NSH KOMOTIV I DEN. Det sjællandske Jernbaneselskabs ældste Lokomotiver ORGAN FOR DANSK LOKOMOTIVFØRER og LOKOMOTIVFYRBØDER-FORENING. SQ. e.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NSH KOMOTIV I DEN. Det sjællandske Jernbaneselskabs ældste Lokomotiver ORGAN FOR DANSK LOKOMOTIVFØRER og LOKOMOTIVFYRBØDER-FORENING. SQ. e."

Transkript

1 NSH KOMOTIV I SQ. e., DEN ORGAN FOR DANSK LOKOMOTIVFØRER og LOKOMOTIVFYRBØDER-FORENING OG "DANSKE PRIVATBANERS LOKOMOTIVFØRER- OG LOKOMOTIVFYRBØDER-FORENING" (DANSK LOKOMOTIVMANDS-FORBUND) Nr August Aarg. Det sjællandske Jernbaneselskabs ældste Lokomotiver. Af A. Ohmeyer, Assistent ved Statsbanerne. Overmaskinmester 0. F. A. BUSSE Overmaskinmester Busse's Navn er saa nøje knyttet til det sjællandske Jernbaneselskabs Maskinafdeling, at det kun vil være naturligt at indlede nærværende Omtale af de gamle sjællandske Lokomotiver med nogle faa biografiske Data om den Mand, som ledede den sjællandske Maskinafdeling fra dens spæde Barndom, og som gennem mere end en Menneskealder viede det sjællandske Jernbaneselskab sine Kræfter. Otto Friedrich August Busse blev født den 16. Juli 1822 i den lille By Munden i Hannover og tog i Aaret I 841 Afgangseksamen fra den tekniske Højskole i Han nover. Paa den Tid begyndte Jernbaneanlægene at spænde deres Næt over de tyske Stater, og Susse valgte da at tage Ansættelse ved Leipzig- Dr.esden Banen for at uddanne sig som Jernbaneingeniør. Nogle Aar derefter tog han Ansættelse som Kon struktør og Ingeniør ved Rabensteins Maskinfabrik i Chemnitz; her medvirkede han ved Bygningen af de to eneste Lokomotiver, denne Fabrik fik bygget, inden den standsede sin Virksomhed. Omtrent ved den Tid, i Aaret 1846, averterede det sjællandske Jern baneselskab i tyske Blade efter en Maskinmester, men Direktionen turde ikke bestemme sig for nogen af de Ansøgere, der meldte sig.*) *) Blandt de danske Ansøgere var cand. polyt. Lin clb erg, senere Brolægningsinspektør i Kjøbenhavn.

2 250 Da det dengang var ret almindeligt, at nye Baner skaffede sig teknisk uddannede Embedsmænd fra Leipzig - Dresden Banen, henvendte Direktionen sig til denne Banes Generalbevollmachtigter Friedrich Busse, idet man spurgte, om der ved Leipzig- Dresden Banen var en ung Tekniker, der ønskede Posten som Maskinmester ved Kjøbenhavn - Roskilde Banen, eller om man kunde anbefale nogen af de Ansøgere, der havde meldt sig, bl. a. Ingeniørerne Wildhagen, Robert Werner og Wa!seck. Generalbevollmachtigter Busse svarede da, at han ikke kendte de nævnte Ansøgere, men kunde anbefale Maskinmester Tauberth i Zittau og sin Nevø, Otto Busse, der dengang forestod Lokomotivværkstedet hos Rabenstein i Chemnitz - og han føjede til, at han ansaa det for heldigst, hvis man antog Susse, at sætte hans Gage noget lavere end de 1000 Rdl., der var tilbudt, og saa stille ham senere Lønforhøjelse i Udsigt, da. dette vilde Være ham en Spore til flid og Interesse i Selskabets Tjeneste. Direktionen bestemte sig da til at ansætte Susse som Maskinmester fra 1. November 1846 med en Begyndelsesgage af 800 Rdl. samt»frit Huus, Lys og Varme«og fri Rejse til Kjøbenhavn. Susse begyndte altsaa sin Virksomhed som Maskinmester, endnu inden Kjøbenhavn - Roskilde Banen blev aabnet. Det var smaa Forhold at arbejde under dengang. 5 Lokomotiver, en ganske lille Vognpark - Personvognene kunde alle faa Plads i» Tolvkanten«- et lille Værks ed ved Lokomotivremisen med kun de nødtørftigste Redskaber, et Personale paa 3 Lokomotivførere (Saalbach, Stender og Delfo), 3 fyrbødere og 15 Værkstedsfolk - det var hele Maskinmesterens Embedsomraade, da Banen blev aabnet i Kontoret var indrettet i den ene Ende af Værkstedet, og ovenover dette havde Maskinmesteren sin Bolig. Det danske Sprog lærte Susse paa forbavsende kort Tid. Kort efter sin Ansættelse kunde han selv udarbejde sine skriftlige Arbejder paa fejlfrit Dansk - saa -. meget mærkeligere, som han hele sit Liv igennem talte vort Sprog med ret udpræget fremmed Accent. Maskinmester Susse maatte nu og da i den første Tid selv køre Tog som Lokomotivfører, navnlig om Søndagen, naar der gik Ekstratog til Valby, og naar der blev tilkaldt Hjælpemaskine, og der ikke var andet Personale til Raadighed, saa kørte han selv af Sted. Og han kørte stærkt, om man tør tro Rygtet! Men det var, som sagt, kun i de. første Aar - saa kom Roskilde - Korsør Banen og senere Nordbanen, det sjællandske Jernbaneselskab voksede sig stærkt, og Opgaverne tiltog i Omfang. Allerede i Banens første Aar byggede man Dampmaskinen til Værkstedets Drift, og adskillige Værktøjsmaskiner fremstilledes i Banens eget Værksted. Senere byggede man Godsvogne - i flere Aar Vogne 1 aarlig. I Tredserne blev der i Maskinværkstedet ombygget 3 Lokomotiver under Busses Ledelse, kun Kedelsmedearbejdet udførtes paa privat Værksted; senere fik Burmeister & Wain Leverancen af 2 Lokomotiver paa Foranledning af Susse, scv., selv hjalp fabrikken under Bygningen - i forventning om, at der kunde skabes en Lokomotivindustri herhjemme. Samtidige siger om Maskinmester Susse, at han var en dygtig Leder af den sjællandske Maskinafdeling, en flittig Mand, der med Interesse omfattede den Virksomhed, som gennem Aarene tog et saa uanet Opsving. Han forstod at følge med Udviklingen og at tilfredsstille dens Krav, og man sporer gennem hans hele Virksomhed en sund økonomisk Sans, der saa vist ogsaa var paa sin Plads i Selskabets første, trange Periode. Susse fulgte nøje Jernbanevæsenets Udvikling i Udlandet - i Danmark var jo i mange Aar intet Forbillede at finde - men alt nyt blev underkastet en grundig Prøvelse, og B. anvendte kun det nye, som han gennem egen praktisk Erfaring kendte for godt. Skønt ansat under en privat Institution blev Susse jævnlig benyttet af Regeringen som Konsulent i maskintekniske Spørgsmaal, særlig under Bygningen af Jernhanerne

3 251 i Slesvig og Statsbanerne i Jylland og Fyn, senere ved Falsterbanens Anlæg, og svenske og russiske Ingeniører, for hvem Jernbanevæsenet var noget nyt, var dengang hyppige Gæster ved den lille sjællandske Bai1es Maskinafdeling; i 1850 fik Busse Tilbud om Ansættelse som Maskinmester ved Jernbanen fra St. Petersborg til Zarskoje Selo, et Tilbud han imidlertid afslog. Mellem»Gamle Busse«- ja, saadan har jo Nutiden døbt ham - og Personalet bestod der et udmærket Forhold, under iøvrigt ret patriarkalske Former, saaledes som det var Skik og Brug i de Tider; Personalet saa op til ham - det siger de nulevende selv. Han var»elsket, men frygtet«af sine Folk. Naar han paa sin Rande gennem Værkstedet stødte paa noget, der vakte hans Mishag, kunde en og anden komme til at erfare, hvor opbrusende han var i sin Vrede, men det betød ikke noget udover Øjeblikket. En af Susses undergiv11e fra den Tid fortæller den Dag i Dag en lille Historie om, hvorledes han engang i svundne Dage forlangte sin Afsked ovenpaa saadan en lille Overhaling. Busse forsøgte at berolige ham med et:» Har De aldrig hørt mig værre før?«, og da Manden alligevel vilde gaa sin Vej, gjorde Busse End':! paa Historien ved at sige til ham:»naar jeg nu beder Dem om Forladelse, vil De saa gaa til Deres Arbejde igen?«det er saadanne Smaatræk, der bedre end noget andet illustrerer en Mands sande Væsen. Maskinmester Busse - eller som han fra 1864 kaldtes: Overmaskinmesteren - nærede en varm Interesse for Personalets tjenstlige og økonomiske Kaar. Han var gennem mange Aar indvalgt i den sjællandske Pensionskasses Bestyrelse som Repræsentant for Maskinafdelingens Personale, ligesom han virksomt tog Del i Oprettelsen af den sjællandske Sygekasse. Overmaskinmester Busse fik Ridderkcrset ved Nordbanens Aabning i 1864 og Dannebrogsmændenes Hæderstegn Han døde den 18. August 1883, 61 Aar gammel, efter 37 Aars Virksomhed ved de sjællandske Baner. Lokomotiverne Type 1 A Nr. I Odin Nr. 3 Sjælland 2 Kjøbenhavn - 4 Danmark Nr. 5 Korsør Efter at det sjællandske Jernbaneselskab havde konstitueret sig den 2. Juli 1844, og man for Alvor skulde tage fat paa Anlæget af Jernbanen fra Kjøbenhavn til Roskilde, foretog den administrerende Direktør Gustav Schram*) en Rejse til Tyskland for at studere Jernbanedrift, derunder ogsaa Datidens nyeste Opfindelser paa Lokomotivbygningens Omraade. Største Delen af denne Rejse, som ifølge Optegnelser fra den Tid havde *)DirektørJo han Christian Gu stav Schram var født 13. Juli Kopist i Enkekassens Bogholderkontor, fuldmægtig, senere Underbogholder sammesteds. Afgaaet med Pension Lærer i fransk. Deltog fra 1840 i Arbejdet for Anlæget af en Jea1ba11e fra Kj0benhavn til Roskilde. Administrerende Direktør Død 7. April 1865,, ( Jernbanebladet Aarg Nr. 8), en Udstrækning af 114 danske Mil, foretog Direktør Schram paa Lokomotiverne, og endvidere besøgte han Borsigs Lokomotivfabrik i Berlin. Denne Rejse, fra hvilken Direktør Schram hjemførte et stort Materiale - navnlig fra Leipzig- Dresden Jernbanen - som Grundlag for Etableringen af den første sjællandske Jernbane, havde for Lokomotivernes Vedkommende givet det Udbytte, at Valget var truffet mellem engelske og tyske Lokomotiver. Direktør Schram syntes meget godt om Borsigs Lokomotiver, men overalt i Tyskland foretrak man paa den Tid Lokomotiver fra Stephenson, fordi disse Maskiner havde færre Reparationer end de tyske, og fordi de brugte mindre Brændsel, samt endelig, fordi Stephensons Lokomotiver paa den Tid sædvanligvis byggedes med udvendige Cylindre. Navnlig denne sidste Omstændighed maa antages at have været af afgørende Betydning, idet forkrøb-

4 252 bede Drivhjulsaksler - med Datidens primitive Fremstillingsmaade for Øje -- ikke kunde anses for særlig paalidelige. Endvidere havde den tekniske Direktør Søren Hjorth*) allerede saa tidligt som i 1834 og senere med Statsunderstøttelse i 1839 opholdt sig i England for at studere Jernbanedrift, hvilket næppe heller har været uden Indflydelse paa det trufne Valg mellem tyske og engelske Lokomotiver - til Fordel for de sidstnævnte. De mange Vanskeligheder, hvormed Jernbaneselskabet maatte kæmpe, inden der kom Gang i An læget af Kjøbenhavn - Roskilde-Banen, rykkede imidlertid Spørgsmaalet om Anskaffelsen af Driftsmateriel til Banen noget ud i Tiden. Først da Kassedirektøren, J ustitsraad G. Grothusen**), ledsaget af Hovedingeniøren for Banens Anlæg, Ingeniør William Rad/ord, i Begyndelsen af 1845 opholdt sig i England for at ordne en Uoverensstemmelse med Hensyn til Skinne-Leverancen, kom Lokomotiverne atter paa Tale. Direktør Grothusen og Ingeniør Radford havde nemlig da Lejlighed til samtidig at undersøge Lokomotivfabrikationen paa engelske Fabrikker. Robert Stephensons Lokomotivfabrik i Newcastle upon Tyne, som paa den Tid var berømt fremfor nogen anden, kunde imidl rtid ikke paa det Tidspunkt paatage sig flere Bestillinger, da Fabrikken. var meget stærkt beskæftiget; man maatte da se sig om efter en anden Fabrikant. Radford frem- )DirektørSøren Hjorth var født 13. Oktober Dansk jurist, Godsforvalter paa Bonderup, 1828 Volontør i Rentekammeret, 1836 Sekretær og Kammerskriver sammesteds. Syslede med mekaniske og matematiske Opgaver. Arbejdede siden 1840 for Anlæget af en Jernbane fra Kjøbenhavn til Roskilde. Teknisk Direktør Vandt sig senere et Navn som Opfinder af elektromotoriske Maskiner. Død 28. August ( Jernbanebladet«Aarg Nr. 8)...) Direktør Ge rhard Gr othusen var født 19. Oktober Ansat i Rentekammerets tyske Cancelli, fra 1846 Deputeret og Chef for Rentekammerets 3. Sektion. Kassedirektør Overgik derefter atter til Statstjenesten. Død 29. September ( Jernbanebladet«Aarg Nr. 8). skaffede saa et Tilbud fra Messrs Sharp Brothers & Co. i Manchester, et Firma, som i Fyrrerne byggede talrige Lokomotiver til engelske Baner. Fabrikken vilde levere 4 Lokomotiver og 4_ Tendere i Løhet af 13 Maaneder. Paa Grundlag af dette Tilbud fik Selskabets Agent i England, Mr. John lord i Birmingham, Bemyndigelse til at afslutte Kontrakt med Sharp Brothers & Co. om Bygning af 4 Lokomotiver og 4 Tendere, og den 7. April 1845 blev Kontrakten med tilhørende Tegning undertegnet i Manchester. Kontrakten havde følgende Ordlyd (Oversættelse): Overenskomst mellem Hr. John Lord, Birmingham, paa Det sjællandske. Jernbane-Selskabs Vegne, og d.hrr. Sharp Brothers & Co., Maskinfabrikanter, Manchester. Paa de nedenanførte særlige Betingelser bestiller nævnte Hr. John Lord og d.hrr. Sharp Brothers & Co. gaar ind paa at bygge 4 Lokomotiver og 4 Tendere, i deres enkelte Dele og Dimensioner i Overensstemmelse med nedenan førte Specifikation. Maskin-Specifikation. Maskinen skal have en saadan Afstand mellem Hjulflangerne, at den kan passe for en Jernbane med 4 Fod 8 1 /2 Tomme Sporvidde, engelsk Maal*). Cylindrene skal have 14 Tommers Diameter, Slaglængden skal være 20 Tommer. Fyrkassen skal fremstilles af Kobberplade og skal være 3 Fod /2 Tomme lang. Den udvendige Fyrkasse skal være af bedste Shropshire-Plader. Kedlen skal fremstilles af bedste Pladejern og skal være 13 Fod O Tommer lang og have en Diameter af 3 Fod 6 Tommer, bedste Yorkshire-Plader. Rørene skal være af Messing, 150 i Antal, l 3 /<t Tomme udvendig Diameter. Drivakslen skal være af bedste Svejsejern, af Dimensioner, som. passe til Maskinens Kraft. ) Alle Dimensioner er angivne i engelske Tommer.

5 253 Hjulene skal fremstilles udelukkende af Smedejern undtagen Navene; deres Antal skal være 6, og de skal have følgende Diametre, nemlig: Drivhjulene 5 Fod O Tom. Diam. l y k h. Forhjulene Baghjulene Tender-Specifikation. or s tre - J Hjulringe. Vandbeholderen skal kunne rumme 1000 gallons og et tilsvarende Kvantum Kokes. Hjulene skal fremstilles udelukkende af Smedejern undtagen Navene, 6 i Antal og af 3 Fods Diameter. Saavel alle Materialer som Arbejdets Udførelse skal være af bedste Kvalitet, og alle arbejdende Dele af nøjagtig ens Dimensioner. Priser og Betalingsvilkaar. Prisen for hver Maskine er Lst Prisen for hver Tender er Lst Levering i Manchester og eksklusive Emballage. Ved Kontraktens Underskrift skal betales en Trediedel af Beløbet, og de resterende to Trediedele skal betales, naar hver Maskine (eller Maskine eller Tender) er færdig og rede til Levering. Leveringstider. Leverancen skal præsteres i Hull i Løbet af Maj Maaned 1846, i modsat Fald er d.hrr. Sharp Brothers & Co. pligtige til at erlægge en Bøde paa Lst. 100 pr. Maaned for hver Maaneds Forsinkelse, regnet fra den 1. Juni D.Hrr. Sharp Brothers kan ikke paatage sig Leveringen udover Hull, men vil gerne yde deres bedste Hjælp ved at ordne Befragtningen ved Afskibnings- Tiden. For Levering ombord i Hull, eksklusive Kasser, samt Opstilling og Prøvekørsel efter Ilandsætning betales Lst. 55 for hver Maskine ekstra og Lst. 10 for hver Tender ekstra. Bøden er dog afhængig af den almindelige Regel for Bødeberegning i Tilfælde af lidebrand, Maskinskade eller Strejke. Manchester, 7. April Sharp Brathers & Co. Til Kontrakten hørte en Hovedtegning (Plan 1), i hvilken nogle af de vigtigste Maal var indskrevne, nemlig: Lokomotivet. Sporvidde... 4' 8'/ " eng!. (1435 mm) Cylinderdiameter " ( ) Stempelslag " ( ) Diameter af Drivhjul....,... 5' 0" ( ) - Forhjul... 3' 0" ( ) - Baghjul... 3' 0" ( ) Kedlens Diameter... 3' 6" ( ) Kedelrørenes Længde... 13' 0" ( ) Diameter udvendig.... l "f.," ( 44 - ) Antal Stkr. Hjulstand total... 11' 0" Lokomotiv og Tender... 30' 11" ( ) Tenderen. Vandindhold gallons Hjul-Diameter... 3' 0" enol. t-ljulstand... 10' 6" ( ) ( 4,5 111") ( ) ( ) Kontrakten savnede ganske Bestemmelser med Hensyn til Maskinens Vægt, Damptryk et, Kedel- og Fyrkassepladers Dimen ioner m. m.; men dengang var det Skik og Brug, at Fabrikken konstruerede Maskinerne, ikke Køberen. Fabrikken havde paa den Maade ret frie Hænder, og denne Frihed blev - som vi skal se senere - benyttet i fuld Udstrækning under disse Maskiners Bygning.

6 254 Jernbaneselskabets Direktion var af den Anskuelse, at 4 Lokomotiver med 4 Tendere vilde være tilstrækkelige til Banens Drift. Om dette Emne opstod der imidlertid Strid mellem Jernbaneselskabets Direktion og den kongelige Kommissarius, idet Kommissarius hævdede, at der behøvedes 5 Lokomotiver, og da det ved kongelig Resolution bl. a. blev stillet som en Betingelse for Opnaaelsen af Tilladelse til Banens Aabning, at Banen ejede 5 Lokomotiver, blev Direktionen tvunget til at bøje sig for det stillede Krav. Det var ganske vist under Overvejelse at gøre Modforestillinger overfor dette forlangende, som Direktionen ansaa for urimeligt, men da man ikke turde haabe at opnaa nogen forandring i den engang trufne Afgørelse, saa bestemte Direktionen sig til at opgive enhver Modstand. Da imidlertid den kongelige Resolution kun omhandlede 5 Lokomotiver, men ikke omtalte Tenderne, saa besluttede Direktionen at holde sig nøje til Resolutionens Ordlyd. Der blev saa givet John Lord Ordre til at bestille yderligere et Lokomotiv hos Sharp Brothers & Co. - men ingen Tender! Vilkaarene for Bygningen af dette femte Lokomotiv var de samme som for de i forvejen bestilte 4 Lokomotiver med Tendere. I April Maaned 1846, kun 1 Maaned før Lokomotiverne ifølge Kontrakten skulde leveres, kom der Brev fra Sharp Brothers & Co. Uagtet der var hengaaet et helt Aar, siden Kontrakten blev underskrevet, meddelte Lokomotivfabrikken først nu, at det ikke kunde tilraades at bygge Lokomotiverne med saa lange Kedler som foreskrevet i Kontrakten. Fabrikken foreslog at bygge Lokomotiverne med 10' 6" (3200 mm) lange Kedler, men iøvrigt efter Kontrakten. I Direktionen var man nærmest tilbøjelig til at antage, at Fabrikken paa denne Maade vilde forsøge at faa Direktionen til at forlange foretaget forandringer i den vedtagne KonstrukHon af Lokomotiverne for derved at kunne komme udenom den Bøde, som en forsinket Aflevering vil medf ore. Hovedindvendingen mod Lokomotiver med»lang«kedel var, at de skulde være tilbøjelige til at løbe af Sporet paa Grund af deres forholdsvis store faste Hjulstand, 11' 0" (3353 mm); men i saa Henseende nærede Direktionen ingen Betænkeligheder, fordi Kjøbenhavn - Roskilde Banen ikke vilde faa skarpe Kurver. I Betragtning heraf blev det saa besluttet at meddele fabrikken, at man kun kunde gaa med til Konstruktionsforandringer, forsaavidt fabrikken vilde garantere, at Lokomotivernes Hastighed, Forbrug, Pris og Leveringstid forblev uforandret. Sagens rette Sammenhæng skulde imidlertid hurtigt komme for en Dag - Lokomotiverne kom nemlig ikke i Maj Maaned saaledes som bestemt i Kontrakten. Direktør Hjorth, der opholdt sig i England, rejste derfor til Manchester for sammen med Selskabets Agent at erkyndige sig om, hvorledes det stod til med Lokomotiverne. Sharp Brothers & Co. havde ganske negligeret de danske Lokomotiver. fabrikken var stærkt optaget af Bygningen af Lokomotiver til andre Baner, og de Priser, der paa det Tidspunkt betaltes for Lokomotiver, var betydeligt højere end den for de danske Lokomotiver kontraherede Pris. Dertil kom endvidere, at de til den sjællandske Jernbane bestilte Lokomotiver i konstruktiv Henseende afveg ret væsentligt fra de Lokomotivtyper, man nu byggede hos Sharp Brothers & Co. Ved den tekniske Direktørs Ankomst til Manchester blev man paa fabrikken pludselig opmærksom paa, at Lokomotiverne til Danmark var»glemt«, og fabrikken forsøgte da først at blive løst fra Kontrakten. Da der fra det sjællandske Jernbaneselskabs Side selvfølgelig ikke kunde være Tale om at gaa ind herpaa, erklærede fabrikken kort og godt, at man var ude af Stand til at opfylde Kontrakten. Overfor denne Optræden havde Selskabet kun eet Middel, nemlig at gøre Bødebestemmelsen gældende; men dette Middel vilde næppe have ført til noget Resultat. Bøden vilde have udgjort Lst. 1 QO pr. Maaned for alle 5 Lokomotiver; men Prisen for Lokomotiver paa dette Tidspunkt var ca.

7 255 Lst pr. Stk. uden Tender, medens Kontraktprisen for de danske Lokomotiver kun var Lst pr. Stk. Der kunde altsaa tjenes Penge ved at udskyde Bygningen af de danske Lokomotiver, til Fabrikken fik bedre Tid, og derved mistede det sjællandske Jernbaneselskab sit eneste Vaaben overfor den genstridige Fabrik. Under disse Omstændigheder var der ikke andet at gøre end at appellere til Fabrikkens Velvilje og fremstille, hvilke Vanskeligheder Selskabet vilde komme i, dersom Lokomotiverne ikke snarest blev leverede. Fabrikken tilbød da i Sommerens og Efteraarets Løb, samt saa snart Havnene blev isfri til næste Foraar (1847), at levere nogle Lokomotiver, som var i Arbejde til andre Baner, hvor Trangen ikke var saa stor. Saafremt Lokomotiverne imidlertid forlangtes byggede efter Kontraktens Bestemmelser, vilde Fabrikken levere 4 Sikr. 2 Maaneder senere end de andre tilbudte Maskiner og 1 Stk. til Foraaret Der blev dog ikke Lejlighed til at prøve, om Fabrikken mente dette sidste Tilbud alvorligt. I alle Tilfælde turde Direktionen ikke antage det af Frygt for ikke at faa Lokomotiverne i rette Tid. De Lokomotiver, som Sharp Brothers & Co. vilde levere i Henhold til det førstnævnte Tilbud, var imidlertid meget forskellige fra de, hvorom der var sluttet Kontrakt. De tilbudte Lokomotiver havde»korte«kedler, Længde 10' 0" (3048 mm), og indvendige Cylindre, medens Kontrakten lød paa»lange«kedler, Længde 13' 0" (3962 mm) og udvendige Cylindre. Direktionen havde imidlertid intet Valg. Banen skulde i Henhold til Koncessionen aabnes for Personbefordring senest den 1. Juli 1847, og Selskabet maatte derfor sikre sig at have sine Lokomotiver i tjenstfærdig Stand i Foraaret 1847 for at kunne faa Personalet indøvet inden Banens Aabning. I Tillid til den tekniske Direktør, som forblev i England, indtil Sagen var ordnet, besluttede Selskabets øvrige Direktionsmedlemmer - den administrerende Direktør og Kassedirektøren - at antage Sharp Brothers & Co.'s Forslag med Tilbud paa Lokomotiver med kort Kedel og indvendige Cylindre, idet dog begge de nævnte Direktører saavel som ogsaa Hovedingeniøren formente sig fritaget for alt Ansvar i denne Sag, da de ikke havde haft Lejlighed til nøjere at gøre sig bekendt med de tilbudte Lokomotivers Konstruktion. Fabrikken satte nu Fart i Arb jdet, hvilket fremgaar deraf, at Direktionen allerede i Juli Maaned meddelte Fabrikken, at Lokomotiverne skulde forsynes med Navneplader af Messing, i støbt følgende Navne: Odin, Kjøbenhavn, Sjælland, Danmark, Korsør. I August 1846 kom det første Lokomotiv til Kjøbenhavns Havn, og i Løbet af December ankom yderligere 3 Maskiner; den femte kom først den 3. Juli efter at Fabrikken først havde gjort et forgæves Forsøg paa at faa Lov til at levere denne ene Maskine med 5' 6" (1676 mm) Drivhjul. Lokomotiverne befordredes pr. Skib fra Hull til Kjøbenhavn, og i Fragt betaltes ca. 350 Rdl.. pr. Maskine med Tender, men desuden maatte Jernbaneselskabet afkøbe Rederiet de Kul, der var lastet i Skibets Bund, for at Maskinerne kunde staa fast i Skibet under Sejladsen. De 4 Maskiner kom altsaa i rette Tid forinden Banens Aabning, og med Tilladelse af den kongelige Kommissarius kørte Lokomotivet»Odin«første Gang over Strækningen mellem Kjøbenhavn og Roskilde den 20. Maj Alle 4 Lokomotiver overtages i de følgende Dage af Maskinmesteren og Hovedingeniøren, der i Forening afgav Erklæring om, at Lokomotiverne var i Besiddelse af alle de gode Egenskaber, som man kunde vente sig af et Produet fra en saa berømt Fabrik som Sharp Brothers & Co. Manchester! Det fremgaar af Plan 2*) og af Over- ) Plan 2 er en Gengivelse af en Tegning, som i 1908 er udført af fabrikanten, Messrs Sharp Brothers & Co.'s Efterfølgere, North British Locomo tive Company, Lid., Atlas Works, Glasgow,

8 256 sigten over disse Lokomotivers Hoveddimensioner, at de paa saa godt som alle Punkter var forskellige fra de oprindelig bestilte. Sandsynligheden taler for, at det var Søstermaskiner til nogle til det engelske Selskab Great Northern Railway Co. i leverede Lokomotiver.*) Maskinerne havde følgende Hoveddimensioner: Lokomotivet. Sporvidde... 4' 8 1 /," eng!. ( ) Cylinderdiameter... 15" ( ) Stempelslag " ( ) Dian}eter af Drivhjul... 5' 0" ( ) - Forhjul... 3' 6" ( ) - Baghjul... 3' 6" ( ) Damptryk kg/cm" lldpaavirkningsflade i fyrkassen ,3 U' ( 5, 14 m ) - Kedelrørene ,2 LJ' (72,10 - ) total ,5 O' (77,24 - ) Risteflade ,625 LJ' ( 0,99 - ) Kedlens Diameter... :... 3' 6" ( ) Kedelrørenes Længde mellem Rørvæggene...:... 10' 6" ( ) Diameter udvendig "/s" ( 41 - ) Antal Stkr. Kedel midtens Højde over Skinnetop... 5' 6" ( ) Skorstenens... 12' 10'/," - Hjultryk, Drivhjul (Adhæsionsvægt)... forhjul... Baghjul... C. 12,5 t?? Vægt tom ca. 18 t, tjenstfærdig... ca. 20 t Hjulstand... 12' 8" (38fil - ) ( ) Tenderen. Vandindhold gallons ( 4,5 111" ) Koksindhold ? Vægt tom ca. 9 t, tjenstfærdig...? Diameter af Hjul... 3' fi" eng!. ( ) Uagtet det skulde hedde sig, at Lokomotiverne skulde have ko1 t Kedel af l 0' Længde (3048 mm) - i Modsætning til de oprindeligt bestilte Maskiner, hvis Kedel var forlangt 13' lang (3962 mm) - fordi Lokomotiver med stor Hjultand sagdes at have Tilbøjelighed til at gaa af Spor, saa havde de leverede Lokomotiver ikkedestomindre en Hjulstand paa 12' 8" (3861 mm), medens Maskinerne med de lange Kedler kun skulde have haft en Hjulstand paa 11' 0" (3353 mm). Naar Hjulstanden altsaa var blevet 1' 8" (508 mm) større, skyldtes det, at Baghjulsakslen paa de leverede Lokomotiver var lagt bag ved Fyrkassen, medens de efter den oprindelige Bestemmelse skulde ligge foran denne. Det vil formentlig heraf fremgaa, at det ikke var Frygten for Sporafløb, som ledede Fabrikken ind paa pludselig kun at ville levere Lokomotiver med kort Kedel. Man havde altsaa faktisk fra England givet en falsk Grund, som Fabrikken ikke en Gang holdt sig til siden - man generede sig slet ikke! (Fortsættes). Nor isk Lokomotivman s For un. Norsk Afdeling har afholdt Aarsmøde i Trondhjem. Der var mødt 29 Repræsentanter. Samtlige Fuldmagter godkendtes. *),Engineering«9. Juli 1909, Pag. 56.

9 257 t. Til Dirigenter valgtes d'hrr. E. Sandberg og Thv. Nordahl. Derefter behandledes Mødets Dagsorden. 4. Fagbladets Udgivelse. Besluttedes: Lokomotivmands Tidende udgives fra 1 ste Juli Gange pr. Maaned og dateres 1 ste og 15de. Bladets 4de Side disponeres for Annoncer. 5. Reservefondet. Bestyrelsens Forslag til Regler for dette besluttedes oversendt samtlige lokale Foreninger til Udtalelse og forelægges næste Aarsmøde. 6 a. lønforholdene. Spørgsmaalet om Lønforbedring for Lokfb. besluttedes oversendt til den Komite, som nedsattes til Revision af Lønregulativet. 6 b. Angaaende Nedsættelse af en Komite til i Samarbejde med Forbundet at forberede Revision af Lønregulativet. Til Komitemedlemmer valgtes Lokomotivførerne L. T. Bauer, Thv. Nordahl og Lokfb. Sandaker. 7. Forlænget Permission. Besluttedes at indgaa til Styrelsen med Andragende om, at den ordinære Permission forlænges til 21 Dage pr. Aar. 8. Budget for næste Aar ( ) vedtoges med en Indtægt af Kr. 2,350,00 og Udgift Kr. 2,020, Honorar for Forretningsføreren bevilgedes med Kr. 300,00, for Redaktøren med Kr. 250,00. Kontorholdsgodtgørelse for Forretningsføreren Kr. 100, Angaaende Godtgørelse af Udgifter for Logi paa Stationer, hvor Overnatningsværeiser ikke forefindes.. Det be sluttedes at indgaa til Myndighederne med Ansøgning 01, at Udgifter for Logi refunderes Personalet. 11. Samfundsbygningen. Centralstyret frem lagde følgende Forslag til Resolution: 1. Som Følge af den Beslutning, som» De norske Jernbaneforeningers Forbund«fattede paa sit Aarsmøde i 1911, finder Norges Lokomotivpersonales Forening at maatte protestere mod, at de indsamlede Pengemidler overleveres De norske Jernbaneforeningers Forbund, forsaavidt den vedtagne Beslutning skal forstaas derhen, idet Midlerne ikke er indsamlet i en enkelt Organisations Navn, eller til en enkelt saadan, men til Rejsning af en Samfundsbygning for Etaten. Det maatte da i saa Tilfælde blive de samlede Organisationer indenfor Etaten, som overtager Midlernes Forvaltning og den videre Fremme af Sagen. 2. Centralstyret paalægges at fremkomme for næste Aarsmøde med en detailleret Redegørelse over Forholdene angaaende»samfundsbygningen«og eventµelt ledsaget af Forslag til Aktietegning. 12. Næste Aarsmøde besluttedes afholdt i Kristiania. 13. Valg. Til Formand valgtes Thv. Nordahl, Viceformand, Carl Olaussen, Kristiania. Som Forretningsfører genvalgtes L. T. Bauer. Som Medlemmer af Styret valgtes Jens Hummelnæsset, Hamar, og K. Klemetsen, Bergen. Som Tillidsmænd 0. Paulsen, lste Distrikt, H. Helge$en, 2det Distr., P. Berg, 3die Distr., og A. Lønn, 6te Distr. Som Revisorer genvalgtes Carl Olsen og Sigv. Engebretsen. 14. Eventuelt. Herunder vedtoges: a) Kontingentet for Terminen ansattes med samme Beløb som hidtil. b) Vedtoges 1 ste ds. fremsatte Forslag om Henstilling til Styrelsen om Udvidelse af Førerhusene paa de ældre normalsporede Maskiner. c) Vedtoges at bevilge den afgaaende Formand 100 Kr. som Honorar eller Repræsentationsudgift. d) Vedtoges Forslag fra Carl Olaussen om Andragende til Styrelsen vedrørende Anbringelse af Haandbremser paa de Lokomotiver, som kun har automatiske Bremser. e) Vedtoges Forslag angaaende Aspiranternes Lønforhold. f) Forskellige Tjenst- og Foreningsspørgsmaal diskuteredes.

10 258 Under Mødet indløb følgende Telegrammer: Hilsen fra 5te Distrikts Lokomotivpersonales Forening, Lykke med Arbejdet, godt Udbytte ønskes. Thorstensen. Norges Ko11duktørforening samlet til Aarsmøde sender Lokomotivpersonalets Aarsmøde sin Hilsen med Haab om frugtbringende Arbejde. Forbundet sender Aarsmødet sin bedste Hilsen med Ønske om fortsat Fremgang. Vort Aarsmøde har anbefalet Deres Ønske om Samarbejde i Lønspørgsmaalene. I Formandens Fraværelse j. C. Hansen. Fra Forbundets Aarsmøde den 12/6 modtog Formanden, Hr. Sandberg, følgende Hilsen: Forbundets Aarsmøde takker for Opmærksomheden og ønsker Lokomotivpersonalet og dets Organisation Held og Fremgang. For Aarsrnødet l. As/aksrud. Hr. Redaktør! Tillad mig Plads i Bladet for følgende Svar til d'hrr. Max og Franz C. Nielsen: Naar man ønsker at imødegaa en Artikel, kan der med Rette stilles den Fordring, at vedkommende læser denne i Sammenhæng, og ikke som de nævnte Herrer har gjort, overser det vigtigste for kun at anvende saa meget deraf, som de med Skin af Ret mener at kunne benytte i den Kamp mod Lokomotivførernes Interesser, som d'hrr. ved deres Artikler med al ønskelig Tydelighed har dokumenteret som bestaaende fra deres Side. De har med andre Ord læst Artiklen i Nr. 13, som en vis Mand læser i Biblen. Kan d'hrr. bringe det dertil at lægge Særinteresserne til en Side og læse Artiklen om igen under rolig Overvejelse, saa er det at haabe, at de vil faa en noget ændret Opf a1telse og baade finde Regne- stykket rigtigt under de Forudsætninger, det er fremsat, og i det hele taget finde Indholdet paa det nøjeste i Overensstemmelse med Sandheden. At d'hrr. i deres opskræmte Fantasi lægger andet og mere ind i Artiklen, end der staar, maa jo have sine Grunde, som jeg ikke kan svare for. Man mærker, hvorfra Vinden blæser. D'Hrr. maa imidlertid erindre, at der er noget, som hedder Tidernes Ugunst; det er beklageligt, men desværre en Kendsgerning, for hvilken de ikke maa lægge Skylden paa medansatte. Hr. Max, De indrømmer, at der er en Grænse, men kan ikke se, at den er overskreden. Maa jeg spørge Dem: Hvor i den omhandlede Artikel har De set den modsatte Paastand fremsat? Der er fremsat en Fon111- dring over, at der ikke i tredie Kreds benyttes Førere til Afløsning for Førere paa Kredsens Depoter frem for Lokomotivfyrbødere,»naar disponible Førere haves«, og i Lighed med, hvad der finder Sted i andre Kredse. Imod dette Ønske kan d'hrr. antagelig ikke opponere med nogen Ret. Til yderligere Oplysning for d'hrr. og for eventuelle andre med samme svage Opfattelsesevner og for at forebygge flere Artikler af samme Indhold som de to sidste skal jeg tillade mig i følgende Punkter at klargøre Artiklens Indhold Der er udtalt Tvivl om, at en Lokomotivfører er Hjemmelsmand til Artiklen i»aalborg Stiftstidende«, samt en Formodning om dens Fremkomst, dertil en tydelig og bestemt Misbilligelse af dens Indhold og Fremkomst Der er peget paa Kilden til Utilfredsheden og indirekte fremṣat Ønske om og peget paa Udveje til at forebygge samme Der er fremsat Ønske om, at vor Organisations Program maa ske Fyldest: Førere til al Førertjeneste. Dette er i Korthed Artiklens Indhold, hvorover det har behaget d'hrr. at fare i Harnisk. Hr. Franz C. Nielsen svælger i Forslag og Generalforsamlingsbeslutninger, der intet som helst har at gøre med det omhandlede. Og i deres Desperation er de kommen til at af sløre sig selv som de

11 259 Gentlemen, de I Virkeligheden er. At De har tilladt Dem den Gemenhed selvbestaltet og uden Føje at eftersøge et Forhold af tildels privat Natur og angaaende en hel Tjenestekategori for at fremskaffe Oplysninger, der, om de havde været nødvendige, kun burde fremskaffes ad Frivillighedens Vej, hvilket jeg maa betyde Dem og!-aa laa i Forslaget, der forøvrigt ligger længere tilbage i Tiden og danner en smuk Prøve paa den højt lovpriste Taktik, Aarhus Afdelingsbestyrelse har fulgt i sit Arbejde for at fremme Førernes berettigede Ønsker. Det maa meget forundre, at De ved Deres Henvendelse i den Anledning ikke blev Genstand for en Modtagelse, der stod i Forhold til den Hensynsløshed, De derved lagde for Dagen. Forøvrigt har De haft store Brilleglas for Øjnene den Dag, der tillige har haft den Egenskab at udviske en Forskel af ca. 200 Kroner, ligesom De synes at regne alt til Indtægt; De forudsætter maaske, at man f. Eks. under Ballastkørsel kan leve af Luften og bo i en Høstak. Jeg er i denne Forbindelse tilfreds, om saa Emolumenterne havde udgjort 2000 Kroner; dette forringer i ingen Maade Berettigelsen af de Krav, der af Førere u. T. i afvigte Vinter stilledes og søgtes fremmet gennem Aarhus Afdeling, og som De blandt andre var en af de ivrigste til at modarbejde. Jeg skal ikke her komme ind paa disse smagløse Forhandlinger; men vide skal De, Hr. Franz C. Nielsen, at var der sket en Masseudmeldelse, hvad jeg selv meget modarbejdede paa en Tid, da der var meget stor Udsigt dertil, saa havde De haft en væsentlig Skyld deri; thi selv de mest taalmodige betaler ikke i Længden Kontingent for at se deres Interesser tilsidesatte og sig selv haanet. Bekræftelse paa, hvad her er fremført, kan De opnaa hos mange. Hverken Artiklen i Nr. 13 eller nærværende Svar staar for egen Regning, hvilket jeg for Sammenholdets Skyld oprigtigt vil haabe, at Deres Artikel derimod gør. De besidder et tilstrækkeligt Maal af Kynisme til selv at drage Forslaget om Deres Eksklusion i Erindring. Jeg tog dengang Afstand fra Forslaget, men maa indrømme, at jeg senere har skiftet Mening i den Sag; thi det er alligevel bedre, at en enkelt ofres, end en hel Afdeling splittes; og det er der stor Fare for ved fortsat Agitation i den Retning, De har praktiseret. Det er forøvrigt ret uforstaaeligt, at De modarbejder og paa en Maade haaner Interesserne i den Stilling, De selv ønsker og venter at tiltræde. Jeg ved ikke andet Ord derfor end»fy«. De tror gerne, at en Lokomotivfører er Hjemmelsmand til den omhandlede Artikel; og dermed forundrer De ingen, som kender Deres Tankegang. De forskellige Ting, hvorom De er saa ven-. lig at lade sammes Tanker kredse, samler De i Pengeposen! - Ja saamænd, Hr. Franz C. Nielsen, der var engang en Lokomotivfyrbøder, der forsøgte at gøre et rask Greb i Portørernes Drikkepengepose i Randers, men fik, saavidt jeg erindrer, kun Lamperøg. - Tonen i dette Svar er langt under, hvad jeg ynder at benytte. Men det gamle Ord skal for denne Gang staa ved Magt, at»som man raaber i Skoven, saa faar man Svar«. Til Slut vil jeg kun sige dette, at jeg ikke indlader mig paa Polemik angaaende disse Artikler her i Bladet, og betragter jeg dette Svar for fyldestgørende overfor d'hrr. og for, hvad der eventuelt senere kan fremkomme i den Anledning.. Observer. Avancementsforholdene. Da der endnu ikke er udnævnt nogen Lokomotivførere for de 3, der er døde, bedes De, Hr. Redaktør, gennem Lok.-Tid. oplyse mig om Grunden. Der gaar jo saa mange Rygter i denne Sparsommelighedens Tid. Men de fleste Lokom tivmænd vægrer sig vist ved at tro, at Avancementet skal stoppes ved Lokomotivafdelingen, da der sikkert ikke indenfor Statsbanerne findes nogen Kategori, hvor der er saa mange, der

12 fungerer i højere Stilling, end netop hos Lokomotivpersonalet. Der er selvfølgelig ikke noget at sige til, at Statsbanerne vil administrere økonomisk, og hvis de har for mange Lokomotivførere, at der saa ikke udnævnes nye; men n aar vi ved, at der er c. 240 Lokomotivfyrbødere, der til Stadighed forretter Lokomotivførertjeneste, saa finder jeg den Økonomi absurd, og da vil jeg haabe, at vor Organisation bruger alle til Raadighed staaende Midler til at skaffe Retfærdighed for Lokomotivpersonalet. Der siges ofte, at det er Bevillingsmyndighederne, der bærer Skylden, og at vore højeste foresatte nok vil yde os lignende forhold - med Hensyn til Avancementet - som de andre Kategorier. Men hvorfor saa ikke støtte vore foresatte? Og det gør vi bedst - mener jeg - ved at gøre flittig Brug af Pressen og p a anden Maade agitere for vore berettigede Krav. Jeg mener derfor, at Hovedbestyrelsen har Pligt til særlig at lægge sig i Selen i denne Sag, da jo den langt overvejende Del af Medlemmerne er særlig interesseret heri, og ikke tage Hensyn til, at en enkelt Lokomotivfører ikke vil rangere, for det er der efter min Mening ikke noget, der hedder. Da var det mere berettiget, om Lokomotivfyrbøderne ikke vilde, da de jo ikke faar Løn i Overensstemmelse med Tjenesten. I Haab om, at vi igennem Lok.-Tid. faar ren Besked, saa at vi kan blive fri for at høre:»saadan siger den«,»og lige modsat siger den«, tegner jeg mig med særdeles Agtelse Pax. Til ovenstaaende skal vi bemærke, at der er 3 ledige førerpladser i 1 ste Kreds, som man ikke agter at besætte, da man efter Sigende ikke foreløbig har Brug for disse 3 Mand. I Henhold til Personalia skal der til Erstatning ansættes 1 fører i Viborg og 1 i Aarhus. Dette vil sandsynligvis ske til 1. September, og der er efter sikkert forlydende aldeles ikke Tale om, at man vil holpe ogsaa disse 2 Pladser ubesatte. Red. 260 D. L. & L. F. I Anledning af, at underskrevne fra 1 ste August d. A. fratræder sin Stilling som lokomotivfører ved Statsbanerne, undlader jeg ikke herved at rette en Tak til overordnede saavel som alle medansatte for godt Samarbejde i min lange Tjenestetid. Tillige fremsendes en Tak til Viborg Afdeling for udvist Opmærksomhed og for Gaven, som blev mig overbragt, samt min Udnævnelse til Æresmedlem af D. L. & L. F. jeg ønsker Foreningen Held og lykke, godt Samarbejde til alles Tilfredshed for F r emtiden! H. Larsen, pens. Lokomotivfører, Viborg. * * * Anledning af Lokf. H. Larsens Jubilæum den lste August mødte en Deputation i dennes Hjem for at overbringe ham en Jubilæumsgave bestaaende af en Vinkande med tilhørende Glas og en Spadserestok med Sølv fra Helsingør Afdeling af D. L. & L. f. Gratulationer strømmede ind hele Dagen, og der blev i mange gode Ord talt for Jubilaren og familie under det tvangfrie Samvær ved den uundgaaelige Jubilæumsfrokost. * * * Vamdrup Afdeling afholdt Møde fredag den 30 /,; 1911 paa Centralhotellet. Der var desforuden mødt 4 Mand fra fa. Afd. Og Mødet, der varede i 3 Timer, forløb med en livlig Diskussion. Efter Mødet inviterede Vm. Afd. fredericianerne til en fællesspisning, som indtages paa Hotellet. Der var dog kun en Mand, der kunde blive. Resten maatte rejse hjem af Hensyn til Tjenesten. Efter Aftensbordet underholdt Hr. Lokfb. Vest Selskabet med Musik og Sang. Og først Kl /2 begyndte Selskabet at tænke paa Opbrud. Men da havde man ogsaa tilbragt en behagelig Aften, hvilket ikke mindst kan takkes d'hrr. Loko-

13 261 t. motivfører Elmgren og Poulsens gode Humør og loyale Væsen for. L. * Fra Hr. C. H. N. har vi modtaget et Indlæg til Hr. Johs. Lose, Nf. Da der ikke er fremholdt nye Synspunkter, men hele lndlægets Tendens har en for personlig Karakter, er det gaaet i Papirkurven.!øvrigt 111aa vi give ærede Indsendere det Vink i Diskussion at holde Sag og Personer tilstrækkeligt ud fra hinanden, da det ikke er Personerne, det kommer an paa i foreningslivet - men selve Sagen. Red. Gamle Lokomotiver. Som et Led i Bestræbelserne for at faa tilvejebragt en Samling af Billeder af Banernes ældre Lokomotiver, tillader jeg mig herved at forespørge, om der mulig blandt foreningens Medlemmer skulde findes Billeder ellei' fotografier af følgende Lokomotiver af Crampton-Typen (med ukoblede Drivhjul bag Fyrkassen): Nr. 6 Thor 7 Niord 8 Baldur 9 Fenris to Skirner 11 Vidar 12 H.C. Ørsted (senere Nr. 2, senest Nr. 60). De nævnte Lokomotiver blev leverede til de sjællandske Baner i og blev kasserede i Halvfjerdserne og firserne. Dersom saadanne Billeder haves, eller dersom det blot kunde paapeges, hvor de findes, vilde det være af Interesse, om de kunde komme for en Dag, hvorfor man godhectsfuldt bedes underrette undertegnede om Tilstedeværelsen af saadanne Billeder. Det bemærkes, at fotografi af Crampton-Lokomotivet Nr. 12» Roeskilde«samt af... H.. Orsled, omgivet af sjællandske Lokomotivførere, allerede haves. Ærbødigst A. Ohmeyer, Assistent i Maskinkonlorct, Kjøbcnhavn. Forskelligt. Statsbanernes Sparekommission. tilatslm11eud rnlget af 1 V l I l1ar den "2. og 8. August afholdt al111illllelige Di:sku,;sio11suwder i Rigsdng-sbyg11i11ge11 og 11ed at fire Uuder11dvalg. Forn1andeu for Ud valget, Etatsraad Kier, er og aa Fon11a11d for a Ile ndernd valg, der har f,lge11de Sa111111e11sætni111;: J) U11derndvalget vedrørende OrgauisaLion og H.eg11skab. væse v.: La11d. ti11g 111a11d, Ko11 ul Hey og Folketi11gs111a11d P. '.l'h. Niel e11; 2; U11derncl valg vedrøre11l1e Drifts '\J"-'l'gsmaal: La11d:sLiugs11ia11d Jørgeu Bert.l h,e11 og Kum;ul Ol os, l!'re<leriksha v11; 3) Underudvalget. \ edrore11de Ba11e.-1ger: FulketiJ1gs111ænde11e, Byg111ester A11der:e.11, L. Di11cseu o Etat:sniad Ha111111erich i.,111rt, l11geniur H.aue11 og edclel ig 4j 11derlllhalget fur J\Iaski11:ager: Folketi11g,;111aml Cltr. Ha:s111u,;en g Fabrikant \ e- st,e:en, Aarhus. 0 u * Motordrift paa Statsbanerne. Dl'r har i dti11 se11tll'e 'l'id n1: 1et, l'orhandlet, u111 paa e11kelte Ba11er at anvende J\lfJLorLog. 1 ril'len vil dt,rved blivu hurtigere og billi{!ere. t>tat,;ban n1es Ge11eraldirektio11 har a11111ollet, Ba- 11ebe:tyrel><e11 i Riue 0111 for Ribeba11e11 at udarbejde en l'la11 til J\Jotortog,,;0111 ku1hlo beiwrge Perso11tralike11; 111e11 der er f'urelubig kun 'l'al 0111 at an,-;tille e11 Prøve. * * Et Hurtigtog paa Pen11,-;ylva11ia Ba11e11 tillwgelaglle fornylig Af',;ta11de11 f r a \Va hi11gto11 til ew-york, der er 363 Kilometer, paa 3 Ti111er og 55 1 /2 J\Ji11., eller 11aar 111an fradrager h r V " h

14 Opliulu, iler paa Tur1:111 11,edgik Lil, 'kif't11i11g ar Luko111otiver , pt1a 3 'l'i111er og 48 1 /-; J in. Dette er G4 1 /2.'.\Jinut 111i11dre, eu l Korepla11e11 f'oreo;lo-iver. Af,;ta11de11 fra PhilaLlelphia Lil New-York er J.JL1,' k111 og till,agelagde: 111ed 011 U e11 ue111;;uito;hastighed af 110,4 k111. De l 28,8 k111 fra \\"est J > hiladelpbin!il Newark till,agelagde;; 111ed en Gennemsuit;;ba tiglietl af 1 lti, pr. Ti (Railroad Oazette). De sjællandske Statsbaners Lokomotivpersonales private Enkeunderstøttelses,.,Kasse. Medlemmerne anmodes om snarest al tilbagesende de udsendte Stemmesedler. Nye Medlemmer optages ved Henvendelse til Bestyrelsen. Kjøbenhavn, den 31. Juli 191 I. j. Hansen, C. Ruoscn, Lokomotivmester. Loko111olivførcr. C. V. Christensen, Lokomotivfyrbøder. Regnskabet er revideret og Kassens Værdipapirer og Bikubebog ertersete og bl'. fundne at være i Orden. K. joh. Kranholm. A Østcrberg. Regnskabsoversigt for Indtægt. Saldo fra Aaret Kr ,25 Kontingent og Indskud 4606,00 Renter 2209,27 Balance Kr ,52 Udgift. Pensioner Tryksager Afkortning af Kontingent Porto Kr. 3212,50 11,95 84,60 4, /2 pct. Østf. Kreditf. Oblg. lndestaaende i»bikuben« , ,81 Balance Kr ,52 Kassens Kapitalformue er i det forløbne Regnskabsaar steget fra Kr ,25 til Kr ,81. Medlemsantallet er steget fra 383 til ny indmeldte. 7 Medl. er døde. (Lokf. Reichel 3 /10 10, fhv. Lokf. C. Olsen 1 /12 10, Lokf. Gerts en 15 /12 10, Lokf. J. Nielsen -.! 7 /i 11, fhv. Lokf. P. D. Frederiksen "/1 11, Lokf. Lauritzen 1 /o 11, Lokf. N. C. Nielsen -; 1 /5 11). 1 Medlem udmeldt sig, grundet paa Hustrus Død, og 1 Medlem udslettet, grundet paa stor Restance. Pension ydes nu 33 Enktr. 23 erholder 100 Kr. og Kr. aarlig. Roosen, Kasserer. 1 Carlsberg Skattefri lys og mørk Bytning. Undertegnede Lokomotivfyrbøder ønsker at bytte med en Kollega til Korsør eller Kjøbenhavn. j. N. Schmidt, Bytning. Lokomotivfyrbøder, Fredericia. En Lokomotivfører og en Lokomotivfyrbøder i Aalborg ønsker at bytte med Kolle er enten i Sorø, Assens eller Nykjøbing F. Billet modt. Red. Logi! _Logi! ffusk Ølhallen Gaf hersgade 32, f redericia. M. RASMUSSEN Logi!==========Logi! K I C. 8 I = S'tflHle.-.tc Aflt ofd.-.øl = ANDERSEN, Slagtermester, Gasværks vej 21. lste Klasses Varer. Billige Priser. Prima fars 30 Ø. og Hakkebøf 45 Ø. pr. Pd. -- Varerne bringes overalt. fif. Vester 468 x.

15 Bytning. n Lokomotivfyrbøder i Slagelse ønsker at bytte med en Kollega i Roskilde eller Kjøbenhavn. Billet modt. Red. Bytning. En Lokomotivfyrb. i Struer ønsker at bytte med en Kollega paa Sjælland. Billet modt. Red. Alle Funktionærer, som sætter Pris paa solidt og elegant fodtøj, gøres opmærksom paa, at lageret altid er forsynet med lange Støvler og med mine bekendte Militærstøvler med 3-dobb. Saaler for enhver Fod. Lager af alt. Haand- og elektr. Reparationsværksted.,,Den forgyldte Støvle'', 10 Istedgade 10. 3die Sted fra den ny Banegaard. kotøjsmagasinet BILLIGHEDEN Sønder Boulevard 48, anbefaler sig med alt til faget henhørende, saavel Herre-, Dame- og Børnefodtøj. Reparationer udføres smukt, solidt og billigt i Løbet af faa Timer. Ottilia de Padua Reissig. 263 Nansensgade 5. Kjøbenhavn K. I-lar i en Aarrække leveret Uniformer og civilt Arbejde til Embedsmænd ved de danske Statsbaner. Afklippede frimærker, Stempelmærker, Privatbanemærker og Velgørenhedsmærker købes til 1 Kr. pr. Pund. (20 Øre pr. 100 Gram). Viggo Oundel, Struer. B Af betaling. Al Berre= & Damekonfektion l!l!'.l leveres med ugentlige eller maanedlige Afdrag. Udbetaling efter Overenskomst. I!'!'.] B Gode Varer og godt Arbejde garanteres. 1. Dannebrogsgade 1. l!l!'.l l!l!'.l l!l!'.l l!l!'.l l!l!'.l l!l!'.l l!l!'.l l!l!'.l ææææææææææææ æææææææææææææææææææææææææææææææææææææææ i H e rm. NKl:! J r: it & Søn -;--- Pianoer fra 750 Kr. ' flygler fra 1350 Kr Udenlandske Pianoer fra 450 Kr. l.. t ll Brectiåd 1 e 1' 0 2'3: Al bk]øbenhavn filialer i alle større Provinsbyer. æææææææææææææææææææææææææææææææææææææffiææææææææææ æ æ Enhver Mand sm egen Vaskekone! Køb==== Zephyr Reform Kravetøj. Ikke Gummi! DDDDDDDD Særligt at anbefale for Jernbanefunktionærer. Husk Special-Udsalget Gl. Kongevej 1 (Hjørnet af Vesterbrogade). I København er Guldsmed F. MICHEELSEN Sdr.Boulevard34billigst.

16 H. J. Hansens S kræd e rforretning 38 Sønder Boulevard 38 anbefaler sig til d'hrr. Jernbanemænd. Tandlægerne Frøken Maria Bøving og Frt Margrethe Mose Vesterbrogade 66' Kbhavn. Telefon Vester 159y Konsultationstid: Hverdage Kl og Søndage i Reglen Kl Jernbanesygekassens Tandlæger. Vesterbros Guldsmed Edm. Bode anbefaler smukke Jubilæums- og festgaver. Lokomotivfunktionærer 10 /o Rabat. Vestcrbrogade 12. Tlf. Vester 2640 x. Dameovertøj. med fuld Garanti for udmærket god Pasnin køber De absolut bedst og billigst. A. M NtK, verstykkema asin ISTEDGADE 87 Telf. Vester 283 x leverandør til de fleste Jernbanefunktionær. Hustruer. Køb Vin hos Chr. Bertelsen, Sønder Boulevard 66. Detailsalg til en gros Priser. Tlf Stort Udvalg Slags Møbler fra egne Værk ranti gives 0 Afbetaling indrømsolide Købere Adressefortegnelse. formanden: Lokf. Chr. Christensen, Ny Englandsgade 34 Esbjerg. Hovedkassereren: Lokf. 0. Larsen, Svanholmsvej , K jø benhavn V. Redaktionen: Lokf. P. Hansen, Ojedser. Maskin ersonalets Fruer bøb b ;s Battt s A. Bonnesen, lste a e - NB. Naar denne Annonce medbringes, gives kontant 10 Procent Rabat. tivslorsikrin sselska et JlNMlBK". Medlemmer optages med eller uden Helb,edsattest og med Præmiefritagelse ved Invaliditet ved Henvendelse til Overinspektør F. Rasmussen, Arkonagade 22 3, Tlf. Vester H. P. Mortensen, Asger Rygsgade 4, Tlf. Vester 1480 y, og H. C. Hansen, Aarhus. Kontor Steenstrups Alle 9', Kbhvn., aabent 11-1, samt St. Pauls Kirkeplads 9', Aarhus, Tlf. 2862, Kontortid 9-3. I sted hus Møbel-Magasin Chr. leverer Møbler overalt i Danmark paa særdeles favorable Vilkaar. ==== Garanti for Soliditet. == === Nielsen Telef? n Vester 209., KJøbenhavn. Enghaveplads 1 & 2 Udgaar 2 Gange maaneelig. Annoncer optages i Bladet ved Henvendelse til Jernbanefagpressens Annoncebureau«, Asger Rygsgade 4 8 tv. Kjøbenhavn V. Tlf. Vester 1480 V. R. Ot tescns Rogtrykkeri, Fredericia.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Byrådssag fortsat

Byrådssag fortsat Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11

LOVE LANDINSPEKTØRFORENINGEN. i912 FOR. Falkonerallé 11 LOVE FOR LANDINSPEKTØRFORENINGEN i912 F r e d e r i k s b e r g b o g t r y k k e r! Falkonerallé 11 A. F oreningens Form aal, 1. Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke

Læs mere

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle.

Ark No 39/1887. Til Byraadet i Vejle. Til Byraadet i Vejle. I Anledning af Avertissementet om de 2 ledige Fripladser ved Vejle Latin- og Realskole er der indkommet 7 Ansøgninger nemlig fra (24,85) Peter Bertelsen Søn af Værtshusholderinde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere

Eleven kan konstruere historiske fortællinger

Eleven kan konstruere historiske fortællinger Til læreren Forslag til efterbehandling på skolen: Fælles mål: Eleven kan konstruere historiske fortællinger Opgave: Skriv et brev til din ven, hvor du fortæller om din hverdag som enten husholdningselev

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915

Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 Veile Gasværk Vejle, den 27 November 1915 I Anledning af at der er nedsat et Lønningsudvalg, og der da maaske skal arbejdes videre i Sagen om Lønninger inden for Belysningsvæsenet, tillader jeg mig at

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Byrådssag fortsat

Byrådssag fortsat Byrådssag 1871-41 Byrådssag 1871-41 fortsat Byrådssag 1871-42 DEN KONGELIGE COMMISSARIUS VED JERNBANEANLÆG I JYLLAND. Randers, den 16 de October 1871. I Anledning af Byraadets behagelige Skrivelse af 13

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 1874-01 Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 Efter Ordre og i Anledning af hoslagte Skrivelse af Dags Dato fra Kommunehospitalet skal Undertegnede

Læs mere

Ark No 18/1871 d: 7de Aug

Ark No 18/1871 d: 7de Aug Ark No 18/1871 d: 7de Aug. 1871. I Anledning af Byraadets Skr: af 1ste Januar tillader man sig at meddele. Forinden Sogneraadet kan indlade sig paa at betale det omskrevne Pengebeløb til Veile Skolevæsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen.

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist. Domme. Taksatio nskom miss io nen. 00530.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00530.00 Fredningen vedrører: Limfjord - Bad - Afvist Domme Taksatio nskom miss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 16-11-1936 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Vedtægter for Frederikssund Tennis Klub

Vedtægter for Frederikssund Tennis Klub Vedtægter for Frederikssund Tennis Klub 1 Navn og hjemsted 1.1 Klubbens navn er Frederikssund Tennis Klub. 1.2 Klubbens hjemsted er Frederikssund Kommune. 2 Formål 2.1 Klubbens formål er at virke til tennissportens

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 526-1918) Originalt emne Dyrtidstillæg Dyrtidstillæg til Pensionister Lønninger Lønninger i Almindelighed Regulativer, Reglementer m m Vedtægter Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset.

5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset. 5. Kreds (Viborg). Viborg-Kredsens Bestyrelse samlet i Kredsformandens, Niels Schous, Have. Kredsformanden ses staaende midt for Huset. 5. Kreds (Viborg) stiftedes den 29. Maj 1919 paa Foranledning af,,viborg

Læs mere