Adjektiv eller adverbium?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Adjektiv eller adverbium?"

Transkript

1 ta, citation and similar papers at core.ac.uk Lars Brink brought to you provided by Tidsskrift.dk (Det Kon Ordnung muß sein in our word classes. I intend to solve the old issue whether smukt (beautifully), pænt (nicely) etc. in fx De danser smukt Han spiller pænt (They dance beautifully He plays nicely) are adverbs (derived with a -t from adjectives), or adjectives in the neuter used as adverbs. When I was in secondary school, I learnt they were adverbs, whereas my university teacher, Erik Hansen, pontificated that they be best analyzed as neuter adjectives. Galberg Jacobsen consider them to be adverbs. The issue has lexicographic consequences. If the above smukt is an adverb, it is a different word from smuk and must have its own entry, whereby all instances of the adverb must be removed from the entry of smuk. If not, everything is united under smuk adj. The problem is solved by scrutinizing the difference between inflection morphemes and derivation morphemes. The root morpheme (smuk-) has the very same meaning in the two functions so it has to be a meaning analysis of the morpheme -t that settles the matter. 1. Indledning Er smukt (svensk vackert) i De danser smukt et adjektiv (i neutrum, i adverbiel funktion) eller et adverbium (afledt af adjektivet smuk med suffikset -t)? Dét er et gammelt grammatisk stridsspørgsmål. De fleste universitetsgrammatikere (men ikke fx Galberg Jacobsen 2013:38) stemmer for adjektiv. Det må vi have afklaret. Og hvad er mere naturligt end at fokusere på forskellen mellem bøjning og afledning? 2. Bøjning vs. afledning generelt 2.1. Sikre afledninger Lad os starte med de sikre, dvs. de helt ukontroversielle tilfælde af afledning: sund sundhed sundhedsmæssig, Shakespeare Shakespearesk, høj højde og meget andet. Disse ændringer kalder alle for afledning. Og grunden er: Slutmorfemet har dén eneste egenskab, der ifølge alle grammatikere skiller afledning fra bøjning: Det kan få ordet til at skifte ordklassefunktion. Som fx -agtig, -dom, -eri, -skab, nul 1 (spring), -me (rødme). Alle andre forskelle mellem, hvad 1 Eller som et skrig, et køb, en kvind (humoristisk), en leg, et spil, et sgu (et eksemplar af bandeordet sgu).

2 57 der normalt kaldes fleksiv og affiks, er kun tendentielle. Fx: meget åbne ordgrupper vs. mindre åbne; svagtryk vs. bitryk/hovedtryk; ren syntaktisk betydning vs. ydreverdensbetydning (fx -en bestemt fleksiv vs. ur- (fx i urkraft)). Slutmorfemet -eri, -skab osv. viser altså positivt funktionsskiftet, fx viser bageri alene i kraft af sin endelse, at det er et substantiv modsat den verbale rod. Kriteriet kan dog kun udpege afledning, ikke bøjning, thi mange morfemer, der traditionelt i enighed kaldes affikser, kan ikke ændre ordklassefunktionen: mikro-, mav-se (svensk magelilla), tysk -lein. Men hvor et morfem som sagt kan ændre ordklassefunktionen, er det ifølge alle et affiks. Nogen vil nu sige, at vort spørgsmål er løst, for -t i smuk-t fremtryller jo adverbiel funktion. Men dét tæller ikke, for hvis dette -t i virkeligheden er et neutrumsbøjnings-t, så er det slet ikke -t et, der skaber ændringen. (I modsætning til -t i smukt kan de sikre suffikser (som de ovennævnte) ikke forveksles med et fleksiv). De sikre suffikser kan tage nye fleksiver til sig: landskab-er, højde-n, sydligere. Disse fleksiver hører til den nye ordklasse, alt falder altså på plads. En rod kan endog tage nye fleksiver fleksiver, der ellers ikke hører til roden i dens grundfunktion til sig uden et manifest suffiks: nu et, valsede (af vals), svensk lillan; i så fald regner man gerne med»nul-afledning«(nul-suffiks + fleksiv). Vores smukt kan ikke tilføje nogen bøjningsendelse, for det kan adverbialer nu engang ikke (bortset fra komparativ); problemet er stadig uløst Sikre ikke-afledninger Lad os så se på de»sikre«tilfælde af ordklassefunktionsændring, der normalt ikke regnes som afledning til nyt ord. Farum i Farum Rådhus regnes aldrig som et andet ord end Farum. Det forbliver et proprialt substantiv. Iron i engelsk iron bar er stadig et substantiv, ikke et adjektiv. Juleaften i Jeg mødte hende juleaften er det kære gamle substantiv, ikke et adverbium. Av i Det gør av! er stadig en interjektion. Og før er ikke tre forskellige ord, men ét ord, der optræder som konjunktion hhv. præposition hhv. adverbium. Ligesom adjektivet hårrejsende i hårrejsende billig ikke er forvandlet til et adverbium. (Med hensyn til før er der dog nogen uenighed). Og hvis man endelig gik ind på dette, at ren syntaksforskel uden formændring kan ændre ordklassen, hvor skulle grænsen så sættes? Der er syntaktiske småforskelle overalt. Adjektiver har tre forskellige normalsyntakser tre forskellige ordklasser? Verber kan stå finit og infinit to ordklasser? Dette er ikke særlig kontroversielt. Det er altså klart, at et ord, der er helt uforandret (ingen nye affikser/fleksiver) ikke siges (og ikke bør siges) at skifte ordklasse, selvom dets forhold til sætningens andre ord (dets syntaks) skifter til en stilling typisk for andre ordklasser. Selv ikke, hvor det (måske lidt søgt) kan siges at skifte betydning: Farum er en by. Farum i Farum Rådhus betyder strengt taget som hører til Farum by. Før i Vi har før oplevet det betyder før noget. I eksotiske sprog uden bøjning og ret megen afledning springer ordene ofte voldsomt mellem funktioner, der hos os varetages

3 58 Brink af forskellige ordklasser. En rod kan uforandret betyde stor mand og stor og kraftigt (adverbielt). Det ville være sygt at operere med tre ord (»squinting grammar«); der er derimod tale om ét ord i tre syntaktiske stillinger og tre betydninger. Selv hvor et ord uden formændring både har en særlig syntaks og en hertil hørende gedigen særbetydning, er der ifølge alle ordbøger tale om ét og samme ord uden ordklasseskift: Gud forbliver et proprium i Gud, hvor er jeg sulten!, hvor det står interjektionelt. Talrige verber har kraftigt betydningsskift knyttet til forskellige syntakser, uden at man taler om afledning: Jeg vælter bilen Bilen vælter. Stikke betyder noget helt for sig i stikke af, osv. Intet ved selve ordet (vælte, stikke) viser funktions- og betydningsskiftet Tre særtilfælde Ung i den unge den unge person og blind i en blind regnes traditionelt i ordbøger som adjektiver, dvs. ikke som afledte subtantiver. Og de bøjes da også med de sædvanlige adjektivfleksiver: den unge, de blinde, aldrig *ungen, *blindene. (Vi taler her ikke om den ægte elliptiske brug: et gammelt ansigt er ofte smukkere end et ungt. Både seende killinger og blinde... (Brink & Schack 2014)). Ifølge Jørgen Schack og mig er dette galt. De ér substantiver, for de får i virkeligheden substantivbøjning. I en ung regnes en jo for en perifrastisk artikel, og her syfter den netop på ung, hvorimod den i en ung pige slet ikke syfter på adjektivet, men på hele nominalet. Tilsvarende de blinde: de er et substantivfleksiv i bestemt pluralis, der ligesom i de blinde vinkler syfter på hele nominalet, ikke på adjektivet. Der er også en tredje bøjningsform, den nøgne: Der var unge i klubben i går parallelt med Der var børn i klubben, idet vi jo i pluralis ikke behøver ubestemt artikel (nogle). Artikler og nøgenformen er klart nok substantivfleksiver, hvorved de pågældende ord (ung, blind m.fl.) i den nævnte brug altså har et konkret mærke, der signalerer den substantiviske brug. Participier inddeles med Jørgen Schack (2018) i følgende to grupper, hvortil jeg føjer en første, som Schack helst ikke vil kalde participier: 1)»Participier«, der ikke modsvares af verber, fodslæbende, forfl øjen, tilstundende, håndholdt, bevinget osv., er naturligvis fødte adjektiver, ikke verber. Det er tvivlsomt, om de bør kaldes participier, når de aldrig står verbalt. Men de opfattes måske verbalt: håndholdt som er blevet holdt i hånden osv. 2) Participier med modsvarende verbum, men i en ikke-processuel (egenskabs-)betydning forskellig fra verbets procesbetydning, fx begejstret, interesseret, strålende. De er adjektiver: For det første, fordi de ikke længere rummer de verbale procesfleksiver i aktiv (-ende) hhv. passiv (-et) der ér jo ingen aktiv hhv. passiv betydning til stede. Morfembestanden har ændret sig ved bortfaldet af morfemerne -et, -ende: Et

4 59 morfem er jo kun til stede, når dets betydning er til stede og tilbage er blot et par lyde, der tilfældigvis også optræder som morfemer andetsteds, ganske som -t i stolt tilfældigvis minder om et neutrums-t. For det andet bøjes disse participier attributivt med adjektivfleksiv: det begejstrede barn de interesserede damer (-ende er dog ubøjeligt), ligesom de prædikativisk kan få adjektivfleksivet -e (der hos mange, fx undertegnede, er obligatorisk): De var ikke interesserede, hvorimod den rene verbale procesbetydning på moderne dansk er uden bøjning af participiet prædikativt (modsat svensk og nynorsk): Bukserne er lige (blevet) lappet (proces) nu er de lappede som moden kræver det (egenskab Erik Hansens fremragende eksempler 2 ). Som det ses, er et givet verbum ikke bundet til en given betydning (proces/ikke-proces), en stor del kan frit afledes til ikke-processuelle adjektiver, men også forblive procesverber. De uafledte, præteritum participier (de er lige lappet) bør med Schack (2018) kaldes supiner. 3) Endelig er der participier, hvis betydning må opfattes som en verbal procesbetydning: fl yene er afl yst gaden er fejet slavinderne var solgt. De kan i moderne dansk ligesom de ovenstående i procesbetydning ikke bøjes i pluralis i prædikativ, og det passer jo fint med betydningen: De er (stadig) verber. Men attributivt bøjes de stadig i dansk. (Med tendens til ubøjet form på slagterskilte o.l.: småhakket kyllinger; der er meget lille fonetisk forskel på hakket og hakkede): afl yste fl y, den fejede gade, de solgte brude, det nedtagne skilt (med»stærk«part.; yngre ofte: nedtagede). Disse attributive participier må kaldes afledte adjektiver (fleksivet viser adjektivfunktionen), men det er forståeligt, at traditionen samler dem med de nys nævnte prædikative (fl yet er afl yst) og regner dem som verber. Der er i ordbøger intet lemma a la»afl yst adj. -e«. Endelig særtilfældet kæmpe sb. (en kæmpe kæmpen kæmper osv.), svensk jätte, versus en kæmpe is. Alle ordbøger regner det som to ord, substantiv hhv. adjektiv. Tilsyneladende er det uforandret, men reelt ikke: Formen kæmpe står som substantiv i singularis ubestemt,»klart«markeret af sit nul-fleksiv. I kæmpe is er der intet nul-fleksiv, for betydningen singularis ubestemt foreligger slet ikke; ordet er ubøjeligt. Subtantivet har mistet sine fleksiver, har skiftet betydning og er blevet til et adjektiv. Heller ikke de sikre ikke-afledninger hjælper os. Nemlig igen på grund af -t s tvetydighed i adverbielt god-t, smuk-t osv. Hvis dette t er et neutrums-t, er der intet suffiks, der kunne vise adverbialfunktionen, hvorved ordet ville vedblive at være et adjektiv; og hvis t er et adverbialsuffiks, er ordet en sikker selvstændig afledning, altså et adverbium. Men hvad er det? 2 I personlig kommunikation.

5 60 Brink Løsningen er den følgende: -t kan ikke være neutrumsfleksivet, thi dettes neutrumsbetydning mangler. I sætninger som De danser smukt signalerer -t ikke, at der findes et neutrum-singularis-substanitiv i sætningen, som smukt syfter på. Der er faktisk slet ikke nogen substantiver i nævnte sætning. Et bøjningsmorfem skal naturligvis som ethvert andet morfem have sin bestemte betydning for at kunne identificeres som netop dette morfem. Er problemet så løst? Ikke helt! Adjektivisterne har en smutvej: Et bøjningsmorfem kan naturligvis som alle andre morfemer have betydningsvarianter. Glas betyder dels materialet glas, dels drikkeglas. Præteritumsmorfemet -ede betyder snart i fortiden, snart non-realis (Var jeg en Rype i Dag, løfted jeg Vingen til Slag...), og -en i fx hesten betyder snart den pågældende hest nævnt i foregående sætning, eller udpeget af mig, eller den mest nærliggende i vort samtaleunivers, snart enhver fx i Hesten er et sky dyr Polysemi eller homonymi Kriteriet for betydningsvarianter, polysemi, er, at betydningerne føles beslægtede, i modsat fald foreligger homonymi. Jeg har moret mig med at se nærmere på dette føleri og sammenlignet mine følelser med Nudansk Ordbogs (NDO). Jeg er enig med NDO i, at følgende betydninger er homonyme, dvs. tilhører hvert sit ord: bor ( redskab grundstof ), tak ( taksigelse lille spids ), bog ( tekstmasse bøgefrø ; samme oprindelse), bryde ( brække bryde sig om ), stær ( fugl øjensygdom ). Og jeg er enig med NDO i, at følgende hører til det samme, polyseme ord: kor ( sanggruppe kirkedel ), rejse vb. ( foretage lang tur oprejse ), moster ( mors søster ikke-ung dame ), krone ( kongekrone mønt trækrone ), klare vb. ( gennemføre overvinde gøre klarere ), marsvin ( delfin gnaver ), pande ( stegepande ansigtsdel ), loft (svensk innertak svensk vind ), svamp ( sporeplante havdyr vaskeredskab ), stamme ( træstamme menneskegruppe orddel ), et led ( del af kæde knogleforbindelse låge ; forskellig oprindelse). Men vi divergerer mht. følgende, som jég føler er samme ord: stand ( tilstand samfundslag salgsbod ; i NDO tre ord), og mht. følgende, som jég føler som ubeslægtede homonymer: linse 1 ( lysbryder pastil kage ) vs. linse 2 ( frø ). De har alle samme oprindelse og NDO henfører dem alle til ét og samme ord. Det fremgår af mine eksempler, hvilke betydninger der har fælles oprindelse, og hvilke der har forskellig oprindelse, men lad mig slå fast, at det historiske ingen betydning bør have for den synkrone, leksikografiske analyse, hvad den heller ikke har, hverken for NDO eller mig. Det må efter disse eksempler stå klart, at neutrumsbetydningen og adverbialbetydningen dårligt kan være mere forskellige: Neutrumsbetydningen er: Denne stamme syfter på et bestemt neutrum-singu-

6 61 laris-ord i sætningen, fx i Et smukt barn legede på stranden. Smukt var barnet jo. Barnet var, smukt og ugenert, blevet alles yndling. Aftenskæret gjorde det [barnet] smukt. Neutrumsbetydningen er en ren syntaktisk betydning; den udsiger kun noget om ordenes betydningsforhold til hinanden. Neutrumsbetydningen signalerer intet om, hvorvidt t-ordet udgør et primært sætningsled. Adverbialbetydningen er: Denne rod udsiger måden, forholdet foregår på. Fx i De danser smukt. Den udsiger både noget syntaktisk: at t-ordet er et primært sætningsled, og noget leksikalsk: at t-ordet udtrykker den måde, som forholdet foregår på (uden at sige noget om de optrædendes skønhed). Hermed er problemet løst. -t i De danser smuk-t kan ikke være det samme morfem som neutrums-t i Barnet er smuk-t. For dels er neutrumsbetydningen ikke til stede i De danser smuk-t, dels er de to betydninger, adverbialbetydningen og neutrumsbetydningen, så totalt forskellige, at der ikke kan foreligge nogen t-polysemi. Dér, hvor der slet ingen forskel er på adjektivisk og adverbiel funktion, fx i De danser strålende, skifter ordet ikke ordklasse (jf. ovenfor: Noget i ordet skal vise den nye syntaks), ganske som handelsvejen forbliver et substantiv i Han gik handelsvejen og Farum forbliver et substantiv i Farum Rådhus. Men mht. adjektiver, der mangler t-form, men som stadig bøjes i numerus/ bestemthed: stolt(e), bondsk(e) (svensk også bondskt), må der være tale om afledning fra adjektiv til adverbium: De danser bondsk, thi her har bondsk mistet sit nul-fleksiv, der jo i adjektivet betyder ental, ubestemt, idet betydningen ental, ubestemt overhovedet ikke foreligger i den adverbielle brug. Altså: Syntaksændring signaleret af bøjningsændring. Uanset hvad man mener om nul-morfemer, må alle erkende, at adjektiviske bøjningsformer som bondsk signalerer ental, ubestemt, men at adverbielt bondsk ikke er den samme bøjningsform, eftersom hin betydning totalt mangler. Ord med valgfrit -t, fx i vældig(t) god, er naturligvis (grads)adverbier, når de har -t. Men også uden -t må de efter min opfattelse være adverbier: De afviger bøjningsmæssigt fra adjektivet (hvis nul-form betyder fælleskøn, singularis, ubestemt ) som beskrevet ovenfor. Naturligvis ligner neutrumsfleksivet -t og adverbialsuffikset -t hinanden så meget, at eftertænksomme sprogbrugere vil ane en historisk forbindelse (som er sand). Sådanne ligheder mellem forskellige morfemer er almindelige i sprogene. I Brink (2000) kalder jeg dem simulante. Pap ligner papir, mand ligner menneske, han ligner hun uden, at nogen regner dem for indeholdende samme morfem, skønt de faktisk går tilbage til ét og samme morfem respektivt. 3. Konklusion Vi kan altså roligt i vore ordbøger udskille adverbierne fra adjektivartiklerne, hvad der altid er fordelagtigt for både forfatter og læser ved længere artikler. Altså

7 62 Brink udskille adverbier som godt, langt, smukt, tappert, stort og mange flere. Vi udskiller fx langt adv., der dels har t-morfemets adverbielle grundbetydning: langt ude i skoven, dels har en helt anden, gradsbetydning: langt bedre. Ligesom vi udskiller længst adv. fra længst adj., der er en del af lang. Som adverbium er længst blevet ubøjeligt disse længst forsvundne byer som adjektiv har det to bøjningsformer, længst og længste. Men naturligvis udskiller vi kun etablerede adverbier. Det er en dødssynd at optage uetablerede lemmaer, hvad også kun de færreste gør. Adverbier som selvhjulpent, kompensatorisk (som adverbium), liechtensteinsk (som adverbium), slyngelagtigt, mafi øst, sterilt hører ingen steder hjemme, da de som adverbier ikke er etablerede (lagrede og huskede) for nogen. t-afledning er overordentlig produktiv, ligesom fx afledning med -agtig. Man behøver naturligvis heller ikke, selv i en stor ordbog, at tage alle sådanne med, som kun er etablerede hos de færreste. Litteratur Ordbøger NDO = Nudansk ordbog = Christian Becker-Christensen et al. (1998): Politikens Store Nye Nudansk Ordbog, 1. udg. København: Politiken. Anden litteratur Brink, Lars (2000): Kongen af Danmark s bolsjer. I: Nydanske studier København:Dansklærerforeningen, Brink, Lars & Jørgen Schack (2014): Tale er sølv. Om begrebet syntaktisk ellipse. I: Danske Studier 2014, Galberg Jacobsen, Henrik & Peter Stray Jørgensen (2013): Håndbog i Nudansk. 6. udg. København: Politikens Forlag. Schack, Jørgen (2018): Perfektum participium og ordklassen adjektiver. I: Nordiske studier i Leksikografi 14 (denne utgivinga). Reykjavík: NFL & Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum, Lars Brink professor i dansk sprog & litteratur Elmevænget Bagsværd

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Gruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi

Gruppe 1, Audiologi René Gyldenlund Pedersen, Ivan Hemmingsen, Louise Thygesen Smidt og Mette Toft Hansen Skriftlig gruppeaflevering Morfologi Skriftlig gruppeaflevering Morfologi 1. Løs nedenstående opgaver sammen med jeres studiegruppe 2. Aflever ét eksemplar samlet for hele studiegruppen a. a. Notér på opgaven: i. Uddannelse (Logopædi, Pædagogisk

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER DET LYDER DA ENS? FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne elevernes skelneevne mellem ord, som har enslydende endelser som -er/- re/-rer/-ere. Her skal de både finde den rette ordklasse og bøjning,

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. Der er

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver.

Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Danskhjælpen Danskhjælpen er en lille opslagsgrammatik. Her kan du læse om de grammatiske emner, før eller imens du arbejder med dine Grammar-opgaver. Adjektiver (At Risk) 2 Present Continuous (What s

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset

Læs mere

Grammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse

Grammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse Grammati Substantivernes bøjning Adjetivernes bøjning Laila Kjærbæ FIO2009 Torsdag den 4. juni 2009 1 Substantiver tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse ie-tællelige tantum (un singularis)

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være.

FØRTIDERNE. På dansk kan vi danne førtider med både at have og at være! Verber der betegner bevægelse, begyndelse og ophør bøjes med at være. FØRTIDERNE FORM Nutid (præsens) og datid (imperfektum) er simple tider, men førnutid (perfektum) og førdatid (pluskvamperfektum) er sammensatte tider. Det vil sige at de dannes ved hjælp af et hjælpeudsagnsord

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

ORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER

ORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 ORDDANNELSESSTRUKTUREN AF DANSKE KENTAURNOMINALER EUGENIUSZ RAJNIK Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The present paper reviews different approaches to

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Løsningsforslag til opgaver i Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge. Du er

Læs mere

University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016

University of Copenhagen. Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper. Published in: Logos. Publication date: 2016 university of copenhagen University of Copenhagen Svært ved grammatikken - del 3 Kristensen, Line Burholt; Boye, Kasper Published in: Logos Publication date: 2016 Document Version Peer-review version Citation

Læs mere

Ouverture: if a person can t communicate, the very least he can do is to shut up! Tom Lehrer. Human beings just can t not communicate. Dorthe Duncker.

Ouverture: if a person can t communicate, the very least he can do is to shut up! Tom Lehrer. Human beings just can t not communicate. Dorthe Duncker. . p.1/16 Ouverture: if a person can t communicate, the very least he can do is to shut up! Tom Lehrer. Human beings just can t not communicate. Dorthe Duncker. . p.2/16 Ouverture: Håndtering af sammensatte

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Tor rejser og Balder dør

Tor rejser og Balder dør Opgaver til Tor rejser og Balder dør Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs forordet side 3-7. 1. Nævn navnene på nogle af de nordiske guder? 2. Hvordan var verden delt? Prøv at tegne verden.

Læs mere

2. OM ORDET OG MORFEMER

2. OM ORDET OG MORFEMER 2. OM ORDET OG MORFEMER Ordet Er man på besøg i Grækenland og ikke har lært græsk, så er det mit gæt, at man er helt ude af stand til at høre forskel på de ord, der bliver sagt. Det hele flyder sammen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier

Læs mere

Substantiver. Adjektiver. Verber

Substantiver. Adjektiver. Verber 1 Substantiver 1. deklination A-stammer 2. deklination O-stammer 3. deklination konsonantstammer f m n m/f nominativ singularis terr-a land serv-us slave templ-um tempel rex konge akkusativ terr-am serv-um

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

DR LIGETIL Opgaver til Din geniale krop: Voksenliv

DR LIGETIL Opgaver til Din geniale krop: Voksenliv Opgave 1: Substantiver (Navneord) Læs først denne artikel: https://www.dr.dk/ligetil/voksenlivet-kan-give-baade-kaerlighed-stressog-boern Substantiver er ord, der betegner: levende væsner (for eksempel

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir

Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus MÍM Sigrún Helgadóttir Det islandske ordklasseopmærkede korpus Oversigt over foredraget: Hvor stammer projektet fra? Hvad er et ordklasseopmærket korpus? Hvordan

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

Linear Programming ١ C H A P T E R 2

Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Linear Programming ١ C H A P T E R 2 Problem Formulation Problem formulation or modeling is the process of translating a verbal statement of a problem into a mathematical statement. The Guidelines of formulation

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

De 10 sprogbud. Redskaber til god tekstproduktion med modtager i fokus

De 10 sprogbud. Redskaber til god tekstproduktion med modtager i fokus De 10 sprogbud Redskaber til god tekstproduktion med modtager i fokus 1. Skriv godt! Afstem teksten efter modtager! Eksempel uden hensyn til modtager:! Lægen skriver til patienten: De skal være fastende

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 3. April Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 3. April Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 3. April 2009 Algebra 3 This exam contains 5 exercises which are to be solved in 3 hours. The exercises are posed in an English and in a Danish

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Du Herre Krist min frelser est Til dig jeg håber ene; Jeg tror på dig, oh bliv hos mig miskundelig alt med dit ord det rene

Du Herre Krist min frelser est Til dig jeg håber ene; Jeg tror på dig, oh bliv hos mig miskundelig alt med dit ord det rene Du Herre Krist min frelser est Til dig jeg håber ene; Jeg tror på dig, oh bliv hos mig miskundelig alt med dit ord det rene Går sorgen på, din sjæls attrå er altid at husvale. Hvad nød er der, hvor du

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam April Algebra 3

University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam April Algebra 3 University of Copenhagen Faculty of Science Written Exam - 16. April 2010 Algebra This exam contains 5 exercises which are to be solved in hours. The exercises are posed in an English and in a Danish version.

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Om grammatikken. 1. Grammatikkens opbygning

Om grammatikken. 1. Grammatikkens opbygning Om grammatikken Spansk universitetsgrammatik. Former og kontekst bygger på den præmis at de grammatiske former som hovedregel har en entydig og generel betydning, som kan nuanceres og præciseres ud fra

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere