Brugerundersøgelse af tilskudsordninger. Kunstrådet. Kvantitativ undersøgelse. Udarbejdet for Kunststyrelsen. Job nr b

Transkript

1 Brugerundersøgelse af tilskudsordninger Kunstrådet Kvantitativ undersøgelse Udarbejdet for Kunststyrelsen Januar 2006 Job nr b

2 Side 2 Indhold FORMÅL OG METODE...3 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...3 KONKLUSION OG ANBEFALINGER...5 OVERORDNET VURDERING...7 ALT I ALT VURDERING CENTRALE FORHOLD...8 SAGSBEHANDLINGSPROCESSEN...10 ANSØGNINGSFRISTER...10 SAGSBEHANDLINGSTIDERNE FOR ANSØGNINGER...12 SAGSBEHANDLINGSTIDER...13 UDBETALINGER...14 KLARHED OG OVERSKUELIGHED...15 KLARHED I TILSKUDSMULIGHEDERNES OPDELING, KRITERIER, VEJLEDNING OG PROCES...15 KLARHED I KRAV OG BEGRUNDELSER...16 KONTAKT OG HJEMMESIDE...17 KONTAKT TIL KUNSTSTYRELSEN...17 HJEMMESIDE TILFREDSHED OG INDTASTNING AF ANSØGNING...17 GODE RÅD TIL KUNSTRÅDET...18

3 Side 3 Formål og metode Baggrund og formål Kunstrådet har i juli 2003 overtaget ansvaret for den støtte til kunst, som hidtil har været omfattet af billedkunstloven, litteraturloven, musikloven og teaterloven. Disse fire love udgjorde et lovkompleks, som er blevet udviklet gennem de sidste 40 år. Kunstrådet skal sikre, at lovgivningen og støttepraksis følger med udviklingen på disse områder. Derfor har Kunstrådet iværksat en revurdering af kunststøtten. Kunstrådet har udarbejdet en handlingsplan for , hvor en række hovedmål er opstillet. Et af disse er en gennemgang af de forskellige støtteordninger for at vurdere i hvilket omfang, der kan ske forenklinger og effektiviseringer af den administrative byrde. Derudover ønsker Kunstrådet at vurdere mulighederne for en forbedring af servicen for ansøgere og modtagere af støtten. Rådet ønsker overfor kunstnerne og kunstinstitutioner støtte på en måde som er : Kvalificeret Enkel og gennemskuelig Hurtig Fleksibel Kunstrådet ønsker i den forbindelse at gennemføre en årlig undersøgelse af, hvordan tilskudsansøgerne oplever tilskudsforvaltningen for at få deres vurdering af bl.a. sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser, etc. Målsætningen med denne undersøgelse er således at supplere vurderingen af muligheder for forenklinger og effektiviseringer i forvaltningen med information om tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen i bred forstand. Derfor er Vilstrup for andet år i træk blevet bedt om at gennemføre en undersøgelse af ansøgernes holdning til Kunstrådet og eventuelle ønsker om forbedringer. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i november 2004 og dette års undersøgelse ligger i forlængelse heraf. Metode Vilstrup har gennemført 203 telefoninterviews via Vilstrups CATI system (Computer Aided Telephone Interviewing). Spørgeskemaet er udarbejdet af Vilstrup i samarbejde med Kunststyrelsen, og er på nær enkelte ændringer det samme skema, som blev brugt ved sidste års undersøgelse. Ved at bruge det samme skema er det muligt at sammenligne de to undersøgelsers resultater og vurdere, om der er sket en udvikling.

4 Side 4 Et sample med kontaktinformation til ansøgere er udleveret til Vilstrup fra Kunstrådet. Respondenterne er tilfældigt udvalgt fra denne liste. Interviewene er dog blevet fordelt i de fire målgrupper, som modtager støtte fra Kunstrådet: Billedkunst (25% af interviewene) Litteratur (25% af interviewene) Musik (25% af interviewene) Teater (25% af interviewene) Ansøgerne kan have indgivet mere end en ansøgning i løbet af en årrække. Størstedelen af de interviewede har modtaget støtte på mindst en ansøgning. I alt har 84% modtaget støtte/tilsagn om støtte. Dog har en lidt større andel fået støtte/tilsagn om støtte inden for litteratur, nemlig 92%. Interviewene er gennemført i perioden 24. november 1. december Gennemførselsstatistik Bruttostikprøve 456 Teknisk bortfald 10 Ukvalificerede 26 Ikke ringet op/kvote lukket 0 Nettostikprøve % Nægtere 5 1,2% Ikke truffet % Gennemførte %

5 Side 5 Konklusion og anbefalinger Overordnet tilfredshed Alt taget i betragtning har ca. 60% af ansøgerne et godt eller meget godt indtryk af Kunstrådet. Den overordnede tilfredshed har dermed ikke ændret sig siden sidste års måling. Sagsgangene omkring ansøgning og udbetaling opleves også som tilfredsstillende af en tilsvarende stor andel. Tilfredsheden med sagsgangene er størst inden for litteratur (73%) og lidt lavere inden for musik og teater (53-54%). Ansøgerne nævner som årsag til deres positive indtryk, at Kunstrådet er kompetent til at foretage kvalificerede afgørelser, eller at der ydes en god service eller en god kommunikation. Kontakten og kommunikationen til sagsbehandlerne er også generelt god, idet 60% oplever at sagsbehandlerne altid er lette at komme i kontakt med, og 65% mener, at de altid får fyldestgørende svar når de henvender sig til sagsbehandlerne. Kun en mindre andel på 12% af ansøgerne har alt taget i betragtning et dårligt indtryk af Kunstrådet. Det skyldes at de mener, at Kunstrådet støtter for smalt, at der er for meget administration idet systemet virker bureaukratisk, nepotistisk og lukket. Kvalificeret service og forvaltning Der er blevet spurgt til flere specifikke forhold angående Kunstrådets service og forvaltning af støtten. Generelt er omkring halvdelen af ansøgerne tilfredse med disse forskellige forhold. Det drejer sig om, at Kunstrådet er kompetente i deres afgørelser, yder en høj grad af service, og støtter nytænkende projekter. Der er ikke sket signifikante ændringer siden sidste år. Der er dog stadig potentiale for forbedringer af Kunstrådets forvaltning af kunststøtten. Godt 1/3 af ansøgerne er uenige i at Kunstrådet og dets udvalg er åbent og udadvendt. Ca. 1/3 mener ikke, at Kunstrådet og dets udvalg forvalter støtten på en enkel og gennemskuelig måde. Hurtighed og fleksibilitet i ansøgningsprocessen Tilfredsheden med ansøgningsfristerne i Kunstrådet og udvalg under Kunstrådet er dalet siden undersøgelsen i 2004 fra 68% til 53%. Den overvejende årsag til utilfredsheden er, at ansøgerne ønsker flere, kortere, eller løbende frister. Der er især mange inden for teater, som er utilfredse med ansøgningsfristerne. Det skyldes tilsyneladende, at det især for de små teatre eller for mindre projekter er uhensigtsmæssigt at have få ansøgningsfrister. De kan dårligt planlægge under så lang en procedure. Ca. halvdelen af ansøgerne er tilfredse med sagsbehandlingstiderne. Der er dog ¼ som er direkte utilfredse hermed, fordi der går for lang tid, inden de får svar.

6 Side 6 Langt de fleste vil være tilfredse med, at der indføres et loft over sagsbehandlingstiden på 3-4 måneder. Nogle ønsker dog en endnu kortere sagsbehandlingstid. Det er især for små institutioner og mindre projekter, at sagsbehandlingstiden volder problemer. Det gør det svært at planlægge og booke folk, det skaber stor usikkerhed, og der er muligvis projekter som ikke kan afholdes, eller som bliver afholdt inden der kommer svar. Enkel og gennemskuelig forvaltning af støtten Enkelhed og gennemskuelighed hos Kunstrådet drejer sig for det første om enkelthed og klarhed i puljernes opbygning og for det andet om klarhed i kriterierne for og udvalgets holdninger til at give støtte. Knap halvdelen af ansøgerne mener, at Kunstrådet og dets udvalg forvalter kunststøtten på en enkel og gennemskuelig måde. Det efterlader ca. halvdelen af ansøgerne, med en uklar opfattelse af tilskudsordningernes opbygning og kriterierne for støtte. De har potentielt brug for bedre vejledning eller oplysning. Vejledningerne om tilskudsmuligheder tilgodeser oplysningsbehovet hos 58% af ansøgerne. 38% mener, at de kun delvist eller slet ikke får den vejledning, de har brug for. Et af de forhold der møder lavest tilfredshed er stadig begrundelser for afslag. I år er andelen af utilfredse steget fra 63% til 88%. Utilfredsheden er størst blandt de, der har fået afslag. Kun 1/3 oplever udvalgets begrundelser på tilskud/afslag som klare. Hjemmesiden kan muligvis også forbedres. Lige som sidste år mener ca. 50%, af dem der benytter Kunstrådets hjemmesider (mindst en gang hvert halve år), at de er tilfredsstillende som informationskilder for tilskudsansøgere. 45% mener de er enten delvist tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Der er en positiv indstilling over for at benytte en ny service på hjemmesiden. Ca. 2/3 af ansøgerne mener, at de helt sikkert ville indsende/indtaste deres ansøgning direkte via Kunstrådets hjemmesider, hvis en sådan service blev udviklet.

7 Side 7 Overordnet vurdering Alt i alt vurdering 2004 Hvordan er dit indtryk af Kunstrådet og dets udvalg alt taget i betragtning? (base 211) Meget dårligt/ dårligt; 15% Hverken/ eller; 33% Meget godt/ godt; 52% 2005 Hvordan er dit indtryk af Kunstrådet og dets udvalg alt taget i betragtning? (base 203) Meget dårligt/ dårligt; 12% Hverken/ eller; 28% Meget godt/ godt; 59% Størstedelen af ansøgerne har alt taget i betragtning et positivt eller neutralt indtryk af Kunstrådet og dets udvalg. Dette resultat er ikke signifikant forskellig fra sidste år. Kun 12% af ansøgerne har, alt taget i betragtning, et meget dårligt eller dårligt indtryk heraf. I et åbent spørgsmål har respondenterne fået lov til at begrunde dette overordnede indtryk. De positive vurderinger drejer sig blandt andet om kompetence, service og kommunikation. Kompetence: 9% mener, at udvalgene bedømmer ansøgningerne fornuftigt, giver en alsidig støtte og vurderer sagerne kompetent og sagligt. Det er lidt færre end sidste år hvor andelen var 16%. De er meget alsidige i deres måde at dele penge ud på. De dækker bredt. Det virker som seriøse projekter, der får penge. Det er både erfarne og nye kunstnere, der tilgodeses.

8 Side 8 De har en fagligt funderet baggrund Mere professionelt end førhen. Jeg fik nøje information, som var let forståelig. God service: 12% nævner, at de har fået en god service eller en god behandling. Det er lidt færre end sidste år, hvor tallet var 20%. De synes bl.a. det fungerer godt, eller at der er en kort behandlingstid. God kommunikation: 10% bemærker, at de har haft en god og hurtig kommunikation med Kunstrådet og dets udvalg, idet de f.eks. har oplevet dem som lyttende og hjælpsomme, eller de synes at proceduren er gennemskuelig. Jeg fik besked med det samme. Venligt brev. Hurtig besked. Jeg fik fortalt at jeg havde lavet en fejl, i stedet for at de bare smed min ansøgning i skraldespanden, det er da positivt. Rådet får kun få negative kommentarer i dette åbne spørgsmål. Det drejer sig hovedsageligt om, at der støttes for smalt og at der er for meget administration. Rådet får dog i år færre negative kommentarer angående uoverskuelighed og uigennemsigtighed i strukturen. For smalt: 8% synes, at støtten gives til et for smalt eller elitært udvalg af kunstnere. Det nævnes også at bedømmelserne er subjektive, sker som vennetjenester, eller at afslagsbegrundelsen var dårlig. Begrundelserne på afslag er dårlige Jeg synes, der er mere og mere tendens til, at de går ind og støtter det sikre Der er en meget høj procent, der får afslag indenfor mit felt. (eksperimenterende musik) Administration: 9% synes, der er for meget administration. Det drejer sig f.eks. om, at organisationen virker bureaukratisk, nepotistisk og lukket, samt at sagsbehandlingen er langsom. De er meget uigennemtrængelige. Det virker meget bureaukratisk, Det er svært at forstå, hvad man skal gøre når man er ny i branchen, og ikke kender nogle der sidder derinde. Ny struktur: Kun 3% tilkendegiver, at processerne er blevet mere indviklede og at konstruktionen er en forringelse. Det er en forbedring i forhold til sidste år, hvor andelen var 12%. 8 centrale forhold Der er også spurgt direkte til ansøgernes indtryk af otte forskellige forhold angående Kunstrådets og udvalgenes arbejde. Ansøgerne har især et positivt indtryk af rådets og udvalgenes kompetence, service, alsidighed, kvalitet og støtte af nytænkende projekter. Omvendt er færrest enige i, at kunststøtten forvaltes enkelt og gennemskueligt.

9 Side 9 Der er ikke sket signifikante ændringer i disse vurderinger af Kunstrådet og dets udvalg siden sidste år. De er listet nedenfor i prioriteret rækkefølge i forhold til antal tilfredse/enige. 1) Kompetente afgørelser Godt halvdelen (53% ) er enige i, at Kunstrådet og dets udvalg er kompetente og saglige i deres afgørelser. Kun 14% er uenige heri. 2) Høj grad af service i kontakten med brugerne Ligeledes er godt halvdelen (53%) enige i, at Kunstrådet og dets udvalg leverer en høj grad af service i kontakten med brugerne. 20% mener dog ikke, at det er tilfældet. 3) Nytænkende projekter En tilsvarende andel (48%) er enige i, at Kunstrådet og dets udvalg støtter nytænkende projekter/kunstnere. 4) Kvalitet i afgørelsen Knap halvdelen (46%) er enige i, at Der er høj kvalitet i de afgørelser Kunstrådet og dets udvalg træffer. Kun 17% er uenige heri, og resten er neutrale/ved ikke 5) Hurtig og effektiv forvaltning Knap halvdelen (45%) er enige i, at Kunstrådets og dets udvalgs forvaltning af kunststøtten er hurtig og effektiv. Dog er en forholdsvis stor andel på 32% helt uenig eller overvejende uenig i, at dette er tilfældet. 6) Alsidig fordeling af støtte 44% er enige i, at Kunstrådet og dets udvalgs fordeling af midler er bred og alsidig. 25% er uenige heri. 7) Åben og udadvendt Godt 1/3 (39%) mener, at Kunstrådet og dets udvalg er åbne og udadvendte. Lidt færre (27%) er uenige heri. 8) Enkel og gennemskuelig forvaltning Ca. 1/3 (34%) er enige i, at Kunstrådet og dets udvalg forvalter kunststøtten på en enkel og gennemskuelig måde. En lige så stor andel er uenige heri. (Spørgsmålene angående: 1) kompetente afgørelser, 2) service i kontakten 3) nytænkende projekter 6) alsidig fordeling af støtte, er kun stillet i år.)

10 Side 10 Sagsbehandlingsprocessen Ansøgningsfrister 2004 I hvilken grad er du tilfreds med ansøgningsfristerne i Kunstrådet og udvalg under Kunstrådet? (211) Utilfreds; 10% Ved ikke; 1% Delvis tilfreds; 21% Tilfreds; 68% 2005 I hvilken grad "er du tilfreds med ansøgningsfristerne i Kunstrådet og udvalg under Kunstrådet"? (203) Utilfreds; 12% Ved ikke; 4% Delvis tilfreds; 32% Tilfreds; 53% Størstedelen af ansøgerne er positivt indstillede overfor ansøgningsfristerne. Tilfredsheden er dog dalet siden sidste år, idet færre er tilfredse og flere kun er delvist tilfredse. Sidste år var 68% tilfredse, mens andelen i år er faldet til 53%. Der er dog ikke flere i år, som er direkte utilfredse med ansøgningsfristerne. Tilfredsheden med ansøgningsfristerne er størst indenfor litteratur (65% tilfredse). Og lavest inden for teater (35% tilfredse). De, der er delvist utilfredse eller utilfredse, er blevet spurgt hvorfor. Den helt overvejende begrundelse er, at ansøgerne ønsker flere, kortere, løbende eller bedre timede ansøgningsfrister (31%) Derudover mener mange, at der er for lang ventetid på svar/udbetaling (20%).

11 Side 11 De burde have løbende ansøgningsfrister. En gang hver 2-3. måned i stedet for en gang om året. Det kan man godt finde ud af på det internationale samarbejde. Der kunne sagtens laves flere ansøgninger om året Det ville være fint med flere ansøgningsfrister, så vi kan budgettere. Flere ansøgningsfrister i løbet af et år ville gøre det nemmere at planlægge. Det ville være rart med flydende ansøgningsfrister. Der går tit for lang tid inden man får svar, så kan man ikke nå at skaffe de nødvendige penge, fordi man som regel ikke får nok. Når man endelig får svar på en ansøgning, så er der kun et halvt år tilbage til at få formidlet kontakten til at få søsat sit projekt. Man skal aflevere sin ansøgning i juni, og får så svar i december, og forestillingen er 1,5 år senere. Det er absurd. For små teatre er det svært, når de får så sent besked. Det giver en frygtelig usikkerhed. De ligger uheldigt i forhold til den planlægning, som foregår på teatrene. Man kan ikke gå ud og skrive kontrakter med folk, når man ikke ved, om man får penge. Man ender med (hvis man får støtte) ikke at lave de projekter man egentlig havde tænkt sig, da der er folk, der er smuttet.

12 Side 12 Sagsbehandlingstiderne for ansøgninger 2004 I hvilken grad "er du tilfreds med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger"? (211) Ved ikke; 2% Utilfreds; 26% Tilfreds; 43% Delvis tilfreds; 29% 2005 I hvilken grad "er du tilfreds med sagsbehandlingstiderne for ansøgninger"? (203) Utilfreds; 26% Ved ikke; 1% Tilfreds; 51% Delvis tilfreds; 23% Svarmønsteret for sagsbehandlingstider adskiller sig ikke signifikant fra sidste år. Ca. ¼ af ansøgerne er utilfredse med sagsbehandlingstiden. Igen i år ønsker ansøgerne en hurtigere procedure. Den helt overvejende grund til at være utilfreds er, at svartiden er for lang, og de ønsker en hurtigere/løbende afgørelse, bl.a. fordi de har brug for pengene tidligere. 3-4 måneder er for lang tid. Det burde være 1½ måned Der går 8 måneder. Det er for lang tid Det er godt at det bliver behandlet grundigt, men samtidig er 3-4 måneder længe at vente.

13 Side 13 For kunstprojekter med kort produktionstid burde det kun være en måned eller to. Der går for lang tid. Vi kan ikke planlægge, fordi sæsonen løber ad året Situationen er, at man kommer ud i, at arrangementet løber af stablen inden man får svar Små institutioner arbejder mere dynamisk end de statslige, for dem skal det gå hurtigere. Men Kunstrådet er en af de styrelser, der arbejder hurtigere, men det er ikke nok. Det kan være lang tid at gå og vente. Det er vores livsgrundlag der bliver afgjort, om der er job næste år. Sagsbehandlingstider Loft på sagsbehandlingstid Kunststyrelsen overvejer at indføre et loft på sagsbehandlingstiden på 3-4 måneder Hvor tilfreds vil du være med, at der indføres et loft på sagsbehandlingstiden på 3-4 måneder fra ansøgningsfristens udløb til afgørelsen meddeles ansøgeren? (203) Delvis tilfreds; 11% Ved ikke; 3% Utilfreds; 14% Tilfreds; 72% Langt de fleste ansøgere vil være tilfredse med en sådan ordning.

14 Side 14 Udbetalinger 2004 I hvilken grad "er du tilfreds med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger"? (base: har fået støtte/ tilsagn) Ved ikke; 6% Utilfreds; 10% Delvis tilfreds; 12% Tilfreds; 72% 2005 I hvilken grad "er du tilfreds med sagsbehandlingstiderne for udbetalinger"? (base: har fået støtte/ tilsagn) Delvis tilfreds; 9% Ved ikke; 8% Utilfreds; 5% Tilfreds; 78% Ca. ¾ af de ansøgerne, der har fået støtte eller tilsagn herom, er tilfredse med sagsbehandlingstiderne for udbetaling. Dette adskiller sig ikke signifikant fra sidste år.

15 Side 15 Klarhed og overskuelighed (Basis: 203) Er opdelingen i de forskellige tilskudsordninger klar og tydelig? Oplever du kriterierne for at opnå støtte som klare? Er vejledningerne om tilskudsmuligehder klare og forståelige? Oplever du sagsgangene omkr. ansøgning og evt. udbetaling som tilfredsstillende? Er kravene til regskabsaflæggelse og afrapportering velbegrundede og forståelige? Oplever du begrundelser for Kunstrådets og udvalgenes afgørelser som klare? % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Ja, helt Ja, delvist Nej Ved ikke Klarhed i tilskudsmulighedernes opdeling, kriterier, vejledning og proces. Tilskudsordningernes opdeling Der er interesse for at få større enkelhed og klarhed angående tilskudsordningernes opdeling. Knap halvdelen af ansøgerne (42%) mener, at der er en helt klar og entydig opdeling i de forskellige tilskudsordninger. Det efterlader dog den resterende halvdel af ansøgerne med et uklart indtryk af opdelingen. 27% mener opdelingen er delvist klar, og 23% svarer Nej til spørgsmålet om, hvorvidt opdelingen er klar. Svarmønstret adskiller sig ikke signifikant fra sidste år. Kriterierne for at opnå støtte Klare? Der er delte meninger om, hvorvidt kriterierne for at opnå støtte er klare. Ca. halvdelen af ansøgerne mener, de er helt klare (48%). Men den anden halvdel er mere negative overfor kriteriernes klarhed. ¼ mener, de er delvist klare, og ¼ mener ikke, de er klare. Dette svarmønstrer adskiller sig ikke signifikant fra sidste år. Der er formentlig risiko for, at uklarhed omkring kriterierne for at opnå støtte kan bevirke, at ansøgerne ikke skriver optimale ansøgninger, der besvarer hvorledes deres projekt opfylder kriterierne. Således kan der være dygtige berettigede, der ikke får støtte eller at administrationen bebyrdes unødvendigt med ansøgninger for projekter, der ikke kvalificerer til at få støtte.

16 Side 16 Vejledninger om tilskudsmuligheder og kriterier Klarhed om ordningernes opbygning og kriterierne for at opnå støtte kan evt. tilvejebringes gennem gode vejledninger herom. Lidt over halvdelen af ansøgerne mener vejledningerne er gode, idet 58% svarer, at vejledningerne om tilskudsmuligheder er helt klare og forståelige. De resterende har omvendt nogen besvær med vejledningerne. 26% af ansøgerne oplever vejledningerne som delvist klare, og 12% svarer Nej, de er ikke klare og forståelige. Dette svarmønster adskiller sig ikke signifikant fra resultaterne fra sidste år. Sagsgangene omkring ansøgning og udbetaling Ca. 2/3 af ansøgerne (62%) oplever sagsgangene omkring ansøgning og eventuelt udbetaling som helt tilfredsstillende. Det var også tilfældet sidste år. Den største tilfredshed findes indenfor litteratur, hvor 73% er helt tilfredse. Den er lavest inden for musik og teater, hvor 53%-54% er helt tilfredse. Klarhed i krav og begrundelser Krav til regnskabsaflæggelse og afrapportering - Velbegrundede og forståelige? Ansøgerne er blevet spurgt, hvordan de oplever de krav, der stilles til regnskabsaflæggelse og afrapportering for støtte. Lige som sidste år mener størstedelen på 75%, at kravene er helt velbegrundede og forståelige. Kun 5% svarer Nej hertil. Begrundelser for afslag klare? Kunstrådets og udvalgenes begrundelser for afslag er et af de forhold, der volder størst uklarhed. Kun ca. 1/3 (32%) oplever udvalgets begrundelse på tilskud/afslag som helt klare. 15% oplever dem som delvist klare. I år svarer 42% Nej til, at begrundelserne for tilskud/afslag er klare. Heller ikke her er der sket signifikante ændringer siden sidste år. Lige som sidste år er det især blandt de, der har fået afslag, at begrundelserne opleves som uklare. Andelen af utilfredse i denne gruppe er steget fra 63% til 88% af de ikke-støttede, som svarer Nej til, at begrundelserne er klare. Sammenligner man med dem, der har fået støtte/tilsagn om støtte er andelen af utilfredse halvt så stor. 34% af dem, der har fået støtte/tilsagn om støtte svarer Nej hertil.

17 Side 17 Kontakt og hjemmeside Kontakt til Kunststyrelsen Kontakten til sagsbehandlerne er generelt god. 60% af ansøgerne oplever, at sagsbehandlerne altid er lette at komme i kontakt med. Det er lidt færre end sidste år, hvor andelen var 71%. Det falder sammen med, at flere i år svarer Ved ikke - muligvis fordi de simpelthen ikke har været i kontakt med sagsbehandlerne. Det er derfor ikke nødvendigvis udtryk for en større utilfredshed med sagsbehandlernes tilgængelighed. Kun 6% svarer i år Nej til, at sagsbehandlerne er lette at komme i kontakt med. Kommunikationen mellem ansøgere og sagsbehandler fungerer også generelt godt. 65% er enige i, at de altid får fyldestgørende svar, når de henvender sig til sagsbehandlerne. Kun 5% svarer Nej hertil. Hjemmeside tilfredshed og indtastning af ansøgning Brug af og tilfredshed med hjemmesiderne 2/3 af ansøgerne bruger Kunststyrelsens eller Kunstrådets hjemmesider mindst én gang i kvartalet. 11% bruger aldrig hjemmesiderne. Brugsfrekvensen af hjemmesiderne har ikke ændret sig signifikant siden sidste år. Tilfredsheden med hjemmesiden er målt blandt de, der benytter den mindst én gang hvert halve år. 52% mener, Kunststyrelsens og Kunstrådets hjemmesider er helt tilfredsstillende som informationskilder for tilskudsansøgere. Der er dog potentiale for forbedringer af hjemmesiderne. 30% finder hjemmesiderne delvist tilfredsstillende, og 15% er utilfredse. Dette svarmønster adskiller sig ikke fra sidste år. Ny service 61% af alle respondenterne mener, at de helt sikkert vil indsende/indtaste deres ansøgning direkte via Kunstrådets hjemmeside, hvis en sådan service udvikles. 22% vil dog ikke benytte en sådan service. Interessen er størst blandt ansøgere inden for musik, hvoraf 74% vil indsende/indtaste ansøgningen direkte via hjemmesiden.

18 Side 18 Gode råd til Kunstrådet Ansøgerne er blevet bedt om at komme med et godt råd eller en kommentar til Kunstrådet, hvilket 53% har gjort. Ønskerne og kommentarerne spreder sig over flere emner med ret små svarandele for hvert emne. Men emnerne stemmer overens med de ting, som nogle ansøgere tidligere har nævnt, at de er utilfredse med. Bredere støtte Det område, som får størst opmærksomhed i kommentarerne, er ønsket om bredere støttemuligheder. 15% af ansøgerne kommenterer, at støtten skulle kunne gives til et bredere udvalg af ansøgninger eller mere eksperimenterende projekter og nye kunstnere. Det ønskes, at de er mere opmærksomme på underskoven, og at Kunstrådet har et opdateret genre-kendskab. Afslag begrundes 7% nævner, at de ønsker bedre svar på afslag. Det ville være rart, hvis Kunstrådet kunne give nogle mere uddybende svar i forbindelse med et afslag, noget man kunne bruge til at komme videre. Oplysning om frister/tilskud/råd og gennemsigtighed 7% af respondenterne nævner, at de ønsker bedre oplysning om enten ansøgningsfrister, tilskudsmuligheder og kriterier. Der kunne være et sted hvor man kunne henvende sig og få en pejling på om ens projekt har en chance for godkendelse. Støtteordningerne kunne godt være mere fleksible, der er meget strenge krav. Desuden nævner 9%, at de ønsker større gennemsigtighed i processen, enten ift. udvalgsmedlemmernes profil, eller kriterier for f.eks. hvad nyskabende teater er i dag. Hurtig proces 9% nævner igen til slut, at ansøgningsproceduren burde være kortere med flere ansøgningsfriste eller kortere sagsbehandlingstider. Hjemmesiden 7% har forskellige former for kommentarer til hjemmesiden. De ønsker bedre oversigt over personer og afdelinger i Kunstrådet, og mere specifik information og større brugervenlighed. Hvis man kunne sende bilag med via hjemmesiden, så ville jeg gøre det. Bliv ved med at gøre det I gør. Kunstrådet, Kunststyrelsen og Kunststøtten er en del af den brede del af velfærdssamfundet, de er meget vigtige. I love you all!