Din digitale gæstelærer: Silja Okking
|
|
- Freja Bech
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Din digitale gæstelærer: Silja Okking Lærervejledning til forløbet Syng dig glad Forløbet er udviklet til musik Målrettet elever i indskolingen Online eller fysisk fremmøde Forløb på 5-7 lektioner Gæstelærerforløbet med Ramasjang-vært Silja Okking er udviklet til musikundervisning i indskolingen. Forløbet handler om musik, sang, følelser og fællesskab, og Silja Okking berører undervejs emner som generthed, at turde, og at musik først og fremmest skal være sjovt. Musik, sang og bevægelse handler ikke om at være perfekt. For Silja Okking er musikken en udtryksform, der kan kanalisere følelser og give mulighed for at lytte til og bedre forstå os selv og vores kammerater. Samtidig kan musikkens evne til at skabe og udtrykke følelser være en hjælper i dagligdagen. Eksempelvis hvis man finder en sang, der kan gøre en glad eller klar til at yde sit bedste. Det fortæller Silja Okking om i dette gæstelærerforløb. Silja Okking har sunget, siden hun var barn, og bruger i dag sin stemme og musikalitet i alt, hvad hun laver. Lige fra at lægge stemme til tegnefilm, være skuespiller i Cirkus Summarum, komponere musik og til at være vært på Mini MGP og andre programmer på DR Ramasjang. Forløbets formål I gæstelærerforløbet Syng dig glad er der fokus på alle tre kompetenceområder i musik: Musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Forløbet behandler sang og musik som udtryksformer og tager især fat på to helt centrale elementer: At det er vigtigt at øve sig, hvis der er noget, en elev drømmer om at blive god til. At det er vigtigt at turde give slip på idéen om det perfekte og begynde med at lege med musikken. Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt. Find alle de digitale gæstelærerforløb på 1
2 Forløbets opbygning Gæstelærerforløbet er bygget op omkring fem videoer med Silja Okking. Til hver video er der aktiviteter, som kan anvendes i undervisningen. Videoerne og aktiviteterne kan anvendes i kronologisk rækkefølge i et samlet temaforløb, eller læreren kan arbejde med videoerne separat - for eksempel som opvarmning i musik. Hvis læreren vil anvende videoerne i et samlet forløb, kan elevernes forforståelse og nysgerrighed indledningsvis vækkes. Det kan læreren gøre ved at spørge eleverne, om de kender Silja Okking, og hvor de eventuelt har set hende før eller hørt hendes stemme. Læreren kan også spørge, om eleverne ved, at hun både synger og komponerer sange selv. Læreren kan eventuelt også vise klip med hende fra DR eller finde billeder af hende på internettet. Video 1: Syng dig glad I denne video fortæller Silja Okking, at musik og sang gør hende så glad, at hun får gåsehud af det. Derfor er hun lykkelig for, at hun bruger sin stemme til næsten alt, hvad hun laver i sit arbejde. Med udgangspunkt i videoen kan læreren arbejde med en række refleksionsspørgsmål som introduktion til forløbet. Eleverne kan arbejde med dem i plenum, hvor læreren for eksempel kan spørge: Hvornår bruger I jeres stemme i hverdagen? Hvornår er stemmen meget lav og måske næsten uhørlig? Hvornår bliver den meget høj og fylder et helt rum? Holder nogen af jer af at synge, og er det mest hjemme eller måske i skolen? Hvad er det fede ved at synge? Hvilken stemme har den enkelte elev? Er den for eksempel dyb eller måske meget lys og fin? Er den stille eller meget høj? Video 2: Gode øvelser til kroppen Blufærdigheden bliver sparket til hjørne i denne video, hvor Silja Okking præsenterer øvelser, der kan varme stemmen og hele kroppen op til musik. Eleverne kan gennemføre øvelserne i klasselokalet eller i musiklokalet: Klap din krop i gang! Eleverne kan klappe med flade hænder over hele kroppen, måske i takt til et stykke musik med et hurtigt beat. Læreren kan minde eleverne om, at de skal huske at være forsigtige med ansigtet kinderne må ikke klappes hårdt. Læreren kan gå forrest som rollemodel og undervejs tale med eleverne om, at hvis ikke de ser dumme ud, så gør de det forkert. De 10 berygtede og berømte sprællemænd eller englehop Denne øvelse, som er kendt fra idræt, får pulsen i vejret og varmer hele kroppen op. Toiletpapirsøvelsen Denne øvelse kræver, at læreren har medbragt toiletpapir til undervisningen. Eleverne får hver nogle stykker toiletpapir og opfordres til at tage fat i tungen med toiletpapiret og forsigtigt trække i tungen. Det må ikke gøre ondt! Læreren kan i forbindelse med øvelsen fortælle om stemmelæberne og tungemusklen. De er begge vigtige dele af at synge, og de er muskler, som kan trænes og strækkes ud. Grineøvelsen Silja Okkings sidste forslag til opvarmning går kort fortalt ud på, at eleverne sammen griner på så mange forskellige måder, som de overhovedet kan finde på. Grinene aktiverer stemmelæberne, tungen, lungerne og hele kroppen som sanginstrument. Eleverne kan eventuelt synge den samme sang både før og efter opvarmningsøvelserne. Efter opvarmningsøvelserne kan læreren spørge evaluerende til klassens oplevelse af forskellen - kom der mon mere volumen, udtryk og smil frem anden gang? Og hvorfor? 2
3 Video 3: Musikgenrer I denne video synger og fremfører Silja Okking eksempler på forskellige musikgenrer: Klassisk musik, hård rock, reggae og popmusik. Ud fra videoen kan læreren gå mere i dybden med, hvad der kendetegner de forskellige genrer. Læreren kan på forhånd have medbragt forskellige musikstykker, der repræsenterer genrerne, og som klassen kan lytte til i fællesskab. Efterfølgende kan disse øvelser bringes i spil. Der er mulighed for at udvælge en eller flere af øvelserne, afhængigt af klassetrin og elevsammensætning: Dans energifyldte numre (Silja Okkings forslag er Immigrant song af Led Zeppelin) Eleverne kan danse følelsen af nummeret og sætte ord på, hvorfor og hvordan musikken giver lyst til at bevæge sig. Følelser i klassisk, sørgelig eller på anden vis følelsesladet musik (Silja Okkings forslag er Edvard Griegs Morgenstemning ) Eleverne placeres over for hinanden to og to og skal med ansigtet forsøge at vise, hvordan netop dette nummer føles indeni. Klassen drøfter, om de er gode til at forstå hinandens udtryk. Find puls og grundrytme Såfremt der er adgang til rytmeinstrumenter, kan klassen sammen forsøge at finde forskellige musikstykkers puls og grundrytme. På den baggrund kan de forskellige genrer drøftes. Tegning af musik Eleverne kan tegne følelsen eller handlingen i et stykke musik (gerne et klassisk stykke). Minianalyse af yndlingsmusikstykke Eleverne får til opgave at udvælge et musikstykke, som de særligt godt kan lide. De skal medbringe linket til stykket til næste musiktime, hvor klassen sammen får en snak om, hvorfor eleven har valgt netop det nummer. Måske lægger det op til en særlig dans, indeholder en smuk passage eller en sej trommesolo det er helt op til eleven at udvælge den mest centrale pointe. Silja Okking foreslår følgende temaer, som læreren kan bruge som inspiration: Musik, der får mig til at føle mig som Batman. Musik, der er så smuk, at jeg næsten kommer til at græde. Musik, der giver mig fart på. Læreren kan understøtte elevernes forskellige eksempler ved at stille spørgsmål som: Hvilken farve har dette nummer? Hvad, tror I, sangeren føler? I hvilken verden foregår dette stykke? Hvad, tror I, denne sang handler om? Video 4: Skriv en sang Silja Okking har skrevet musik til mange forskellige produktioner og har oparbejdet et stort repertoire af sange til både børn og voksne. I denne video fortæller hun om, hvordan man kan komme i gang med at komponere musik. I forlængelse af videoen kan læreren tage fat på et fællesskabende projekt, hvor klassen sammen skriver teksten til en klassesang. Sangen kan for eksempel handle om, hvordan det er at være elev i klassen og på skolen. I arbejdet med sangen kan læreren gøre brug af temaerne fra de tidligere videoer omkring genrer og følelser til at rammesætte en klassedrøftelse om, hvad sangen mere specifikt skal handle om, og hvordan den skal lyde. Der er flere muligheder for at variere undervisningen på en måde, der matcher de specifikke omstændigheder og kompetenceniveauet i klassen. Der kan eksempelvis være stor forskel på, om der er tale om en 0. eller en 3. klasse i forhold til elevernes mestring af instrumenter og tryghed i forhold til at kaste sig ud i at improvisere. Afhængig af, om musikundervisningen foregår online eller på skolen, vil der også være nogle begrænsninger med hensyn til adgang til musiklokale og instrumenter. 3
4 Arbejdet med den fælles klassesang kan tage afsæt i en kendt sang, som der skrives nye vers til. Klassen kan tage udgangspunkt i: Et allerede eksisterende stykke musik, som læreren har udvalgt (Silja Okking foreslår Jeg ved en lærkerede ). En melodi, læreren selv har komponeret. Skolens eksisterende skolesang, som der kan bygges flere vers på. Instrumentale udgaver af kendte numre, som er tilgængelige online. Arbejdet med at komponere en klassesang kan eventuelt afsluttes med en indspilning, hvor klassen synger den nye sang akkompagneret af musiklæreren eller et digitalt lydspor. Arbejdet med klassens sang kan herefter udvides ved, at eleverne filmer sekvenser og tager billeder til deres egen musikvideo - en slags fotocollage af deres hverdag. Læreren kan stilladsere arbejdet med musikvideoen ved at stille spørgsmål og give forslag til, hvordan eleverne kan ramme tekstuniversets stemning og betydning i videoen. Dette kan give anledning til gode drøftelser af dur- og mol-tonalitet, ordbetydninger og de følelser, musikken skaber i hver af os. Evaluering I gæstelærerforløbet med Silja Okking kan evaluering undervejs i undervisningen have stor betydning for, at eleverne opnår mestring af nye færdigheder og oplever aktiviteterne som meningsfulde. Læreren kan derfor gøre holdt undervejs og invitere til afrundende opsamlinger, hvor eleverne præsenterer deres arbejde og oplevelse af processen enten individuelt eller i grupper. Læreren kan desuden overveje at evaluere med særligt fokus på, hvordan følelser kan aflæses gennem mimik og bevægelse. Det kan være et relevant fokuspunkt, da forløbet kommer omkring flere temaer, som rækker ud over det rent musikfaglige - eksempelvis generthed, nervøsitet og spaghetti-ben. I forbindelse med musikvideoproduktionen kan klassen invitere til en online fælles-fremvisning med forældrene. Som led i fremvisningen kan eleverne reflektere over, hvordan det har været at arbejde med Silja Okkings forløb og produktionen af en musikvideo. Video 5: Hvordan kommer man i gang med at synge? I denne video fortæller Silja Okking, at det er normalt at være lidt genert og nervøs, når man skal i gang med at synge. Hun anbefaler eleverne, at de starter med at synge, når de er alene eller for deres kæledyr. På baggrund af videoen kan eleverne reflektere over, at alle kan synge. Læreren kan understøtte deres refleksion ved at spørge: Hvad betyder det, at alle har deres egen stemme? Hvor kan I godt lide at synge? Synger I sammen med jeres venner, familie eller andre? Hvorfor kan det være svært at synge? 4
5 Tilrettelæggelse Inden forløbet igangsættes, kan læreren se alle fem videoer. På den baggrund kan læreren reflektere over, hvordan undervisningen skal tilrettelægges og stilladseres, så den udfordrer elevernes potentiale. Video 4 lægger op til, at klassen arbejder med skabende processer og skriver deres egen sang. Her kan det være særligt vigtigt, at læreren gør sig overvejelser om, hvilke rammer der skal opstilles, og med hvilke arbejdsformer elevernes kan inspireres til arbejdet. Der vil være forskellige materialebehov, alt efter hvilke af ovenstående aktiviteter læreren vælger at inkorporere i sin lektionsplan. Det er dog bedst, hvis følgende materialer er til rådighed: Musikafspiller Rytmeinstrumenter såsom claves, congas eller tamburiner Tegne- og maleredskaber Sal med plads til, at eleverne kan danse og udfolde sig med kroppen Et klaver eller en guitar Telefon, tablet eller andet, som eleverne kan bruge til at optage musikvideo. Aktiviteterne kan gennemføres samlet som beskrevet under Forløbets opbygning, eller læreren kan udvælge enkelte aktiviteter. Der er også god mulighed for at gentænke aktiviteterne for eksempel med andre genrer, opvarmningsøvelser eller eksempler på musik. Hvis undervisningen er online Hvis forløbet gennemføres som onlineundervisning, kan længden skæres ned til en eller to lektioner. I disse to lektioner kan læreren fokusere på, at eleverne bevæger sig i de rammer, som er tilgængelige indendørs, i en have, en gård eller lignende. Læreren sætter scenen som beskrevet i Forløbets opbygning og kan bruge de samme refleksionsspørgsmål. Dog vil elevernes oplevelse af, at opvarmning løfter deres fælles sang, være påvirket af, om de befinder sig fysisk sammen eller ej. Oplevelsen af samhørighed igennem musikkens rytme og pulsslag er også svær at eftergøre i fjernundervisning. I beskrivelsen af aktiviteter under Forløbets opbygning er der rig mulighed for, at læreren sammensætter og tilpasser aktiviteter til en onlineversion af undervisningen. Forløbet kan således realiseres med kvalitet - også hvis eleverne i en periode modtager fjernundervisning. Publikationen er udarbejdet juni 2021 af Rambøll Management Consulting, Københavns Professionshøjskole, VIA University College, Syddansk Universitet og Operate for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Grafisk tilrettelæggelse: Operate 5
I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.
Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,
Læs mereProfilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017
Profilfag Mellemtrin valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017 Vonsild Skole - En skole i balance og bevægelse Det er tid til at vælge profilfag:-) Profilfag er små fordybelsesområder på ca. 10 uger,
Læs mereEt forløb om folkemusikeren Nikolaj Busk
Et forløb om folkemusikeren Nikolaj Busk Folkemusikken oplever lige nu en stor opblomstring blandt Danmarks unge. Nikolai Busk har fra barnsben dedikeret sig til musik og folkemusik. Og nu som ung voksen
Læs mereÅrsplan for klasse Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser:
Årsplan for 1-2-3. klasse. 2016-2017. Musik. Lærer: Anne V. Overvejelser: I trinmålene for musik er undervisningens udvikling opdelt i 3 områder: Musikudøvelse Musikalsk skaben Musikforståelse I 1. klasse
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereÅrsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering
Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:
Læs mereEleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereEvaluering af de praktisk musiske fag 2014/15
Evaluering af de praktisk musiske fag 2014/15 Evaluering af faget Håndværk 3.-5. kl. 2014-15 De fysiske forhold. Undervisningen i 3.-5. klasse dækker fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd. Vi er de
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereMusik og digital læring Indsatsområde 2013-2015
Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereÅrsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse
Årsplan MIM 2011/2012, 2. og 3. klasse Bemanding i MIM-timerne: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA UJ/ySK/ISA - Mål for undervisningen: Mange af eleverne har behov for,
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereSigurd og Danmarkshistorien
Sigurd og Danmarkshistorien Kære musiklærer i 3. 4. klasse Odense symfoniorkester glæder sig til at byde jer og jeres elever velkommen til skolekoncert i Carl Nielsen salen, i Odense koncerthus. Skolekoncerter
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Gruppe: Udgård Emne: Musik forløb. Periode: februar/marts 2018 Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er værdifuldt, at børnene oplever samhørighed gennem musik,
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre
Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Musik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:
Læs mereMål Indhold Gode råd Materialer
På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereFORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.
FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereMusikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen
Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mereBILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING
BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING BILLEDSKOLE, MALING OG TEGNING På billedskole eller til maling og tegning kan du være kreativ og prøve at lave kunst på forskellige måder og med forskellige materialer. Tit
Læs mereMUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereBoldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læs mereProces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008
Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereLÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg
LÆREPLAN Musisk Skole Kalundborg Forskolen (0-9 år) Formål. side 2 Grundsyn. side 3 Mål for undervisningen i forskolen. side 3 Faglige mål og fagligt indhold - At styrke barnets umiddelbare musikglæde.
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereLAV GYSERRFILM. Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4
FILM-X lærervejledning, Lav gyserfilm 1 LAV GYSERRFILM Indklip til baggrundsfilmen Skovvejen, Studie 4 I gyserfilmgenren spilles der ofte på filmens mest effektive virkemidler. Eleverne producerer i dette
Læs mereIDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereMedbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen, jf.
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereEleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereLæringsmål. Materialer
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereProces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009
Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.
Læs mereEventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:
Eventyr Mål: At arbejde interkulturelt ved at benytte eventyr fra forskellige dele af verden som emne, for at opnå målene; at styrke den multikulturelle og flersprogede kompetence. Niveau: 3.- 6. klasse
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereSpørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.
Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive
Læs mereEleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.
Læs mereRefleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet
Udviklet og afprøvet i Herning Kommune Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet Refleksionskortene kan hjælpe det pædagogiske personale til at sætte fokus på, hvad der kendetegner det pædagogiske
Læs merea) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,
Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på
Læs mereFAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE
DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative
Læs mereIDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereGuidet Fællessang workshopark
Guidet Fællessang workshopark Det gode program Vær opmærksom på rammen og formen - en rundkreds virker fx godt. Når du skal planlægge forløbet, kan det være fordelagtigt at vælge et tema for hver gang,
Læs mereDet Klingende Museum. på besøg i musikkens verden
Det Klingende Museum på besøg i musikkens verden gok gok kling klang Babuuuuu athjuuuu bum suse rumle pip pip dyt! mijauuuuu hurraaaa! ding dong Lydene i og omkring os plim plim klap klap risle bøvs! knirke
Læs mereModul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL
Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereUge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN
Uge 6 16 Linjefagsdage, UMD, UNDERVISNINGSPLAN Læringsmål: Kære studerende på hold F14-UMD Velkommen til UMD-linjefags-ugeforløbet, som strækker sig fra uge 6 til og med uge 16. Vi glæder os til at arbejde
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereLæringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde
I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan
Læs mereGLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE
GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE MUSIKGLÆDE Vi kender vel alle det lille barn, der rokker i takt til musik ganske enkelt fordi, det
Læs mereIndledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...
Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede
Læs mereJeg gi r dig ære. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter
Om lovsang og tilbedelse Mål: At forklare børn, hvorfor og hvordan vi giver Gud ære igennem lovsang. At motivere børn til at deltage aktivt i lovsang og tilbedelse også når hele menigheden samles til at
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal elevernes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereIDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling HABIBI og elevernes
Læs mereGold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)
Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig
Læs mereMusikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen
Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereMAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.
MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne
Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal
Læs mereMålene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:
Årsplan for musik i 2. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange
Læs mereDans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016
Dans og udtryk En workshop i stomp og hip hop Bramsnæsvig skole, april 2016 Christian, Mathias, Nikolaj Voss, Trine Kis og Beatrice Område: Dans og udtryk En workshop i stomp og hip Rammerne 20 elever
Læs mereMålene for musikundervisningen er afstemt efter disse 3 kompetenceområder:
Årsplan for musik i 1. klasse 2016-2017 Form og indhold: Nedenstående årsplan er blot en skitse der skal derfor tages forbehold for ændringer. Under hvert emneområde er skrevet en masse aktiviteter, sange
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER
SOCIALE KOMPETENCER Vi vil hjælpe barnet med: At kunne sige til og fra At vide hvordan man er en god ven eller kammerat At lære at respektere egne og andres grænser At kunne vente og udsætte egne behov
Læs mereLAV FILM OM VENSKABER
1 LAV FILM OM VENSKABER Hvad vil det sige at være en god ven? Det er et tema, der optager børn og går igen i et væld af gode film. Når I besøger FILM-X, skal børnenes egne fortællinger omhandle venskab
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mere