Pædagogisk læreplan for Mælkebøtten Område Midt 2021

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk læreplan for Mælkebøtten Område Midt 2021"

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Mælkebøtten Område Midt 2021 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

2 Ramme for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring. Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske læreplan. Derfor henvises der gennem skabelonen løbende til publikationen. På sidste side i skabelonen er der yderligere information om relevante inspirationsmaterialer. 2

3 Hvem er vi? Mælkebøtten er et integreret dagtilbud for børn i alderen 0-6 år fordelt på 3 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper samt 1 indsatsgruppe for børn med særlige behov. De 2 børnehavegrupper er for børn i alderen 3-5 år og den 3. gruppe er vores storbørnsgruppe, hvor de ældste børn går det sidste år de går i Mælkebøtten. Vi brobygger med SFO'en Strandgården der er tilhørende Sct. Nicolai Skole. Mælkebøtten er placeret i skønne omgivelser tæt på skoven, stranden, Køge Idrætspark samt Køge Musikskole. Vi har Christiana-cykler, så vi kan komme på lidt længere ture. Ellers går vores ture til skov, strand, havn og diverse legepladser i nærområdet. Vi benytter ofte idrætsanlægget ved Køge Stadion, hvor vi kan blive udfordret motorisk. Vores storbørnsgruppe er i Køge Gymnastikcenter en gang ugentligt. Vi har lejet en bus, som i sig selv er en stor oplevelse for børnene. Mælkebøtten påbegyndte i 2020 et samarbejde med Køge Musikskole med henblik på at udvikle en musikprofil. Det har indtil nu betydet guitar-undervisning af personalet, sang og musik-inspiration fra 2 af musikskolens ansatte. Foran os ligger nu et mere teoretisk forløb, så vi får en større forståelse for hvad musikken kan. Vi bruger musikken til at øve os i at følge børnenes initiativer, give slip på kontrollen og se hvad der sker. I Mælkebøtten har vi fokus på de gode overgange. Vi lægger vægt på at både barn og forældre føler sig trygge ved opstart. Ved opstart som ny familie møder vi forældrene første gang i hjemmet, hvor vi får talt om barnets start på livet og om gensidige forventninger forældre og Mælkebøtten imellem. Ved accept om tilbudt plads i vuggestuen, tilbyder vi legestue sidste fredag i måneden de sidste 3 måneder før vuggestuestart. Vi lægger ligeledes stor vægt på overgangene fra vuggestue til børnehave samt fra børnehave til SFO. Vi brobygger med Strandgården, hvor der ligger nogle faste aftaler omkring besøg, overlevering af børn mm. Hvis barnet skal gå på en anden skole/sfo, er det forældrenes opgave at stå for brobygningen. 3

4 4

5 Pædagogisk grundlag Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag. Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark. De centrale elementer er: Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv. Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Leg. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for. Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring. Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring. Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter. Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv. Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud. Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre. 5

6 Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber Først forholder I jer til de fem elementer: Børnesyn Dannelse og børneperspektiv Leg Læring Børnefællesskaber. Hvordan kommer de fem centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk hos os og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene? Børnesyn, dannelse og børneperspektiv Børn er/har Et unikt væsen Iboende potentiale til udvikling Ret til et godt liv Lige rettigheder-til at blive hørt ud fra egne behov. Dvs. behandles forskelligt. Ret til at være en del af et større børnefællesskab Aktiv deltager i eget liv, selv at kunne træffe valg. Deltagende i demokratiske processer Er ligeværdige med voksne Kompetent i eget liv Børn skal lære at: Vente på tur Lytte til andre Kende til traditioner Se sig selv som en del af fællesskabet Rydde op efter sig selv Udvise mangfoldighed og vise respekt Hjælpe hinanden Være kritisk i deres valg og udtryk. Børns valg og udtryk skal ses og høres - men ikke nødvendigvis følges. Desuden skal børn: Tilbydes hensigtsmæssige læringsmiljøer Have frihed til at bevæge sig hvorhen de vil, indenfor de rammer der er. Pædagogiske medarbejdere skal: Tænke læring ud over fakta 6

7 Være optaget af børnenes perspektiver/initiativer Turde, ville og kunne lave om på planlægningen med henblik på at inddrage børnenes perspektiver/initiativer. Udøve en pædagogik og organisering, der tilpasses barnets nærmeste udviklingszone Krav til både medarbejdere og ledelse: Kræver tydelige og modige medarbejdere Kræver en stærk og tydelig ledelse - I Mælkebøtten er børnenes interesser vigtige. De voksne er parate til at ændre i planerne, så børnene får medbestemmelse og føler sig hørt. - Før nogle af vores ture stemmer børnehavebørnene om, hvor turen skal gå hen. - Til vores samlinger skiftes børnene til at vælge sange og sanglege. - Den voksne følger børnenes initiativer og kan afvige fra egen plan. - Alle børn har ret til at blive hørt, og den voksne støtter op så alle børn føler sig som en vigtig del af fællesskabet. Dette gør vi bl.a. ved at skabe læringsmiljøer hvor også de stille børn får en plads i legen og får lov til at bestemme legens indhold. Leg, læring og børnefællesskaber De pædagogiske medarbejdere skal turde at sætte læringsdagsordenen til side og give plads til nysgerrigheden i nuet. Der skal være inspirerende læringsmiljøer, så de voksne også synes, det er spændende at arbejde med. Der skal gives plads til børnenes stemmer i leg- og læringsmiljøerne. De pædagogiske medarbejdere skal forholde sig nysgerrige til indholdet/legen og indretningen. Der skal være plads til leg, som kan være børneinitierede leg eller vokseninitierede leg. Der skal være både være faste og fleksible læringsmiljøer. Læringsmiljøerne skal afspejle dagtilbuddets profil. Igennem hele dagen skal der tænkes lærerig leg og lege-rig læring. De pædagogiske medarbejdere skal være bevidste om, at der skal være læring igennem hele dagen, dvs. i lege, rutiner, aktiviteter, ture, legepladsen mv. Læringsmiljøerne skal tilpasses den aktuelle børnegruppe. De pædagogiske medarbejdere skal: Skabe rum for at alle børn har deltagelsesmuligheder. 7

8 Støtte børn i at tage initiativer og lade sig invitere af andre. Skabe gode lege- og læringsmiljøer, der giver mening for børnene. Støtte op om venskaber og forebygge mobning på tværs af køn, alder og kultur samt dyrke mangfoldigheden. Forældrene inddrages i at styrke børnefællesskaberne Forældre motiveres til at deltage i forældremøder og diverse sociale arrangementer. - I Mælkebøtten arbejder vi med Fri for mobberi fra første dag barnet starter i vuggestuen. Børnene øver sig i at være en god kammerat og på at hjælpe hinanden, når noget driller. Det kan være alt fra en knap der skal knappes, en drikkedunk der skal åbnes eller en konflikt, hvor børnene hjælper hinanden med at blive hørt og løse konflikter. - Alle børn kan ikke være med i legen, men der er en leg til alle. - Vi samarbejder med forældrene omkring børnenes venskaber og relationer, så de kan støtte op om det derhjemme. - Vi skaber en stemning i huset, hvor de voksne hilser på både børn, forældre og kolleger, så alle føler sig som en vigtig del af Mælkebøtten. Pædagogisk læringsmiljø Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. 8

9 Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes? Pædagogisk læringsmiljø: For at børn kan trives, lære og udvikles skal læringsmiljøerne bestå af pædagogiske medarbejdere, der: Der har en reflekterede tilgang til praksis. Er tydelige rollemodeller, der formår at inddrage rutiner over hele dagen i pædagogikken. Tør sætte pædagogikken i spil. Kan tænke læringsmiljøer ind som fleksible rum/miljø over hele dagen, f.eks. garderobe, pusle, frokost mv. Er bevidst om, at deres adfærd er et vigtigt element i læringsmiljøer, f.eks. sprogligt og i relationen. Medarbejdere skal kunne berige i samspil med børnene. - I Mælkebøtten foregår læring over hele dagen. Vi organiserer dagen, så børnene i så høj grad som muligt befinder sig i mindre grupper sammen med en voksen, så fordybelsen får de bedste vilkår. Vi arbejder med en høj grad af forudsigelighed, så børnene på den måde kender den ramme de kan spille ind i med deres egne initiativer. - Den voksne er nysgerrig og griber børnenes initiativer, så læringsmiljøet på den måde hele tiden tilpasses den konkrete børnegruppe. - Børnene møder voksne der tør gå med på deres ideer, selvom den voksne oprindeligt havde en anden plan. - Vi har arbejdet med faste gå-makkere i børnehaven, hvor børnene på den måde altid ved, hvem de skal holde i hånden. Det har resulteret i, at børnene er blevet mere opmærksomme på hinanden f.eks. i garderoben hvor de altid er klar med en hjælpende hånd. - Den voksne er opmærksom på, hvilke læringsmiljøer der bedst tilgodeser den pågældende børnegruppe. F.eks. var en drengegruppe i vuggestuen optaget af dinosaurer, hvorfor deres ture i den periode gik til dinosaurskoven. Vi fandt figurer med dinosaurer og lavede puslespil med dinosaurer. 9

10 Samarbejde med forældre om børns læring Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring? I Område Midt møder vi forældrene med: Ligeværdighed Troværdighed Nysgerrighed Ydmyghed Opprioritering af forældresamarbejdet. Samarbejdet med forældrene skal tage udgangspunkt i specifikke faglige drøftelser. Forældrenes erfaringer og kompetencer skal inddrages i samarbejdet omkring barnets trivsel og læring, hvor begge parter er ansvarlige for at dele deres viden med hinanden. Der skal generelt være et højt informationsniveau. Inddragelse af FKU, blandt andet omkring sociale arrangementer. Forældregruppen skal kunne rumme mangfoldigheden og det de enkelte kan bidrage med. Samarbejdet skal være gennemsigtigt og skal differentieres ift. forældrenes behov og der skal etableres et tværfagligt samarbejde, når der er behov for det og som forældrene indgår i. Der afholdes årlige samtaler med forældrene. Forældresamarbejdet kan også være på tværs af dagtilbud f.eks. omkring konkrete temaer. 10

11 - I Mælkebøtten styrker vi børnenes trivsel, læring, dannelse og udvikling i tæt samarbejde med forældrene. - Vi har altid tid til at tale med forældrene om det de har behov for at drøfte med os. Hvis ikke der er tid i det daglige, sætter vi gerne tid af til et møde hurtigst muligt. - Vi kommunikerer med forældrene via Aula, hvor vi lægger billeder og beskrivelser af hverdagen. Dette betragtes dog aldrig som en erstatning for den daglige dialog. - Vi afholder årlige trivselssamtaler, hvor vi i fællesskab drøfter hvordan vi sammen bedst hjælper barnet videre i dets udvikling. - Vi afholder forældremøder en gang årligt. Vi har gode erfaringer med at holde små forældremøder, så vi derved kan holde fokus på det nære. Disse møder er derfor stuevis, hvor man kan drøfte et specifikt tema eller andet med de forældre og personaler der er på ens barns stue. - Mælkebøttens FKU planlægger årets store begivenheder såsom Legepladsdagen, Sensommerfesten og julehyggen. Derudover er de også bindeleddet til bestyrelsen i Område Midt, så eventuelle spørgsmål og udfordringer bringes videre. Børn i udsatte positioner Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes? De pædagogiske medarbejdere i Område Midt skal: 11

12 Tage udgangspunkt i hvad barnet kan mestre i nuet. Se barnets ressourcer og styrke barnets potentiale. Tilpasse pædagogikken, så alle børn kan rummes og synliggøre det, barnet bidrager med som positivt. Iværksætte og deltage i et tværfagligt samarbejde. Tilgodese de behov det enkelte har barn har. Have opmærksomhed på retorikken og undgå stigmatisering. - Mælkebøtten har ved hjælp af systematisk refleksion øvet sig i at se på relationer og kontekst fremfor det at barnet har et problem. Vi har fået kendskab til, hvordan vi får øje de små ting der kan ændres til fordel for barnets trivsel, dannelse og udvikling. - Vi bruger Sprogtrappen til at systematisere vores sprogarbejde. Dette værktøj sætter særligt fokus på barnets nærmeste udviklingszone, og den voksnes rolle i forhold til at støtte barnets videre til dets næste udviklingstrin. - Vi samarbejder med PPR, der har deres ugentlige gang i vores indsatsgruppe. Det gør dem til tætte samarbejdspartnere, når vi har brug for sparring. Derudover afholder vi ressourceteam ca. 6 gange om året, hvor vi, i samarbejde med forældrene, planlægger hvilken indsats en given problemstilling kalder på. - Børnene i indsatsgruppen bliver inkluderet i de børnefællesskaber, hvor det giver mening for det enkelte barn. De øver sig i det der er svært i de lidt større grupper, og har mulighed for at trække sig tilbage til den mindre gruppe, hvis det er nødvendigt. - Alle børn i Mælkebøtten kan noget forskelligt, ser forskellige ud og har forskellige udfordringer, men vi har plads til alle. Vi fokuserer på barnets ressourcer og det der virker - for det vi fokuserer på, får vi mere af. 12

13 Sammenhæng til børnehaveklassen Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? Der er et systematisk brobygningsforløb internt i Område Midt og ift. de aktuelle skoleområder og til de aktuelle private skoler. Der arbejdes didaktisk i storbørnsgrupperne med relevante læringsmiljøer målrettet kommende overgang til sfo og skole. Samarbejdet med Sct. Nicolai omhandler: - Storbørnsgrupperne på tværs af Område Midt mødes til fælles aktiviteter de sidste 3 måneder før SFO-start. De mødes bl.a. en dag på Åsen og en dag til fodboldturnering. - Mælkebøtten samler de ældste børn i en storbørnsgruppe, så de har deres egen stue det sidste år de går i Mælkebøtten. Her kan vi målrette vores arbejde, så børnene bliver klar til at starte i SFO. Dette gør vi ved at støtte børnene i at se sig selv som en del af en gruppe, kunne indgå kompromiser men også tro på, at min stemme er vigtig i fællesskabet. - Mælkebøtten brobygger med Strandgården, hvor der ligger faste besøgsdage op til SFO-start d. 1. april. - Storbørnsgruppen tager i Køge Gymnastikcenter en gang om ugen, hvor børnene øver sig i at vente på tur, modtage kollektive beskeder og udfordre sig selv motorisk i andre rammer end hjemme i børnehaven. Vi har lejet en bus sammen med Idrætsbørnehaven, hvilket i sig selv er en stor oplevelse for børnene. 13

14 - Personalet laver overlevering af alle børn til SFO-personalet, med forældrenes samtykke. Dette giver SFO en et kendskab til de børn de skal modtage, så opstarten bliver så tryg for børnene som muligt. - Derudover videresender vi børnenes TRASMO, så SFO erne kan arbejde videre med barnets motoriske udvikling med udgangspunkt i barnets placering. Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan Inddragelse af lokalsamfundet Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn? I Område Midt samarbejder vi med: Den lokale idrætsforening (lån af faciliteter) Musikskolen Andre dagtilbud i området og uden for området Skoler, herunder naturskolen Plejecentre Kirke Bibliotek Biograf Springcenter, spejderhytte, lokale legepladser 14

15 Private firmaer og handlende Politiet, brandstation Skov, strand, by og havn Bondegården - Mælkebøtten benytter sig af, at vi ligger tæt på idrætsanlæg, skov, by, strand og havn. Vi går på opdagelse i nærområdet på vores ugentlige ture ud af huset, hvor vi f.eks. går i skoven og klatrer i Hestegraven eller løber om kap på atletikbanen. - Børnene udforsker nærområdets legepladser, når vi går på tur eller cykler lidt længere væk i vores Christiania-cykler. - Vi deltager i julegudstjeneste i Køge Kirke. - Vi besøger Idrætsbørnehaven og er med til deres morgengymnastik i hallen en gang om ugen. - Storbørnsgruppen er i Køge Gymnastikcenter en gang om ugen. - Vi besøger plejehjem og synger sammen med beboerne. - Vi samarbejder med Køge Musikskole omkring udvikling af Mælkebøttens musikprofil og har derfor besøg af 2 af deres ansatte hver uge, hvor børnene stifter bekendtskab med nye sange/lege og de voksne får undervisning i guitarspil og sang. Derudover får børnene kendskab til, hvor forskelligt musik kan lyde lige fra de voksnes guitarspil til børnenes trommespil på en spand, spil på en marimba eller rasleæg og til regndråber der drypper fra taget. 15

16 Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø? De pædagogiske medarbejdere skal være bevidste om, at Være nysgerrige på hvad børn har behov for og lyst til. Bruge øve baner Børneperspektivet skal bidrage ind i læringsmiljøerne og sikre en forskellighed i læringsmiljøerne. Legetøj og indretning er tilpasset den aktuelle børnegruppe. Mad og måltid skal være et læringsmiljø der får særligt fokus. Dagtilbuddets profil fremstår tydeligt i det æstetiske miljø. Læringsmiljøerne bliver ryddet op, så det er tydeligt for børnene, hvad der kan leges med i miljøet. Børnene har brug for hjælp til dette. - Vi skaber læringsmiljøer der tager udgangspunkt i den pågældende børnegruppe. Det er tydeligt for børnene, hvad man kan bruge læringsmiljøet til. Vi har bl.a. indrettet en lægeklinik i børnehaven, så vi på den måde kan udvide børnenes ordforråd i et læringsmiljø, de kommer til at møde udenfor Mælkebøtten. Forældrene har bidraget med rekvisitter, så vi både har en synstavle, blodtryksapparat og en computer. - Den voksne er aktivt deltagende i legen, så børnene kan få hjælp til at udvide og udvikle legen, løse konflikter eller stjæle ord fra den voksne. - Vi arbejder i små grupper og benytter alle tilgængelige kvadratmeter i huset. På den måde kan vi fordele børnene, så de kan opnå den nødvendige ro og fordybelse i legen. 16

17 - Mælkebøttens legeplads er åben for både vuggestue- og børnehavebørn. På den måde får de små mulighed for at lære af de større børn, og de store børn øver sig i at tage hensyn til de børn der ikke kan det samme som dem selv. - Inklusion er en vigtig del af vores hverdag. Der er en leg til alle børn, så den voksne er optaget af være tæt på børnegruppen og derved kunne se, hvordan man kan skabe plads til alle børn. - Mælkebøtten har madordning, så alle måltider bliver tilberedt i vores eget køkken. Børnene er med til at foreslå retter til madplanen. Måltidet er et vigtigt læringsmiljø, hvor der skal være ro til at kunne nyde maden men også til at lytte til og hjælpe hinanden, række skålene videre og smitte hinanden med mad-mod, når der skal smages på nye ting. - Vi passer på Mælkebøtten både ude og inde, så rummene fremstår pæne og ryddelige. Børnene skal kunne se, hvor man kan hvad samt være med til at sætte deres eget præg på rummene. 17

18 De seks læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Pædagogikken tilrettelægges på en måde så alle børns behov bliver tilgodeset og deres udviklingspotentiale bliver tilpas udfordret. Pædagogikken bliver justeret ift. aktuelle børnegruppe. Børn samarbejder, når de rette betingelser er til stede. 18

19 De pædagogiske medarbejdere reflekterer over egen praksis, så de får skabt de nødvendige pædagogiske rammer og betingelser for børnene. De pædagogiske medarbejdere skal motivere børnene til at turde udfordre sig selv og øve sig. Børn skal hjælpes med at håndtere konflikter og blive i stand til at tåle modgang. Børn skal støttes i at have gå på mod og blive modig. Der arbejdes med barnets nærmeste udviklingszone og der må ikke sættes begrænsninger. - I Mælkebøtten er vi optagede af, hvordan vi skaber en rar stemning i huset, da både børn og voksne vokser bedst i anerkendende relationer, hvor vi ser hinanden som ligeværdige mennesker. Vi siger godmorgen og farvel til hinanden, så alle føler sig set. - De voksne sætter ord på det vi gør, for på den måde at skabe forudsigelighed og tydelige struktur på børnenes dag. Når børnene kender rammen, kan de bruge deres energi på at putte indhold i den f.eks. Når vi har spist, skal vi i garderoben og have tøj på, så vi kan komme ud på legepladsen. - Vi afholder samling hver formiddag i hele Mælkebøtten målrettet børnegruppen. Børnene får på den måde øje på, hvem er her i dag og hvem mangler. Vi synger og spiller på instrumenter, øver os i at vente på tur og være på. - Vi ser børnenes ressourcer og bruger dem til at øve det der svært. - Vi holder stillestund efter frokosten i hele børnehaven, så alle børn får mulighed for at fordøje både maden og formiddagens indtryk. Det har bevirket færre konflikter på legepladsen og børn der har et overskud resten af dagen. Til stillestund hører børnene en historie eller lidt stille musik i cirka en halv time. - Fri for mobberi er et vigtigt værktøj, når vi taler om følelser, hvordan er man en god kammerat, hvordan hjælper man hinanden og aflæser hinandens signaler. 19

20 Social udvikling Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m. Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. De pædagogiske medarbejdere skal: Skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Skabe muligheder for relations-dannelse mellem børnene og lære børnene at være gode kammerater. Give børnene mulighed for at udvikle empati. Skabe legefællesskaber og hvor der er voksne, der deltager i legene. Sikre at læringsmiljøerne understøtter børnenes sociale udvikling. Lære børn og forældre at acceptere mangfoldigheden Tage venskaber/legerelationer op på forældremøde, samt drøfter og laver regler for sociale normer. Arbejde med dannelse. Arbejde med fri for mobberi. 20

21 Sikre en omsorgsfuld kultur, hvor børnene hjælper hinanden. Anerkende børnenes følelser ved at snakke med børnene om deres følelser Hjælpe børn med at aflæse hinanden. - Alle børn i Mælkebøtten skal føle sig som en del af fællesskabet. Vi bruger den daglige dialog til at understøtte opmærksomheden omkring det at være en god kammerat, være hjælpsom, aflæse hinandens mimik og kropssprog, samt det at kunne sætte sig i en andens sted. - Barnet skal føle sig støttet i dets initiativer af en interesseret og deltagende voksen. - Børnene er opmærksomme på hinanden, hvis de f.eks. har brug for hjælp. Hvis ikke de selv kan hjælpe i situationen, henter de en voksen. - Vi opfordrer forældrene til at bakke op om børnenes legerelationer. 21

22 Kommunikation og sprog Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn. Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Etablerer fysiske indrettede læringsmiljøer, som understøtter den sproglige stimulering, hvor de pædagogiske medarbejdere er aktive deltagere og fastholder dialogerne med børnene. I det konkrete sproglige læringsmiljø er der nysgerrige medarbejdere, der stimulerer nysgerrigheden hos børnene. De pædagogiske medarbejdere responderer på børnenes initiativer og har ansigt til ansigt kommunikation med barnets på dets niveau. De pædagogiske medarbejdere har øjenkontakt med barnet og er i tæt fysisk kontakt. De pædagogiske medarbejderne er bevidste om egen kommunikation, herunder kropssprogets betydning i kommunikationen og barnets brug af spejling. Der anvendes diverse kommunikative redskaber efter behov, f.eks. Piktogrammer, tegn til tale, sprogstrategier mv. Der er bøger til rådighed for alle børn. Der er opmærksomhed på det digitale sprog, herunder på de sociale medier med udgangspunkt i en digitaliseringsstrategi. Der skabes nysgerrighed på de fremmede sprog, der tales i dagtilbuddet. 22

23 - Når vi holder vores daglige samling, understøtter vi den sproglige udvikling hos børnene. Vi synger sange, hvor vi inddrager det enkelte barn og tager udgangspunkt i børnegruppen i forhold til deres niveau. Ved sanglege inspirerer børnene hinanden. Vi præsenterer dem for nye ord og griber det børnene selv er optagede af. Vi laver mange gentagelser af både ord, sange og rim og remser. - Børnene erobrer nye læringsmiljøer og videreudvikler legen. De har taget nye ord i brug og bruger dem i legen. Det har styrket både deres sprog og fællesskabet i gruppen. - Vi laver mindre fordybelsesgrupper, der giver børnene mulighed for at udvikle deres sprog. Vi er tydelige voksne der, i børnehøjde, giver børnene god tid til at finde ord og øve sig på dem. Vi øver os selv i ikke at være for hurtige med svarene. - Vuggestuebørnene holder meget af at stå i åbningen til køkkenet og følge med i det Tina laver. Her får de sig en god snak om hvad vi skal spise, hvad der er i maden, hvad børnene kan lide og ikke lide mm. Tina præsenterer dem for nye ord, når de taler om de spændende retter. - Vi bruger Sprogtrappen til få overblik over, hvilke læringsmiljøer den pågældende gruppe børn har brug for. - Vi understøtter børnenes sproglige udvikling ved at bruge Tegn til Tale. Vi skaber forudsigelighed i hverdagen vha. piktogrammer, der også kan starte en spændende snak med børnene. - Vi bruger IPads til at finde informationer om det børnene er optagede af f.eks. hvor bor næsehornet eller hvad spiser tissemyrer. 23

24 Krop, sanser og bevægelse Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen gennem ro og bevægelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen. Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. De pædagogiske medarbejdere: Støtter børn i at turde og selv prøve Er opmærksom på at møbler på stuen kan være en barriere for børns kropsudfoldelse og sanseindtryk Har forståelse for vigtigheden af, at børn er i bevægelse og bruger deres krop og sanser. Indtænker de daglige gøremål ind i et motorisk læringsmiljø, f.eks. det at balancere med en tallerken suppe, når der tages af bordet. Giver børnene kendskab omkring kroppen og hvordan den virker. Tænker krop, sanser og bevægelse ind i læringsmiljøerne, både inde og ude. Er bevidste om forskellige barrierer for børns naturlige kropsudfoldelse, både ude og inde. Er opmærksomme på at give børnene sanseoplevelser indenfor alle 7 sanseområder. Læringsmiljøerne skal være indrettet på en måde, der stimulere børnenes sanser. 24

25 - Vi indretter læringsmiljøer der understøtter børnenes motoriske udvikling. Vi har bl.a. i forbindelse med udvikling af vores legeplads haft fokus på, hvordan alle børns bevægelsesmønstre tilgodeses bedst muligt. - Vores bevægelsesmentor hjælper os med at få øje på nye handlemuligheder i forhold til børns motoriske udvikling. Storbørnsgruppen har bl.a. sat alle skamler væk i en periode, så al leg, spisning mm. skulle foregå stående eller øvet sig i at ligge på maven og tegne, da det styrker kropskernen. - Børnene får lov til at udfordre dem selv kropsligt - også når det betyder at klatre højt, balance på træstubbe eller hoppe i en vandpyt. - Vuggestuebørn kravler selv op på skamlen, går på stigen til krybben og øve sig i at bruge kroppen. - Vi bruger hele kroppen, når vi går på tur. Vi sanser lugte og lyde og udfordrer kroppen hvad enten det er på atletikbanen, på gåturen til byen, på legepladser eller i skoven. - Vi bruger musikken til at holde fokus på udvikling af både børns og voksnes krop og bevægelse. Dette gør vi ved vores samlinger, hvor musikken er et fast punkt, men også når vi tager musikken med ud på legepladsen, når den voksne spiller på guitar og børnene laver forskellige bevægelseslege. - Storbørnsgruppen er i Køge Gymnastikcenter en gang ugentligt, hvor de får mulighed for at udfolde sig motorisk i andre rammer. 25

26 Natur, udeliv og science Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Børn skal have mulighed for at eksperimentere, udforske og stille spørgsmål til naturen ved at: Blive stimuleret til en vedvarende nysgerrighed på naturen. Få erfaringer med bæredygtighed i det nære (hverdagen), f.eks. På legepladsen Have legezoner på legepladsen, der kan give børnene målrettet erfaringer med natur og science. være i naturen på alle årstider og bruge naturens mange muligheder i leg og læring samt til udforskning og eksperimenter. Få viden om naturfænomener og universet, f.eks de 4 elementer, vejrfænomener og planeter. Få viden og erfaring med at lave forskellige forsøg. 26

27 - Alle grupper går på ture ud af huset hver uge med forskelligt fokus. Nogle gange bestemmer børnene, hvor turen går hen. Andre gange har vi fokus på årstidernes skift, på at finde ting i naturen, som vi skal bruge hjemme i Mælkebøtten, eller blot det at mærke forskel på koldt/varmt vejr eller tørt og vådt underlag og dermed også forskel på den rette påklædning. - Mælkebøtten affaldssorterer og har derfor købt forskellige spande til det forskellige affald. - Vi har et lille drivhus på legepladsen, hvor børnene bl.a. er med til at vande tomatplanter, som de selv har været med til at så. - Vi har Bedsteforældre-dag en gang om året, hvor alle børn planter en medbragt plante sammen med deres bedsteforældre. Dette giver en øget interesse hos børnene, da de efterfølgende er meget optagede af at passe godt på deres plante. - Vuggestuen har lavet forsøg med is-figurer de hang op på legepladsen og holdt øje med, når vejret blev lunere og isen begyndte at tø. - Vuggestuen tager et lille terrarium med på tur, så børnene kan tage krible-krable-dyr med hjem i vuggestuen, så de kan studeres nærmere. - Børnehaven har bl.a. lavet forsøg med hjemmelavede vindmøller, hvad kan synke og hvad kan flyde og Mentos i cola. 27

28 Kultur, æstetik og fællesskab Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Pædagogiske mål for læreplanstemaet: 1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab? Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø: Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer. Børn tilbydes læringsmiljøer, der rummer den brede kultur, herunder kunst og æstetik. Køge by og omegn rummer mange kulturelle muligheder, som kan oversættes til børnenes niveau. Der samarbejdes med de kulturelle institutioner: KØS Køge Museum Køge Bibliotek Køge Bio Køge Havn Billedstrøm Børnene får erfaringer med forskellige indtryk og udtryk, herunder kendskab til diverse materialer. Herigennem får børnene stimuleret deres sanser. Børn skal have kendskab til og opleve egen og andres kulturer, herunder madkultur. Herigennem udvikler børnene respekt for de forskellige kulturer. 28

29 Børn indgår i de danske traditioner og får kendskab til nogle andres kulturers traditioner. Børn eksperimenterer og får erfaringer med forskellige medier og får herigennem udviklet en digital dannelse. - Vi arbejder med forskellige materialer i vores kreative læringsmiljøer. Toiletruller bliver til kikkerter og paptallerkner til strålende sole. - Vi får bøger leveret fra Køge Bibliotek og går selv på biblioteket. Børnene kigger selv i bøgerne og får også læst op af en voksen. - Vi har vores faste traditioner i huset såsom Fastelavn, Bamses fødselsdag, Blomstens Dag, Påskefrokost, Halloween og diverse juletraditioner. - Mælkebøtten udstiller børnenes værker, så børnene på den måde føler at der bliver sat pris på deres skabte produkter. - Rummene afspejler vores musikprofil. - Vi bruger vores IPads til at søge informationer om det børnene er optagede af. 29

30 Evalueringskultur Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Evalueringen skal offentliggøres. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen. Det er ikke et lovkrav at beskrive dagtilbuddets dokumentations- og evalueringspraksis i den pædagogiske læreplan, men det kan være en fordel i udarbejdelsen af læreplanen at forholde sig til den løbende opfølgning og evaluering af indholdet i læreplanen. Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø? Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål? - I Mælkebøtten arbejder vi fortsat med at få forankret en evalueringskultur. De 2 faglige fyrtårne og leder holder ugentlige møder, hvor vi særligt har fokus på vores evaluering. - Alle ansatte i Mælkebøtten har fået en bog, hvor de skal nedskrive deres evalueringer i løbet af året. Disse bøger samler vi ind når vi skal evaluere vores læreplan næste gang og får på denne måde indsamlet data, der skal bruges til at beskrive vores evalueringskultur i Mælkebøtten. 30

31 - Vi vil arbejde med at skabe en systematisk og lettilgængelig evalueringskultur. Vi vil i dette arbejde være særligt opmærksomme på det enkelte barns perspektiv og børnemiljøet. - Vi ønsker at arbejde systematisk med at udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø ved hjælp af vores evalueringskultur, og disse overvejelser er vigtige for at skabe god kvalitet i Mælkebøtten. - Vi tager billeder og optager små videoer som bruges til dokumentation af vores daglige praksis. - Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, sammenhæng mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Alle daglige situationer er vigtige i forhold til børnenes læring og udvikling, og det er derfor vigtigt, at vi hele tiden reflekterer over hvordan disse tilrettelægges. - Gennem vores forløb med Søren Fisker om Systematisk refleksion, sætter vi yderligere fokus på evaluering af vores pædagogiske praksis gennem kollegial supervision og faglig sparring på tværs af grupperne. - Vores mål er at få skabt en evalueringskultur, hvor vi samler op på og lærer mere om, hvad der fungerer godt hos os, og hvad vi gerne vil videreudvikle. 31

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Flintehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Mariehøj 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet

Læs mere

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,

Læs mere

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019

Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019 Pædagogisk læreplan for TROLDEHØJ 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Holstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Holstebro Kommune. Skovbørnehaven Myretuen DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Holstebro Kommune DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 1.2 Dagtilbuddets beskrivelse til læreplanen 4 2 DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG 5 2.1 Et pædagogisk

Læs mere

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Æblegården

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Æblegården Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Æblegården Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt i, at det at være

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ellesletten 2019

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ellesletten 2019 Pædagogisk læreplan for Børnehuset Ellesletten 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Kastaniegården 1 2 ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Tudsen 2019

Pædagogisk læreplan for Tudsen 2019 Pædagogisk læreplan for Tudsen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende

Læs mere

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN. Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for vuggestuen Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Gentofte Hospitals Vuggestue

Gentofte Hospitals Vuggestue Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Gentofte Hospitals Vuggestue Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt

Læs mere

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling

Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig

Læs mere

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner 0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Ifølge Dagtilbudslovens 8 skal alle dagtilbud arbejde med pædagogiske læreplaner. De pædagogiske læreplaner skal beskrive institutionens praksis og mål for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk

Læs mere

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. Lærerplanernes udmøntning i Spurven Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven. I arbejdet med de 6 læreplanstemaer bruger vi status og udviklingsmaterialet som ramme for vores

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske

Læs mere

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde. Læreplaner. Vi har i ledelsesteamet lavet en strategi, som betyder at: alle 5 institutioner arbejder med samme læreplanstema vi arbejder med et læreplanstema i 2 måneder af gangen vi kommer gennem de 6

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Villa Berthe

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Villa Berthe LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Villa Berthe Udfærdiget (måned og år): Læreplanerne bliver revurderet i perioden december 2018 maj 2019 1 INDHOLD INDLEDNING...

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform Formålsparagraf - Dagtilbud Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.

Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole. Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole. Alsidig personlig udvikling Børnene skal være trygge ved stedet, hinanden og

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

9 punkts plan til Afrapportering

9 punkts plan til Afrapportering 9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan 2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge deltager i fælles vokseninitierede aktiviteter veksler mellem at være iagttagende

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4

Læs mere

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere