Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Kultur- og udviklingsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Museum Østjylland Biblioteket, Søndergade 1, 8500 Grenaa Dato: Mandag den 18. september 2017 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:00 Medlemmer: Else Søjmark (A) Olaf Krogh Madsen (L) Bente Hedegaard (A) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Inger K. Andersen (O) Rikke Albæk Jørgensen (V) Ulf Baldrian Harbo (Ø) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Kultur- og udviklingsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med Norddjurs Fritidsråd, herunder Ungdomsrådet og Spejdersamvirket Orientering om samdriftsaftale vedr. Museum Østjylland Orientering om kvalitetsrapport om Museum Østjylland Budgetopfølgning pr. ultimo august 2017 for kultur- og udviklingsudvalget Frigivelse af anlægsmidler til områdefornyelsen i Auning samt Trafikknudepunktet Orientering om ændringen af planloven juni Orientering om markedsføring af politikkerne Kunst og kultur - Idræt og fritid Handlingskatalog Idræts- og fritidspolitikken Handlingskatalog Kunst- og kulturpolitik Ansøgninger Udviklingsprojekter under fritidsområdet september Uddeling af Priser på kultur og fritidsområdet Opsigelse af abonnement Djurslive/KultuNaut Køb af kunst fra kunststien til Fjellerup og Bønnerup Ansøgninger til Midler til større kulturprojekter Orientering om ansøgninger til Midler til mindre kulturprojekter Orientering om Kulturring Østjylland Kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne fra Arbejdsplan Meddelelser...52 Bilagsoversigt...54 Norddjurs Kommune

3 Kultur- og udviklingsudvalget Dialogmøde med Norddjurs Fritidsråd, herunder Ungdomsrådet og Spejdersamvirket A00 16/13550 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Norddjurs Fritidsråd er en paraplyorganisation for det frivillige foreningsliv. Rådet består af to repræsentanter fra Norddjurs Idrætsråd, to fra Oplysningsråd Nord, en fra Spejdersamvirket, en fra Kulturelt Samvirke og en fra Ungdomsrådet. Oversigt over råd og nævn er vedlagt. Oplysningsråd Nord, Norddjurs Idrætsråd og Kulturelt Samvirke havde særskilte dialogmøder henholdsvis den 20. februar, den 20. marts 2017 og 24. april Norddjurs Fritidsråd, Ungdomsrådet og Spejdersamvirket er inviteret til fælles dialogmøde med kultur- og udviklingsudvalget på grund af det store antal dialogparter. Fra Norddjurs Fritidsråd, Ungdomsrådet og Spejdersamvirket deltager: Jørgen Josefsen (Idrætsrådet) Merethe Greve (Idrætsrådet) Inge Didriksen (Oplysningsråd Nord) Gunner Thode Nielsen (Spejdersamvirket) Amalie Pedersen (Ungdomsrådet) Ebbe Møller Gørecki (Ungdomsrådet) Dagsorden: 1. Velkommen og præsentationsrunde. 2. Årets priser. 1

4 Kultur- og udviklingsudvalget Renoveringspulje. 4. Vedligehold af udenoms arealer/læbælter ved fodboldbaner. 5. Partnerskabsaftaler Ryk Sammen. 6. Handlinger 2018 Kunst- og kulturpolitik og Idræt- og fritidspolitik. 7. Kultur- og udviklingsudvalget orienterer om Norddjurs som del af Kulturhovedstad Eventuelt. Dialogmødet er planlagt fra kl og er berammet til 60 minutter. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at sagen drøftes. Bilag: 1 Åben Oversigt råd og nævn - KUU dialogmøder /16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den I dialogmødet deltog desuden Kirsten Stevens fra Oplysningsråd Nord og Jesper Jul fra Kulturelt Samvirke. Pernille Dohn deltog på mødet i stedet for Jørgen Josefsen fra Idrætsrådet. Merete deltog i stedet for formand for Kai Hansen fra Fritidsrådet. Der var afbud fra Inge Didriksen (Oplysningsråd Nord). Referat: 1. Velkommen og præsentationsrunde: Blev foretaget. 2. Årets priser: Idrætsrådet oplyste, at det afholder sin egen prisuddeling, og der fandt en drøftelse sted om priserne. 3. Renoveringspulje: 2

5 Kultur- og udviklingsudvalget Fra fritidsrådets side blev det gjort gældende, at den nuværende pulje er for lille til de nødvendige renoveringer, og at noget af puljen går til administration. Udvalgsformand Else Søjmark (A) gjorde opmærksom på, at der ikke er planer om besparelser i det nye budget. Ulf Harbo (Ø) gjorde opmærksom på, at også andre steder som fx vejene og skolerne trænger til vedligeholdelse, og at Grenaa Idrætscenter og Kattegatcentret bliver tilgodeset i budgetforslaget. 4. Vedligehold af udenomsarealer/læbælter ved fodboldbaner: Idrætsrådet gjorde opmærksom på, at nogle idrætsklubber har været nødt til selv at holde nogle arealer, hvilket ikke er i overensstemmelse med de indgåede driftsaftaler. Forvaltningen oplyste, at der arbejdes på mulige løsninger af problematikken, fx via vinterbeskæftigelse. Ulf Harbo (Ø) gjorde opmærksom på muligheden for frivillige aftaler, og forvaltningen opfordrede til at oplysninger om mulige frivillige, bliver videregivet til forvaltningen. Pernille Dohn efterlyste faste regler for klipning m.v., hvis opgaven gives til frivillige. 5. Partnerskabsaftaler Ryk Sammen: Kirsten Stevens opfordrede til et mere formaliseret samarbejde mellem organisationerne og de relevante dele af forvaltningen (fx det kulturelle område og sundhedsområdet). Da Fritidspasset eksisterede, fungerede det meget hensigtsmæssigt i forhold til at nogle borgere med behov kunne komme ind i nogle meningsfulde sammenhænge. 6. Handlinger 2018 Kunst- og kulturpolitik og Idræt- og fritidspolitik: Else Søjmark (A) gennemgik det udarbejdede materiale og oplyste, at udvalget i dag har besluttet 3 særlige fokusområdet for hver af politikkerne. Endelig informerede hun om Ryk-sammen konferencen i september Kultur- og udviklingsudvalget orienterer om Norddjurs som del af Kulturhovedstad 2017: Else Søjmark (A) orienterede om de seneste projekter, herunder Street Attack samt at der er gode tilbagemeldinger på kommunens 2017-eventkalender, der ligger på hjemmesiden. Jesper Juul spurgte, om der er tanker om at udnytte den gode bølge, der er sat i gang med kulturhovedstadsåret. Else Søjmark (A) svarede, at det ligger i 3

6 Kultur- og udviklingsudvalget politikkerne samt det forslag til aftale for hele regionen, der er på dagsordenen som et selvstændigt punkt. Kirsten Stevens gjorde opmærksom på, at kunstværket Den Ofrende skal genplaceres som et vigtigt værk for Grenaa. Else Søjmark oplyste, at kunstværket kun midlertidigt skal opmagasineres på depot. Pernille Dohn oplyste, at Glesborg-Bønnerup-området oplevede et kæmpe løft i forbindelse med projektet Kunststien over Sortå og opfordrer til at dette gentages i Det drøftedes, at sådanne projekter med fordel kan placeres andre geografiske steder. 8. Eventuelt: Jesper Jul spurgte, om der er overvejelser om at tiltrække større arrangementer til Norddjurs Kommune. Eksempelvis Post Danmark Rundt. Else Søjmark (A) efterlyste gode idéer hertil. 4

7 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om samdriftsaftale vedr. Museum Østjylland A00 09/12925 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Direktør for Museum Østjylland, Jørgen Smidt-Jensen, præsenterer samarbejdsaftalen. Efter personalereduktion i Grenaa som følge af museets økonomiske situation, har udvalget ønsket en orientering omkring Museum Østjyllands arbejde i Norddjurs. Arbejdet reguleres af museumsloven, af museets vedtægter og en samdriftsaftale mellem de tre kommuner, der rummer det fusionerede museumsvæsen. Efter driftsaftalens afsnit 6, der omhandler museets økonomi, er tilskudsydere Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner. Fra disse tre kommuner modtager museet et tilskud, som næsten er harmoniseret i de tre kommuner. Før fusionen var der meget forskellige modeller for arkiv- og museumsdrift samt tilskuddenes størrelse. Tilskuddet fra Norddjurs Kommune reguleres med KL s pris- og lønskøn, og det fremgår endvidere, at eventuelle ændringer i museets driftstilskud fra en eller flere af kommunerne i fællesskabet skal høres i præsidiet. Efter samdriftsaftalens afsnit 8, der omhandler driftsansvar, personaleansvar og serviceniveau, er det Randers Kommune, der har driftsansvar og personaleansvar for det fælles museumsvæsen og forpligter sig til at drive museumsvæsnet i overensstemmelse med museets vedtægter, gældende lovgivning og det vedtagne budget. Nuværende samdriftsaftale er godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. november 2015 og trådte i kraft den 1. januar Aftalen kan bringes til ophør af hver af de tre kommuner med et varsel på 2 år pr. 31. december. Ved ophør af samdriftsaftalen deles økonomiske overeller underskud i forhold til kommunernes andel af driftsøkonomien. Samdriftsaftalen er vedlagt som bilag. 5

8 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Samdriftsaftale m/bilag /15 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 6

9 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om kvalitetsrapport om Museum Østjylland P35 17/13571 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Direktør for Museum Østjylland, Jørgen Smidt-Jensen, deltager under dette punkt. Den 3 og 4. maj 2017 besøgte Slots- og Kulturstyrelsen Museum Østjyllands afdelinger med henblik på en kvalitetsvurdering. Disse vurderinger foretages for at sikre, at de statsanerkendte museer lever op til museumslovens krav. Samtidig skal vurderingerne understøtte udviklingen på museerne. Styrelsen har vurderet, at museet samlet set varetager sit arbejde meget tilfredsstillende. Det er styrelsens højeste bedømmelse. Kvalitetsvurderingen af Museum Østjylland er derfor meget positiv, men da den også laves for at understøtte udviklingen på de statsanerkendte museer peger rapporten også på nogle områder, hvor styrelsen anbefaler, at museet udvikler sig og forbedrer sig yderligere. Drøftelse af opfølgning på kvalitetsvurderingen 3. og 4. maj Slots- og Kulturstyrelsen har givet 18 anbefalinger, der skal følges op på. Udkast til handleplan skal afleveres til styrelsen ultimo september, de mest vidtrækkende punkter er derfor blevet drøftet på præsidiemøde den 11. september 2017 det drejer sig om: Størst konsekvens for museets arbejde og økonomi har anbefalingen om at fremskynde udflytning fra gamle magasiner til fællesmagasinet. Mulighed for at supplere præsidiet med eksterne medlemmer udpeget med baggrund i relevante kompetencer i forhold til museets videre udvikling. 7

10 Kultur- og udviklingsudvalget At museet sammen med kommunerne også fremover opretholder den nuværende høje standard med hensyn til økonomi, bygninger og personale, herunder opkvalificering og kompetenceudvikling af personalet, blandt andet med henblik på at øge antallet af ansatte med en ph.d.-grad. Samt ny strategi for museet med udgangen af Museum Østjyllands Præsidium behandlede rapporten på møde den 11. september Økonomiske konsekvenser Ingen Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Kvalitetsvurderingsrapport Museum Østjylland 2017.pdf /17 2 Åben Opfølgningsplan på kvalitetsvurdering, samlet.pdf /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 8

11 Kultur- og udviklingsudvalget Budgetopfølgning pr. ultimo august 2017 for kultur- og udviklingsudvalget S00 17/34 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift På driften forventes for hele året et forbrug på 52,2 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 54,8 mio. kr. I forhold til foregående budgetopfølgning er der tale om en et fald i det forventede forbrug på 1,3 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes for hele året et forbrug på 9,0 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 15,1 mio. kr. I forhold til foregående budgetopfølgning er der tale om en et fald i det forventede forbrug på 2,0 mio. kr. Økonomiske konsekvenser Kultur- og udviklingsudvalget samlet oversigt Korrigeret budget 49,8 Forbrug Forventet regnskab Afvigelse* Budget 2017 (mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 49,2-0,6 Overførte driftsmidler 4,9 3,0-1,9 Drift i alt 54,8 40,5 52,2-2,5 Anlæg 15,1 1,8 9,0-6,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. 9

12 Kultur- og udviklingsudvalget Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Årsager til afvigelserne Drift Det forventede mindreforbrug på driften skyldes dels en mindreudgift på løn til arkivleder på Grenaa Egnsarkiv. Dels anslåede mindreforbrug på midler til mindre kulturprojekter, tilskud til kulturarrangementer, midler til udviklingsprojekter under fritidsområdet, fleksmidler under fritidsområdet, puljen til haller og idrætsanlæg for 2017, beachvolleybane ved Rygårde Strand, køb af teaterforestillinger, Kulturskolen, Norddjurs Biblioteker, digitalisering af naturfoldere, forsamlingshusmidler, fleksmidler by- og landdistrikter samt afledte projekt- og driftsudgifter fordi igangsatte projekter ikke kan afsluttes i år og ikke alle midler forventes udmøntet i år. Anlæg Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes primært, at en del af anlægsbudgettet for områdefornyelse Grenaa og områdefornyelse Auning først forventet anvendt i foråret Herudover forventes ikke alle midler anvendt i indeværende år vedrørende anlægsprojekterne Porten til Naturpark Randers Fjord, Ørsted Rideklub - staldbygning, Grenaa Idrætscenter projektering med videre samt Voldby SFO lokaler. Opmærksomhedspunkter Ved projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til indeværende års budget. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at budgetopfølgningen per ultimo august godkendes. Bilag: 1 Åben KUU bilag til august måneds budgetopfølgning.pdf /17 2 Åben KUU midler for august måned.pdf /17 3 Åben Anlægsoversigt - august 2017.pdf /17 10

13 Kultur- og udviklingsudvalget Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Godkendt. 11

14 Kultur- og udviklingsudvalget Frigivelse af anlægsmidler til områdefornyelsen i Auning samt Trafikknudepunktet P00 13/21413 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Den 14. marts 2017 godkendte kommunalbestyrelsen dispositionsforslaget til Områdefornyelsen og Trafikknudepunktet +Ø i Auning. Dispositionsforslaget er siden da blevet tilrettet på grund af tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsrevision og ændrede kapacitetsbehov for trafikknudepunktet. Bytorv og trafikknudepunkt er desuden udvidet med et stykke af en tilstødende have. Det tilrettede dispositionsforsag er godkendt af kultur- og udviklingsudvalget den 19. juni 2017 og af miljø- og teknikudvalget den 20. juni De to delprojekter Områdefornyelsen i Auning og Trafikknudepunktet +Ø kører sideløbende og er udbudt til samme totalrådgiver for at sikre sammenhængen mellem de to projekter. Områdefornyelsens formål er blandt andet at binde de to butikscentre i Auning sammen både visuelt og fysisk, at synliggøre by- og forretningslivet samt at forskønne byen. Dispositionsforslaget til Områdefornyelsen og Trafikknudepunktet +Ø i Auning er vedlagt sagen. Områdefornyelsen finansieres med 2 mio. kr. fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og 4 mio. kr. fra Norddjurs Kommune, i alt 6 mio. kr., hvoraf der i 2017 søges frigivet et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. i udgift og 1 mio. kr. i indtægt. Trafikknudepunktet finansieres med 1,3 mio. kr. fra Trafikstyrelsen og 1,3 mio. kr. fra Norddjurs Kommune, i alt 2,6 mio. kr., hvoraf der i 2017 søges frigivet rådighedsbeløb på 2 mio. kr. i udgift og 1,3 mio. kr. i indtægt. På møde den 28. april 2017 mellem forligspartierne, blev det besluttet at afsætte 1,1 mio. kr. til håndtering af forurening, opkøb af ejendom, handelsomkostninger og belægninger. 12

15 Kultur- og udviklingsudvalget Kommunalbestyrelsen besluttede den 13. juni 2017, at nedrivningspuljen anvendes til finansiering af opkøb og nedrivning af Vestergade 10 og 12. Der er den 21. januar 2016 givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,23 mio. kr. til de samlede udgifter i forbindelse med opkøb og nedrivning af ejendommene Vestergade 10 og 12. På kultur- og udviklingsudvalgets møde den 19. juni 2017 og miljø- og teknikudvalgets møde den 20. juni 2017 blev det besluttet, at disse 2,23 mio. kr. i stedet anvendes til restfinansiering af områdefornyelsen og trafikknudepunktet i Auning. Dette sikrer blandt andet finansiering af toiletbygning og svanen samt eventuelle uforudsete udgifter. Overblik over projektets samlede finansiering er vedlagt sagen. Udbudsprocessen for anlægsarbejdet er i gang og licitationsresultatet kendes primo oktober. Det forventes, at anlægsarbejdet igangsættes i oktober 2017 og afsluttes i maj Økonomiske konsekvenser Den 21. januar 2016 har kommunalbestyrelsen givet anlægsbevilling på 6 mio. kr. i udgift og 2 mio. kr. i indtægt til Områdefornyelsen i Auning under kultur- og udviklingsudvalget. Der blev samtidig frigivet rådighedsbeløb på 0,5 mio. kr. På Områdefornyelse Auning under kultur- og udviklingsudvalget er der på investeringsoversigten for 2017 afsat 2,5 mio. kr. i udgift og 1,0 mio. kr. i indtægt, som i denne sag søges frigivet. I 2018 er der i budgetgrundlaget på investeringsoversigten afsat 3,0 mio. kr. i udgift og 1,0 mio. kr. i indtægt. Kommunalbestyrelsen har den 15. november 2016 givet anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. i udgift og 1,3 mio. kr. i indtægt til Trafikknudepunktet under miljø- og teknikudvalget. Der blev samtidig frigivet rådighedsbeløb på 0,6 mio. kr. På Trafikknudepunktet under miljø- og teknikudvalget er der på investeringsoversigten for 2017 afsat 2,0 mio. kr. i udgift og 1,3 mio. kr. i indtægt, som i denne sag søges frigivet. Den 21. januar 2016 har kommunalbestyrelsen givet anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,23 mio. kr. til opkøb og nedrivning af ejendomme i Auning, under økonomiudvalget. Den 13

16 Kultur- og udviklingsudvalget juni 2017 har kommunalbestyrelsen besluttet, at nedrivningspuljen anvendes til opkøb og nedrivning af ejendommene. Nedrivningspuljen har dog ikke behov, for at få tilført bevilling/budget hertil, hvorfor der den 19. og 20. juni er rejst en sag i henholdsvis KUU og MTU, hvor det besluttes at anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,23 mio. kr. afsat til opkøbet og nedrivningen i stedet anvendes til restfinansiering af områdefornyelsen og trafikknudepunktet i Auning. Bevillingen til restfinansieringen søges i denne sag anvendt til Områdefornyelse Auning. Restfinansieringen dækker blandt andet over øgede udgifter til toiletbygning, yderligere belægning samt etablering af Svanen. Den 28. april 2017 har forligspartierne besluttet at afsætte 1,1 mio. kr. til håndtering af forurening, opkøb af ejendom, handelsomkostninger og belægninger. Det drejer som opkøb af en have og nedrivning af et skur, som det ikke er muligt at henføre til nedrivningspuljen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1. kultur- og udviklingsudvalget indstiller, at der i 2017 frigives et rådighedsbeløb på 2,5 mio. kr. i udgift og 1, mio. i indtægt til områdefornyelse i Auning under kultur- og udviklingsudvalget, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten for miljø- og teknikudvalget indstiller, at der i 2017 frigives et rådighedsbeløb på 2 mio. kr. i udgift og 1,3 mio. i indtægt til Trafikknudepunktet +Ø i Auning under miljø- og teknikudvalget, finansieret af det til formålet afsatte rådighedsbeløb på investeringsoversigten for udvalgene indstiller, at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,1 mio. kr. under økonomiudvalget til håndtering af forurening, opkøb af ejendom og handelsomkostninger, finansieret af kassen (jf. budgetforlig den 28. april 2017). 4. kultur- og udviklingsudvalget indstiller, at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,23 mio. kr. i udgifter til restfinansiering af Områdefornyelse 14

17 Kultur- og udviklingsudvalget Auning under kultur- og udviklingsudvalget, finansieret af tidligere bevilling til køb og nedrivning under økonomiudvalget. 5. udvalgene indstiller, at der gives negativ anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,23 mio. kr. til køb og nedrivning af ejendomme i Auning under økonomiudvalget, da købet og nedrivningen foretages under miljø- og teknikudvalgets nedrivningspulje. Bilag: 1 Åben Auning_dispositionsforslag_ /17 2 Åben Overblik over bevillinger Trafikknudepunkt og områdefornyelse i /17 Auning.pdf Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Ad. 1) Tiltrådt. Ad. 3) Tiltrådt. Ad. 4) Tiltrådt. Ad. 5) Tiltrådt. 15

18 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om ændringen af planloven juni P00 17/14289 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU, MTU, ØK, KB Folketinget har den 1. juni 2017 godkendt ændring af blandt andet planloven med ikrafttrædelse den 15. juni Vedlagt er erhvervsstyrelsens beskrivelse af hovedindholdet i ændringerne. Der kan peges på følgende hovedelementer, som kan styrke udviklingen i Norddjurs Kommune: Kommunerne får mulighed for at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor der kan planlægges for byudvikling og gives tilladelse til anlæg af virksomheder og anlæg. Udpegningen kan ske på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. Udviklingsområderne kan som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Der kan åbnes mulighed for planlægning tæt ved kysten omkring byerne. Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder. Der gives mulighed for udlæg af sommerhuse under forudsætning af at ubebyggede grunde i kystnærhedszonen tilbageføres. Den enkelte kommune skal anvise hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, der tilbageføres, så der byttes med nye i forholdet 1:1. Større fleksibilitet inden for strandbeskyttelseslinjen (naturbeskyttelsesloven). Der gives mulighed for at ansøge om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne og arealer mellem by og havn. Mulighed for at søge om dispensation til opførelse af mindre anlæg i tilknytning til eksisterende bebyggelse og i private haver. Alle overflødiggjorte bygninger i landzone for eksempel skoler og mejerier kan tages i brug til anden anvendelse uden landzonetilladelse. 16

19 Kultur- og udviklingsudvalget Alle virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger kan uden landzonetilladelse udvide med op til 500 m². Kommuner kan give tilladelse til etablering af flere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger. Helårshuse kan uden landzonetilladelse om- eller tilbygges med op til 500 m² mod i dag 250 m². Kommuner kan hvert fjerde år udpege 2 omdannelseslandsbyer i kommunen. Kommunerne får mulighed for at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan indenfor afgrænsningen af landsbyen. Sommerhusejere får mulighed for at anvende deres sommerhus ubegrænset til overnatning i 34 uger, i stedet for 26 uger. Pensionister får, efter 1 års forudgående ejerskab, ret til at bo i deres sommerhus hele året. Alle byer, uanset størrelse, kan planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger. Dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker kan være m². Der er ikke længere begrænsning i forhold til afstand til de nærmeste butikker på 500 m2. Dagligvarebutikker kan fremover være m² i bymidter og bydelscentre samt m² i aflastningsområder. Kortere høringsfrister for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg på minimum 4 uger. Kommuneplan og større kommuneplantillæg er stadig 8 uger. Kommunerne kan fortsat stille krav om op til 25 % almene boliger i lokalplaner for nye boligområde. 17

20 Kultur- og udviklingsudvalget Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Erhvervsstyrelsen - Orientering om den nye planlov /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 18

21 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om markedsføring af politikkerne Kunst og kultur - Idræt og fritid G01 17/14026 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Politikkerne vedrørende Kunst- og kultur samt Idræt- og fritid for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 13. juni Politikkerne er blevet til på baggrund af engageret dialog mellem kultur- og udviklingsudvalget og borgere, foreninger og kulturinstitutioner. Politikkerne skal revideres i 2020, og indtil da skal politikkerne følges op hvert år med et handlingskatalog, som udarbejdes i samarbejde med aktører på området. De to politikker er på flere måder i tæt samspil og skal overordnet ses som et Vi, der skal spille tæt sammen. Politikkerne har desuden fokus på at styrke samspillet med andre relevante politikker både i og udenfor udvalgets område. For at udbrede kendskab og formål med politikkerne markedsføres de både med levende billeder og i trykt form. De levende billeder vil bestå af en film, hvor temaerne for politikkerne vil blive præsenteret med en fortælling, der er kombineret med tegninger og billeder. Filmen, der skal fortælle om Idræts- og fritidspolitikken vil tage udgangspunkt i aktiviteter, der viser, hvad man sammen kan skabe af muligheder for at røre sig i det fri. Den vil synliggøre og give et skulderklap til den store frivillige indsats, der foregår rundt i kommunen, og som muliggør mange aktiviteter for såvel borgere som besøgende på fritidsområdet. Filmen, der skal fortælle om Kunst- og kulturpolitikken, vil vise en bred vifte af de kulturtilbud, der eksisterer for såvel børn, unge og voksne og samtidig vise spredning i indhold og geografisk placering. 19

22 Kultur- og udviklingsudvalget Der produceres således en film for hver politik, der lægges på kommunens hjemmeside og vil blive spredt viralt på diverse digitale platforme for at sikre, at de både vil blive set af borgere og andre med interesse for områderne. Man skal således både kunne genkende sig selv, sin forening og sin kommune i filmen og samtidig have lyst til at vise den frem til andre. De trykte politikker vil kunne rekvireres på biblioteker, borgerservice og digitalt i en relevant periode. Økonomiske konsekvenser Udgifterne til de to film samt de to brochurer afholdes af det til formålet afsatte budget. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Til efterretning. 20

23 Kultur- og udviklingsudvalget Handlingskatalog Idræts- og fritidspolitikken A00 17/3854 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Idræts- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 13. juni Idræts- og fritidspolitikken er blevet til på baggrund af engageret dialog mellem kultur- og udviklingsudvalget og borgere, foreninger og kulturinstitutioner. Politikken skal revideres i 2020, og indtil da skal idræts- og fritidspolitikken følges op med et handlingskatalog hvert år, som udarbejdes i samarbejde med idræts- og fritidslivets aktører. Idræts- og fritidsområdet er på flere måder i tæt samspil med kunst- og kulturområdet og skal overordnet ses som et Vi der skal spille tæt sammen. Politikkerne har desuden fokus på at styrke samspillet med andre politikker uden for udvalgets område. Idræts- og fritidspolitikken tager afsæt i kommunens vision: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Idræts- og fritidspolitikken har 8 temaer, som vil være indsatsområder de kommende fire år: Det gode foreningsliv Frivillige Det aktive ungdomsliv 21

24 Kultur- og udviklingsudvalget Aktiviteter for alle De selvorganiserede Naturen som ramme Folkeoplysende voksenundervisning Oplevelsesmuligheder og events I Idræts- og Fritidspolitik vil synliggørelse, dialog, samarbejde og samskabelse være platformen for udvikling uanset temaet. På ryk-sammen konference den 23. maj 2017 blev deltagerne anmodet om at fremkomme med forslag/idéer til handling i 2018, ligesom det efterfølgende har været muligt for alle via kommunens hjemmeside at komme med forslag. På grundlag heraf har forvaltningen udarbejdet forslag til konkrete handlinger i Forslaget er opdelt i skal = A-opgaver og kan = B-opgaver. Forslag til handlinger er ikke opdelt i, hvorvidt opgaver udføres af Norddjurs Kommune eller af eksterne samarbejdspartnere. For at målrette indsatsen med handlinger inden for politikkernes temaer, foreslår forvaltningen, at der inden for hver politik udvælges to til tre temaer, der skal være i fokus i Forvaltningen foreslår følgende temaer: Det gode foreningsliv Det aktive ungdomsliv Aktiviteter for alle Ovenstående tre temaer er valgt ud fra de handlinger der på ryk-sammen konferencen fik flest tilkendegivelser fra idræts- og fritidslivets samt kunst- og kulturlivets aktører. 22

25 Kultur- og udviklingsudvalget Oversigt over modtagne forslag til handlinger og forslag til konkrete handlinger i 2018 er vedlagt som bilag. Endvidere skal der tages stilling til afvikling af fælleskonference i Forvaltningen foreslår, at den fælles konference afvikles i efteråret 2018, og at der i lighed med tidligere år bevilges et beløb på 0,05 mio. kr. til afvikling af konferencen, finansieret af kulturpuljen Midler til større kulturprojekter. Økonomiske konsekvenser Behandles i sag om Kunst- og kulturpolitikken. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1. forslaget til handlinger for 2018 godkendes. 2. der afholdes en konference i september Bilag: 1 Åben Modtagne forslag til handlinger - Idræts- og fritidspolitik /17 2 Åben Forslag til konkrete handlinger - Idræts- og fritidspolitik /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ad. 1) Godkendt. Ad. 2) Godkendt. 23

26 Kultur- og udviklingsudvalget Handlingskatalog Kunst- og kulturpolitik P22 17/4151 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Kunst- og kulturpolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 13. juni Kunst- og kulturpolitikken er blevet til på baggrund af engageret dialog mellem kultur- og udviklingsudvalget og borgere, foreninger og kulturinstitutioner. Politikken skal revideres i 2020, og indtil da skal kunst- og kulturpolitikken følges op med et handlingskatalog hvert år, som udarbejdes i samarbejde med kunst- og kulturlivets aktører. Kunst- og kulturområdet er på flere måder i tæt samspil med idræts- og fritidsområdet og skal overordnet ses som et Vi der skal spille tæt sammen. Politikkerne har desuden fokus på at styrke samspillet med andre politikker uden for udvalgets område. Kunst- og kulturpolitikken tager afsæt i kommunens vision: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser Kunst- og kulturpolitikken har 6 temaer, som vil være indsatsområder de kommende fire år: Børnekultur Ungdomskultur Natur og kulturarv 24

27 Kultur- og udviklingsudvalget Kunst og kultur i byen og på landet Erhvervsliv og events Kultursamarbejde i og udenfor kommunen I Kunst- og Kulturpolitik vil synliggørelse, dialog, samarbejde og samskabelse være platformen for udvikling uanset temaet. På ryk-sammen konference den 23. maj 2017 blev deltagerne anmodet om at fremkomme med forslag/idéer til handling i 2018, ligesom det efterfølgende har været muligt for alle via kommunens hjemmeside at komme med forslag. På grundlag heraf har forvaltningen udarbejdet forslag til konkrete handlinger i Forslaget er opdelt i skal = A-opgaver og kan = B-opgaver. Forslag til handlinger er ikke opdelt i, hvorvidt opgaver udføres af Norddjurs Kommune eller af eksterne samarbejdspartnere. For at målrette indsatsen med handlinger inden for politikkernes temaer, foreslår forvaltningen, at der inden for hver politik udvælges to til tre temaer, der skal være i fokus i Forvaltningen foreslår følgende temaer: Børnekultur Ungdomskultur Kultursamarbejde i og udenfor kommunen Ovenstående tre temaer er valgt ud fra de handlinger der på ryk-sammen 2017 konferencen fik flest tilkendegivelser fra kunst- og kulturlivets samt idræts- og fritidslivets aktører. Oversigt over modtagne forslag til handlinger og forslag til konkrete handlinger i 2018 er vedlagt som bilag. 25

28 Kultur- og udviklingsudvalget Endvidere skal der tages stilling til afvikling af konference i Forvaltningen foreslår, at konferencen afvikles i efteråret 2018, og at der i lighed med tidligere år bevilges et beløb på 0,05 mio. kr. til afvikling af konferencen ( Ryk-sammen 2017) finansieret af midler til større kulturprojekter. Økonomiske konsekvenser Der afsættes 0,05 mio. kr. i 2018 til afvikling af konference. Konferencen finansieres af Midler til større kulturprojekter for Det kan oplyses, at budgetgrundlaget i 2018 for midler til større kulturprojekter på nuværende tidspunkt udgør 0,690 mio. kr. Såfremt kommunalbestyrelsen godkender gratis entre ved Baunhøj Mølle, vil budgetgrundlaget for 2018 blive reduceret med 0,023 mio. kr. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1. forslaget til handlinger for 2018 godkendes. 2. der afholdes en konference i september 2018, hvortil der bevilges 0,05 mio. kr. finansieret af midler til større kulturprojekter for Bilag: 1 Åben Modtagne forslag - Kunst- og kulturpolitik /17 2 Åben Forslag til konkrete handlinger - Kunst- og kulturpolitik /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ad. 1) Godkendt. Ad. 2) Godkendt. Følgende 3 temaer er særlige fokusområder i 2018: Børnekultur Ungdomskultur 26

29 Kultur- og udviklingsudvalget Kunst og kultur i byen og på landet. 27

30 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgninger Udviklingsprojekter under fritidsområdet september A00 17/3409 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Kultur- og udviklingsudvalget besluttede den 23. januar 2017 at fastsætte to ansøgningsfrister om året, henholdsvis 1. marts og 1. september, for udviklingsprojekter under fritidsområdet. Midlerne skal bruges til nye folkeoplysende aktiviteter, der kan være med til at udvikle folkeoplysende tilbud til borgerne. Ansøgte projekter skal derfor være nytænkende eller en videreudvikling af eksisterende tilbud. Organiserede og selvorganiserede grupper såvel som enkeltpersoner kan søge. Projektet skal som udgangspunkt være åbent for alle og gerne ramme en bred målgruppe. Kriterier og principper for tildeling. Der ydes støtte i form af underskudsgaranti og/eller direkte tilskud. Projekter for børn og unge vægtes højt. Projektet skal have nyskabende karakter. Arrangementet skal gennemføres i Norddjurs Kommune. Dog kan tværkommunale projekter i særlige tilfælde støttes. Der ydes støtte til et projekt i et år støtten kan ikke fordeles over to eller flere år. Der ydes som hovedregel ikke støtte til inventar, bygningsændringer eller rejser. Projektet skal have et folkeoplysende sigte, og skal i princippet være åben og tilgængelig for alle. Norddjurs Fritidsråd får høringsret på alle indkomne ansøgninger. 28

31 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgninger som ikke opfylder tilskudsprincipperne afvises administrativt uden høring. Der lægges vægt på engagement og frivilligt arbejde. Ansøgninger til udviklingsprojekter under fritidsområdet, der passer bedre til andre kommunale puljer for eksempel frivilligpuljen, overflyttes ifølge retningslinjerne for administration af udviklingsprojekter administrativt, inden behandling i de enkelte råd. Der er aftalt interne møder i fagforvaltningerne vedrørende eventuelle snitflader og overflytning af ansøgninger. Kultur- og udviklingsudvalget har beslutningskompetencen. Norddjurs Fritidsråd har høringsret. Der er årligt afsat et budget på 0,211 mio. kr. til udviklingsprojekter under fritidsområdet. Der er i alt indkommet 7 ansøgninger. Ansøgningerne har været behandlet på møde i Norddjurs Fritidsråd den 5. september Alle foreninger i Auning Der ønskes at skabe en stor og sjov fællesoplevelse i Auning på tværs af alle foreninger og institutioner i forbindelse med Kulturby 2017 projektet Move for life. Det skal være et arrangement, der får foreninger og institutioner til at skabe noget nyt sammen, der kan danne basis for endnu mere samarbejde fremadrettet. Projektet skal være folkeligt ved at præsentere og udvikle de mange eksisterende idræts- og bevægelsesmuligheder med henblik på at få aktiveret så mange som muligt på samme tidspunkt. Fritidsrådet indstiller, at der gives tilsagn om tilskud til projektet. 2. Grenaa IF Grenaa IF søger midler til at igangsætte et E-sport hold på unge i alderen år i Norddjurs Kommune. Med dette E-Sport projekt ønsker Grenaa IF at gøre e-sport til en integreret del af idrætsforeningen. 29

32 Kultur- og udviklingsudvalget Fritidsrådet indstiller, at der gives tilsagn om tilskud til uddannelse af trænere og annoncering via Facebook og Google Adwords og at der ikke gives tilskud til opbygning af hjemmeside, da det ligger uden for puljemidlernes kriterier. 3. Kom og dans Grenaa Projektet ønsker at skabe mulighed for at lære at danse folkelig tango. Projektet skal styrke det sociale fællesskab i foreningen i forhold til dans både for foreningens nuværende medlemmer og eventuelt nye der ønsker at lære en tangoform, hvor det ikke tager 3-5 år inden man kan danse tangoen. Fritidsrådet indstiller, at der gives tilsagn om tilskud på kr til løn og kørsel instruktører. Der gives ikke tilskud til forplejning. 4. Gl. Estrup Rideklub Der søges tilskud til lysmaster på elev udendørs ridebanen, så undervisningen kan fortsætte udendørs om aftenen i vinterperiode. Projektet falder uden for puljemidlernes formål og kriterier, da der søges til inventar. Fritidsrådet anbefaler foreningen at søge renoveringspuljen FOF Djursland Projekt Yoga for børn og unge søger tilskud til opstart af 2 hold med børneyoga. Fritidsrådet indstiller, at der gives tilsagn om tilskud til opstart og annoncering og ikke til administration og evaluering. Budget ønskes fremsendt. 6. Nørre Djurs HK Nørre Djurs HK ønsker at afvikle en afdeling af European Beach Tour. Det ansøgte beløb vil være medfinansiering til afvikling af touren. Ud over afviklingen af eventen ønsker foreningen at skabe en fest omkring sport via skoleturneringer, optaktsevent for alle skoler i Norddjurs samt skabe inspiration og kursusaktivitet til foreningsledere inden for beach håndbold. De ansøgte udgiftsposter falder uden for puljemidlernes kriterier, dog synes Fritidsrådet, at det lyder som et spændende projekt og vil gerne indstille, at der i stedet gives tilsagn om tilskud på kr til afvikling af optaktsevents for alle skoler i Norddjurs samt til 30

33 Kultur- og udviklingsudvalget inspiration og kursusevents for foreningsledere inden for håndboldsporten. Nyt budget ønskes fremsendt. 7. Larm i børnehøjde Projektet Larm i børnehøjde er et samarbejde med Kulturperronen i Auning. Projektet skal afvikles på Kulturnatten og indbefatte udendørs gadeaktiviteter målrettet børn fra 3. klasse og opefter. Der afvikles cirka 10 workshops med plads til elever på hvert hold. Streetfodbold, streethåndbold, streetbasket, rollespil, stomp, graffiti, dance, kampsport er de aktiviteter, vi tilbyder. Fritidsrådet indstiller at der gives tilsagn om tilskud til workshop honorar og materialer kr og annoncering kr , da øvrige poster falder uden for puljemidlernes kriterier. Oversigt over indkomne ansøgninger i ikke prioriteret rækkefølge med Fritidsrådets indstilling og bemærkninger er vedlagt. Økonomiske konsekvenser Oversigt over indstillede beløb: Ansøgninger Beløb i kr. 1. Alle foreninger i Auning Grenaa IF Kom og dans Grenaa FOF Djursland Nørre Djurs HK Larm i børnehøjde Total Det kan oplyses, at restbudgettet i 2017 til fritidsområdets midler til udviklingsprojekter forud for dette møde udgør 0,277 mio. kr. 31

34 Kultur- og udviklingsudvalget Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at der gives tilskud for i alt 0,201 mio. kr. til de anbefalede projekter, finansieret af fritidsområdets midler til udviklingsprojekter. Bilag: 1 Åben Oversigt ansøgninger Udviklingsprojekter under fritidsområdet / pdf 2 Åben Ansøgninger pr 1 sep. Udviklingsprojekter under fritidsområdet.pdf /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Godkendt, dog således, at 1. forvaltningen bemyndiges til at indgå i forhandlinger om tilpasning af projektet fra Nørre Djurs HK. 2. FOF Djurslands projekt godkendes såfremt budgettet kan godkendes. 32

35 Kultur- og udviklingsudvalget Uddeling af Priser på kultur og fritidsområdet A00 17/4243 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Da det ikke længere er muligt at afvikle den årlige KulturHurlumhejdag på Det Grønne Museum ønskes der en tilkendegivelse af i hvilket regi, der fremover skal uddeles priser inden for kultur- og udviklingsområdet. Udvalget har på møde den 19. december 2016 besluttet, at det i 2017 skal drøftes, hvordan uddeling af priser skal gennemføres fra På udvalgsmøde den 13. marts 2017 besluttede Kultur- og udviklingsudvalget, at relevante råd og samvirker på området skulle inviteres til en drøftelse af fremtiden for prisuddelingerne. Mødets formål var at samle op på erfaringer og ønsker fra områdets interessenter, samt at komme med forslag til fremtidige modeller for tildeling og festligholdelse af priserne. I den forbindelse har der været afholdt møde den 12. juni 2017, referat vedlagt som bilag. Med udgangspunkt i idéer og forslag fra dette møde foreslås det, at prisuddelingen i 2018 foretages på en udvidet konference i 2018, og at der nedsættes en komite til planlægning af konferencens indhold med forvaltningen som tovholder. Forslag til priser Med udgangspunkt i de nye politikker på området uddeles der som et forsøg i 2018 en pris på Kunst- og kulturområdet, en på Idræts- og fritidsområdet samt en fællespris for det bedste samarbejdsprojekt: Ryk-sammenprisen Alle borgere kan indstille kandidater til priserne. Kulturelt Samvirke udpeger tre kandidater til Kunst- og Kulturprisen. En komite bestående af repræsentanter fra Idrætsrådet, Spejdersamvirket og Oplysningsråd Nord udpeger tre kandidater til Idræts- og fritidsprisen. Fritidsrådet suppleret med formand og næstformand i kultur- og udviklingsudvalget nominerer desuden tre projekter til Ryk-sammenprisen. Udpegning af vinderen i de to kategorier: Idræts og fritidspris samt Kunst og Kulturpris foretages af Fritidsrådet samt 33

36 Kultur- og udviklingsudvalget formand og næstformand i kultur- og udviklingsudvalget. Der stemmes om Ryksammenprisen direkte på konferencen. Tidsplan Forvaltningen indkalder råd og samvirker igen inden udgangen 2017 med henblik på at organisere arbejdet omkring arrangementskomite. Ryk-sammenkonferencen lægges i 3. kvartal 2018 og skal udover prisuddelingen give forslag til udviklingen indenfor kultur og fritidsområdet og generere ideer, projekter og handlinger for det kommende år, nemlig Til inspiration for deltagerne foreslås 2-4 oplæg med relevans for enkeltområder samt et fælles oplæg under overskriften Ryk-sammen hvor emnet er at arbejde på tværs. Det evalueres efterfølgende, om det er den form, man ønsker fremover. Økonomiske konsekvenser Der er tidligere år uddelt en kulturpris, en pris til årets frivillige leder samt en pris til årets forening. De tre nye priser erstatter de tidligere priser. Til Kulturprisen, der nu erstattes af Kunst- og Kulturprisen, er der i budgetgrundlaget afsat særskilt budget på 0,005 mio. kr. for 2018 og overslagsår. I 2017 er priserne til årets frivillige leder og årets forening, finansieret af fleksmidler under fritidsområdet. For 2018 foreslås prisen for Idræts- og fritidsområdet og Ryk-sammenprisen samt udgift til annonceringen på i alt 0,015 mio. kr., finansieret af fleksmidler under fritidsområdet, der i budgetgrundlaget for 2018 udgør 0,09 mio. kr. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1. form og indhold drøftes. 2. der i 2018 afsættes 0,015 mio. kr. til priser og annoncering med finansiering af fleksmidler under fritidsområdet for

37 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Referat fra møde om prisuddeling /17 2 Åben Kriterier for Ryk-sammenpris /17 3 Åben Kriterier for Kunst- og Kulturpris /17 4 Åben Kriterier for Idræts- og fritidspris /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Ad. 1) Drøftet. Forvaltningen indbyder råd og samvirker inden udgangen af 2017 for at deres indstilling om endeligt forslag til form, omfang og kriterier kan forelægges for udvalget igen. Ad. 2) Godkendt. 35

38 Kultur- og udviklingsudvalget Opsigelse af abonnement Djurslive/KultuNaut Ø54 17/13784 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU, ØK Kultur- og udviklingsudvalget godkendte den 19. maj 2008, at kommunen indgik en samarbejdsaftale med MGH-KultuNaut APS om tilslutning til den elektroniske kulturguide KultuNaut der i 2010 blev udbygget med en fælles arrangementsvisning med Syddjurs kommune - Djurslive. Djurslive indeholdt arrangementer og aktiviteter med offentlig adgang indenfor musik, teater, børnekultur, kunst/udstillinger, sport, foredrag med videre. Djurslive blev etableret med link til kommunens hjemmeside. I forbindelse med Kulturby 2017 er der i Norddjurs kommune etableret en hjemmeside samt en Facebookside, der indeholder de arrangementer, som bliver afholdt i Norddjurs Kommune i forbindelse med Kulturby Til gengæld er form og fremtoning på Djurslive måske ved at være lidt gammeldags. Det er tanken at videreføre Rethink2017.norddjurs.dk som en kulturkalender for arrangementer fremadrettet, gerne som en afløser for Djurslive. Det har hidtil været et krav, at arrangementer, der har fået støtte fra kulturmidlerne, blev lagt på KultuNaut, men det er ikke forvaltningens oplevelse, at mange ser siden, og forvaltningen vil derfor foreslå, at man i stedet forpligter sig til at benytte hjemmesiden. Samarbejdsaftale med MGH-KultuNaut APS ønskes opsagt med virkning fra 1. januar Der betales en årlig licens til KultuNaut på 0,021 mio. kr. Disse midler ønskes anvendt til markedsføring af de to nye arrangementssider på henholdsvis hjemmeside og Facebook. Arrangementer kan fortsat annonceres via KultuNauts landsdækkende hjemmeside, hvis arrangørerne ønsker dette. Økonomiske konsekvenser 36

39 Kultur- og udviklingsudvalget Årligt budget på 0,021 mio. kr. ønskes anvendt til markedsføring af de to nye arrangementssider på henholdsvis hjemmeside og Facebook. Den årlige licens til KultuNaut afholdes under økonomiudvalget, vedrørende administration til kultur, biblioteker og fritid. Såfremt der er politisk stemning for at opsige samarbejdsaftalen med KultuNaut ApS og i stedet for anvende budgettet til markedsføring på hjemmeside og facebook, vil der være tale om en intern budgetomplacering inden for økonomiudvalget. Budgetomplaceringen vil være gældende for 2018 og fremover vedrørende administrationen for kultur, biblioteker og fritid under økonomiudvalget. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1. samarbejdsaftale med KultuNaut ApS opsiges inden 1. oktober 2017 med virkning fra 1. januar det årlige budget på 0,021 mio. kr. anvendes for 2018 og fremover via intern budgetomplacering inden for økonomiudvalget til markedsføring af de to nye arrangementssider på henholdsvis hjemmeside og Facebook. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ad. 1) Godkendt. Ad. 2) Godkendt. 37

40 Kultur- og udviklingsudvalget Køb af kunst fra kunststien til Fjellerup og Bønnerup P20 16/20315 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Norddjurs Kommune deltager i Kulturby 2017 projektet Gentænk landsbyen sammen med en række andre kommuner i Region Midtjylland. I efteråret 2015 blev landsbyerne Fjellerup og Bønnerup en del af dette samarbejde med landsbyklyngeprojektet Kunststi ved Kattegat Broen over Sortå. Siden da har byerne deltaget i Gentænk Landsby-messen Landsbytræf i henholdsvis Skive i 2015 og i Hedensted i 2016 sammen med andre kommuner og landsbyer fra hele regionen. De to byer ønsker med projektet at styrke det indbyrdes samarbejde således, at man fremover i højere grad kan koordinere turisme- og markedsføringsaktiviteter. En arbejdsgruppe med udspring i byernes borgerforeninger har planlagt og koordineret arbejdet med kunstnerne og lodsejeren frem mod sommerudstillingen. Projektet Kunststi ved Kattegat Broen over Sortå blev i juli og august måned 2017 gennemført med stor succes og op mod gæster gik langs den kystnære sti, der forbinder de to landsbyer og så de 25 udstillede kunstværker fra lokale kunstnere og kunsthåndværkere. Der blev opstillet en midlertidig kunstbro over Sortåen midtvejs mellem byerne som symbol på forbindelse mellem Bønnerup og Fjellerup. Der blev også gennemført guidede cykel- og gåture, samt udstillinger på Bønnerup Havn og i Thomasminde i Fjellerup, hvor der også blev lavet kunst. Projektet har fået støtte fra Kulturby 2017 på 0,035 mio. kr. til processen omkring samarbejdet og 0,045 mio. kr. fra Norddjurs Kommunes Kulturpulje til materialer til kunstværker, afholdelse af events, PR og annoncering med videre. Alle kunstværker er solgt eller leveret tilbage til kunstneren. For at påskønne indsatsen og de fornyede forbindelser, og for at borgerne fortsat kan have fornøjelsen af et minde om det succesfulde projekt Broen over Sortå, foreslås det, at Norddjurs Kommune forærer de to byer et kunstværk hver. 38

41 Kultur- og udviklingsudvalget Kulturelt Samvirke har grundet kort behandlingstid ikke mulighed for at indsende høringssvar på det ansøgte tilskud. Økonomiske konsekvenser Støtte til køb og opstilling af to kunstværker fra stien kan finansieres af Midler til større kulturprojekter. Det kan oplyses, at restbudgettet for Midler til større kulturprojekter inden dette møde udgør 0,32 mio. kr. for Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at der tages stilling til, om der i 2017 skal købes kunst for 0,016 mio. kr. til de to byer, finansieret af Midler til større kulturprojekter for Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Kultur- og udviklingsudvalget beslutter, at værket Gravhunden indkøbes og skænkes til Fjellerup, og at værket Sømærket indkøbes og skænkes til Bønnerup. 39

42 Kultur- og udviklingsudvalget Ansøgninger til Midler til større kulturprojekter Ø40 16/16447 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Ifølge administrationspraksis puljer på kultur- og udviklingsudvalgets område behandles Midler til større kulturprojekter som udgangspunkt kvartalsvist af kultur- og udviklingsudvalget efter høring hos Kulturelt Samvirke. Der er løbende ansøgningsfrist. Formålet med midlerne til større kulturprojekter er at understøtte kulturprojekter, der øger Norddjurs Kommunes attraktivitet, understøtter bosætning og turisme samt understøtter de kulturpolitiske sigtelinjer. Kriterier og principper for tildeling er: Projekterne skal fremme nye samarbejder mellem kulturinstitutioner, aktører på kulturområdet, foreninger og/ eller erhvervsliv. Projekterne skal være nyskabende eller fremme talentudvikling i Norddjurs. Projekterne skal henvende sig til en bred målgruppe og/eller har aktiviteter for flere målgrupper, prioriteres. Midlerne gives ikke til enkeltpersoner eller virksomheder. Medfinansiering fra andre parter er en fordel, men intet krav. Kultur- og udviklingsudvalget afgør, om finansieringen fra andre parter er passende i forhold til projektets samlede budget og formål. Kultur- og udviklingsudvalget har beslutningskompetencen. Kulturelt Samvirke har høringsret. Der er årligt afsat et budget på 0,690 mio. kr. til større kulturprojekter. 40

43 Kultur- og udviklingsudvalget Der er i alt indkommet 8 ansøgninger om midler til større kulturprojekter der vurderes til at høre herunder. Ansøgningerne har været behandlet på møde i Kulturelt Samvirke den 6. september 2017, dog ikke ansøgning nr. 7 Bogen om Gjerrildbanen. Ansøgninger Ansøgte beløb i mio. kr. UngNorddjurs musikevent 0,060 UngNorddjurs Event manager 0,200 Stenvad Menighedsråd 0,024 Det Grønne Museum 0,080 Djurslands Folkehøjskole 0,165 Gl. Estrup Herregårdsmuseet 0,105 Klaus Jørgensen Bogen om Gjerrildbanen 0,046 - nåede ikke at blive behandlet af Kulturelt Samvirke Grenaa Kunst- og Musikforening udstillingskatalog 0,030 I alt 0,710 De otte indkomne ansøgninger i ikke-prioriteret rækkefølge er vedlagt i bilag. Økonomiske konsekvenser Det kan oplyses, at restbudgettet i 2017 til midler til større kulturprojekter før dette møde udgør 0,320 mio. kr. Såfremt kultur- og udviklingsudvalget til dette møde træffer beslutning om indkøb af kunst til Fjellerup og Bønnerup på 0,016 mio. kr. vil restbudgettet udgøre 0,304 mio. kr. Da positivlisten betaler en del af tilskuddet, vil det ud fra et nettorestbudget på 0,304 mio. kr. være muligt at udbetale bruttotilskud på op til 0,330 mio. kr. Det vil derfor ikke være muligt, at prioritere samtlige ansøgte beløb, da der ikke kan anvendes flere midler end restbudgettet størrelse. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at der træffes afgørelse om tildeling af tilskud i 2017 inden for restbudgettet af midler til større kulturprojekter. 41

44 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Ansøgninger - større kulturprojekter /17 2 Åben Oversigt over ansøgninger til Midler til større kulturprojekter /17 pr Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Ved en fejl fremgår Kulturelt Samvirkes indstilling vedrørende Grenaa Kunst- og Musikforening ikke af bilaget. Bilaget revideres. Følgende projekter støttes: (beløb i mio. kr.) Stenvad Menighedsråd 0,024 Det Grønne Museum 0,080 Grenaa Kunst- og Musikforening udstillingskatalog 0,015 I alt mio. kr. 0,119 Beslutning om eventuelt tilskud til øvrige projekter udsættes. 42

45 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om ansøgninger til Midler til mindre kulturprojekter G00 17/3462 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Ifølge den vedtagne kompetenceplan for administration af kultur- og udviklingsudvalgets midler til kultur, fritid og by- og landdistriktsudvikling, udmøntes midler til mindre kulturprojekter af forvaltningen i samarbejde med Kulturelt Samvirke med efterfølgende orientering af kultur- og udviklingsudvalget. Midlerne blev udbudt første gang i januar 2017 med ansøgningsfrist den 1. marts I 2017 har der været 0,176 mio. kr. samt uforbrugte midler fra tidligere år til uddeling til mindre kulturprojekter. På grund af momsrefusionsreglerne for kommuner kunne der gives tilsagn op til 0,201 mio. kr. Der blev tildelt tilskud for 0,131 mio. kr. og restmidlerne i Midler til mindre kulturprojekter blev derfor udbudt igen med ansøgningsfrist den 1. september Der er modtaget 8 ansøgninger, hvor der er ansøgt om samlet set 0,136 mio. kr. af midlerne eksklusiv egenfinansiering eller anden finansiering. Der er tildelt tilskud til 5 projekter på et samlet beløb på 0,068 mio. kr. I administrationen af midlerne har Kulturelt Samvirke en rådgivende rolle, og forvaltningen beslutningskompetencen i forhold til uddelinger. I praksis følges indstillingerne fra Kulturelt Samvirke i stort set alle sager. På vedlagte oversigt fremgår et resume over de modtagne ansøgninger samt fordeling af puljen for Økonomiske konsekvenser Uddelingen af midler er sket inden for rammerne af midlerne til små kulturprojekter. Når der tages højde for momsrefusionsordningen kan der i 2017 udmøntes for i alt 0,191 mio. kr. De 43

46 Kultur- og udviklingsudvalget projekter som på nuværende tidspunkt er tildelt et tilskud, svarer til en samlet udmøntning af midlerne på 0,068 mio. kr., hvorfor der resterer 0,002 mio. kr. af midlerne for Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Oversigt over ansøgninger til Kulturpuljen til Midler til mindre /17 kulturprojekter pr Åben Ansøgninger - mindre kulturprojekter /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Til efterretning. 44

47 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om Kulturring Østjylland A00 17/1970 Åben sag Sagsfremstilling Sagsgang: KUU Kulturministeriet har meddelt Kulturring Østjylland, at Slots- og kulturstyrelsen forlænger kulturaftalerne, der udløber i 2017 med endnu et år frem til og med Kulturring Østjylland har på møde i regionsbestyrelsen den 8. juni 2017 vedtaget, at Hedensted Kommune, der ikke tidligere har været en del af en kulturaftale, kan blive en del af Kulturring Østjylland og deltagelsen er godkendt af Slots- og kulturstyrelsens. Den 30. juli sendte Kulturring Østjylland forslag til indholdet af en forlængelse af kulturaftalen indeholdende Hedensted Kommune. I forslaget til forlængelse indgår projekterne Årstidens Højtider Kulturringen (cykelruten) Fællesskabet i byrummet Den 23. august har Slots- og Kulturstyrelsen meddelt, at Hedensted Kommune kan indgå i Kulturring Østjylland. Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommune bidrager med 2,86 kr. pr. indbygger pr. år til Kulturring Østjylland Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 45

48 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Kort oplæg til forlængelse kulturaftalen Kulturring Østjylland i /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Til efterretning. 46

49 Kultur- og udviklingsudvalget Kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne fra G00 10/11973 Åben sag Sagsgang: KUU Sagsfremstilling Forslag til aftale mellem Region Midtjylland og kommunerne om fremtidigt samarbejde, aftaletekst fremsendt til alle kommuner: Kulturhovedstadsprojektet har været en vigtig katalysator for det regionale kultursamarbejde til gavn for kulturaktører, borgere og besøgende i regionen. Samtidig har det været en platform, der har sat kulturområdet i spil med en række andre udviklingsområder som for eksempel byudvikling, turisme, fødevarer og kreative erhverv. Vi skal bygge videre på de gode erfaringer og det samarbejdsmomentum, som kulturhovedstadsprojektet har skabt. Blandt de vigtigste erfaringer og succeser kan nævnes: De Syv Dødssynder (samarbejde ml. syv kunstmuseer i regionen), som for flere museers vedkommende betød en fordobling af besøgstallet. Urban Lab (gentænkning af byudvikling på tværs af kultur og byplan) Gentænk Landsbyen (landsbyudvikling med udgangspunkt i kultur og borgerinitiativer) Værdien og effekten af den fælles markedsføring og internationale omtale Lokal deltagelse og opbakning, f.eks. overværede den officielle åbning i Aarhus og børn deltog ved børneåbningen i hele regionen 47

50 Kultur- og udviklingsudvalget Det foreslås derfor, at det tværgående samarbejde om kultur over hele regionen videreudvikles i et nyt og gentænkt kultursamarbejde fra Kultursamarbejdet vil sikre aktører og samarbejdspartnere en interessant udviklingsplatform med internationalt perspektiv, skabe flere og nye muligheder for kulturaktører, borgere og besøgende samt at sikre fortsat national og international synlighed. Kultursamarbejdet skal sikre aktører og samarbejdspartnere mulighederne for at producere borgerrettede kulturtilbud med national og international synlighed og gennemslagskraft. Samarbejdet bør desuden suppleres med en fortællingen om, at det geografiske område region Midt lever videre som kulturhovedstad i praksis. Samarbejdet skal desuden bygge på erfaringerne fra den uafhængige evaluering af Kulturhovedstaden (Rethink Impacts), som Aarhus Universitet leverer i løbet af Der vil allerede i efteråret 2017 kunne indledes dialog med forskerne om de foreløbige resultater. De konkrete arbejdsområder De konkrete arbejdsområder tager afsæt i den fælles vision, at Region Midtjylland er en international, kreativ region, der sætter de pejlemærker, der skal drive samarbejdet og ambitionsniveauet. Arbejdsområdet er: Udvikling af konkrete større kulturprojekter og oplevelser til gavn for borgerne i hele regionen og en større samlende event/manifestation, der kan involvere bredt på tværs af regionen og aktørerne. Desuden: Samarbejde med EU kontoret om rådgivning om relevante Europæiske satsningsområder/temaer, og arbejde for at tiltrække midler- Mulighed for branding med fokus på kultur og kreativitet (med forbindelse til turisme) 48

51 Kultur- og udviklingsudvalget Mulighed for at skabe netværk for videndeling/-udvikling Mulighed for internationalt samarbejde og deltagelse i relevante internationale netværk Organisering Region Midtjylland varetager sekretariatsfunktion og påtager sig alle udgifter til koordinering og administration af samarbejdet. Den regionale styregruppe fortsætter med en repræsentant fra hver af de 19 kommuner og 1 repræsentant fra Region Midtjylland. Der afholdes 2-4 møder om året. Der foretages en årlig afrapportering om samarbejdet til Region Midtjylland og KKR. Samarbejdet har en overgangsperiode i , hvor samarbejdet opstartes og erfaringerne fra forskningsprojektet Rethink Impacts drøftes. Herefter besluttes det om samarbejdet skal videreføres. Der afvikles et årligt kulturforum for kulturinstitutioner, kommuner og beslutningstagere, hvor kultur og kreativitet er på dagsordenen i international skala. Der holdes et årligt politisk topmøde i tilknytning til det årlige kulturforum for borgmestre og kulturudvalgsformænd samt medlemmer af regionsrådet. Her drøftes retningen for samarbejdet og de konkrete projekter. Økonomi De deltagende kommuner afsætter hver 1 kr. pr. indbygger pr. år til samarbejdet. Dermed bliver kommunernes samlede årlige bidrag til samarbejdet cirka 1,23 mio. kr. Region Midtjylland vil bidrage med samme beløb som kommunerne tilsammen. Derudover stiller Region Midtjylland 1-2 årsværk til rådighed og afholder alle udgifter til koordinering og administration af samarbejdet. De regionale og kommunale bidrag går til konkrete aktiviteter af den type, der er beskrevet i det foregående afsnit. 49

52 Kultur- og udviklingsudvalget Tilskud til egentlige projekter i samarbejdets regi skal godkendes af Region Midtjylland og de enkelte kommuner, der deltager i de konkrete projekter. Det er en klar ambition, at samarbejdet skal være med til at sikre en gearing af de lokale og regionale kulturmidler med støtte fra relevante EU-programmer, Nordiske programmer, fonde med videre. Dette sker blandt andet i samarbejde med Genvej til Europa-projektet. Region Midtjylland Kommunerne i Region Midtjylland Økonomiske konsekvenser Aftalen indebærer, at der skal afsættes 1 krone pr. indbygger årligt for årene 2018 og 2019 til projekter, finansieret af midler til større kulturprojekter for 2018 og Der var i Norddjurs Kommune indbyggere den 1. januar Da der budgetteres i hele tusinde afsættes et årligt budgetbeløb på 0,039 mio. kr. for hvert af årene 2018 og Det kan oplyses, at midlerne til større kulturprojekter for 2018 og 2019 på nuværende tidspunkt årligt udgør 0,690 mio. kr. Såfremt kommunalbestyrelsen den 12. september 2017 har truffet beslutning om gratis entre ved Baunhøj Mølle, vil dette indebære, at midlerne for 2018 vil være reduceret med 0,023 mio. kr. Hvis kultur- og udviklingsudvalget til dette møde træffer beslutning om afholdelse af konference vedrørende kunst- og kulturpolitik, medfører dette en yderligere reduktion af midlerne for 2018 på 0,050 mio. kr., således at restbudgettet for 2018 før denne sag vil udgøre 0,617 mio. kr. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at 1. udvalget tiltræder aftalen om Kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland 2. at der til samarbejde i regionen årligt afsættes 0,039 mio. kr. i budgettet for 2018 og i budgetgrundlaget for 2019, finansieret af Midler til større kulturprojekter for 2018 og

53 Kultur- og udviklingsudvalget Bilag: 1 Åben Kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland fra 2018 JKS pdf /17 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Ad. 1) Godkendt. Ad. 2) Godkendt. Kultur- og udviklingsudvalget bemærker, at det af aftalen tydeligt bør fremgå, hvordan beslutningskompetencen er fordelt, og hvordan der sikres politisk forankring i de enkelte kommuner. 51

54 Kultur- og udviklingsudvalget Arbejdsplan A00 16/13610 Åben sag Sagsfremstilling Af arbejdsplanen fremgår kultur- og udviklingsudvalgets egne sager, der på nuværende tidspunkt er kendskab til, og som skal behandles i 2017, herunder de sager, der er kendskab til ifølge budgetaftalen. Arbejdsplanen vil løbende blive opdateret. Flyttede punkter Orientering Områdefornyelsen i Grenaa Frigivelse af midler Områdefornyelsen i Grenaa Den Norddjurske Camino Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at arbejdsplanen godkendes. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan KUU /16 Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Godkendt. 52

55 Kultur- og udviklingsudvalget Meddelelser A00 09/21993 Åben sag Sagsfremstilling Fra udvalgets formand: Fra kultur- og udviklingsudvalgets medlemmer: Fra miljø- og kulturdirektøren: Afholdte møder og konferencer Dato Emne Sted Målgruppe Deltagere Street Attack Grenaa Alle Årstidernes Højtider Allingåbro Alle Museum Østjylland 100 år Grenaa Formand + borgmester Kultursamarbejde i Region Midt Borgmester Region Midt efter Borgermøde om udvidelse af Grenaa Havn Viborg og formand Kattegatcenteret Alle Kommende møder og konferencer Dato Emne Sted Målgruppe Deltagere 21.- A Manorial World Gammel Estrup Else Søjmark Byvandring Grenaa Formanden Else Søjmark 05.- Byplanmøde Fredericia Alle Else Søjmark Vilje til vovemod Skanderborg Alle Kulturnat Norddjurs Alle 04.- Move for life Norddjurs Alle Afslutning på Aarhus 2017 Aarhus Alle Borgmester evt. formand Afslutning på Aarhus 2017 Hvide Sande/ Aarhus Alle Borgmester evt. formand Borgermøde Auning Ø Kulturperronen Alle 09.- KL Kultur- og Århus Alle Else Søjmark fritidskonference DBs Bibliotekspolitiske Korsør Alle Else Søjmark Topmøde Energi- og klimakonference Kystvejens konferencecenter Alle Alle 53

56 Kultur- og udviklingsudvalget Norddjurs åbning af Kulturby Regional børneåbning af Kulturby 2017, Ønskelandet Torvet 3, Grenaa Alle Else Søjmark holdt tale Aarhus Lufthavn, Alle Else Søjmark Tirstrup holdt tale Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Miljø- og kulturdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Kultur- og udviklingsudvalget den Ulf Harbo (Ø) deltog ikke i sagens behandling. Til efterretning. 54

57 Kultur- og udviklingsudvalget Bilagsoversigt 1. Dialogmøde med Norddjurs Fritidsråd, herunder Ungdomsrådet og Spejdersamvirket 1. Oversigt råd og nævn - KUU dialogmøder (163159/16) 2. Orientering om samdriftsaftale vedr. Museum Østjylland 1. Samdriftsaftale m/bilag (147297/15) 3. Orientering om kvalitetsrapport om Museum Østjylland 1. Kvalitetsvurderingsrapport Museum Østjylland 2017.pdf (116182/17) 2. Opfølgningsplan på kvalitetsvurdering, samlet.pdf (127213/17) 4. Budgetopfølgning pr. ultimo august 2017 for kultur- og udviklingsudvalget 1. KUU bilag til august måneds budgetopfølgning.pdf (126747/17) 2. KUU midler for august måned.pdf (126996/17) 3. Anlægsoversigt - august 2017.pdf (126570/17) 5. Frigivelse af anlægsmidler til områdefornyelsen i Auning samt Trafikknudepunktet 1. Auning_dispositionsforslag_ (85753/17) 2. Overblik over bevillinger Trafikknudepunkt og områdefornyelse i Auning.pdf (127802/17) 6. Orientering om ændringen af planloven juni Erhvervsstyrelsen - Orientering om den nye planlov (120036/17) 8. Handlingskatalog Idræts- og fritidspolitikken 1. Modtagne forslag til handlinger - Idræts- og fritidspolitik (100341/17) 2. Forslag til konkrete handlinger - Idræts- og fritidspolitik (116063/17) 9. Handlingskatalog Kunst- og kulturpolitik 1. Modtagne forslag - Kunst- og kulturpolitik (116677/17) 2. Forslag til konkrete handlinger - Kunst- og kulturpolitik (115208/17) 10. Ansøgninger Udviklingsprojekter under fritidsområdet september Oversigt ansøgninger Udviklingsprojekter under fritidsområdet pdf (124947/17) 2. Ansøgninger pr 1 sep. Udviklingsprojekter under fritidsområdet.pdf (124831/17) 11. Uddeling af Priser på kultur og fritidsområdet Referat fra møde om prisuddeling (119646/17) 2. Kriterier for Ryk-sammenpris (117756/17) 3. Kriterier for Kunst- og Kulturpris (117755/17) 4. Kriterier for Idræts- og fritidspris (117754/17) 14. Ansøgninger til Midler til større kulturprojekter 1. Ansøgninger - større kulturprojekter (127270/17) 2. Oversigt over ansøgninger til Midler til større kulturprojekter pr (125604/17) 55

58 Kultur- og udviklingsudvalget Orientering om ansøgninger til Midler til mindre kulturprojekter 1. Oversigt over ansøgninger til Kulturpuljen til Midler til mindre kulturprojekter pr (125455/17) 2. Ansøgninger - mindre kulturprojekter (127274/17) 16. Orientering om Kulturring Østjylland 1. Kort oplæg til forlængelse kulturaftalen Kulturring Østjylland i (119625/17) 17. Kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne fra Kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og kommunerne i Region Midtjylland fra 2018 JKS pdf (125630/17) 18. Arbejdsplan 1. Arbejdsplan KUU (140959/16) 56

59 Kultur- og udviklingsudvalget Underskriftsside Else Søjmark Olaf Krogh Madsen Bente Hedegaard Allan Gjersbøl Jørgensen Inger K. Andersen Rikke Albæk Jørgensen Ulf Baldrian Harbo 57

60 Bilag: 1.1. Oversigt råd og nævn - KUU dialogmøder Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

61 16/13550 Norddjurs Fritidsråd Paraplyorganisation for det frivillige foreningsliv. Består af: 2 fra Norddjurs Idrætsråd: Jørgen Josefsen og Kai Hansen 2 fra Oplysningsråd Nord: Inge Didriksen og Tove Højlund 1 fra Spejdersamvirket: Gunner Thode Nielsen 1 fra Kulturelt Samvirke: Jesper Jul 1 fra Ungdomsrådet: Amalie Vestergaard Pedersen Formand: Kai Hansen Næstformand: Jesper Jul Idrætshaller er ikke en del af Norddjurs Fritidsråd, de har eget Hallederforum. Grenaa Idrætscenter, Auning Idræts- og kulturcenter, Auning Svømmehal, Ørum Aktiv Center, Rougsøhallen, Aastrup Fritidscenter, Nørre Djurs Hallen, Nørager Multihal, Allingåbrohallen. Kulturelt Samvirke Formand Jesper Jul Næstfmd. Bo Jacobsen Kass. Maria Jespersen Lars Sand Kirk Ikki Knudsen Thomas Lyster Finn Rosenløv Formål: Paraplyorganisation for aktører på kulturområdet: Gl. Estrup Landbrugs museum, Gl. Estrup Herregårdsmuseum, Museum Østjylland, Pavillonen, Kulturværkstedet Auning,Baunhøj Mølle Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Alle medlemmer har stemmeret og er valgbare. Oplysningsråd Nord Formand Inge Didriksen Lotte Hornemann Tove Højlund Villy Buhl Hansen Vibeke Binnerup Kirsten Krogh Else Norvin Kaj Jensen Kirsten Stevens Lotte Hornemann Kirsten Bjerg Anette Sørensen Bjarne Jensen Formål: Paraplyorganisation for: aftenskoler, folkeuniversitet Generalforsamlingen er oplysningsrådets øverste myndighed. Generalforsamlingen vælger sin bestyrelse af sin midte. Norddjurs Idrætsråd Jørgen Josefsen Freddy Rasmussen Tom Bytoft Kai Hansen Ebbe Glargaard Merete Greve Frank Birch Pernille Dohn Michael Pedersen Formål: Paraplyorganisation for medlemmer af sammenslutnigen af idrætsforeninger i Norddjurs Kommune. Medlemmerne vælges på et årligt repræsentantskabsmøde, som alle foreninger, der betaler kontingent til Idrætsrådet kan deltage i. Medlemsforeningernes repræsentanter er valgbare til bestyrelsen. Spejdersamvirket Jan Løfsted Formål: Paraplyorganisation for De uniformerede korps. P.t. ikke formelle spejdersamvirke-møder, hvorfor der ikke afholdes generalforsamling. Udvalgt til formandsposten af øvrige spejderledere. Ungdomsrådet Amalie Vestergaard Pedersen Ebbe Møller Gørecki Daniel Skjødt Formål: At varetage interesser for unge i hele Norddjurs Kommune. At repræsentere og afspejle kommunens moderne ungdomsliv og at understøtte realiseringen af unges visioner og idéer. At skabe et bredt engagement blandt unge fra det organiserede foreningsliv, såvel som det selvorganiserede ungdomsliv. Opdateret:

62 Bilag: 2.1. Samdriftsaftale m/bilag Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /15

63

64

65

66

67

68

69 Bilag: 3.1. Kvalitetsvurderingsrapport Museum Østjylland 2017.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

70 Kvalitetsvurdering af Museum Østjylland

71 Indhold Indhold... 2 Slots- og Kulturstyrelsens samlede vurdering... 3 Fakta om Museum Østjylland... 6 Kvalitetsvurderingens fokusområder... 7 Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse... 7 Ressourcegrundlag Forskning Formidling Samlingsvaretagelse Museumslovens kapitel Baggrund Kvalitetsvurderingsforløbet på Museum Østjylland Om Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger

72 Slots- og Kulturstyrelsens samlede vurdering Denne kvalitetsvurderingsrapport følger op på daværende Kulturarvsstyrelses kvalitetsvurdering af Djurslands Museum og Dansk Fiskerimuseum i 2006; Ebeltoft Museum i 2007; Kulturhistorisk Museum Randers i De tre museer fusionerede 1. januar 2011 til Museum Østjylland. Rapporten gør status for udviklingen og kvaliteten af museets arbejde. Det er Slots- og Kulturstyrelsens samlede vurdering, at Museum Østjyllands opgavevaretagelse er meget tilfredsstillende. Styrelsen konstaterer, at museet har fulgt tilfredsstillende op på langt hovedparten af de forhold, der blev påpeget ved kvalitetsvurderingerne af de tre selvstændige museer. Der er enkelte udeståender, herunder afklaring i forhold til Dansk Fiskerimuseum og fortsat flytning af samlinger til fællesmagasin, som museet har fokus på at få løst. Fusionen og den efterfølgende udvikling har således løst en række af de tidligere udfordringer, og har bidraget til et væsentligt kvalitativt løft af den faglige opgavevaretagelse og professionalisering af den samlede virksomhed. Der er gjort betydelige fremskridt i samlingsvaretagelsen gennem et fokuseret bevarings- og registreringsarbejde. Den samlede forsknings- og formidlingsvirksomhed og varetagelse af kapitel 8 arbejdet er styrket, og der arbejdes eksperimenterende med formidlingsmedier og brugerinddragelse på et højt niveau. Der er skabt en sammenhængende enhedsorganisation med hensigtsmæssige tværgående strukturer. Museet arbejder strategisk og målrettet på et højt fagligt niveau med en fortsat kvalitativ forbedring og udvikling af den samlede virksomhed. Museet tilvejebringer betydelig ekstern støtte til sine udviklingsprojekter og engagerer sig (fortsat) aktivt i den øvrige museumsverden og fungerer som initiativtager, inspirator og rollemodel for andre museer. Der er fortsat potentiale for yderligere organisatorisk og museumsfaglig integration, men samlet set er fusionen mellem de tre museer sket på forbilledlig vis. Museet er en væsentlig aktør i - og har solid opbakning fra - alle tre kommuner (Norddjurs, Randers og Syddjurs). Det er afgørende for museets videre udvikling, at det gode samarbejde mellem de tre ejer-kommuner og museet fastholdes og fortsat udvikles. Kvalitetsvurdering i 2006 Djurslands Museum og Dansk Fiskerimuseum i Grenaa (selvejende institution) blev kvalitetsvurderet af Kulturarvsstyrelsen i Det var styrelsens overordnede vurdering, at museet udførte et solidt og fagligt kompetent arbejde på en række indsatsområder og var godt forankret lokalt. Men styrelsen pegede på, at de ressourcemæssige rammer for museets virksomhed var 3

73 beskedne, og at museet som helhed var nødlidende. Museet havde vanskeligt ved at leve op til museumslovens krav. Styrelsen anbefalede bl.a.: At Dansk Fiskerimuseums fremtid blev afklaret. At museets samlede opgavevaretagelse ville blive styrket ved et tættere samarbejde med Ebeltoft Museum og på sigt en sammenlægning af de to museer. At der blev tilvejebragt tidssvarende magasinforhold. At det arkæologiske efterslæb blev afhjulpet. Kvalitetsvurderingsrapporten fra 2006 kan læses her: Kvalitetsvurdering i 2007 Ebeltoft Museum (ejet og drevet af museumsforening) blev kvalitetsvurderet af Kulturarvsstyrelsen i Det var styrelsens overordnede vurdering, at museet var godt forankret lokalt. Museets økonomiske og personalemæssige rammer var stramme, hvilket blev forstærket af en stor geografisk spredning på mange lokaliteter og stor bygningsmæssig vedligeholdelsesforpligtelse. En række af de opgaver, som museet skulle varetage i henhold til museumsloven for at opretholde sin statsanerkendelse, var nødlidende. Styrelsen anbefalede bl.a.: At museet udarbejdede strategier og planer, der var samtænkt og igangsatte konkrete initiativer, der sikrede at museet kunne leve op til museumslovens krav. At museets samlede opgavevaretagelse ville blive styrket ved et tættere samarbejde med Djurslands Museum og på sigt en sammenlægning af de to museer. At museet optimerede sine ressourcer ved strategisk at indsnævre og præcisere museets emnemæssige arbejdsområde, og overvejede at samle sin virksomhed på færre lokaliteter. Museet blev pålagt at udarbejde en plan for afvikling af museets registrerings- og beretningsefterslæb. Kvalitetsvurderingsrapporten fra 2007 kan læses her: Kvalitetsvurdering i 2008 Kulturhistorisk Museum Randers (ejet og drevet af Randers Kommune) blev kvalitetsvurderet af Kulturarvsstyrelsen i Det var styrelsens overordnede vurdering, at museet var veldrevet, herunder med et imponerende besøgstal i forhold til indbyggertal. Som effekt af kommunalreformen i 2007 blev museets geografiske ansvarsområde reduceret betragteligt. Styrelsen vurderede, at museet ville kunne løfte et større geografisk område. Styrelsen anbefalede bl.a.: At museet fortsatte sin aktive museums-udviklende rolle, og fortsat delte sin viden og erfaringer med andre museer og undersøgte muligheden for udvidet samarbejde med Randers Kunstmuseum på bevarings- og konserveringsområdet. 4

74 At museet udskilte specialsamlinger, der var uden forbindelse til museets ansvarsområde, og ophørte med at opbevare samlinger for private foreninger. At museet arbejdede for, at forskningsresultater blev publiceret i landsdækkende eller internationale tidsskrifter. At museet i højere grad inddrog oldtids-emner i sine formidlingsarrangementer, så museets særudstillinger i højere grad var afbalanceret efter museets ansvarsperioder. Styrelsen pålagde museet at udarbejde en revideret handlingsplan for indberetningerne til Museernes Samlinger med et tidsperspektiv ikke længere end 2011 og anbefalede, at museet allokerede flere kvalificerede medarbejdere til registrerings- og digitaliseringsfunktionerne, da bemandingen i vidt omfang bestod af henvist arbejdskraft i tidsbegrænsede ansættelser. Kvalitetsvurderingsrapporten fra 2008 kan læses her: Der er siden de tre kvalitetsvurderinger sket en væsentlig udvikling i både de lovmæssige krav (driftstilskudslov fra 2010 og ny museumslov fra 2012) og de kvalitative standarder for museernes virksomhed (bl.a. diverse udredninger, strategier mv., der sætter mål for museernes faglige opgavevaretagelse, organisation og ledelse). Der er tale om krav og standarder om øget økonomisk og faglig bæredygtighed og professionalisering af den samlede museumsvirksomhed, som har ændret Slots- og Kulturstyrelsens grundlag for vurdering af museernes virksomhed. Styrelsens dokument Krav og anbefalinger til statsanerkendte museer afspejler disse ændringer. Denne opfølgning på kvalitetsvurderingerne i skal ses på baggrund heraf. 5

75 Fakta om Museum Østjylland Museum Østjylland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. Museet har arkæologisk og historisk ansvar inden for alle tidsperioder (forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid) i det geografiske område, der dækkes af kommunerne Randers, Norddjurs og Syddjurs. Dansk Fiskerimuseum, der er en del af museet, har virkeområdet fiskeriet i indre danske farvande. Museum Østjylland er en kommunal institution, der ejes af Norddjurs, Randers og Syddjurs kommuner i fællesskab, og drives af Randers Kommune på vegne af de tre kommuner. Museum Østjylland er en fusion fra 1. januar 2011 mellem tidligere Kulturhistorisk Museum i Randers (oprettet i 1872 og statsanerkendt i 1962), Djurslands Museum i Grenaa (oprettet i 1917, statsanerkendt i 1977, udvidet med Dansk Fiskerimuseum i 1981) og Ebeltoft Museum i Ebeltoft (oprettet i 1909 og statsanerkendt i 1985). Randers Kommune er museets offentlige hovedtilskudsyder. Museets arbejde understøttes af ca. 75 frivillige (svarende til 3 årsværk), som bidrager til formidlingen af museets ansvarsområde. Museets tre støtteforeninger har i alt ca. 550 medlemmer. Museet har afdelinger i Ebeltoft, Grenaa og Randers og i alt 8 besøgssteder, heraf to lokalhistoriske arkiver. Museet råder over 7 magasiner, heraf et fællesmagasin. Besøgsstederne er: Randers Kulturhus og Håndværksmuseet i Randers Farvergården, Det gamle Rådhus og Siamesisk Samling i Ebeltoft Museum Østjylland i Grenaa Ebeltoft Byhistoriske Arkiv og Randers Stadsarkiv De to lokalhistoriske arkiver er en integreret del af museet. Arkiverne understøtter museets faglige arbejde, men arkivalierne er ikke en del af museets samling, og er dermed ikke omfattet af museumslovens bestemmelser. Randers Stadsarkiv er et 7 arkiv i henhold til arkivloven. Ebeltoft Byhistoriske Arkiv er et lokalarkiv uden for lovgivning. Arkivernes opgavevaretagelse indgår derfor ikke i kvalitetsvurderingen Nøgletal for museet 2015: Museets samlede omsætning var på 36,6 mio. kr. Museet rådede over 52 fastansatte årsværk, heraf 21 fastansatte videnskabelige årsværk, og 18,9 i fleksjobs eller lignende ordninger. Museet havde brugere (ekskl. arkivernes brugere). 6

76 Kvalitetsvurderingens fokusområder Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse I kvalitetsvurderingerne i anbefalede styrelsen bl.a. et tættere samarbejde mellem Djurslands Museum og Ebeltoft Museum, der sikrede, at museerne kunne leve op til museumslovens krav og på sigt en sammenlægning af de to museer. Derudover en afklaring af Dansk Fiskerimuseums fremtid ved at tilvejebringe en driftsaftale mellem Dansk Fiskerimuseum og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. a. Arbejdsgrundlag Kvalitetsvurderingen 2017: Museets vedtægter er sidst revideret i Det vedtægtsbestemte ansvarsområde er afgrænset overordnet i forhold til tid, emne og geografi. Der er ikke angivet særlige fokusområder. Vedtægterne afspejler ikke gældende museumslov og driftstilskudslov. Vedtægterne er ikke offentligt tilgængelige på museets hjemmeside. Museet har et strategisk grundlag for sin virksomhed i form af mission og vision. Museets strategi for havde fokus på at implementere fusionen. Den nuværende strategi for har - med borgeren i centrum - fokus på museets samfundsmæssige rolle og relevans, herunder fokus på en fortsat kvalitativ udvikling af den faglige opgavevaretagelse med særlig prioritering af formidling og forskning. Strategien indeholder både strategi og handleplan i form af en praktisk udmøntning af strategien inden for museumslovens fem søjler, for at sikre dens realisering. Strategien følges løbende op af andre planlægningstiltag, herunder projekt-, arbejds- og temaplaner. I strategien indgår ikke de dele af museets opgaver, der i indeværende strategiperiode er defineret som driftsopgaver, herunder museets arbejde i henhold til museumslovens kap. 8. Strategien evalueres hvert år gennem en dialog med og afrapportering af milepæle til museets bestyrelse og præsidium, hvorefter de nødvendige justeringer gennemføres. Der er indgået en samdriftsaftale om museet mellem de tre kommuner. Kommunerne er overordnet set meget tilfredse med museets drift, udvikling og engagement i det øvrige kulturlivs udvikling. Museet har desuden en toårig udviklingsaftale med Randers Kommune, der følger museets strategi. Der savnes en tydeliggørelse af museets særegne faglige profil, herunder en sammenhængende faglig røde tråd (fortælling) inden for ansvarsområdet mellem de enkelte besøgssteder. En faglig afgrænsning inden for ansvarsområdet findes spredt beskrevet i indsamlingspolitik, forskningsstrategi mv. 7

77 b. Organisation Kvalitetsvurderingen 2017: Hovedparten af museets afdelinger og besøgssteder knyttet til de oprindelige tre museer er fastholdt i forbindelse med fusionen. Afklaring om Dansk Fiskerimuseums fremtid er fortsat under overvejelse. Der er skabt en enhedsorganisation, der sikrer integration af museets besøgssteder og medarbejdergrupper, hvor museets forskellige fagligheder er organiseret på tværs af de tidligere institutioner og afdelinger. Ved museets start blev der etableret en overgangsorganisation for det fusionerede museum for perioden Museet fik ny organisation i 2013 for at styrke museets faglige arbejde primært forskningen. Museet har etableret - udover museets administration - tre tværgående afdelinger: Bevaring og magasin, Forskning og undersøgelser og Udvikling og publikum. Der er endvidere etableret faglige teams på tværs af afdelingerne. De tre museumsforeninger udspringer af og er fortsat knyttet til de oprindelige tre museer. c. Ledelse Kvalitetsvurdering 2017: Bestyrelsen for museet er Kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune. Der er nedsat et præsidium til at medvirke til den overordnede strategiske udvikling af museet. Præsidiet er nedsat med henblik på at sikre fælles indsigt i og fodslag om museets drift og udvikling blandt museets ejer-kommuner og museumsforeninger. Præsidiet har en ligelig politisk repræsentation fra de tre kommuner, en repræsentant for hver af museumsforeningerne i de tre kommuner og en medarbejdervalgt repræsentant. Præsidiet består af i alt ti medlemmer. Præsidiet er ikke sammensat på baggrund af særskilt udvalgte kompetencer. Museumschefen er sekretær for præsidiet. De tre kommuners direktører med ansvar for kulturområdet er tilforordnet præsidiet. Præsidiet høres om strategier, arbejdsplaner, budgetter og regnskaber. Præsidiet afgiver indstilling til bestyrelsen om alle bestyrelsesbeslutninger. Der er tillige etableret et administrativt netværk med repræsentanter for alle tre kommuners kulturforvaltninger. Museumschefen udgør sammen med lederne af museets fire afdelinger museets ledergruppe. Der er etableret hensigtsmæssig opgave- og ansvarsfordeling mellem de forskellige ledelseslag. Det er en udfordring og det kræver et betydeligt ressourcetræk ikke mindst ledelsesmæssigt dels at sikre en enhedsorganisation med afdelinger og personale spredt over store geografiske afstande, dels at betjene tre ejer-kommuner. 8

78 Det er meget tilfredsstillende: at museet har et velfungerende og formaliseret samarbejde med sine ejer-kommuner, der oplever museet som en aktiv aktør lokalt og regionalt, som engagerer sig i samarbejder om kulturlivets udbredelse og udvikling at museet har formuleret et strategisk grundlag for sin virksomhed og kontinuerligt arbejder strategisk med drift og udvikling af museet, som bliver realiseret i praksis at museet har skabt en enhedsorganisation, der integrerer museets fagligheder på tværs af de oprindelige enheder og som understøtter museets strategiske opgavevaretagelse og udvikling at der er skabt en velfungerende struktur for museets ledelse, der sikrer nødvendig koordinering, forventningsafstemning og fælles fodslag om museets drift og udvikling. Det er ikke helt tilfredsstillende: at museets vedtægter ikke afspejler gældende lovgivning at der endnu ikke er fundet en afklaring i forhold til Dansk Fiskerimuseum, som således fortsat er en (passiv) del af museets ansvarsområde. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler: at museet ved først givende lejlighed reviderer og opdaterer sine vedtægter, så de afspejler gældende lovgivning og offentliggør disse på museets hjemmeside at museet prioriterer at få en afklaring i forhold til Dansk Fiskerimuseum at museet overvejer at tydeliggøre museets faglige profil i sine vedtægter og tydeliggøre faglig profil og den sammenhængende faglige røde tråd (fortælling) mellem de enkelte besøgssteder fx i en kommende strategi at museet omfatter sin samlede virksomhed i den kommende strategi, herunder såvel den samlede faglige opgavevaretagelse som de organisatoriske og ressourcemæssige forhold, så disse sættes i relation til hinanden at museet og de tre kommuner overvejer behovet for at rationalisere og effektivisere samarbejdsrelationer og sagsgange mellem de enkelte kommuner og museet med henblik på yderligere at optimere museets ressourceanvendelse og arbejdsvilkår at museet og de tre kommuner overvejer behovet og muligheden for at supplere præsidiet med eksterne medlemmer udpeget på baggrund af relevante kompetencer i forhold til museets videre udvikling 9

79 at museet fortsat prioriterer at arbejde for at sikre sin lokale forankring, og overvejer at opfordre sine støtteforeninger til at have et fælles formål om at understøtte den samlede museumsvirksomhed at kommuner og museum i fællesskab også fremover har fokus på at opretholde det gode og engagerede samarbejde om museets drift og udvikling. 10

80 Ressourcegrundlag Kvalitetsvurdering 2017: a. Økonomi Museets samlede omsætning i 2015 var på 36,6 mio. kr. Indtægterne fordeler sig således: Tilskud fra staten: 5,8 mio. kr. Tilskud fra kommuner: 18,4 mio. kr. Tilskud fra regioner: 2,4 mio. kr. Ikke-offentlige tilskud: 3,7 mio. kr. Tilskud fra EU, Nordisk Min. 0,2 mio. kr. Egenindtjening: 1,9 mio. kr. Omsætning, kap. 8 arbejde 4,2 mio. kr. Museets økonomi var i vækst i Omsætningen steg fra 32,5 mio. kr. i 2014 til 36,6 mio. kr. i Det skyldtes blandt andet større tilskud fra fonde og puljer og en større omsætning på museets arkæologiske udgravningsvirksomhed. Kommunerne finansierer 43 % af museets drift. Randers Kommune bidrager med 23 % af driftsgrundlaget, mens Norddjurs og Syddjurs kommuner bidrager med hver 10 %. Hvilket svarer til stort set samme niveau af tilskud pr. indbygger i kommunerne. Det statslige tilskud i 2015 består af et driftstilskud på 3,0 mio. kr. og et projekttilskud på 2,7 mio. kr. Staten bidrager via det ordinære tilskud med 8 % af museets drift. Alt i alt bidrager stat og kommuner via ordinære tilskud med 51 % af museets driftsgrundlag. Den procentvise andel af statslig og kommunal finansiering af museet har været faldende i en årrække, hvor andelen af finansieringen, som museet henter i private fonde og forskellige puljer, har været stigende over en årrække. Museets administrative system er en del af Randers Kommunes administration. Regnskabsføring, løn- og personaleadministration varetages af eller i samarbejde med Randers Kommune. Dette fremgår af samdriftsaftalen mellem de tre kommuner. b. Medarbejdere Kvalitetsvurdering 2017: Museet havde i fastansatte årsværk, heraf 21,2 videnskabelige årsværk hvoraf 1 ansat havde en ph.d.-grad. Endnu en ph.d. er pt tilknyttet museet. 18,9 af de fastansatte årsværk er ansat i jobtilskudsordninger, og 12,4 årsværk er ansat i tidsbegrænsede stillinger. 11

81 Museet anslår, at frivillige udfører arbejde, der svarer til 3 årsværk. Museet har formuleret regler og retningslinjer for frivillighedsarbejdet, og der indgås en skriftlig samarbejdsaftale med hver enkelt frivillig, der er tilknyttet museet. c. Bygninger Styrelsen pegede i 2007 på, at Ebeltoft Museums økonomiske stramme rammer blev forstærket af en stor geografisk spredning på mange lokaliteter og stor vedligeholdelsesforpligtelse. Styrelsen anbefalede, at museet overvejede at samle sin virksomhed på færre lokaliteter. Kvalitetsvurdering 2017: Museet har 8 besøgssteder, heraf 2 lokalhistoriske arkiver og 7 magasiner, heraf et fællesmagasin. Bygningerne er spredt ud over de tre kommuner. To bygninger knyttet til Den Siamesiske Samling ejes af museumsforeningen i Ebeltoft. Den resterende del af bygningsmassen ejes af kommunerne, der huslejefrit stiller de kommunale bygninger til rådighed for museet i henhold til samdriftsaftalen. Der udarbejdes på baggrund af en årlig gennemgang vedligeholdelsesplaner for alle kommunale bygninger. Kommunerne står for den udvendige vedligeholdelse og udgifter til bygningsdrift. Museet står selv for udvendig vedligeholdelse af den fredede museumsbygning i Grenaa og har fået overført midler hertil fra kommunen. Museet står for den indvendige vedligeholdelse i de bygninger, der er stillet til rådighed i de tre kommuner. Den samlede bygningsmasse fremstår velholdt, herunder er dele under renovering. Der er stort fokus på at sikre tilgængelighed for alle. Som led i fusionen er Helgenæs Præstegård og Smedjen i Grenaa lukket som udstillingssteder, og er ikke længere en del af Museum Østjylland. En del af museets bygninger i Grenaa er overdraget til Grenaa Egnsarkiv, som betaler de udgifter, der er forbundet med deres del af lokalerne. Museet har aktivt forholdt sig til relevansen og nødvendigheden af at opretholde den nuværende samlede bygningsmasse. I 2015 udgjorde museets udgifter til bygningsdrift og -vedligehold 7,1 % af museets samlede udgifter. Det er meget tilfredsstillende: at museet har et bæredygtigt økonomisk grundlag med stabile høje kommunale tilskud og væsentlige ikke-offentlige tilskud fra bl.a. fonde til museets aktiviteter at Randers Kommune stiller sit administrative system til rådighed for museet, herunder at regnskabsføring, løn- og personaleadministration varetages af eller i samarbejde med kommunen 12

82 at de tre kommuner stiller bygninger huslejefrit til rådighed, og står for den udvendige vedligeholdelse, herunder årligt at udarbejde vedligeholdelsesplaner at museet råder over frivillige, der understøtter og bidrager til museets virke. Det er tilfredsstillende: at museets bygninger fremstår velholdte, og at museet tilstræber størst mulig tilgængelighed for personer med handicap at over en tredjedel af museets fastansatte medarbejdere har en relevant videnskabelig baggrund at personalet samlet set besidder de nødvendige kompetencer og kvalifikationer, og at museet sikrer kontinuerlig kompetenceudvikling af sit personale. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler: at museet sammen med kommunerne også fremover opretholder den nuværende høje standard med hensyn til økonomi, bygninger og personale, herunder opkvalificering og kompetenceudvikling af personalet bl.a. med henblik på at øge antallet af ansatte med en ph.d.-grad 13

83 Forskning Museet er forpligtet til at forske inden for sit ansvarsområde og stille sin viden til rådighed for omverdenen. Museets forskning er videnskabeligt arbejde baseret på faglige problemstillinger relateret til museets ansvarsområde. Kvalitetsvurderinger : Styrelsen pegede bl.a. på, at Djurslands Museum ikke levede op til sine forskningsmæssige forpligtelser, da forskningens omfang var yderst beskeden og resultaterne af forsknings- og undersøgelsesvirksomheden kun i ringe grad blev publiceret, og at Kulturhistorisk Museum Randers burde arbejde for, at forskningsresultater blev publiceret i landsdækkende eller internationale tidsskrifter. Kvalitetsvurdering 2017: Museet har i perioden produceret et omfattende antal forskningsarbejder (knap 80). Af disse er 18 eksternt fagfællebedømt, heraf 14 inden for arkæologi og 4 inden for nyere tids kulturhistorie. Forskningen er publiceret i differentierede typer af publikationer og i relevante medier nationalt (14 publikationer). Fire publikationer er publiceret internationalt. Et øget antal publikationer inden for nyere tid er planlagt publiceret i Der er publiceret 61 ikke-fagfællebedømte publikationer, der med få undtagelser er publiceret i museets egen årbog. Museet har siden 2013 styrket indsatsen på forskningsområdet ved at danne en afdeling for forskning og undersøgelser, som er en sammenlægning af de tidligere afdelinger for arkæologi og nyere tid og Ebeltoft Lokalhistoriske Arkiv og Randers Stadsarkiv. Afdelingens inspektører råder tilsammen over viden, der dækker kulturhistorien fra istidsjægerne til i dag. Museet har en nedskrevet strategi og prioriteret forskningsplan. I museets overordnede strategi for årene er der defineret fokusområder for forskningsindsatsen. Inden for arkæologi er det perioderne neolitikum (ca f.kr.) og yngre jernalder/vikingetid ( e.kr.). Inden for nyere tids kulturhistorie er tiden mellem 1850 og 1990 i fokus. Museet indgår i relevante faglige netværk, og tager initiativ til både nationale og internationale samarbejdsprojekter med andre museer, universiteter og forskningsinstitutioner. Desuden deltager museet i projekter, som andre har taget initiativ til. Museet prioriterer, at museets fastansatte videnskabelige medarbejdere har tid til at forske og opbygge forskningsnetværk nationalt og internationalt. 14

84 Det er meget tilfredsstillende: at museet bedriver en omfattende forskning efter det almene forskningsbegreb inden for museets ansvarsområde, og at museets forskning publiceres dels i differentierede typer af publikationer, dels i relevante faglige medier nationalt og internationalt at museet indgår i, og har udbygget relevante faglige netværk nationalt og internationalt. Det er tilfredsstillende: at museet har en nedskrevet strategi og prioriteret forskningsplan for den samlede forskningsindsats, som relaterer sig til museets øvrige museumsfaglige opgaver og til museets organisation og ressourcegrundlag. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler: at museet fastholder og videreudvikler sin forskningsindsats, og fortsat prioriterer dels at afsætte nødvendige ressourcer til forskning, dels at sikre ligeværdigt forsknings- og publiceringsfokus inden for både arkæologi og nyere tid. 15

85 Formidling Museet er forpligtet til at formidle sit ansvarsområde for offentligheden. Gennem formidling bringer museet sin forskningsbaserede viden i spil i institutionen, i forhold til borgerne og det omgivende samfund. I kvalitetsvurderingerne i anbefalede styrelsen, at Djurslands Museums basisudstillinger blev nyopstillet, da de formidlingsmæssigt var utidssvarende, og at Ebeltoft Museum udarbejdede en strategi med fokus på det særegne for museet og lokalområdet. Styrelsen anbefalede også, at Kulturhistorisk Museum i Randers i højere grad inddrog oldtids-emner i formidlingsarrangementer, så særudstillinger i højere grad var afbalanceret efter ansvarsperioder, og at museet fortsat delte sin viden og erfaringer med andre museer, da museet havde gjort en betydelig indsats for udviklingen af sin formidling og havde opnået gode resultater. Kvalitetsvurdering 2017: a. Formidling Museets formidling tager i dag afsæt i 6 besøgssteder. Museet har en omfattende og varieret formidlingsvirksomhed rettet mod forskellige brugergrupper. Formidlingen sker gennem udstillinger med eksperimenterende brug af digitale og scenografiske virkemidler, AV og interaktive installationer samt konsekvent brugerinddragelse. Hertil kommer events, aktivitets- og værkstedsdage, markeder, byvandringer, formidling i landskabet, undervisning, omvisninger, levendegørelse, åbne værksteder og hands-on aktiviteter, foredrag, infofoldere, publikationer og via hjemmeside, apps, sociale medier mv. Formidlingen varierer fra klassisk formidling i det tidligere rådhus i Ebeltoft, og dele af basisudstillingen i Randers over fornyelseselementer i Siamesisk Samling og Farvergården og helt nyudviklet eksperimenterende formidling i nye permanente udstillinger i Grenaa (åbnet i 2017) og den nuværende og kommende arkæologiske udstilling i Randers (åbner efterår 2017) til formidling gennem åbne værksteder og hands-on aktiviteter i Håndværksmuseet og besøg ved aktuelle arkæologiske udgravninger. Museet arbejder til stadighed på en kvalitativ udvikling af formidlingen med særlig fokus på eksperimenterende brug af formidlingsmediet, brugerinddragelse og tilgængelighed. I indeværende strategiperiode er formidlingsarbejdet primært koncentreret om fornyelse og nyindretning af basisudstillinger, hvor museet er nået langt i realiseringen af de strategiske indsatser. Der udestår realisering af en ny museumsafdeling i samspil med biblioteket i Maltfabrikken i Ebeltoft. Syddjurs Kommune er ansvarlig for projektet, som er projekteret og finansieret og forventes realiseret i Hertil kommer modernisering af Kulturhuset i Randers, der udover museet også rummer bibliotek og kunstmuseum. Randers Kommune er ansvarlig for projektet, som endnu ikke er finansieret, men indskrevet i kommunens kulturpolitik. 16

86 Museet indgår i stort omfang i relevante faglige netværk nationalt og internationalt og samarbejder med andre museer og institutioner om sin formidling og udvikling heraf. Museet deltager i større aktuelle samarbejder som projekt Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad med nye udstillinger, og formidling af Historier om Danmark som led i Slots- og Kulturstyrelsens og DR s projekt Danmarkshistorier i Der var 8 særudstillinger i 2015 fordelt på de forskellige besøgssteder. Museet har en nedskrevet strategi og prioriteret formidlingsplan for den samlede formidlingsindsats. Museet har fastansatte medarbejdere (4), der varetager opgaver inden for formidling eller undervisning. Museets web oplyser grundigt og detaljeret om museets formidling, herunder et omfattende digitalt undervisningsmateriale og praktiske forhold for besøgende. Der er ikke interaktive elementer på hjemmesiden. b. Undervisning Museet har udviklet sine undervisningstilbud/skoletjeneste kvalitativt og professionelt. Der er bl.a. udviklet nye undervisningstilbud til folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og daginstitutionerne. Der er indgået formaliserede samarbejdsaftaler med undervisningsinstitutioner og koordineret undervisningstilbud med læreplaner og trinmål. Museet samarbejder med videregående uddannelser som Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og læreruddannelserne. Studerende kan komme i praktik på museet eller knyttes til museet i forbindelse med projektarbejde. c. Museets brugere De tre kommuner har besluttet, at der skal være gratis adgang på museet, og kompenserer museet økonomisk herfor. Museet havde i brugere på museet og brugere af museets hjemmeside. Før museumsfusionen havde de tre museer i 2010 tilsammen brugere. For afdelingen i Grenaa er der tale om en stigning fra brugere i 2010 til i For afdelingen i Ebeltoft, er der tale om en stigning fra brugere i 2010 til i For afdelingen i Randers er der tale om et fald fra brugere i 2010 til i Målet er vækst i besøgstal i Grenaa og Randers som følge af en total ny-indretning af basisudstillinger i Der blev afholdt 99 arrangementer på museet, og 21 arrangementer uden for museet. Museet driver en omfattende undervisningsaktivitet. Museet modtog brugere fra 340 klasser fra grundskolen, 26 klasser fra ungdomsuddannelserne, 30 hold fra andre uddannelser og 44 elever og studerende har modtaget museets vejledning til projektarbejde mv. Museet modtog 61 hold fra dagsinstitutioner. 17

87 Der foreligger ikke tilstrækkelig data for valide resultater af den nationale brugerundersøgelse i 2015 og Brugerundersøgelsen i 2014 viste, at museets brugeres tilfredshed overordnet lå på niveau med gennemsnittet for de statsanerkendte museer eller under på parametre som f.eks. egnethed for børn, mulighed for at lære nyt og deltage aktivtog rum til refleksion og fordybelse. Museet evaluerer systematisk sine formidlingsaktiviteter og har fokus på at deltage i brugerundersøgelsen i Det er meget tilfredsstillende: at museet driver en omfattende og differentieret formidlingsvirksomhed inden for det samlede ansvarsområde med brug af varierede og eksperimenterende formidlingsformer målrettet forskellige målgrupper, og konsekvent benytter brugerinddragelse i udviklingen heraf at museet har oplevet en imponerende vækst i antal brugere at museet har undervisningstilbud, som er udviklet i samarbejde med undervisningssektoren, tilpasset læreplaner og trinmål og som benyttes i stort omfang at museet systematisk og professionelt bruger frivillige, som en aktiv ressource i museets formidlingsindsats. Det er tilfredsstillende: at museet løbende arbejder på opdatering og fornyelse af sine udstillinger at museet har medarbejdere med professionelle formidlingskompetencer, indgår i relevante faglige netværk og samarbejder, og aktivt deler sin viden og erfaring nationalt og internationalt at museet har strategi og handlingsplan for formidlingsindsatsen. Det er ikke tilfredsstillende: at museet kun i begrænset omfang deltog i den nationale brugerundersøgelse i Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler: at museet prioriterer at deltage i den nationale brugerundersøgelse i 2017 og fremover at museet fastholder sit høje og differentierede aktivitetsniveau på formidlingsområdet. 18

88 Samlingsvaretagelse a. Indsamling Museet er forpligtet til systematisk at indsamle genstande og anden dokumentation inden for sit vedtægtsbestemte ansvarsområde. Indsamlingen skal være baseret på en aktiv, men restriktiv praksis, der udspringer af museets forskning. I kvalitetsvurderingerne i anbefalede styrelsen, at Det Kulturhistoriske Museum i Randers udskilte de specialsamlinger, der er uden forbindelse til museets ansvarsområde; at museet enten optog de håndværksgenstande der var ejet af foreninger i samlingen, eller ophørte med at opbevare samlinger for private foreninger og at museet formulerede en samlet og sammenhængende indsamlingspolitik, der omfattede alle kulturhistoriske perioder. Kvalitetsvurdering 2017: Museet har udarbejdet strategi, politik og retningslinjer for sin indsamling. Indsamlingsstrategien indgår i museets overordnede strategi for den samlede virksomhed. Indsamlingen på det arkæologiske område tager afsæt i de undersøgelser af væsentlige fortidsminder fra alle perioder, der udføres efter museumslovens kapitel 8 og relaterer sig til de undersøgelsesstrategier, der er fastlagt af Slots- og Kulturstyrelsen. Museet koordinerer sin indsamling med andre relevante museer, og indgår i faglige netværk og samarbejder om indsamling og udviklingen heraf. Museet har indlemmet relevante håndværksgenstande der var ejet af foreninger i samlingen, og er ophørt med derudover at opbevare samlinger for private foreninger. Museets samling omfatter i 2015 ca inventarnumre. Indsamlingen er normalt baseret på en restriktiv, men aktiv og faglig reflekteret praksis, der er knyttet til museets forskning og formidling. I 2015 blev der optaget genstande i samlingen. 302 af genstandene blev indsamlet i relation til museets forskning. Museet udskilte 2 genstande i Der er udformet en indkomstseddel, herunder med indkomstkvittering til giver med nødvendige oplysninger. b. Registrering & Indberetning Museet er forpligtet til at registrere og indberette sin samling til de centrale kulturarvsregistre: Museernes Samlinger og Kunstindeks Danmark (KiD). Registreringen skal ske efter fastlagte standarder, der muliggør udveksling af data nationalt og internationalt. I kvalitetsvurderingerne i anbefalede styrelsen, at Det Kulturhistoriske Museum i Randers opgjorde samlingernes størrelse efter ensartede metoder, og at der kun blev registreret i ét system med stor udbredelse, f.eks. Regin. Styrelsen pålagde museet at udarbejde en revideret handlingsplan for indberetningerne til Museernes Samlinger med et tidsperspektiv ikke længere 19

89 end 2011, og anbefalede, at museet allokerede flere kvalificerede medarbejdere til registrerings- og digitaliseringsfunktionerne, hvor museet stod svagt, da bemandingen i vidt omfang hidtil havde bestået af henvist arbejdskraft i tidsbegrænsede ansættelser. Kvalitetsvurdering 2017: Museet har udarbejdet strategi, politik og retningslinjer for sit registreringsarbejde, herunder dokumentation for museets registreringspraksis og -historik og manual for registrering i felten for arkæologi. Strategien indgår i museets overordnede strategi for den samlede virksomhed. Museet angiver en museumsfaglig begrundelse for indsamlingen som en del af registreringen, og museet råder over personale med relevant registreringskompetence, der også indgår i relevante faglige netværk om samlingsarbejdet. 99 % af samlingen er fuldt registreret og 97 % er indberettet til Museernes Samlinger. c. Bevaring Museet er forpligtet til at bevare sin samling for eftertiden. Bevaringsarbejdet består af såvel en præventiv som udbedrende indsats i forhold til samlingens forsknings- og formidlingsmæssige værdi. Bevaring omfatter museets magasinering, sikring, tilsyn og konservering af samlingerne. I kvalitetsvurderingerne i anbefalede styrelsen, at Djurslands Museum tilvejebragte tidssvarende magasinforhold, og at museet i Randers fortsatte sin aktive museumsudviklende rolle, og undersøgte muligheden for udvidet samarbejde med Randers Kunstmuseum på bevarings- og konserveringsområdet. Kvalitetsvurdering 2017: Det fremgår af den eksterne konserveringsfaglige vurdering foretaget af Viborg Museum som led i kvalitetsvurderingen, at museets arbejde med den forebyggende bevaringsindsats overordnet set er beundringsværdigt. Hvad angår museets udstillinger, peges der i rapporten på visse udfordringer vedr. klima og belysning. Hvad angår magasiner, råder museet over plads i Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland, der til fulde lever op til de faglige krav for magasinering af genstande. Derudover har museet fortsat et antal mindre magasiner, hvor der i rapporten peges på udfordringer visse steder med utilstrækkelig rengøring og oprydning, fugt og ringe adgangsforhold. Der er faslagt plan for at nedlægge alle de mindre magasiner, efterhånden som genstande overføres til Fællesmagasinet som led i museets systematiske samlingsgennemgang. I planen for flytning er der ikke oplyst tidsplan. Museet anslår, at flytningen er fuldt realiseret i

90 Det anbefales i rapporten at øge hastigheden for flytning, og at den sker ud fra en prioritering af de mest truede genstande. Derudover anbefales installation af dataloggere med display eller alarm, der vil give mulighed for at handle straks på et uhensigtsmæssigt klimaforhold, og ikke kun som nu med indsamling af klimadata en gang årligt. Museet har egen bevaringsafdeling og egne konservatorer, der varetager de konserveringsfaglige opgaver og løbende opsyn med samlingen og bevaringsforholdene. På tværs af museets afdelinger koordineres forbedringer af udstillings- og magasinforholdene. Der arbejdes målrettet med forbedring af bevaringsforholdene, og der gennemføres systematiske klimamålinger. Museet fører konserveringsfagligt tilsyn med hele samlingen efter faste terminer, og der føres logbog i forbindelse med tilsynet. Museet har udarbejdet strategi for bevaringsarbejdet. en samlet prioriteret bevaringsplan og en evakuerings- og værditømningsplan. Der overvejes udvidelse af Fællesmagasinet, hvor der bl.a. vil være kapacitet til kunstmuseer som fremtidige brugere. 90 % af samlingen er i henholdsvis formidlingsegnet (75 %) og stabiliseret (15 %) tilstand, og 10 % er i enten behandlingskrævende (8%) eller i svært skadet tilstand (2%). Hovedparten af museets bygninger, udstillinger og magasiner er forsynet med brandalarmer og tyverisikring. Der mangler brandalarmer i Det Gamle Rådhus og i Siamesisk Samling i Ebeltoft. Museet arbejder for løsning heraf. Det er meget tilfredsstillende: at museet har høje standarder i sit bevaringsarbejde, at museets arbejde med den forebyggende bevaringsindsats i egen bevaringsafdeling inkl. konservatorer er beundringsværdigt, og at museet på forbilledlig vis har været den drivende kraft i udvikling og opførelse af Fællesmagasinet for museer i Midt- og Vestjylland, der også er til inspiration for andre museer at museet er ajour med registrering og indberetning af sin samling, og har dokumenteret sin registreringspraksis. Det er tilfredsstillende: at museet har strategier og handlingsplaner for indsamling, registrering og bevaring, og at disse er indarbejdet i den samlede strategi for museets virksomhed, så der dermed er skabt sammenhæng til museets øvrige virksomhed, herunder øvrige faglige opgaver, organisation og ressourcer at strategien for indsamling sikrer en aktiv, restriktiv og fagligt reflekteret indsamlingspraksis inden for ansvarsområdet, og at der er formuleret retningslinjer for modtagelse af genstande at hovedparten af museets samling er formidlingsegnet 21

91 at museet har overblik over de udestående bevaringsproblemer, og har en prioriteret plan for afvikling af de mindre magasiner. Det er ikke helt tilfredsstillende: at museet har visse udfordringer med klima og lysforhold i udstillinger og visse udfordringer i mindre magasiner med utilstrækkelig rengøring og oprydning, fugt og ringe adgangsforhold at museet først forventer at være i mål med afviklingen af de mindre magasiner i Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler: at museet prioriterer at afsætte nødvendige ressourcer til bevaringsopgaven med henblik på at komme i mål med afviklingen af de mindre magasiner hurtigst muligt at museet med afsæt i den konserveringsfaglige vurdering iværksætter nødvendige tiltag for at afhjælpe udfordringer med klima og lysforhold i visse udstillinger og rengøring, oprydning og fugt i visse mindre magasiner at museet også fremover varetager og udvikler sin samlingsvaretagelse på et forbilledligt højt niveau. 22

92 Museumslovens kapitel 8 De statsanerkendte kulturhistoriske museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne arbejde for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. I kvalitetsvurderingerne for anbefalede styrelsen en afhjælpning af beretningsefterslæb på 25 arkæologiske udgravninger og et stort registreringsefterslæb på arkæologiske sager og genstande på Djurslands Museum. Museets varetagelse af det arkæologiske ansvar aktuelt og på sigt påkaldte sig opmærksomhed. Kvalitetsvurdering 2017: Museum Østjylland varetager opgaver i henhold til museumslovens kapitel 8 inden for såvel arkæologi som nyere tids kulturhistorie i kommunerne Norddjurs, Syddjurs og Randers. Museet har et godt og tæt samarbejde med de tre kommuner og deltager i udarbejdelsen af kommunernes arbejde med planstrategi, kommune- og lokalplaner. Samarbejdet er ikke formaliseret, men foregår ad hoc gennem mundtlige aftaler med de relevante forvaltninger i de tre kommuner. Museet inddrages som hovedregel tidligt i processen i kommunernes arbejde. Der opleves forskellig praksis i kommunernes arbejde hermed. Museet har ikke en nedskrevet strategi for det samlede arbejde med forvaltning af den fysiske kulturarv og samarbejdet med kommunerne og bygherre. Og museets arbejde hermed er heller ikke omfattet af museets strategi I forbindelse med planarbejdet i 2015 har museet givet høringssvar for nyere tid 8 gange, og myndighederne har fulgt museets høringssvar 4 gange. For arkæologi har museet givet høringssvar 25 gange, og myndighederne har fulgt museets høringssvar 25 gange. Museet har en god praksis i varetagelsen af de administrative forhold i forbindelse med den arkæologiske virksomhed, herunder indsendelse af fagligt velbegrundede budgetter. Museet er ajour i forhold til bygherrerapporter og videnskabelige beretninger af undersøgelser. Museet er ligeledes ajour med og har en god registreringspraksis af sine indberetninger af fundsteder til det centrale register Fund og Fortidsminder efter Slots- og Kulturstyrelsens retningslinjer herfor. Dog er museets praksis uens af kvalitet. Museet har et forskningsafkast på højt niveau af den arkæologiske virksomhed, og formidling er en integreret del af museets arkæologiske virksomhed, herunder udstillinger af arkæologiske fund, åbne udgravninger, artikler og nyheder på hjemmeside og de sociale medier. 23

93 Det er meget tilfredsstillende: at museet har et væsentligt formidlings- og forskningsafkast af høj kvalitet af den arkæologiske virksomhed at museet i væsentligt omfang bidrager til den kommunale fysiske planlægning. Det er tilfredsstillende: at museet har en god og professionel praksis for varetagelsen af de administrative forhold for den arkæologiske virksomhed, om end den er uens i kvalitet at museet er ajour med hensyn til videnskabelige beretninger og indberetning til den centrale database, Fund og Fortidsminder. Det er ikke helt tilfredsstillende: at museet ikke har en nedskrevet strategi for det samlede arbejde med forvaltning af den fysiske kulturarv. Slots- og Kulturstyrelsen anbefaler: at museet formulerer en strategi for det samlede arbejde med forvaltning af kapitel 8 arbejdet, herunder bl.a. om samarbejde med kommuner, bygherre, opfyldelse af krav på det arkæologiske område mv., og at museets mål og indsatser for den arkæologiske virksomhed indarbejdes i museets overordnede strategi for museets samlede virksomhed at museet sikrer ensartet praksis og kvalitet i varetagelsen af kapitel 8 arbejdet at museet fortsætter og videreudvikler sit høje faglige afkast (forskning og formidling) af den arkæologiske virksomhed og sin rolle som aktiv aktør i den kommunale planlægning og udvikling. 24

94 Baggrund 1. Kvalitetsvurderingsforløbet på Museum Østjylland Kvalitetsvurderingsbesøget fandt sted d maj 2017 Tilstede på møde den 4. maj var: Fra museet: Museumsleder Jørgen Smidt-Jensen Leder af afdelingen Forskning & Undersøgelser Lutz Klassen Leder af afdelingen Bevaring & Magasin Lone Petersen Leder af afdelingen Udvikling & Publikum Karen Dubery Leder af afdelingen Administration & Drift Thomas Waage Højfeldt Fra kommunerne Norddjurs, Randers og Syddjurs: Formand for museets præsidium Kirstine Bille, 1. viceborgmester og formand for Udvalget for plan, udvikling og kultur Syddjurs Kommune Næstformand i museets præsidium Else Søjmark, formand for Kultur- og udviklingsudvalget, Norddjurs Kommune Medlem af museets præsidium Ellen Petersen, næstformand i Kultur- og fritidsudvalget i Randers kommune Direktør Syddjurs Kommune Poul Møller Fra Slots- og Kulturstyrelsen: Chefkonsulent Kathrine Lehmann Specialkonsulent Lise-Lotte Bjerre I forbindelse med besøget blev museets udstillinger, magasiner, administrationslokaler mv. besigtiget. 25

95 2. Om Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger Kvalitetsvurderinger er en del af Slots- og Kulturstyrelsens arbejde med at understøtte en kvalitativ og professionel udvikling af museerne og deres opgavevaretagelse. Slots- og Kulturstyrelsen skal sikre, at museerne lever op til museumsloven og de mål og standarder, der følger af politiske målsætninger for museumsområdet og samfundsudviklingen generelt. Gennem de sidste tolv år er der gennemført en række udredninger, analyser og undersøgelser, som på forskellig vis har sigte på udvikling af kvalitet, og som bidrager til at sætte standarder for museernes virksomhed. Det drejer bl.a. sig om: Udredningen om bevaring af kulturarven (Kulturministeriet, 2003) Udredning om museernes formidling (Kulturministeriet, 2006) Forskningsstrategi for Kulturministeriets område (Kulturministeriet, 2009) International evaluering af den arkæologiske virksomhed (Kulturministeriet, 2010) Den nationale brugerundersøgelse (Kulturstyrelsen, ) God ledelse af selvejende kulturinstitutioner (Kulturministeriet, 2011) Udredning om fremtidens museumslandskab (Kulturministeriet, 2011) Kulturministeriets digitaliseringsstrategi (Kulturministeriet, 2012) Disse udredninger, analyser og undersøgelser indgår i Slots- og Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger af de statsanerkendte museer. Læs mere om kvalitetsvurderinger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside: under museer/museumsvirksomhed/kvalitetsvurdering Kvalitetsvurderingen indeholder Slots- og Kulturstyrelsens vurderinger af og anbefalinger til museets drift og fortsatte udvikling. Kvalitetsvurderingen giver museets kommunale tilskudsydere en viden om det enkelte museums virksomhed og de rammer, museet arbejder i. 26

96 Vurderingsgrundlag Slots- og Kulturstyrelsens grundlag for at kvalitetsvurdere de statsanerkendte museer består af to dele: For det første museernes indberetninger til Slots- og Kulturstyrelsen, herunder bl.a. museets vedtægter, årsberetning, oversigt over forskningspublikationer og museets indberetning til Slots- og Kulturstyrelsens museumsstatistik: Danske museer i tal. For det andet et kvalitetsvurderingsmøde på museet, hvor museets bestyrelse og hovedtilskudsyder, der ofte er museets hjemkommune, deltager. Der indgår tillige en ekstern sagkyndig vurdering af bevaringsforholdene for museets samling. Den sagkyndige vurdering er indhentet af museet som led i kvalitetsvurderingen. Slots- og Kulturstyrelsen vurderer på ovenstående grundlag museets opgavevaretagelse og samlede virksomhed i forhold til fire kategorier: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Ikke helt tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Slots- og Kulturstyrelsens vurderinger og anbefalinger samles i en rapport, der sendes til museet og museets hovedtilskudsyder. Opfølgning Museet skal inden for tre måneder efter modtagelsen af rapporten fremlægge en plan for, hvordan det vil følge op på Slots- og Kulturstyrelsens anbefalinger. Slots- og Kulturstyrelsen skal godkende opfølgningsplanen. Et år efter godkendelse af opfølgningsplanen gennemføres et opfølgningsmøde mellem museet og Slots- og Kulturstyrelsen. Museet skal forud for opfølgningsmødet redegøre skriftligt for status i museets arbejde med opfølgningen. Kvalitetsvurderingen forventes afsluttet efter opfølgningsmødet. 27

97 Bilag: 3.2. Opfølgningsplan på kvalitetsvurdering, samlet.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

98 Opfølgning på kvalitetsvurdering af Museum Østjylland Anbefalinger Tiltag/aktivitet Milepæl/tidsplan Etårs opfølgning at museet ved først givende lejlighed reviderer og opdaterer sine vedtægter, så de afspejler gældende lovgivning og offentliggør disse på museets hjemmeside Ud for hver anbefaling angives i punktform tiltag/aktivitet, som museet vil iværksætte for at imødekomme anbefalingen. Vedtægterne sættes til drøftelse i museets præsidium med henblik på ændring i overensstemmelse med lovgivningen. Efterfølgende godkendelse i kommunalbestyrelserne i Randers, Syddjurs og Norddjurs kommuner Offentliggørelse på museets hjemmeside Her anføres tidsplan for, hvornår tiltag/aktivitet forventes nået. Møder i museets præsidium sep. og november 2017, nye vedtægter godkendt juli 2018 Er sket, august 2017 Denne kolonne udfyldes forud for opfølgningsmøde med Slots- og Kulturstyrelsen ét år efter godkendelse af museets opfølgningsplan. Opfølgningen skal i punktform angive status for museets arbejde med at gennemføre de anførte tiltag/aktivitet. I øvrigt sammenhæng med anbefaling, dot 3 at museet prioriterer at få en afklaring i forhold til Dansk Fiskerimuseum Der er taget en drøftelse med Fiskeri- og Søfartsmuseet om overtagelse af samling og ansvarsområde primo september Det er afklaret, at Fiskeri- og Søfartsmuseet ikke ser sig i stand til at afsætte ressourcer til at foretage en fysisk overflytning og til at varetage drift af samling og ansvarsområde. Afventer initiativ fra Dansk Fiskerimuseum 1

99 at museet overvejer at tydeliggøre museets faglige profil i sine vedtægter og tydeliggøre faglig profil og den sammenhængende faglige røde tråd (fortælling) mellem de enkelte besøgssteder fx i en kommende strategi Museets præsidium drøfter krav til nye vedtægter og indholdet af kommende strategi, herunder den faglige røde tråd. Præsidiets indstilling indarbejdes i kommende strategi Drøftes i museets præsidium efterår 2017 og nyt præsidium forår Nye vedtægter klar i første halvdel af 2018 at museet omfatter sin samlede virksomhed i den kommende strategi, herunder såvel den samlede faglige opgavevaretagelse som de organisatoriske og ressourcemæssige forhold, så disse sættes i relation til hinanden Ved udarbejdelse af ny strategi gøres grundige overvejelse om, hvad en strategi bør omfatte, herunder om strategien skal være en udviklingsstrategi eller en strategi for museets samlede virksomhed. Møder i museets præsidium, september og november 2017 og første halvår Proces med personaleinddragelse efterår 2017-forår Ny strategi vedtages i første halvdel af 2018 at museet og de tre kommuner overvejer behovet for at rationalisere og effektivisere samarbejdsrelationer og sagsgange mellem de enkelte kommuner og museet med henblik på yderligere at optimere museets ressourceanvendelse og arbejdsvilkår Drøftes på dialogmøder mellem direktørerne fra de tre kommuner med henblik på at skabe en fælles forståelse af samarbejdsrelationer og sagsgange Eventuel revision af samdriftsaftale. Også sammenhæng med dot 5 Møder august 2017 og Efterår 2017 Museumschefen udarbejder kommisorium efterår Drøftes i museets præsidium ultimo Evt. revideret samdriftsaftale vedtages 2018 at museet og de tre kommuner overvejer behovet og muligheden for at supplere præsidiet med eksterne medlemmer Drøftelse i museets præsidium. Hvis ændring gennemføres, skal det ske i sammenhæng med ændring af vedtægter og samdriftsaftale Drøftelse i præsidiet efterår Vedtægter og samdriftsaftale revideres 1. halvår

100 udpeget på baggrund af relevante kompetencer i forhold til museets videre udvikling at museet fortsat prioriterer at arbejde for at sikre sin lokale forankring, og overvejer at opfordre sine støtteforeninger til at have et fælles formål om at understøtte den samlede museumsvirksomhed Det er en del af museets vision, at Museum Østjylland er et lokalmuseum, og at vi nytænker lokalmuseets rolle i samfundet. Visionen har afspejlet sig i tidligere strategier og vil også udgøre grundlaget for de kommende Museets præsidium har løbende drøftelse af, hvordan den lokale forankring understøttes og optimeres Der afholdes fælles dialogmøde med støtteforeningerne for drøftelse af fælles formål og mulighed for samarbejde i øvrigt Fælles dialogmøde mellem støtteforeningerne afholdes primo 2018 at kommuner og museum i fællesskab også fremover har fokus på at opretholde det gode og engagerede samarbejde om museets drift og udvikling. Museets præsidium er en væsentlig faktor for opretholdelse af samarbejdet mellem kommunerne. Præsidiet drøfter løbende samarbejde om og drift af museet, herunder museets økonomiske driftsgrundlag Løbende drøftelser i museets præsidium at museet sammen med kommunerne også fremover opretholder den nuværende høje standard med hensyn til økonomi, bygninger og personale, herunder opkvalificering og kompetenceudvikling af personalet bl.a. med henblik på at øge antallet af ansatte med en ph.d.-grad Museets præsidium drøfter løbende samarbejde om og drift af museet, herunder museets økonomiske driftsgrundlag Museets personale opgraderes løbende. Pt. arbejdes der for, at overinspektør Hanne Sørensen får mulighed for at erhverve ph.d.-graden Der arbejdes for at Museumsinspektør Thomas Poulsen får mulighed for at erhverve ph.d.-graden Løbende drøftelser i museets præsidium Ansøgning om midler til frikøb hos styrelsen september Færdiggørelse af ph.d.- studium ultimo 2018 Der afsættes interne forskningsmidler Afslutning af delprojekt samme år. Herefter forsøg på samfinansiering med Aarhus Universitet Ved nybesættelser af inspektørstillinger overvejes generelt ansættelse af ph.d.er 3

101 at museet fastholder og videreudvikler sin forskningsindsats, og fortsat prioriterer dels at afsætte nødvendige ressourcer til forskning, dels at sikre ligeværdigt forsknings- og publiceringsfokus inden for både arkæologi og nyere tid. Organisationsændring med oprettelse af egentlig forskningsafdeling Ansættelse af/opkvalificering af ansatte til ph.d. heriblandt historikere Produktion af både arkæologiske og historiske forskningsartikler i overensstemmelse med museets forskningsstrategi Forskningsafdeling oprettes ultimo 2017 Se forrige dot Løbende at museet prioriterer at deltage i den nationale brugerundersøgelse i 2017 og fremover Museet deltager i den nationale brugerundersøgelse fra efterår 2017 Deltagelse igangsat efterår 2017 at museet fastholder sit høje og differentierede aktivitetsniveau på formidlingsområdet. Museets formidling nytænkes i den kommende strategiperiode i alle tre kommuner, og der prioriteres i 2018 nye fokusområder ind i den kommende strategi. Udvikling og vedtagelse af ny strategi medio 2018 Museet vil fortsat formidle lokalt til børn og unge i skoler og ungdomsuddannelser og til de mindste i dagplejen og børnehaven. Der bliver sendt et nyt skolekatalog ud i 1 gang årligt og annonceres særtilbud til de mindste. Museet vil arbejde mere langsigtigt med sin særudstillingsplanlægning, så særudstillinger (5 6 styk om året) planlægges 2 år frem i tiden fra Museet laver særudstillinger med relevant lokalt indhold. Der bliver tænkt ny formidling ind i Maltfabrikken fra , hvor museet flytter sammen med Syddjurs bibliotek i en helt ny integreret kulturinstitution. Det er under forudsætning, at Maltfabrikkens byggeplaner realiseres som planlagt og at de nye lokaler står færdige sommer Samt under forudsætning af muligheden for at tiltrække fondsmidler. Løbende Løbende at museet prioriterer at afsætte nødvendige ressourcer til Museet prioriterer afviklingen af de mindre magasiner i sin kommende nye strategi Der afsættes ekstraordinært personaleressourcer svarende til Håndværksmuseet afvikles som magasin Loftmagasin over 4

102 bevaringsopgaven med henblik på at komme i mål med afviklingen af de mindre magasiner hurtigst muligt 2 årsværk over de næste fire år til at afvikle de mindre magasiner Der søges om midler til overflytning fra styrelsens pulje til samlingsvaretagelse Grenaa Egnsarkiv afvikles Kældermagasin i Grenaa afvikles 2021/2022. at museet med afsæt i den konserveringsfaglige vurdering iværksætter nødvendige tiltag for at afhjælpe udfordringer med klima og lysforhold i visse udstillinger og rengøring, oprydning og fugt i visse mindre magasiner I erkendelse af, at der ikke kan stilles noget op med klimaet i Farvergården, Siamesisk Samling og Det Gamle Rådhus i Ebeltoft vil der være opmærksomhed på regelmæssige tilsyn, rengøring, insektkontrol og vinteropbevaring af særligt udsatte genstande. Utætheder i tag og skotrender i Farvergården repareres Der opsættes solfilm på vinduer i Det Gamle Rådhus og udvalgte vinduer i Farvergården Reparationsarbejder udføres efterår 2017 Solfilm opsættes 2018 Der undersøges muligheder for forbedring af klimaet i Håndværksmuseet og i Kulturhuset i Randers Plan for forbedring og eventuelle budgetter foreligger ultimo 2018 Implementering af central klimaovervågning i udstillinger og magasiner. Priser og finansiering undersøges Undersøgelse gennemføres 2018 at museet også fremover varetager og udvikler sin samlingsvaretagelse på et forbilledligt højt niveau. Museet prioriterer samlingsvaretagelsen i sin kommende strategi og udvikler samarbejdet om samlingerne på tværs af afdelingerne Der foretages oprydning på Håndværksmuset og Fjernmagasinet Fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til magasinering af arkæologiske fund Ny strategi medio 2018 at museet formulerer en strategi for det samlede arbejde med forvaltning af kapitel 8 arbejdet, herunder bl.a. om samarbejde med kommuner, bygherre, opfyldelse af krav på det Ny leder for afdelingen Kulturarv og Kulturarvsforvaltning udarbejder sammen med overinspektørerne for hhv. arkæologi og nyere tid strategi i samarbejde med kommunerne

103 arkæologiske område mv., og at museets mål og indsatser for den arkæologiske virksomhed indarbejdes i museets overordnede strategi for museets samlede virksomhed at museet sikrer ensartet praksis og kvalitet i varetagelsen af kapitel 8 arbejdet SLKS kontaktes med henblik på konkret afklaring. Ensrettet praksis indføres 2018 at museet fortsætter og videreudvikler sit høje faglige afkast (forskning og formidling) af den arkæologiske virksomhed og sin rolle som aktiv aktør i den kommunale planlægning og udvikling. Museet prioriterer afkastet af den arkæologiske virksomhed i den kommende strategi Ny strategi medio 2018.Løbende fokus. Åbning af ny oldtidsudstilling i Randers oktober

104 Bilag: 4.1. KUU bilag til august måneds budgetopfølgning.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

105 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo august 2017 for Kulturog udviklingsudvalget Samlet oversigt Kultur- og udviklingsudvalget - samlet oversigt Budget 2017 (mio. kr.) Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 49,8 49,2-0,6 Overførte driftsmidler 4,9 3,0-1,9 Drift i alt 54,8 52,2-2,5 Anlæg 15,1 9,0-6,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Kultur- og udviklingsudvalget - udvikling i budget 2017 Budget 2017 (mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbev. ekskl. overførsler Overførsler Korrigeret budget Drift 49,8-0,0 4,9 54,8 Anlæg 4,5 0,9 9,7 15,1 Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Kultur- og udviklingsudvalget - overførsler fordelt på områder Afdeling (mio. kr.) Overført fra 2016 Forbrug af overførsler Afvigelse på overførsler Kultur, biblioteker og fritid 3,9 2,6-1,3 Planlægning og natur 1,0 0,4-0,6 I alt 4,9 3,0-1,9 * + = overført mindreforbrug/merindtægt, - = overført merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Drift På driften forventes et samlet mindreforbrug på 2,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 54,8 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 15,1 mio. kr. 1

106 Drift Kultur- og udviklingsudvalget - drift fordelt på afdelinger Afdeling (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo august Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Kultur, biblioteker og fritid 51,1 38,2 49,1-1,9 Planlægning og natur 3,7 2,3 3,1-0,6 I alt 54,8 40,5 52,2-2,5 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Kultur, biblioteker og fritid På nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 51,1 mio. kr. Der er ved udgangen af august måned et forbrug på 38,2 mio. kr., svarende til 75 % af budgettet. I lighed med tidligere år skyldes det relativt store forbrug, at en række tilskud allerede er bogført, som omfatter kvartalsvise, halvårlige eller årlige tilskud. De udbetalte tilskud kan hovedsaglig henføres til idrætsanlæg, lokaletilskud, museer og kulturhuse. Der er givet positive tillægsbevillinger på 0,2 mio. kr. vedrørende kunstprojekt Let s Rethink Cyklus samt tilbageførsel af tidligere års energibesparende foranstaltninger på Grenaa bibliotek, hvor der var modregnet for meget. Der er samtidig en negativ tillægsbevilling på 0,2 mio. kr. i forbindelse med flytning af driftsbudget til anlæg vedrørende pyramideprojekt ved Ørum Aktivcenter. Herudover har kommunalbestyrelsen den 18. april 2017 godkendt overførsler fra 2016 til 2017 på 3,9 mio. kr. Kultur, biblioteker og fritid - afvigelser Område (mio. kr.) Egnsarkiver Grenaa Egnsarkiv Afvigelser i alt -0,107 Forklaringer på væsentlige afvigelser* Mindreforbrug 1.1 Lederløn på arkivet -0,107 Kulturprojekter -0,366 Mindreforbrug 2.1 Midler mindre kulturprojekter -0, Tilskud kulturarrangementer -0, Kulturpriser, børnekultur -0,116 Folkeoplysning Frivillig foreningsarbejde -0,175 Mindreforbrug 3.1 Midler til udviklingsprojekter -0, Fleksmidler under fritidsområdet -0,075 Folkeoplysning - voksenundervisning -0,050 Mindreforbrug 4.1 Afregning mellemkommunale betalinger -0,050 Fritidsfaciliteter -0,386 2

107 Mindreforbrug 5.1 Renovering af haller og idrætsanlæg , Beachvolleybane, Rygårde Strand -0,086 Teatre -0,200 Mindreforbrug 6.1 Køb af teatre -0,200 Kulturskolen -0,254 Mindreforbrug 7.1 Ombygning af lokaler -0,254 Norddjurs Biblioteker -0,406 Mindreforbrug 8.1 Åbent bibliotek Grenaa/Auning -0,406 Område i alt -1,944 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. Ad. 1.1 Grenaa Egnsarkiv Der er ansat en ny egnsarkivleder den 1. juni Ind til dette tidspunkt er der en mindreudgift på lønomkostningerne på arkivet. Ad. 2.1 Midler mindre kulturprojekter Det er et anslået mindreforbrug til ikke realiserede projekter. Mindreforbruget vedrører overførte midler fra 2016, da de på nuværende tidspunkt ikke forventes anvendt i Ad. 2.2 Tilskud til kulturarrangementer Det er et anslået mindreforbrug, da tidligere års erfaringer har vist, at ikke alle midler når at blive udmøntet i indeværende år. Ansøgte projekter i indeværende år afsluttes typisk så sent, at udbetalingen sker i efterfølgende år. Afvigelsen vedrører overførte midler fra Ad. 2.3 Kulturpriser og børnekultur Mindreforbruget på kulturpriser forventes anvendt i 2018 i forbindelse af nyt arrangement for prisuddeling. Mindreforbruget på børnekulturuge samt projekt børnekultur forventes anvendt til køb af teaterforestillinger på skoleområdet Teaterfestival Afvigelsen vedrører overførte midler fra Ad. 3.1 Midler til udviklingsprojekter under fritidsområdet Det er et anslået mindreforbrug, da ikke alle midler når at blive udmøntet i indeværende år. Ansøgte projekter i indeværende år afsluttes typisk så sent, at udbetalingen sker i efterfølgende år. Ad. 3.2 Fleksmidler under fritidsområdet Det er et anslået mindreforbrug. Det er begrænset med ansøgninger under kr., hvorfor ikke alle midler forventes anvendt i indeværende år. Ad. 4.1 Voksenundervisning mellemkommunale betalinger 3

108 Anslået mindreforbrug der forventes afregnet i 2018 vedrørende 2. halvår af Afvigelsen vedrører overførte midler fra Ad. 5.1 Puljen til renovering af haller og idrætsanlæg 2017 Det er et anslået mindreforbrug, da tidligere års erfaringer har vist, at ikke alle midler når at blive udbetalt i indeværende år, men først efterfølgende år. Ad. 5.2 Beachvolleybane, Rygårde Strand Afventer afgørelse i Naturstyrelsen. Hvis der gives tilladelse, vil etablering af banen først blive igangsat i Afvigelsen vedrører overførte midler fra Ad. 6.1 Teatre Der forventes et mindreforbrug til køb af teaterforestillinger i Mindreforbruget forventes anvendt til køb af teaterforestillinger til skoleområdet Teaterfestival Afvigelsen vedrører overførte midler fra Ad. 7.1 Kulturskolen, ombygning af lokaler Kulturskolen skal via støjdæmpende foranstaltning have ombygget de lejede lokaler, hvilket først forventet foretaget i Afvigelsen vedrører overførte midler fra Ad. 8.1 Norddjurs biblioteker Der forventes et mindreforbrug på biblioteksområdet. Afvigelsen vedrører overførte midler fra Planlægning og natur På nuværende tidspunkt forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. ud af et korrigeret budget på 3,7 mio. kr. Der er ved udgangen af august måned et forbrug på 2,3 mio. kr., svarende til 63 % af budgettet. Tilskuddene til henholdsvis Kyst- og Fjordcentret, Foreningen for Fuld Damp samt udgifter til Blå Flag er udbetalte. Projekter under yder- og landdistrikter er igangværende. Den 18. april 2017 har kommunalbestyrelsen godkendt overførsel fra 2016 til 2017 på 1,0 mio. kr. Planlægning og natur - afvigelser Område (mio. kr.) Udvikling af yder- og landdistrikter Afvigelser i alt -0,584 Forklaringer på væsentlige afvigelser* Mindreforbrug 1.1 Naturfoldere, digitalisering -0, Afledte projekt- og driftsudgifter -0, Fleksmidler, udvikl.plan, forsamlingshuse -0,084 Område i alt -0,584 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. 4

109 Ad. 1.1 Naturfoldere, digitalisering Det er et anslået mindreforbrug, da digitaliseringen af naturfolderne først forventes at blive færdig i Afvigelsen vedrører overførte midler fra Ad. 1.2 Afledte projekt- og driftsudgifter Det er et anslået mindreforbrug vedrørende udgifter som ikke er tilskudsberettigede til igangsætning og afslutning af projekter. Det forventes på nuværende tidspunkt ikke, at alle midler hertil vil blive anvendt i indeværende år. Afvigelsen vedrører overførte midler fra Ad. 1.3 Fleksmidler, udviklingsplan Trustrup/Lyngby samt forsamlingshusmidler Der er anslået et mindreforbrug vedrørende fleksmidler under by- og landdistrikter samt udviklingsplan Trustrup/Lyngby, da disse ikke forventes udmøntet i indeværende år. Af tilsagnene til forsamlinghusene har tidligere års erfaring vist, at ikke alle midler når at blive udbetalt i indeværende år, men først efterfølgende år. Afvigelserne kan hovedsagelig henføres til overførte midler fra Opmærksomhedspunkter Ved projekter som afvikles over flere år, kan der opstå ændrede terminer, hvilket kan medfører afvigelser i forhold til indeværende års budget. Anlæg Kultur- og udviklingsudvalget anlæg - fordelt på afdelinger Afdeling (mio. kr.) Korrigeret budget Forbrug ultimo august Forventet regnskab 2017 Afvigelse* Kultur, biblioteker og fritid 7,1 0,6 5,2-2,0 Planlægning og natur 7,9 1,2 3,9-4,1 I alt 15,1 1,8 9,0-6,0 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Evt. uoverensstemmelser ved summering skyldes afrunding. På nuværende tidspunkt forventes en afvigelse på 6,0 mio. kr. i forhold til det korrigerede anlægsbudget på 15,1 mio. kr., og der er på nuværende tidspunkt et forbrug på 1,8 mio. kr. Afvigelsen vil blive søgt overført til 2018 og kan henføres til områdefornyelse Grenaa og områdefornyelse Auning med 4,0 mio. kr. Årsagen hertil skyldes at, de egentlige anlægsarbejder på områdefornyelse Grenaa, den attraktive midtby først afvikles i perioden ultimo september måned 2017 til foråret Områdefornyelse Auning afventer, at det tæt forbundne anlægsprojekt under miljø- og teknikudvalget, trafikknudepunktet i Auning etableres, hvorfor en del af arbejdet først forventes udført i Herudover forventes der mindreforbrug vedrørende anlægsprojekterne Porten til Naturpark Randers Fjord, Ørsted Rideklub etablering af stald, Grenaa Idrætscenter projektering samt Voldby SFO lokaler. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag. 5

110 Bilag: 4.2. KUU midler for august måned.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

111 KUU - midler pr. ultimo august 2017 Anvendelse Kultur Midler større kulturprojekter Oprindelig størrelse KUU 4/ Sag 11. Medarbejderfinansiering kulturbysekretariat KUU 19/ Sag 13. Tilskud til dragefestival Vedtaget budget 2017 den 11/ KB 13/ Sag 9. Gratis entre Baunhøj Mølle, nedsat indtægtsbudget KUU 24/ Sag 10. Formidling af Kulturby 2017 aktiviteter KUU 21/ Sag 10. Grenaa Kunst- og Musikforenings 70 års jubilæum KB 21/ Sag 12. Tilskud til pyramideprojekt ved Ørum Aktivcenter KB 18/ Sag 1. Overførsel fra KUU 24/ Sag 11. Pavillonen - markedsføring af koncert KUU 24/ Sag 11. Gl. Estrup Herregårdsmuseum - historiske dragter KUU 24/ Sag 11. Museum Østjylland, Grenaa års jubilæum KUU 19/ Sag 5. Projekt Hjerterum - teaterforestilling Restbudget ultimo august måned KUU 14/ sag 11. Gratis entre, Baunhøj Mølle - afventer KB beslutning

112 Anvendelse Restbudget herefter Midler mindre kulturprojekter Oprindelig størrelse Tilsagn projekter 2016, endnu ikke udbetalt Tilsagn projekter 2016, udbetalt i KB 18/ Sag 1. Overførsel fra KUU 24/ Sag 12. Tilsagn projekter 2017, endnu ikke udbetalt ( ) Nuværende restbudget Fleksmidler under kultur Oprindelig størrelse Tilsagn projekter 2016, udbetalt Tilsagn projekter 2017, endnu ikke udbetalt (brutto kr.) KB 18/ Sag 1. Overførsel fra Nuværende restbudget Fritid Udviklingsprojekter under fritidsområdet Oprindelig størrelse Tilsagn projekter 2016, endnu ikke udbetalt Tilsagn projekter 2016, udbetalt i KB 18/ Sag 1. Overførsel fra KUU 24/ Sag 9. StreetAttack KUU 24/ Sag 8. Tilsagn projekter 2017, endnu ikke udbetalt KUU 24/ Sag 8. Tilsagn projekter 2017, udbetalt Restbudget ultimo august måned Leder- og instruktørmidler Puljens oprindelige størrelse Tilsagn vedrørende 2017, udbetalt i Tilsagn vedrørende 2017, endnu ikke udbetalt KB 18/ Sag 1. Overførsel fra

113 Anvendelse Nuværende restbudget Fleksmidler fritid Oprindelig størrelse Tilsagn projekter 2017, endnu ikke udbetalt Tilsagn projekter 2017, udbetalt i KB 18/ Sag 1. Overførsel fra Nuværende restbudget By- og landistrikt Udviklingsprojekter under By- og landdistrikter Oprindelig størrelse KB 8/ Sag 3. Markedsføringsstrategi Norddjurs Kommune Vedtaget budget 2017 den 11/ KUU 24/ Sag 8. Tilskud til Grenaa Gademusiker Festival KUU 19/ Sag 3. Kyst- og Fjordcentret, rullende naturformidling KUU 23/ Sag 11. Tilskud til "Den store vandaktivitetsdag" KUU 23/ Sag 12. Støtte til kunststi - Broen over Sortå KUU 20/ Sag 7. Tilskud ruteangivelse Kulturingen - Culture by bike KUU 20/ Sag 8. Tilskud til landsbyklynge-samarbejde KB 18/ Sag 1. Overførsel fra Restbudget ultimo august måned

114 Anvendelse Fleksmidler by- og landdistrikter Oprindelig størrelse Anvendt i KB 18/ Sag 1. Overførsel fra Nuværende restbudget Forsamlingshusmidler Oprindelig størrelse Tilsagn projekter 2016, endnu ikke udbetalt Tilsagn 2016, udbetalt KB 18/ Sag 1. Overførsel fra KUU 24/ Sag 14. Tilsagn projekter 2017, endnu ikke udbetalt Nuværende restbudget Jf. budgetforlig forøgelse af puljen i Restbudget efter vedtagelse af budget

115 Bilag: 4.3. Anlægsoversigt - august 2017.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

116 Anlægsbudget August 2017 (1.000 kr.) Forventet regnskab 2017 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* ØK-Anlæg Handicaprådets tilgængelighedspulje Ja Arealerhvervelse - pulje Ja Byggemodning - pulje Nej IT-anlægspulje Ja IT til administrationen herunder KOMBIT Ja Møgelbjerg, Grenaa, etape 5 Ja Industrivej, Ørum Ja Salg/køb div. Bygninger og arealer 2016 Ja Udbredelse af bredbånds- og mobildækning Ja Salg af grund Skolebakken Ørum Ja Bakkesvinget Auning - boligområde Ja Åbyen - boligområde Nej Medfinansieringspulje Ja Salg af sommerhusgrunde Ja Søndervangen, Ørsted - erhvervsområde Ja Nyt boligområde i Nørager Ja Trafikknudepunkt Auning Ja Nørregade, Vivild - Erhvervsområde Ja Indt. Jordforsyning erhvervsformål - pulje Nej Salg grund Teknologivej, Grenaa Ja Salg/køb div. Bygninger og arealer 2017 Ja IT-administrationen 2014 Ja Indt. Jordforsyning boligformål - pulje Nej Grundsalg Øster Alling Nej Bevilling søges ved oktober opfølgning ØK-Anlæg Sum BUU-Anlæg Vivild Børneby Ja Ørum Skole erstatningsbyggeri pavilloner Ja Auning Skole erstatningsbyggeri Ja Ventilation Vestre Skole Ja Folkeskolereformen-udg. til it-genanskaffelse Ja Modtagerklasse Auning Ja Ny Daginstitution - Skolebakken Ja Ny Daginstitution - Auning Ja BUU-Anlæg Sum KUU-Anlæg Ungdomsunivers, Arresten Ja Områdefornyelse Grenaa Midtby Ja Voldby SFO lokaler Ja Multiaktivitetspladser Ja Nyt bibliotekssystem via Kombit Ja Ørsted Rideklub Ja Porten til Naturpark Randers Fjord Ja Ungdomsunivers, GD-N.P. Josiassensvej Ja Multifunktionel naturhus, Grenaa strand Ja Områdefornyelse Auning Ja Museum Østjylland Basisudstilling Ja Stationsbygningen Allingåbro Ja Grenaa idrætscenter - projektering Ja Pyramideprojekt Ørum Aktivitetscenter Ja Renovering haller og idrætsanlæg mv Ja KUU-Anlæg Sum MTU-Anlæg Klimahandlingsplan og energiplan Ja Gadebelysning LED-lys Ja Cykelpendlerpladser mm. Ja Letbanestation Trustrup Ja Letbanestation Hessel Ja Vejføring i Glesborg Ja

117 Udvalg Tekst Anlægsbevilling Bemærkninger Forbrug Korrigeret budget 2017 Forventet regnskab 2017 Afvigelse i alt* MTU-Anlæg Pulje til landsbyfornyelse 2015 Ja Sti mellem Fjellerup og Skovgårde Ja Turiststi vest for Fjellerup Ja Hessel trinbræt - trafikafviklingsplan Ja Højmose-genopretning Løvenholm Ja Kloakseparering kommunale ejendomme Ja Energimærkning komm. ejd. + selvej. Inst. Ja Ventefaciliteter v. Anholtfærgen, Grenaa Ja Nedrivning finansieret af lånepulje Ja Øster Alling Vådenge Ja Trafikknudepunkt Auning Ja Fælles bygningsvedligeholdelse 2017 Ja Restaurering Dystrup - Ramten søerne Ja Udgiftsbudget 0,242 mio. kr. samt indtægtsbudget på -0,242 mio. kr Broen ved Stenalt Ja Omfartsvej nord og Grenaa Ja Etablering af vej og biogasanlæg Grenaa Nej Forlægning af Nørregade i Auning Ja Asfaltbelægninger 2017 Nej Mindre trafiksikkerhedsprojekt/mobilitet Ja Grenaa-Anholt Færgen, dokning 2017 Ja Letbanestationer + færdigg. Letbaneinv. Nej Anlægsbevilling samt frigivelse af rådighedsbeløb søges i nyt samlet letbaneprojekt Energiinvesteringspuljen Ja Øster Alling - afstribning vej- etape 2 Ja Baunhøj Mølle - renovering Ja Pulje til landsbyfornyelse 2016 Nej MTU-Anlæg Sum VPU-Anlæg Hjemmeplejen i Glesborg Ja Nyt aktivitetscenter i Ørsted Ja Møllehjemmet - Ventilation Ja Istandsættelse af bolig i Holbæk Ja Etablering af nyt storkøkken Ja Salg af grund aktivitetscenter Ørsted Nej Renovering af køkkener på plejecentre Nej VPU-Anlæg Sum Hovedtotal

118 Bilag: 5.1. Auning_dispositionsforslag_ Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 85753/17

119 Tilrettet juni

120 Dette hæfte beskriver og illustrerer dispositionsforslag for indsatserne i Områdefornyelsen i Auning og Trafikknudepunktet +Ø. Områdefornyelsen i Auning og Trafikknudepunktet +Ø er to projekter som kører sideløbende. Projekterne er udbudt til samme totalrådgiver for at sikre en god sammenhæng. Områdefornyelsen Områdefornyelsen er en 5-årig helhedsorienteret byudviklingsindsats i et afgrænset byområde. Det overordnede mål er at understøtte en positiv udvikling i samarbejde med lokale borgere, foreninger, erhvervsliv og institutioner. En udvikling, der kan være med til at gøre byen mere attraktiv for bosætning og private investeringer. Områdefornyelsen er støttet af staten med en tredjedel. Der er samlet 6 mio. til gennemførelse af initiativerne beskrevet i områdefornyelsesprogrammet. I områdefornyelsesprogrammet er succeskriterierne for områdefornyelsen i Auning defineret som: Auning skal fremstå med en sammenhængende og synlig bymidte. Auning forskønnes nedslidte belægninger, torve og pladser har fået nyt udtryk. Tilgængeligheden til Auning bymidte er forbedret. Auning er et velintegreret knudepunkt for offentlig transport i bymidten. Byens muligheder for både handel og bosætning er synliggjort. Områdefornyelsen er sket i et godt samarbejde med byens interessenter. Trafikknudepunktet +Ø Trafikknudepunktet +Ø er medfinansieret gennem den trafikale pulje for kollektivtrafik og samlet er det afsat 2.6 mio. til etablering af Trafikknudepunktet. Trafikknudepunktet +Ø er en del af Djurs Mobilitetsstrategi, hvor fokus på trafikknudepunkter er at: Etablerer centrale trafikknudepunkter med god tilgængelighed når letbanen åbner. Tage initiativ til at integrere trafikknudepunkter, stationer og stoppesteder i byens liv sammen med borgerne. Det skal gøres attraktivt at kombinere flere transportmidler på én rejse. Når letbanen mellem Aarhus og Grenaa åbner i 2018 vil det give et løft i den kollektive transport på hele Djursland. Dette skal udnyttes fuldt ud. Auning vil være et af de centrale busknudepunkter i området. Udvikling af Trafikknudepunktet skal ses i tæt sammenhæng med byens udvikling. Hvis Auning skal forsætte den gunstige befolkningsudvikling, så skal der være gode pendlerforbindelser. Der er defineret følgende mål og hensigter for Trafikknudepunktet +Ø: Etablerer moderne og attraktive ventefaciliteter for de nuværende og kommende busbrugere i Auning. Man skal føle sig trygge mens man venter og med gode læ- og opholdsmuligheder. Trafikknudepunktet skal bidrage til at bustrafikken på Djursland bliver til en integreret det af letbanen. 2

121 ALLINGÅBRO ALLINGÅBRO NORD Porsbakkerne BANESTIEN Drivhusgrunden RANDERS KIRKEGADE Gl. Estrup VESTERGADE CENTERVEJ NØRREGADE MØLLETORVET TORVEGADE ØSTERGADE GRENAA Løvenholm Skov Områdefornyelsens afgrænsning Fokusområde i områdefornyelsen AARHUS AARHUSVEJ BANESTIEN RYOMGÅRD 3

122 I programmet for områdefornyelsen hvor der overordnede mål er at understøtte en positiv byudvikling, er der sat fokus på fire konkrete nedslag/indsatspunkter. Nedenfor er listet ønskerne til hvert indsatspunkt. Trafikknudepunktet som et nyt samlingssted i byen, Passagen en vigtig forbindelse mellem de bycentre og Trafikknudepunktet, Centervej en vigtig vejforbindelse ind på bycenter og Torvegade ved byen andet bycenter. TRAFIKKNUDEPUNKT PASSAGEN TORVEGADE CENTERVEJ Trafikknudepunktet placeres i forbindelse med byens nye centrum. Hurtig kollektiv trafik. Trafikknudepunkt med moderne og attraktive ventefaciliteter. God mulighed for at krydse hovedvejen sikkert og trygt. Styrke sammenhængen mellem de to handelscentre. Synliggøre byens handelscentre. Øget tilgængeligheden til butiksområdet nord for Hovedvejen. Skabe forbindelse til nyt Trafikknudepunkt +Ø. Styrke sammenhængen mellem de to handelscentre. Synliggøre byens handelscentre. Forskønnelse af området omkring kulturperronen og Auning kro. Mulighed for fælles ophold i det offentlige rum både i forbindelse med kro og bibliotek. Forbedre til- og frakørselsforhold. Synliggøre handelscenter. Forskønnelse i byen. 4

123 5

124 Inddragelsen af borgerne har været vigtigt I udviklingen af begge projekter. Der er derfor i efteråret 2016 afholdt to workshops samt en popupshop for at sikre borgerne indflydelse og inddragelse. På første workshop var borgerne aktive med at bidrage med idéer og ønsker. Et udpluk af idéer og udsagn kan ses på næste side. Sidst på workshoppen skulle de fremmødte prioritere mellem indsatserne. Her gav 50 af de ca. 75 fremmødte deres stemme på den indsats de fandt vigtigst at få gennemført. Workshoppen gav et godt grundlag for den videre skitsering. For at involvere og informere så mange borgere som muligt om områdefornyelsen, blev der opstillet en pop-up-shop i SuperBrugsen. Her var et stort tæppe med luftfoto over byen grundlag for mange gode snakke om byen og dens udvikling. Her fik borgerne også mulighed for at stemme på den indsats de fandt vigtigst at få gennemført. Ca. 30 borgere deltog i prioriteringen. Det var det samme billede som prioriteterne gav. Trafikknudepunktet blev første prioritet, derefter Centervej, Torvegade og til sidst Passagen. Anden workshop blev dispositionsforslagene præsenteret og borgerne havde mulighed for at kommentere på dem. Generelt blev forslagene godt modtaget. 6

125 Udsagn fra workshop 1 og popupshop Synligt åbne op mod bycenter nord for Vestergade Bytorv ved bageren med udeservering m.m. - Behold enkelte p pladser Passagen åbnes mere op mere lys og adgang - tilgængelighed Bedre sikkerhed ved perronen og over vejen Integreret legeområde ved trafikknude punkt Bedre sammenhæng mellem Bib, bager og center Mere sikker trafik - mere adskillelse Torveplads kunne gøres bedre mere børnevenligt legeredskaber Centergade p plads har for lidt plads skal være større Legeplads ind i bymidten med redskaber Bedre adgang ved centervej Bekymring for at Kirkevej lukkes Bedre tilgængelighed Største udfordring at man bare kører igennem byen Trafikknudepunktet skal indeholde nytænkning - flere afgange også før passagererne er der Beholde funktion med juletræ ved bytorv Synliggøre at Auning er en attraktiv bosætningsby for børnefamilier Kobling til Gammel Estrup 7

126 Gammel Estrup er Herregården som har været udgangspunkt for Aunings udvikling. Gammel Estrup præsenterer en fantastisk historie for området, og er et stærkt kulturelement som tiltrækker et stigende antal besøgende. Byen og Herregården har en lang fælles historie, der i dag ikke afspejler sig synligt i bybilledet. Auning har derfor et stort uudnyttet potentiale i at markedsføre sig som Byen ved Gl. Estrup. Udformningen af de nye byrum er stærkt inspireret af Aunings tilknytning til Gl. Estrup. I områdefornyelse er der derfor hentet inspiration til belægningsmaterialer i form af rød tegl og til inventaret, der referere til historien bag Gl. Estrups (slægten Scheels) våbenskjold. Våbenskjoldet og dens historie har været en stor inspirationskilde i det videre design af indsatserne. Svanen er et ikonisk motiv for Gl. Estrup. Dernæst er der tre hjelme med tre motiver. Det første motiv er to hænder som holder et spejl. Dernæst kommer svanen som det midterste motiv. Svanerne holder en ring i næbet som siges at være nøglen til en gemt skat, så i tilfælde af at Gammel Estrup skulle brænde ned kunne Gammel Estrup bygges op igen. Det sidste motiv er påfuglefjer. Gl. Estrup Herregårdsmuseet vil hjælpe med at formidle historien/ fortællingen om våbenskjoldet i byrummet, evt. ved små skilte eller app. Våbenskjold fra Gl. Estrup som indeholder SVANEN - RINGEN - SPEJL - FJER. En opstregning af våbenskjoldet, SVANEN - RINGEN - SPEJL - FJER. 8

127 Herregården Gammel Estrup. 9

128 Herregården Gammel Estrup har været en stor inspirations i grafikken og designet af indsatsområderne. Den røde tegl er meget ikonisk i byggeriet og det er derfor aktuelt at bruge denne i grafikken, men i en moderne fortolkning. Belægning Med ambitionen om at opgradere og forny så stor en del af det centrale Auning, har det været vigtigt at finde et belægningsmønster og grafik, som kan etableres og tilpasse ved de forskellige indsatsområder. Et belægningsmønster som giver en synlig forskel og er ikonisk for Auning, men også rammer et økonomisk fornuftigt niveau. Derfor arbejdes der med et ukurant mønster, hvor røde klinker og beton bordursten blandes i et ukurant og dynamisk mønster. De to materialer giver en spændende kontrast med klare referencer til Gammel Estrup, men skaber også en god tilgængelighed. 10 Kombinationen mellem røde klinker og beton. Det ukurante mønster hvor brostenene vil være erstattet med røde klinker.

129 Beplantning og specialdesignet bænk I områdefornyelsesprogrammet er der formuleret et generelt ønske om mere grønt i bymidten. Derfor er der designet bænke kombineret med plantekummer og bede som bryder belægningsmøseret beplantet med prydgræsser af forskellige art. Belysning Den primære belysning i de nye byrum vil være master med spots, som gør det muligt at fokuseret lyset, hvor man ønsker det og skaber en god grundbelysning. Der er mange mørke timer over året i Danmark. Derfor er det interessant at arbejde med effektbelysning, som kan være med til at understrege designlinjen. Lysspor i belægningen vil skabe en spændende effekt og skabe retning, så de to bycentres vigtige forbindelser kan tydeliggøres. Uplights på enkelte af nye træer som plantes vil også indgå som effektbelysning. Bænk med beplantning designet til de nye byrum i Auning. Eksempel på master med spots. 11

130 Øvrigt inventar Norddjurs Kommune har været en del af et stort inventarudbud i forbindelse med Letbanens stationer. Designet af Letbanens inventar er i fin tråd med det design som er tænkt på de forskellige indsatsområder. Derfor vil der gøres brug af dette tilbud da det giver nogle fordelagtige muligheder. Fra serien benyttes Læskuret hvor projektets bænk bliver integreret, cykelstander og cykelstativ samt luftpumpe. MLET DESIGNKONCEPT parkering i forbindelse med letbanestationer - VEKSØ A/S Cykelparkering i forbindelse 12

131 Toiletbygning Toiletbygningen nedenfor er et eksempel på hvordan facadebeklædning kan komme til at se ud på trafikknudepunktets toilet. Det er et enkelt udtryk, der passer godt ind med det øvrige inventar. Toiletbygningen i Auning bliver med ét toilet, som er handicapvenligt. Eksempel på plan for toiletbygningen i Auning. 13

132 Trafikknudepunkt +Ø skal være byens nye samlingssted med gode faciliteter og et bytorv med aktiviteter. Et samlingssted i byen, som synligt viser at Auning er en aktivt og attraktiv bosætningsby. Trafikknudepunktet er indrettet så alle busser, uanset om de kommer fra øst eller vest, kan komme ind og holde ved Trafikknudepunktet. Trafikknudepunktet kan håndtere fire busser på en gang hvis behovet opstår. Der opstilles realtidsstandere som informere om afgangene. Trafikknudepunktet er ikke en holdeplads for busser, men et af- og påstigningsstop. Trafikknudepunktet +Ø etableres efter den før beskrevet designlinje. Med gode opholdsmuligheder, ventefaciliteter, grønt i øjenhøjde og gode cykelparkerings muligheder. Ved Trafikknudepunktet tilføres der også ny belysning med master med spots påmonteret. Hermed sikres god belysning på pladsen som er tilpasset funktionen og skaber tryghed. Der tilføres også effektbelysning, som er med til at understege retningen mod bycentret. Bytorvet Ved Trafikknudepunktet dannes et bytorv, som kobler sig til det liv og den puls af mennesker der opstår omkring trafikknudepunktet. I områdefornyelsen er der fokus på at synliggøre og tydeliggøre Auning som en attraktiv bosætningsby. Bytorvet vil indeholde gode opholdsmuligheder, en lege-/ kunstnerisk- installation Svanen (beskrives nærmere i næste afsnit) med en stærk reference til Gl. Estrup. Med det nye bytorv skabes der en stærk kobling og synlighed mellem byens nye Trafikknudepunkt, et nyt Bytorv og til den eksisterende bymidte. Ved Bytorvet etableres der en toiletbygning (se eksempel på s. 13), og den eksisterende p-plads udvides med 4 pladser, hvoraf 2 er handicapparkering. På den sydlige side af hovedvejen opgraderes en lille plads, så der er en klar sammenhæng med Trafiknudepunktet. Her etableres der cykel-p, bænk og træer samt at de gode parkerings faciliteter bevares. Juletræet flyttes til her. Eksisterende situation hvor Trafikknudepunktet +Ø skal etableres. 14

133 15

134 Svanen og Ringen Svanen er et stærkt varemærke for Gammel Estrup og et bærende motiv i våbenskjoldet. Svanen skal være et skulpturelt legeredskab som skaber liv, aktivitet og øget fokus på bymidten. Et af de primære mål i områdefornyelsen er at tydeliggøre Auning som en aktivt og attraktiv bosætningsby. Derfor er der fokus på at skabe et element som skaber opmærksomhed, viser noget særligt, og som kan være med til at skabe fokus og interesse for byen. Et stærkt element for at vise aktivitet og en god by for børnefamilien er byliv, leg og aktivitet. Eksempel fra MONSTRUM på et skulpurelt legereskab fra DOK1 i Aarhus. Våbenskjoldet fra Gammel Estrup hvor Svanen er et bærende motiv. 16

135 MONSTRUM Svanen vil skabe blikfang, gøre de forbipasserende nysgerrig. Svanen vil tydeligt signalere, at Auning er en aktivt og attraktiv bosætningsby. Det vil være en helt unik aktivitet og et varemærke for byen. Til fortællingen om svanen i våbenskjoldet hører også ringen, som svanerne i våbenskjoldet holder i munden. Det siges at ringen er nøglen til en skjult skat. En stor rund bænk på bytorvet skal symbolisere ringen. Svanen og ringen vil være udgangspunkt for at sammenbinde Herregården og Byen. Historien om Svanen og ringen vil bliver understreget af infoplade, hvor historien forklares. Ringen/bænken fra fortællingen i våbenskjoldet. Oplæg fra Monstrum på hvordan Svanen kunne se ud, og hvilke elementer den kunne indeholde. Rutchebane, hule, klatrenet og leg på Svanen. 17

136 Centervej forskønnes og opgraderes så det gøres tydeligere, at dette er indgangen til bycentret på den nordlige side af hovedvejen. Langs hovedvejen ligger en række huse med lave hække. Centervej er også indrammet af lave hække og derfor ligger den skjult, da ikke stikker ud over det motiv, man ellers oplever langs vejen. Derfor er der arbejdet med at åbne op og skabe mere synlighed omkring Centervej. Vejgeometrien gør det muligt at skabe en kort svingbane på Vestergade ind mod Centervej. På hjørnet af Centervej skabes et mindre bytorv, som understreger og tydeliggøre, at dette er begyndelsen på byens bycenter. Bytorvet designes ud fra samme genkendelige grafik og inventar fra de andre indsatser i forbindelse med områdefornyelsen med opholdsmuligheder, enkelte træer og plantekummer med grønt i øjenhøjde. Spejlene Med reference til Gammel Estrup og historien i våbenskjoldet, gøres fortællingen om spejlene levende her. Dette gøres med små plane pæle, enkelte med pejle-effekt ved poleret stål. Historien om spejlene vil blive beskrevet på en infoplade. 18 Indkørslen ved Centervej ligger skjult. Eksempler på stål master, som skaber en afgrænsning, og hvor enkelte elementer kan være med poleret stål.

137 19

138 I områdefornyelsesprogrammet fremgår det, at der er et stort ønske om at opgradere udearealerne ved Torvegade. Renoveringen af Torvegade skal være med til at understrege og synliggøre byfunktionerne her. I dispositionsplanen laves der en ny indretning af parkeringsarealet og arealerne på hjørnet af Torvegade. Der skabes et mere sammenhænge forareal/plads foran de første bygninger og mere let aflæselig parkeringssituationen. Fortovet langs Torvegade renoveres på den sydøstlige side af vejen frem til Kroen. Strækningen renoveres ud fra ud designlinjen med opholdsmuligheder og plantekummer med grønt i øjenhøjde. Fjer Med ønsket om at skabe små aktivitetssteder i byen, og referencen til Gammel Estrup og våbenskjoldet, er der forslag om nogle vippe/lege fjer som, det sidste motiv i våbenskjoldet. Den store Genforeningssten flyttes efter ønske fra en borgergruppe. Genforeningssten. Eksempler på legefjer. 20

139 1:500 21

140 22

141 23

142 24

143 Bilag: 5.2. Overblik over bevillinger Trafikknudepunkt og områdefornyelse i Auning.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

144 Overblik over bevillinger Trafikknudepunkt og områdefornyelse i Auning MSN Beslutning Samlet udgiftsbevilling (Tilskud fra staten + egenfinansiering) Indtægtsbevilling (Tilskud fra staten) Netto bevilling Rådighedsbeløb Frigivet 2016 Rådighedsbeløb Udgift søges i 2017 Rådighedsbeløb Indtægt søges i 2017 Rådighedsbeløb Udgift søges i 2018* Rådighedsbeløb Indtægt søges i 2018 Områdefornyelse: Kommunalbestyrelsen 21. januar 2016 Udgiften til udbud og projektering afholdes af kassebeholdning med en udgift 0,5 mio. kr. kr Kommunalbestyrelsen 21. januar 2016 Anlægsbevilling på 6 mio. kr. i udgift og 2 mio. kr. i indtægt. kr kr kr Endnu ikke frigivene midler kr kr kr kr Trafikknudepunkt +Ø: Kommunalbestyrelsen 15. november Anlægsbevilling på 2,6 mio. kr. i udgift og 1,3 mio. kr. i indtægt. kr kr kr Kommunalbestyrelsen 15. november Rådighedsbeløb på 0,6 mio. kr. i 2016 finansieret af kassen/medfinansieringspuljen. kr Endnu ikke frigivene midler kr kr Håndtering af forurening og opkøb af areal: Aftale pr 28. april forligspartierne Der afsættes i alt 1,100 mio. kr. i 2017 til dækning af udgifter til nedrivning af bygning, oprensning af forurening, opkøb af ejendom, handelsomkostninger og belægninger. kr kr Endnu ikke frigivene midler/der søges anlægsbevilling og rådighedsbeløb kr Bevilling til opkøb og nedrivning af Vestergade 10 og 12 / Tillægsbevilling til restfinansiering af Områdefornyelsen og Trafikknudepunktet Kommunalbestyrelsen 13. juni 2017 Nedrivningspuljen anvendes til finansiering af opkøb og nedrivning. Kultur- og udviklingsudvalget 19. juni 2017 og miljøog teknikudvalget 20. juni 2017 Anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,23 mio. kr. afsat til opkøbet og nedrivningen anvendes i stedet til restfinansiering af områdefornyelsen og trafikknudepunktet i Auning. kr kr kr ** Endnu ikke frigivene midler/der søges ny anlægsbevilling og rådighedsbeløb kr kr kr kr *afsat på budget 2018 ** Midler er frigivet den til opkøb og nedrivning af Vestergade 10 og 12

145 Bilag: 6.1. Erhvervsstyrelsen - Orientering om den nye planlov Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

146 Til samtlige kommuner Planafdelingen 15. juni 2017 Et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har den 1. juni 2017 vedtaget lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet). Lovændringen har til formål at give kommuner, virksomheder og borgere bedre rammer for at skabe udvikling og vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Loven (LOV nr. 668 af 08/06/2017) træder i kraft den 15. juni 2017 og kan findes på retsinformation: ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk I det følgende beskrives hovedindholdet i ændringerne: Planlovens formålsbestemmelse: Planlægningen skal være med til at skabe gode rammer for vækst og udvikling, og formålsbestemmelsen er ændret for at skabe bedre balance mellem hensynet til vækst og erhvervsudvikling og hensynet til natur og miljø. Det indebærer, at kommunerne i højere grad end tidligere kan tilgodese erhvervslivets udviklingsmuligheder bl.a. ved at sikre egnede arealer til nyetablering eller videreudvikling af virksomheder. Formålsbestemmelsen viderefører samtidig hensynet til beskyttelsen af landets natur og miljø. Der skal derfor fortsat ske en afvejning af de forskellige hensyn i den kommunale planlægning. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Fokusering af de nationale interesser: Det har været et ønske i forligskredsen bag aftalen om modernisering af planloven, at kommunerne skal have friere rammer i den fysiske planlægning. Derfor fokuseres de nationale interesser til fire nationale interesseområder: Vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse samt hensyn til nationale og regionale anlæg. De udgør fremadrettet rammen om statens indsigelsespligt overfor forslag til kommuneplaner og kommuneplantillæg, hvilket betyder, at forslag til kommuneplan eller tillæg hertil fremover kun vil blive mødt med indsigelse efter 29, stk. 1, hvis forslaget er i strid med væsentlige nationale interesser. Den nye oversigt over nationale interesser til brug for kommunernes planlægning forventes at blive udstedt i efteråret Oprydning i uaktuelle og uudnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter: Kommunerne skal gennemføre en generel oprydning i helt eller delvis uudnyttede og uaktuelle arealreservationer til ferie- og fritidsanlæg i de kystnære områder. Herefter vil aftaleparterne bag planloven tage stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (mellem 0 og 15), idet ophævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de nye forsøgsprojekter.

147 2/5 Erhvervsministeren har ved brev af 10. februar 2017 igangsat oprydningen, idet samtlige kystkommuner er blevet bedt om at indberette oplysninger om uaktuelle reservationer via et onlineskema på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Kommunerne kan indberette oplysninger via skemaet frem til og med 15. juli Herefter gennemgår Erhvervsstyrelsen materialet og orienterer aftaleparterne bag aftalen om modernisering af planloven om resultatet. Der er udarbejdet en kort, teknisk vejledning, som ligeledes er tilgængelig på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Vejledning: Indberetningsskema: Nye muligheder i kystnærhedszonen: Erhvervsministeren kan i et landsplandirektiv udpege udviklingsområder på baggrund af ansøgninger fra kommunerne, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og give tilladelse til anlæg svarende til de generelle regler i landzone. Udviklingsområder skal være områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil skulle ske parallelt med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, således at såvel udviklingsområder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. For at give bedre vilkår for turismeerhvervet kan der desuden omplaceres og udlægges kystnære sommerhusområder. Med lovændringen bliver det muligt at udlægge nye sommerhusområder med op til nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen under forudsætning af, at kommunalbestyrelserne lader områder med mindst ubebyggede sommerhusgrunde tilbageføre til landzone. På baggrund af ansøgninger fra kommunalbestyrelserne vil erhvervsministeren udstede et eller flere landsplandirektiver, som fastsætter, hvilke områder, der kan udlægges som nye sommerhusområder, og på hvilke vilkår det kan ske. Lovændringen åbner desuden mulighed for, at landets kystkommuner kan ansøge om at overføre eksisterende sommerhusområder til byzone. Det kan for eksempel være mindre sommerhusområder, der ligger i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende byzone, og hvor den rekreative værdi for kommunens og nabokommunens indbyggere er af underordnet betydning. På baggrund af kommunernes ansøgning udsteder erhvervsministeren landsplandirektiv, der fastsætter hvilke sommerhusområder, der kan overføres til byzone. Den 10. februar 2017 inviterede erhvervsministeren landets kystkommuner til at forberede ansøgninger om udpegning af udviklingsområder, om omplacering og udlæg af sommerhusområder samt overførsel af sommerhusområder til byzone. Frist for kommunalbestyrelsens ansøgninger er den 15. oktober Ansøgning sker via tre ansøgningsportaler på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Kommuner omfattet af Fingerplanen skal også søge via disse portaler. Erhvervsstyrelsen har offentliggjort Vejledning om udviklingsområder, Faktaark om omplacering og udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen samt Faktaark til kystkommunerne om overførsel af sommerhusområder

148 3/5 i kystnærhedszonen til byzone. Det kan være hensigtsmæssigt at orientere sig i materialet vedrørende ansøgningsportal tidligt i processen og for eksempel oprette sig som bruger. Ansøgningsportalerne kan findes her: Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel: Loven rummer tre ligeværdige formål, som kommunen skal afveje i detailhandelsplanlægningen; at fremme et varieret butiksudbud, at sikre god tilgængelighed for alle trafikarter samt at skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. Størrelsesgrænserne for udvalgsvarebutikker er ophævet, hvilket betyder, at det er kommunen, der i kommuneplanens retningslinjer og rammer fastsætter, hvor store udvalgsvarebutikker, der kan etableres. For dagligvarebutikker er størrelsesgrænserne forøget. Der er åbnet mulighed for, at kommunerne kan planlægge for nye aflastningsområder og udvide eksisterende aflastningsområder. I hovedstadsområdet vil det ske gennem en revision af den samlede centerstruktur i landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet. Krav om brug af den statistiske metode til afgrænsning af bymidter og bydelscentre udgår, så der bliver metodefrihed. Kommunerne fastsætter selv det samlede areal til butiksformål i bydelscentre i byer med over indbyggere. Listen over særlig pladskrævende varer er ikke længere udtømmende, og varer, der udgør en særlig risiko, som ammunition og eksplosiver, er tilføjet. Ny vejledning om detailhandelsplanlægning er sendt i offentlig høring fra den 14. juni til den 14. august 2017 og kan tilgås på høringsportalen: Planlægning for byvækst: Princippet om, at byudviklingen skal ske indefra og ud, er nu lovfæstet, men i en moderniseret udgave. Det indebærer, at udlæg af nye arealer til byvækst (boliger og erhverv mv.) som udgangspunkt også fremover skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder, dog med visse muligheder for fravigelse. Kommunerne skal fremover benytte en ensartet metode til opgørelse af behovet for nyudlæg til byvækst. Metoden fremgår af bekendtgørelse om planlægning for udlægning af nyt byzoneareal, som forventes udstedt snarest. Reglerne om byvækst, herunder mulighederne for fravigelse af princippet om indefra og ud, præciseres i en samlet vejledning, som er sendt i offentlig høring fra den 14. juni til den 14. august 2017: Planlægning for produktionserhverv: Der er nye regler om planlægning for produktionserhverv. Omkring erhvervsarealer til produktionsvirksomheder skal der udpeges et konsekvensområde, hvor der ved ændret anvendelse er krav om udarbejdelse af en redegørelse om, hvordan evt. miljøkonflikter kan afværges. Kommunerne får ligeledes mulighed for at opføre støjfølsom anvendelse som f.eks. boliger på særligt udpegede arealer. Erhvervsarealer langs motorveje prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder. Kommuneplaner skal således fremover bl.a. indeholde retningslinjer for de erhvervsområder, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder

149 4/5 samt beliggenheden af konsekvensområder omkring erhvervsområder til produktionserhverv. Planlovens regler i 15 a om planlægning for støjfølsom anvendelse på støjbelastede arealer bliver udvidet til at omfatte alle former for forurening, herunder støv-, lugt og anden luftforurening. I landzone skal der omkring flyvepladser, militære øvelsespladser, tekniske anlæg mv. udpeges konsekvensområder, hvor der kræves landzonetilladelse til ændret anvendelse af overflødige bygninger mv. De nye regler om planlægning for produktionserhverv præciseres i en vejledning, som er sendt i offentlig høring fra den 14. juni til den 14. august 2017: Mere fleksibel administration samt differentierede og kortere høringsfrister: Høringsfristen for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg er fremover minimum 4 uger, og ned til 2 uger for lokalplanforslag af mindre betydning. Kommunalbestyrelsen har pligt til i hvert enkelt tilfælde at sikre en rimelig frist for inddragelse af offentligheden, herunder at fastsætte en længere frist end de angivne minimumsfrister, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt i det konkrete tilfælde. Der kan endvidere meddeles dispensation fra lokalplaner til midlertidige aktiviteter i 3 år, desuden til studieboliger i op til 10 år. Digitalisering: PlansystemDK udbygges med henblik på fra 2018 at kunne indeholde flere plandata om anvendelses- og udnyttelsesmuligheder til brug for Skatteministeriets nye ejendomsvurdering. Forslag til kommuneplanstrategi, kommuneplan eller tillæg samt lokalplan skal offentliggøres ved indberetning i PlansystemDK, ligesom den endeligt vedtagne strategi eller plan skal offentliggøres ved indberetning i PlansystemDK. Erhvervsstyrelsen er i gang med at førstegangsregistrere alle lokalplaner og kommuneplanrammer. I denne førstegangsregistrering skal landzonetilladelser også indgå, men da disse ikke fremgår systematisk, er der udarbejdet en bekendtgørelse om, at samtlige kommunalbestyrelser skal indsende gældende landzonetilladelser i perioden Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. juni Landzonetilladelser skal indberettes via en af Erhvervsstyrelsen opsat FTP-server og i et læsbart pdf-format. For yderligere oplysninger henvises der til: Der vil endvidere blive udarbejdet en bekendtgørelse om, hvordan kommunerne efter 1. januar 2018 skal indberette nye data i PlansystemDK. Denne bekendtgørelse vil blive sendt i offentlig høring i efteråret Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne: Overflødiggjorte bygninger i landzone kan som hovedregel tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig, samt lager- og kontorformål m.v. uden landzonetilladelse. Helårshuse i landzone kan udvides til 500 m 2 uden landzonetilladelse. Det bemærkes, at der fortsat kan kræves dispensation/tilladelse efter anden lovgivning (f.eks. byggeloven, naturbeskyttelsesloven og vejloven) til de forhold, der er omfattet af lempelserne. Kommunerne kan udpege omdannelseslandsbyer, hvor der er videre ram-

150 5/5 mer for landzoneadministrationen. Forældelsesfristen for landzonetilladelser ændres fra 3 år til 5 år. Kommunerne kan herudover meddele en frist på op til 10 år til genopførelse af en bolig, hvis der samtidig stilles krav om nedrivning af den hidtidige bolig. Der vil blive udarbejdet en vejledning om ændringerne i landzone, som forventes sendt i offentlig høring inden udgangen af Udvidede muligheder for anvendelse af sommerhuse: Sommerperioden, hvor sommerhuse i sommerhusområder frit kan bruges til overnatning, udvides fra de nuværende 26 uger til 34 uger. Desuden afskaffes kravet om pauser mellem forskellige brugeres kortvarige ferieophold i vinterperioden. Den samlede anvendelse må dog fortsat ikke overstige halvdelen af vinterperioden. I 6 i bekendtgørelse nr af 23. november 2006 om folkeregistrering er det bestemt, at kommunen ved anmeldelse af tilflytning til en sommerhusadresse skriftligt skal gøre de(n) flyttende opmærksom på, at det efter 40 i lov om planlægning er forbudt og forbundet med strafansvar at anvende en bolig i et sommerhusområde som bopæl i perioden 1. oktober til 31. marts. Økonomiog Indenrigsministeriet vil snarest udstede en ændringsbekendtgørelse, således at 6 bringes i overensstemmelse med ændringen af planloven. Pensionister får ret til at anvende deres sommerhus til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab mod de nuværende 8 år, og retten udvides til også at gælde pensionister, der ejer en fritidsbolig i landzone. Grønt Danmarkskort og lokale naturråd: Planlægningen på naturområdet forenkles ved, at Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresserne samles i ét plantema, som kommunerne skal fastsætte retningslinjer for og angive på kort. Der er ikke sket indholdsmæssige ændringer i forhold til varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne. Sammenkoblingen af de to plantemaer til ét skal styrke det faglige grundlag for den samlede planlægning for natur og styrke sammenhængen på tværs af kommunegrænser. Endvidere etableres lokale naturråd, der skal bistå kommunerne med Grønt Danmarkskort. Udkast til bekendtgørelse med tilhørende vejledning har været i høring i 4 uger i foråret 2017 (7. april 2017 til 5. maj 2017). Bekendtgørelsen med tilhørende vejledning om oprettelse af lokale naturråd forventes udstedt i august Øvrigt: Der er en teknisk konsekvensrettelse i bestemmelserne vedr. områder for særlig drikkevandsbeskyttelse som følge af, at varetagelsen af grundvandsbeskyttelsen er flyttet fra vandplanerne til lov om vandforsyning mv. Yderligere information om lovændringen: Lovforslag L 121 med bemærkninger samt spørgsmål i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget mv. kan ses på: Henvendelser om generel forståelse af loven kan rettes til planloven@erst.dk. Med venlig hilsen Sara Aasted Paarup Kontorchef

151 Bilag: 8.2. Forslag til konkrete handlinger - Idræts- og fritidspolitik Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

152 Handlinger

153 Idræts- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 13. juni Politikken skal revideres i Idræts- og fritidspolitikken følges op med et handlingskatalog hvert år, som udarbejdes i samarbejde med idræts- og fritidslivets aktører. På ryk-sammen konferencen d. 23. maj 2017 blev deltagerne anmodet om at fremkomme med forslag/ideer til handlinger i 2018, ligesom der efterfølgende har været mulighed for at indsende forslag/ideer til handlinger. Efterfølgende har Kultur- og udviklingsudvalget den 18. september 2017 besluttet, hvordan dette forløb skal resultere i konkrete handlinger i Idræts- og fritidspolitikken tager afsæt i kommunens vision: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser I det følgende er handlingerne opført efter de 8 temaer i politikken med tilhørende fokusområder. Handlinger mærket med: A = skal udføres, eller B = kan udføres. Efter kultur- og udviklingsudvalgets beslutning tager forvaltningen initiativ til udførelse i Dette sker i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. I slutningen af 2018 får kultur- og udviklingsudvalget forelagt en evaluering af resultaterne af de gennemførte handlinger. 2

154 1. Det gode foreningsliv Foreningslivet skaber fællesskaber, der bidrager til udvikling af et aktivt medborgerskab og lokal sammenhængskraft. I Norddjurs er der et stort og varieret tilbud inden for idræts- og fritidsaktiviteter, der understøtter bredden og giver mulighed for talentudvikling. Foreningslivet er foranderligt og udviklingen af nye aktiviteter og partnerskaber, hvor foreningerne samarbejder omkring aktiviteter og faciliteter, skal fremmes og understøttes. Fokusområder: Understøtte, at nuværende medlemmer bliver i foreningerne og udvikle initiativer for at fremme tilgang af nye medlemmer Skabe større synlighed over foreningsaktiviteter i kommunen Styrke og skabe netværk mellem foreninger og andre aktører Styrke samarbejde mellem de uniformerede korps, aftenskolerne, idrætsforeningerne, råd og samvirker Handlinger Emne 1. Øge samarbejde og netværk i mellem skole og foreninger A 2. Skabe synlighed over fritidsaktiviteter foreningsoversigt og fritidskalender A 3. Fastholdelse og udvikling af trænere og ledere A 4. Udvikle børne- og fritidsaktiviteter A 5. Fastholdelse af ungdom i foreningslivet (evt. via fleksibel træning, åbne haller og bibehold cafeterier) A 6. Interessentnetværk på tværs af kunst/kultur og idræt/fritid sammenhæng imellem politikkerne A 7. Idrætspas - Mulighed for at afprøve flere forskellige idrætsaktiviteter B 8. Aktivitets- og idrætsdag i skolen motivere børn og unge for aktivitet B 9. Tilbud til alle livsstadier fra aktiv udøver til foreningsarbejde B 3

155 2. Frivillige Fundamentet i et godt forenings- og fritidsliv er baseret på de mange frivillige kræfter. Norddjurs er kendetegnet ved et stort engagement af frivillige. Deres indsats er baseret på motivation og lyst - både i og uden for foreningsregi og er uundværlig for en lang række fritidstilbud, der sikrer et mangfoldigt fritidsliv. I Norddjurs skal det være nemt og attraktivt at være frivillig, og der skal skabes gode rum og rammer til at udføre det frivillige arbejde. Et godt samspil med klar kommunikation mellem de frivillige og Norddjurs Kommune skal øge sammenhængskraften i kommunen. Fokusområder: Foreningslivet og frivilligheden skal danne grundlag for forpligtende fællesskaber Rekrutteringen og udviklingsmuligheder af trænere og ledere skal fremmes Det skal være attraktivt at være frivillig Handlinger Emne 1. Fokus på aktiviteter i forbindelse med tilskud A 2. Bookingsystem A 3. Grejbank B 4

156 3. Det aktive ungdomsliv En aktiv fritid bidrager til børn og unges dannelse og uddannelse og medvirker til, at de får de bedste muligheder for et godt og udviklende ungdomsliv. I Norddjurs er der mulighed for at deltage i et mangfoldigt idræts- og fritidsliv for børn og unge. Idræts- og fritidslivet er en fantastisk arena for socialisering, sammenhold og fællesskaber på tværs af sociale kår. I Norddjurs skal vi understøtte, at det er sundt, sjovt og udfordrende at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter. Frafaldet i foreningerne er stort i ungdomsårene. Derfor skal foreningerne være et naturligt islæt i institutionernes, skolernes og ungdomsuddannelsernes hverdag, så de unge motiveres til fortsat deltagelse med særligt fokus på de, der ikke udøver selvorganiserede aktiviteter. Fokusområder: Styrke børns lyst til bevægelse allerede i vuggestuen, dagplejen og børnehaven Udvikle samarbejdet mellem foreninger, institutioner, skoler, sundhedstilbud og ungdomsuddannelser Understøtte og udvikle målrettede og varierede fritidstilbud til bredde og talent Styrke indsatsen med at motivere de unge til deltagelse i fritidslivet Handlinger Emne 4. Øget procentdel af børn og unge skal dyrke idræt A 5. Dannelse af netværksgrupper til understøttelse af det aktive ungdomsliv A 6. Norddjurs som idrætskommune B 7. Udvikling af trænere og ledere B 5

157 4. Aktiviteter for alle Idræts- og fritidslivet spiller en aktiv rolle i udviklingen af Norddjurs som et godt sted at leve for den enkelte. Idrætsog fritidslivet rummer værdier, der kendetegner et meningsfuldt liv og tilbyder mangfoldige muligheder for at lege, udfolde sig kreativt, konkurrere, færdes i det fri og indgå i sociale fællesskaber. Tilbuddene skal kunne rumme alle målgrupper. I samspil med sundheds- og beskæftigelsestilbud, skoler og institutioner skal det sikres, at mennesker, som i dag ikke finder vej til aktiviteter og fællesskaber, får øje på de muligheder, der bidrager til at skaber det gode liv. Fokusområder: Sikre, at alle har mulighed for at deltage i et aktivt idræts- og fritidsliv uanset alder, social status eller handicap Understøtte foreningernes initiativer, for et aktivt idræts- og fritidsliv for forskellige målgrupper Udvikle netværk og partnerskaber på tværs af kommunale foreninger og fagområder Arbejde for gode og vedligeholdte faciliteter Handlinger Emne 1. Byde tilflyttere velkomne synliggøre aktivitetstilbud A 2. Øget fysisk aktivitet og motivation for bevægelse hos handicappede borgere A 6

158 5. De selvorganiserede De selvorganiserede aktiviteter er populære især hos voksne og dyrkes ofte i kombination med en anden organiseret aktivitet. I Norddjurs indbyder byens rum, parker og naturområder i skov og langs kysten til fysisk udfoldelse og spontant samvær som supplement til de eksisterende faciliteter. Der er blandt andet et veludviklet net af vandre- og løberuter og mountainbikespor. For at imødekomme behovet for den selvorganiserede aktivitet, skal der skabes rammer både inden- og udendørs, der tager højde for den enkeltes planlægning og mulighed for et uforpligtende socialt samvær. Fokusområder: Understøtte og imødekomme mere utraditionelle og individuelle aktivitetstilbud Skabe rammer og mulighed for udfoldelse og bevægelse i byrummet og i naturen Styrke fleksibel anvendelse af faciliteter til fordel for flere målgrupper Synliggøre muligheder for den selvorganiserede aktivitet Handlinger Emne 7

159 6. Naturen som ramme Idræts- og fritidsoplevelser i naturen giver borgere lyst til at bruge, opholde sig og lære om naturen, der omgiver dem. I Norddjurs rummer naturen utallige muligheder for at være aktiv til fods, på cykel og til vands. Der skal skabes oplevelses- og udfoldelsesmuligheder langs kysten, i de unikke landskaber i baglandet med skov, fjord, sø og åbne enge samt i byområderne. Kultur, fritid og natur skal integreres på utraditionel vis. Fokusområder: Skabe bedre sammenhæng mellem stiforløb, grønne områder og aktivitetssteder i naturen Fremhæve mulighederne for idræts- og fritidsaktivitet i naturen Udvikle aktiviteter, der kombinerer natur med kultur- og fritidsoplevelser Styrke samarbejde og partnerskaber mellem foreninger, naturformidlere, museer og kulturevents Handlinger Emne 1. Badeanlæg ved Grenaa Strand B 2. Grenaa vest Flere skal ud i naturen i Grenaa Vest B 8

160 7. Folkeoplysende voksenundervisning Den folkeoplysende voksenundervisning skaber viden og kompetenceudvikling for kommunens borgere gennem læring, oplevelser og kreativitet. I Norddjurs er der et stærkt og varieret udbud af aktiviteter, og vi skal løbende nytænke voksenundervisningens rolle i samfundet. Alle skal have gode muligheder og rammer for at deltage i et aktivt og mangfoldigt voksenundervisningsliv. Fokusområder: Understøtte udvikling af tilbud, som borgerne oplever som lokale, nærværende og relevante Skabe og styrke netværk med andre udbydere af uddannelses-, kultur- og fritidsaktiviteter Understøtte og udbygge partnerskaber, der skaber mulighed for nye undervisningstilbud Styrke samarbejdet mellem voksenundervisningen, kulturhuse og biblioteker Handlinger Emne 1. Udvikling og fastholdelse af aftenskole aktivitet i lokalsamfundet B 2. Samarbejde mellem aftenskole og forvaltning forebyggelse og sundhedsfremme hos aftenskolerne B 9

161 8. Oplevelsesmuligheder og events Oplevelser og events skaber det indholdsrige liv for borgere i Norddjurs kommune og giver gæster og turister lyst til at blive lidt længere. Den varierede natur og de gode idræts- og fritidsfaciliteter giver Norddjurs et stort potentiale for at skabe unikke oplevelser. De mange frivillige i foreningerne og i de selvorganiserede grupper er vigtige aktører i skabelsen af arrangementer. Vi skal turde satse og give plads til nytænkning af arrangementer, der guider borgere, gæster og turister til oplevelser, som er med til at fremhæve Norddjurs identitet. Fokusområder: Udvikle netværk mellem kommunen, kulturområdet, foreninger, organisationer og erhvervslivet i forbindelse med gennemførelse af større events Skabe større synlighed omkring oplevelsesmuligheder og events Skabe rammer, der gør det nemt for foreningerne at gennemføre arrangementer Handlinger Emne 10

162 Bilag: 8.1. Modtagne forslag til handlinger - Idræts- og fritidspolitik Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

163 Notat Dato: Reference: KSR Tlf.: Journalnr.: 17/3854 Idræts- og fritidspolitik indkomne forslag til handlinger 2018 Det gode foreningsliv Samarbejde på tværs - flest mulige skal dyrke idræt Foreningsoversigt og fritidskalender - synlighed/oversigt som skoler efterlyser Fokus på at få puljerne til at fungere - indhold, temaer, frister Samspil mellem aktører og skoler - bringe skoler og aktører tættere sammen Få politikkerne til at spille sammen - samle interessenter i netværk Norddjurs Idrætspas for alle - mulighed for prøve flere idrætter/aktiviteter Skoleidræts aktivitetsdag - skabe interesse for aktivitet Fleksibel træning - fastholdelse af unge Udvikle børne- og fritidsaktiviteter - økonomisk støtte til foreningsaktivitet og frikøbe ledere fra deres arbejde Fastholdelse af ungdom i foreningslivet - åbne haller og bibeholde cafeterier til 3. halvleg Fastholdelse af trænere - frigør trænere fra bestyrelsesarbejde Tilbud til alle livsstadier - fra aktiv udøver til foreningsarbejde Naturen som ramme Badeanlæg ved Grenaa Strand Grenaa Vest - Friluftsliv lige i nærheden - flere skal ud i naturen i Grenaa Vest Frivillige Dynamiske tilskudsordninger - skabe motivation til aktivitet Aktiviteter for alle Byde tilflyttere velkommen - synliggøre aktivitetstilbud Motion og trivsel for handicappede - få målgruppen gjort fysisk aktive Folkeoplysende voksenundervisning Understøtte udvikling af tilbud i lokalsamfundene - fastholde aftenskole aktivitet i lokalsamfundene Aftenskolerne som samarbejdspartner til kommunen - forebygge og genoptræne borgere med aftenskolens mange kompetente undervisere Sund og aktiv livsstil - målgrupper skal lære om en sund livsstil og bevægelse Det aktive ungdomsliv Norddjurs skal være en idrætskommune - høj procentdel af børn og unge dyrker idræt Hæve niveauet hos nuværende trænere og ledere Understøttelse af netværksgrupper til vidensdeling Synlighed af aktivitetsmuligheder 1

164 Bilag: 9.2. Forslag til konkrete handlinger - Kunst- og kulturpolitik Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

165 Handlinger

166 Kunst- og kulturpolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 13. juni Politikken skal revideres i Kunst- og kulturpolitikken følges op med et handlingskatalog hvert år, som udarbejdes i samarbejde med kunstog kulturlivets aktører. På Ryk-sammen konferencen den 23. maj 2017 blev deltagerne anmodet om at fremkomme med forslag/ideer til handlinger i 2018, ligesom der efterfølgende har været mulighed for at indsende forslag/ideer til handlinger. Disse forslag / ideer er efterfølgende blevet forelagt Kultur- og udviklingsudvalget, der den 18. september 2017 besluttede, hvilke handlinger, der skal prioriteres i Kunst- og kulturpolitikken tager afsæt i kommunens vision: Et liv med muligheder Alle med Vækst i job Gode forbindelser I det følgende er handlingerne opført efter de 6 temaer, der fremgår af kunst- og kulturpolitikken med tilhørende fokusområder. Handlingerne er mærket med: A = skal udføres, eller B = kan udføres. Efter kultur- og udviklingsudvalgets beslutning tager forvaltningen initiativ til udførelse i Dette sker i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. I slutningen af 2018 får kultur- og udviklingsudvalget forelagt en evaluering af resultaterne af de gennemførte handlinger. 2

167 1. Børnekultur Kulturoplevelser for, med og af børn er afgørende for et godt børneliv. I Norddjurs er der et varieret tilbud til børn inden for teater, musik, billedkunst og drama. Fokusområder: Styrke mobil børnekultur, så børn møder professionelle kulturformidlere i hverdagen i institutioner og skoler, i byen, på landet og naturen. Udvikle tværgående netværk og relationer mellem kulturinstitutioner, kulturskole, biblioteker, natur, sundhed, skole, dagtilbud og fritidsliv Skabe rum for børns kreative processer Skabe synlighed om børnekulturen i det offentlige rum Handlinger Emne 1. Styrkelse af de kreative fag i folkeskolen og på ungdomsuddannelser - kunst og kunstneriske miljøer trækkes ind i undervisningen - økonomi til gæstelærere og materialer 2. Rullende skoletjeneste, kulturtilbud til børn i skoler og dagtilbud undervisningsforløb ude på skolerne skolebusser bruges som kulturbus til kulturoplevelser 3. Norddjurs som kreativ kommune kreativitet som metode og mål opprioritering af de kreative fag i skolen samt entreprenørskabsundervisning A A A 4. Bredere og stærkere kulturlæring skabe netværk A 5. Uddannelsesparathed A samarbejde i mellem kulturinstitutioner / museer og grundskoler, UU og kulturskoler 3

168 2. Ungdomskultur Morgendagens kulturliv bygger på de unges ideer, kreativitet og talent i dag. I Norddjurs har vi et sprudlende ungdomsmiljø, som præger både ungdomsuddannelserne, kulturevents og selvorganiserede kulturhuse. Fokusområder: Sikre en målrettet kulturformidling Understøtte rammer for udøvelse af musik, kunst og teater Understøtte talentudvikling i undervisning og unges aktive deltagelse i koncerter, udstillinger, forestillinger og kulturelle events Styrke udvikling af de unges egne mødesteder Styrke samarbejde mellem de unge og de etablerede kulturinstitutioner og de kunstneriske miljøer Handlinger Emne 1. Djursland som eventmager engagere unge som organisatorer i det frivillige foreningsliv 2. Kulturliv skabt af unge, give unge mulighed for at udtrykke sin kreativitet poesi i gader og lignende street n culture 3. Netværksdrevet talentudvikling foreninger og institutioner bidrager med input til talenter 4. Samarbejde om kulturaktiviteter for unge kultur som løftestang til social mobilitet, faglighed (også dansk og matematik), mere livskvalitet 5. Uddannelsesparathed unges kendskab til egen kultur og kulturhistorie A A A A A 4

169 3. Kunst og kultur i byen og på landet Kultur giver liv og puls til glæde for kommunens borgere, turister og gæster udefra. Både i byerne og på landet skal de kulturelle mødesteder fortsat udvikles og bruges. Fokusområder: Kultur skal bidrage til at udvikle byen og lokalsamfundenes pladser, torve og grønne områder og give oplevelses- og udfoldelsesmuligheder for børn, unge og voksne Vi skal styrke samarbejdet mellem borgere, kulturaktører, kulturhuse, biblioteker, foreninger, kirker og erhvervsliv Vi skal udvikle formidling af og tilgængelighed til kunst og kultur i såvel byerne som i de mindre lokalsamfund og arbejde efter fortsat at skabe liv i og fysisk tilgængelighed til de kulturelle mødesteder Handlinger: Emne 1. Kunst og kultur i midtbyen kultur i tomme butikker kultur i byrummet B kunsten ud til borgerne flere aktiviteter i Grenaa by efter kl. 17 flytning af biblioteket 2. Skabe et landartprojekt B Sculptures by The Grenaa River, udstillinger / installationer i naturen 3. Unges kendskab til egen kultur og kulturhistorie hvor kommer vi fra? B 4.Netværk udvikle projekter med nye øjne B 5

170 4. Natur og kulturarv I Norddjurs har mennesker op gennem historien sat deres præg på landskabet og byerne. Sporene findes overalt i form af kirker, bondegårde, herregårde, fiskerlejer, fabrikker og fortidsminder som gravhøje og stendiger. Kendskab til kulturarven er et vigtigt grundlag for at forstå både landets og ens egne rødder. Fokusområder: Vi skal have fokus på løbende at udvikle samarbejde og netværk mellem kulturinstitutioner, biblioteker, sundhedstilbud, skole, naturformidlere, dagtilbud og foreninger om kulturelle oplevelser i naturen og en engagerende formidling af kulturarven Vi skal styrke tilgængelighed og synlighed for vores kulturarv Vi skal styrke samarbejde om kultur- og naturformidling og bruge de stedbårne potentialer Handlinger: Emne 1. Fortællinger i og om landskabet B 2. Landsbyvandring formidle lokalhistorien B 3. Global bazar kulturel mangfoldighed B 4. Bredere og stærkere kulturel læring Børn og unge møder natur- og kulturarv igennem institution og skole B 6

171 5. Erhvervsliv og events Et blomstrende kultur- og erhvervsliv medvirker til at skabe en levende kommune, som er attraktiv at bo og bosætte sig i og at besøge som gæst. I Norddjurs skaber samarbejds- og netværksrelationer mellem kultur- og erhvervsliv blandt andet større kulturarrangementer, byfornyelse og kunstudstillinger kulturen bliver en vækstdriver, fordi erhvervslivet har musklerne, og kulturaktørerne ideerne til sammen at skabe noget, der rykker. Fokusområder: Udvikle netværk mellem virksomheder, kultur og fritidsliv Skabe kulturbegivenheder for både kommunens nuværende og kommende borgere, turister, gæster og erhvervsliv Arbejde strategisk med synliggørelse og formidling af kulturen Styrke samspil mellem kultur, erhverv og turisme Handlinger: Emne 1. Kulturel udvikling gennem de kulturelle fyrtårne (Kultursamarbejde i og udenfor kommunen punkt. 1) godt samspil mellem små og store projekter 2. Brande Norddjurs som kulturelt væksthus branding strategi 3. Udvikle samarbejder i forbindelse med events som Gademusikerfestival (Ungdomskultur punkt 2) speakers corner 4. Konkrete tiltag i samarbejde internt og eksternt med erhvervslivet kultur til frokost e.l. 5. Norddjurs som kreativ kommune (Børnekultur punkt 3) kreativitet, fordybelse og entreprenørskab blandt alle borger understøtte de lokale kunstneres arbejdsvilkår, ansættelse i projekter, gæstelærer e.l. A B A B A 7

172 6. Kultursamarbejde i og udenfor kommunen En stor del af kulturlivet drives af ildsjæle, som også i fremtiden er vigtige aktører for et mangfoldigt kulturliv i Norddjurs. Ildsjælene er med til at gøre en forskel, når de skaber sunde, sjove og udviklende oplevelser sammen med og for andre borgere. Derfor skal de understøttes, synliggøres og vejledes på en motiverende måde, så positive samarbejder og partnerskaber udvikles. Fokusområder: Understøtte ildsjælenes indsats Skabe de bedste betingelser for, at ildsjæle, foreninger, professionelle kulturinstitutioner, kulturskolen og biblioteker kan skabe samarbejde og aktiviteter på tværs såvel lokalt som regionalt Sikre fortsat samarbejde, der rækker udover kommunens grænser og bliver givende for det lokale kulturlivs udvikling og aktivitet Samarbejde giver næring og udvikling til kulturlivet Handlinger: Emne 1. Revision af puljemidler indhold, temaer, frister, kriterier, formidling A 2. Få politikkerne til at spille sammen netværk på tværs af områderne og på tværs af projekter A 3. Kulturel udvikling gennem kulturelle fyrtårne i samspil mellem projekter og institutioner og andre aktører A kulturelle aktører/foreninger som en aktiv kulturformidler og samarbejdspartner på det kunstneriske og musikalske område 4. Norddjurs som kreativ kommune, hvor der samarbejdes på tværs på i og udenfor kommunen bidrage til samarbejde med Kulturring Østjylland og kommende kulturaftale ( forvaltningen) bidrage ind til legacy fra det regionale samarbejde, der er en del af Kulturhovedstad 2017 (forvaltningen) A Kultur- og udviklingsudvalget den 18. september

173 Bilag: 9.1. Modtagne forslag - Kunst- og kulturpolitik Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

174 Notat Dato: Reference: KA Tlf.: Journalnr.: 17/4151 Kunst - og kulturpolitik indkomne forslag til handlinger 2018 Handlinger der er skrevet med rødt, er indkommet efter afvikling af ryk-sammen konference Børnekultur Rullende kulturtjeneste - kulturtilbud til børn i skoler og dagtilbud Mulighed for besøg på kulturinstitutioner - skolebusserne bruges som kulturbus til kulturoplevelser Samspil mellem aktører og skoler - økonomi til gæstelærere og materialer Bredere og stærkere kulturlæring - skabe netværk Rullende skoletjeneste - undervisningsforløb ude på skolerne Norddjurs som kreativ kommune - kreativiteten som metode og mål Styrkelse af de kreative fag i folkeskolen og på ungdomsuddannelser kunst og kunstneriske miljøer trækkes indi undervisningen Kreativitet som metode og mål Opprioritering af de kreative fag i skolen + entrepernørskabsundervisning (Ud)dannelsesparathed Samarbejde imellem kulturinstitutioner/museer og grundskoler, UU og kulturskoler Ungdomskultur Netværksdrevet talentudvikling - foreninger og institutioner bidrager med input til talenterne Djursland event manager - engagere unge som organisatorer i det frivillige foreningsliv Kulturliv skabt af unge - poesi i gader mv. Street n culture - give unge mulighed for at udtrykke sig kreativt. (ud)dannelses parathed - unges kendskab til egen kultur og kulturhistorie Samarbejde om kulturaktiviteter for unge kultur som løftestang til social mobilitet, faglighed (også dansk og matematik), mere livskvalitet. 1

175 Kulturen i byen og på landet Flere aktiviteter i Grenaa by efter kl flytning af bibilioteket Skabe et landartprojekt - tiltrække et udvidet segment og flere gæster Netværk - udvikle projekter med nye øjne Kultur i tomme butikker - kultur ud i byrummet Kunst i midtbyen - kunsten ud til borgerne Sculptures by The Grenaa River - Udstillinger/installationer i naturen Erhvervsliv og events Kulturel udvikling gennem de kulturelle fyrtårne - godt samspil mellem små og store projekter Kultur til frokost - kultur ud på arbejdspladserne Gade musik festival - speakers corner Brande Norddjurs som kulturelt væksthus - branding strategi Norddjurs som kreativ kommune - Kreativitet, fordybelse og entrepenørskab blandt alle borgere At understøtte de lokale kunstnere arbejdsvilkår, ansættelse i projekter, gæstelærer mv. Natur og kulturarv Fortællinger i og om landskabet Landsbyvandring - formidle lokalhistorien Global bazar - vise den kulturelle mangfoldighed Bredere og stærkere kulturel læring - Børn og unge møder natur- og kulturarv igennem instition og skole Kultursamarbejde i og udenfor kommunen Fokus på at få puljerne til at fungere - indhold, temaer, frister Få politikkerne til at spille sammen - samle interessenter i netværk Kulturel udvikling gennem de kulturelle fyrtårne - Platform for samspil imellem projekter bla. Søge fondsmidler på tværs Norddjurs som kreativ kommune - fokus på kreativitet, fordybelse og entreprenørskab blandt borgerne Grenaa Kunst- og Musikforening som aktiv kulturformidler og samarbejdspartner på det kunstneriske og musikalske område 2

176 Bilag: Oversigt ansøgninger Udviklingsprojekter under fritidsområdet pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

177 Ansøgninger til Udviklingsprojekter under fritidsområdet 2017 Nr. Ansøger Aktivitet/projekt Beskrivelse af arrangementet Udgiftsposter 1. september 2017 Ansøgt beløb i kr. inkl. moms Fritidsrådets indstilling Bemærkning 1 Alle foreninger i Auning v/marie Fuglsang Brouer Move for Life Skabe en stor og sjov fællesoplevelse i Auning på tværs af alle foreninger og institutioner. Optog igennem Auning med aktiviteter undervejs fra de deltagende foreninger og institutioner. Alle indtænker lys i deres aktivitet brugere 1) Op til 15 foreninger til udvikling og afvikling af aktivitet kr ) Fælles marterialer som lys, fakler, refleksveste, marterialer til markering af rute mv. kr ) PR materiale, annonce mv. kr Fritidsrådet indstiller, at der gives tilsagn om tilskud til projektet. 2 Grenaa IF E-sport for unge Opstart af E-sport hold og gøre e-sport en integreret del af idrætsforeningen. 1) Uddannelse af trænere Ung til ung uddannelse. Kr ) Ekskursion med formål, at udveksle tanker og idéer med andre foreninger. Her påtænkes et stort LAN-arrangement i Danmark.3) Markedsføring. 4) Hjemmeside. kr ) Facebook og Google Adwords annoncering kr Fritidsrådet indstiller, at der gives tilsagn om tilskud til uddannelse af trænere og annoncering via Facebook og Google adwords samt at der ikke gives tilskud til opbygning af hjemmeside, da det ligger uden for puljemidlernes kriterier. 3 Kom og dans Grenaa Lær at danse folkelig tango 3 timers grundkursus i tango, hvor alle kan deltage. Tango i en ny form, for at øge tilgængeligheden og motivation for tangodans. Aldersgruppe år. 1) Løn og kørsel til instruktører kr ) forplejning af kursisterne kr Fritidsrådet indstiller, at der gives tilsagn om tilskud på kr til løn og kørsel instruktører. Der gives ikke tilskud til forplejning. 4 Gl. Estrup Rideklub Forbedret lysforhold og mulighed for udendørsundervisning støtte til lysmaster på elev-udendørs ridebanen, så undervisningen kan fortsætte udendørs om aftenen, selv i den mørke vinterperiode. Målgruppen er børn og voksne, som modtager undervisning. Klubben har 180 medlemmer, forventet brug er 500 personer på gebasis (inkl. stævner mv) 4 gadelamper på mast incl. Nedgravning af kabel og installation Projektet falder uden for puljemidlernes formål og kriterier, da der søges til inventar. Foreningen anbefales at søge renoveringspuljen FOF Djursland Yoga for børn og unge Etablering af 2 hold børneyoga (5-9 år), 2 hold ungeyoga (fra 10 år) i Pavillonen, Grenaa og Rougsøskolen, Rougsø. opstart, administration, evaluering og ekstra annoncerng Fritidsrådet indstiller, at der gives tilsagn om tilskud til opstart og annoncering og ikke til administration og evaluering. Budget ønskes fremsendt.

178 6 Nørre Djurs HK Udvikling af håndboldsporten igennem European beach tour Afviklingen af selve eventet samt skabe skoleturneringer og afvikle optakts event for alle skoler i Norddjurs i april/maj umildbart inden stævnet afvikles. Sekundært vil projektet arbejde med inspiration og kursusevents til foreningsledere indenfor beach håndbolden. Lys og Lyd kr , mobil tribune kr , præmier kr , merchandise og PR kr Udgiftsposterne falder uden for puljemidlernes kriterier. Fritidsrådet synes det lyder som et spændende projekt og vil gerne indstille, at der gives tilsagn om tilskud på kr til afvikling af optakt events for alle skoler i Norddjurs samt til inspiration og kursusevents for foreningsledere inden for håndboldsporten. Nyt budget ønskes fremsendt. 7 Selvorganiseret gruppe i Auning v/tommy Hjort Larm i børnehøjde Streetprojekt ifm. Kulturnat Der arrangeres 10 workshops for børn fra 3. kl og op. Workshop honorar og materialer kr Forplejning til deltagere og instruktører kr kr. indkøb til desserter kr Reklameudgifter kr Leje af grilludstyr kr div uforudsete udgifter kr Ansøgt i alt Fritidsrådet indstiller at der gives tilsagn om tilskud til workshop honorar og materialer kr og annoncering kr , da øvrige poster falder uden for puljemidlernes kriterier.

179 Bilag: Ansøgninger pr 1 sep. Udviklingsprojekter under fritidsområdet.pdf Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

180 Ansøgninger Udviklingsprojekter under fritidsområdet indkommet pr. 1. september NR. 1 Navn på forening/frivilliggruppe: Kontaktperson: Move for life i samarbejde med DGI - Alle foreninger i Auning Marie Fuglsang Brouer Vedhæft eventuelt vedtægter: Vedhæft eventuelt fortegnelse over foreningens bestyrelsesmedlemmer: Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: - At skabe en stor og sjov fællesoplevelse i Auning på tværs af alle foreninger og institutioner. Det skal være et arrangement, der får foreninger og institutioner til at skabe noget nyt sammen, der kan danne basis for endnu mere samarbejde fremadrettet. - At være folkelig ved at præsentere og udvikle de mange eksisterende idræts- og bevægelsesmuligheder med henblik på at få aktiveret så mange som muligt på samme tidspunkt - At være unik ved at samskabe en række nytænkende events gennem gensidig udfordring og inspiration af idræts- og kulturverdenen - At Auning og Norddjurs bliver markeret tydeligt som en del af Kulturhovedstaden og bliver en del at DGIs kæmpe reklamekampagne. Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/projektet: Move For Life satser på at gøre lørdag aften den 4. november til Danmarks smukkeste og mest bevægende fuldmåneaften. Move For Life er et DGI-projekt og en del af de arrangementer som afvikles i forbindelse med, at Århus er kulturhovedstad i Og Auning skal også være med! Move For Life handler om at gentænke den måde, vi i de forskellige foreninger er aktive på. Og da det er et aftenarrangement, og det samtidig er fuldmåne, skal det være noget med lys masser af farvestrålende lys i bevægelse. Move For Life har to hovedformål: 1. At være folkelig ved at præsentere og udvikle de mange eksisterende idræts- og bevægelsesmuligheder med henblik på at få aktiveret så mange som muligt på samme tidspunkt 2. At være unik ved at samskabe en række nytænkende events gennem gensidig udfordring og inspiration af idræts- og kulturverdenen Den lokale arbejdsgruppen i Auning drømmer om, at skabe en stor og sjov fællesoplevelse i Auning

181 på tværs af alle foreninger og institutioner. Det skal være et arrangement, der får foreninger og institutioner til at skabe noget nyt sammen, der kan danne basis for endnu mere samarbejde fremadrettet. Samtidig bliver vi en del af et arrangement under Århus Kulturhovedstad 2017 og hele Region Midtjylland på en gang. Arrangementet skal foregå i fuldmånens skær med masser af lys og alle vores fantastiske mange aktiviteter i Auning skal Rethinkes Den lokale arbejdsgruppe i Auning består af Allan Hölchen, Anja Hedegaard, Birgitte Brix, Henning Millard, Pia Pors, Heidi Saaby Nielsen og Marie Fuglsang Brouer. Vores foreløbige plan Vi starter foran og i kirken og går gennem kirkegården, over det grønne område og rundt på stierne i Porsbakkerne og slutter i gryden tæt ved parkeringspladsen v. Gjesingvej. Alle foreninger og institutioner tænker lys ind i deres aktivitet og er enten i optoget eller er på ruten og slutter sig til optoget undervejs. Det kunne være kunstforeningen der udstiller skulpturer og malerier i skoven, et band fra kulturværkstedet, der spiller et sted i skoven, jagtforeningen der udstiller udstoppede dyr, spejderne der går med fakler eller står for bål i gryden, motionsklubben og moutainbikerne med pandelygter, tennisklubben med ketsjere og tennisbolde med lys i, Motion og Samvær med selvlysende svedbånd osv. Det kan også være en forening, der blot ønsker at være en del af gåturen i deres klubdragter og med en refleks på. Det er kun jeres (foreningernes) fantasi der sætter grænserne. Giv en beskrivelse af målgruppen: - Alle foreninger i og omkring Auning - Auning Skole, Mælkevejen og deres børn og forældre - Alle borgere i Auning, herunder tilflyttere og ikke foreningsaktive børn og unge Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: Hvor mange borgere forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen i alt?: Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: - Den vestlige del af Norddjurs Kommune, der er dækket af Auning Skoles skoledistrikt - Auning og omegns foreningers medlemmer og deres familier Budget: Anfør de enkelte udgifter der søges støtte til inkl. moms: Vi ansøger samlet om kr. inkl. moms Budget: - op til 15 foreninger, udvikling og afvikling af aktivitet kr. - Fælles materialer som lys, fakler, refleksveste, materialer til markering af rute m.v kr. - PR materiale, annoncer m.v kr. Ikke brugte midler vil blive returneret til Norddjurs Kommune.

182 Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Nej Hvis ja, hvor meget opkræves der?: Søges der tilskud andre steder?: Nej NR. 2 Navn på forening/frivilliggruppe: Kontaktperson: Grenaa IF Fodbold Frederik Nicolajsen Vedhæft eventuelt vedtægter: /umbraco/plugins/umbracocontour/files/867aef9e b-b42a-98e b2/7be4d8e6-7e40-4b76-ac42-53f3c43ab953/vedtaegter.pdf Vedhæft eventuelt fortegnelse over foreningens bestyrelsesmedlemmer: /umbraco/plugins/umbracocontour/files/867aef9e b-b42a-98e b2/ec81aca7-f65c- 4ae0-a5e3-1679db426577/ _2058.png Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Der søges midler til: Grenaa IF søger midler til at igangsætte et E-sport hold på unge i alderen år i Norddjurs Kommune. Der findes ikke lignende projekter i Norddjurs og projektet skal også være med til at sætte Norddjurs på landkortet fordi vi kombinerer en traditionel fodboldklub med E- sport. Projektet vil kræve en oplæringsperiode, hvor professionelle trænere kan uddanne lokale studerende til trænere, med henblik på, at disse overtager trænerfunktionerne. På samme måde som vi i dag uddanner unge trænere på fodboldbanen. Der søges konkret midler til: Uddannelse af trænere Ung til ung uddannelse Ekskursion med formål, at udveksle tanker og idéer med andre foreninger. Her påtænkes et stort LAN-arrangement i Danmark. Markedsføring o Hjemmeside o Facebook og Google Adwords annoncering Projektet er åbent for alle på lige fod med det at spille fodbold i Grenaa IF. Midlerne søges til i opstartsåret, til at skabe en platform for e-sport i Norddjurs i med henblik på efterfølgende at

183 være selvfinansierende. Der opkræves kontingent. Det forventes at et kontingent vil være på kr med 200 kr. startrabat. Der søges ikke tilskud andre steder. Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/projektet: Projektbeskrivelse: Med dette E-Sport projekt ønsker Grenaa IF at gøre e-sport til en integreret del af idrætsforeningen. E-sport kan være med til at styrke de unges sociale liv ved at flytte de unge fra kælderværelserne og hen i foreningens fællesskab. Foreningen kan også tilbyde noget struktur til gamerne. Samtidig er der stort fokus på, at hvis du vil være en dygtig gamer, så duer det ikke kun at spise pizza og chips du skal også være i god fysisk form. Så fysisk træning kan tænkes ind som et element i e-sports-træningen. Der er også en række fordele for idrætsforeningerne ved at byde e-sport velkommen. E-sport kan være en vej til at få flere unge medlemmer i foreningen, og de kan give nye ideer og input til foreningslivet. Er e-sport en sport? På verdensplan spiller tæt ved to milliarder mennesker computerspil. Gaming som sportsgren vokser eksplosivt, og der er millioner af seere til streamede events. Danmark er en af verdens førende nationer i e-sport, bl.a. med verdensmestre i FIFA Interactive World Cup, og der er professionelle hold med sponsorkontrakter. Og samtidig er der rigtig mange, der gamer på amatørbasis og med vennerne. Det er nemt at finde anerkendte idrætsgrene, hvor den fysiske aktivitet er på samme niveau, men det er en stor fordel at være i fysisk god form, hvis du vil dygtiggøre dig i e-sport. Også derfor giver det god mening at samarbejde med det øvrige idrætsforeningsliv. Giv en beskrivelse af målgruppen: Grenaa IF søger midler til at igangsætte et E-sport hold på unge i alderen år i Norddjurs Kommune. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: unge Hvor mange borgere forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen i alt?: unge pr. år Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Grenaa/Norddjurs Kommune

184 Budget: Anfør de enkelte udgifter der søges støtte til inkl. moms: Ansøgning om tilskud Træning af undervisere ,00 kr ,00 kr. Markedsføring - kr. - Hjemmeside ,00 kr ,00 kr. - facebook & Adwords annoncering ,00 kr ,00 kr. I alt ,00 kr. Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Ja Hvis ja, hvor meget opkræves der?: 1200 Søges der tilskud andre steder?: Nej NR. 3 Navn på forening/frivilliggruppe: Kontaktperson: Kom og dans Grenaa Merete Dam Pedersen Vedhæft eventuelt vedtægter: Vedhæft eventuelt fortegnelse over foreningens bestyrelsesmedlemmer: Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Overordnet formål er At skabe mulighed for at lære at danse folkelig tango. At styrke det sociale fælleskab i foreningen i forhold til dans både for foreningens nuværende medlemmer og evt nye der ønsker at lære en tangoform hvor det ikke tager 3-5 år inden man kan danse tangoen. Ansøgningen gælder midler til at dække KOD Grenaas udgifter til instruktør og og kørsel samt en let forplejning af kursus deltagerne. Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/projektet: Folkelig tango Er en tangoform der tager udgangspunkt i den folkelige dans altså i den danseforening der danses til familiefester og div. Arrangementer. Det er grund kursus så alle kan deltage

185 Det er muligt kun at komme som enkelt person men det tilskyndes at man kommer som par da der ellers kan blive en logistisk udfordring Kurset er om eftermiddagen i 3 timer hvor der indlægges en lille pause midtvejs med kaffe og let forplejning. Datoer for kurserne er 1 kursus gang d kursus gang d kursus gang d Giv en beskrivelse af målgruppen: Foreningens egne danser der ønsker at vidre udvikle deres danse og opnå flere muligheder og variationer inden for dansen. Forhåbentlig kan vi samtidig tiltrække eventuelle nye danser der har lyst til at lære en anden form for tango der er mer forenklet end alm, agetinsk tango og derfor væsentligt nemmere at lære og bruge i dansesammenhæng. Alder ca år. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: Hvor mange borgere forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen i alt?: Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Norddjurs kommune og Syddjurs kommune På Facebook reklamen har vi en geografisk reklame radius på 35 km i en kred omkring Ørum Djurs skole Skolebakken Ørum Djurs. Der vil blive reklameret på Facebook og KOD grenaas hjemmeside. Budget: Anfør de enkelte udgifter der søges støtte til inkl. moms: Løn og kørsels til instruktør 3 gange. 3000kr Forplejning af kursisterne 3 gange 1500kr I alt. 4500kr Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Ja Hvis ja, hvor meget opkræves der?: 100kr Søges der tilskud andre steder?: Nej

186 NR 4 Navn på forening/frivilliggruppe: Kontaktperson: Gl. Estrup Rideklub Lone E. Nielsen Vedhæft eventuelt vedtægter: Vedhæft eventuelt fortegnelse over foreningens bestyrelsesmedlemmer: Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Bedre lysforhold og mulighed for udendørs undervisning af de 180 medlemmer i rideklubben i aftentimerne, da de mørke tider står for døren. Klubben er i en stor udviknling med stigene elevtal, hvilket betyder stor aktivitet og flere udendørs arealer som skal kunne benyttes året rundt. Der er stort fælleskab i klubben fra både elever og forældre. Der er en aktiv bestyrelse og undervisere, som hele tiden arbejder på at forbedre forholdene for medlemmerne. Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/projektet: Der er brug for lysmaster på elev udendørs ridebanen, så undervisningen kan fortsætte udendørs om aftenen, selv i den mørke vinterperiode, når banen ikke er frosset. Der er stor social aktivitet og bordebænke sæt udendøre, som indbyder til liv og glæde for eleverne i rideskolen. Giv en beskrivelse af målgruppen: Målgruppen er børn og voksne som modtager undervisning på hold og individuelt af vores faste undervisere. Der er stor aktivitet af både elever, forældre og søskende på daglig basis i klubben. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: 500 inkl forældre og søskende på ugebasis Hvor mange borgere forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen i alt?: Over 500 ifm stævner, fastelav, julefrokoster, loppemarkeder ect. Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Vi har elever fra hele Djursland, og til stævner kommer der ryttere fra hele jylland. Budget: Anfør de enkelte udgifter der søges støtte til inkl. moms: Der søges om støtte til 4 lysmaster på udendørs ridebane. Vi har indhentet tilbud på ovenstående hos elinstallatør Holmriis i Ebeltoft. Projektet er som

187 følgende; 4 gadelamper på mast incl. nedgravning af kabel og installation = kr incl moms. Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Ja Hvis ja, hvor meget opkræves der?: Eleverne betaler for undervisning på månedbasis, og til stævnerne opkræves startgebyr til at dække bla afregning DRF. Søges der tilskud andre steder?: Nej NR 5 Navn på forening/frivilliggruppe: FOF Djursland Kontaktperson: Lene Fribo Vedhæft eventuelt vedtægter: Vedhæft eventuelt fortegnelse over foreningens bestyrelsesmedlemmer: Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Ansøgning til udviklingspuljen FOF Djursland søger hermed kr til udviklingsprojekt under fritidsområdet i Norddjurs Kommune. Projekt Yoga for børn og unge et projekt der skærper barnets/den unges naturlige nysgerrighed, krop og sind og lærer barnet/den unge at finde ro i sig selv. Baggrund. At være barn og ung i vores verden med et voksende hurtig-tempo, giver mere end nogensinde behov for fordybelse, kropsbevidsthed, opmærksomheds- og nærværs-træning. I vores verden og samfund med mange ydre krav og forventninger, er det vigtigt at være opmærksom på at styrke kontakten til sig selv og sin krop, som giver børn og unge en større ro i sig selv og større selvværd. Yoga er en af de ældste kendte metoder til at skabe harmoni mellem krop og sind og tanker. Det er i dag lige så vitalt og moderne som for 3500 år siden. Vi bliver roligere igennem kropsbevidstheden, vores sanser skærpes og vi får mere indre styrke til at mestre ydre udfordringer i livet. Formål.

188 * At praktisere yoga giver både børn og voksne en roligere indre tilstand. * Gennem yoga lærer man sin krop at kende, uden at der er krav til form og udseende. * Man lærer at mærke sig selv og bruge sit dybe åndedræt * Man bliver i bedre humør og følelsesmæssig tilstand, fordi hormonerne hjælpes i balance gennem yogaen. * Når man dyrker yoga finder man ud af, at gennem roen i kroppen kan man styre dine egne følelser bedre. Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/projektet: Praktisk. Der etableres 2 hold med børneyoga (5-9 år) samt 2 hold med ungeyoga (fra 10 år). På børneholdet deltager barnet ifølge med voksen. Kurserne placeres i henholdsvis i Pavillonen, Grenaa og på Rougsøskolen i Rougsø. Kurserne forsøges opstartet i efteråret 2017 og følges op i foråret 2018, hvorefter de forventes at være selvkørende. Underviser på disse workshops er nyuddannet børneyogalærer Kirsten Toft. Kirsten er uddannet socialpædagog og har over 30 års erfaring i at arbejde med børn og unge. Specielt med fokus på børn og unge med særlige behov. Kirsten er kendt for at sprede ro og give nærvær til de børn og unge som har behov for det. Senest har Kirsten arbejdet på Vestre Skole i Grenaa og har her brugt yoga, mindfulness og massage i undervisningen. Rekrutteringen af deltagere Projektet er i første omgang præsenteret i FOF Djurslands store efterårskatalog, som netop er husstandsomdelt i eksemplarer på Djursland. Derforuden produceres en flyer, som underviser vil udlevere på kommunens skoler ligesom man forsøger at komme på skolernes intranet. Der forsøges også med markedsføring via facebook samt anden annoncering, som vil være essentiel for at få denne for os nye undervisning godt i gang. Det er jo en anden målgruppe end vi normalt henvender os til. Giv en beskrivelse af målgruppen: Det er vores håb, at vi med disse tilbud kan ramme en bred målgruppe og videreudvikle tilbuddene, således at flere børn og unge kan finde en større ro i sig selv og få større selvværd. Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: Børn og unge - alder 5-17 Hvor mange borgere forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen i alt?: ca. 32 i første omgang Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Hele Norddjurs Kommune - i første omgang tilbydes undervisning i Pavillonen, Grenaa samt på Rougsøskolen i Rougsø Budget: Anfør de enkelte udgifter der søges støtte til inkl. moms:

189 Økonomi: Udgifter til aflønning af disse tilbud forventes dækket ved deltagerbetaling. Der søges udelukkende til opstart, administration, evaluering og ekstra annoncering af disse tilbud til børn og unge i Norddjurs Kommune. I alt søges der om kr Såfremt der ønskes yderligere oplysninger, står jeg naturligvis til rådighed. Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Ja Hvis ja, hvor meget opkræves der?: 250 Søges der tilskud andre steder?: Nej Nr.6 Navn på forening/frivilliggruppe: Nørre Djurs HK Kontaktperson: Henrik Elkjær Vedhæft eventuelt fortegnelse over foreningens bestyrelsesmedlemmer: Hvilket overordnet formål skal støtten tjene: Udvilking af håndboldsporten igennem European Beach Tour Giv en nærmere beskrivelse af aktiviteten/projektet: Vi vil afvikle en afdeling af European Beach Tour. Det er Beach håndboldens champions Leauge, og vil derfor både tiltrække internationale topspillere og danske beach landsholdsspillere. Vi er i dialog med DHF omkring mulighederne og vil i fællesskab med dem lave en ansøgning på at afvikle en afdeling i maj/juni Det er den absolutte elite indenfor beach håndbold, og det vil være med til at sætte Norddjurs på danmarkskortet da det vil historisk i Danmark at få European Beach Tour til Danmark. Sammen med DHF vil der blive arbejdet på at lave 2 afdelinger, en i Roslev og en i Glesborg - så kan internationale spillere score dobbelt rangliste point ved at rejse til

190 Danmark, og derfor forventes øget international deltagelse. Det ansøgte beløb hos jer skal dog KUN ses som et tilskud til at få enderne til at nå sammen for stævnet i Norddjurs, og det er enormt vigtigt for det videre forløb at i kan tilkendegive at der er kommunal opbakning, så vi kan bruge det aktivt i arbejdet med at skabe restfinansieringen, og pengene skal selvfølgelig kun bruges såfremt vi kommer igennem med projektet. Giv en beskrivelse af målgruppen: Den primære målgruppe er alle i og omkring Norddjurs som vil se et super show og et seværdigt produkt, Envidere vil Norddjurs blive sat på landkortet ved at vise vi kan tiltrække og afvikle sådan et event. Udover afviklingen af selve eventet, vil vi skabe en fest omkring sport via skoleturneringer og pr til elever i mellemtrinnet i Norddjurs, hvor vi vil afvikle optakts event for alle skoler i Norddjurs i april/maj umildbart inden stævnet afvikles. En anden sekundær målgruppe vil være foreningsledere, hvor vi med projektet her vil arbejde med inspiration og kursusevents indenfor beach håndbolden Hvor mange borgere fra Norddjurs Kommune forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen?: 1000 Hvor mange borgere forventer I vil gøre brug af aktiviteten/indsatsen i alt?: 1500 Hvilket geografisk dækningsområde forventer I, at aktiviteten/indsatsen vil nå ud til i forhold til målgruppen?: Skolestævner og inspirationsevents er lokalt for Norddjurs/Djursland Selve eventet vil have national/international opmærksomhed Budget: Anfør de enkelte udgifter der søges støtte til inkl. moms: Lys og Lyd Mobil tribune Præmier Merchandise og PR Opkræves der betaling ved de enkelte arrangementer?: Ja Hvis ja, hvor meget opkræves der?: Kun deltagergebyr for de internationale hold i henhold til EHF Søges der tilskud andre steder?: Ja Hvis ja, hvor søges der tilskud?: fonde, Dansk håndboldforbund og virksomhedssponsorer

191 Nr. 7 Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Larm i børnehøjde (ikke etableret forening) Navn/kontaktperson: Tommy Hjorth Projektansvarlig: Tommy Hjorth Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Vi er en gruppe frivillige, som i samarbejde med Kulturperronen, arbejder på et Streetprojekt, i forbindelse med Kulturnatten i Norddjurs Kommune fredag d. 27. oktober. Projektet er, som navnet antyder, tænkt som en projekt, udelukkende med udendørs gadeaktiviteter, og målrettet børn fra 3. klasse og opefter. Vi laver ca. 10 workshops med plads til elever på hvert hold. Streetfodbold, streethåndbold, streetbasket, rollespil, stomp, graffiti, dance, kampsport er de aktiviteter vi tilbyder. Alle deltagere mødes kl ved Kulturperronen og går til deres workshop. Disse er placaret rundt i området omkring Kulturperronen. Ved Kulturperronen opbygges et streetmiljø i samarbejde med Auning skoles linjehold. Til aften mødes alle deltagere, hvor de fremviser dagens arbejde i den enkelte workshop. Lokale madudbydere deltager fra kl hvor de sælger streetfood. De deltagende firmaer er Auning kro, MølleBistroen og Guldbageren. Ligeledes deltager Djurslands bank og Allingåbro skaterpark. Projektet er tænkt som en gratis aktivitet for børn fra 3. klasse og opefter. Vi ser det som en enestående mulighed for at profilere byen og kommunen, særligt med de valgte aktiviteter, da det for flere af aktiviteterne er gældende de i forvejen ikke er en aktivitet i byen. Håbet er der efterfølgende kan etableres nye afdelinger med f.eks. rollespil, kampsport, basket, dance, scating m.m. Vi håber I vil se velvilligt på vores ansøgning, da vi ser det som et nyt, anderledes og spændende projekt, som vil gaven byen, området, kommunen og ikke mindst en masse børn og unge. Udgifter: Workshop honorarer og materialer kr. Forplejning til deltagere og instruktører under workshoppen. 1500kr.

192 Indkøb til 3 slags dessert incl. div. service. 9000kr. Reklameudgifter til bannere i byen. 5000kr. Leje af grilludstyr 1000kr. Leje af mobil skaterbane 1000kr. Div. forudsete udgifter 2500kr. Total: kr. Materialer til streetmiljø m.m. forsøger vi at finde i samarbejde med skolen, og forhåbentlig uden større udgifter. - Løn/honorar: Disse er ca kr. - Materialer: Ca kr. - PR og markedsføring: Der vil blive annonceret på Norddjurs Kommunes hjemmeside, samt Kulturperroen, ligesom vi vil sprede budskabet med personlig kontakt til elever på skolen. - Andet: Udgifter i alt: Indtægter: - Kommunalt tilskud: kr. - Entré/deltagerbetaling: 0,- - Andre offentlige tilskud/fonde: - Andet: Indtægter i alt: 0,- Der søges om kommunalt støtte på: kr.

193 Bilag: Referat fra møde om prisuddeling Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

194 Der blev den 12.juni afholdt møde om prisuddelinger, da Kultur- og udvilkingsudvalget har ønsket at gentænke kommunens prisuddelinger på området Deltagere på mødet: Olaf Krogh Madsen og Else Søjmark fra Kultur- og udviklingsudvalget Pernille Doh, Jørgen Josefsen og Michael fra Idrætsrådet Kai Hansen, Fritidsrådets Inge Didriksen, Oplysningsråd Nord Gert Broge og Jesper Jul, Kulturelt Samvirke Velkomst og baggrund ved udvalgsformand Else Søjmark De kommunale priser årets forening, årets frivillige leder og årets kulturpris er tidligere blevet uddelt på Det Grønne Museum i forbindelse med Kulturhurlumhej-dagen på Gl. Estrup og før det på Kulturdagen på Allingåbroskolen. Der kan de ikke længere foregå og derfor var det naturligt at drøfte fremtiden for prisuddelinger. Der er på det kommunale budget afsat kr. til priserne men ikke noget særskilt til festligholdelsen. Derfor skal der allerede fra 2018 skabes en ny ramme om uddeling af de kommunale priser. Erfaringer: Idrætsrådet har ønsket, og afviklet, deres eget Award show i Deres erfaringer var gode, der var knapt 200 fremmødte, 46 nominerede til 3 priser: årets idrætsklub/-forening. årets idrætspræstation og årets idrætsleder. Det var på dagen oplæg ved Casper Hjulman og inspiration ved Randers Cheerleaders og en lille anretning. Det løb op i kr. for arrangementet, skaffet via sponsorer, markedsføring foregik via Lokalavisen. Man ønsker at fortsætte uddelingen i Kulturelt Samvirke oplevede, at Kulturprisen kunne drukne lidt i alt "hurlumhej'et" på det Grønne Museum Fritidsrådet mente, at man kunne udvide med også at hædre enkeltstående præstationer lidt bredere, medaljer ved DM o.lign. som man tidligere har gjort det på rådhuset. Kommuner med større Award Shows er flere steder ved at gentænke disse, så det ikke bliver en prisregn, så priserne drukner i hinanden og prisuddelingen bliver meget langtrukken. Idéer og forslag: Der var bred enighed om, at det skulle være en ære at blive nomineret og få prisen, der var også enighed om, at arrangementet skulle have prisuddelingerne i centrum, så det ikke blot blev koblet op på en anden begivenhed i en "pause". Det skulle være fokus på, at man hylder det frivillige arbejde som mange indenfor kultur- og fritidsområdet brænder for og bruger mange timer af deres fritid på. Samtidig vil man gerne sætte fokus på foreningslivet og på alt det, der foregår blandt de frivillige, om det er boldspil, kunst eller musik man interesserer sig for. Selvom der er mange gode samarbejder mellem Idræt og Fritid og Kunst og Kultur kan det være lidt svært for nogen at genkende sig selv, hvis arrangementet bliver for bredt, der er større ejerskab, hvis det er i mere kendte omgivelser, fx uddeling af idrætspriser i en hal eller kulturprisen i forbindelse med en koncert. Kommunale priser kan virke fjernere og sværere at få opbakning til, hvis ikke det lykkes at få opbakning til nomineringer og arrangement fra foreningeslivet. Tilgengæld kan alle nominere og blive nomineret, ikke kun medlemmer fra råd og samvirkers medlemsforeninger.

195 Konklusion: Den ene type arrangement udelukker ikke det andet. Der fremkom mange gode synspunkter på mødet og det videre forløb bliver, at referat fra mødet sendes videre til Kultur- og udviklingsudvalget, der drøfter sagen og vender tilbage med en udmelding på, hvordan man han lave prisuddeling i 2018.

196 Bilag: Kriterier for Ryk-sammenpris Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

197 Forslag: Ryk-sammenpris Formål Ryksammenprisen er indstiftet med det formål at påskønne samarbejde på tværs af kultur- og fritidsområdet. Prisen gives til et projekt der på forbilledligvis skaber bro mellem foreninger, mennesker eller aktiviteter på tværs af Idræt, kunst, kultur og fritid i Norddjurs Kommune. Hvem kan få prisen Et projekt, en person, en gruppe eller forening, der har gjort en særlig indsats for samarbejde på tværs i Norddjurs Kommune givet Norddjurs Kommune positiv omtale for samarbejde været igangsætter af samarbejder på tværs været til inspiration for andre samarbejder mellem kultur- og fritidsliv skabt interesse for aktiviteter blandt nye brugere inden for kultur eller fritidsområdet hjemsted i Norddjurs Hvem kan indstille Alle har mulighed for at indstille Hvordan indstiller man Der skal indsendes indstilling til kultur, biblioteker og fritid i Norddjurs Kommune. Indstillingen skal indeholde forslag til prismodtager med navn og begrundelse. Hvordan indstiller man: Der skal indsendes indstilling til Kultur, biblioteker og fritid i Norddjurs Kommune. Indstillingen skal indeholde forslag til prismodtager med navn, adresse og begrundelse. Hvornår: Der annonceres bredt primo maj. Indstillinger kan indsendes til Kulturafdelingen indtil 1. august Udvælgelsen sker i løbet af august, og prisen uddeles i forbindelse med ryksammenkonferencen 2018 Hvem udvælger: Kultur, biblioteker og fritid samler indstillingerne og videresender dem til il Fritidsrådet, der i samråd med 2 politisk udpeger 3 nominerede. Vinderen findes ved afstemning forud for prisoverrækkelserne på Ryk-sammen konferencen Hvem overrækker: Formand for kultur- og udviklingsudvalget eller borgmesteren i Norddjurs kommune Hvad overrækkes: kr.

198 Bilag: Kriterier for Kunst- og Kulturpris Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

199 Forslag: Kunst- og Kulturpris Formål Kunst og Kulturprisen er indstiftet med det formål at påskønne den indsats, der ydes af kulturelle ildsjæle og at understøtte og udvikle de kulturelle aktiviteter. Prisuddelingen skal synliggøre mangfoldigheden af kulturtilbuddene i Norddjurs Kommune. Hvem kan få prisen En person, institution, en gruppe eller forening, der har gjort en særlig indsats for kulturlivet i Norddjurs Kommune givet Norddjurs Kommune positiv omtale været igangsætter været til inspiration for andre skabt interesse for kulturaktiviteterne bopæl i Norddjurs Hvem kan indstille Alle har mulighed for at indstille Hvordan indstiller man Der skal indsendes indstilling til kultur, biblioteker og fritid i Norddjurs Kommune. Indstillingen skal indeholde forslag til prismodtager med navn, adresse og begrundelse. Hvordan indstiller man: Der skal indsendes indstilling til Kultur, biblioteker og fritid i Norddjurs Kommune. Indstillingen skal indeholde forslag til prismodtager med navn, adresse og begrundelse. Hvornår: Der annonceres bredt primo maj. Indstillinger kan indsendes til Kulturafdelingen indtil 1. august Udvælgelsen sker i løbet af august, og prisen uddeles i forbindelse med ryksammenkonferencen 2018 Hvem udvælger: Kultur, biblioteker og fritid samler indstillingerne og videresender dem til Kulturelt Samvirke der nominerer 3 kandidater på, de tre nominerede videresendes til Fritidsrådet, der i samråd med 2 politisk udpegede finder en vinder blandt de 3 nominerede. Hvem overrækker: Formand for kultur- og udviklingsudvalget eller borgmesteren Hvad overrækkes: kr. D:\PolWebWork\Files_1299_ \_ _v1_Kriterier for Kunst- og Kulturpris.DOC

200 Bilag: Kriterier for Idræts- og fritidspris Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

201 Forslag: Norddjurs Kommunes Idræts- og fritidspris Formål: Formålet med Norddjurs Kommunes Idræts- og fritidspris er et ønske om at påskønne den indsats, der ydes af foreninger, ledere eller ildsjæle samt at understøtte og udvikle Idræts- og fritids aktiviteter i Norddjurs. Prisuddelingen skal synliggøre mangfoldigheden af Idræts og fritidstilbuddene i Norddjurs Kommune. Hvem kan få prisen En person, forening, institution eller gruppe, der har gjort en indsats for Idræts- og fritidslivet i Norddjurs Kommune givet Norddjurs Kommune positiv omtale været igangsætter været til inspiration for andre skabt interesse for Idræts- og fritidsaktiviteterne bopæl i Norddjurs Hvem kan indstille: Alle har mulighed for at indstille Hvordan indstiller man: Der skal indsendes indstilling til Kultur, biblioteker og fritid i Norddjurs Kommune. Indstillingen skal indeholde forslag til prismodtager med navn, adresse og begrundelse. Hvornår: Der annonceres bredt primo maj. Indstillinger kan indsendes til Kulturafdelingen indtil 1. august Udvælgelsen sker i løbet af august, og prisen uddeles i forbindelse med ryksammenkonferencen 2018 Hvem udvælger: Kultur, biblioteker og fritid samler indstillingerne og arrangerer et møde mellem 2 maksimalt 2 repræsentanter fra hhv. Idrætsrådet, Oplysningsråd Nord og Spejdersamvirket til et møde, hvor der nomineres 3 kandidater til Idræts- og fritidsprisen, de tre nominerede videresendes til Fritidsrådet, der i samråd med 2 politisk udpegede finder en vinder blandt de 3 nominerede. Hvem overrækker: Formand for kultur- og udviklingsudvalget eller borgmesteren Hvad overrækkes: 5.000kr.

202 Bilag: Ansøgninger - større kulturprojekter Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

203 Ansøgninger Større kulturprojekter 1. september Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): UngNorddjurs Navn/kontaktperson: Kristian Kjerri Thomsen Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Ideen er at skabe en tematiseret musikevent, hvor musik, sang, dans og videoer skaber en fortælling. Vi ønsker at skabe en fortælling om 1990 erne. Alle de sange der spilles og synges være fra 1990 erne. De danse der danses skal være 1990 er inspirerede. De videoer der laves skal omhandle 1990 erne. Hele projektet skal have base i klubben i Ørum. Alle øvegange og øveweekender foregår i Ørum og selve eventen afvikles også i Ørum. Der tænkes desuden i at vi efterfølgende kan turnere rundt op fremføre eventen på ungdomsuddannelser, efterskoler osv. Det er målsætningen at involvere mellem frivillige unge i projektet. Der skal bruges musikere, sangere og dansere. Samtidig er det tanken at inddrage flere unge bag kameraerne, som lysfolk, som lydfolk, som forplejningshold og en konceptgruppe der har det samlede overblik. Udgifter: Løn kr. Materialer/kulisser kr. PR og marketing kr. - Løn/honorar: kr. - Materialer: kr. - PR og markedsføring: kr. - Andet: Forplejning kr. Udgifter i alt: kr. Indtægter: - Kommunalt tilskud: kr. - Entré/deltagerbetaling: 0 kr. - Andre offentlige tilskud/fonde: 0 kr.

204 Indtægter i alt: kr. Der søges om kommunalt støtte på: kr.

205 2. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): UngNorddjurs Navn/kontaktperson: Frank Madsen Beskrivelse af arrangement/aktivitet: I samarbejde med Kulturskolen, Kulturhuset Pavillonen, Nørre Djurs HK, Djurs Sport, Grenaa Produktionsskole, Grenaa Gymnasium (underskrevne samarbejdserklæring-er) og UngNorddjurs udbydes til alle unge på Djursland i alderen år et 2-årigt Event Manager projekt, gennem hvilket de unge i praksis får erfaring med og viden om og værktøjer til planlægning, organisering og afvikling af mindre eller større kultur- /fritidsarrangementer eller udvikling af egne drømme, således at de i praksis lærer selv at skabe nye events eller virksomhed på Djursland til glæde for borgere, foreningsliv, erhvervsliv og turister. Projektet bygger på ung-til-ung læring, ung-til-ung dannelse og ungtil-ung medindflydelse, således at trænede unge bliver medinstruktører for utrænede unge. Læring og erfaring opnås gennem konkrete projekter "i praktik" hos etablerede kultur- og fritidsinstitutioner på Djursland. Projektet tilstræbes forankret efterfølgende som del af skolereform-samarbejdet, samarbejde med ungdomsuddannelserne og på lang sigt forankring gennem EU netværket (E2C Second Chance) Der udarbejdes drejebog og evalueringsrapport efter projektet. Projektet er støttet med 50 % af LAG Djursland/Erhvervsstyrelsen. Der er udarbejdet detaljeret projektbeskrivelse og budget. Udgifter: Projektansættelser: Projektudvikling, event management, styring, afvikling á kr. 337,19 pr. time 800 timer i alt Projektkoordinering, evaluering, dokumentation, drejebog á kr. 203,94 pr. time 650 timer i alt - Løn/honorar: kr Materialer: 0 - PR og markedsføring: 0 - Andet: 0 Udgifter i alt:

206 Indtægter: Der er bevilget støtte på kr fra LAG Djursland. Der søges om yderligere kr fra Kulturmidler UngNorddjurs restfinansierer. - Kommunalt tilskud: kr Entré/deltagerbetaling: 0 - Andre offentlige tilskud/fonde: Andet: (egenfinansiering) Indtægter i alt: Der søges om kommunalt støtte på: kr

207 3. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Stenvad Meninghedsråd Navn/kontaktperson: Kristina Højholt Beskrivelse af arrangement/aktivitet: En af vores menighedsrådsmedlemer, Kristina Højholt, har skrevet 24 salmer, som er særligt velegnede til børn og unge. I forbindelse med lancering, vil vi gerne lave en releasekoncert i Stenvad Kirke. Vi søger om kulturpuljemidler til en korworkshop for alle børnekirkekor på Djursland. Workshoppen strækker sig over en hel weekend og munder ud i en uropførelse i Stenvad Kirke. Deltagelse skal være gratis, men forudsætter kirkernes køb af salmemateriale. Der skal laves kornoder/arrangementer til de af salmerne, som skal opføres. Korleder er Camilla Hyttel, som står bag det succesfulde Mariagerfjord Pigekor.... Om Camilla Hyttel: Camilla Hyttel er uddannet fra konservatoriet i Ålborg 2005 med korledelse som et af hovedfagene. Hun har en bredde i sin uddannelse som Almen Musiklærer (AM), som gør at sund stemme, involverende pædagogik og korarbejdet er integreret i den samlede pakke. I kirkeregi har hun været udvalgt som underviser på Folkekirkens ungdomskors (FUK) sommerskole i '16 og '17, til stor glæde for korlederne og sangerne. Derudover bliver hun brugt som inspiration til workshops ude ved de enkelte kirkekor. Derudover har Camilla været en af drivkrafterne bag Mariagerfjord korskole, mens den blev bygget op og de næste syv år. Hun har et pigekor i Hjørring, som hovedsagligt synger rytmisk musik, har diverse voksenkor og sangundervisning. Camilla skal være den ene af to korledere, når musik og ungdom arrangerer deres årlige KOR-projekt i Tivoli i Kbh til musikskolernes dag til maj i 2018 med korsangere fra hele landet. Med fokus på sangglæde, fællesskab og sund stemme og vellyd, får hun sangerne langt. Der er gensidig respekt, varme og et glimt i øjet. Camilla synger desuden i vokalgruppen Vox

208 Korworkshoppen opfylder Kulturpuljens kriterier med hensyn til: børn og unge, musikalitet, talentudvikling og samarbejde på tværs. Korworkshoppen forventes gennemført i weekenden februar Udgifter: Kornoder/arrangementer, forberedelse, korledelse, afholdelse af koncert. - Løn/honorar: Materialer: PR og markedsføring: Andet: Kørsel: Udgifter i alt: Indtægter: Projektansvarlige varetager selv udgifter til markedsføring (er tekstforfatter). - Kommunalt tilskud: - Entré/deltagerbetaling: 0 - Andre offentlige tilskud/fonde: 0 - Andet: Indtægter i alt: 0 Der søges om kommunalt støtte på:

209 4. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Det Grønne Museum Navn/kontaktperson: Bettina Buhl Beskrivelse af arrangement/aktivitet: MADMOR (D) Dramatiserende madhistorie i Madens Hus på Det Grønne Museum. Målet er at sætte fokus på Djursland som en platform for innovativ og anderledes fødevareturisme. Opklaringen af et uhyggeligt mord begået med madvarer. Bestemt af traditioner og årstidens råvarer i perioden: ildstedskøkkenet, før vi får andelsbevægelsen og før man fik større teoretisk viden om hygiejne og kødkontrol. Der udvikles og afprøves 3 selvstændige arrangementer - metoden kan herefter bruges til afholdelse af flere arrangementer: Kyndelmisse: Mosekonen brygger mad og mord i mørke! Fredag den 2. februar 2018, kl Lysfest vi skal lave mad i mørke. Pølseforgiftning (pølserne er for gamle) og saltningen var ikke god nok. Brød, kål, ærter (tørrede), flæsk, sild i det hele taget saltmad. Vi konstaterer at over halvdelen af forrået er spist dels af husstanden og dels af skadedyr hvad før vi? Ligpuden du får ingredienser med hjem til din egen ligpude (humle). Det er oplagt at tynde ud i husstaden så der er færre munde at mætte! Vi tager varsler for det kommende forår som har betydning for vores mad. Påske: Gæk, gæk hvem er væk.mit navn det står med blod! Lørdag den 24. marts, kl Naturen er vågnet op. Overtro, æg, - fadeburet er ved at være tomt.og de fødevarer, som er tilbage har fået en tanke - kan det spises? Ost. Vi spiser det gamle først, selvom der er nye og friske råvarer f.eks. mælk men de friske råvarer høstes og konserveres så vi har forsyninger til vinteren. Skidne æg, nikålssuppe, sorgens dag rugmelsgrød. Lam. Anvende mikroskoper til f.eks. et kig på den ost vi spiser. Vi tager varsler for den kommende høst som har betydning for vores mad. Skt. Hans: Heksen vi værner os mod de onde magter.

210 Lørdag den 16. juni, Bålet nyild og ilden som renser. Havrehalm som lighalm. Urter pesto med urter og jordbakterier. Vi tager hatten af for hyldetræet! Husdyr bl.a. fjerkræ, ged, kanin vi binder kranse til dyrene! Vi skal ud at sætte stål så heksen ikke flyver over kornmarken. Hyldebær, urter, korn, asparges, fjordrejer, rabarber. Vi tager varsler for den kommende sommer som har betydning for vores mad. Brug af den gifte have. Målgruppen: Familier og unge Udgifter: Udgifter: Skuespiller løn: x 3 i alt kr. Kok og madhistoriker løn: og kr. Råvarer kr. pr. hold. ( kr.) Udstyr i alt: kr. Materialer i alt: kr. Markedsføring og annoncering kr. Udgifter i alt: kr. Indtægter: Deltagerpris 100 kr. i alt 30 personer pr. hold: 3000 kr. pr. hold i alt kr. Medfinansiering: kr. Indtægter i alt: kr. i alt kr. søges - Løn/honorar: kr Materialer: kr PR og markedsføring: kr Andet: Udgifter i alt: Udgifter i alt: kr. Indtægter: Indtægter: Medfinansiering: kr. Deltagerpris 100 kr. i alt 30 personer pr. hold: 3000 kr. pr. hold i alt kr.

211 - Kommunalt tilskud: - Entré/deltagerbetaling: kr. - Andre offentlige tilskud/fonde: medfinansiering: kr. - Andet: Indtægter i alt: kr. Der søges om kommunalt støtte på: i alt kr. søges

212 5. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Egnsspil Djursland - v/djurslands Folkehøjskole Navn/kontaktperson: Heidi Vølcker Egnsspil på Djursland, der inkluderer amatører, professionelle og udviklingshæmmede - Ca. 200 korsangere fra hele Djursland (5 kor, heraf 3 fra Norddjurs Kulturskole) - Ca. 50 udviklingshæmmede elever fra Djurslands Folkehøjskole - Ca. 20 amatørskuespillere børn og voksne fra Djursland - Ca. 15 unge dansere - 1 professionel instruktør, Pierre Miehe-Renard - 1 Dramaturgisk forfatter og komponist, Mai Wied - 1 danser og movementdirector, Vittoria Lasorella - Ca. 10 professionelle musikere og sangere, Hans Holm, Djurslands Spillemændene, Victor Kruse o.a. - Ca. 60 frivillige fra lokalsamfundet Forestilling TÅGEN I BAKKERNE Projektet går i gang efterår 2017 og munder ud i en egnsteaterforestilling, der opføres 4 aftener i maj 2018 ved Dødishullet Tremosegård, ikke så langt fra Agri. Vi håber, at vi fremover hvert andet år kan lave en stor udendørs egnsteaterforestilling på skiftende lokationer på Djursland. Baggrund - Inklusion virker! Myten om Stenene var et stort inkluderende teaterprojekt. Det var en forløber, som vi har videreudviklet på, for at kunne lave det nuværende projekt. Idéen var at samle vores udviklingshæmmede Højskoleelever, en masse lokale amatørkunstnere og nogle professionelle teaterfolk og sammen lave en Vikingespils-Musical, hvor alle arbejdede på lige fod i et forpligtende fællesskab. Med billederne af 1. læseprøve i baghovedet, hvor de lokale amatør skuespillere stod lidt skræmte op af væggen i højskolens sal. Overvældede af vores elevers umiddelbarhed og imødekommenhed (hos dem får man altid mindst 3 krammere om dagen). Samarbejdet skulle stå sin prøve. Efter 3 prøveweekender havde vi som vanligt dækket op til vores gæster ved et langt bord i spisesalen til frokost men skuespillerne udefra valgte at sætte sig sammen med de elever de øvede scener sammen med og havde lært at kende. Stort smil i mit hjerte af sejr jeg vidste at det kunne lade sig gøre! Frygt og distancering er kun uvidenhed og manglende menneskekendskab. ( fra evalueringen af Myten om stenene ) Publikumsroserne var mange. Særligt bemærkningerne om én af hovedrolleindehaverne, Sidsel Boel Kruse, der har Downs syndrom. Folk spurgte; om hende der datteren var blevet sminket mongol?. Man kunne vælge at tage bemærkningen som en fordømmende ytring Jeg valgte istedet at være pavestolt af Sidsels arbejde. Jeg havde skrevet rollen til hende, men vidste at det ville blive svært med de over 100 replikker hun både skulle huske og gøre levende. Sidsel gik fra at være en ung pige der var glad for teater og gerne ville på turné med Lady Gaga til at kunne kontrollere sit talent fuldstændigt og leverede en fantastisk præstation ( fra evalueringen af Myten om stenene ) Det var inklusion på højt plan. Vi har nu videreudviklet konceptet og er klar til at gøre det igen! Det tager en ildsjæl 2000 timer, masser af velvilje fra et lokalsamfund og tonsvis af tålmodighed. Det giver vi gerne Men vi har brug for økonomisk hjælp for at kunne gennemføre vores idéer: Projektstøtteansøgning til stort egnsspil på Djursland I efteråret 2015 og foråret 2016 gennemførte vi med stor succes, et stort anlagt forsøg på at lave

213 egnsspil/vikingespil på Djursland, med Forestillingen Myten om stenene (se links). Både projektet og forestillingen vandt genlyd i lokalområdet. Vi vil meget gerne forsøge os med en forestilling mere - for at kunne vurdere om et egnsspil/vikingespil på Djursland kunne blive en fast tradition. Djursland har ingen forhistorie med store egnsspil/vikingespil som f.eks i Frederikssund, Jels og i Jelling. Hvis det skal lykkes os at blive en etableret og selvfinancierende organisation, skal der minimum 3 forsøgsprojekter/forestillinger til; der skal skabes en organisation, et netværk og nogle seværdige forestillinger - der kan trække publikum til så mange spilledage, at indtjeningen giver mulighed for investering i næste forestilling. Vi vil gerne ansøge Kurpuljen for Norddjurs Kommune om et økonomisk tilskud til projektet. Pt. mangler vi kr til projektet. Støtte til mindre dele af projektet, er naturligvis også velkomne. (Budgettet for hele projektet, samt oplysninger om, hvilke andre puljer og fonde, vi har søgt, er vedhæftet. Se Budget for Tågen i bakkerne ). Vi er opmærksomme på, at spillestedet befinder sig i Syddjurs Kommune, men størstedelen af vores medvirkende og tilskuere fra sidste års forestilling kom fra Norddjurs Kommune. Vi ser også dette som starten på en vandreforestilling, der bevæger sig rundt på Djursland, og vi opfatter Norddjurs Kommune som en oplagt samarbejdspartner i projektet. Vores mål: Inklusion: Forfatter, Idémager og hovedkræfterne til projektet er forankret på Djurslands Folkehøjskole. Højskolens elever består primært af udviklingshæmmede voksne i alderen år. Tanken har været at vores elever i et sådant projekt kan arbejde på fuldstændig lige fod med professionelle teaterfolk og musikere, amatørskuespillere, sangere og dansere fra Djursland. Med Myten om Stenene slog vi fast; at det var inklusion på højt plan! Lokalforankring: Alle amatørdeltagere i projektet skal komme fra Djursland og vi skal være med til at skabe et levende kulturelt netværk på Djursland. Forestillingerne er en mytologisk vandring og digtning i Djurslands særprægede natur og kulturelle fortidsminder. Projektbeskrivelse TÅGEN I BAKKERNE: I Tågen i bakkerne er vi rykket 4 km vestpå fra Porskær stenhus til Dødishullet, Tremosegård. Tre norner har fundet et forladt spædbarn, som de afleverer til Elverfolket (der ses dansende på søen). Tia s arvtager, Freja, er sammen med sin heksemor Sigrid og sin udviklingshæmmede storebror Timo, på jagt efter dem der tegner cirkler i sandet. Er det et spor de skal følge og afsløre? Eller er det skræmmetegn der skal holde fremmede på afstand? Tågen i bakkerne er igen en musikalsk egnsforestilling med professionelle sangere, amatørskuespillere og -dansere fra Djursland. Denne gang med et større korarrangement, hvor vi samler 5 kor, et mindre strygeorkester og nogle musikere fra Djursland. Krydret med krigsscener, der involverer en hel rollespils efterskole i skøn forening med Djurslands Folkehøjskoles livsglade udviklingshæmmede elever. Sammen står vi stærkere kunne have været det motto, vi arbejder under når 250 professionelle, amatører og frivillige arbejder sammen i et år om at få en egnsforestilling op at stå. Til glæde for netværk på Djursland, og til glæde for en masse tilskuere (sidst så 1000 mennesker Myten om stenene denne gang vil vi gerne nå ud til det dobbelte). Vi vil gerne være med til at sætte Djursland på det kulturelle danmarkskort. Nationalpark mols bjerge er den oplagte scenografi, hvor forfatteren digter på områdets mytologi. Djursland er seværdigt, mytisk og spændende. Set-uppet er så småt ved at være klar professionelle folk: instruktør, movement director, erfaren korleder og location manager står klar i kulissen til at tage fat Hvis det kan lykkes os at skaffe de kr (en del af midlerne er søgt hjem, se vedlagte budget).

214 Projektet forventes at starte op i september 2017, med spilledatoer i slutningen af maj 2018 Økonomi og PR fase (dec juli 2017) Der tilknyttes en proceskonsulent, der skal hjælpe med udarbejdelsen af projektansøgningerne. Proceskonsulenten skal gennem hele forløbet have styr på deadlines og økonomi og logistikken omkring afviklingen af spilledagene. Der søges fonde og legatmidler til projektet. Når økonomien til projektet er på plads, ansøges der om tilladelse til spillestedet og der laves kontrakt med Instruktør, Movement Director, 1 sanger, studiemusikere, Dirigent og cellist. PR-arbejdet iværksættes, så der kommer mest mulig omtale ud omkring projektets formål. Netværksfase (august-oktober 2017) Lokale foreninger på Djursland kontaktes med henblik på deltagelse i projektet (amatørteater, musikere, 5 kor, efterskoler, rideskoler, gymnastikforeninger og lokale bålmads-entutiaster). Der holdes møder med kontaktpersoner for de forskellige foreninger på højskolen. Audition (januar 2018) Amatørskuespillere og dansere til forestillingen findes (Instruktør og movement director) Højskolekurser med vikingetema (forår 2018) Højskolefagene Udeliv, Musik, Teater, Billedkunst og Mediefag indlægger vikingetemaet som en del af undervisningen i projekt-uger. Dramaturgisk fase (november februar 2018) Forestillingen er opdelt i mindre optrin, der kan indøves i hver af de deltagende grupper. Det bliver her instruktøren og dramaturgens rolle at have kontakt til de enkelte grupper, overvære prøver og foretage eventuelle ændringer af den oprindelige tekst. Grupperne inviteres til at øve på højskolen. Højskolens elever og lærere står som værter for disse besøg. Med dette ønsker vi at åbne højskolen op for lokalområdet, som et naturligt kulturcentrum. Produktionsfase (marts maj 2018) Her begynder de forskellige grupper at øve sammen med skuespillerne, sanger og andre grupper, der er med i de samme scener. Forestillingen kædes sammen. Fællesprodukt - maj 2018 teaterforestilling maj Forestillingen spiller 4 dage i slutningen af maj Links til forløberen for projektet, forestillingen Myten om Stenene : 14 minutters film. Highlights fra forestillingen: Film med hele forestillingen: Hjemmesiden: Facebook: /?ref=ts&fref=ts Artikler: /Lokalenyheder/ /artikler/ / /artikler/ /1462

215 Budget for Tågen i bakkerne Løn: Proceskonsulent ,- Instruktør ,- Movement Director ,- Kostumedesigner ,- Dirigent ,- Falkoner ,- 1 professionel sanger ,- Professionelle musikere indspilning af musik + lydspor ,- Cellist ,- Transport alle professionelle + kor ,- Frivillige: Bespisning af frivillige skuespillere i prøveforløb 5.000,- Bespisning af 200 frivillige i sidste øvefase+forestillinger (200 måltider x 7) ,- Marketing: PR materiale (programmer og reklamebannere, plakater, hjemmeside, radiospot)35.000,- Sceneudgifter: Leje af udendørs PA anlæg til forestilling (incl. Lys og Lydmand) ,- Kostumer ,- Scenografi ,- Publikumspladser og parkerings forhold ,-

216 6. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Navn/kontaktperson: Anders Sinding Beskrivelse af arrangement/aktivitet: På Gammel Estrup Herregårdsmuseet havde vi i sommeren 2017 stor succes med at afholde en læringsfestival om 1700-tallet for folkeskoleelever i Norddjurs kommune. Med støtte fra CAC-fonden skabte vi igennem denne festival lærerige og spændende oplevelser i en hel uge for over 1000 børn og deres undervisere. Arrangementet var så vellykket, at vi nu ønsker at gentage succesen til glæde for endnu flere. Vi vil derfor gerne afholde læringsfestivaler, ikke kun for folkeskoleelever, men for alle børn og unge i Norddjurs kommune. Vi søger derfor om den nødvendige støtte til at afholde tre forskellige læringsfestivaler for henholdsvis daginstitutioner, folkeskoler og ungdomsuddannelser i Norddjurs Kommune. Læringsfestivalerne er uger, hvor Gammel Estrup forvandles til et levende museum med en lang række forskellige historiske aktiviteter for kommunens børn og unge de børn og unge der ønsker at opleve herregårdens forskellige historiske perioder på egen krop. Læringsfestivalerne forener igennem aktiviteterne en bestemt historisk periodes kultur, kunst og musik, og skaber på denne måde et helstøbt læringsarrangement. Læringsfestivalerne bliver fyldt med aktører i dragt fra den givne periode. Børn og unge engageres i aktiviteter og håndværk, der baserer sig på bestemte periode af herregårdshistorien. Som allerede nævnt har 1700-tallet været inspiration for sidste festival, men vi ønsker at afholde festivaler omhandlende middelalderen, renæssancen og 1800-tallet. Historiske perioder der alle byder på spændende og lærerige historiske oplevelser som børn og unge kan fordybe sig i og lære af. Udgifter: Gammel Estrup Herregårdsmuseet afholder selv en betydelig del af udgifterne, til lønudgifter for to formidlere på AC løntrin 4, til forberedelse, planlægning og afvikling af arrangementet. Dette løber op i en egenfinansiering på kr. Udover et beløb til materialer, informationsmateriale og eksterne samarbejdspartnere på 5000 kroner, ønsker vi at dække lønnen til de nødvendige medhjælpere. Det vil sige fire studentermedhjælpere i fire dage, der alt i alt bliver til en udgift på kroner. Herudover ønskes der en post på kroner, der kan bruges til at yde bidrag til institutionernes transport, da dette altid synes at være en udfordring. På denne måde sikrer vi også at så mange af kommunens børn og unge som muligt får mulighed for at deltage.

217 Udgifterne for afholdelse af en uges læringsfestival, lyder altså alt i alt på kroner, hvoraf kroner er egenfinansiering og kroner er manglende finansiering. For tre læringsfestivaler er udgifterne kroner, med en egenfinansiering på kroner og en manglende finansiering på kroner. Der søges således om en den manglende finansiering på kroner til afholdelsen af tre læringsfestivaler. - Løn/honorar: kroner - Materialer: kroner - PR og markedsføring: kroner - Andet: kroner Udgifter i alt: kroner Indtægter: Egenfinansiering af lønudgifter på Kommunalt tilskud: 0 kroner - Entré/deltagerbetaling: 0 kroner - Andre offentlige tilskud/fonde: 0 kroner - Andet: 0 kroner Indtægter i alt: kroner Der søges om kommunalt støtte på: kroner

218 7. Ansøgning om støtte til en bog om Gjerrildbanen og dens egn. Bogen udgives af Dansk Jernbane-Klub Flere års arbejde med en bog om banen og egnen er ved at være afsluttet. Vort medlem Asger Christiansen har foretaget en omfattende research på bl.a. egnens arkiver, Erhvervsarkivet i Århus, Landsarkivet i Viborg samt gennemlæst adskillige årgange af gamle aviser samt foretaget interviews af mange personer i Norddjurs. Efter udgivelse af bogen vil kopi af det indsamlede materiale overgives til de lokale arkiver Et par ord om den kommende bogs indhold: Den 43 km lange privatbane Ryomgård-Gjerrild-Grenaa havde sit forløb gennem det nordøstlige Djursland, der fik stor glæde af banen som kulturbærer og som katalysator for egnsudvikling. Flere byer langs strækningen, især Stenvad og Tranehuse samt Gjerrild stationsby, skylder banen deres opståen - en årsagssammenhæng der bliver gjort rede for i bogen. For Stenvad bys vedkommende var det altafgørende for byens opståen og hastige vækst, at der i 1917 blev anlagt en tørvefabrik tæt ved privatbanens station, således at tørv med jernbane kunne sendes ud til aftagere i hele landet og senere tørvestrøelse til både England og USA. Tørveproduktionen med flere hundrede ansatte i Fuglsø Mose var af endog meget stort omfang under både 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig, og den fortsatte også efter Befrielsen i I banens første år fra 1911 transporteredes store mængder tømmer fra skovene tilhørende godserne Meilgaard ved Tranehuse og Sostrup (hed dengang Stamhuset Benzon) ved Gjerrild. Ved Tranehuse Station oprettedes et savværk til forarbejdning af en del af det skovede tømmer inden afsendelse med banen. Kystfiskerne ved Fjellerup og Bønnerup sendte fisk helt til Hamburg og Kiel fra henholdsvis Tranehuse og Glæsborg station. Enorme mængder af mergel blev i 1920 erne gravet op i engene nordvest for Glæsborg station, og derfra transporteret med jernbane til Djurslands landmænd og benyttet som datidens jordforbedring. Under den tyske besættelse blev der fra et privat firmas ralleje ved Gjerrild Nordstrand sendt tusinder af tons ral til brug ved støbning af tyskernes mange fæstningsanlæg på Vestkysten samt udbygning af de tyske flyvepladser ved Tirstrup og Karup. Værnemagten anlagde et sidespor fra Gjerrildbanen til rallejet, således at transporten kunne ske med jernbane, hvilket var langt mere effektivt end datidens lastbiler, der havde problemer med mangel på benzin og dæk. Transporterne af ral fra Gjerrild blev genoptaget i begyndelsen af 1950 erne, da Flyvestation Karup skulle udbygges til et vigtigt punkt i NATO-samarbejdet. Bogen vil også forælle om Gjerrildbanen som kulturbærer. Egnens beboere rejste med banen til en lang række forskellige arrangementer og oplevelser, især i Grenaa, hvortil der gennem årene blev indsat særtog med rabat på returbilletter. Det gav en billig mulighed for landbefolkningen, når de rejste til dyrskue, byfester, cirkus, biograf, politiske møder osv. Mange skolebørn rejste med Gjerrildbanen til Ryomgård for at følge undervisningen på byens realskole. Bogen vil altså ikke kun fortælle om selve jernbaneselskabets historie, men også om byerne på egnen og banens samspil med egnens befolkning. Bogens målgruppe er altså både

219 jernbaneentusiaster og beboerne i banens opland. Et afsluttende og mindre kapitel vil omhandle den mere tekniske beskrivelse af lokomotiver og vogne. Som en smagsprøve medsendes afsmittet om Ramten station og by. Bogen skal udgives af Dansk Jernbane-Klub, der er en landsdækkende forening for jernbaneentusiaster. Foreningen med medlemmer blev grundlagt i 1961 og har gennem årene drevet veteranbaner bl.a. Mariager-Handest - og foreningen driver også det lille jernbanemuseum på Ryomgård station. Foreningen har siden 1963 udgivet et større antal bøger om dansk jernbanehistorie. Udgivelserne varetages af klubbens underafdeling ved navn Jernbanebøger. Læs mere om foreningen her: Alt arbejde i foreningen er ulønnet, og det er arbejdet inklusiv Asger Christiansens del - med bogen om Gjerrildbanen også. Andre medlemmer udfører opsætning og layout. Trykning af bogen vil ske hos et almindeligt, kommercielt trykkeri for at sikre den bedste kvalitet. Vi vælger en dyr papirtype for at gengive de ca. 260 fotografier så godt som muligt. Bogens tekst er skrevet, og langt hovedparten er allerede opsat i layout. Vi stiler mod udgivelse i slutningen af Budgettet er baseret på en bog på ca. 275 sider og et oplag på eksemplarer (beløb eksl moms): Fotokopier og indkøb af fotos kr Tryk og bogbinding kr Markedsføring, PR-arbejde kr Lagerplads, Nordisk Bogcenter kr I alt kr Inklusiv moms, boghandlerrabatter, leje af lagerplads samt distribution vil det give en salgspris på ca. 400 kr. pr. stk. Det vil givet hindre en større udbredelse af bogen, som derfor ikke kan hænge økonomisk sammen. En salgspris på 298 kr. er nok den ideelle salgspris, men det forudsætter tilskud til produktionen. Forlaget skønner, at med tilskud vil det være muligt at komme tæt på den ideelle salgspris. Jeg tillader mig derfor at ansøge om støtte, idet der næppe på egnen kan opnås ret megen lokal støtte. Hvis bogen mod forventning skulle give overskud, vil beløbet gå ubeskåret til Dansk Jernbane- Klubs aktiviteter, f.eks. driften af jernbanemuseet i Ryomgård. Der er indtil nu fundet økonomisk støtte på i alt kr. En del af det beløb er fra Frimærkehandler Peer Thomasssens Fond. Han var medstifter af Dansk Jernbane-Klub i 1961, og ved sin død efterlod han sine midler til en fond, der administreres af Det Kongelige Bibliotek. Jeg kan tillige oplyse, at Asger Christiansen tidligere har skrevet (ulønnet) to bøger om en privatbane og dens egn, nemlig: Hammelbanen, om privatbanen Århus-Hammel-Thorsø, udgivet i Med tog over Vejlerne, om privatbanen mellem Thisted og Fjerritslev, udgivet i 2011.

220 Hvis Norddjurs Kommune kan støtte bogen om Gjerrildbanen, bedes beløbet efter udgivelsen overført til: Dansk Jernbane-Klub Jernbanebøger v. Klaus Jørgensen

221 8. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Grenaa Kunst- og Musikforening Navn/kontaktperson: Jens Stavnskær Pedersen, formand Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Grenaa Kunst- og Musikforening udstiller i perioden 27. oktober december 2017 i Kulturhuset, Pavillonen, fotografier af den meget kendte fotograf Mads Nissen. Udstillingen er en del af det omfattende jubilæumsprogram for foreningen i Se mere på vores hjemmeside: Mads Nissen er en af Danmarks mest markante og prisvindende dokumentarfotografer. Intimitet og nærvær kendetegner hans arbejde, som sætter fokus på vor tids store globale udfordringer såsom ulighed, manglende menneskerettigheder og menneskets forhold til naturen. Efter endt uddannelse som fotojournalist i 2007 bosatte Mads Nissen sig i Shanghai for at dokumentere de menneskelige og sociale konsekvenser af Kinas økonomiske vækst. Efter to år som freelancer i Kina flyttede han tilbage til Danmark og er i dag fastansat fotograf på Dagbladet Politiken, internationalt repræsenteret af Panos Pictures, og hans arbejde publiceres i blandt Time, Newsweek, CNN, The Guardian, Stern og Der Spiegel. I 2015 vandt hans billede af det russiske par Jon og Alex hovedprisen i World Press Photo. Mads Nissens arbejde er blevet hædret med over 50 priser internationalt og i Danmark, og ved det danske Årets Pressefoto er han blandt andet blevet tildelt hovedpriserne Årets Billede samt Årets Fotograf begge to gange. Der er således tale om en meget anerkendt fotograf. Mange af hans motiver er fra Sydamerika, landene omkring Amazonas floden. Han har udgivet fotobøgerne De Faldne (People`s Press) samt AMAZONAS (Gyldendal) som han arbejdede på i syv år. Grenaa Kunst- og Musikforening ser det som et scoop, at vi har fået ham til Grenaa, og vil gerne medvirke til, at hans udstilling formidles til alle, der måtte have interesse i at se hans fotografier. I programmet for Liv i Forsamlingshusene, fremgår det at han skal holde foredrag i Fælleshuset, St. Sjørup lørdag den 28. oktober 2017, hvilket vi som forening gerne

222 medvirker til at markedsføre. Vi vil gerne lave et mindre udstillingskatalog, hvor vi kan fortælle om Mads Nissens karriere og give eksempler på hans unikke fotografier. Kataloget skal være gratis, til alle der måtte ønske det og samtidig være tilgængeligt i byen (butikker, pengeinstitutter, biblioteker etc.). Udgifter: Honorar Mads Nissen kr Redaktør kr Opsætning og grafik kr Trykning kr Løn/honorar: Honorar Mads Nissen, for brug af fotografier kr Materialer: - PR og markedsføring: 0 kr. - Andet: Udgifter i alt: Kr Indtægter: - Kommunalt tilskud:? - Entré/deltagerbetaling: 0 kr. - Andre offentlige tilskud/fonde: 0 kr. - Andet: Indtægter i alt: 0 kr. Der søges om kommunalt støtte på: kr

223 Bilag: Oversigt over ansøgninger til Midler til større kulturprojekter pr Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

224 Kulturpuljen, midler til større kulturprojekter ansøgningsfrist løbende 2017 oversigt pr Kulturpuljen 2017 Restmidler til Midler til større kulturprojekter: kr. Nr. Ansøger Hvad søges der til Budget Ansøgt beløb Kulturelt Samvirke UngNorddjurs v. Et musikevent med 1990 erne som tema og Udgifter i alt: kr Kristian Kjerri hvor der både indgår dans, musik, sang og kr. Thomsen video. Alle øve gange og øve weekender Løn: kr. Anbefaler et afslag foregår i klubben i Ørum, hvor selve eventen Materialer/kulisser: grundet en lukket også skal afholdes. Mulighed for kr. målgruppe, for lidt efterfølgende turne til diverse PR / markedsføring: profilering og ingen ungdomsuddannelser og efterskoler osv kr. eksterne Målsætning om at involvere frivillige Forplejning: kr. samarbejdspartnere. unge i projektet til musikken, sangere, dansere, kamera-, lys- og lydfolk, Indtægter i alt: forplejningsfolk og planlægningsgruppe. Kommunalt tilskud kr. Forvaltning: et lukket undervisningsforløb KUU UngNorddjurs v. Et 2-årigt event Manager projekt, hvor de Udgifter i alt: kr Frank Madsen unge i praksis får erfaring og viden om kr. Vurderer, at det har værktøjer til planlægning, organisering og Løn/honorar: kr. karakter af at være afvikling af mindre eller større events eller et til udvikling af egne drømme som kan være Indtægter i alt: undervisningsprojekt events eller virksomheder. LAG Djursland kr. mere end et Projektet bygger på ung- til-ung læring, Kulturmidler kr. kulturprojekt. dannelse og medindflydelse, således at UngNorddjurs

225 trænede unge bliver medinstruktører for de utrænede. Læring og erfaring opnås gennem konkrete projekter, hvor man er i praktik hos etablerede kultur- og fritidsinstitutioner på Djursland. restfinansierer I et samarbejde med Kulturskolen, Pavillonen, Nørre Djurs HK, Djurs Sport,KS Grenaa Produktionsskole, Grenaa Gymnasium og ses som efterfølgende en del a skolereform-samarbejdet med ungdomsuddannelserne samt forankring i EU netværket E2C Second Chance. Forvaltning: Understøtte nye skabere og brugere af kultur i kommunen Stenvad En korworkshop for alle børnekirkekor på Udgifter i alt: kr kr. Der anbefales at give 3. Menighedsråd Djursland. Varer en weekend og munde ud i Løn/honorar: kr. fuldt tilsagn, da det v. Kristina ur-opførsel i Stenvad Kirke. Gratis at Materialer: 1000 kr. er nyskabende. Højholt deltage, forudsætning at kirken køber PR/markedsføring: 3000 salmematerialet 24 salmer særligt kr. velegnet til børn og unge skrevet af Kristina Andet: kørsel: 2500 kr. Højholt. Korleder Camilla Hyttel kendt fra Indtægter: Mariager fjord Pigekor. projektansvarlige varetager selv udgifter til Korworkshoppen opfylder kriterier angående markedsføring

226 børn og unge, musikalitet, talentudvikling og samarbejde på tværs. Forventes gennemført februar Indtægter i alt: 0 kr. Forvaltning: Der skal lægges vægt på den eksterne markedsføring for at sikre synlighed. Det Grønne MADMOR(D). Dramatiserende madhistorie Udgifter i alt: kr kr. 4. Museum opklaring af et mord begået med madvarer. kr. v. Bettina Buhl Bestemt af traditioner og årstidens råvarer i Indtægter: Der anbefales at give perioden tallet. Udvikles og Deltagerpris 100 kr. pr. fuldt tilsagn, da det afprøves 3 arrangementer, der herefter kan deltager er nyskabende. bruges til afholdelse af flere arrangementer: Medfinansiering: Kyndelmisse: Mosekonen brygger mad og kr. mord i mørke! Indtægter i alt: Lysfest: lav mad i mørket kr. Pølseforgiftning Påske gæk, gæk hvem er væk? Skt. Hans: Heksen Målet er at sætte fokus på Djursland som en platform for innovativ og anderledes fødevareturisme. Målgruppen er familier og unge

227 Forvaltning: Nyskabende og giver omtale udenfor kommunen. Husk de norddjurske fødevarer. Egnsspil Projektbeskrivelse og budget er vedhæftet Samlet budget på Der mangler - 5. Djursland ansøgning. kr. også vedhæftet pt v. Djurslands ansøgningen. kr. for at Støtteværdigt, men Folkehøjskole, Bemærkning: Syddjurs Kommune har ydet kunne mangler konkrete Heidi Vølcker midler til projektet og ligeså en række gennemføre tilsagn fra Norddjurs fonde. KUU har fået forelagt ansøgningen projektet partnere der indgik til forvaltningen i sidste ansøgningsrunde og var på mødet den Det blev besluttet at bede ansøger om at indlevere mere konkrete samarbejdsaftaler med Norddjurs aktører. Forvaltning: Der er ikke indkommet nye oplysninger om samarbejdspartnere i Norddjurs. 6. Gammel Estrup Læringsfestivaler for børn og unge i Udgifter i alt: kr. Ok fra KS over i Herregårds- Norddjurs Kommune. Læringsfestivaler er kr. større projekter. museet uger, hvor museet forvandles til et levende Løn/honorar: kr. v. Anders museum med historiske aktiviteter, hvor Materialer: kr. Sinding kultur, kunst og musik indgår. Udover PR / markedsføring:

228 tallet som periode også middelalderen, kr. renæssancen og 1800-tallet. Sigter efter at Andet: kr. skabe et helstøbt læringsarrangement. Indtægter: egenfinansiering kr. 7. Klaus Jørgensen, fmd.for Dansk Jernbane-Klubs salgs- og arkivafdeling Til udgivelse af Bogen om Gjerrildbanen. Flere års arbejde med en bog om banen og egnen er ved at være afsluttet. Medlem Asger Christiansen har foretaget en omfattende research på bl.a. egnens arkiver, Erhvervsarkivet i Århus, Landsarkivet i Viborg samt gennemlæst adskillige årgange af gamle aviser samt foretaget interviews af mange personer i Norddjurs. Efter udgivelse af bogen vil kopi af det indsamlede materiale overgives til de lokale arkiver. Bogen skal udgives af Dansk Jernbane-Klub, der er en landsdækkende forening for jernbane- entusiaster. Foreningen med medlemmer blev grundlagt i Budgettet er baseret på en bog på ca. 275 sider og et oplag på eksemplarer (beløb eksl moms): Fotokopier og indkøb af fotos: kr Tryk og bogbinding: kr Markedsføring, PRarbejde: kr Lagerplads, Nordisk Bogcenter: kr kr. Kulturelt Samvirke har grundet kort behandlingstid ikke mulighed for at indsende høringssvar på det ansøgte tilskud. Alt arbejde i foreningen er ulønnet, og det er arbejdet inklusiv Asger Christiansens del - med bogen om Gjerrildbanen også. Andre medlemmer udfører opsætning og layout. Bogens tekst er skrevet, og langt hovedparten er allerede opsat i layout. Vi stiler mod udgivelse i slutningen af Forlaget skønner, at med tilskud vil det være muligt at komme tæt på den ideelle salgspris. Jeg tillader mig derfor at ansøge I alt: kr Egenfinansiering: kr. En salgspris på 298 kr. er nok den ideelle salgspris, men det forudsætter tilskud til produktionen.

229 om støtte, idet der næppe på egnen kan opnås ret megen lokal støtte. Hvis bogen mod forventning skulle give overskud, vil beløbet gå ubeskåret til Dansk Jernbane-Klubs aktiviteter. Jeg kan tillige oplyse, at Asger Christiansen tidligere har skrevet (ulønnet) to bøger om en privatbane og dens egn. Der er indtil nu fundet økonomisk støtte på i alt kr. En del af det beløb er fra Frimærkehandler Peer Thomasssens Fond. Han var medstifter af Dansk Jernbane-Klub i Som en smagsprøve er medsendt afsmittet om Ramten station og by. Forvaltning: Anbefaler at støtte projektet,der er unikt og fremhæver en speciel lokal historie og der er lagt meget frivillig tid i projektet. 8. Grenaa Kunstog Musikforening Der søges til et udstillingskatalog, hvor der kan fortælles om Mads nissens karriere og give eksempler på hans unikke fotografier. Udgifter i alt: kr. Honorar: kr. Redaktør: kr kr. Kulturelt samvirke indstiller at der gives et tilskud på kr v. Jens Stavnskær Pedersen Mads Nissen er en meget anerkendt fotograf, der har vundet World Press Photo, hædret med over 50 priser internationalt og i Danmark bl.a. med Årets Billede, samt Årets Fotograf. Mange af hans motiver er fra Sydamerika og Amazonas floden. Kataloget skal være gratis og tilgængeligt i byen (butikkerne, banker biblioteker o.l.) og vil Opsætning og grafik: kr. Trykning: kr. Indtægter i alt: 0 kr. Derudover indstilles de at de resterende bevilges fra puljen af større kulturmidler da projektet har en unikhedsværdi da dette katalog ikke tidligere har været lavet i Danmark. gerne medvirke til at markedsføre

230 foredraget i Liv i forsamlingshuseneprogrammet, hvor Mads Nissen holder foredrag. I alt Forvaltning: Hele projektbeløbet behandles under Midler for større kulturprojekter

231 Bilag: Oversigt over ansøgninger til Kulturpuljen til Midler til mindre kulturprojekter pr Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

232 Kulturpuljen, midler til mindre kulturprojekter ansøgningsfrist 1. september 2017 Kulturpuljen 2017 Restmidler på Midler til mindre kulturprojekter: kr. Nr. Ansøger Hvad søges der til Budget Ansøgt beløb Ørsted Kros Venner Kulturtorsdag 10 måneder om året - et forsøg på at skabe Udgifter i alt: Kulturelt Samvirke kr. Forvaltning kr. 1. v. Tove Hjort Jensen noget socialt for ældre og seniorer og ensomme. Et månedligt kr. kr. arrangement med samvær, mad og underholdning. De har Løn/honorar: kr. Et sympatisk Samarbejde forespurgt i potentielle bruger gruppe og der efterspørges et Materialer: kr. tiltag. I på tværs af sted hvor man kan møde ligestillede. I en forsøgsperiode PR / markedsføring: 5000 forhold til forskellige tilbyde gratis transport med opsamling i nabobyerne og i kr. kriterierne grupper. Ørsted. Andet: kr. passer den Seniordamerne en gruppe frivillige, der vil afholde og ikke til puljen arrangere arrangementerne. Indtægter til større. Ørsted Kros venner har haft kontakt til menighedsrådet, Entré 100 kr. pr. deltager: Anbefales at Ældresagen, LejerBo, og Genbrugsen. Derudover vil projektet kr. give et tilsagn samarbejde med Folkeuniversitetet, biblioteket og Budgetteret med 100 på en del af pensionistforeningen. deltagere i alt 10 gange. beløbet, for Program indeholder: fællessang, byorkester, julebanko, at foredrag, seniordans, kortspil / brætspil, modeshow og understøtter høstgilde. Indtægter i alt: kr. arrangemente Projektet henvender sig i stor udstrækning til områdets r. svageste borgere og derfor vil man holde egenbetaling så lav som mulig. Opfordres Der skal ikke tjenes penge på projektet. derudover til at søge G:\Kultur og Udvikling\Kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kultur generelt\kulturpuljer\kulturpuljer\kulturpuljer 2017: oversigt over ansøgninger marts 2017.doc

233 Frivilligpuljen inden 1.3. Foreningen Foreningen holder årligt et arrangement i Grenaa i november, Udgifter i alt: kr kr. 2. KoyoCon hvor der kommer deltagere fra hele landet. Målgruppen er kr. kr. Anbefales at v. Martin Kruse hovedsageligt børn og unge med interesse for tegneserier, Løn/honorar: kr. give tilsagn. Det er andet Jensen japansk populærkultur, videospil o.l. Mange af deltagerne Materialer: kr. år. De klæder sig ud som yndlingskarakteren og nyder samvær med PR/markedsføring: Super fint prøver at ligesindede. kr. projekt man lukke op for Desuden diverse teams godt kan lokalt Deltager antal omkring 700, det var 600 sidste år. Booket bygge videre samarbejde Grenaa Idrætscenter og Grenaa Gymnasium til overnatning. Indtægter i alt: på. er positivt. Omtale i Tv2 sidste år. Deltager på morgensamling på Grenaa kr. Opfordring Gymnasium, bruger sociale medier, søger at blive en del af om at sikre fejringen af det japansk-danske venskabsforhold gennem sig et lokalt ambassade samt i kontakt med UngNorddjurs. engagement. Der søges til honorar til Voice Actor Lars Thiesgaard 3. Aalsrode Borgerforening v. Lene Andersen Koncert med Per og Stephen, der spiller folk, ballader, country og rockmusik. Udgifter i alt: kr. Løn / honorar: kr. Materialer: kr. PR / markedsføring: kr kr. Afslår med begrundelse af at søge Liv 0 kr. Vi afslår pga. ikke nyskabende. i Kunne indgå Indtægter i alt: kr. Indtægter: salg af øl og vand, entré forsamlingshu sene til næste år. i Liv i forsamlingsh usene i G:\Kultur og Udvikling\Kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kultur generelt\kulturpuljer\kulturpuljer\kulturpuljer 2017: oversigt over ansøgninger marts 2017.doc

234 Grenaa Gymnasium Fotografi i byrummet efterår 2017 ved Jesper Rasmussen Udgifter i alt: kr kr. 4. v. Helene Bendorff (kunstner og rektor på Århus Kunstakademi). Der søges til Honorar / Løn: kr. kr. Afslår et Afslag et Kristensen, Lars Sand workshop for billedkunst og design elever på gymnasiet, men Materialer: kr. gymnasieproj lukket Kirk og Helle Due der arrangeres offentlig adgang for alle interesserede, hvilket PR / markedsføring: ekt, for undervisning Pedersen annonceres på biblioteket og på Arresten. Workshoppen kr. lukket sprojekt. kommer til at handle om at skabe kunst i/ med det lokale Andet: Lærerløn kr. byrum, således at bygninger i Grenaa er motiverne for Indtægter: kunstworkshoppen. egenfinansiering af lærerløn Ørsted / Auning Der søges til afvikling af to børneteaterforestillinger i Vivild Udgifter i alt: kr kr kr. 5. Bibliotek Børneby. Bibliotekerne ønsker at indgå i et partnerskab med kr. v. Birgitte Diemer børneinstitutioner i kommunen som ikke har et bibliotek i Indtægter i alt: 0 kr. Tilsagn Tilsagn Sørensen umiddelbar nærhed. Børneinstitutionerne vil være vært for kulturprojek arrangementerne og åbner op således at arrangementerne t for børn bliver offentlig tilgængelig for lokalområdets forældre og bedsteforældre m.fl. samarbejde Bibliotekerne står for at booke og annoncere og Vivild børneby på tværs. for lokaler, opstilling og markedsføring i lokalområdet. Formålet er dels at tilbyde kvalitets-børnekultur, at afsøge muligheden for fremtidigt samarbejde og øge opmærksomheden på bibliotekets tilbud. Museum Østjylland Kulturhistorien i landskabet. Museet vil i foråret 2018 Udgifter i alt: kr kr v. Tina Bjerregaard gennemføre tre guidede ture, som skal vise, hvordan Løn / honorar: kr. kr. Vil gerne give Nyskabende Norddjurslands fantastiske varierede natur smelter sammen Materialer: 6000 kr. til honoraret og bred med kulturhistorien, og hvordan der er en helt tydelig en ny måde at målgruppe, G:\Kultur og Udvikling\Kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kultur generelt\kulturpuljer\kulturpuljer\kulturpuljer 2017: oversigt over ansøgninger marts 2017.doc

235 sammenhæng mellem landskab, natur og mennesker. Formålet er, at deltagerne får fortalt historien fra flere vinkler og derfor vil fortællerne på turene have flere forskellige faglige baggrunde i hhv. arkæologien, kulturhistorien og biologien. Turene tager udgangspunkt i museets nye udstillingstemaer: Havet, Kalken og Jorden. Formålet er at give de lange linjer i lokalhistorien fra stenalderen til i dag til en bred målgruppe og børn vil også være velkomne og kan få lov at hjælpe med madlavning undervejs. Derfor også mulig e som familieudflugter med flere generationer sammen. Der søges til dækning af råvarer, honorar til biolog og udstyr til brug ved arrangementerne. Beskrivelse af turene er vedlagt ansøgningen. Indtægter i alt: kr. Indtægter Billetindtægter ca kr. Selvfinansieret historiker og arkæolog kr. gøre det på. samt offentligt. 7. Åstrup Idrætsforening/ Fysisk Aktiv For Sjov, Åstrup Forsamlingshus, Grenaa Pensionistforening v. Kai Hansen KOM FRIT MIN sang SKAT! At sang skaber glæde og fællesskab er kendt. Sang med musik skaber hygge -og her kan alle aldre være med uanset fysiske evner. Ansøgerforeningerne har traditioner for at samle folk på tværs. Denne ansøgning er forsøg på at skabe nye sammenhænge og byde flere brugere velkomne. Der søges om tilskud til 4 aftener, som er åbne for alle. Arrangementerne fordeles mellem respektive ansøgerforeningers hjemsted. Mandskoret Brumbasser: Posthavecentret, Grenaa Pensionistforening Trækfuglene: Åstrup Forsamlingshus Ulla & Egon samt Wås fra æ skur: Åstrup IF Udgifter alt: kr. Honorar - indhentet tilbud: Brumbasserne Wås fra ø skur Ulla & Egon 800 Træfuglene Annoncering: 4 gange 1/4 side i Grenaa Bladet Løn/honorar: Materialer: 0 sanghefter betaler vi - PR og markedsføring: G:\Kultur og Udvikling\Kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kultur generelt\kulturpuljer\kulturpuljer\kulturpuljer 2017: oversigt over ansøgninger marts 2017.doc kr kr markedsføring Tilsagn for nyskabende, opfindsomh ed og samarbejde på tværs.

236 8. Aktørerne v. Ebbe Møller Gørecki Vi søger til honorar + annoncering Alt arbejde er frivilligt Musique Non Stop er et musikselskab med fokus på at det er helheden der skaber en bæredygtig musikkultur. Projektet udspringer fra en ungegruppe i Norddjurs ungdomshus Arresten. Selskabet har til formål at give musiktalenter i Norddjurs muligheden for at udvikle deres kreative talenter, og evner til at skabe kunst, indenfor musik, grafik, video og markedsføring. Det vi har brug for nu er støtte til at gennemføre et pilotprojekt. Dette pilotprojekt kommer til at omfavne to lokale bands som begge har materiale klar til indspilning. Tanken er at unge med hjælp fra professionelle folk fra musikbranchen kan skabe fundament for at udbrede musikselskabet til alle udøvende musikere og bands i Norddjurs. Vi vil indhente ekspertviden og drage os erfaringer på samtlige af de nedenstående dele, således vi kan udbrede konceptet pr. 1/ Musikken skal, for at kunne høres af lokale unge, distribueres. Dette vil for de flestes tilfælde betyde digital distribution. Altså digitale platforme som Spotify, Youtube, Apple Music og Tidal. Dog kan der være musikstilarter der henvender sig bedre til fysiske medier som vinyl eller cd. Der er en række regler og procedurer man skal tilegne sig overblikket over. Både i forhold til rettigheder og inddrivelse af indtægter. Denne del vil vi forsøge at samarbejde med elever fra Viden Djurs omkring. Hos os vil fokus være rettet mod at skabe lokale hypes, altså Indtægter: Deltagerne betaler hvert sted 50 kr. for kaffe/ kage Udgifter: Konsulent Thy Musiccollective 5000 kr. Producer 10 timer á 800 kr 8000 kr. Konsulent til SoMe 5000 kr. Distribution via Digidi 1000 kr. Pr 2000 kr. - Løn/honorar: PR og markedsføring: 2000 Udgifter i alt: Indtægter: På sigt vil der komme indtægter fra streams på bl.a. Spotify, men det er meget begrænset. Indtægterne derfra ligger på ca. 0,03 kr. pr stream i gennemsnit. Derudover vil vi på senere tidspunkt afholde koncerter kr. Afslag på baggrund af, at det er et lukket projekt. 0 kr. Indspilning et ikke offentligt projekt. G:\Kultur og Udvikling\Kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kultur generelt\kulturpuljer\kulturpuljer\kulturpuljer 2017: oversigt over ansøgninger marts 2017.doc

237 lave lokale helte. Dette skal gøres via målrettet markedsføring på sociale medier, igennem musikvideoer og alternative små happenings, der får folk til at lægge mærke til musikken og bandet. Markedsføring og sociale medier vil vi også meget gerne samarbejde med unge fra Viden Djurs om. med indgang, men inde i forbindelse med pilotprojektet. Det handler om at komme ud og spille for et publikum. Her vil Arresten have udendørs koncerter om sommeren og små indendørs koncerter resten af året. Udover egne lokaler har vi et rigtigt godt samarbejde med Jesper Juul og resten af Pavillonen, som også har ytret ønske om at bruge unge lokale bands som opvarmning til større og mere etablerede navne. I alt kr kr. G:\Kultur og Udvikling\Kultur- og udviklingsafdelingen\kulturområdet\kultur generelt\kulturpuljer\kulturpuljer\kulturpuljer 2017: oversigt over ansøgninger marts 2017.doc

238 Bilag: Ansøgninger - mindre kulturprojekter Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

239 Ansøgninger Mindre kulturprojekter 1. september Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Ørsted Kros Venner Navn/kontaktperson: Tove Hjort Jensen Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Ørsted Kultur- og Foreningshus Ørsted Kultur- og Foreningshus (Ørsted Kro) er folkeejet af 572 lokale aktionærer. Stedet er købt med det formål at skabe aktivitet på stedet i form af forskellige kulturelle arrangementer. Driften er bortforpagtet, men Ørsted Kros Venner har indgået en samarbejdsaftale med forpagter omkring et årligt antal arrangementer. Ørsted Kros Venner: Ørsted Kros Venner har til formål at lave forskellige kulturelle arrangementer på Ørsted Kultur- og foreningshus. Arrangementerne skal henvende sig til alle aldersgrupper, og derfor er der mange forskelligartede arrangementer. Ørsted Kros Venner har et stort korps af frivillige hjælpere, som forestår alt det praktiske ved arrangementerne. Kulturtorsdag : Kulturtorsdag er et nyt tiltag/forsøg, hvor vi ønsker at skabe noget socialt for ældre, seniorer og ensomme. En gang om måneden vil der være Kulturtorsdag, hvor alle kan deltage. Der bliver tale om hyggeligt samvær med mad og underholdning. Vi har forespurgt de forskellige grupper af potentielle brugere til dette type arrangement, og de efterspørger et sted, hvor de kan mødes med andre ligestillede. For at sikre at alle har mulighed for at deltage, så vil vi i en forsøgsperiode tilbyde, at man kan komme gratis med bus og blive kørt hjem igen. Der vil være opsamling i Ørsted samt opsamling i nabobyerne. I hjælperkorpset er der en gruppe som kalder sig seniordamerne det er en gruppe af aktive ældre, som gerne vil yde en indsats for at skabe noget hyggeligt for den svagere gruppe. De sørger for borddækning, servering, opvask, oprydning m.m.

240 Det er vigtigt for Ørsted Kros Venner at det kulturelle/sociale projekt kommer til at ske i tæt samarbejde med andre foreninger/grupper. Under ideudviklingen har vi haft kontakt med menighedsrådet, Ældresagen, Lejerbo og Genbrugsen. Ud over ovennævnte, så vil vi ligeledes gennemføre projektet i samarbejde med Folkeuniversitetet, Biblioteket og Pensionistforeningen. Det tætte samarbejde vil betyde at vi kommer til at nå alle vores ønskede potentielle brugere. Vi vil afholde Kulturtorsdag 10 måneder om året og har lavet følgende udkast til et årsprogram, hvor der selvfølgelig tages forbehold for ændringer. Program 2017/2018: 12. oktober Fællessang 9. november Ørsted Byorkester 14. december Julebanko 11. januar Foredrag Februar ferielukket 8. marts Seniordansere 12. april Kortspil/brætspil 10. maj Modeshow 14. juni Foredrag Juli sommerferie 9. august Fællessang 13. september Høstgilde med dans Økonomi: Projektet henvender sig i stor udstrækning til områdets svageste borgere, og for at give alle muligheden for at deltage, så forsøger vi at holde egenbetaling så lav som muligt. Alt arbejde i forbindelse med de månedlige arrangementer udføres af frivillige og er dermed ulønnet hjælp. Vi har lavet et budget, hvor vi har et samlet årligt underskud på kr Dette håber vi finansieret med tilskud fra forskellige puljer og fonde. Det er ikke et mål at der skal tjenes penge på dette projekt men et nulresultat er ønskeligt. Målet er helt klart at skabe aktivitet for de svageste borgere. Udgifter: Udgifter: Lokaleleje kr Markedsføring m.m. kr. 500

241 Underholdning kr Transport kr Mad og kaffe kr Der er budgetteret med 100 deltagere og i alt 10 gange.. - Løn/honorar: Materialer: PR og markedsføring: Andet: Udgifter i alt: Indtægter: Entre kr. 100 pr. deltager kr Budgetteret med 100 deltagere i alt 10 gange. - Kommunalt tilskud: - Entré/deltagerbetaling: Andre offentlige tilskud/fonde: - Andet: Indtægter i alt: Der søges om kommunalt støtte på: 35000

242 2. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): KōyōCon Navn/kontaktperson: Martin Kruse Jensen Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Foreningen Kōyō afholder årligt i november KōyōCon, et arrangement i Grenaa hvor vi trækker deltagere til fra hele landet. Arrangementet er hovedsageligt for børn og unge som har interesse i tegneserier, japansk populærkultur, videospil og lignende. Mange af deltagerne klæder sig ud som deres yndlings-karakter, og nyder samvær med ligesindede. Vi forventer at deltagerantallet i år kan hæves til 700 (mod 600 sidste år). Conventionen blev sidste år afholdt i Grenaa Idrætscenter og da vi var meget glade for at være der, har vi booket centeret igen. Dette år har vi booket Grenaa Gymnasium til overnatning. Vi havde sidste år et indslag på TV2 og i år satser vi på at forøge omtalen, gennem reklame på f.eks. gymnasiet hvor vi har en aftale om at lave et lille indslag under en morgensamling, og vi bruger aktivt sociale medier til at skabe øget opmærksomhed på begivenheden. Ydermere er vi i færd med at søge om at blive en del af fejringen af det Japansk-Danske venskabsforhold gennem den Japanske ambassade i Danmark og slutteligt har vi igangsat et initiativ til at få reklameret for eventet gennem UngNorddjurs. Nedenstående tal er anslåede, da vi i sagens natur ikke kender de nøjagtige tal før arrangementet er overstået. Udgifter: Herunder har vi forventet budget pr. team. Tech team: Grafisk team: Cosplay team: Event team: Lokation: Hjælpere: VIP's: Budgettet er ikke udarbejdet udfra salg af 100% af billetterne, og derfor matcher udgifter ikke nødvendigvis op til indtægter. - Løn/honorar: Materialer:

243 - PR og markedsføring: Andet: 0 Udgifter i alt: Indtægter: Ved maksimalt deltagerantal vil vi have en indtægt på omtrent fra billetsalg - vi er dog usikre på hvor mange billetter der bliver solgt, men under alle omstændigheder er foreningens formål at geninvestere alle midler i foreningens egne aktiviteter. - Kommunalt tilskud: 0 - Entré/deltagerbetaling: Andre offentlige tilskud/fonde: 0 - Andet: 0 Indtægter i alt: Der søges om kommunalt støtte på: 8.000, honorar til voice actor Lars Thiesgaard

244 3. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Aalsrode- og Omegns Borgerforening Navn/kontaktperson: Lene Andersen Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Koncert med Per og Stephen fra Grenaa Udgifter: Indkøb af mad, drikkevarer. Vand og strøm påført under materialer - Løn/honorar: 6000,- - Materialer: PR og markedsføring: 1000,- - Andet: Udgifter i alt: 12000,- Indtægter: salg af øl og vand - Kommunalt tilskud: - Entré/deltagerbetaling: Andre offentlige tilskud/fonde: - Andet: 2000 Indtægter i alt: 6000 Der søges om kommunalt støtte på: kr. 6000,- til honorar til Per og Stephen

245 4. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Grenaa Gymnasium Navn/kontaktperson: Helene Bendorff Kristensen Projektansvarlig: Lars Sand Kirk/Helle Due Pedersen Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Fotografi i byrummet - efterår 2017 ved Jesper Rasmussen (kunstner, rektor Århus kunstakademi) Workshop: digital fotografi, bygninger der retoucheres a la Havneholmen, Bella Vista (Kunstværker af Jesper Rasmussen) Målgruppen er billedkunst og design elever fra Grenå Gymnasium, der får mulighed for at opleve en 'huskunster', men der arrangeres offentlig adgang for alle interesserede, som annonceres på Norddjurs Bibliotek og kulturhus for de unge - Arresten. Workshoppen kommer til at handle om at skabe kunst i/med det lokale byrum, således at bygninger i Grenaa er motiverne for kunstworkshoppen. Udgifter: Budget: Kunstner workshop : kr Materialer : kr Foredrag v.kunster : kr PR: : kr Egenfinansering (lærertid): kr I alt kr - Løn/honorar: d.kr - Materialer: d.kr - PR og markedsføring: d.kr - Andet: Lærerløn d.kr (tænkes egenfinansieret) Udgifter i alt: d.kr Indtægter: Ingen som sådan, men egenfinansiering fra Grenaa Gymnasium på 6.000, - Kommunalt tilskud: Nej - Entré/deltagerbetaling:

246 Gratis - Andre offentlige tilskud/fonde: Nej - Andet: - Indtægter i alt: Der søges om kommunalt støtte på: d.kr

247 5. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Ørsted/Auning Bibliotek Navn/kontaktperson: Birgitte Diemer Sørensen Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Ørsted og Auning Biblioteker ønsker at indgå partnerskaber med børneinstitutioner i kommunen, som ikke har et bibliotek i umiddelbar nærhed. Nogle af de aktiviteter, som vi tilbyder på bibliotekerne ønsker vi, at flytte ud i lokalområderne. Børneinstitutionerne vil være vært for arrangementet, som både målrettes institutionens børn, men også hele lokalområdet; arrangementerne vil være offentligt tilgængelige, således at forældre og bedsteforældre med børn i den rette alder også vil deltage. Aktuelt søger vi midler til afvikling af to børneteaterforestillinger, som skal afvikles i Vivild Børneby. Bibliotekerne står for bookning og annoncering. Vivild Børneby sørger for lokaler, opstilling og reklame i lokalområdet. Formålet er dels, at tilbyde kvalitets-børnekultur, at afsøge muligheden for fremtidigt samarbejde og at øge opmærksomheden på bibliotekets tilbud. Udgifter: 2 forestillinger à 4.882, ,00 kr. 25% moms 2.441,25 kr. I alt ,25 kr. Refusion 6.103,00 At betale 6.103,00 - Løn/honorar: 6.103,00 - Materialer: Ingen - PR og markedsføring: Indregnet i bibliotekets budget - Andet: Udgifter i alt: 6.103,00 Indtægter: Ingen indtægter - Kommunalt tilskud: 0 - Entré/deltagerbetaling: 0

248 - Andre offentlige tilskud/fonde: 0 - Andet: 0 Indtægter i alt: 0 Der søges om kommunalt støtte på: 6.103,00

249 6. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Museum Østjylland Navn/kontaktperson: Tina Bjerregaard Beskrivelse af arrangement/aktivitet: Kulturhistorien i landskabet Museum Østjylland vil i foråret 2018 gennemføre tre guidede ture, som skal vise, hvordan Norddjurslands fantastiske, varierende natur smelter sammen med kulturhistorien, og hvordan der er en helt tydelig sammenhæng mellem landskab, natur og mennesker. Formålet er, at deltagerne får fortalt historien fra flere vinkler. Derfor vil fortællerne på turene have forskellige faglige baggrunde i hhv. arkæologien, kulturhistorien og biologien. Turene tager udgangspunkt i temaerne Havet, Kalken og Jorden i Museum Østjyllands nye udstillinger, Fire veje til Norddjurs, og har på denne måde også som formål at binde udstilling og landskab sammen. Målgruppe og faglige perspektiver Ved at bruge de forskellige faglige vinkler opnår publikum både en alsidig viden om området og får indsigt i, hvordan kultur og natur forenes i landskaberne. Samtidig gives en forståelse af de lange linjer i lokalhistorien, helt fra stenalder til i dag. Vores målgruppe er bred, og børn er også velkomne på turene og kan få lov til at hjælpe med madlavning undervejs. Vi forestiller os derfor, at turene også kan fungere som familieudflugter, hvor flere generationer er sammen. Vi ansøger kulturpuljen om dækning af udgifter til råvarer, honorar til biolog og udstyr til brug ved arrangementerne. Herunder følger en kort beskrivelse af turenes indhold. Kainsbakke, Kirial og Kolindsund Havet har for mennesket på Norddjursland både været fødekammer og transportvej siden stenalderen, Langs med stenalderhavet, som delte Djursland i to, er fundet flere bopladser, og en helt særlig af disse er Kainsbakke ved Kirial. Her boede for år siden et folkefærd, som i modsætning til de omgivende bondesamfund fik en stor del af deres mad fra havet både fra fiskeri og sælfangst og især fjæsingen stod øverst på menuen. Desuden har undersøgelser af pattedyrsknoglerne afsløret, at kranier og kæber af brune bjørne blev sejlet over Kattegat fra Sverige for at indgå i en stor religiøs ceremoni på stedet. På turen ved Kirial vil arkæologerne fortælle om deres forskning og om shamaner og fiskebønder, biologen vil fortælle om flora og fauna i området og om den foretrukne fisk, fjæsingen, og historikeren vil fortælle om Kolindsund og den senere dræning af Jyllands største sø. Turen

250 afsluttes med smagsprøver på mad med den foretrukne fisk, fjæsingen. Kalkklinterne ved Sangstrup Djurslands imponerende kalkklinter har siden stenalderen været en vigtig naturressource for de mennesker, der har boet i området: i stenalderen har den flint, der ligger som lange pølser i kalkklinten været et uundværligt råstof, og siden har kalken været både byggesten og indgået i mørtel bl.a. i Valdemarsmuren. Biologen vil på denne tur fortælle om geologien, landskabsdannelse og de planter, der gror ved den kalkholdige kyst, arkæologen fortæller om de fund, som er gjort i området, om hvordan den kalkholdige undergrund bevarer knogler, og om flinten - kalkens følgesvend. Historikeren vil fortælle om kalkudvinding, forarbejdning af kalk, kalk som ressource og kalk som byggemateriale i f.eks. områdets kirker. Også på denne tur er der smagsprøver undervejs og varm cowboykaffe! Stendysserne ved Tustrup I museets udstilling kan gæsterne besøge en jættestue i afsnittet om Jorden. På denne tur vil publikum få mulighed for at besøge et helt særligt område med en af Danmarks største jættestuer og to stendysser fra bondestenalderens tragtbægerkultur. Området er interessant både kulturhistorisk og biologisk, da gravpladsen er anlagt ved en nu udtørret mose i et varieret landskab med egetræer, eng og den nærliggende Hevring Ådal. På turen rundt i området vil gæsterne høre biologen fortælle om landskabet, mosen, den særlig beplantning, arkæologen vil fortælle om stendyssernes funktion og om mennesket i bondestenalderen, og historikeren vi fortælle om, hvordan området senere har udviklet sig og hvad de store sten fra dysser rundt omkring senere er brugt til. Turen afsluttes på den primitive lejrplads med en gryde stenaldermad på bålet. Udgifter: Honorar inkl. kørsel og forberedelse, biolog Anita Søholm, Naturildsjæl.dk 3 X 4000 kr: kr. Forberedelse og gennemførelse, historiker og arkæolog: 350 kr. x 24 timer kr. Råvarer til madlavning: kr. Transportabelt båludstyr: kr. Udgifter i alt: kr. - Løn/honorar: kr - Materialer:

251 6000 kr - PR og markedsføring: - Andet: Udgifter i alt: kr. Indtægter: Forventede billetindtægter: 30 X 50 X kr. Selvfinansiering Museum Østjylland, arbejdstimer historiker og arkæolog: kr. Ansøgt beløb, kulturpuljen: (Dækning af honorar og materialer) kr. Indtægter i alt: kr. - Kommunalt tilskud: kr. - Entré/deltagerbetaling: kr. - Andre offentlige tilskud/fonde: - Andet: Selvfinansiering Indtægter i alt: kr Der søges om kommunalt støtte på: kr.

252 7. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Åstrup Idrætsforening/ Fysisk Aktiv For Sjov, Åstrup Forsamlingshus, Grenaa Pensionistforening Navn/kontaktperson: Kai Hansen Beskrivelse af arrangement/aktivitet: KOM FRIT MIN sang SKAT! At sang skaber glæde og fællesskab er kendt. Sang med musik skaber hygge -og her kan alle aldre være med uanset fysiske evner. Ansøgerforeningerne har traditioner for at samle folk på tværs. Denne ansøgning er forsøg på at skabe nye sammenhænge og byde flere brugere velkomne. Der søges om tilskud til 4 aftener, som er åbne for alle. Arrangementerne fordeles mellem respektive ansøgerforeningers hjemsted. Mandskoret Brumbasser: Posthavecentret, Grenaa Pensionistforening Trækfuglene: Åstrup Forsamlingshus Ulla & Egon samt Wås fra æ skur: Åstrup IF Vi søger til honorar + annoncering Alt arbejde er frivilligt Udgifter: Honorar - indhentet tilbud: Brumbasserne Wås fra ø skur Ulla & Egon 800 Træfuglene Annoncering: 4 gange 1/4 side i Grenaa Bladet Total Løn/honorar: Materialer: 0 sanghefter betaler vi - PR og markedsføring: 8.800

253 - Andet: Udgifter i alt: Indtægter: Deltagerne betaler hvert sted 50 kr. for kaffe/ kage Det skal være så billet, at alle har råd - Kommunalt tilskud: Entré/deltagerbetaling: 5 kr. deltager antal ukendt - Andre offentlige tilskud/fonde: nej - Andet: nej Indtægter i alt: ukendt Der søges om kommunalt støtte på:

254 8. Forening / institution (kommunal indenfor kultur,biblioteker og fritidsområdet): Aktørerne Navn/kontaktperson: Ebbe Møller Gørecki Beskrivelse af arrangement/aktivitet: M U S I Q U E N O N S T O P PROJEKTBESKRIVELSE Musique Non Stop er et musikselskab med fokus på at det er helheden der skaber en bæredygtig musikkultur. Projektet udspringer fra en ungegruppe i Norddjurs ungdomshus Arresten. Selskabet har til formål at give musiktalenter i Norddjurs muligheden for at udvikle deres kreative talenter, og evner til at skabe kunst, indenfor musik, grafik, video og markedsføring. Den selvskabende musik er udgangspunktet for arbejdet, men i denne holistiske form vil alle disse udtryksformer være nødvendige for at nå ud til den brede befolkning i Norddjurs. Det vi har brug for nu er støtte til at gennemføre et pilotprojekt. Dette pilotprojekt kommer til at omfavne to lokale bands som begge har materiale klar til indspilning. Tanken er at unge med hjælp fra professionelle folk fra musikbranchen kan skabe fundament for at udbrede musikselskabet til alle udøvende musikere og bands i Norddjurs. Vi vil indhente ekspertviden og drage os erfaringer på samtlige af de nedenstående dele, således vi kan udbrede konceptet pr. 1/ ØVELOKALE Her bliver musik spillet af håndspillede instrumenter skabt. Dette er etableret og kører i Arresten. STUDIE Her bliver elektronisk musik skabt. Derudover bliver musik lavet i øvelokalet indspiller, mixet og mastret. Der skal uddannes unge som kan betjene de mange facetter af at producere musik. Dette værende helt fra indspilning til postproduktion og mastering. DISTRIBUTION Musikken skal, for at kunne høres af lokale unge, distribueres. Dette vil for de flestes tilfælde betyde digital distribution. Altså digitale platforme som Spotify, Youtube, Apple Music og Tidal. Dog kan der være musikstilarter der henvender sig bedre til fysiske medier som vinyl eller cd. Der er en række regler og procedurer man skal tilegne sig overblikket over. Både i forhold

255 til rettigheder og inddrivelse af indtægter. Denne del vil vi forsøge at samarbejde med elever fra Viden Djurs omkring. PROMO Promoveringen er dag ufatteligt vigtig, da der kommer gigantiske mængder af musik ud hver eneste dag. Hos os vil fokus være rettet mod at skabe lokale hypes, altså lave lokale helte. Dette skal gøres via målrettet markedsføring på sociale medier, igennnem musikvideoer og alternative små happenings, der får folk til at lægge mærke til musikken og bandet. Et par unge fra Arresten har startet et produktionsselskab, som vil kunne være behjælpelig med video og andre kreative opgaver. Markedsføring og sociale medier vil vi også meget gerne samarbejde med unge fra Viden Djurs om. SCENE Det handler det om at komme ud og spille for et publikum. Her vil Arresten have udendørs koncerter om sommeren og små indendørs koncerter resten af året. Udover egne lokaler har vi et rigtigt godt samarbejde med Jesper Juul og resten af Pavillonen, som også har ytret ønske om at bruge unge lokale bands som opvarmning til større og mere etablerede navne. Udgifter: Konsulent Thy Musiccollective 5000 kr Producer 10 timer á 800 kr 8000 kr Konsulent til SoMe 5000 kr Distribution via Digidi 1000 kr Pr 2000 kr - Løn/honorar: Materialer: 0 - PR og markedsføring: Andet: 0 Udgifter i alt: Indtægter: På sigt vil der komme indtægter fra streams på bl.a. Spotify, men det er meget begrænset. Indtægterne derfra ligger på ca. 0,03 kr pr stream i gennemsnit. Derudover vil vi på senere tidspunkt afholde koncerter med indgang, men inde i forbindelse med pilotprojektet. - Kommunalt tilskud: 0

256 - Entré/deltagerbetaling: 0 - Andre offentlige tilskud/fonde: 0 - Andet: 0 Indtægter i alt: 0 Der søges om kommunalt støtte på: 21000

257 Bilag: Kort oplæg til forlængelse kulturaftalen Kulturring Østjylland i Udvalg: Kultur- og udviklingsudvalget Mødedato: 18. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /17

258 Allingåbro Til Slots- og Kulturstyrelsen Att. Lene Bjerre Kristoffersen Kort oplæg til fortsættelse af den nuværende kulturaftale Kulturring Østjylland i 2018 Kulturring Østjylland måske med Hedensted Kort oplæg til forlængelse af Regional Kulturaftale mellem Kulturministeriet og Kulturregionen Kulturring Østjylland (kommunerne Skanderborg, Odder, Samsø, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs). Kulturring Østjylland er indstillet på et samarbejde med Hedensted, men afventer Kulturministeriets tilbagemelding på Hedensted Kommunes henvendelse om indgåelse af en regional kulturaftale. Hedensted deltager pt. som observatør i Kulturring Østjylland. Hvis de regionale kulturaftaler fortsætter i sin nuværende form efter 2018, så er Kulturring Østjylland ligeledes indstillet på at fortsætte et samarbejde med Hedensted. Vision Visionen for kultursamarbejdet er fortsat, at Kulturring Østjylland er Et godt sted at være. Kulturregionen vil sikre en positiv udvikling på kulturområdet fremover, der også medvirker til at udvikle Kulturring Østjylland som et attraktivt sted for bosætning og erhvervsudvikling. Kulturregionens tre indsatsområder i 2018 er: Kulturelle fællesskaber i byrummet Traditioner og madkultur Langs Kulturringen varige spor Kulturelle fællesskaber i byrummet Projekt: Fællesskabet i byrummet Kultur skal styrke brobygning, hvor mennesker, interesser og fagområder mødes i fællesskaber, hvor man kan støtte og løfte hinanden ud fra forskellige forudsætninger. Der skal skabes kulturelle aktiviteter og fællesskaber i rammer som byens torve og P-pladser, landsbyernes fællesområder og fælles jord, hvor nye eller fornyede fællesskaber skal skabe liv på