INBIOM samarbejdsprojekt. Fish n Kelp samproduktion af fisk og makroalger
|
|
- David Jessen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INBIOM samarbejdsprojekt Fish n Kelp samproduktion af fisk og makroalger
2 Titel: Fish n Kelp samproduktion af fisk og makroalger Udarbejdet for: INBIOM Udarbejdet af: Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Bioressourcer og Bioraffinering Januar 2021 Forfattere: Mathias Andersen, Jørgen Hinge,
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Demonstration af algedyrkning i fiskevand Etablering af laboratorieanlæg hos Akvarieforsøg med søl Resultater fra akvarieforsøg Design og opstilling af pilotanlæg hos Biofarm Algeproduktion og karakterisering Tilvækst af makroalger i forsøgsopstillingerne Analyser af indholdsstoffer Diskussion Tørring af Ulva lactuca Produktion og test af foderpiller Forsøg med fodring af ørred med Søsalat-tangpiller Konklusion
4 1. Indledning Denne rapport beskriver resultaterne for projektet Fish n Kelp Samproduktion af fisk og makroalger. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem: - Bisserup Fisk ved Lars Birger Nielsen - Biofarm ved Lars Bach - Gourmet Tang ved Poul Erik Nielsen - Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Marin økologi ved Annette Bruhn -, AgroTech ved Mathias Andersen Projektet er støttet af Innovationsnetværket INBIOM. 2. Baggrund Havbrug er stramt reguleret pga. miljøbelastningen og mange politikere og interesseorganisationer ønsker, at fiskeproduktionen flyttes ind på land. Det er i imidlertid forbundet med tekniske udfordringer, høje anlægs- og driftsomkostninger og lavere kødkvalitet ved produktion i traditionelle dambrug. Størstedelen af den danske akvakultur er landbaseret regnbueørredopdræt i ferskvandsdambrug, hvor hovedparten er opbygget som modeldambrug med stort næringsstoftab til følge. Nyere dambrug er opgraderet med bl.a. recirkulationsteknologi, der er omkostningstung både i investering og drift. Projektet vil demonstrere, at kvælstof- og fosforfjernelsen fra akvakultur kan opnås ved samproduktion med f.eks. Søsalat (Ulva sp.), søl (Palmaria palmata) eller sukkertang (Saccharina latissima). Samtidig producerer algerne ilt, der optages af fiskene til gengæld for CO2, der optages af algerne. Udgiften til et biologisk rensningsanlæg kan herved reduceres til et minimum. Algerne kan i princippet sælges til human konsum, men markedet er stadig lille i Europa. Til gengæld er der stor interesse for at aftage algerne som foderadditiv, hvor de fungerer som erstatning for soja og fiskemel. Ud over protein indeholder algerne også sunde fedtsyrer, mineraler, vitaminer og bioaktive stoffer, der i dyreforsøg har vist at kunne reduceres brugen af antibiotika. Denne produktionsform muliggør yderligere udbredelsen af akvakultur og tangproduktion i Danmark. Tangproduktionen har en global vækst på 8 % pr. år. I projektet udvikles et bæredygtigt tangprodukt til produktion af foderprotein. En stor del af proteinet i fiskefoder kommer fra fiskemel fra overfiskede arter eller fra soja, et produkt med højt klima- og miljøaftryk med suboptimal næringsværdi for fisk. Alger indeholder generelt mange essentielle aminosyrer og fedtsyrer, der styrker sundhed og vækst. Indholdsstofferne vil i projektet blive analyseret og sammenlignet med alternative proteinkilder med henblik på fodertilsætning. Pilotskalaanlæg til samproduktion af fisk og tang vil blive demonstreret. Resultater for udbytte, vækst, foderkvalitet og vandkvalitet vil blive rapporteret. Erfaringerne fra projektet vil give mulighed for at opskalere og implementere samproduktionen af tang og fisk i fuld skala uden tab af næringsstoffer. Op til en tredjedel af foderet kan erstattes af tang. For hver kg foder (50 % protein), der tilføres dambruget, kan der produceres 1/6 kg TS fisk ved en FCR (feed conversion ratio) på 1,5. Samtidig tabes næsten 3/4 af næringsstoffet til vandet. Hvis disse væringsstoffer skal nyttiggøres af alger, skal der samtidig høstes 1,5 kg i TS fra alger med et proteinindhold på 25 %. 4
5 Høstudbytte af tang er derfor teoretisk 9 gange højere end fiskeproduktionen, hvilket ønskes verificeret. Modeldambrug, der anvender recirkulationsteknologi, har tilhørende biologisk næringsstoffjernelse, hvor kvælstof omsættes til frit kvælstof under stort energi- og kulstofforbrug, og fosfor opsamles i slam, hvor akaffelsen er en yderligere udgift. I projektet undersøges vandrensningen via makroalgerne kontra teoretisk rensning i et biofilter. Erfaringer fra projektet vil yderligere kunne bruges til at estimere produktionen af makroalger under marine forhold, der vil kunne kompensere for et havbrugs udledning af kvælstof og fosfor. Under demonstrationen af konceptet (proof of concept) vil både det miljømæssige og det økonomiske potentiale blive vurderet. Biofarm står konkret med planer om udvidelse og overvejer, om algeproduktion skal være en del af løsningen til vandrensning og delvis egenproduktion af proteinfoder. Bisserup Fisk har allerede erfaring med algetilsætning til foderet og kan se store fordele ved at etablere en fremtidig produktion på land med samproduktion af alger. 3. Demonstration af algedyrkning i fiskevand Inden opstart af vækstforsøg med alger dyrket i spildevand fra akvakultur blev der udvalgt 3 algearter med potentiale for kommercialisering og landbaseret dyrkning. 1. Ulva sp. (Søsalat, grønalge): Høj vækstrate (45 tons DW/ha/y i Danmark). Optimale vækstbetingelser: 50 M NO3 svarende til 3 mg NO3 /L. ph optimum omkring 7,5. ph styres med CO2 tilsætning f.eks. 10 min hver time. Salinitet: psu. Kan gro ved 5 psu med 1/3 lavere vækst. Optimal densitet: 4 kg/m 2. 0,5 meters vanddybde. Optimal væksttemperatur mellem C. 2. Palmaria Palmata (Søl, rødalge): Attraktiv som human kost. Høj efterspørgsel og salgspris, men svær at dyrke. 3. Furcellaria lumbricalis (gafeltang, brunalge): Den mest udbredte brunalge ved den europæiske atlanterhavskyst og i middelhavet. Har en livscyklus på under 3 måneder og trives med i solrigt og varmt miljø. D. dichotoma har højt niveau af bioaktive componenter herunder steroider, alkaloider, phenol stoffer, flavonoider, saponiner, tanniner og triterpenoider. Dette giver samlet en antimikrobiel og antifungiel effekt, der bl.a. kan bruges til at reducere metanogen aktivitet i ko-maver og som alternativ til zink og antibiotika tilsætning i svinefoder Etablering af laboratorieanlæg hos I laboratoriet hos blev der etableret en forsøgsopstilling bestående af to 128 liters akvarier (lxbxh: 55cmx45cmx52cm), monteret med akvariepumper til beluftning og to stk. natriumlampe (Sunkraft HPS 400W) sat til 14/10 timers lys/mørke. 5
6 Figur 1 Forsøgsopstilling i laboratoriet med akvarier til algeprodultion. Til at starte med blev akvarierne flydt op med søsalat for at teste den optimale beluftningsstrategi. En række beluftningsdyser midt i akvariet viste sig at være optimal for at holde søsalaten i konstant bevægelse uden at ødelægge bladene, se figur 1 til højre. Der blev tilsat fiskevand svarende til 6,86 mg NO3/L og salt svarende til 15,2 g /kg (ppt). Figur 2 Foto af søl-planter hentet og overført til forsøgsopsætningen med 2 akvarier. Senere blev samme forsøgsopstilling benyttet til dyrkning af sølplanter. 6
7 Figur 3 Søl tabte først farven, se billede til venstre, men genetablerede senere farven, se billede til højre Akvarieforsøg med søl Midt marts blev der hentet små søl-planter (500 gram i alt) på Dansk Skaldyrcenter (DSC), til brug for et vækstforsøg, hvor algerne blev overført til to akvarier, se figur 2. Næringsniveauet blev atemt til 175 M N (N/P=25) eller ca. 2,5 mg N/l. Næringsstoffet kom fra procesvand fra Biofarm, fra deres produktion af Sunshine Bass. Procesvandet blev fortyndet med demineraliseret vand. Der blev tilført næringsstofferne 3 gange per uge for at oprette samme næringsmængde. Sølensvømmede frit rundt i 90 liter vand. Temperaturen blev holdt på 12 grader vha. en vandkøler, hvilket ca. svarer til havtemperaturen i april. Det blev moniteret ph, temperatur, vådvægt af søl, samt næringsstofkoncentration i akvarierne (nitrat, nitrit, nitrogen-n og fosfor). 7
8 Vådvægt i gram 3.3. Resultater fra akvarieforsøg 300 Vådvægt for søl under vækstforsøg Tønde (oprindeligt kar 2): Kar 1: Dato for vejning af søl-planter Figur 4 Vådvægt at søl fra akvarieforsøg over en måned. Vi havde en del udfordringer med at få sølen til at vokse, og planterne tabte farven. Vi forsøgte derfor med forskellige tiltag: Kultivering i rent saltvand uden tilsat næring Lys/ikke lys Kultivering i "bakker"/kultivering frit i vandet Den negative vækst og tabet af farve skyldes sandsynligvis begrænsning på lys og næring under og efter transport af planterne. Vi startede med at give sølen næring 1 gang om ugen, hvilket viste sig at være for lidt. Sidst i forsøget lykkedes det os at opnå en positiv vækstrate. Højeste vækstrate var ca. 3 % vægtforøgelse (vådvægt) om dagen Design og opstilling af pilotanlæg hos Biofarm Hos Biofarm opdrættes "Sunshine Bass", som udmærker sig til Sushi. Procesvand fra denne produktion bruges til forsøget, hvor der løbende udtages vand fra fiskeproduktionen til pilot-algeanlægget, der efter rensning kan tilbageføres til fiskeproduktionen. I november 2019 blev der opstillet et pilotanlæg til dyrkning og monitorering af søsat i pilotskala hos Biofarm. Anlægget er skitseret i figur 3.2 og bestod af to beholdere med dimensionerne lxbxh 112cmx90cmx70cm. Ved fyldning til 50 cm dybde (hvilket skønnes optimalt i forhold til lysindfald) fås således et effektivt volumen på ca. 0,5m 3. Fyldning af 8
9 beholder 1 skete ved pumpning af vand fra fiskeopdræt, justeret til ønsket salinitet og næringsstofindhold. Der er efterfølgende overløb fra beholder 1 til beholder 2 og derfra overløb videre til en opsamlingslagune. I april blev anlægget modificeret til 4 batch tanke ca. 0,5m 3, men henholdsvis søsalat i 3 og gaffeltang i 1 uden kontinuerligt flow, da dette var for besværligt at styre. Figur 5 Skitse af forsøgsopstilling hos Biofarm I juni startede vi igen forsøg med søsalat (10 kg) og gaffeltang (10 kg) i 1m 3 -tanke med en bladning af fjordvand og procesvand fra Biofarms produktion. Søsalaten blev for delt i 3 kar med 3,3 kg i hver. Der blev planlagt udtag af prøvet to gange i ugen af nitrat, nitrit, CO2, temperatur og ph. Der blev desuden ugentligt udtaget prøver til evt. analyse af totalt nitrogen, nitrat-n, nitrit- N og fosfor. Algerne høstes jævnligt for at opretholde optimal densitet (4 kg vv/m2), og der udtages løbende prøver til analyse og til bestemmelse af vækstrater. Figur 6 viser de 4 kar med algeproduktionen hos biofarm. Fra venstre kar B, kar A, Kar 1 og kar 2. 9
10 Figur 7 Foto fra pilotanlægget hos Biofarm. Beholder 1 tv. med søsalat (Ulva sp.) og beholder 2 med gaffeltang (Furcellaria lumbricalis). Det var ikke muligt at udsætte en batch makroalger i lagune hos Biofarm, da algerne i slutningen af bassinforsøget var begyndt at henfalde. 4. Algeproduktion og karakterisering I dette anit er der resultater fra pilotskala forsøget på Biofarm samt resultater af næringsstof- og fedtsyreanalyser Tilvækst af makroalger i forsøgsopstillingerne Tilvækst for søsalat (Ulva sp.) dyrket i vand fra fiskeopdræt november 2019-juli. Tabel 1 viser vækstbetingelser og vækst for søsalat dyrket på fiskevand fra Biofarm om vinteren. Dato Dage fra start Biomasse (kg) Genudsat (kg) Tilvækst (kg) Tilvækst g TS/m 2 /d Tilvækst t TS/ha/6 md N03 mg N/l NO2 mg N/l 21-okt 1, nov 18 2,44 0,44 0,54 5 8, ,5 14-nov 24 0,49 0,49 0,05 1,3 2, ,5 21-nov 31 0,52 0,52 0,03 0,6 1, nov 39 0,59 0,59 0,07 1,3 2, ,5 05-dec 45 0,54 0,54-0,05-1,3-2, ,5 ph 10
11 g TS/m 2 /d Vækst af Søsalat i oktober-november Dage fra start Figur 8 Tilvækst af søsalat under efterårs-/vinterforhold. Tabel 2 viser vækstbetingelser og vækst for søsalat dyrket på fiskevand fra Biofarm om sommeren. Biomassen er summeret fra de 3 kar, og de øvrige værdierne er et gennemsnit at de 3 kar. Dato Dage fra start Biomasse (kg) Tilvækst g VV/m 2 /d Tilvækst g TS/m 2 /d Tilvækst t TS/ha/6 md N03, mg N/l NO2, mg N/l ph Temperatur Bemærkninger , ,74 482, , ,41 121,4 47 9,54-235, ,62 138,7 54,2 11,2 13,6-26,4 15,6 Middel 210,6 23, ,75 0 9, , ,1 25 7,5 0 9, , , ,7 Alger overført 24,7 24,9 nyt vand 18,5 9,36 18,5 nyt vand 8,91 19,4 11
12 g TS/m 2 /d Vækst af søsalat i juni-august 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10, snit -20,0-30,0 Dage fra start Figur 9 Tilvækst af søsalat under sommerforhold. Tabel 3 viser vækstbetingelser og vækst for gaffeltang dyrket på fiskevand fra Biofarm om sommeren. Dato Dage fra start Biomasse (kg) Tilvækst g VV/m 2 /d Tilvækst g TS/m 2 /d Tilvækst t TS/ha/6 md N03, mg N/l NO2, mg N/l ph Temperatur Bemærkninger ,79 11, ,3 11, ,0 12, , ,1 10, ,8 Middel snit 102,4 11, ,1 0,1 8, ,3 0,0 8,8 23 1,5 0,0 9,38-4 0,0 0,0 9,48-23 ikke oplyst ikke oplyst 9,04 15,4 24,5 Alger overført 11/6 24,9 nyt vand 18,4 18,8 nyt vand 19 12
13 g TS/m 2 /d Vækst af gaffeltang i juni-august 30,0 20,0 10,0 0,0-10, snit -20,0-30,0 Dage fra start Figur 10 Tilvækst af gaffeltang under sommerforhold. Tabel 4 viser næringsstoammensætning for procesvand og opblandet vand i karrene før forsøgsstart. Dato Prøve Nitrit-N mg/l Nitrat-N mg/l Fosfor mg/l Total Nitrogen-N mg/l Havvand/procesvand kar 1 2,8 12 1, Havvand/procesvand kar 2 3,6 15 1, Procesvand fra fisk 6, , Havvand/procesvand kar 2 <0,01 <0,1 0,082 0,84 Figur 11 Efter en måned begynder søsalat at få brune områder. Søsalaten begyndte efter en måneds tid at blive brun, sandsynligvis fordi beluftningen i tanken ikke var tilstrækkeligt til at tilføre nok CO2. Dette kan ses ud fra ph, der i slutningen af juni var over
14 Figur 12 Høstet gaffeltang (Furcellaria lumbricalis) 14
15 4.2. Analyser af indholdsstoffer Analyser af indholdsstoffer i den producerede tang og foder vurderes af Aarhus Universitet. Søsalat og gaffeltang er blevet analyseret også hos AU for næringsstofindhold og fedtsyresammensætning til vurdering af potentialet for brug i foder samt til varedeklaration i forhold til evt. forbrugerinteresse til konsum (Gourmet Tang/ Tangbutik.dk). Tangen er forud for analysen frysetørret. Tabel 5 Analyse at næringsstoffer i søsalat og gaffeltang fra forsøget Algeart/batch Latinsk navn Høststed TS N P C Aske Protein % % af TS % af TS % af TS % af TS % af TS Søsalat batch 1 Ulva sp Skive Fjord 11,2 5,87 0, ,31 36,71 Søsalat batch 2 Ulva sp Skive Fjord 12,04 6,76 0,24 37,46 14,92 42,22 Søsalat batch 3 Ulva sp Skive Fjord 10,5 6,49 0,25 37,23 15,57 40,54 Middel 11,24 6,37 0,24 36,9 14,93 39,82 Gaffeltang batch 1,1 Furcellaria lumbricalis Biofarm 17,5 4,03 0,13 34,06 24,32 25,17 Gaffeltang batch 1,2 Furcellaria lumbricalis Biofarm 17,5 3,43 0,13 28,64 24,29 21,46 Gaffeltang batch 1,3 Furcellaria lumbricalis Biofarm 17,5 3,43 0,13 33,25 24,04 21,41 Middel 17,5 3,63 0,13 31,98 24,21 22,68 Tabel 6 Fedtsyreanalyse for søsalat og gaffeltang, analyse af små og mellemlange fedtsyre. Grøn=omega 9 lysegrøn = omega 6 blå = omega 3 g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / C4- C18 prø venav n prøvetype C4:0 C10: 0 C12: 0 C13: 0 C14: 0 C15: 0 C16:0 C16:1 w9 C16:1 w7 C17 C17: 1 C18: 0 C18:1 w9 18:1 w7 t- vac. C18:2 w6 1a S+T Søsalat 0,00 0,12 1,24 0,16 1,85 0,71 22,99 2,09 5,73 0,48 2,77 1,77 3,64 11,57 0,21 5,69 1b S+T Søsalat 0,00 0,11 1,33 0,17 1,84 0,70 23,12 1,89 5,43 0,51 2,62 1,89 3,37 11,42 0,30 5,66 2a S+T Søsalat 0,33 0,13 1,69 0,13 2,46 0,82 25,48 1,69 7,30 0,60 2,05 1,96 4,33 12,34 0,29 5,60 2b S+T Søsalat 0,37 0,13 1,48 0,13 2,57 0,83 25,27 1,48 7,92 0,59 1,91 1,99 4,53 12,12 0,35 5,44 3a S+T Søsalat 0,36 0,11 1,10 0,12 2,23 0,80 26,21 1,76 6,85 0,58 2,26 2,17 4,39 12,28 0,30 5,69 3b S+T Søsalat 0,37 0,14 1,31 0,33 2,34 0,81 25,86 2,04 6,82 0,62 2,11 2,29 4,48 11,65 0,28 5,69 4a S+T gaffeltang 0,49 0,05 2,62 0,03 3,86 0,53 34,01 0,17 6,69 0,36 0,17 1,97 9,41 3,79 0,17 2,44 4b S+T gaffeltang 0,37 0,05 2,34 0,05 3,74 0,52 33,98 0,24 6,46 0,32 0,12 2,14 9,60 3,50 0,12 2,27 15
16 Tabel 7 Fedtsyreanalyse for søsalat og gaffeltang, analyse af mellemlange og lange fedtsyre. Grøn=omega 9 lysegrøn = omega 6 blå = omega 3 g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / g / C18- C24 prøvenavn prøvetype C18:3 w6 C18:3 w3 C18:4 w3 C20: 0 C20:1 w9 C20:2 w6 C20:3 w6 C20:4 w6 C20:5 w3 C22: 0 C22:1 w9 C22:5 w6 C22:5 w3 C24: 0 C22:6 w3 C24: 1 1a S+T Søsalat 0,42 15,88 9,23 0,46 0,28 0,59 0,54 1,09 3,72 2,40 0,34 0,25 2,82 0,23 0,65 0,00 1b S+T Søsalat 0,43 15,89 9,30 0,54 0,18 0,36 0,43 1,18 3,55 2,43 0,53 0,33 3,15 0,57 0,70 0,00 2a S+T Søsalat 0,23 12,64 6,57 0,58 0,36 0,43 0,37 1,05 3,70 2,70 0,33 0,31 2,45 0,43 0,50 0,00 2b S+T Søsalat 0,33 12,47 6,42 0,56 0,27 0,30 0,45 1,06 3,96 2,64 0,29 0,31 2,47 0,58 0,66 0,00 3a S+T Søsalat 0,28 12,98 6,49 0,54 0,18 0,30 0,37 1,03 3,51 2,78 0,22 0,21 2,70 0,55 0,54 0,00 3b S+T Søsalat 0,34 12,74 6,53 0,62 0,22 0,37 0,35 1,07 3,60 2,55 0,32 0,36 2,60 0,48 0,59 0,00 4a S+T gaffeltang 0,18 3,55 1,35 0,31 0,15 0,32 0,62 10,29 14,88 0,31 0,23 0,00 0,24 0,10 0,38 0,25 4b S+T gaffeltang 0,14 3,10 1,17 0,46 0,25 0,37 0,73 11,05 15,39 0,31 0,23 0,00 0,23 0,03 0,20 0, Diskussion Forsøget viste, at søsalat og gaffeltang vokser rigtigt godt i opdrædsvand fra en fiskeproduktion. Gaffeltang havde dog noget mindre vækstrater. Søsalat havde en tilvækst på gennemsnitlig 24 g TS/m 2 /dag med et maksimum på 54 g TS/m 2 /dag. Gaffeltang havde en tilvækst på gennemsnitlig 6 g TS/m 2 /dag med et maksimum på 7,6 g TS/m 2 /dag. Søsalaten havde i november en vækstrate på over 8 g TS/m 2 /dag, men væksten faldt hurtigt med svindende temperatur og lys, hvorefter søsalaten døde i december. Søsalaten indeholder samtidig næsten 40 % protein (udregnet ud fra 6,25 x N-indholdet) og er derved en rigtig god kandidat til produktion af foderprotein. Et bassin på 1 ha vil på en 6 måneder kunne give et udbytte på over 43 tons TS, over 17 tons protein og samtidig optage ca. 2,7 tons kvælstof. Både søsalaten og gaffeltangen havde en periode med negativ vækst, hvor planterne pga. stress degraderede. For søsalaten kan det skyldes en kombination at høj ph og ilt, mangel på CO2 og næring og til tider temperaturer over 25 grader. Efter et vandskifte genfandt søsalaten dog sin styrke og viste fine vækstrater igen. For gaffeltangen så vi også negativ vækst efter halvanden måned men ikke så drastisk som ved søsalaten. Automatisk styring af næringsstoftilførsel og ph vil sandsynligvis løse problemet. Næringsstofanalysen viser, at begge alger har et højt kvælstofindhold og derved antageligt et højt proteinindhold. Ved 30 min. dræning af biomassen har søsalat et tørstof på 11 %, mens Gaffeltang er helt oppe på 18 %. Der er også mere alske i gaffeltang og dermed antageligt flere salte. Mht. fedtsyrerne har begge algetyper et højt indhold af flerumættede fedtsyrer herunder omega 3, 6 og 9, der er markeret med blå og grøn i tabellen. Søsalat indeholder generelt større koncentrationer af de flerumættede fedtsyrer som f.eks. Linolinsyre C18:2ω6, hvor indholdet er over dobbelt så højt i søsalat sammenlignet med gaffeltang. Gaffeltang indeholder dog 5-10 gange mere C20:5 w3 Eicosapentaensyre (EPA) og C20:4 w6 Arachidon- 16
17 syre end søsalat. Disse fedtsyrer regnes sammen med docosahexaensyre (DHA) for essentielle, da opbygning, fra linolinsyre, af de tre langkædede polyumættede fedtsyrer ikke er særligt effektiv. Arachidonsyre, EPA og DHA spiller en meget stor rolle i membranopbygning og -funktion Tørring af Ulva sp. Aarhus Universitet indsamlede i juni søsalat (Ulva sp.) i Skive fjord. Ca. 100 kg heraf blev frysetørret med henblik på efterfølgende pelletering og afprøvning som foderpiller til fisk (se anit 5). I figur 14 er vises søsalat før og efter tørring. Figur 13 Til venstre Søsalat før tørring og til højre efter tørring. 17
18 5. Produktion og test af foderpiller producerer en prøvebatch foderpiller til Sunshine Bass og Ørred, hvor en del af proteinet er substitueret med algeprotein. Figur 14 Piller af Søsalat produceret hos i Sønder Stenderup. Biofarm og Bisserup fisk gennemfører hver især indledende fodringsforsøg hvor ædelyst, flydeevne og opholdstid i vandsøjlen blev vurderet. Der gennemføres af, Biofarm og Bisserup Fisk en kortlægning af den specifikke vækstrate og foderkonverteringsraten for fiskene, således at næringsstoftabet kan udregnes. Produktionsfiskene vejes ved start og slut Forsøg med fodring af ørred med søsalat-tangpiller Forsøget med udfordring af søsalat-tangpiller til ørred blev gennemført hos Bisserup Fisk, øko. Havbrug ved Rude. Under forsøget den 25. august havde Bisserup Fisk 3 bure ude i havet med ørredopdræt. Vandtemperaturen var omkring 20,5 grader C. Ved disse høje vandtemperaturer fodres der minimalt, da fiskene er sløve. Der blev udfodret ca. tre håndfulde tangpiller. Bisserup Fisk har erfaring med tangpiller fra blæretang, og disse viser, at tangpiller mætter mere end de normale foderpillerne, de er vant til at få. Erfaringerne fra fodringsforsøget viste, at ørrederne var villige til at snappe/gå efter foderet. De så ikke ud til at have noget imod den intense tanglugt, som tangpillerne har. Efter fodringen blev der fanget 8 tilfældige fisk fra buret, hvor der var blevet håndfodret, og 2 af dem havde piller i munden. De 8 ørreder blev sprættet op for at se, om de havde piller i tarmen ingen af de 8 ørreder havde piller i tarmen. 18
19 Lars fra Bisserup Fisk fortsætter med udfodring af søsalat-tangpiller til ørrederne i august og september. Der blev håndfodret med pillerne 1 gang om dagen, hvilket giver ca. 1/10 af daglig foderration (ca. 1 kg). Efter den første uge blev der udtaget en ørred til undersøgelse af, om fiskene rent faktisk spiste tangpillerne, og om de endte i tarmen. Dette er dokumenteret via billeder, der viser, at søsalat-foderpillerne bliver optaget i tarmen hos ørrederne, se figur 15. Efter 4 fodringer med tangpiller (4 % af totalmængde af foder) viste forsøget, at 4 fisk ud af 10 havde tangpiller i tarmen. De 4 fisk havde alle mere end en pille i tarmen. Figur 15 viser at søsalat-foderpillerne (de mørkegrønne) bliver optaget i tarmen hos ørrederne. Efter forsøg hos Bisserup Fisk kan vi konkludere, at forsøget overordnet er gået godt, fiskene havde stor appetit på søsalat-tangpillerne, og de kom også helt ned i maven og tarm, hvor de blev omsat. Der er erfaringen, at tang er en naturlig del af ørreders diæt, og det giver kødet en mere frisk/vild havsmag, som mange restauranter efterspørger. Foderforsøg på Biofarm med udfodring af søsalat-tangpiller til Sunshine Bass viste ligeledes, at fiskene havde stor ædelyst på tangpillerne. 19
20 6. Konklusion Resultatet at dette proof of concept forsøg har vist, at det er muligt at dyrke alger i spildevand fra et landbaseret fiskeopdræt, og at der kan opnås nogle rigtig høje vækstrater på op til 43 tons TS/ha/år af søsalat, der samtidig kan rense fiskevandet for næringsstof. I batch forsøg kunne både søsalat og gaffeltang reducere kvælstofindholdet fra ca. 15 mg/l til 2 mg/l på 2 uger. Søsalat havde et proteinindhold på næsten 40 %, hvilket sammen med de høje vækstrater gør den til en meget spændende art til produktion af foderprotein i forbindelse med rensning af spildevand. Foderforsøg har samtidig vist stor ædelyst for søsalat-tangpiller, og det er bevist, at ørreder kan optage tagpillerne i tarmen. Gaffeltang har også en flot vækst i fiskevand, og den kan potentielt producere 21 tons TS/ha/år. Gaffeltang indeholder en meget spændende fedtsyresammensætning, og dens indholdsstoffer kunne gøre den interessant i forbindelse med kosttilskud til produktionsdyr. Søl har vist sig svært at opformere og dyrke, og har en livscyklus hvor væksten efter en sæson går i stå ved vegetativ celledeling. Det vurderes at dyrkning af søl i spildevand i landbaseret anlæg kræver meget præcis styring da søl er sart over for udsving i dyrkningsforholdene. 20
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereDyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv
Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,
Læs mereTangs antibakterielle mekanismer
Tangs antibakterielle mekanismer Mette Olaf Nielsen & Christian Fink Hansen cfh@sund.ku.dk Institut for Produktionsdyr og Heste 2 Baggrund Fra et bæredygtighedssynspunkt ønskes at reducere: Brug af importeret
Læs mereBLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING
BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereCase studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug
Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mereEFTERPOLERING AF SPILDEVAND
22. FEBRUAR 2013 EFTERPOLERING AF SPILDEVAND - MED HAVTANG Annette Bruhn, Michael Bo Rasmussen, Peter Schmedes, Bioscience Aarhus Universitet Annemarie Gotfredsen, Fredericia Spildevand & Energi A/S Preben
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereFORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE
FORSKNING OG INDUSTRI FRA LAB TIL OFF-SHORE Michael Bo Rasmussen Annette Bruhn Der forekommer ca. 400 forskellige algearter i de danske farvande fordelt på hovedsagligt brun-, rød- og grønalger I en årrække
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Kvægkongres
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereMUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?
MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereFoto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs merePerspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier
Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereMarin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?
Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereUniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere
UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At
Læs mereTang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion
Tang som fodermiddel og betydning for køernes metanproduktion Mette Olaf Nielsen, Gizaw Dabessa Satessa, Hanne Helene Hansen Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Københavns Universitet Fodringsdag
Læs mereBILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)
Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00
Læs mereFremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion
Læs mereCase studie. Fodringsforsøg. Todbøl Dambrug. Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt
Case studie Fodringsforsøg på Todbøl Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary
Læs mereTangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster
Tangeventyret til Lolland-Falster? Undersøgelse af mulighederne for tangdyrkning i farvandet omkring Lolland-Falster Susan L. Holdt, Adjunkt DTU Fødevareinstituttet Leder af Tangnetværket, TangMatch og
Læs mereArbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereGrønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase
Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereUdfordringer i foderforsyningen
Udfordringer i foderforsyningen Ole Christensen BioMar A/S 2013 1 Akvakultur værdikæden Råvarer - fangst og høst Råvare - fremstilling Fiskefoderproduktion Fiske-opdræt Produktion af fiskeprodukter Salg
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereNy viden fra Bio-Value
Dansk Bioøkonomikonference 27. September 2018 Ny viden fra Bio-Value Danmarks største projekt om bioraffinering Henning Jørgensen Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet BioValue forsknings og
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereRensning af byspildevand med alger efterår 2012
Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Udført under Grønt Center projektet: AlgeinnovationscenterLolland (AIC) Malene L. Olsen og Marvin Poulsen Indledning Alger har i de senere år fået massiv
Læs mereKvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat
Kvælstofs rolle i vandmiljøet i Kattegat Thomas Hellström Vækstkonference i fødevareerhvervet 23. februar 2012 Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug Problemer i Kattegat og Østersøen Forekomst af giftige
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereBIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND
BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012
Læs mereProteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Læs mereFEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur
FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereGrovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner
Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph
Læs mereVare- og prisliste 2015
Vare- og prisliste 2015 Læsø Tang er en lille virksomhed på Læsø, der høster, forarbejder og sælger spisetang. Læsø Tang er høstet som frisk tang i havet ud for de rene strande på Læsø. Herefter er tangen
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereINSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereHvad er udfordringen. Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg EUREAU 1
Hvad er udfordringen Lattergasudfordringer ved drift af deammonifikationsanlæg Vi ved at lattergas er en kraftig drivhusgas. Vi ved at lattergas emission er afhængig af kulstof mængden i forbindelse med
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereProjekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug
NOTAT Til Projekt: Udredning i forhold til kommende miljøgodkendelse af havbrug Vedr. Leverance: Vurdering af hvorledes krav om integreret opdræt blåmuslinger håndteres i miljøgodkendelsesarbejdet D. 2.
Læs mereGARANETRET I HUNDEMADEN. Food for uniq dogs UNIQ KVALITET. Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten.
GARANETRET I HUNDEMADEN Food for uniq dogs UNIQ KVALITET Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten. UNIQ START er et super premium kvalitets hundefoder udviklet
Læs mereFibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereIrini Angelidaki. Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU. E-mail: iria@env.dtu.dk
Algebaseret produktion af fødevarer og biokemikalier Konference Fremtidens fødevarer i Danmark, 1. september 2011 Irini Angelidaki Institut for Vand og Miljøteknologi, DTU E-mail: iria@env.dtu.dk Fuel
Læs merePå verdensplan findes der cirka forskellige arter af tang, og i Danmark findes der mere end 400 forskellige arter.
GENERELT OM TANG Tang og makroalger er det samme. Alger er en fælles betegnelse for mikroalger - også kaldet planteplankton - og makroalger, som de fleste kender som tang. På verdensplan findes der cirka
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereAnalyser af ærter og bønner fra projektet
Analyser af og bønner fra projektet Ved gennemgang af projektets og bønner udvalgte vi dem, som vi vurderede der var størst chance for at udnytte kommercielt, enten som havefrø eller til konsum. De er
Læs mereVærdifulde alger. Dansk tang i store mængder og høj kvalitet kan
32 Værdifulde alger Verden skriger på biomasse til foder, bio-kemikalier og bio-energi. Når vi løber tør for landbrugsjord, må vi dyrke i vand. Alger kan bruges til produktion af foder, ingredienser og
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereBiologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?
Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt? MUDP-projekterne Mermiss og Mereff Projekt partnere: IDA Miljø Workshop København 8. marts 2017 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør
Læs mereProfessionelle produkter til dit akvarium. Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje
Professionelle produkter til dit akvarium Akvarium start Akvarium vedligeholdelse Plantepleje START ET NYT AKVARIUM SIKKERT MED COLOMBO STARTSYSTEM I et nyt filter skal bakterierne først udvikle sig, før
Læs merewww.vomoghundemat.dk
www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereRapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller
21. november 2017 Rapport om test af tilsætning af græsproteinpasta ved fremstilling af foderpiller Som et led i gennemførelsen af forsknings- og udviklingsprojektet OrganoFinery 1 er gennemført en test
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereBilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereMission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens
Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne
Læs mereProduktion i plantelaguner
SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereDANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.
AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse
Læs mere