Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Transkript

1 Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse:

2 Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige udsagn om Jordens tyngdekraft. Hvilke udsagn er sande? Sæt et kryds ud for hvert udsagn. Jordens tyngdekraft hindrer planeterne i at forsvinde ud af solsystemet. Jordens tyngdekraft får flyvemaskinerne til at flyve. Jordens tyngdekraft fastholder Månen i dens bane omkring Jorden. Jordens tyngdekraft styrker vores muskler. Jordens tyngdekraft trækker i 1 kg med en kraft på 4,8 N. Jordens tyngdekraft trækker i 1 kg med en kraft på 9,8 N. Sandt Falsk

3 Opgave 3 Hvad bestemmer størrelsen af den almindelige massetiltrækning mellem to genstande? Sæt et kryds ud for hver linje. Afstanden mellem genstandene. Genstandenes form. Genstandenes rumfang. Genstandenes masse. Genstandenes farve. Rigtigt Forkert Opgave 4 Venus og Mars er nogle af de velkendte planeter, du kan se på himlen. Hvilke udsagn om planeterne er korrekte? Sæt kryds ved rigtigt eller forkert. Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje. Planeterne reflekterer Solens lys. Planeterne udsender lys ligesom Solen. Planeterne kredser omkring Solen. Planeterne kredser omkring Jorden. I oldtidens Grækenland kaldtes planeterne fiksstjerner. I oldtidens Grækenland kaldtes planeterne vandrestjerner. Rigtigt Forkert

4 Opgave 5 Hvor får Solen sin energi fra? Sæt kryds ved sandt eller falsk ved hvert udsagn. Ved forbrænding af kul, som bliver til CO 2. Ved fusion, hvor mindre atomkerner går sammen til større kerner. Ved fission, hvor tunge atomkerner spaltes til mindre atomkerner. Ved forbrænding af hydrogen, som bliver til vand, H 2 O. Sandt Falsk Opgave 6 Skriv navnene fra listen på de fem inderste planeter i den rækkefølge, de kommer efter Solen. Jorden, Jupiter, Mars, Merkur, Venus

5 Opgave 7 Her er nogle forskellige udsagn om opbygningen af vort solsystem. Hvilken beskrivelse er mest korrekt? Der er 6 svarmuligheder. Sæt et kryds. Jorden bevæger sig rundt om Solen. Men de øvrige planeter bevæger sig i baner omkring Jorden. Jorden er centrum. De andre planeter og Solen bevæger sig i baner rundt om Jorden. Solen er centrum. Jorden og de andre planeter bevæger sig i baner rundt om Solen. Solen bevæger sig i en bane rundt om Jorden, og de andre planeter bevæger sig i baner rundt om Solen. Jorden og de inderste planeter bevæger sig rundt om Solen. De øvrige planeter bevæger sig rundt om Saturn. Det er kun Solen, der bevæger sig. Det er synsbedrag, at planeterne bevæger sig. Opgave 8 Hvilke planeter kaldes gasplaneter? Der er 8 svarmuligheder. Sæt fire kryds. Venus Saturn Uranus Jorden Mars Neptun Merkur Jupiter

6 Opgave 9 Hvilke planeter kaldes de indre planeter? Der er 8 svarmuligheder. Sæt fire kryds. Venus Saturn Uranus Jorden Mars Neptun Merkur Jupiter Opgave 10 Om natten kan temperaturen på Mars komme helt ned omkring 125 C. Hvorfor bliver det så koldt om natten på Mars? Der er 6 linjer. Sæt et kryds i hver linje. Mars har næsten ingen atmosfære til at holde på varmen. Mars er tættere på Solen end Jorden. En marsnat er dobbelt så lang som en nat på Jorden. Mars drivhuseffekt er meget større end Jordens. Det røde støv på Mars reflekterer varmestrålingen. Der er ingen skyer på Mars. Sandt Falsk

7 Opgave 11 Hvorfor vil planeterne næsten altid befinde sig så langt fra hinanden, at Voyager 2 s rejse er umulig at gennemføre? Sæt et kryds ved den mest korrekte forklaring. Planeternes omløbstid omkring Solen er meget forskellig. Jupiter bruger fx omkring 12 år, mens Neptun bruger hele165 år. Planeterne frastøder hinanden. Planeternes afstand til Solen er meget forskellig. Jupiters afstand er 778 millioner km, mens Neptuns er ca millioner km. Planeternes baner ændrer sig hvert år.

8 Opgave 12 Her er nogle udsagn om kometer. Sæt kryds ved sandt eller falsk ved hvert udsagn. Kometer er det samme som stjerneskud. En komet er det meste af tiden langt væk fra Solen. Kometer bevæger sig i cirkulære baner. En komets hale lyser, fordi den er varm. En komet kan ses med regelmæssige mellemrum. Sandt Falsk Opgave 13 Her er nogle udsagn om asteroider. Sæt kryds ved sandt eller falsk ved hvert udsagn. Asteroider er små stjerner. Asteroider er små planeter. Der er ca. 100 asteroider i solsystemet. De fleste asteroider har baner mellem Mars og Jupiter. En asteroide ligner en snavset snebold. Sandt Falsk

9 Opgave 14 Vores solsystem indeholder 8 planeter, som er meget forskellige. Hvilke udsagn om planeterne er korrekte? Der er 5 udsagn. Sæt et kryds ved hvert udsagn. Nogle af planeterne har over 10 måner. Alle planeterne har måner. Alle planeterne har en fast overflade. Den yderste planet består af klippe og frosne gasser. Planeten Venus viser faser ligesom Månen. Sandt Falsk

10 Opgave 15 En småplanet kan have en ret uregelmæssig facon. Solen og de større planeter er alle nogenlunde kugleformede. Hvorfor? Sæt kryds ved det svar, der giver den bedste beskrivelse af fænomenet. Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Solens tiltrækningskraft gør både Solen og planeterne kugleformede. Centrifugalkraften trækker deres masse sammen i en kugle. Deres rotationshastighed får massen til at samle sig i en kugle. De bevæger sig med så stor fart, at luftens gnidningsmodstand får ujævnheder til at brænde op. Deres egen tyngdekraft er så stor, at den samler deres masse i en kugle.

11 Opgave 16 Kometer kredser om Solen i langstrakte baner. Komethalen vender altid bort fra Solen. Kometerne ændrer form og udseende afhængig af afstanden til Solen. Se på beskrivelserne og afgør, om de er korrekte. Der er 5 svarmuligheder. Sæt to kryds. I nærheden af Solen fordamper noget af kometens frosne gas, og den udvikler en stor lysende hale, som vender bort fra Solen. I nærheden af Solen fordamper noget af kometens frosne gas, og den udvikler en stor lysende hale, som vender ind mod Solen. Når en komet kommer tæt på Solen, bliver den opslugt af Solen og forsvinder. Langt fra Solen minder en komet om en kæmpestor frossen snebold, og den har ingen hale. Langt væk fra Solen udvikler en komet en meget lang hale, som vender bagud i banen.