foregaar Amidstoffers Oparbejdelse til Æggehvidestoffer ret uafhængigt af Sukkerets Fortætning til Stivelse o. desi. De enkelte Processer, om end indbyrdes i VekseIvirkning og gensidig regulerende hverandre, have altsaa dog en vis Selvstændighed, en vis særskilt Variation - og her ligge aabenbart smukke Opgaver for Forædlingsarbejdet. Ved en anden IJejlighed haaber jeg i nærværende Tidskrift at komme tilbage til disse Ting. Tillæg. Supplerende Noter. 1) (8.135) Den paagældende Afhandling, "Studier over Planternes periodiske Livsyttringer. I. Om antagonistiske Virksomheder i Stofskiftet, særlig under Modning og Hvile," findes i det kgl. d. Videnskabernes Se1-

20 154 skabs Skrifter 6. Række, naturv. og math. Afdl. Bd. 8. og udgør dettes 5. Hefte. 2) (S. 135) Ved "Eftermodning" betegnes sædvanlig baade de Processer, der ske i det paa normal Maade høstede modne Frø, under Lagringen af Varen, og de Processer, som ske i umodent høstede Frø. "Eftermodning" er saaledes ikke noget bestemt Begreb. Ogsaa om afplukket Frugt bruges "Eftermodning". Sml. Note 13. B) (S. 136) En Fremstilling af Befrugtningsprocessens Enkeltheder findes i Warmings Almindelige Botanik, 3. Udgave, ) (S. 138) Miiller-Thurgaus Forsøg er meddelt i "II J ahresbericht d. Versuchsstation f. Obst- Wein- u. Gartenbau in Wadensweil 1891~92." Ziirich S ) (S. 138) I Darwins "Animals and plants under domestication" ere talrige herhenhørende Angivelser, mange dog af tvivlsomt Værd, sammenstillede. Fra nyeste Tid er der især af Hollænderen Giltay offentliggjort herhenhørende Undersøgelser i Pringsheims Jahrbiicher mr wissenschafliche Botanik Bd. 25, Her ogsaa videre Litteratur-Angivelser. Det interessanteste af Giltay's Eksperimenter er følgende. Han havde ved omhyggelig Udvalgs-Dyrkning dannet to Rug-Varieteter, den ene med rødbrune Korn, den anden med grønligblaa Korn, og begge disse Varieteter vare meget konstante. Ved nu at indeslutte de unge, paa Moderplanten siddende Aks i særlig dertil indrettede Glasrør, kunde han hindre en fri Fremmedbestøvning hos disse Aks, og da Selvbestøvning saa at sige ikke slaar an hos Rug, var det saaledes en let Sag uforstyltet at anstille Krysningsforsøg. Den rødbrune Varietet viste sig herved meget modtagelig for Paavirkning af den blaagrønne Varietets Støv; thi de efter en slig Bestøvning dannede Korn :fik en kendelig blaagrøn Tone. Det paagældende Farvestof ligger i Frøhvidens yderste Lag ("Fermentcellerne"). Om Resultatet her virkelig fol'aarsages ved en direkte Paavirkning fra den blaagrønne Varietets Støv, eller om Virkningen er sket gennem Kimen, er ikke afgjort. (6) (S. 139) Et ganske anbefalelsesværdigt Skrift: Mobius, "Beitrage zur Lehre von der Fortpflanzung der Gewachse", Jena 1897 (Pris 4,50 Mrk.), indeholder talrige Oplysninger om vegativ og kønslig Formering hos Planterne. Forfatterens Theorier ere dog ikke altid heldige. 7) (S. 141) Ogsaa andre Iagttagere har af og til set Byg spire i Akset inden Modenheden, f. Eks. K. Hansen (efter Hr. Konsulent H's mundlige Meddelelse). En Spiring af Frøet medens det endnu hænger paa Moderplanten er typisk for Mangrove-Planterne, der danne Sump-Skove langs tropiske Kyster; og ved denne Spiring opnaas væsentlige Fordele for den unge Plante (Sml. Warmings Systematiske Botanik 3. Udg., 1891, S. 446 og Fig. 522). Paa den ene Side Mangroveplanternes Frø og paa den anden Side saadanne Frø, der ikke kunne spire førend efter en længere H vileperiode (f. Eks. Vinterblomme, forskellige Træfrø o. a.) danne Yderpunkterne i en lang Række af Gradsforskelle m. H. til Spireevnens Regulering. 8) (S. 143) Se om denne Sag Gartnertidende 1897 for 4. Marts. 9) (S. 144) Om Korntørringen se, foruden min Plantefysiologi 1892, S. 352, en Afhandling af Wichmann i "Zeitschrift, fur das gesammte

21 155 Brauwesen" 1892, S. 432 og Rotters Meddelelse i "Landwirthschaft Versuchsstationen" Bd. 40, 1893, S De Forklaringer af IndtØ1Tingens Virkning, som man har fremsat, turde være af meget tvivlsom Værdi. 10) (S. 146) Tabel 3 el' beregnet efter Forsøg XVII, S. 46 i det udførligere Skrift. Amidstof-Mængden el' beregnet ved at multiplicere Amid Kvælstof-Mængden med 6. ") (S. 147) Tabel 4 er beregnet efter Forsøgene XXVI og XXVII i det udførligere Skrift S ) (S. 148) Det ses, at de umodne Frø have et meget livligt Aandedræt. Aandedl'ættet kan endog f()r samme Mængde Frø være betydelig højere under Modningen end det bliver i store Perioder af Spiringen. Af Tallene i Tabel 3 fremgaar, at de temmelig unge Ærter i de to første Døgn ved Aandedrættet led et Tab af ca. 3 Procent af Frøenes Tørstof Mængde, og Tabel 4 viser, at de grøn- a gulmodne Bygkorns Tab i samnle Tid var over 1 Procent. Under naturlige Forhold vil dette Tab dog blive erstattet for en stor Del. Frøene ere nemlig paa en eller anden Maade omgivne af en Kappe af bladgrøntholdigt Væv, der enten findes i det unge Frøgemme, hvad der el' det hyppigste. f. Eks. de grønne Ærtebælge og talrige andre, i ung Tilstand stærkt grønne Kapsler, Bærfrugter o. dest, ligesaa hos Græsserne; eller de grønne V æv findes i selve Frøets ydre Lag, som f. Eks. hos de kun lysegrønne Stikkelsbærs og Ribs' dybt grønne Frø. I de mangfoldige Tilfælde, hvor de unge Frugter ikke have Spalteaa bninger, vil der næppe fra den ydre Luft kunne komme nævneværdige Mængder Kulsyre ind til de grønne Væv; thi Kulsyren er jo kun i stærk Fortynding til Stede i Luften. Derimod vil Ilten - hvis Koncentration i Luften er ca. 700 Gange stærkere end Kulsyrens - let nok kunne faa Adgang i tilstrækkelig Mængde til at underholde det livlige Aandedræt i Frøenes indre, i Udvikling værende Dele: Kim og Frøhvide. Den Kulsyre, som da i betydelig Mængde dannes her, vil i Dagtimerne utvivlsomt blive optaget bg udnyttet af de omgivende grønne V æv, som saaledes genvinde det tabte. Kun om Natten, der jo om Sommeren er kort, vil Aandedræts-Tabet vise sig. Hos de mange unge Frø, hvor selve Kimen er grøn, er det muligt - men ingenlunde afgjort - at selve Kimen kan bidrage til denne "besparende" Kulsyre-Assimilation. Ved Omtalen af denne Sag kommer Tanken uvilkaarhg til at dvæle ved Nytten af Kornsorternes, særlig Byggets Stakke. Man har om disses Betydning fremsat den besynderlige. Ide, at Stakkene skulde være særlige Fordampnings-Organer, der ved deres Fordampning skulde betinge en livlig Tilførsel af opløste Stoffer til Kornene. Uden at nægte, at der fra Stakkene finder en livlig Fordampning Sted - som. fra de allerfleste Blad-Organer -' maa her dog anføres, at Stakken er et kraftigt virkende Kulsyre-Assimilations-Organ og aabenbart som saadan kan have sin store Betydning. Fordampningen vil her, som i de allerfleste Tilfælde hob os, oftest være forbunden med Fare for Vandmangel.. 18) (S. 151) "Rodfrugternes" Modning i disse Planters første Vegetationsaar frembyder meget store Ligheder med Frøs Modning. Ogsaa her tilføres der de i Udvikling værende Organer - Rødder, Knolde, Rodstokke, Løg o. desl. - Sukker og Amidstoffer, der omdannes til højere

22 156 sammensatte Forbindelser. Og ganske det samme Spil at mod hinanden virkende Retninger i Stofskiftet, som nærmere omtales for Frøenes Vedkommende, finder Sted i de her nævnte Organer. Hos Frøene føres dog FOl tætningsvirksomheden sædvanlig langt videre end i de underjordiske, saftrige Organer; medens hos disse Rørsukker eller i det højeste Stivelse udgør Hovedmassen af Forraadsstoffet, er hos de modne Frø Sukker kun meget sparsomt til Sted.e, og de fleste indeholde ikke Stivelse; men fortrinsvis Fedt. Æggehvidestofferne i Frø ere ogsaa i mere uopløst Tilstand end i de saftrige underjordiske Forraadsorganer. Frøene vise, med andre Ord, en højere Grad af Fortætning end de nævnte underjordiske Organer. Allerede i 1882 paaviste Miiller-Thurgau, at man ved Afkøling af h vilende Kartofler kunde forstyrre disses Stofskifte (særlig Forholdet mellem Sukker og Stivelse) saa at deres Sukkermængde forøgedes. Disse Undersøgelser har jeg refereret i Tidsskrift f. Landøkonomi 1884; de ere i flere Henseender interessante, og kan kaldes Forløbere for mit i Note 1 nævnte Arbejde. - Derimod ere saftige Frugters Modning - bortset fra de indesluttede Frø - en Proces af ret forskellig Natur. En Pære, der udvikler sig, danner i sit Kød først en ret betydelig Del Stivelse o. L Stoffer, og viser da en Stofomdannelsesproces, der nærmest kan lignes ved modnende Rodfrugters; men i den senere Del af Udviklingen og i de Stadier, man sædvanlig kalder Frugtens Modning og Eftermodning, sker netop fortrinsvis en Sukkerdannelse af Stivelse m. m. samt andre endnu ikke nøjere kendte Omdannelser og Opløsningsprocesser. Frugternes afsluttende Modningsprocesser afvige altsaa ret kendeligt fra Frøenes.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE

TIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Kl. 57 a - BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING. DAN.lVlARK. 2s,01. PATENT Nr. 56524. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA, Kl. 57 a - 2s,01 DAN.lVlARK PATENT Nr. 56524. BESKRIVELSE MED TILHØRENDE TEGNING OFFENTLIGGJORT DEN 7. AUGUST 1939 AF DIREKTORATET FOR PATENT- OG VAREM.ÆRKEV.ÆSENlTIT. VALSTS ELEKTROTECHNISK.Å FABRIKA,

Læs mere

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Det åbne land Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen Indholdsfortegnelse Taksonomi Græsser Hvede Havre Byg Rug Ansvarsområder:

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Da jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme

Da jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme Om K vartærgeologarries Stilling til Begrebet Biolog'isk Variation Af C. WESENBERG LuND. Da jeg fra Bestyrelsen modtog Indbydelse til atkomme til Stede paa Mødet d. 15/ 11 06 og deltage i Diskussionen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling.

Lov om indfødsret 1893. Folketingets behandling. Siden grundlovens vedtagelse i 1849 er indfødsret blevet tildelt ved lov. En gang årligt behandlede Rigsdagen de ansøgninger om indfødsret, der var indstillet af indenrigsministeriet. Af lovforslaget om

Læs mere

GNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI

GNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. I,1. EXPERIMENTALUNDERSØGELSER OVE R GNIDNINGSELEKTRICITETEN S OPRINDELSE. VI A F C. CHRISTIANSEN KØBENHAVN FI.OVEDKOMMISSIONÆR

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv.

Kredse. Styrelsen nedsætter et snævrere Udvalg til at varetage Foreningens Tarv. Udvidet Højskolegjerning paa Askov Folkehøjskole. Medens det næppe for Øjeblikket vil lade sig gjøre at gjennemføre Grundtvigs Tanke om Højskolen i Soer, synes den Drøftelse af Sagen, der i Sommer har

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

37,* r r. j' r :, '"" rr. fra'! m " Jk, så DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA1.-2.S 11 8. t^ i

37,* r r. j' r :, ' rr. fra'! m  Jk, så DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA1.-2.S 11 8. t^ i 37,* fra'! m ".» r r j' r :, '"" rr!**&* Jk, så DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA1.-2.S 11 8 t^ i 1 1 11 0 8 00331 6 I I I 4 i \ ^ S T t i. '*T *>\' ! : t l r ri i * t, :A v ' -vi«. " '.,' *T i- ' *, *- i r,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte

Forblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte

Forblad. Staalrørssituationen. Tidsskrifter. Arkitekten 1943, Ugehæfte Forblad Staalrørssituationen - Tidsskrifter Arkitekten 1943, Ugehæfte 1943 Staalrørssituationen Fra "Staalrørsudvalget af 1943", som er en Fællesrepræsentation \ for Elektricitetsbranchens, Ingeniørernes

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere