Er det danske sundhedsvæsen underfinansieret?

Transkript

1 Af: Professor Kjeld Møller Pedersen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU Er det danske sundhedsvæsen underfinansieret? Alle ønsker flere penge Interessegrupper siger i kor, at det danske sundhedsvæsen er underfinansieret en klagesang, der tager ti Folketingsvalget nærmer sig 1. En klinikchefs opsigelse på Rigshospitalet, fordi besparelserne angiveligt blev for meget for ham, gav først på året stor medieopmærksom. Den blev efterfulgt af en underskriftindsamling om flere penge - #voresvirkelighedjeresansvar. Lægeforeningen offentliggjorde først i det nye år en rapport udarbejdet af VIVE 2, som baggrund for foreningens rimeligt nuancerede følgerapport Invester i Sundhed 3 hvor man mente, at sundhedsvæsenets økonomiske rammer burde vokse med ca. 2 procent årligt frem imod Dette vil gøre det realistisk at behandle flere ældre på et uændret eller bedre niveau og indføre nye behandlinger og kvalitetsforbedringer i takt med velstandsudviklingen i samfundet, mente foreningen. Der er mange andre eksempler, fx en Gallupundersøgelse blandt 700 læger, hvor udsagnet lød 4 : Sundhedsvæsenet får i dag nok ressourcer til at klare presset fra ny teknologi, nye behandlinger, det stigende antal ældre med flere sygdomme samt patienternes generelle forventning om tidssvarende behandling? 80% af lægerne var uenige eller overvejende uenige i udsagnet. På baggrund af en dokumentar i DR - Jeg svigter mine patienter d. 18.marts - brugte formanden for sygeplejerskerne store ord: - Jeg har advaret om, at vi står overfor en nedsmeltning i sundhedsvæsenet på grund af travlhed. Medarbejderne har ikke en jordisk chance for at nå alt det, de bliver bedt om 5. Men hvor galt står det til? Hvad har væksten været i sundhedsudgifterne, og hvad er behovet? Hænger de to forhold rimeligt sammen? Det korte svar er, at der er et misforhold. I det følgende afsnit er fokus på væksten i sundhedsudgifterne, hvorefter behovet og budgetlofter tages under behandling og til sidst er der et diskussionsafsnit. Udviklingen i sundhedsudgifterne Man skulle tro, at det er enkelt at opgøre sundhedsudgifterne, men nej. I VIVE s rapport 2 hedder det, at Danmark i 2017 brugte omkring 165 mia. kr. på sundhedsområdet 6 baseret på nationalregnskabets opgørelsesmetode. Når man i stedet bruger regnskabsoplysningerne om de regionale og kommunale sundhedsudgifter, giver de for 2017 tilsammen 134 mia. kroner 6. Der er en forskel på 30 mia. mellem de to tal. I forhold til den dagsaktuelle debat er regnskabstallene de mest relevante, fordi de spejler, hvad der har været til rådighed til driften af sundhedsvæsenet. I et senere notat vil opgørelsesforskellene blive diskuteret.

2 De fire største poster for de regionale sundhedsudgifter er: Sygehuse, inkl. sygehusmedicin, almen lægehjælp, receptmedicin og praktiserende speciallæger. De udgør omkring ca. 94% af regionernes sundhedsudgifter og er udgangspunktet her. Der er ofte udviklingen i sygehusudgifterne, der fører til klagesange, men de øvrige tre poster er vigtige for et samlet billede af sundhedsvæsenet. Den procentvise årlige vækst i løbende priser har været 3,1% for de disse poster 6. For perioden , dvs. efter den finansielle krise, faldt gennemsnittet til 2,1% per år. Opgjort i 2010-faste priser 1 er de tilsvarende tal hhv. 1,6% og 0,8% (fastprisberegning baseret på forbruger-prisindekset) er valgt som omdrejningsår, fordi den finansielle krise for alvor slog igennem i den offentlige sektor fra 2010 og frem. De absolutte udgifter for de samme poster gik fra 77 mia. i 2007 til 108 mia i 2018 i løbende priser. I faste 2010-priser var der tale om en samlet stigning på 16 mia. kr., hvoraf 6 mia. faldt i perioden Den gennemsnitlige årlige vækstprocent for sygehusudgifterne og var på hhv. 3,2% og 2,8%, og i faste 2010-priser, 1,6% og 0,8%. Der var negativ vækst i 2011 på 3,0%. For alm. og specialelægepraksis er der fluktuationer - afhængig af bl.a. overenskomster, men positiv vækst med undtagelse af 2016 hvor der var en negativ vækst på 0,3% for almen praksis. En del af forklaringen på ovenstående udvikling finder man ved at se på den årlige vækstprocent i bruttonationalproduktet, BNP, og sundhedsudgifterne. I et skattefinansieret sundhedsvæsen er der en betydelig samvariation mellem den generelle makroøkonomiske udvikling og, hvad der afsættes til bl.a. sundhedsvæsenet. Således førte den finansielle krise, der satte ind i 2008/2009, til negativ vækst i BNP, hvilket førte til et drastisk fald i vækstprocenten for sundhedsudgifterne og kulminerede med Aftale om Genopretningsplan for Dansk Økonomi 7 i maj måned Genopretningsplanen 7 førte til besparelser i store del af den offentlige sektor, men sundhedssektoren blev delvist forskånet, da man for at sikre et løft på sundhedsområdet gennemførte en række konkrete besparelser på især statens område for godt 4,2 mia. kr. frem mod 2013 således, at der frem til 2013 skulle tilføres sundhedsområdet 5 mia. kr. I forhold til hovedparten af de øvrige offentlige sektorer har sundhedsvæsenet oplevet overproportional økonomisk vækst. Det er selvsagt ikke lig med, at det har været nok. I perioden blev der tilført i alt 78 mia. kr. i faste priser til offentligt forbrug baseret på opgørelse ud fra nationalregnskabet, hvoraf 37 mia. gik til sundhedsvæsenet langt mere end sundhedsvæsenets relative andel af den offentlige sektor 8. I perioden er der negativ vækst på nogle områder, fx det sociale, men sundhedsvæsenet var fortsat vinder med i alt 12 mia. men det skete altså 1 En grov fastprisberegning baseret på Danmark Statistiks prisberegner (forbrugerpriser). 2

3 på bekostning af andre sektorer - hvad økonomer kalder alternativomkostninger, dvs. hvad går man glip af andre steder, ved at sundhedsvæsenet får mere. Det hører med til billedet, at en del af sundhedspengene har været øremærket fx kræftplanerne og andre handlingsplaner. Sammenfattende har sundhedsvæsenet oplevet positiv særbehandling sammenlignet med det meste af den offentlige sektor, men vækstraten i ressourcetilførslen har været stærkt aftagende efter den finansielle krise og en periode med relativ lav økonomisk vækst målt ved BNP. Er det nok? Uanset ovenstående økonomiske billede mener mange (interesse)grupper, at der skal tilføres endnu flere midler for at kunne tackle tre udfordringer: 1. Demografien, herunder også spørgsmålet sund aldring, 2. udgifter til sygehusmedicin og 3. udgifter til øvrige nye eller forbedrede behandlingstilbud dette kaldes ofte mervækst, som er den ekstra vækst, der ligger ud over den generelle velstandsstigning. Figuren viser en mere detaljeret opdeling, der er udgangspunktet for en beregning af behovet sat citationstegn fordi objektiv en opgørelse ikke er mulig. Kilde: VIVE 2 Der er i øjeblikket stor fokus på den demografiske udvikling, selvom man har kunnet forudse det i mange år. Velfærdskommissionens arbejde i midten af nullerne drejede sig stort set ikke om andet. 3

4 Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor meget ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr. bruger er fastholdt uændret. Finansministeriet 9 antager, at der er tale om et årligt mertræk svarende til 0,7% eller 3,5 mia. kr. for hele den offentlige sektor, eller ca. 800 mio. kr. for sundhedsvæsenet vedkommende. Tager man udgangspunkt i VIVES beregninger 2, som er baseret på DREAM-modellen 10, er der tale om en årlig vækstprocent på knap 1% for årene , svarende til ca. ca. 1,2 mia. kr. per år. Væksten i udgifterne til sygehusmedicin har i perioden været på 5 mia. kroner eller godt 700 mio./år. Det skal dog bemærkes, at de samlede medicinudgifter (sygehus + recept) i samme periode dog kun voksede med ca. 3,5 mia. på grund af faldende priser på receptmedicin, hvilket skyldes en betydelig priskonkurrence på generika. I VIVE/DREAM-fremskrivninger er der i regnet med mervækst på mellem 0,3-0,6% - svarende til mellem mio. kr. per år. Hvis behov sættes lig de foranstående beløb, er det årlige behov sted mellem 1,9 2,6 mia. kr./år, svarende til 1,9 2,2% af de regionale sundhedsudgifter. Inddrager man teknologibidraget, som fra 2019 erstatter det hidtidige produktivitetskrav på 2%, kan man fratrække 500 mio. kr., som dog forbliver i sundhedsvæsenet i modsætning til sektorer underlagt omstillingsbidraget, som blot er nydansk for produktivitetskrav, hvor der direkte reduceres i budgetterne. Sammenholdes denne opgørelse med vækstprocenterne ovenfor, især for , ses der at være en underfinansiering. Udgiftsloft De makroøkonomiske vilkår og dermed de samlede rammer for de den offentlige sektor og dermed sundhedsvæsenet kommer til udtryk ved udgiftslofterne. Behovsberegninger ovenfor skal nødvendigvis holdes op mod disse lofter, som spillet en hel central rolle i de årlige økonomiforhandlinger, hvor de økonomiske rammer for sundhedsvæsenet bliver fastlagt. Med budgetloven blev der fra og med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. For regionernes vedkommende opdelt i sundhed og miljø. Finanspolitikken er siden 2014 fastsat i overensstemmelse med de gældende udgiftslofter 11. Udgiftslofterne skal understøtte, at udgifterne holder sig inden for de planlagte rammer, og at de offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de finanspolitiske målsætninger og betingelser. Formandskabet for De Økonomiske Råd vurderer to gange årligt om de vedtagne lofter er i overensstemmelse med de finanspolitiske målsætninger. 4

5 Udgiftslofterne fastlægger en øvre nominel grænse for udgifterne for en fireårig periode. Det regionale budgetloft for sundhedsudgifterne for perioden ligger på 114,5 mia. i 2019 faldende til 114,3 i Danske Regioner har netop offentliggjort, at regionerne brugte i alt 111,7 milliarder kroner i 2018 på sundhed 13. Umiddelbart tyder det på, at de ovenfor opgjorte behov i betydelig grad kan imødekommes indenfor de fremtidige budgetlofter. Hvad er underfinansiering? Her er underfinansiering vurderet ved at se på forholdet mellem en grov behovsopgørelse og udgiftslofterne samt de historiske vækstprocenter i de fire væsentligste poster for offentlige sundhedsudgifter. Hovedkonklusionen er, at vurderet på denne måde er der en underfinansiering på ca. 1 procentpoint per år. I et offentligt finansieret sundhedsvæsen kan man ikke med rimelighed se bort fra finansierings-evnen-og villighed, når man taler om underfinansiering, især fordi der ofte er tale om et nulsumsspil: Flere midler til én part betyder færre til andre parter. Derfor kræver en balanceret vurdering både, at man ser på behov opgjort på én eller anden måde - og finansieringsevne-og villighed. Selvom sundhedsvæsenet har været favoriseret positiv betalingsvillighed er der i dag en vis underfinansiering. Spørgsmålet er, om der fremover kan ventes bidrag fra det såkaldte finanspolitiske råderum? Der er stor konkurrence. Råderummet opgøres svarende til den højest mulige offentlige forbrugsvækst givet øvrige prioriteringer, de fastsatte udgiftslofter og besluttet skattepolitik mv. Råderummet er således det prioriteringsrum, der i fravær af ny finansiering og underliggende bevillingsfald mv., er til rådighed i forbindelse med fx de årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner samt til håndtering af løbende uomgængelige merudgifter. Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 blev i april 2018 beregnet til omkring 6¼ mia. kr. i 2020 og 30¼ mia. kr. (2019-priser) i

6 Litteratur 1. Rudkjøbing A, et al. Opråb fra sundhedsaktører: Åbenlyst behov for flere penge til sundhed. Altinget Sundhed Iversen AK, Kjellberg J. Flere ældre og nye behandlinger Hvad kommer det til at koste? - Udviklingen i sundhedsvæsenets økonomi, ressourcer og opgaver. København: VIVE; Lægeforeningen. Invester i sundhed. København: Lægeforeningen; Sæhl TS. Patienter bliver ramt: Nu slår lægerne alarm Avisendk Sæhl TS. Oprørte sygeplejersker efter DR-dokumentar: Advarer mod nedsmeltning marts Statistik D. Statistikbanken, beregninget ud fra tabel REGR31, REGK31, REGK53, OFF24. København Regeringen, Dansk Folkeparti. Aftale om genopretningsplan for dansk økonomi. København: Finansministeriet; Finansministeriet. Økonomisk Analyse: Udviklingen i de offentlige udgifter fra 2000 til 2017 København: Finansministeriet; Finansministeriet. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 534 (Alm. del) af 29. august 2018 (vedr. demografisk træk). København DREAM (for Danske Regioner). Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. København Finansministeriet. Udgiftslofter og statens finanser. København Finansministeriet. Opdateret 2025 forløb: Grundlag for udgiftslofter København Regionerne viser igen økonomisk ansvarlighed (Accessed 6. april 2019). 6