AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE
|
|
- Jacob Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER 1
2 FORORD Jo mere aktive patienterne er, når de er indlagt på et sygehus, jo sundere og mere selvhjulpne bliver de. Det gælder for såvel den unge erhvervsaktive mand, der er opereret for et benbrud, som for den ældre kvinde med flere kroniske lidelser, der er indlagt på en medicinsk afdeling. Begge patienter vil få en bedre indlæggelse og blive hurtigere udskrevet. Dermed lægger de beslag på færre sengedage og lægetimer og kræver mindre plejepersonale, mens de er på sygehuset. Det er generelt godt for alle patienter at være aktive, når de er indlagt. Samtidig er der penge at spare for et ressourcepresset sundhedsvæsen. Derfor gælder det om så tidligt som muligt under indlæggelsen at inddrage patienterne i et aktivt genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Det er der en række sygehuse rundt i landet, der har erkendt. På udvalgte afdelinger, afsnit eller på hele sygehuse har man på forskellig vis valgt at inddrage patienterne i forløb, der skal forbedre opholdet på sygehuset og ruste dem til at klare sig bedre, når de kommer hjem. Ud over ønsket om aktive patienter er forløbene kendetegnet ved, at ergoterapeuter og fysioterapeuter spiller centrale roller. Det er disse to faggruppers sundheds- og menneskesyn, der typisk præger forløbene, og deres faglighed og kompetencer, der ofte kommer i spil. Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter har udvalgt 10 eksempler på, hvordan patienter samt pleje- og andet sundhedspersonale aktivt kan inddrages i genoptrænings- og rehabiliteringsforløb og på den måde bidrage til fastholdelse og udvikling af patienternes funktionsevne. Det er disse eksempler, der præsenteres i denne pjece, og vi håber, at de kan være til inspiration for sundhedspolitikere og direktioner på landets sygehuse. Med de krav, som kommunalreformen stiller på sundhedsområdet til såvel regioner som kommuner, er der brug for at tænke nyt. Behandlingskvaliteten skal forbedres, effektiviteten skal i vejret, og omkostningerne skal i bund. Det er den opgave, der er stillet til regionale og lokale politikere, embedsfolk samt sundhedsprofessioner og plejepersonale. Hvis det skal lykkes, er det nødvendigt at gøre op med den traditionelle opgavefordeling og vanetænkning samt at turde gøre tingene anderledes. I denne inspirationspjece findes 10 eksempler, der illustrerer, hvilket potentiale der ligger i aktive genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. Aktive genoptræningsog rehabiliteringsforløb kender ikke til sektorgrænser, og eksemplerne understreger derfor samtidig, hvorfor det er så vigtigt, at patienterne får den grundige gen GODE EKSEMPLER
3 optræningsplan, som de har krav på. Genoptræningsplanen er nemlig patienternes garanti for, at deres behov for genoptræning følges op, når patienten er udskrevet, så der skabes sammenhæng i forløbet. Endelig skal det nævnes, at de 10 eksempler langt fra giver et komplet billede af, hvad ergoterapeuter og fysioterapeuter beskæftiger sig med på sygehusene. Inspirationspjecen er alene en række gode bud på, hvordan de to faggrupper kan medvirke til at gøre patienter mere sunde og selvhjulpne under indlæggelsen. Gode bud, som vi mener, bør gøres landsdækkende og dermed gøres til tilbud, der er tilgængelige for alle patienter med behov. Gunner Gamborg FORMAND FOR ERGOTERAPEUTFORENINGEN Johnny Kuhr FORMAND FOR DANSKE FYSIOTERAPEUTER INDHOLD 10 gode eksempler Medicinske patienter træner på sygehus 4 Bedre rehabilitering af patienter på intensiv afsnit 6 Hurtigere genoptræning af ortopædkirurgiske patienter 8 Infektionsmedicinske patienter kommer ud af sygesengen 10 Geriatriske patienter følges hjem 12 Behandling og træning af patienter på skadestuerne 14 Mere selvhjulpne patienter på den akutte modtageafdeling 15 Koordineret rehabilitering af medicinske patienter 16 Færre genindlæggelser af psykiatriske patienter 18 Sundere medarbejdere på hospitalet 20 Bilag Genoptræning og genoptræningsplaner 21 Kort om ergoterapi og ergoterapeuter 22 Kort om fysioterapi og fysioterapeuter GODE EKSEMPLER 3
4 MEDICINSKE PATIENTER TRÆNER PÅ SYGEHUS 9 ud af 10 medicinske patienter bevarer eller forbedrer deres funktionsevne, hvis de træner, mens de er indlagt på et sygehus. Man bliver aldrig for gammel til at træne. Det viser erfaringerne fra en række sygehuse i region Midtjylland. Her har patienterne på de medicinske afdelinger mulighed for at træne daglige gøremål som at tage bad, klæde sig på og gå på trapper. Resultatet er, at 9 ud af 10 patienter, der typisk er mellem 75 og 85 år, bevarer eller forbedrer deres funktionsevne, mens de er indlagt GODE EKSEMPLER
5 Når en borger bliver indlagt på en medicinsk afdeling, får hun tilknyttet en ergoterapeut eller en fysioterapeut, der vurderer, om der er behov for træning. Er det tilfældet, tager terapeuten en samtale med patienten, tester funk t ionsevnen og vurderer behovet for hjælpemidler som for eksempel stokke. Patienten bliver informeret og vejledt i, hvordan hun kan træne daglige gøremål som at tage bad og klæde sig på, mens hun er indlagt, og får instruktion i brugen af hjælpemidler. Screeningsordningen blev indført efter en 9 måneders prøveperiode, hvor alle patienter på de medicinske afdelinger blev screenet af ergoterapeuter eller fysioterapeuter. Af de knap patienter, der blev undersøgt og vurderet, havde cirka 40 procent behov for yderligere vejledning eller for at få sammensat et træningsprogram. Terapeuterne brugte i gennemsnit en time på de patienter, der havde brug for vejledning og instruktion, og omkring 3,5 timer på patienter, der skulle have hjælp til træningen. Resultatet af indsatsen var, at 9 ud af 10 patienter bevarede eller forbedrede deres funktionsevne, mens de er indlagt. Den medicinske patient er typisk et ældre menneske med flere diagnoser; eksempelvis en kvinde på 80 år der har slidgigt i knæene, har hjerteproblemer og lider af svimmelhed. Medicinske patienter er særligt sårbare over for at ligge passivt i en sygehusseng, da mange ældre patienter allerede forud for indlæggelse har nedsat muskelstyrke. 20 procent af alle over 70 år og 50 procent af alle over 80 år har aldersbetinget muskelstyrketab. Derfor har en medicinsk patient stor risiko for at blive afhængig af hjælp til at klare dagligdagen, hvis ikke hun får den tilstrækkelige og rigtige træning under indlæggelse. YDERLIGERE INFORMATION: LEDENDE TERAPEUT Lene Lange SYGEHUS Horsens og Brædstrup lela@hs.vejleamt.dk 10 GODE EKSEMPLER 5
6 BEDRE REHABILITERING AF PATIENTER PÅ INTENSIV AFSNIT Tidlig ergoterapeutisk rehabilitering højner kvaliteten af patientbehandlingen på intensiv afsnit GODE EKSEMPLER
7 Patienter, som indlægges på intensive afsnit, er meget alvorligt syge. Det kan for eksempel være mennesker, der har fået en blodprop eller været udsat for en trafikulykke. Meget ofte må de i en kortere eller længere periode trække vejret gennem en respirator. Det giver patienterne en lang række problemer. Eksempelvis kan mange ikke spise og drikke uden at fejlsynke, og de risikerer derfor, at mad havner i luftvejene, hvilket kan give lungebetændelse. Det kan både forlænge indlæggelsestiden og være livstruende. Plejepersonalet på intensivafsnittet på Regionshospitalet Randers har ønsket et mere formaliseret tværfagligt samarbejde for at fastholde fokus på rehabilitering. Blandt andet omkring de almindelige daglige aktiviteter, som når patienten selv skal drikke af et glas, vaske sig i ansigtet, være med til at vaske sig på overkroppen eller selv barbere sig. Derfor er der nu fast tilknyttet en ergoterapeut til intensivafsnittet som gennemgående person i et tværfagligt team. Ergoterapeutens opgave er at udrede patientens aktivitetsproblemer og følge op med behandling. Ergoterapeuten vejleder plejepersonalet i, hvordan de kan understøtte den ergoterapeutiske intervention i deres arbejde. Til dette udarbejdes handleplaner, der videregives til plejepersonale og terapeuter, når patienten flyttes til et nyt afsnit. Herved sikres sammenhængende rehabiliteringsforløb for den enkelte patient. Den ergoterapeutiske indsats sætter fokus på rehabilitering, styrker udveksling af viden faggrupperne imellem, øger kompetenceudviklingen og højner den faglige kvalitet i patientbehandlingen. YDERLIGERE INFORMATION: ERGOTERAPEUT Charlotte Rise HOSPITAL Regionshospitalet Randers, Ergoterapien caj@rc.aaa.dk 10 GODE EKSEMPLER 7
8 HURTIG GENOPTRÆNING AF ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER Fysioterapeut på ortopædkirurgisk ambulatorium sikrer, at patienternes behov for genoptræning hurtigt bliver vurderet og træningen sat i værk. Det gælder om at komme i gang med genoptræningen så hurtigt som muligt, når en patient er blevet opereret. Det er blandt andet dokumenteret i en større undersøgelse af muskelfunktion hos slidgigtpatienter, der får indsat en ny hofte. Hvis træning sættes i værk to dage efter operationen, forkortes indlæggelsestiden. Patienten genopbygger hurtigt styrken i benene og reducerer risikoen for fald og for, at den nye hofte brækker. Patienter med brækkede arme og ben er i dag indlagt så kort tid, at det kan være vanskeligt at få igangsat endsige vurderet behovet for opfølgende træning. Det betyder, at en del patienter henvises til ambulatorium, ligesom der er en del patienter, hvor man først ved den ambulante kontrol tager stilling til be - hov for videre træning GODE EKSEMPLER
9 Derfor har man på Herlev Hospitals ortopædkirurgiske ambulatorium ansat en fysioterapeut i et projekt i foreløbig seks måneder for at sikre, at genoptræningen hurtigt sættes i værk og for at forebygge unødige fald og funktionstab hos patienterne. Fysioterapeutens opgave er i samarbejde med lægen at vurdere behovet for genoptræning, udarbejde genoptræningsplaner og at sætte genoptræningsforløb i gang, hvor der er behov for det, for eksempel gennem instruktion i øvelser til selvtræning. Projektet kører frem til årsskiftet. YDERLIGERE INFORMATION: OVERFYSIOTERAPEUT Hanne F. Skall HOSPITAL Herlev hafosk@heh.region.dk 10 GODE EKSEMPLER 9
10 INFEKTIONSMEDICINSKE PATIENTER KOMMER UD AF SYGESENGEN Træning under indlæggelsen betyder, at patienter med hjernebetændelse og meningitis bliver bedre rustet til udskrivelse. På infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital er patienterne ofte alvorligt syge. De er eksempelvis indlagt med hjernebetændelse, meningitis eller en luftvejsinfektion, hvor følgevirkningerne kan være lammelser og betydelig nedsættelse af lun ge - funktion. Det gør daglige gøremål vanskelige og anstrengende. Der er stor risiko for, at disse patienter bliver svage, mens de er indlagt. Ikke mindst hvis de tilbringer hele dagen i sygesengen. Det er baggrunden for, at der er etableret et tværfagligt team bestående af ergoterapeuter og fysioterapeuter. Terapeuternes opgave er dels at undervise og instruere plejepersonalet i, hvordan de kan medvirke til at få patienterne op af sygesengen og dels at tilbyde patienterne træning. Det kan eksempelvis være træning af daglige gøremål som at tage tøj på, gå på trapper og klare at spise og synke, eller det kan være styrke- og konditionstræning for at vedligeholde eller forbedre muskelstyrken GODE EKSEMPLER
11 Det tværfaglige team er blevet fast etableret efter at have fungeret som en forsøgsordning. I evalueringen af forsøget vurderede patienterne, at træningen havde rustet dem bedre til at komme hjem, mens sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter gav udtryk for, at den terapeutiske indsats havde medført kortere indlæggelsestid og givet patienterne bedre livskvalitet. Derudover vurderede pleje- og sundhedspersonalet, at det, at patienterne fungerede mere aktivt, havde gjort deres arbejdsbelastning mindre og dermed arbejdsmiljøet bedre. YDERLIGERE INFORMATION: UDVIKLINGSTERAPEUT Charlotte Oredson HOSPITAL Odense Universitetshospital charlotte.oredson@ouh.regionsyddanmark.dk 10 GODE EKSEMPLER 11
12 GERIATRISKE PATIENTER FØLGES HJEM Geriatriske patienter må ikke lades i stikken, når de udskrives. De skal sikres en koordineret og veltilrettelagt udskrivelse. Følge-Hjem funktionen er etableret af Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus, som en tværgående og udgående samarbejdsfunktion, der foregår i et samarbejde med de øvrige sygehusspecialer, primærsektoren og patienten i dennes eget hjem. Målgruppen, den geriatriske patient, er oftest over 70 år, har akut sygdom og andre konkurrerende sygdomme, funktionsevnenedsættelse og afledte sociale problemstillinger. Ergo- og/eller fysioterapeuter udgør den overvejende bemanding i de geriatriske følge-hjem teams, men det tilstræbes, at teamets tværfaglige sammensætning af læge, terapeuter, sygeplejerske matcher patientkategorierne og de faglige samarbejdsrelationer. Terapeuterne er som de andre teammedarbejdere ansat under det geriatriske speciale og supplerer det traditionelle, medicinske pleje- og omsorgsbegreb med en rehabiliterende tilgang som går hele vejen rundt om problematikkerne. Det geriatriske team kommer hver dag i den fremmede specialeafdeling (ortopædkirurgi, medicin, neurologi) som geriatriske konsulenter og har til opgave at visitere patienten til det rigtige forløb, at udrede patienterne og vejlede personale, patient og pårørende. Alle tiltag, der kan give kontinuitet og kvalitet i forbindelse med udskrivelsen, aftales, planlægges og iværksættes i et netværkssamarbejde, der også rækker ud i primærsektoren til praktiserende læge, visitatorer, og hjemmepleje. På udskrivelsesdagen følges patienten hjem, og teamet gennemgår sammen med patient og pårørende de effektuerede foranstaltninger: Personlig og praktisk hjælp, medicin, mad, hjælpemidler, instruktioner og vejledninger, boligændringer, genoptræning, ambulante kontroller og sociale arrangementer. I visse patientforløbstyper kan der efterfølgende ydes opfølgende intervention i patientens hjem med geriatrisk behandling eller specialiseret genoptræning. Formålet med den geriatriske Følgehjem konsulenttjeneste er at: højne kvaliteten i udskrivelsen, så patienten oplever et meningsfuldt forløb kvalitetssikre patientforløbets overgang til primærsektor for at bevare effekten af sygehusbehandlingen og patientens funktionsniveau reducere indlæggelsestiden på syge - huset ved at accelerere forløbet og skabe et større flow i sygehusets akutte specialesenge reducere infektioner reducere antallet af genindlæggelser samt reducere omkostninger til kompenserende foranstaltninger som personhjælp, hjælpemidler og eventuelt boligskift GODE EKSEMPLER
13 YDERLIGERE INFORMATION: LEDENDE TERAPEUT Dorte Nielsen HOSPITAL Århus Universitetshospital, Sygehus Århus 10 GODE EKSEMPLER 13
Den gode genoptræning
Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereEksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade
Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereFunktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter
S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereUdkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Læs mereForeløbig og kort status for brobygger somatik projektet
Foreløbig og kort status for brobygger somatik projektet Opsummering Brobygger somatik projektet er et initiativ i Skanderborg Kommunes Sundhedsplan og er samtidig en af flere indsatser, der skulle realisere
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereDET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i område 2 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital Klinik Klinik Akut,
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver
Læs mereRehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv
Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv VELFÆRD OG SUNDHED Hvis du ønsker at søge om hjælp til pleje eller praktiske opgaver, vil dit behov blive vurderet i samarbejde med en visitator.
Læs mereDen ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune
Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb - den gode indlæggelse og udskrivelse for borgere i Holstebro kommune Hospitalsenheden Vest Aktuelle problemstillinger Demografisk udvikling Mange
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereUdvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).
Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereFunktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi
Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital
Læs mereDen Gode Genoptræning
Den Gode Genoptræning Den Gode Genoptræning Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har igen i fællesskab i efteråret 2012 undersøgt det kommunale
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs peuter, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter / hjælpere og sekretær. Rehab Syddjurs er beliggende i Ebeltoft, og tilbyder intensiv
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver i stand til at klare dine daglige
Læs mereRehabilitering. - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv
Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv 1 Hvis du ønsker at søge om hjælp til pleje eller praktiske opgaver, vil dit behov blive vurderet i samarbejde med en visitator. Visitator
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereGenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.: 7210 6050 genoptraening@fredericia.dk
GenoptræningsCentret Viaduktvej 9A 7000 Fredericia Tlf.: 7210 6050 genoptraening@fredericia.dk Kontakt oplysninger Ledende Terapeut: Ellen Pedersen Tlf.: 7210 6056 ellen.pedersen@fredericia.dk Teamleder:
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereFunktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse
Læs mereVelkommen til. Medicinsk sengeafsnit 4
Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Regionshospitalet Randers Medicinsk sengeafsnit 4 Velkommen til Medicinsk sengeafsnit 4 Medicinsk sengeafsnit 4, der har plads til 18 patienter, er et afsnit for patienter
Læs mereStudiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital
Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mereLov om Social Service 86
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014
Det nære sundhedsvæsen FOA Bornholm 3 oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere over
Læs meregenoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner
ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere
Læs mereREHABILITERING, TRÆNING OG GENOPTRÆNING
REHABILITERING, TRÆNING OG GENOPTRÆNING 1 Indhold Kære borger... 3 Rehabilitering... 4 Træning og Aktivitet... 4 Aktivitet og Solskinforeningen... 4 Aktiviteten... 5 Solskinsforeningen... 5 Selvtræning...
Læs mereGenoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.
Genoptræning efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereAkutpladserne i Horsens Kommune
Akutpladserne i Horsens Kommune Velkommen til Vital Horsens Akutplads En Akutplads er et kommunalt tilbud til borgere i Horsens Kommune, med behov for høj sygeplejefaglig indsats i forbindelse med akut
Læs mereEffekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling
Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol
Læs mereInformation til patienter og pårørende Velkomstpjece
Side 1 af 1 Velkommen til Neurologisk Sengeafdeling, N61. Denne pjece indeholder nogle praktiske oplysninger om Beskrivelse af Neurologisk sengeafdeling N61 N61 består af 3 selvstændige sengeafsnit, beliggende
Læs mereVI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse
VI SAMLER KRÆFTERNE Overordnet indsatsbeskrivelse 1 Overordnet indsatsbeskrivelse 1. Titel Overordnet indsatsbeskrivelse for det tværkommunale samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med
Læs mereGeriatrisk afdeling G1
Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs merePersonaer af patienter
Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe
Læs mereAudit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet
Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereKlinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen
Trænende terapeuter Middelfart kommune Skovgade 64, 2.sal 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Direkte telefon:8888 4663 Dato: 3. oktober 2012 Klinisk undervisning
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereIndikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:
Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræningsplaner
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner [Skriv tekst] Side 0 Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvad er en genoptræningsplan?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan få en
Læs mereKvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune
Kvalitetsstandard Rehabiliteringscentret Lillevang Furesø Kommune 1 Indhold Hvad er formålet med rehabiliteringscentret?... 3 Fire forskellige rehabiliteringsforløb... 3 Hvordan henvises borgere?... 4
Læs mereKvalitetsstandard for Træning
Kvalitetsstandard for Træning Indholdsfortegnelse Målsætninger og værdier... 3 Borgere med genoptræningsplan efter indlæggelse på sygehuset... 5 Borgere, der efter sygdom uden sygehusindlæggelse, har behov
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs merefor ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland
Kompetenceprofil for ergoterapeuten og fysioterapeuten, der arbejder indenfor det akutte område - Region Midtjylland Akutstyregruppen i Region Midtjylland har anmodet om, at der udarbejdes en kompetenceprofil
Læs mereHandleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv.
Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv. Side 1 af 9 Baggrund og formålet med handleplanen Der stilles stadig stigende krav til effektivitet og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, og
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereMedicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Fredensborg Kommune Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140 Serviceloven 11, 44 og 52.3.9 2018 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn
Center for Ældre og Omsorg 7 Kvalitetsstandard for Genoptræning og træning af børn Sundhedsloven 140. Lov om social service 11 og 44. 2019 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning* til børn,
Læs mereUdarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde Kommune. Tlf.: 29 27 03 13 Mailadresse: maix@varde.dk
Døgnrehabilitering Intern evaluering - pixiudgave 1. marts 2013 30. april 2014 Varde Kommune Juli 2014 Dok. nr. 62881-15 Sags. nr. 13-7280 0 Udarbejdet af: Mai Sønderby Social- og Sundhedsafdelingen Varde
Læs mereHvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt?
Rehabilitering og Visitation Hvordan kan borgere livet igennem klare sig selv mest muligt? Hvordan fastholdes borgerens ansvar for eget liv? Oplægget indeholder Holstebro Kommunes tilbud om træning, hjælpemidler
Læs mereNotat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Læs mereHospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?
Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt
Læs mereSUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune
Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen
Læs mereGENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Læs mereFunktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6
Fysio- og Ergoterapiafdelingen Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Læs mere