Hun er sløret. af sandrine rose schiller hansen. slagmark #74 sider:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hun er sløret. af sandrine rose schiller hansen. slagmark #74 sider:"

Transkript

1 211 Hun er sløret af sandrine rose schiller hansen slagmark #74 sider: Tre armerede betjente har omringet en kvinde; de observerer hende, imens hun afklæder sig en turkis tunika. Billederne gik verden rundt denne sommer. Episoden, som udspillede sig i august på en strand i Nice, var resultatet af et forbud, udstedt i flere franske kommuner, imod at bære burkini på offentlige strande. Forbuddet var udstedt som konsekvens af terrorangreb udført af gerningsmænd med formodet tilknytning til ISIS, senest det tragiske angreb i Nice, hvor en mand i en lastbil pløjede igennem folkemængderne samlet for at fejre Bastilledagen. Halvfjers år efter at bikinien skabte furore og forbud ved at blotte for meget af kvindekroppen, ser vi med burkini-sagen i Frankrig, at det modsatte også kan være tilfældet. Selvom denne sag bør ses i relation til den franske kontekst, markerer den ikke desto mindre en generel problematik: Kvindekroppen bliver i dag kapitaliseret som merchandise og systematisk (også af islam) udlagt til slagmark for ideologiske uoverensstemmelser. Statslig intervention som det foreslåede franske forbud imod burkinien synes at accentuere og acceptere dette forhold. Men hvorfor lader kvindekroppen sig stadig appropriere på denne måde? Hvis begrebet feminisme i dag stadig repræsenterer et ønske om ligestilling og en dekonstruktion af rigide og hæmmende kønsstereotyper, er det ikke nok at diskutere kvoter eller ukritisk formode, at frigjorthed er direkte forbundet med selveksponering. Vi har hørt det mange gange: Hijabben og burkinien (og andre islamiske klædninger) er symboler på kvindeundertrykkelse. I kontrast til sekulariserede vestlige kvinder som selv vælger, hvad de vil have på, og hvor meget hud og hår de vil vise, er beklædningsformer inspireret af det islamiske begreb om beskedenhed et manifest eksempel på patriarkalsk magt og undertrykkelse. Besidderiske fædre

2 schiller hansen og brødre, siges det, er hæmmende for kvindernes frihed til at handle og korporligt udtrykke sig, som de vil. Det er utvivlsomt tilfældet for nogle kvinder. Der findes muslimske kvinder, som på grund af skærpede fortolkninger af idealet om beskedenhed, er forhindret i at udleve deres ambitioner og udforske brugen af deres kroppe på tværs af grænsen imellem den offentlige og private sfære. Men debatten er ofte for unuanceret. At tro, at vi (os, de sekulariserede) i modsætning til vores muslimske søstre er helt frie til at vælge, hvad vi tager på, er lige så naivt som at tro, at kønnet er givet, og at femininitet er en naturlig essens. Det er i dag feminismens opgave at undersøge kvindens positionering og kritisk spørge, hvorfor kvindekroppen fortsat lader sig appropriere som en slagmark for politisk manifestation og dominans. Her er det ikke nok at smadre de stivfrosne binære prædikater der arkaisk klæber til mand og kvinde; subjektets kontinuerlige selvkonstituering i en global og virtuel verden må medtænkes, på lige fod med strukturelle og ideologiske udfordringer. At et forbud imod burkinien ikke per se betyder kvindefrigørelse er tydligt, hvis man revser logikken bag det klassiske argument. Noget lignende gjorde den franske filosof Alain Badiou i I forlængelse af det konstitutionelle begreb om laïcité (adskillelse af kirke og stat) forbød Frankrig allerede i 2004 synlige religiøse symboler, herunder hovedtørklæder, i skoler. Badious sarkastiske konklusion var, at hijabben åbenbart var så vigtig en beklædningsgenstand, at den fortjente et helt nyt logisk system med nye logiske aksiomer. Hvis præmissen er, at hijabben (eller burkinien) er et udtryk for kvindeundertrykkelse, må konklusionen, at kvinder som bærer disse genstande ikke må ses i det offentlige rum, ifølge Badiou, være baseret på en logisk slutning, der går noget i retning af: Disse kvinder er undertrykte, ergo skal de straffes. Eller polemisk accenturet af Badiou: Denne kvinde er blevet voldtaget, smid hende i fængsel (Badiou, 2004). I konteksten af en række islamistiske terrorangreb i Frankrig blev burkinien i sommer så udlagt som en decideret trussel imod den republikanske stats sikkerhed. Cannes kommunaldirektør, Thierry Migoule, sagde endda, at burkinien er et demonstrativt antræk, som signalerer tilknytning til terrorbevægelser, der har erklæret os krig (Boscher, 2016). Over for sådan en position er den burkiniklædte kvinde, der spiller volleyball på stranden, som man så det til OL i Brasilien, en rebel. En landsforræder i nylonheldragt, der skal straffes. Men med Badiou kan vi påpege, at dette andet argument underminerer det første: Hvis burkinien er en demonstrativ manifestation, kan den så samtidig

3 være et symbol på kvindeundertrykkelse? Forbuddet mod hovedtørklæder i franske skoler er ifølge Badiou en kapitalistisk lov, der beordrer det feminine at være afdækket. Hijab-loven, som han kalder dette forbud, viser, at det i dag er obligatorisk, at kvindekroppen cirkulerer i overensstemmelse med et kapitalistisk markedsparadigme. Badiou understøtter sit argument med en reference til både pornoindustrien og de utallige magasiner, der dagligt rådgiver kvinder i at eksponere deres kroppe på den bedst muligt måde. Det kræver ikke meget analytisk tæft at se, at den afklædte kvindekrop kan bruges til at sælge alt fra hurtige biler til hovedpinepiller. Nydelsen i det senkapitalistiske samfund er blevet en knugende pligt hævder den slovenske filosof Slavoj Žižek; det samme er den universelle eksponering af den overkodede kvindekrop, hævder Badiou. Badiou mener derfor, at forbuddet imod muslimsk hovedbeklædning i skoler er baseret på det faktum, at denne tildækning irriterer det kapitalistiske cirkulære: Vis hvad du har at sælge. Hvis det er tilfældet, kan det foreslåede burkini-forbud også ses som en kapitalistisk lov, der kræver nydelsens påtagede og reificerede omdrejningspunkt udstillet. Følger vi Badiou, synes det egentlige grundlag for burkini-sagen at være et strukturelt problem uløseligt forbundet med det senkapitalistiske imperativ, du skal nyde. Selv hvis man er uenig i denne konklusion, viser Badious analyse, hvordan feminismen i dag er blevet approprieret af højrefløjen generelt og af partier med direkte anti-islamiske dagsordner i særdeleshed. Det er således værd at bemærke i forbifarten, som Katha Pollitt og Katherine Viner har gjort, at idéen om kvindefrigørelse i en særlig liberalistisk form, spillede en ikke uvæsentlig rolle i retfærdiggørelsen af invasionen af Irak og Afghanistan (Power, 2009, s ). Hvis vi accepterer, at Badious analyse kan bruges til at nærme sig en forklaring på, hvorfor kvindekroppen stadig udlægges som kampplads for symbolpolitik, er det vigtigt ikke at overse de fundamentale intersubjektive dynamikker, der er på spil. Her tænker jeg specifikt på blikket. I One-Dimensional Woman gør feministen Nina Power opmærksom på et opsigtsvækkende udsagn. Hun citerer den britiske forfatter, journalist og klummeskribent David Aaronovitch: Min stærkeste følelse af ubehag er dog forbeholdt de religiøse mennesker, som er påfaldende fromme. For jeg ved virkelig ikke, hvad der er krævet af mig. Tag hijabben tørklædet båret af mange muslimske kvinder en sjældenhed for 20 år siden, men nu allestedsnærværende i mange storbyer. Siger den, se ikke på mig eller se på mig? (citeret i Power, 2009, s. 14). Selvom Aaronovitch selv refererer til den alt for påfaldende fromhed som 213

4 schiller hansen årsagen til hans ubehag, mener jeg, at den egentlige årsag skal findes i den sidste sætning: Hans blik er blændet af en tvetydighed, skal han se, eller skal han ikke se, en usikkerhed han nok ikke er alene om. For den franske filosof Jean-Paul Sartre var blikket altafgørende, da han mente, at det er i det dialektiske spil imellem mit og den andens blik, at jeg kommer til at opleve mig selv som et subjekt. At subjektet konstitueres igennem en dialektisk proces betyder, at jeg først begriber mig selv som et subjekt i det øjeblik, den anden objektiverer mig, altså indordner mig i verden, som den udlægges og ordnes fra hendes perspektiv. I det kontrære moment, hvor jeg står ansigt til ansigt med et andet organiserende subjekt, indser jeg, at jeg også er et subjekt, altså et væsen, som er i verden på en måde, som kan overskride eller transcendere det givne. I citatet ovenfor er Aaronovitch både tiltrukket og stødt væk af kvinden med hovedtørklæde; han ved simpelthen ikke, hvordan han skal se på hende, hvordan han skal objektivere hende. Denne usikkerhed er ubehagelig, fordi det har betydning for måden, hvorpå han kan konstituere og positionere sig selv som subjekt i den givne situation. Den franske filosof Simone de Beauvoir mente, at den dialektiske konstituering af subjektet spiller en afgørende rolle for konstruktionen af det feminine. Ifølge Beauvoir er det kvindelige eller feminine en konstruktion baseret på mandens objektiverende blik. Fremfor at modsætte sig manden, som historisk set har formået at etablere sig selv som samfundets organiserende princip, har kvinden internaliseret det objektiverende blik og derved stiltiende accepteret sin position som mandens anden, hans passive modsætning. Beauvoirs konklusion er barsk: Hvis kvinden stadig er den uvæsentlige anden, er det fordi, hun har fejlet. Hun har ikke formået kontinuerligt at bekræfte sin singulære eksistens igennem hendes egne projekter, men har indfundet sig i det patriarkalske samfunds rammer og gjort dem og dets goder til sine egne. Hun har gjort mandens billede af kvinden til hendes eget ideelle billede, ergo objektiverer hun sig selv. Selvom Beauvoirs analyse kan lyde kynisk, gør hun meget ud af at pointere, at en omkalfatring af kvindens selvpositionering og selvobjektivering også er et strukturelt anliggende. Igennem århundreder har institutioner, religioner og familiestrukturer fastholdt kvinder uden mulighed for at øve den samlede modstand, der er nødvendig for at overkomme de eksistentielle forsnævringer affødt af internaliseringen af den andens blik. Som Aaronovitch ubehagelige ambivalens indikerer, udfordrer sløret blikket. En typisk forestilling er, at sløret blokerer blikket og således udraderer kvinden fra det

5 offentlige. Som sådan er sløret blevet forstået som et systemisk kontrolværktøj, der ikke blot fjerner skammen i det objektiverende blik, men derigennem også forhindrer kvinden i at opleve sig selv som et subjekt, da blikket er en nødvendig betingelse for denne erkendelse. Men et slør gør ikke kvinden usynlig for blikket, det gør en burkini bestemt heller ikke. Det ser vi jo netop i Aaronovitchs kommentar. Blikket kan stadig udskamme, penetrere og stigmatisere. I modsætning til idéen om at sløret på en eller anden måde blokerer blikket, argumenter Banu Gökarıksel og Anna Secor for, at tilslørede kvinder aktivt er med til at producere den særlige måde, hvorpå de er nærværende for blikket (Gökarıksel & Secor, 2014, s. 196). Deres analyse er baseret på et studie af tyrkiske kvinders egen oplevelse af at bære slør og deres forhold til, hvad der betegnes som veiling fashion. Det interessante ved deres observationer er, at de viser, hvordan disse kvinder higer efter at etablere et harmonisk ydre ego, i krydsfeltet mellem et begær hæftet på den accelererende og farverige modeindustri og det islamiske ideal om beskedenhed. De konkluderer, at veiling fashion både ophidser begær (hun er hijabellicious) og er en metode til at regere over det. Denne konklusion både komplicerer og nuancerer Badious analyse, for følger vi Gökarıksel og Secor ser vi, at tilsløringen fungerer som et individualiserende agglomerat udspændt imellem kapitalistisk modeindustri og begrebet om beskedenhed foreskrevet i islam. Deres fokus på veiling fashion er interessant i forhold til burkinien, da den heller ikke, ligesom den farverige hijab-mode, kan betragtes som traditionel. Med både veiling fashion og burkinien ser vi en særlig etisk orienteret æstetik, der drives fremad af en tingsliggørelse af et religiøst ideal. Altså kan man næppe hævde, at den trendy hijab eller burkinien som forbrugsgoder udfordrer markedsmekanismerne. På den anden side ser vi også, at tilsløringen spiller en afgørende rolle for konstitueringen af subjektet; ikke fordi, det undtager kvinden fra blikket, men fordi sløret skaber en mobil ydre flade, der på én gang indrammer hende og er en ydre projektion af hendes stræben efter en harmoni, eller måske et kompromis, imellem begær og rettroenhed. I essayet Algeria Unveiled beskriver den martiniquiske antikoloniale tænker Frantz Fanon, hvorledes af-sløringen af kvinder i Algeriet var et decideret kolonialistisk redskab, der blev brugt til at nedbryde kulturelle særegenheder. Problemet med Fanons beskrivelse er, at han taler for kvinden og ikke med hende. Ikke desto mindre påpeger han, hvordan sløret må forstås som en integreret del af den tildækkede kvindens kropslighed. Hende, som er tvunget til at tage sit tørklæde af, føler, skriver 215

6 schiller hansen Fanon, at den uslørede krop undviger hende og opløses. Hun har en ængstelig følelse af, at noget er ufærdigt, og dertil en frygtelig følelse af opløsning (Fanon, 1965, s. 59). I sammenhold med Gökarıksel og Secor understreger dette, slørets centrale betydning for konstitueringen af det tildækkede subjekts kropslighed. Vender vi tilbage til Beauvoir må vi dog erkende, at selvom sløret er en integreret del af kvindens subjektivitet og kropslighed, betyder det ikke, at hun har undgået at internalisere paternalistiske og kapitalistiske konstruktioner igennem selvobjektivering, men blot at hun måske ikke umiddelbart føler sig fremmedgjort eller undertrykt, når hun er tildækket. River man et slør eller en burkini af en kvinde, bryder man altså i bedste fald med et paternalistisk undertrykkelsesredskab, kvinden har lært at identificere sig med; i værste fald begår man et uopretteligt overgreb på konfigurationen af hendes subjektivitet. Så hvorfor lader kvindekroppen sig stadig appropriere som kampplads for symbolpolitik? Det kunne lyde som om, at det bare er nemmere at forholde sig til den afdækkede kvinde, fordi hun er så elskværdig i sin eksplicitet: Se på mig! Og når hun nu allerede er nøgen, klistrer alskens idéer også nemmere på hende, ja, for noget skal jo beklæde hende! På baggrund af min begrænsede behandling af spørgsmålet, skulle det gerne stå klart, at entydige svar på dette spørgsmål fordamper ligeså let som spørgsmålet om, hvad det feminine er. Alligevel, eller måske netop derfor, vil jeg lægge mig tæt op ad Beauvoir. Problemets rod skal findes i fundamentale intersubjektive og intrasubjektive processer, der reproducerer strukturelt reificerede idéer om, hvem, hvad og hvor kvinden er. Da min søster i foråret blev konfirmeret, citerede jeg Beauvoir: Der findes ingen retfærdiggørelse af den nærværende eksistens, andet end dens udvidelse udi en uendeligt åben fremtid (de Beauvoir, 1997, s ). Selvom denne sætning fejlagtigt let resonerer med den populære selvhjælps yes, I can! -mentalitet, udpeger den også filosofiens hovedopgave: ikke at tage det givne for givet. Men sig mig, hvordan udkaster man en fremtid, som kan retfærdiggøre de eksistentielle forsnævringer, man allerede døjer med, uden dermed at reproducere de samme processer? Det er et spørgsmål, som vedrører både de topløse og de burkiniklædte kvinder på stranden; det er et spørgsmål, som vedrører alle fanget i rigide kønsstereotyper. Et skal ikke desto mindre stå klart: Statsbestaltet vold er stadig ikke måden.

7 217 LITTERATUR Badiou, A. (2004). Behind the Scarfed Law, There is Fear. Lacan.com. Hentet fra com/islbad.htm de Beauvoir, S. (1997 [1949]). The Second Sex. London: Vintage Classics. Boscher, M. (2016, 12. august). Arrêté de la mairie de Cannes contre les vêtements religieux à la plage: ce que dit la loi. Le Monde. Hentet fra Fanon, F. (1965 [1959]). A Dying Colonialism. New York: Grove Press. Gökarıksel, B. & Secor, A. (2014). The Veil, Desire, and the Gaze: Turning the Inside Out. Signs: Journal of Women in Culture and Society, 40(1), Power, N. (2009). One-Dimensional Woman. Winchester: Zero Books.

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne

Uddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Graensebrydere. Trin for trin. VoVeHaLsEn. Grænsebrydere. Niveau 2. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: 5 trin + 24 timer

Graensebrydere. Trin for trin. VoVeHaLsEn. Grænsebrydere. Niveau 2. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: 5 trin + 24 timer Årstid: Hele året Forløbets varighed: 5 trin + 24 timer Graensebrydere Trin for trin Indledning På niveau 2 skal I lege med at bryde fysiske, kulturelle og personlige/psykiske grænser. I skal samtidig

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse

Synopsis samfundsfag 1 8. klasse Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

DET HUMANISTISKE PARTIS TESER. Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring.

DET HUMANISTISKE PARTIS TESER. Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring. DET HUMANISTISKE PARTIS TESER Målet med det følgende er at uddybe ideerne, som er udviklet i det Humanistiske Partis Principerklæring. Mennesket befinder sig, før det endda tænker over sin egen oprindelse

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019

SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV. V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 SOCIAL KONTROL I ET FORSKNINGSMÆSSIGT, TEORETISK OG PRAKTISK PERSPEKTIV V. Halima EL Abassi & Nawal El-Falaki 14. Marts 2019 DAGSORDEN FOR I DAG Min historie og erfaringer (1 time) Et forskningsmæssigt,

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Flere farver. Marie Bruvik Heinskou. Ph.d-stipendiat, Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Mail: mbh@soc.ku.dk

Flere farver. Marie Bruvik Heinskou. Ph.d-stipendiat, Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Mail: mbh@soc.ku.dk Flere farver Marie Bruvik Heinskou. Ph.d-stipendiat, Københavns Universitet, Sociologisk Institut. Mail: mbh@soc.ku.dk Paper præsenteret på Konference om prostitution, Workshop: Køn, ligestilling, undertrykkelse

Læs mere

Frisættende Ledelse og Fair Proces

Frisættende Ledelse og Fair Proces Frisættende Ledelse og Fair Proces Temadag for arbejdsmiljøgrupperne i Område Øst for Grenåvej v/timo Klindt Bohni og Lykke mose Perspektivgruppen ApS Udvikling af samarbejde, fx kollegial sparring og

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi

Information til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Moderatoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Konflikter

Moderatoruddannelsen. Jon Kristian Lange. Konflikter Moderatoruddannelsen Jon Kristian Lange Konflikter Tænkepause Hvor mange af jer har en mobil? Hvor mange er på nettet dagligt? Hvor mange er på Facebook? Hvor mange er på Facebook dagligt? Hvor mange slukker

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011

Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 AGENDA Lyngallup om terrortrussel billedet 10 år efter 11. september Dato: 9. august 2011 1 Metode 3 2 Resultater 5 2.1

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Foucault: L ordre du discours

Foucault: L ordre du discours Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: L ordre du discours Talen som ordensmagt en kort perspektivering af Foucaults L ordre du discours v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold Tematik Tekstens co-tekster

Læs mere

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer

6. KONKLUSIONER. 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer 6. KONKLUSIONER 6.1 Konklusion af feltnotebeskrivelser 6.1.1 Konklusion af feltnoteanalyse af legestuer Rapporten konkluderer to forskellige sider af legestuernes praksis. På den ene side er der både en

Læs mere

Når Ego og Sjæl danser tæt

Når Ego og Sjæl danser tæt PERNILLE BRETTON-MEYER PSYKOSPIRITUEL TRÆNING VELKOMMEN Når Ego og Sjæl danser tæt Overskrifter Hvem er vi - hvad er sjælen Hvad er Egoet Hvorfor danser de ikke tæt Dynamikken inden i Hvad skal der til

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8 SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres

Læs mere

SARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET

SARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET SARTRE EKSISTENSTÆNKNING OG SELVETS DRAMA SUNE LIISBERG, EKSTERN LEKTOR, PH.D. FOLKEUNIVERSITETET 02.11.2017 PUNKTER Del 1 At tænke eksistensen og eksistere tænkningen Del 2 Eksistensens drama 2 KORT BIOGRAFI

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates Slør Projekteret 2008 2009; opført 2010 2011 Tegl 20 Juni Tegl 21 Juni Tegl 22 Juni Xinjin Zhi Museet

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli 2017 Institution HF&VUC KBH SYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Casper Georgsen

Læs mere

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler. Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Det hellige rum Om sjælesorg på danske hospitaler Møde med Oslo Universitets Sykehuspræster på Sociologisk Institut, Københavns Universitet Program Baggrund for studiet Studiedesign og informanter Sjælesorgens

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Basisgrupper: Omsorgsfuld aktivisme* som strategi rettet mod præstationskultur og konkurrencestat

Basisgrupper: Omsorgsfuld aktivisme* som strategi rettet mod præstationskultur og konkurrencestat Basisgrupper: Omsorgsfuld aktivisme* som strategi rettet mod præstationskultur og konkurrencestat Tilde Potoker Teater- og performancestudier & Kønstudier, IKK * Beate Terkelaja præsenterer begrebet omsorgsfuld

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Mit oplæg i dag er baseret på to af mine feltarbejder i multietniske skoler i henholdsvis indre København og ydre København. Det baserer

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene

Sexchikane trives i byrådene Kommunen. Sexchikane trives i byrådene Side 1 af 12 Abonnement / Kontakt Chikane Sexchikane trives i byrådene 5. maj 2017 En rundspørge blandt nyvalgte byrådsmedlemmer ved KV13 viser, at otte procent af kvinderne har været udsat for sexchikane.

Læs mere

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (5,2 ns) En litterær selfie 5 Sofia Rasmussens essay, At slå op med en 7-årig, har et meget personligt udgangspunkt. Rasmussen fortæller

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Smilehullet 1: Dårligt samarbejde og godt samarbejde

Smilehullet 1: Dårligt samarbejde og godt samarbejde Smilehullet 1: Dårligt samarbejde og godt samarbejde 1 De 5 faldgruber for et team Team = menighedsråd, gravere, udvalg, præster, musikgrupper, spejderledere Uopmærksom på RESULTATER Undgår ANSVARLIGGØRELSE

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark

Anika Liversage. Tyrkiske skilsmisser i Danmark Anika Liversage Tyrkiske skilsmisser i Danmark I indgår opløsning Anika Liversage Seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd E-mail: ani@sfi.dk 1 Analysetilgang Arnetts begreber om

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere