ved 20 C (293 kelvin). I jern er V=5000 m/s, vand; V=1500 m/s.

Transkript

1 Miljø 1. Lyd og støj (S ) (udovr dt hr bskrvn, skal fig forklars) Lydtori (dfinitionr og målnhdr) Lydopfattls og lydmåling Støjskadvirkningr og hørundrsøglsr Lyddæmpning og støjbkæmpls Dfinitionr. Støj r dfinrt som uønskt lyd. Fortætningr og fortyndingr af luftn, dr opstår pga. trykvariationr. Dr skr ikk n flytning af molkylr, d svingr pga af drs lastisk gnskabr. Dr forgår nrgitransport Udbrdlsshastighd i luft: V = 0* T m/s, V = λ *f m/s [ ] [ ] hvorλ r bølglængdn i mtr og f r frkvnsn. T r tmp. i K. 34,3 [ m/s] V = 0* 93 = vd 0 C (93 klvin). jrn r V=5000 m/s, vand; V=1500 m/s. Lydtryk: Fysisk påvirkning. fig. 3.1 Tærsklværdi r dt mindst lydtryk vi kan opfatt vd 1000 Hz, og dnn værdi r liglds vors rfrnc 0 db. Smrtgrænsn r dn øvrst værdi af lydtrykkt vors ør kan udhold 140dB En fordobling af afstandn, givr n halvring af lydtrykkt (N/m ) og t fald på 6 db i lydnivaut. Tærsklværdi: N = *10 m (dtt lydtryk r vd 1000 Hz dn mindst lyd vi kan opfatt) Smrtgræns: N = *10 m Lydintnsitt, r lydns nrgikoncntration og bnævns som følgr: (fig. 3.) P P watt watt = = A 4* π * r m og = δ v m δ luft =1,19 kg/m 3 og V=34 m/s P P *ρ luft * v 1 N = = * 4* π * r ρ * v 4* π r m luft Af ovnstånd forml viss, at lydtrykkt halvrs vd n fordobling af afstandn fra lydgivrn. Lydintnsittrn svarnd til tærsklværdin og smrtgrænsn kan nu udrgns: Lydintnsitt vd tærsklværdi: ( *10 ) = = δ * v 1,19 *34 = 10 1 Lydintnsitt vd smrtgræns: ( *10 ) watt m watt = = = 10 δ * v 1,19 *34 m sid 1

2 Lydnivau: Kan udrgns fra hhv. lydintnsittn, og lydtrykkt, p : L = 10 log [ db], tærsklværdi omrgnt til =10-1 ( W/m ) 1 10 watt llr, da = δ v m L = 0 log [ db] 10, tærsklværdi =*10-5 (N/m ) Lydintnsittsnivaut og lydtryksnivaut brgns i db som r n logaritmisk skala dr r nmmr at rgn md, dt givr nogl mindr talstørrlsr. En fordobling af intnsittn vil giv n forøgls af lydnivaut på 3 db. Kun intnsittr kan addrs llr subtrahrs. Lydnivaur addrs llr subtrahrs vd at omrgn til intnsittr, og addr llr subtrahrr diss, hvorftr dr rgns tilbag ign. Lydnivaur kan addrs llr subtrahrs vd hjælp af kurvr. Vd addition af lyd nivaur, trækkrs d lydnivaur fra hinandn, ΔL aflæss på grafn til vnstr, hvorftr ΔL addrs til dn størst af d to værdir. Eksmpl: L A =85 db og L B =80 db L A -L B =85-80=5. ΔL aflæss til 1, og dt samld lydnivau L=85+1,=86, db. Eftr samm princip kan man subtrahrr lydnivau, vd anvndls af ndnstånd graf. Hr trækks ΔL blot fra dt samld lydnivau. Eksmpl. L M+B =95 db og L B =90 db. L M+B -L B =95-90=5. ΔL aflæss til 1,7 db, og L M =95-1,7=93,3 db. Blivr ΔL mindr nd 3 db blivr korrktionn bhæftt md stor usikkrhd, idt baggrundsstøjn r mindr nd støjn fra maskinn (indx M=maskin og B=baggrund). tilfæld af n forskl på 10 db llr mr, ss dr bort fra dn mindst lydkild. sid

3 Lydopfattls. Ørts opfattls af forskllig lyd varirr md frkvnsn, dtt kan viss i t diagram, dr bnævns sophonkurv. Vd dn stipld lini (dn ndrst) kan lyd lig akkurat hørs af prsonr md normal hørls mllm 18 og 0 år. 1.. Støjmålingr: Vd målingrn i praksis brugs n lydmålr, dr omsættr t målt lydtryk til t lktrisk signal. Lydmålrn r udstyrt md forskllig formr for filtr (A, B, C llr (D 4 khz)), diss r konstrurt til at opfatt lydn, som ørt vill gør dt i forskllig Phon områdr. F.ks. A (30-60 Phon). Diss kurvr r lavt for at dt lktrisk instrumnt skal giv t udslag svarnd til vors lydopfattls. visrinstrumntr r dr indbyggt forskllig tidskonstantr i apparatt, så dt r muligt at kunn få n ntydig aflæsning vd varirnd lydtryk. Dr r mulighd for tilkobling af skrivr til digitalinstrumntr. Ækvivalnt kontinurt lydtryksnivau (Lq) : har samm nrgiindhold som dt varirnd lydtryk, og drfor givr samm risiko for hørskadr. sid 3

4 Frkvnsanalys: NR-værdir (nois rating) liggr 5-10 db undr db(a), og kan drfor ikk sammnligns dirkt. NR-værdin angivr hvor skadlig for ørt t hvis lydnivau og n frkvns r. All målingr skal fortags i dt fri flt. Drvd undgås rflksionr, hvis vi r for langt fra lydgivrn, og hvis vi r for tæt på har 1 cm stor btydning. Vi skal vær t std hvor lydnivaut faldr ca. 6 db hvis vi fordoblr afstandn. En målrapport skal indholdr all oplysningr: Tid, std, opstilling, tgning, osv. sid 4

5 1.3 Støjns skadvirkningr. Støj givr strss, søvnbsvær, højt blodtryk, dårligr arbjdsvn. Vdvarnd støj ovr 80 db (A) givr hørskadr. Støjblastningr ovr db (A) (pkværdir) kan ødlægg ørt. Arbjdstilsynt har fastsat maxværdin af støj i 8 timr til 90 db (A). Hvis støjn stigr md 3 db halvrs tidn. (nrgiafsætningn i ørt) Hørndsættls fig. 3.1, Hørundrsøglsr. Man anvndr audiomtr, som kan udsnd forskllig frkvnsr. Normalt kan man hør mllm 0 Hz og 0000 Hz. Vi har normalt dt størst hørtab vd 4000 Hz. Hlt op til 40 db når man kommr op i aldrn. 0 db svarr til dt lydnivau n normalt hørnd prson ntop kan opfatt. 1.5 Støjbkæmpls. Man støjbkæmpr sådan : Dn frmbragt støj (opljring af maskinr, vibrationsdæmpning, indkapsling) Transmissionn vd (afskærmning, lydabsobrnd matrialr) Prsonlig bskyttls (hørværn, ørproppr, gummi). Samtlig rduktionr afhængr af dt dæmpnd matrial, som anvnds. P1 1 Rduktionstallt R = 10 log llr10 log db Dtt tal angivr hvor mgt støj dr kommr P og hvor mgt dr r tilbag ftr lydn r kommt gnnm n forhindring. Absorptionskofficintn α = i i R sid 5