Kalmarunionen. Faglige kommentarer. En kvinde tager magten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kalmarunionen. Faglige kommentarer. En kvinde tager magten"

Transkript

1 Kalmarunionen Faglige kommentarer En kvinde tager magten Margrete 1. hører sammen med Christian 4. til de mest kendte regenter i Danmarkshistorien. Der er skrevet både skøn- og faglitteratur og produceret dokumentarfilm om hende. Hun er især berømt, fordi hun helt usædvanligt fik magten i en ellers mandsdomineret verden. Dernæst er hun fremhævet i dansk nationalorienteret historieskrivning, fordi det lykkedes hende at blive hersker i Danmark, Norge og Sverige- Finland og at få etableret Kalmarunionen. Nogle historikere mener, at det skyldtes hendes klogskab og snilde. Andre ser hende mere som et redskab for magtfulde danske stormænds politik. Under alle omstændigheder, er der forskelle på, hvordan hun fremstilles i dansk og norsk og svensk historieskrivning. Arealmæssigt dækkede Kalmarunionen et enormt område i Nordeuropa. Finland var en del af Sverige og havde grænser, der stødte op til det russiske Novgorod. Til det norske Nordsøimperium hørte Grønland, Island, Færøerne, Orkney- og Shetlandsøerne. Arealmæssigt var det danske rige det mindste. Afhængigt af om hertugerne i Slesvig og Holsten betragtes som selvstændige gik grænsen ved Kongeåen eller Ejderen. Fra 1460 blev Slesvig-Holsten knyttet til Kalmarunionen, og floden Elben blev den sydlige grænse. Målt i forhold til befolkningstallet var Danmark langt det største af de tre lande og det gav i 1300-tallet den danske kongeslægt en vis styrke i forhold til de to andre lande. Med nogen usikkerhed skønnes befolkningstallet i Danmark at være ca , i Sverige-Finland ca og i Norge ca I Sverige var kongemagten svækket af vedvarende stridigheder mellem magtfulde stormandsslægter. Dette styrkeforhold havde betydning for, at det netop var medlemmer af den danske kongeslægt som blev unionskonger. I middelalderens kongeslægter var det almindeligt, at ægteskaber blev indgået med dynastiske motiver. Den skæbne overgik også Valdemar Atterdags datter Margrete. Hun blev født i 1353, og allerede som seksårig blev hun forlovet med den 12 år ældre Håkon 6. af Norge. Fire år senere blev de gift, og en dansknorsk alliance var etableret. Først da Margrete var 16 år, flyttede hun sammen med Håkon på slottet Akershus i det nuværende Oslo, og året efter fødte hun deres søn Oluf. I 1375 døde Valdemar Atterdag. I fredsaftalen (Stralsund 1370) efter nederlaget i en krig med hansestæderne og hertug Albrecht 2. af Mecklenburg ( ) måtte Valdemar Atterdag gå med til, at hvis han døde uden at have sønner, skulle hertugens barnebarn, Albrecht 4. ( ) vælges som konge i Danmark. Det blev accepteret, fordi det trods alt var et valg inden for den danske kongeslægt. Albrecht 4. 1

2 var nemlig søn af Valdemar Atterdags ældste datter Ingeborg og Hertugens søn Henrik. Det ville være et scoop for Albrecht 2. Hans søn, som også hed Albrecht ( ), var nemlig konge i Sverige. Margrete handlede hurtigt. Mod løfter og bestikkelse sikrede hun sig de danske rigsråders støtte til, at hendes og Håkons femårige søn Oluf blev valgt som dansk konge. Mens Oluf var mindreårig, skulle Margrete være formynder og regere på hans vegne. Det lykkedes hende endda at få hansestædernes opbakning til denne ordning. De mente formentligt, at en mecklenburger på både den danske og den svenske trone kunne være en trussel mod hansestædernes indbringende handel. Dronning i Norden I 1380 døde kong Håkon, og da Norge var et arvekongedømme, blev Oluf hyldet som Norges evige konge - med Margrete som formynder, og snart fik hun givet ham titlen ret arving til Sverige. Men i 1387 døde den 17-årige Oluf pludselig. Ældre svenske historiebøger mere end antyder, at det kunne være Margrete, der skaffede ham af vejen. En uge efter Olufs død valgte det danske rigsråd hende til Fuldmægtig frue og husbonde og ganske rigens af Danmark formynder I begyndelsen af 1388 blev hun kåret til al rigets mægtige frue og retmæssige husbond i Norge. I 1380 erne var der permanent krigstilstand mellem Sverige og Danmark. Det foregik bl.a. i form af utallige raids mod hinandens borge i den sydlige del af Sverige. Det var dyrt at føre krig, og den svenske kong Albrecht måtte opkræve ekstraskatter. Det fik en stor del af de svenske stormænd til at gøre oprør, og kong Albrecht blev fordrevet. Det lykkedes ham at samle en hær i Mecklenburg. Med den forsøgte han at tilbageerobre den svenske trone. De oprørske svenske stormænd søgte hjælp hos Margrete og den gav hun hellere end gerne især fordi hovedparten af de svenske rigsråder valgte hende til Sveriges fuldmægtige frue og rette husbond. Margrete havde ikke fået andre børn end Oluf. Hun og rigsråderne ville forhindre, at mecklenburgerne efter hendes død igen gjorde krav på både den danske og den norske trone. Derfor måtte der findes en arving. Valget faldt på den syvårige Bugislav, et barnebarn af Margretes søster Ingeborg, og hvis far var en ubetydelig pommersk hertug. Under navnet Erik (af Pommern) blev Bugislav i 1389 hyldet som norsk konge, og i 1396 valgt som dansk konge. I 1389 stod det afgørende slag ved Falköping. Albrechts hær blev slået, og han og hans søn blev taget til fange. Ifølge legenderne havde Albrecht før det endelige nederlag hånet Margrete. Blandt andet havde han kaldt hende kong Bukseløs og sendt hende en slibesten til hendes synåle. Han skulle også have givet hende øgenavnet munkedreje, fordi rygtet sagde, at hun havde et forhold til sin skriftefar, abbeden af Sorø, med hvem hun angiveligt skulle have fået to børn. Endelig lovede Albrecht, at han ikke ville bære hætte, før han 2

3 havde besejret Margrete. Efter sejren og tilfangetagelsen af Albrecht, skulle Margrete have syet en strudhætte til ham. Mecklenburgerne bevarede kontrollen over Stockholm indtil To år forinden og efter syv år i fangenskab blev Albrecht frigivet mod en stor løsesum. Samme år blev Erik af Pommern hyldet som svensk konge. Kalmarunionen bliver til I sommeren 1397 mødtes stormænd, bisper og ledende repræsentanter fra gejstligheden i Danmark, Norge og Sverige på Kalmar Slot. Her skulle de sammen med dronning Margrete finde en model for et tættere samarbejde mellem de tre landet. Et afgørende motiv var utvivlsomt ønsket om at stå stærkere over for mecklenburgerne og hansestæderne, hvis de igen blev allierede og angreb. I Kalmar blev Erik af Pommern, der i forvejen var valgt og hyldet som konge i Danmark, Norge og Sverige, kronet som fællesnordisk konge. Kroningsbrevet er skrevet på pergament og er forsynet med segl fra 67 stormænd og gejstlige. Det andet vigtige dokument fra Kalmarmødet er det såkaldte unionsbrev. Det er skrevet på papir og underskrevet af 17 rigsråder (7 svenske, 6 danske og 4 norske), hvor 10 af dem har trykt deres segl på dokumentet. Unionsbrevet indeholder en juridisk bindende aftale mellem rigsråderne fra de tre lande om, den fælles kongemagt og om landenes love. I tidens løb har historikere diskuteret, hvorfor unionsbrevet er skrevet på papir og ikke pergament med påhængte segl ligesom kroningsbrevet og hvilken status unionsbrevet havde. Her enkelte eksempler: Unionsbrevet var en slags kladde eller notater fra de mundlige drøftelser på mødet. Først når det var skrevet på pergament og forsynet med segl, ville det være juridisk bindende. Men et sådant dokument fik man ikke lavet, eller også er det forsvundet. De påtrykte segl på unionsbrevet var danske og svenske, men der var ingen norske segl. Nordmændene forkastede altså unionsbrevet. Derfor kunne det ikke vedtages og blive skrevet på pergament. Det var Margrete, der ikke fik unionsbrevet skrevet på pergament og forsynet med segl. Så ville det være juridisk bindende, og det ønskede hun ikke. Margrete var interesseret i at samle mere magt hos unionskongen (Erik af Pommern) på bekostning af de tre landes rigsråd. Et arvekongedømme som i Norge ville for hende være at foretrække, mens stormændene fortrak et valgkongedømme. 3

4 Det lykkedes Margrete at etablere et nordisk enhedsstyre med centrale regeringsorganer, hvor magten blev centreret. Og så længe Margrete levede, var der fred mellem de tre lande. Engelbrekt-oprøret Selv om Erik af Pommern var unionskonge, havde Margrete 1. den reelle magt frem til sin død i Erik af Pommern forsøgte at fortsætte Margretes politik med at centralisere magten. Det gjorde han bl.a. ved at indsætte danske og tyske stormænd som fogeder, der på hans vegne skulle administrere og indkræve skatter de svenske lokalområder. Det var ikke populært blandt de svenske stormænd, der mente, at de havde førsteret til disse hverv. Erik af Pommern forsøgte med magt at erobre områder i Slesvig tilbage fra holstenske grever. For at finansiere krigsførelsen i Holsten, øgede han skattetrykket. Det førte til voksende utilfredshed i Sverige. Og da Hanseaterne heller ikke ville finde sig i Erik af Pommerns aggressive politik, og derfor blokerede for den vigtige malmeksport fra Bergslagen, udbrød det såkaldte Engelbrekt-oprør mod ham. Også i Norge gjorde folk oprør mod kongen. Det er vigtigt at betone, at oprøret mod Erik af Pommern hang sammen med magtfulde stormænds især de svenske - opfattelse af, at han ikke overholdt de gældende love, men søgte at koncentrere magten om sin person. Når bønderne sluttede sig til opstanden var hovedårsagen et stigende skattetryk. Stormanden Engelbrekt Engelbrektsson (ca ) var leder af det svenske oprør, og han kom siden til at høre til rækken af svenske nationalhelte, som der stadig findes en række statuer af i Sverige. I 1434 opsagde det svenske rigsråd sin troskabsed til Erik af Pommern. I 1439 fulgte det danske rigsråd efter. Kongen var afsat, og søgte tilflugt på Gotland, hvor han opførte en borg, og med den som base bedrev han en årrække sørøveri mod hanseaternes skibe. I 1449 blev han tvunget til at forlade Gotland og rejse til Pommern. Her døde han ti år senere. Unionen smuldrer Under Erik af Pommerns efterfølger, Christoffer af Bayern (konge ), fungerede unionen i hvert fald i en periode. Den reelle magt i lå dog hos de tre landes rigsråd. I dansk-svenske traktater fra 1438 og 1441, der fulgte op på aftalerne fra Kalmar, betones vigtigheden af, at der er fred mellem rigerne, men ikke at der nødvendigvis skal være en fælles konge. Christoffer af Bayern døde i 1448 uden at efterlade sig sønner og en naturlig fælles efterfølger som unionskonge. I Danmark blev Christian 1. af Oldenburg valgt som konge og sad på tronen til sin døde i

5 I Norge blev Christian 1. også hyldet som konge. I Sverige overtog Karl Knutsson periodevis tronen ( , og ). Efter Karl Knutssons død i 1470 forsøgte Christian 1. med magt at tvinge Sverige ind i unionen. I 1471 kom det til et stort slag på Brunkeberg ved Stockholm, hvor Christian 1. s hær led et forsmædeligt nederlag til den svenske under ledelse af rigsforstander Sten Sture den Ældre. Slaget blev i eftertiden udlagt som et nationalt opgør mellem dansk og svensk. Men på begge sider var de fleste krigere svenskere. Christian 1. havde desuden en større tysk lejehær til rådighed. Sten Sture og hans unionsfjendtlige tilhængere havde nu magten i Sverige. En krig mod Rusland, hvor Ivan 3. havde allieret sig med den danske kong Hans ( ), måtte han i 1497 overgive kongemagten i Sverige til kong Hans. Triggere - I gang med emnet Hvordan er svenskerne? I grupper drøfter eleverne ud fra nedenstående spørgsmål deres forhåndsopfattelse af Sverige og svenskerne. Grupperne noterer stikord på enkelte labels. Hvordan er svenskerne? Hvad er typisk svensk? På klassen sorteres gruppernes stikord til de to spørgsmål i tre grupper: Overvejende positive udsagn, overvejende negative og neutrale. Klassesamtale hvor eleverne begrunder deres opfattelser. Læreren sammenfatter klassens opfattelse af Sverige og svenskerne. Med udgangspunkt i elevernes synspunkter spørger læreren, om det vil være en god ide, at Danmark og Sverige blev samlet til én stat. Læreren kan evt. argumentere med fordele: f.eks. at et dansk-svensk hold ville klare sig bedre i landskampe. Læreren tager afsæt i elevernes vurdering af en fælles dansk-svensk stat og fortæller, at i ca. 125 år havde Danmark og Sverige en slags fælles stat med en fælles konge, og den kaldes Kalmarunionen. Læreren skal her rammesætte forløbet på en måde, der skaber interesse og nysgerrighed. Albrecht og Margrete 5

6 En anden måde at komme i gang med forløbet er at bruge billedkilden [Dronningen der vandt over en konge - kalmarunionen/?kilde=14046] som en trigger til at vække elevernes interesse for emnet. Læreren kan fortælle, at tegningen er fra 1589, og den forestiller en episode, der skulle være sket 200 år før. Læreren kan evt. også fortælle, at kvinden er den danske dronning Margrete 1., og at manden er den svenske kong Albrecht. I grupper drøfter eleverne: Kvindens udseende og påklædning, og hvad hun har i hånden. Mandens udseende og påklædning, og hvorfor han folder hænderne. Hvad symboliserer kronen, som manden taber? Hvorfor er manden tegnet meget mindre end kvinden? Hvad foregår der mon mellem kvinden og manden? Hver gruppe noterer tre spørgsmål til, hvad der kan være sket i kortere og længere tid før, og som kan forklare situationen på tegningen. Spørgsmålene præsenteres på klassen. Det aftales hvilke spørgsmål, der er relevante at undersøge nærmere. De valgte spørgsmål bearbejdes evt. til enkle problemstillinger, som søges belyst i forløbet. Forslag til undervisningsforløb Kilderne til Kalmarunionen Skal det hovedvægten i forløbet lægges på elevernes arbejde med temaets kilder, må det tage afsæt i spørgsmål, der udformes som historiske problemstillinger. Spørgsmålene kan f.eks. udspringe af elevernes arbejde med en trigger, som læreren evt. giver en retning, f.eks. sådan: I middelalderen var krig og politik noget som mænd tog sig af. Hvordan lykkedes det Margrete 1. at få magten Norden? Hvorfor blev Kalmarunionen oprettet? Hvorfor begyndte Kalmarunionen at smuldre efter Margrete 1. s død? Kilderne som supplement til læremiddel Kalmarunionen er et kanonpunkt, og emnet indgår i de fleste læremidler til mellemtrinet. Kilderne kan bruges til at uddybe og måske nuancere læremidlets fremstilling, og man kan gøre brug af de forslag til spørgsmål og opgaver, der er udarbejdet til de enkelte kilder. 6

7 Forenklede Fælles Mål Herunder er forslag til kompetenceområder, -mål, færdigheds- og vidensmål og udspil til læringsmål til klasse og klasse. De skal justeres, så de passer til de konkrete elever og det forløb, der arbejdes med. Kompetenceområder og mål Færdigheds- og vidensmål Til inspiration: Færdighedsmål omsat til læringsmål Kronologi og sammenhæng Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie Eleven har viden om samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie Eleven kan fortælle om sammenhænge mellem magten i Danmark og nabolandene i og tallet Eleven kan give eksempler på hansaens og mecklenburgernes rolle for udviklingen i Danmark i og 1400-tallet Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse Eleven har viden om kanonpunkter Eleven kan drøfte grunde til, at Kalmarunionen blev etableret Eleven kan fortælle om Kalmarunionens betydning Eleven kan gøre rede for, hvorfor Kalmarunionen begyndte at gå i opløsning i løbet af 1400-tallet Kildearbejde Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden Eleven kan formulere enkle historiske problemstillinger Eleven har viden om kriterier for opstilling af enkle historiske problemstillinger Eleven kan stille relevante spørgsmål vedrørende magtforhold i middelalderen Eleven kan bruge kildekritiske begreber i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer Eleven kan demonstrere færdigheder i at anvende kilder til at få viden om magtforhold i middelalderen Eleven har viden om kildekritiske begreber Eleven kan bruge de tilgængelige kilder til at belyse problemstillinger Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og Eleven kan konstruere historiske fortællinger Eleven kan med brug af kilderne skabe fortællinger 7

8 andres historiske fortællinger i tid og rum Eleven har viden om struktur i historiske fortællinger om Kalmarunionens forudsætninger, etablering og opløsning Opgaver Unionsbrevet Læreren præsenterer de tre forklaringer på, at unionsbrevet ikke er skrevet på papir (se faglige kommentarer). Eleverne diskuterer gruppevis, hvilken forklaring de tror mest på. Gruppen skal formulere argumenter for deres opfattelse. Helte? I Danmark i er dronning Margrete 1. en af de mest kendte personer fra middelalderen. I Sverige er Engelbrekt Engelbrektsson berømt. Begge er gengivet i statuer og billeder. Eleverne finder på internettet 3-5 forskellige billeder og statuer af hver af de to personer, og besvarer følgende: Hvor og hvornår er billedet/statuen fra? Hvilken betydning har det for måden billedet/statuen er fremstillet på? Hvilket indtryk giver billedet/statuen af Margrete 1./Engelbrekt Engelbrektsson? Hvilke virkemidler bruger ophavsmanden for at få Margrete 1./ Engelbrekt Engelbrektsson til at se betydningsfuld ud? Vælg et billede af enten Margrete 1. eller Engelbrekt Engelbrektsson. Lav en plakat (f.eks. i Pixton), der fortæller om 4-5 vigtige ting om personen, f.eks. hvad vedkommende gjorde og hans betydning i samtiden. Evaluering Flip-flap Parvis laver eleverne flip-flap ere med otte spørgsmål om emnet. For rene faktuelle spørgsmål kan kravet være, at spørgsmålet indledes med Hvorfor, Hvad synes du om, at eller Var det klogt, at Eleverne bruger flip-flap erne til at stille spørgsmålene til hinanden. Vejledning til at lave en flip-flap (1:36 min.) 8

9 Spørgsmål til kilderne 2 Kalmarunionen Dronningen der vandt over en konge Se kildebillede 1: Hvad foregår der på billedet? Billedet er en dansk satiretegning. Hvordan kan du se det? Se f.eks. hvordan Margrete er afbildet som vinderen og kong Albrecht som taberen? Kan man bruge billedet som kilde til, hvad der faktisk skete, da kong Albrecht blev taget til fange? Hvorfor? Billedet rummer flere symboler på f.eks. magt. Giv eksempler. Tegningen indgår i en række af billeder af konger, som blev lavet 200 år efter begivenheden. Hvorfor tror du, at kunstneren fremstillede Margrete 1. og Albrecht på denne måde? Hvilken betydning havde det, at tegningen skulle være en del af en kongerække? Se kildebillede 2: Billedet fra begyndelsen af 1800-tallet viser den samme situation som kildebillede 1. Hvilke forskelle og ligheder er der? Forklar forskellene og lighederne. Hvis man gerne vil vide, hvad der skete, da kong Albrecht blev til fange, er kilden så velegnet? Begrund. Erik af Pommerns kroning Hvordan foregår kroningen? Hvilke befolkningsgrupper kan du se på billedet? Hvorfor har ophavsmanden (Rasmus Christiansen) tegnet Margrete 1. væsentlig højere end andre? Billedet er en anskuelsestavle, der blev brugt i historieundervisningen, når læreren i begyndelsen af 1900-tallet fortalte om Margrete 1. og Kalmarunionen. Hvordan tror du, at han fortalte om dronningen og unionen? Kong Eriks kroningsbrev Hvilke oplysninger giver kilden om kong Eriks rolle og magt? I kilden nævnes tre grupper i samfundet. Hvem har reelt bestemt, at Erik skal være fælles konge? Hvilken betydning har Margrete 1. ifølge kilden? Hvilken betydning har det, at kroningsbrevet er forsynet med segl? Unionsbrevet Prøv ud fra de fire punkter at beskrive unionen og hensigten med den. Hvilken magt og hvilke opgaver får kong Erik ifølge unionsbrevet? Margretes gode råd til kong Erik Prøv med dine egne ord at fortælle, hvad der står i kilden. Hvorfor tror du, at Margrete 1. vil have, at Erik af Pommern skal udskyde det? Hvad kan man ud fra kilden sige om Erik af Pommern og hans magt? 9

10 Hvad kan man ud fra kilden sige om Margrete 1. og hendes magt? I middelalderen havde mændene magten. Hvordan vil du forklare, at Margrete 1. havde så stor indflydelse på Erik af Pommern. Svenskerne var utilfredse med kong Erik Hvilke dårlige ting fremhæver kilden om Erik af Pommern? Hvilke gode ting fremhæver kilden om Engelbrekt Engelbrektsson? Ville en dansk historiebog fra 1930 erne have beskrevet de to personer på samme måde? Hvorfor? Ophavsmanden (Grimberg) fremstillede Sverige og det svenske positivt. Man siger, at han har en bestemt gennemgående holdning eller tendens. Har de læremidler I bruger i historieundervisningen også har en tendens? Hvorfor? Oprør mod kong Erik og Unionen Hvad beskylder kilden fogeden Jösse Eriksson for at gøre? Hvor troværdige er kildens oplysninger? Begrund din vurdering. Hvilken virkning tror du, at kilden havde i samtidens Sverige? Svenskerne fyrede Erik som konge Hvilke grunde giver rigsråderne til, at de ikke vil have Erik af Pommern som konge? Hvilken rolle spiller Engelbrekt Engelbrektsson i rigsrådets beslutning? 10

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig]

Triggere - I gang med emnet. [lærervejledning nordiske syvårskrig] [lærervejledning nordiske syvårskrig] Nordiske Syvårskrig I 1523 var Kalmarunionen definitivt opløst. I Norden var der to kongeriger, der i de følgende århundreder kæmpede om status og magt i de nordeuropæiske

Læs mere

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?

Faglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender? 10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Faglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge

Faglige kommentarer. Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge Lærervejledning - 9 den sidste krig og tabet af Norge Faglige kommentarer Et nyt angreb planlægges I løbet af 1700-tallet mistede Sverige sine besiddelser i Centraleuropa og Rusland. I løbet af århundredet

Læs mere

Faglige kommentarer. Christian 2. og det Stockholmske Blodbad

Faglige kommentarer. Christian 2. og det Stockholmske Blodbad Christian 2. og det Stockholmske Blodbad Faglige kommentarer Centralisering af magten I 1400-1500-tallet samledes mere magt omkring fyrsterne, der i mange lande opbyggede en stærk centralmagt. Det var

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Historie Kompetencemål

Historie Kompetencemål Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår

Læs mere

Historie Fælles Mål 2019

Historie Fælles Mål 2019 Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Karl Gustav-krigene. [lærervejledning Karl Gustav-krigene]

Karl Gustav-krigene. [lærervejledning Karl Gustav-krigene] [lærervejledning Karl Gustav-krigene] Karl Gustav-krigene Mod et nyt opgør I 1648 blev Den Westfalske Fred indgået som et endeligt punktum på 30-årskrigen, og Sveriges position som Nordens dominerende

Læs mere

Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken

Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at

Læs mere

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Da Valdemar Atterdag døde i oktober 1375, gik den danske adel ind for, at barnebarnet Oluf blev den nye danske konge. Oluf var søn af Valdemar Atterdags datter Margrete.

Læs mere

Faglige kommentarer. Den store nordiske krig

Faglige kommentarer. Den store nordiske krig Den store nordiske krig Faglige kommentarer En kort optakt I dag lever Danmark langt fra op til løftet om at bruge 2 % af BNP på militæret. Det forholdt sig ganske anderledes i begyndelsen af 1700-tallet.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter

Svenskerkrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN

Undervisningsforløb MIDDELALDEREN Undervisningsforløb MIDDELALDEREN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Middelalderen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Historie 5. klasse

Historie 5. klasse Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Histories website (www.historienet.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Histories website (www.historienet.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Histories website (www.historienet.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen Middelalderen

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse. https://www.tiki-toki.com/timeline/entry/789792/reformationen/ Arbejdsopgaver til reformationen, 5. - 6. klasse Til underviseren: Disse arbejdsopgaver er lavet til brug i klasseværelset. De er tilknyttet Det Nationalhistoriske Museums digitale reformationstidslinje,

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 7. KLASSE Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte

Læs mere

Lærervejledning til 1000 meter Odense

Lærervejledning til 1000 meter Odense Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager

Læs mere

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019

Historie 6. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Nordisk 33 samarbejde i middelalderen 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder 12 Kronologi og sammenhæng globale (fase 2) Læringsmål

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne

TIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Undervisningsforløb STATSKUPPET

Undervisningsforløb STATSKUPPET Undervisningsforløb STATSKUPPET Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Statskuppet 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.

Eleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt. Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Mars Historie Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Kend dig selv og din familie Identitet og socialisering Kønsroller Familien på Kronologi, brud og kontinuitet

Læs mere

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15 Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:

Læs mere

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE

Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør

Læs mere

Her begynder historien om Odense

Her begynder historien om Odense Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de

Læs mere

Indledning. Margrete den Første uden h. 2 Etting: 83 3 Etting: 78

Indledning. Margrete den Første uden h. 2 Etting: 83 3 Etting: 78 Indledning Motivation Da det danske kronprinsepar, Frederik og Mary, ventede deres første barn, begyndte en diskussion om man skulle ændre tronfølgeloven, så en eventuel prinsesse kunne komme før en eventuel

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster

Læs mere

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN

Undervisningsforløb FORFATNINGSKAMPEN Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Forfatningskampen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019

Historie 5. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Vikingerne sejler 33 ud 34 35 September 36 37 Antal Kompetencemål og lektioner færdigheds- og vidensområder (fase 2) Kildeanalyse (fase 2) Læringsmål Jeg kan fortælle om

Læs mere

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019

Historie 8. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 De slesvigske krige 8 Kronologi og sammenhæng 33 kontinuitet (fase 2) 34 Historiekanon (fase 1) 35 Konstruktion

Læs mere

Arbejdsopgaver til reformationen, STX.

Arbejdsopgaver til reformationen, STX. Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Prolog 15 En arkæologisk udgravning 15. Sct. Jørgensbjerg 19 Slaget 19 Vognborgen 28 Kong Erik og det tredje korstog mod hussitterne 28

Prolog 15 En arkæologisk udgravning 15. Sct. Jørgensbjerg 19 Slaget 19 Vognborgen 28 Kong Erik og det tredje korstog mod hussitterne 28 Indholdsfortegnelse Forord 11 Prolog 15 En arkæologisk udgravning 15 I kampen om magten 17 Sct. Jørgensbjerg 19 Slaget 19 Vognborgen 28 Kong Erik og det tredje korstog mod hussitterne 28 Revolution og

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge

Læs mere

Undervisningsforløb REFORMATIONEN

Undervisningsforløb REFORMATIONEN Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Reformationen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Velkommen til Historiedystens univers!

Velkommen til Historiedystens univers! Velkommen til Historiedystens univers! Historiedysten 2018 handler om kronprinser i danmarkshistorien. Elever på 3.-4. klassetrin skal arbejde med Christian 4. som tronfølger. Med Christian 4. som hovedperson

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have

Læs mere

Undervisningsforløb RENÆSSANCEN

Undervisningsforløb RENÆSSANCEN Undervisningsforløb RENÆSSANCEN Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Renæssancen 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål

Forslag til undervisningsforløb og opfyldelse af krav i Fælles Mål og opfyldelse af krav i Fælles Mål Tilpasning af niveau Dette dokument indeholder forslag til et forløb, som anvender alle fire kildesæt og hele materialet. Du kan også vælge at anvende delene enkeltvis,

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Årsplan for skoleåret

Årsplan for skoleåret Årsplan for skoleåret 2018-2019 Historie/Religion i 5. - 6. klasse Lærer: Kirsten Staal Denne årsplan er sidst revideret d. 1/7-2018 Generelt I år er der afsat 1 lektion til Historie-/Religionsfaget om

Læs mere

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

DEN FØRSTE VERDENSKRIG. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den første Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor

Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Beskrive, hvorledes Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor Opdagelsesrejsende Mål for 2. visionsperiode 4.-6. klasse Historie: Udviklings- og sammenhængsforståelse: Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Fortælle om

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse

Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Historiebrug i læreplaner og overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Oplæg til paneldebat Fredag 10. marts 2017 v/jens Aage Poulsen jeap@ucl.dk Nationbuilding - Dannelse Styhr ske cirkulære 1900

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget

Læs mere

Sådan kan man arbejde med læremidlet

Sådan kan man arbejde med læremidlet Sådan kan man arbejde med læremidlet Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emnet med afsæt i selvvalgte problemstillinger som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. I det

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb HOLOCAUST Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere