Kommunenotat. Holstebro Kommune
|
|
- Lotte Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kommunenotat Holstebro Kommune 2015
2 Befolkning og arbejdsmarked Holstebro Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Holstebro Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen været svagt faldende, mens ledigheden ligeledes er faldet i de senere år, og nogle brancher har i dag et meget lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Holstebro Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Holstebro Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Holstebro Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige til personer i I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige forventes at stige med 3 pct., mens antallet af borgere i alderen år forventes at falde med 9 pct. Den væsentligste ændring forventes i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende til i 2040 svarende til en stigning på 49 pct. Det betyder samtidig, at de åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 59,0 pct. til 51,6 pct. i Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Holstebro Kommune, er offentlig- og privat service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 40 pct. og 33 pct. For Region Midtjylland er det ligeledes disse to sektorer, der beskæftiger flest, dog beskæftiger offentlig service 36 pct., mens privat service beskæftiger 40 pct. Mens beskæftigelsesandelen inden for privat service samt bygge og anlæg er lavere i Holstebro Kommune end i Region Midtjylland som sådan, er der omvendt en større andel, der er beskæftiget inden for industrien i Holstebro Kommune. Det gælder således for 15 pct. mod 14 pct. i Region Midtjylland. Beskæftigelsesandelen inden for land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvinding er ligeledes højere i Holstebro Kommune, hvor 5 pct. er beskæftiget inden for denne branche, mens de tilsvarende tal for Region Midtjylland er 4 pct. Beskæftigelsesandelen inden for forsyning og renovation ligger på det regionale niveau. 2
3 Brancheudvikling I 2013 var der arbejdspladser i Holstebro Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 6 pct. I Region Midtjylland er antallet af arbejdspladser ligeledes faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest at Holstebro Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til I Holstebro Kommune har der i den efterfølgende periode fra været et yderligere fald i antallet af arbejdspladser. Dog er der en svag stigning fra 2012 til 2013, hvilket også gør sig gældende for Region Midtjylland. Antal arbejdspladser i Holstebro fordelt på brancher fra 2008 til Antal arbejdspladser Udvikling Holstebro Antal Pct. Midtjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri % -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % -22% Bygge og anlæg % -17% Handel og transport mv % -5% Information og kommunikation % 3% Finansiering og forsikring % -13% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 2% Kultur, fritid og anden service % 2% Uoplyst aktivitet % -46% I alt % -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed at arbejdspladser er gået tabt med mistede arbejdspladser. Den største procentvise nedgang i beskæftigelse er imidlertid inden for uoplyst aktivitet, hvor der har været en tilbagegang på 38 pct. Der er dog fire branche, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden Dette er inden for ejendomshandel og udlejning (11 pct.), finansiering og forsikring (9 pct.), offentlig administration, undervisning og sundhed (4 pct.) samt landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor der har været en fremgang på 1 pct. samlet svarende til 462 arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 28 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Holstebro Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt handel og transport. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Holstebro fordelt på brancher Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Holstebro Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 15% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 36% Bygge og anlæg % 31% Handel og transport mv % 25% Information og kommunikation % 29% Finansiering og forsikring % 43% Ejendomshandel og udlejning % 22% Erhvervsservice % 31% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 28% Kultur, fritid og anden service % 21% Uoplyst aktivitet % 8% I alt % 28% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 3
4 Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Holstebro Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 32 pct. af arbejdspladserne i Holstebro Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt handel og transport. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er faldet både blandt beskæftigede med bopæl i Holstebro Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den faldt frem mod Som illustreret ved grafernes stort set ens forløb har udviklingen for grupperne været næsten identisk, og det gælder for begge grupper, at beskæftigelsen i perioden er faldet med 9 pct. Faldende ledighed I Holstebro Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af Den toppede i marts 2010, hvor ledigheden i Holstebro Kommune nåede 6,4 pct. lidt højere end i Region Midtjylland i øvrigt, hvor den toppede på 6,3 oct. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet mere i Holstebro Kommune end i regionen som sådan. Navnlig fra 2013 og frem er ledigheden faldende. I april 2015 var ledigheden i Holstebro Kommune 3,3 pct. mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. 4
5 I absolutte tal var der 907 ledige i Holstebro Kommune pr. april Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer, hvor der er 187 ledige svarende til en ledighedsprocent på 5,5 pct. Den højeste ledighedsprocent findes imidlertid blandt medlemmer af Byggefagenes a-kasse, som ligger på 7,0 pct. Øvrige faggrupper med relativt høj ledighed er teknikere, børne- og ungdomspædagoger samt medlemmer af Kristelig a- kasse. Endvidere er gruppen af ikkeforsikrede relativt stor med 105 ledige. Omvendt er der også a-kasser med et lavt ledighedsniveau herunder Danske Sundhedsorganisationer (DSA), Ledere, Magistre (MA) samt El-faget, som alle har en ledighedsprocent på under 2 pct. Derudover har Lærere (DLF-A) under 1 pct. ledighed i Holstebro Kommune. Langtidsledighed Langtidsledigheden i Holstebro Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet markant fra 339 langtidsledige i januar 2013 til 179 i december Et fald på 47 pct. Tilsvarende er der i hele Region Midtjylland sket et fald på 32 pct. Faldet i langtidsledigheden i Holstebro Kommune er størst blandt de årige samt aldersgruppen år. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående, modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen fortsat er faldende. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 3 pct. fra 2008 til 2009, hvor arbejdsstyrken reduceres fra til individer. I de efterfølgende år mindskes arbejdsstyrken med ca. 1 pct. årligt, så den i 2013 er yderligere reduceret til individer. 5
6 Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er der sket en stigning fra 141 opslåede job i januar 2012 til 233 opslåede job i februar 2015 svarende til en stigning på 65 pct. 6
7 Personer på offentlig forsørgelse I Holstebro Kommune er antallet af borgere, som modtager offentlige ydelser på niveau med regionsgennemsnittet i Region Midtjylland, og det seneste år har antallet været faldende. De senere år har været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Holstebro Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Holstebro Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, som er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Holstebro Kommune er højere end det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Holstebro Kommune ligeledes får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Holstebro Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 3 pct. til svarende til 20,1 pct. af kommunens årige. Til sammenligning var antallet i regionen ligeledes faldet med 3 pct. Andelen af årige, der modtager offentlige ydelser i Holstebro Kommune, ligger dermed på niveau med regionsgennemsnittet på 20,3 pct. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Holstebro Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge 794 2, , % -12% Særlig uddannelsesydelse 95 0, Arbejdsmarkedsydelse ,2... Kontanthjælp , , % -34% Uddannelseshjælp 404 1, , % -3% Revalidering 46 0,1 34 0, % -13% Forrevalidering 15 0,0 10 0, % Sygedagpenge 934 2, , % -3% Jobafklaringsforløb ,1... Ressourceforløb 31 0, , % 302% Ledighedsydelse 189 0, ,5-4 -2% -3% Fleksjob 792 2, ,3 45 6% 8% Førtidspension , , % -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec Kilde: jobindsats.dk De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister samt modtagere af sygedagpenge. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til fleksjobordningen, ligesom flere har påbegyndt et ressourceforløb. Modsat er antallet af personer i revalidering faldet markant, ligesom antallet af modtagere af dagpenge er faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men dette skyldes, at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser genfindes på regionalt niveau. 7
8 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar-februar 2013 observeres en svag stigning i antallet af a-dagpengemodtagere, hvorefter antallet falder markant frem mod juli samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden juli-december 2014 er antallet af a- dagpengemodtagere forholdsvis stabilt. Samme mønster genfindes i øvrigt på regionalt niveau. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod januar 2014, hvor 95 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i december 2014 er der 60 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra personer i januar 2013 til 777 personer i december 2014 et fald på 42 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der kontanthjælpsmodtagere i Holstebro Kommune, mens der i december samme år var Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 746 personer, mens 404 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger efterfølgende med 8 pct. frem mod april 2015, hvor 807 personer modtager kontanthjælp. Omvendt er der for modtagere af uddannelseshjælp et fald på 5 pct. i samme periode, så der i april 2015 er 384 modtagere af uddannelseshjælp i Holstebro Kommune. Samlet set er der i april personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 4 pct. siden januar Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 8
9 Kontanthjælp - visitation Af de 807 kontanthjælpsmodtagere i Holstebro Kommune, april 2015, er 18 pct. visiteret jobparate, mens 82 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er dermed lavere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er visiteret jobparate. 12 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Holstebro Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 13 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 384 unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 5 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er lavere end både det regionale gennemsnit på 9 pct. og landsgennemsnittet på 7 pct. 24 pct. er visiteret uddannelsesparat i Holstebro Kommune, hvilket ligeledes er lavere end det regionale gennemsnit på 31 pct. og landsgennemsnittet på 36 pct. Omvendt er gruppen af aktivitetsparate relativt større i Holstebro Kommune med 71 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. og et landsgennemsnit på 56 pct. Aldersfordelingen blandt modtagere af uddannelseshjælp i Holstebro Kommune er meget lig den regionale og nationale fordeling. Således er 20 pct. af de unge, som modtager uddannelseshjælp, mellem år mod 18 pct. i regionen og 17 pct. på landsplan. 50 pct. er i aldersgruppen år, samme andel som i regionen og på landsplan. Den ældste gruppe, de årige udgør 30 pct. i Holstebro Kommune mod 33 pct. i regionen og 34 pct. på landsplan. 9
10 Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 1,6 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september ,1 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 930 personer i januar 2013 til 806 i marts Procentuelt et fald på 13 pct., hvilket er på niveau med udviklingen i regionen, hvor faldet er på 14 pct. I Holstebro Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er de største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorierne match 3: midlertidig passiv (-45 pct.) og match 1: jobklar (-44 pct.). I kategorien match 2: indsatsklar er der blevet 19 pct. færre sygedagpengemodtagere. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til marts 2015 halveres antallet af personer på revalidering fra 68 til 31. Antallet af personer på forrevalidering falder i samme periode med 63 pct. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 199. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 89 borgere i jobafklaringsforløb. 10
11 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 30 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 17 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 9 pct. i Holstebro Kommune, mens faldet i regionen er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 27 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Holstebro Kommune ses en stigning i tilgangen til førtidspension i perioden januarmaj 2012, hvorefter tilgangen falder frem mod december samme år. 1. januar 2013 træder førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft, men virkningen af den ses først i Holstebro Kommune et par måneder efter, hvor tilgangen til førtidspension falder med 54 pct. frem mod marts I Region Midtjylland er der ligeledes sket et fald i tilgangen til førtidspension. Fra januar 2013 til april 2014 falder tilgangen således med 62 pct. i regionen. Fra juni 2014 og frem til april 2015 er der imidlertid igen en stigning i tilgangen til førtidspension. I Holstebro Kommune stiger tilgangen med 14 pct., mens stigningen i regionen fra april 2014 er på 24 pct. Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Midtjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 43 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 71 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Holstebro Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er på 25 pct., mens det for borgere under 40 år er på 78 pct. Holstebro Kommune har således begrænset adgangen til 11
12 førtidspension for borgere under 40 år i større omfang end i regionen i øvrigt. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 35,2 pct. af virksomhederne i Holstebro Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 30,7 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Holstebro, og 11,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Holstebro Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Holstebro Kommune er højere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 39,0 pct. af de langtidsforsørgede i Holstebro Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er markant højere i Holstebro Kommune end i Region Midtjylland, hvor 30,2 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 12
13 Strukturelle udfordringer i Vestjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Vestjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring Dette niveau blev, med små udsving, fastholdt frem til Herefter faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca personer til et niveau omkring På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i en meget lang periode fra 1985 til 2008 har ligget over og dermed over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Vestjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Vestjylland med RARområderne Nord og Øst, er det tydeligt, at førstnævnte i vid udstrækning står over for samme udfordringer, om end afgang fra arbejdsstyrken startede allerede i starten af 1990 erne. Derimod er udviklingen i Øst mere gunstig. Også Øst oplevede en nedgang i arbejdsstyrken efter 2008, men den var mindre markant, og faldet i arbejdsstyrken synes at være næsten stoppet. 13
14 Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2008, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Vestjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Østjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. I Østjylland steg arbejdsløsheden med 8.748, mens personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at vestjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad udtræder af arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Vestjylland har haft en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Østjylland oplevet en tilvækst i befolkningen i den erhvervsaktive alder på personer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Vestjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i er den samme som for perioden Således er der fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og negativ befolkningstilvækst. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Til sammenligning har Østjylland i vendt udviklingen med hensyn til beskæftigelse, mens faldet i arbejdsstyrken er næsten bremset. Fremadrettet er det en udfordring for Vestjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 14
Kommunenotat. Randers Kommune
Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereKommunenotat. Skive Kommune
Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereKommunenotat. Herning Kommune
Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Odder Kommune
Kommunenotat Odder Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Odder Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen og
Læs mereKommunenotat. Samsø Kommune
Kommunenotat Samsø Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked I modsætning til resten af landet, ramte den økonomiske krise først rigtig Samsø Kommune efter 2009. Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden
Læs mereKommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015
Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Mariagerfjord Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereKommunenotat. Ringkøbing-Skjern
Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen
Læs mereRAR-Notat Vestjylland 2015
RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereKommunenotat. Aalborg
Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereKommunenotat. Syddjurs Kommune
Kommunenotat Kommune 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig
Læs mereKommunenotat. Silkeborg
Kommunenotat 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen og på sigt et markant fald
Læs mereKommunenotat. Hedensted Kommune
Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereKommunenotat. Aarhus Kommune
Kommunenotat Aarhus Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Aarhus Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Viborg Kommune
Kommunenotat Viborg Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Viborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Skanderborg Kommune
Kommunenotat Skanderborg Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skanderborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Lemvig Kommune
Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Struer Kommune
Kommunenotat Struer Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Struer Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen
Læs mereKommunenotat. Norddjurs Kommune
Kommunenotat Norddjurs Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Norddjurs Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereKommunenotat. Ikast-Brande Kommune
Kommunenotat Ikast-Brande Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Ikast-Brande Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mere1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune
1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig
Læs mereKommunenotat. Horsens Kommune
Kommunenotat Kommune 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig
Læs mereKommunenotat Rebild 2015
Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.
Læs mereKommunenotat Vesthimmerland Kommune 2015
Kommunenotat Vesthimmerland Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Vesthimmerlands Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,
Læs mereKommunenotat Rebild Kommune 2015
Kommunenotat Rebild Kommune 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereKommunenotat. Jammerbugt
Kommunenotat Jammerbugt 215 Befolkning og arbejdsmarked Jammerbugt Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereKommunenotat Morsø 2015
Kommunenotat Morsø 215 Befolkning og arbejdsmarked Morsø Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.
Læs mereKommunenotat. Brønderslev
Kommunenotat Brønderslev 215 Befolkning og arbejdsmarked Brønderslev Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereKommunenotat. Thisted
Kommunenotat Thisted 215 Befolkning og arbejdsmarked Thisted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereKommunenotat. Frederikshavn
Kommunenotat Frederikshavn 215 Befolkning og arbejdsmarked Frederikshavn Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og
Læs mereKommunenotat. Hjørring
Kommunenotat Hjørring 215 Befolkning og arbejdsmarked Hjørring Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden
Læs mereKommunenotat. Frederikshavn
Kommunenotat Frederikshavn 215 Befolkning og arbejdsmarked Frederikshavn Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og
Læs mereKommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015
Kommunenotat Mariagerfjord Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Kommunenotat Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune blev, som det også varr tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereAMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereArbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereArbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -
Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereAMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereAMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm
AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereLedelsesinformation December 2014 3. kvartal 2014
Aarhus Kommune MSB Ledelsesinformation 8940 3941 Ledelsesinformation December 2014 3. kvartal 2014 Indhold Ministermål 1- Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse 2 Ministermål 2 færre tilkendelser af
Læs mereAMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereRAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede
Læs mereKvartalsrapport for 4. kvartal af 2013
Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereKvartalsstatistik for 1. kvartal 2015
Kvartalsstatistik for 1. kvartal Rødovre Jobcenter 18-5- KVARTALSSTATISTIK FOR RØDOVRE JOBCENTER. 1. KVARTAL Indhold Indledning... 2 Resume.... 3 Udviklingen på arbejdsmarkedet... 6 Udvikling i antal kontaktforløb
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereSådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler
Læs mereMarts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereArbejdsmarkedet i Randers Kommune
Arbejdsmarkedet i Randers Kommune Randers Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer
Læs mereSådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i odense Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Odense Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Odense Kommune. Den handler
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereSådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler
Læs mereJUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Læs mereAMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereSådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i esbjerg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Esbjerg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Esbjerg Kommune. Den handler
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereSådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler
Læs mereBeskæftigelsespolitik 2014-2017
Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst 10. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 10. november 2015 Oktober 2015 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereKommunebeskrivelse Silkeborg Kommune
2014 Kommunebeskrivelse Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR SILKEBORG... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I SILKEBORG... 5 POSITIV UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET
Læs mereSådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i aabenraa Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Aabenraa Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Aabenraa Kommune. Den
Læs mereSådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler
Læs mereSTRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED
Til Beskæftigelsesregion Syddanmark Dokumenttype Appendiks til rapport om strukturanalyse Dato November 2012 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK STRUKTURANALYSE AF DET FYNSKE ARBEJDSMARKED APPENDIKS STRUKTURANALYSE
Læs mereSådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i langeland Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Langeland Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Langeland Kommune.
Læs mereSådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune.
Læs mereResultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild
Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereBeskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune
213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik
Læs mereSådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i fredericia Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fredericia Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fredericia Kommune.
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereAMK-Syd 15-09-2015. Status på reformer og indsats RAR Fyn
AMK-Syd 15-09-2015 Status på reformer og indsats September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Læs mereOverordnet billede af unge på offentlig forsørgelse
3. september 2014 Sagsbeh: ShRa & ToNi Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Økonomistaben Overordnet billede af unge på offentlig forsørgelse Tabel 1. Længerevarende forløb, over et halvt år. Forsørgelse
Læs mereResultatrevision 2013
Resultatrevision 2013 for Jobcenter Greve Endelig udgave 22. maj 2014 Indhold 1. Om resultatrevisionen... 3 2. Sammenfatning af beskæftigelsesindsats 2013... 4 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2013...
Læs mereOpfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Caroline Grønheden Sagsnr. 15.00.00-G01-1775-15 Dato:22.2.2016 Opfølgning på strategiske mål og resultatmål 2015 Beskæftigelsesområdet i Horsens Kommune har med
Læs mereResultatrevision 2013. Jobcenter Viborg
Resultatrevision 2013 Jobcenter Viborg Beskæftigelsesministerens mål for 2013... 2 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 2 Mål 2: Færre personer på førtidspension... 2 Mål 3: Begrænsning af langtidsledigheden...
Læs mere