Notat om evalueringsbesøg om Mit valg et godt valg på Vestre Skole i Viborg

Transkript

1 3. december 2013 Notat om evalueringsbesøg om Mit valg et godt valg på Vestre Skole i Viborg Som opfølgning på analysen Unges valg og valgkompetencer og det medfølgende Redskab til refleksion over uddannelses- og jobmuligheder i 7. klasse, som Oxford Research udarbejdede i vinteren , gennemførte vi den 18. november 2013 et opfølgende evalueringsbesøg på Vestre Skole. Vestre Skole har afprøvet redskabet i en pilotfase fra foråret 2013 og frem til nu. Formålet med evalueringsbesøget var at lave en opsamling på erfaringerne med at anvende redskabet i praksis samt at give anbefalinger til evt. justeringer. Det blev forud for besøget aftalt med Job & Velfærdsforvaltningen fra Viborg Kommune, at besøget bl.a. skulle sætte fokus på om og hvordan redskabet påvirker de unges valgkompetencer og hvilken indflydelse har det på eleverne, forældrene og lærerne. Evalueringsbesøget bestod af tre dele: Interview med ledelse, forvaltning mv. om de foreløbige erfaringer med værktøjet: Fokusgruppeinterview med skoleleder Brian Roed, UU-vejleder Magnus Ladefoged, klasselærer Lene Christiansen, UU-souschef Lissi Larsen og konsulent i Job & Velfærd Daniella Jeppesen. Elevinterview: Fokusgruppeinterview med fem elever fra 8. A og 8. B, der har anvendt redskabet inden og efter sommerferien 2013 Lærerinterview: Fokusgruppeinterview med fire lærere fra 8. klassetrin: Lene Christiansen, Katrine Nielsen, Casper Christensen og Bjarne Rønn Smidth. Planen er, at redskabet fra foråret 2014 skal udbredes til alle 28 grundskoler i Viborg Kommune. I lyset heraf er det relevant at samle de foreløbige erfaringer, som pilottesten på Vestre Skole har givet ifølge ledelse, lærere og elever. Nedenfor præsenteres på den baggrund de væsentligste konklusioner fra evalueringsbesøget og anbefalinger til det videre arbejde med værktøjet. Konklusioner Hvad har man gjort på Vestre Skole? Udarbejdet en projektbeskrivelse for, hvordan brugen af redskabet udfoldes på Vestre Skole i et 3-årigt udviklingstiltag med 7. årgang fra sommeren 2013, som man har kaldt Mit valg et godt valg Gennemført spørgeskemaundersøgelsen blandt elever fra to 8. klasser Afholdt opfølgende samtaler med eleverne om deres svar på spørgeskemaundersøgelsen Afholdt et kick off møde om Mit valg et godt valg den 18. september 2013 med deltagelse af elever, forældre og lærere i udskolingen Nedenfor fremgår de hovedpointer, som samtalerne med ledelse, forvaltning, lærere og elever viste. Forfatter: IMS Sidst gemt: :02:00 Sidst udskrevet: :02:00 \\Eos\or\Projekter\1.VELFÆRD & KOMPETENCE\4366p LBR Viborg - Unges valgkompetencer\pilottest\notat om evalueringsbesøg nov. 13.docx Revision: 41 Antal sider: 5

2 God idé at sætte brugen af værktøjet ind i en bred ramme Det har været en god idé at sætte brugen af værktøjet ind i en bred, kompetenceudviklende ramme, som det er sket på Vestre Skole. Denne sammentænkning med øvrige initiativer på skolen og i kommunen, fx Skolen på job, Skills for klasse og virksomhedsbesøg er med til at styrke og fastholde fokusset på formålet med brugen af redskabet at skabe et godt grundlag for udvikling af elevernes refleksion, valgkompetencer, valgparathed og motivation for uddannelse. Her har værktøjet fungeret som den røde tråd. Andre aktuelle initiativer, som eksempelvis DI, LO, HK og 3F s fælles kampagne Hands on, som kom til Viborg den 25. november 2013, er yderligere med til at sætte fokus på at styrke de unges viden i relation til valg af uddannelse. Samtidig er man på skolen helt eksplicitte om, at projektet er et tre-årigt projekt, der løber, fra eleverne går i 7. og til og med 9. klasse, og som går på tværs af alle fagene. Der skal derfor også være fokus på de langsigtede effekter at eleverne bliver i stand til at træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg, når de forlader folkeskolen. Ledelsesmæssig forankring er afgørende I forlængelse heraf viser samtalerne på Vestre Skole, at den ledelsesmæssige forankring er central i forhold til at få brugen af redskabet implementeret og i sidste ende at ændre kulturen blandt både lærere og elever ved at dagsordensætte UEA-undervisningen tydeligere i 7. klasse og skabe et godt grundlag for udvikling af de unges valgkompetencer. Såvel implementeringsteori som teori om forandringsledelse peger på, at ledelsen er en central aktør, når en indsats skal udrulles i en institution. Lederen kan ikke undværes i forhold til at gennemføre så svære forandringer, som det bl.a. er at ændre kulturer. Derfor er og bliver lederens rolle særligt interessant i forbindelse med implementeringen og forankringen af dette redskab. På Vestre Skole synes lederen at have tydeliggjort, at anvendelsen af redskabet er en skal-opgave og et vigtigt indsatsområde for skolen, samtidig med at lederen bakker aktivt op om indsatsen og løbende følger op på den. Dette synes at smitte af på lærernes engagement, som forklarer, at indsatsen og brugen af redskabet dels indgår som et fast punkt på dagsordenen på deres teammøder på overbygningen, dels visualiseres på teamets fælles opslagstavle, så alle kan følge med i aktiviteterne og dermed fremdriften i projektet. Hermed sikres den løbende opmærksomhed, som brugen af redskabet skal have for at blive anvendt, ikke mindst i opstartsfasen, indtil det bliver en naturlig del af undervisningen og i sidste ende en del af kulturen i udskolingen. I relation til den brede implementering af redskabet til alle Viborgs skole bemærker UU Viborg, at uddannelsesvejledningsreformen, som forventes præsenteret af regeringen i foråret 2014, bør betragtes som en ubekendt. UU-reformen vil muligvis resultere i, at UUvejlederne fremover skal fokusere endnu mere på de elever, der ikke selv kan træffe et uddannelsesvalg og dermed mindre på de velfungerende og afklarede elever. Såfremt det bliver tilfældet, er lærernes rolle i relation til UEA-undervisningen om muligt endnu vigtigere. Mindre opstartsproblemer Det fremgik af samtalerne med lærerne, at der har været visse datamæssige udfordringer i pilotfasen, der har vanskeliggjort adgangen til elevernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen. En lærer havde fx kun mulighed for at se 10 ud af 27 elevers besvarelser. 2

3 Der efterlyses på den baggrund en teknisk guide til spørgeskemaet, herunder hvordan man laver dataudtræk fra UV-Evaluering.dk. UU Viborg har lovet at følge op på dette. Herudover bemærkes det, at introduktionen og timingen for den første klasse, der skulle teste skemaet, var ikke helt optimal pga. lærerlockouten i foråret 2013, som bl.a. betød, at nogle elever besvarede spørgeskemaet før sommerferien og først havde den efterfølgende samtale efter sommerferien. Her giver lærerne giver udtryk for, at forløbet for dem, der går i 7. klasse nu, uden tvivl bliver mere sammenhængende, går på tværs af fagene og har en naturlig progression. Redskabet er blevet positivt modtaget Samtalerne på Vestre Skole viste, at der ikke umiddelbart er nogen indholdsmæssige bemærkninger til spørgeskema, spørgeguides mv. fra redskabet. Lærerne på skolen har taget godt imod det og har engageret sig i opgaven. I den sammenhæng fremhæver flere det som en styrke ved redskabet, at det er et fleksibelt redskab, som har nogle kerneelementer, men som samtidig løbende kan forfines og justeres af dem, der bruger det. I den sammenhæng er det også centralt, at der er stor metodefrihed i brugen af redskabet. Spørgsmålene var gode som en rettesnor, men jeg valgte ikke at bruge dem alle sammen. (lærer) De konkrete spørgsmål til de individuelle samtaler virker ifølge lærerne godt i forhold til de elever, som er usikre og tøvende. Bl.a. de spørgsmål, som giver en række eksempler på svar, er med til at åbne samtalen op. Fx hvad der er vigtigt ved et arbejde, og hvad man kan gøre i 7. klasse for at give ideer til, hvilke uddannelser man kan tage efter 9. klasse. Bl.a. vurderede en del elever, at det ville være spændende at få besøg af tidligere elever fra skolen. Skemaerne giver os et godt billede af, hvor eleverne er henne. Men det, der er særligt nyttigt, er hvilke aktiviteter man kan lave. Det er gode forslag, der er realiserbare. (lærer) Kompetenceudvikling og udvidelse af målgruppen for redskabet En enkelt indholdsmæssig nuancering i redskabet er dog, at der skal sættes fokus på, at redskabet henvender sig til alle overbygningslærerne, og ikke kun til klasselæreren. Alle lærere har således et ansvar for at tænke valg og valgkompetencer ind i deres undervisning, om det er matematik, dansk, samfundsfag, kristendomskundskab osv. Det tværgående og brede fokus er ikke mindst relevant i lyset af folkeskolereformen. I forlængelse heraf bemærkes det, at folkeskolereformen, som ikke var vedtaget, dengang redskabet blev udarbejdet, synes at give gode muligheder for at integrere nogle af de UEA-aktiviteter, som foreslås i redskabet, i den understøttende undervisning. Lærerne på Vestre Skole efterlyser desuden kompetenceudvikling blandt alle overbygningslærerne, så de oplever, at de er bedre klædt på til at gennemføre de individuelle samtaler med eleverne. Der kan spores en vis usikkerhed blandt lærerne, der igen skal ind i kampen på dette område, efter at UEA-undervisningen i en årrække primært er blevet varetaget af skolens UU-vejleder. Her fremhæver lærerne, at rammen omkring redskabet gør, at eleverne forventer, at lærerne har en basisviden på området. Jeg er også selv uerfaren på dette område (lærer) 3

4 Det er ikke nødvendigvis vejledning, vi skal give dem, når taler med dem om deres spørgeskemabesvarelser, men det søger de, når man sidder sammen med dem. Man indbyder til en situation, hvor man byder ind, og den rolle skal man agere i. (lærer) I forbindelse med en kompetenceudvikling af lærerne, bemærker skolelederen, at det er vigtigt, at der fra UU s side er fokus på, at der er forskel på mulighederne for samarbejde med erhvervsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. alt efter skolens geografiske placering i kommunen. Tydeliggørelse af formålet med de konkrete aktiviteter for eleverne Eleverne havde generelt set svært ved at huske indholdet fra de afholdte samtaler, der for fleres vedkommende var gennemført før efterårsferien. Dette understreger vigtigheden af løbende at italesætte og repetere, hvorfor gør man på skolen gør det, man gør. Samtalerne med eleverne viste to ting. For det første, at vi fra skolens side skal være mere tydelige omkring, hvorfor vi gør, som vi gør. At det handler om at tage et valg. Eleverne er i tvivl om, hvad vi egentlig har gjort. For det andet at de faktisk er i tvivl om, hvad de konkret skal gøre, hvis de har spørgsmål at de kan tale med vores UU-vejleder. Nogle gange tager vi det for givet, at eleverne ved, hvad det handler om, når vi laver nogle bestemte aktiviteter, fx besøger en virksomhed eller læser noveller i dansk om folk i valgsituationer. Så gentagelse over for dem er vigtigt. (lærer) Elevinterviewene indikerede tilsvarende, at de ikke opfatter konkrete aktiviteter, som de gennemfører, som en del af UEA-undervisningen. Det kan man derfor som lærer arbejde med at tydeliggøre. Vi har fået øjnene op for, at vi gør meget i forvejen, men at der skal mere fokus på det, vi gør. (lærer) Med andre ord synes redskabet at give mulighed for at kvalificere og formalisere det arbejde, som lærerne gør, og lærerne gav i den forbindelse udtryk for, at de er glade for, at de med redskabet får mulighed for at gøre det samme over for alle. Redskabet har skabt større fokus på vigtigheden af at inddrage forældrene Forældrene har indtil videre været inddraget i projektet ved kick off arrangementet i september. Dette arrangement medvirkede ifølge skolens leder til at skabe øget bevågenhed blandt forældrene på skolens arbejde med Mit valg et godt valg. Her var det ikke mindst en særdeles positiv sidegevinst, at der efter mødet var forældre, der henvendte sig og tilbød, at vi kunne trække på dem i forhold til oplæg og besøg på deres arbejdsplads. Dette indikerer, at mange forældre i virkeligheden gerne vil stille sig til rådighed, men også at det forudsætter, at skolen sætter fokus på det og eksplicit formulerer ønsker og behov i den forbindelse. Samtidig giver også lærerne udtryk for, at de har fået fokus på, at forældrene skal inddrages mere på forskellig vis ligesom de er blevet for år tilbage, fx gennem besøg på forældrenes arbejdspladser. Der er desuden et par af lærerne, der peger på, at UU-vejlederen med fordel kan deltage på forældremødet i 7 kl. (i fællesdelen for hele sporet) og fortælle om baggrunden for Mit valg et godt valg og illustrere bredden i uddannelsessystemet og vigtigheden af at reflektere bredt over valgmuligheder mv. Dette ønske skal formentlig ikke mindst ses i lyset af den faglige og indholdsmæssige usikkerhed på området, som lærerne giver udtryk for. 4

5 Det erkendes dog også, at emnet er et blandt mange, som er relevante i udskolingsklasserne, og at man derfor som lærer kan tvivle lidt på alle forældres engagement. Vi orienterer jo forældrene om de ting vi laver, men at engagere dem er en anden sag. Der er jo også mange andre ting, der skal tages op på forældremøderne. Alkohol, stoffer osv. Mange af de unge er jo også ved at blive sendt lidt af sted på det tidspunkt, og egentlig er forældrene også bare glade, hvis vi siger, at deres børn skal i gymnasiet. Lærerne er enige i, at det kick off møde, som blev afholdt i september, var en god event, men samtidig bemærkes det også, at der er grænser for, hvor mange gange man kan aktivere forældrene udover Tordenskjolds soldater til at møde op. Derfor vurderer de, at forældremøderne er den bedste ramme omkring projektet og brugen af redskabet. Endelig nævnes det dog også af lærerne, at arbejdet med valgkompetencer og uddannelsesvalg samt forældrenes rolle kan tages op på de årlige skole-hjem-samtaler. Anbefalinger I forlængelse af ovenstående konklusioner, opsummeres nedenfor Oxford Researchs anbefalinger til den fremadrettede brug af redskabet: Det anbefales: At udrulningen til alle øvrige 27 skoler i kommunen går både går via skolelederne og UU-vejlederne. At redskabet så vidt muligt også tænkes ind i en bred ramme på de øvrige 27 skoler a la Mit valg et godt valg. At der som led i udrulningen finder en form for kompetenceudvikling sted af overbygningslærerne på skolerne. Denne vil fx kunne varetages af de enkelte UU-vejledere på skolerne, eller ved at lærerne inviteres ind til et større temamøde med deltagelse af kommunens forvaltning, ungdomsuddannelsesinstitutioner mv. At redskabet rettes til, således at det målrettes alle lærerne på overbygningen, og ikke kun klasselæreren. At der udarbejdes en teknisk guide til lærerne, så de ikke oplever det som en barriere at skulle udtrække elevernes spørgeskemabesvarelser fra UV- Evaluering.dk. 5