Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd

Transkript

1 Velfærdsstaten, offentlige udgifter og velfærd Cheføkonom Mads Lundby Hansen Center for Politiske Studier

2 Velfærds-Danmark anno 2013

3

4 Kommuneskatten

5 Offentlige udgifter

6 De offentlige udgifter har nu rundet mia. kr.

7 Verdens højeste skattetryk

8

9

10 Historisk budgetskred

11 Offentlig sektors andel af BNP

12 Sanktionsmuligheder Thorning overtager VKs sanktionsmekanisme, der betyder: at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. Har det virket?

13

14 Offentlig beskæftigelse Den offentlige beskæftigelse er faldet med personer de seneste 2½ år

15 Vismændene Vismændene lægger op til finanspolitisk lempelse via øget offentligt forbrug, offentlige investeringer og investeringsvindue I stedet bør man lette skatter og afgifter og finansiere ved reformer af dagpenge og kontanthjælp

16 Stor naturlig afgang fra den offentlige sektor personer forlader hvert år den offentlige sektor som følge af efterløn, folkepension, jobskifte til det private Mulighed for naturlig afgang

17 Policy-forslag Reducer den offentlige beskæftigelse via naturlig afgang Hospitalerne (regionerne) har øget produktiviteten med 2 pct. om året siden 2003 Det kan kommunerne også på makro-plan giver det 5 mia. kr. Om året = ½ point på kommuneskatten 25 mia. kr. på 5 år

18 Policy-forslag Man kan øge udliciteringsgraden fra 25 til 75 pct. Med en effektivitets-gevinst på ca. 15 pct. giver det en budgetforbedring på 15 mia. kr. => hjemmehjælpere

19 Produktivitetskommission Produktivitetskommissionen vil sætte fokus på offentlig effektivitet Regneeksempel med øget produktivitet i det offentlige på 10 pct. eller samme service for ca. 50 mia. kr. mindre Første gang at universitetsøkonomer anerkender at man kan øge produktiviteten i det offentlige Demografisk træk

20 Policy-forslag Skattestop + lavere skat Hvad koster det at sænke kommuneskatten? 5-10 pct. færre kommunalt ansatte naturlig afgang Øg udliciteringsgraden med 10 pct.point Er der noget der kan sælges?

21

22 Den strukturelle effekt af regeringens økonomiske politik Den samlede strukturelle effekt på beskæftigelsen i 2020 af Thorning-regeringens økonomiske politik. Skattereform Reform af førtidspension og fleksjob Energiaftale -500 FL Vækstplan DK - Beskæftigelseseffekt SU- og kontanthjælpsreform I alt Kilde: Vækstplan DK, Finansministeriet, Konvergensprogram 2013, Økonomi og indenrigsministeriet, samt svar på Finansudvalgets spørgsmål 226, fra juni 2012.

23 Den samlede strukturelle effekt på beskæftigelsen i 2020 af Løkke-regeringens økonomiske politik. Tilbagetrækningsreform Genopretningsaftale Forårspakke I alt Kilde: Svar på Finansudvalgets spørgsmål 207, februar 2013

24 Vækstudsigter frem mod 2030

25 Dansk lavvækst OECD vurderer, at DK får den 3. laveste vækst pr. capita frem mod 2030 DK står til 1 pct. årlig vækst Løkkes og Thornings (bebudede) reformer øger arbejdsudbuddet med personer Øger vækstpotentialet med ¼ pct.point til 1¼ pct. Men fortsat lav vækst Sverige, Norge og Finland: 1,7-2,0 pct. Gennemsnit af S, N og F kræver godt ekstra i arbejde strukturelt Vækst som i Sverige kræver ekstra i arbejde

26 Hvordan løfter man vækstpotentialet? Man kan øge arbejdsindsatsen og øge produktiviteten ekstra i arbejde kan nås via forkortelse af dagpengeperiode fra 2 til 1 år, kontanthjælpsreform, afvikling af efterløn, forhøjelse af pensionsalder med 2 år samt skattereform Men der er brug for et produktivitetsløft: Mulige instrumenter: Lavere selskabsskat, aktionærskat lavere marginalskat, færre reguleringer og mere konkurrence for erhvervslivet bedre uddannelsesniveau

27 Udsigt til lavvækst frem mod 2030

28 Årlig DK-vækst til 2030: 1,3 pct. Årlig Nordisk (Sverige, Finland, Norge, Island) vækst: 2,4 pct. Gennemsnitlig årlig vækst i OECD landene: 2,2 pct. DK-vækst op på OECD niveau => ekstra i beskæftigelse DK-vækst op på nordisk niveau => ekstra i beskæftigelse

29

30

31 Svenskerne sænker selskabsskatten fra 26,3 til 22 pct. Udfordring DK vs. Sverige vi har højere skattetryk, højere lønomkostninger og højere investeringsskat Danmark bør sænke til 22 pct. i 2013 Provenutab 5½ mia. kr. efter tilbageløb og adfærd 2½ mia. kr.

32

33 Pensionsafkastskat på 15,3 pct. Den næsthøjeste i verden Også når man tager højde for fradrag ved indbetaling og beskatning ved udbetaling ligger vi meget højt Det danske pensionssystem: Et af de bedste elementer i den danske model

34

35

36 Men dens succes udfordres af de mange politik-ændringer på pensionsområdet: Forårspakke 2.0, Finanslov 12 (loft på kr. for ratepensioner og forhøjelse af PAL-skat til 15,3 pct.) + snak om pensionsformueskat og højere PAL skat Kan skabe usikkerhed Måske varsel om skattestigninger Havde frygtet forhøjelse ved skattereform Branchen bør mobilisere

37

38

39

40 Kunne man ikke produktudvikle pensionsmarkedet Schlüter-historien Hvad med velfærdsservice Succes med sundhedsforsikring skattefrit i 4-8 år Hjemmehjælp, rengøring, mad, ældrebolig etc.

41 Offentlige finanser

42

43 Thornings regeringsgrundlag Positiv-listen: Fair Løsning smidt i skraldespanden (millionærskat, bankskat, aflysning af efterlønsreform og forhøjelse af dagpengeperiode fra 2 til 4 år) Skærpede reformkrav: (oven i efterløns- og dagpengereform) Overtager indtil videre VK s udgiftspolitik, herunder nulvækst i årene

44 Vi har haft en lav produktivitetsvækst de sidste 10 år Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, OECD-lande mv., Pct. p.a. 1 Slovakiet 4,5 2 Sydkorea 4,3 3 Rusland 4,2 4 Tyrkiet 3,7 5 Tjekkiet 3,5 6 Polen 3,2 7 Ungarn 2,9 8 Island 2,6 9 Chile 2,6 10 Slovenien 2,6 11 USA 2,0 12 Irland 2,0 13 Sverige 1,6 14 Japan 1,6 15 Finland 1,5 16 Grækenland 1,5 17 Australien 1,4 18 Østrig 1,2 19 Holland 1,2 20 Storbritannien 1,2 21 Israel 1,2 22 Portugal 1,1 23 Spanien 1,1 24 New Zealand 1,1 25 Tyskland 1,0 26 Canada 0,9 27 Schweiz 0,8 28 Frankrig 0,8 29 Norge 0,7 30 Danmark 0,6 31 Belgien 0,5 32 Mexico 0,3 33 Italien 0,0 34 Luxembourg -0,1 OECD total 1,5 Euroland 0,8 Kilde: OECD samt egne beregninger Anm.: Produktiviteten er målt som købekraftskorrigeret BNP pr. arbejdet time i USdollars (faste priser)

45 Udsigt til lavvækst frem mod 2030

46

47 Årlig DK-vækst til 2030: 1,3 pct. Årlig Nordisk (Sverige, Finland, Norge, Island) vækst: 2,4 pct. Gennemsnitlig årlig vækst i OECD landene: 2,2 pct. DK-vækst op på OECD niveau => ekstra i beskæftigelse DK-vækst op på nordisk niveau => ekstra i beskæftigelse

48

49

50 Offentlig sektors andel af BNP Offentlig forbrug i pct. af konjunkturrenset BNP, ,5% 28,5% 27,5% Gennemsnit - VK ( ): 27,1% 26,5% 25,5% Gennemsnit - Nyrup ( ): 25,3% 24,5% Kilde: Finansministeriet og egne beregninger.

51 Budgetskred på 87 mia.kr. siden 1993

52 I fravær af budgetskred Balance på de offentlige finanser frem til 2020 (47 mia. kr.) + Råderum til en Femern-forbindelse (om året) eller 40 pct. flad skat (40 mia.kr.)

53 Sanktionsmuligheder Thorning overtager VKs sanktionsmekanisme, der betyder: at bloktilskuddet til kommuner kan skæres med op til 3 mia. kr. årligt, hvis de faktiske udgifter eller de budgetterede udgifter stiger mere end det, som er aftalt. en skærpelse af sanktionen overfor de kommuner, der sætter skatten op i en situation, hvor kommunerne under ét ikke lever op til aftalen om den kommunale beskatning. Har det virket?

54 Offentlig beskæftigelse Den offentlige beskæftigelse er faldet med personer de seneste to år

55

56 Verdens højeste skattetryk

57 Korea Schweiz Australien Slovakiet Japan USA Luxembourg New Zealand Canada Polen Norge Total OECD Tjekkiet Irland Spanien Tyskland Grækenland Ungarn Euro-område Portugal Italien Holland Island Østrig Storbritannien Belgien Frankrig Sverige Finland Danmark De offentlige udgifter har nu rundet mia. kr. Samlede offentlige udgifter i pct. af BNP, OECD-lande 2010 Pct. af BNP

58 Effektiviseringsmuligheder God mulighed for at få mere velfærd for færre penge Udliciteringer (velfærdskonglomerater) Mindre sygefravær Mindre administration Krav om øget produktivitet Knopskydning af opgaver der ikke giver velfærd Hvis det ikke kan lade sig gøre så har vi et kommunalt ledelsesproblem

59

60

61

62

63

64 Ledighed

65

66 Meningsmåling: Er der skåret ned for velfærden i 2009? Meningsmåling: Hvilket af følgende udsagn er rigtigt? Pct. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 54,5% 1: Sidste år dvs er der tilført færre penge og ansatte til den offentlige service i kommuner, regioner og staten 45,5% 2: Sidste år dvs er der tilført flere penge og ansatte til den offentlige service i kommuner, regioner og staten Anm.: Kilde: Analysen er gennemført at analyseinstituttet Interresearch gennem webinterview blandt repræsentativt udvalgte danskere i perioden 14. til den 21. april Heraf svarede 17,2 pct. ved ikke. Analysen må kun refereres med tydelig kildeangivelse til Interresearch med teksten analysen er udarbejdet af analyseinstituttet Interresearch for CEPOS.

67 Arbejdsudbudsvirkninger af forskellige skatteformer siden 2004 Fuldtidsbeskæftigede aftalen 2007-aftalen Forårspakke 2.0 Thornings reform Kilde: Finansministeriet: Reformpakken 2020 og Regeringen: Et Danmark, der står sammen

68

69 Stigningen i uligheden målt ved Gini-koefficienten ved en ændring af forskellige skatteinstrumenter, så man opnår en stigning i beskæftigelsen på personer Procentpoint 0,50 0,45 0,45 0,40 0,35 0,30 0,25 0,27 0,20 0,15 0,10 0,05 0,07 0,04 0,00 Topskattesatsen (ned til ca. 7,5 pct.) Topskattegrænsen (forøges med kr.) Bundskat (nedsættes til 2,1 pct.) Beskæftigelsesfragraget (forhøjes til 9,1 pct.) Kilde: Skatteministeriet (svar på spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg )

70 Gini-koefficienten i slutningen af 00 erne for OECD-landene, samt forskellige scenarier for Gini ved ændring af udvalgte skatteinstrumenter, så man opnår en stigning i beskæftigelsen på personer 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kilde: OECD (2011), Divided We Stand: Why Inequality Keeps Rising, OECD Publishing

71 Finansiering Højere afgifter: Øget grænsehandel og reduktion i arbejdsudbud Kommer pensionsafkastskatten i spil? Lavere udgifter er at foretrække

72 Marginal skatter

73 Danmark, S-SF Australien Danmark Japan Canada Belgien Sverige Irland Norge Malta Tyskland Italien UK Ungarn Frankrig USA Schweiz Østrig Spanien Finland Portugal Luxemburg Slovenien Holland Polen Tjekkiet Rumænien Litauen Grækenland Cypern Island Estland Slovakiet Letland Bulgarien Gennemsnit Kapitalbeskatning Sammensatte aktie- og selskabsskatter, OECD-lande, ,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Kilde: Kilde: Rapporten "Ägarskatter i 34 länder - en detaljerad kartläggning" af Svenskt Näringsliv, Fair Løsning 2020, samt egne beregninger

74 UK spareplan færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: færre offentligt ansatte dvs færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

75 Udgiftsloft

76 Potentiel reduktion i marginalskatten Det offentlige forbrug under Nyrup som andel af BNP lå 1¼ pct.point (22 mia. kr.) lavere end det forventede offentlige forbrug i 2020 For dette beløb ville man kunne fjerne topskatten og sænke bundskatten med 0,5 pct.point Herved ville Danmark have en marginalskat på 41½ pct. En lavere marginalskat end i USA og England

77 Købekraftskorrigeret individuel privat forbrug pr. indbygger, 2010 DK = Luxemborg 147,2 2 Schweiz 134,5 3 Norge 125,4 4 Storbritannien 121,1 5 Østrig 116,9 6 Tyskland 116,2 7 Cypern 115,5 8 Grækenland 110,6 9 Frankrig 105,6 10 Belgien 104,9 11 Holland 104,9 12 Italien 104,2 13 Sverige 102,1 14 Danmark 100,0 15 Finland 99,3 16 Irland 96,5 17 Spanien 96,5 18 Island 92,3 19 Portugal 84,5 20 Slovenien 81,7 21 Malta 78,9 22 Slovakiet 69,0 23 Tjekkiet 66,9 24 Polen 63,4 25 Litauen 59,2 26 Kroatien 54,9 27 Ungarn 54,2 28 Tyrkiet 52,1 29 Letland 50,7 30 Estland 49,3 31 Montenegro 47,9 32 Rumænien 41,5 33 Serbien 40,8 34 Bulgarien 40,1 35 Makedonien 40,1 36 Bosnien Herzegovina 36,6 37 Albanien 31,7 EU ,5 EU-27 97,9 Kilde: Eurostat Købekraftskorrigeret individuel offentligt forbrug pr. indbygger, 2009 DK = Danmark 100,0 2 Holland 96,2 3 Sverige 96,2 4 Norge 96,2 5 Luxemborg 90,6 6 Island 86,8 7 Finland 83,0 8 Frankrig 77,4 9 Storbritannien 73,6 10 Belgien 67,9 11 Tyskland 62,3 12 Irland 60,4 13 Tjekkiet 54,7 14 Spanien 54,7 15 Østrig 54,7 16 Italien 52,8 17 Ungarn 50,9 18 Estland 49,1 19 Slovenien 49,1 20 Malta 47,2 21 Litauen 45,3 22 Slovakiet 45,3 23 Portugal 43,4 24 Polen 41,5 25 Kroatien 39,6 26 Rumænien 35,8 27 Montenegro 34,0 28 Serbien 34,0 29 Schweiz 32,1 30 Grækenland 30,2 31 Letland 30,2 32 Bulgarien 28,3 33 Cypern 28,3 34 Tyrkiet 26,4 35 Makedonien 24,5 36 Bosnien Herzegovina 20,8 37 Albanien 17,0 EU-15 60,4 EU-27 66,0 Kilde: Eurostat

78 Velstand er kommet på agendaen Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, OECD-Lande m.v., Kina Rusland Indonesien Estland Slovakiet Korea Polen Chile Tyrkiet Sydafrika Israel Irland Luxembourg Tjekkiet Grækenland Australien Island Slovenien New Zealand Spanien Ungarn Canada Finland Mexico Sverige Norge USA Schweiz Østrig Storbritannien Holland Belgien Frankrig Portugal Tyskland Danmark Japan Italien EU-27 OECD - Total 5,4 5,1 4,5 4,5 4,4 3,9 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6 3,5 3,3 3,3 3,1 3,0 3,0 2,6 2,6 2,2 2,1 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,7 1,7 1,6 1,5 1,4 0,9 0,8 0,8 0,6 0,5 1,5 1,6 10,3 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 12,0 Kilde: OECD

79 Velstand per capita Tabel 1. Købekraftskorrigeret BNP pr. capita i US$ i 1998 og 2008, OECD-lande Luxembourg Luxembourg USA Norge Schweiz USA Island Schweiz Norge Irland Danmark Holland Østrig Østrig Canada Sverige Holland Australien Australien Canada Sverige Island Belgien Danmark Tyskland Finland Irland UK Japan Tyskland Italien Belgien UK Frankrig Frankrig Japan Finland Spanien New Zealand Italien Spanien Grækenland Grækenland New Zealand Portugal Sydkorea Sydkorea Tjekkiet Tjekkiet Portugal Ungarn Slovakiet Slovakiet Ungarn Polen Polen Mexico Mexico Chile Tyrkiet Tyrkiet Chile Uvejet gennemsnit Uvejet gennemsnit Anm.: Købekraftskorrigeret BNP pr. capita er målt som BNP pr. capita i US$ i løbende priser, med løbende PPP. Kilde: OECD.Stat (National Accounts)

80 Udsigt til lavvækst frem mod 2025 Forventet gennemsnitlig årlig potentiel vækst i BNP i perioden for OECD-landene Israel Chile Australien Mexico Sydkorea Norge Irland Slovakiet Tjekkiet Estland USA New Zealand Spanien Polen Sverige Island Portugal Schweiz Canada Finland UK Østrig Frankrig Grækenland Belgien Ungarn Slovenien Japan Danmark Tyskland Nederlandene Italien OECD 3,0 3,0 2,9 2,8 2,5 2,4 2,4 2,3 2,2 2,2 2,1 2,1 2,0 2,0 1,9 1,9 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 1,2 1,0 1,9 3,6 3,4 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 Kilde: OECD Economic Outlook no. 89 samt egne beregninger

81 Vækst og reformer Skal potentiel vækst op på 2 pct. frem mod i ekstra beskæftigelse => Afvikling af efterløn ( personer) Dagpengeperiode på 1 år ( personer) Pensionsalder på 67 år ( personer) + 1 time om ugen - marginalskat 30 pct. ( personer) Reform af førtidspension og SU ( personer)

82 UK spareplan færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: færre offentligt ansatte dvs færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

83 Vurdering af finansieringen i Fair Løsning S og SFs finansiering frem mod 2020, mia.kr. Budgetforbedringsbehov frem mod Finansiering i Fair Løsning og Genopretningspakken 9 Heraf: - Skattestigninger i Fair løsning (1) 18,7 - Nulregulering af skattegrænser i Genopretningspakken (2) 6,9 - Fratrukket øgede udgifter i Fair Løsning 17,0 Manko (3) 38 Samlet skattestigning hvis krav håndteres gennem højere skatter (1)+(2)+(3) 64 Anm.: Ved punkt (2) er 0,3 mia.kr. af de 6,9 mia.kr. ikke skattestigninger Kilde: S og SFs - Fair Forandring og Fair Løsning

84 Vurdering af finansieringen i Fair Løsning Finansiering ved Fair Løsning ift. budgetforbedringsbehovet på 47 mia.kr. for at opnå strukturelligevægt i 2020, samt skattestigninger ved indførsel af Fair Løsning, når den manglende budgetforbedring håndteres via skattestigninger Mia.kr I alt ca. 63,3 mia.kr. 38 mia.kr Skattehåndtering af budgetfrbedringsbehov for at få strukturelligevægt i mia.kr Mangel på 38 mia.kr mia.kr "Fair Løsning" Skatteindtægter samt genopretningspakken fratrukket merudgifter 18,7 mia.kr. 6,6 mia.kr. Skattestigninger i "Fair Løsning" Genopretningspakken Skattestigninger ved implementering af "Fair Løsning" Kilde: Cepos på baggrund af Fair Løsning

85 Øget vækst via produktivitet Det er svært, men vi ved der er noget der hjælper: 1) Lavere selskabsskat 2) Lavere marginalskat 3) Privatiseringer 4) Mindre statsstøtte 4)Øget uddannelse 5)Flere dygtige udlændinge

86 Sammensatte marginalskatter i OECD Sammensatte marginalskatter på arbejdsindkomst for højtlønnede, OECD. 249% af APW % 1 Belgien 73,5 2 Sverige 73,4 4 Ungarn 71,8 Danmark + millionærskat 71,3 5 Finland 70,9 Danmark 67,2 6 Italien 66,9 7 Frankrig 65,4 8 Grækenland 64,8 9 Norge 63,4 10 Portugal 61,1 11 Holland 60,2 12 Irland 59,5 13 Tjekkiet 57,6 14 UK 54,8 15 Slovakiet 54,0 16 Østrig 53,6 17 Luxembourg 52,6 18 Island 52,2 19 Tyskland 51,5 20 Canada 50,7 21 USA 50,0 23 New Zealand 49,7 22 Schweiz 49,5 24 Polen 46,7 25 Spanien 45,6 26 Japan 42,2 27 Sydkorea 42,0

87 Udvikling i antallet af indkomstoverførselsmodtagere personer Overførselsmodtagere, i alt Heraf (udvalgte poster): Fol kepens i oni s ter SU-modtagere Efterl øns modtagere Beskæftigede, i alt offentli gt pri va t Anm.: Kilde: Tallene for antal personer på overførselsindkomst kommer fra DREAMS befolkningsfremskrivning, mens tallene for beskæftigelsen kommer fra DREAMS langfristede økonomiske fremskrivning DREAMs Befolkningsfremskrivning og DREAMs Økonomiske fremskrivning

88 Gennemsnitlig skattebase i pct. af BNP Sammenhæng mellem selskabsskattesats og -base i OECD-landene, IRE 20 y = -0,371x + 22,783 R 2 = 0,2768 CZE LUX AUS HUN ICE SVK CHE POL FIN KOR DEN SWE POR UK AUT TUR NZL NLD ITAESP GRE CAN BEL FRA GER USA JAP Gennemsnitlig selskabsskattesats i pct.

89

90 1990K1 1991K1 1992K1 1993K1 1994K1 1995K1 1996K1 1997K1 1998K1 1999K1 2000K1 2001K1 2002K1 2003K1 2004K1 2005K1 2006K1 2007K1 2008K1 2009K1 Beskæftigelsen er stadig over gennemsnittet Samlet antal beskæftigede i bygge og anlæg, 1990K1-2009K personer Gennemsnit 1990K1-2009K Anm.: Sæsonkorrigerede tal Kilde: Danmarks Statistik

91 Lav rente og byggesektor Byggesektoren har været inde i en bobbleperiode Lave renter har givet luft til en række byggeprojekter der ikke har været holdbare Og har pustet priserne op Og nu kommer tilpasningen Det er naturligt

92 Forklaring på boligprisudviklingen

93 Politikere bør ikke blande sig i bankers udlånspolitik Problematisk med politisk pres for at banker skal låne mere ud Det vil jo blot medføre udlån til ikkekreditværdige projekter Og nye konkurser samt bankkrise Bankkrisen skyldes jo at der er lånt for meget ud En statsbank kan derfor ikke anbefales (S og SF)

94 Store finanspolitiske lempelser Regeringen har lempet finanspolitikken kraftigt Fra 2008 til 2010 lempes med knap 140 mia.kr (3,4 pct. til -4,6 pct.). Knap halvdelen af svækkelsen af de offentlige finanser fra 2008 til 2010 skyldes regeringens finanspolitiske lempelser. Det skyldes skattelettelser, øget offentlig forbrug, renoveringspulje og offentlige investeringer ( personer) Hertil kommer den lave rente (så kommer vi op på personer)

95 Lempelser Danmark ligger højst Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse august 2010

96 Vækst i offentlige investeringer Danmark ligger højt Kilde: Finansministeriet, Status for Finanspolitikken oktober 2009

97 UK spareplan færre offentligt ansatte frem mod 2014/2015 Overført til Danmark: færre offentligt ansatte dvs færre om året frem mod 2015 Kan nås gennem naturlig afgang personer forlader årligt det offentlige grundet pensionering, jobskifte til det private etc.

98 Hvad med kommuneskat? Talkrig om skat VK: Skattestigninger på 10 mia.kr. fra 2011 til 2013 (nulregulering af skattegrænser, udskydelse af topskattelettelse, fagforeningsfradrag) S og SF: + 33 mia.kr. (millionærskat, loft over pensionsindbetalinger, aktieomsætningsafgift, lønsumsafgift, skat på sundhedsforsikringer, erhvervsskatter etc.) Skatteforhøjelse på 2 pct. af BNP Nyrup (+1½ pct. af BNP)

99 Dokumentation

100 Dokumentation

101 Thorning og ekstra skat på 30 mia. kr. Helle Thorning-Schmidt: ganske enkelt forkert, når statsministeren siger, at S og SF vil hæve skatterne med 30 mia. kr. HTS: Skatterne hæves kun med 18 mia. kr. Harald Børsting den 24. september: Socialdemokratiet og SF opkræver med Fair Løsning og Fair Forandring i nærheden af 27 milliarder ekstra i skat. Det er et ret anseligt beløb

102 færre kommunalt ansatte i Sverige