Ledernetværk i strategisk lys
|
|
- Erik Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Ledernetværk i strategisk lys En guide til kommunale chefer
2 En guide til kommunale chefer
3 En guide til kommunale chefer Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2008 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S Forsidefoto: Heidi Lundsgaard Sats: Kommuneforlaget A/S Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Prod.nr ISBN ISBN pdf Udgivet af: KL Weidekampsgade København S Tlf
4 Indhold 5 Introduktion 7 Netværkenes formål 9 Den rette netværkstype 9 Det faglige ledernetværk 9 Det tværfaglige ledernetværk 10 Obligatorisk eller frivilligt 11 Tydelige rammer om netværkene 11 Forankring 12 Konsulenter 12 Administration 14 At holde gryden i kog 16 Lær mere om ledernetværk 16 Litteratur om ledernetværk 16 Kommunale erfaringer
5
6 Introduktion Ledernetværk vinder stadig større udbredelse som ét blandt flere vigtige elementer i kommunernes samlede strategi for ledelsesudvikling. Et stort flertal af kommunale ledere deltager allerede i en eller anden form for ledernetværk og vurderer det som et godt redskab i deres udvikling som leder. Regeringen, KL, Danske Regioner, LO og AC er i trepartsaftalen blevet enige om, at der er behov for at styrke ledernetværk og -sparring. Målet er, at alle ledere, der ønsker det, får mulighed for at indgå i et relevant ledernetværk. Der er således ikke tvivl om, at ledernetværk er kommet for at blive, ej heller at kravene til dem vil blive skærpet år for år. Fremtidens ledernetværk vil formentlig være endnu mere professionelt drevet og måske også kræve flere ressourcer, end det gennemsnitlige ledernetværk i dag. Derfor vil ledelsen også øge sit fokus på netværkenes arbejde og resultaterne af det. Vi er forbi det punkt, hvor tilbuddet om ledernetværk direkte motiverer lederne. Det er snarere sådan, at man demotiverer dem, hvis de ikke får denne mulighed for udvikling og refleksion. Personalechef Mange kommuner har erfaret, både at gevinsterne ved ledernetværk ikke altid kommer af sig selv, og at ledelsen er nødt til at fastholde fokus på netværkene. Udbyttet afhænger blandt andet af de beslutninger, ledelsen træffer om netværkenes formål, form og rammer og af den måde, den følger beslutningerne op på. Derfor har Projekt Ledernetværk skrevet denne guide, der henvender sig til chefniveauet i kommunen eller i den enkelte forvaltning. Den er relevant både for den ledelse, der indfører ledernetværk for første gang, og for den, der gerne vil styrke og forny eksisterende ledernetværk. 5
7 Det er chefniveauets strategiske, ledelsespolitiske og ressourcemæssige beslutninger, guiden fokuserer på. De mere operationelle overvejelser og beslutninger, kan med fordel delegeres til HR- eller personaleafdelingen. Guiden trækker på såvel gode som dårlige erfaringer fra otte kommuner, der har drevet forskellige typer af ledernetværk. Den bygger også på eksisterende materiale om ledernetværk og skal ses som et supplement til dette materiale. Teksten er opdelt i fire hovedtemaer med hver et sæt spørgsmål, som ledelsen må tage stilling til. Bagerst i guiden er der forslag til videre læsning og kontaktdata til de deltagende kommuner. Projekt Ledernetværk er et af 18 fælleskommunale kvalitetsprojekter. Andre delprojekter på ledelsesområdet er Ledelse med ambitioner, Kodeks for god ledelse samt Lederevaluering. Se også Erfaringer med ledernetværk KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale institutionsledere. 764 ledere har besvaret undersøgelsen. Ni ud af ti institutionsledere i kommunerne har deltaget i ledernetværk inden for de seneste tre år de fleste mere end én gang. 90 pct. af dem, der har prøvet ledernetværk, vurderer det som en god vej til at udvikle sig som leder. Det er den form for lederudvikling, flest vurderer som mest givende på højde med lederuddannelse. Når lederne bliver bedt om at prioritere mellem en række tilbud, der kan gøre dem til bedre ledere, står ledernetværk allerøverst på ønskesedlen. Næsten halvdelen sætter deltagelse i ledernetværk på deres top-tre over lederudviklingsaktiviteter. KL: Undersøgelse af lederudviklingsaktiviteter, september
8 Netværkenes formål Succesfulde ledernetværk kan som regel kendes på, at de har et veldefineret formål, som er kommunikeret så godt ud i organisationen, at det står lysende klart for lederne, hvorfor netværket er vigtigt for dem selv og for organisationen. Hovedsigtet er altid at skabe bedre ledelse i organisationen til gavn for den service, kommunen yder borgere og virksomheder. Men netværkene kan som en væsentlig sidegevinst øge trivslen blandt kommunens ledere og dermed gøre det lettere at fastholde og rekruttere nye ledere. Når man som jeg har ansvar for 40 ledere, er det en stor fordel, at den ledelsesmæssige støtte og sparring også kan foregå andre steder. Børnechef Formålet med ledernetværkene vil typisk hænge naturligt sammen med organisationens overordnede strategi, kultur, værdier og ledelsesudfordringer. Desuden kan det være koblet til de elementer i ledelsesudviklingen, der allerede er sat i værk. Ledernetværk kan opfylde flere forskellige formål. Blandt de mest udbredte formålsbeskrivelser kan nævnes: at styrke ledelsesfagligheden hos organisationens ledere at udvikle og sprede kendskabet til nye ledelsesværktøjer at tilbyde lederne et rum til refleksion og kollegial sparring at motivere og inspirere ledere i deres daglige virke at fremme en fælles ledelseskultur at øge den strategiske forståelse på tværs af organisationen. at bidrage til den kommunale styring i kraft af fx feedback på og forslag til politikudvikling og -implementering. 7
9 Spørgsmål til ledelsen Organisationen skal prioritere netværkenes formål, for de vil være styrende for valg af netværkstype og -rammer. Derfor er det særlig vigtigt, at man som ledelse overvejer de strategiske spørgsmål om udbyttet af ledernetværkene: Hvad er hovedformålet med at etablere ledernetværk i kommunen? Hvordan ønsker vi, at ledernetværkene konkret skal præge den fremtidige ledelsesudøvelse? Hvad er det vigtigste udbytte, den enkelte leder skal have af ledernetværkene? Hvad er det vigtigste udbytte organisationen som helhed skal have af ledernetværkene? Hvordan får vi deltagerne til at føle ejerskab til ledernetværket herunder at tage ansvar for egen indsats og eget udbytte? Hvordan kommunikerer vi bedst netværkenes formål til deltagerne og resten af organisationen? 8
10 Den rette netværkstype Det er vigtigt at vælge en netværkstype, der understøtter ledernetværkenes formål. Især to typer af ledernetværk er udbredt i kommunerne: det faglige og det tværfaglige. Det faglige ledernetværk Her mødes ledere fra samme faglige felt og ofte også på samme ledelsesniveau fx skole- eller dagtilbudsledere. Det faglige netværk egner sig særlig godt til at drøfte fagspecifikke ledelsesudfordringer, fordi medlemmerne ofte trækker på samme professionskultur. Det kan på godt og ondt give en høj grad af tryghed og indforståethed. Det individuelle engagement er netværkets brændstof. Ved at gøre netværket obligatorisk signalerer vi som ledelse, at vi forventer at lederne engagerer sig aktivt. Forvaltningschef Risikoen ved denne netværkstype er, at deltagerne ofte fokuserer mere på det fælles fag og mindre på ledelsesfaget og ledelsespraksis. Desuden risikerer disse netværk at føre til ledelsesfaglig enøjethed, fordi deltagerne ikke får tilstrækkeligt med nye impulser fra andre ledelseskulturer. Det tværfaglige ledernetværk Her samles alle kommunale ledere på tværs af sektorer. Her mødes it-chefen således med lederne af fx skole, vandværk og ældrecenter. De forskellige faglige hjemmebaner betyder, at ledelse som profession ofte fylder mere på disse netværks dagsorden. Det tværfaglige netværk passer derfor blandt andet godt til en dialog om de ledelsesudfordringer, der er fælles for alle ledere i kommunen. Det kan fx være personaleledelse, økonomistyring, stressforebyggelse, borgerinddragelse mv. 9
11 Risikoen ved deltagernes forskellige baggrunde er, at de skal bruge for meget tid på blot at forstå hinandens verdener. Mange lederes erfaring er dog, at de netop i mødet med ledere fra andre sektorer får skærpet blikket for deres egen opgave og rolle som leder. Obligatorisk eller frivilligt Ledelsen skal desuden vurdere og beslutte, om frivillig eller obligatorisk deltagelse bedst tjener formålet med ledernetværkene. Selv om frivillighed burde være mest engagerende for deltagere i et netværk, risikerer man et svingende fremmøde, når man vil samle en gruppe af notorisk travle personer på frivillig basis. Og dét får let energien til at sive ud af netværket. Derfor vil obligatoriske netværk som regel være mere stabile. Hvis det er obligatorisk at deltage i ledernetværket, får alle ledere en fælles referenceramme og der skabes lettere kontinuitet og progression i dialogen. Mødepligt er også et signal fra ledelsen om, at den prioriterer netværkene højt. Spørgsmål til ledelsen Valg af netværkstype er ubetinget en beslutning, der skal træffes på ledelsesniveau. For valget har stor betydning for netværkenes mulighed for at nå de mål, der er fastsat. Følgende spørgsmål bør som minimum besvares: Hvilket udbytte er vigtigst for lederne: sparring og videndeling med faglige ligemænd eller inspiration fra andre ledelsesfelter? Hvilket udbytte er vigtigst for organisationen: at styrke sammenhængskraften i den enkelte sektor eller at udvikle en fælles ledelseskultur i hele kommunen? Hvilke af netværkenes andre formål understøttes bedst af henholdsvis faglige og tværfaglige netværk? Hvad er i lyset af netværkenes formål fordele og ulemper ved at gøre deltagelse henholdsvis frivillig og obligatorisk? 10
12 Tydelige rammer om netværkene Et klart formål og den rette netværkstype nytter ikke meget, hvis der ikke er gode og tydelige rammer om netværkenes daglige drift. Det gælder især på tre punkter: forankringen i organisationen, brugen af konsulenter samt netværkenes administrative backup. Forankring Ledernetværk har bedre arbejdsbetingelser, hvis de er forankret i en ledelse, der klart melder ud: Hvilket formål netværkene har, og hvilken rolle de spiller i organisationens strategiske udvikling. Hvilket spillerum netværkene har til evt. at træffe beslutninger. Hvor meget tid ledere, konsulenter og andre forventes at investere i netværkene. Hvilke ressourcer det enkelte netværk kan bruge til konsulenter, lokaler og andre udgifter. Et stærkt ledernetværk opleves som et læringsrum, der effektfuldt understøtter den enkeltes udvikling som leder og samtidig kitter organisationen sammen i en fælles forståelse af mål, vilkår og god praksis. Kommunaldirektør Såvel topledelse som afdelingsledelse kan desuden styrke netværkene ved løbende at følge med i og bakke op om deres virke. En mærkbar opbakning fra chefniveau vil dels motivere deltagerne, dels øge medarbejdernes forståelse af netværkenes betydning. 11
13 Konsulenter Skal et ledernetværk være et professionelt forum for ledelsesudvikling, kræver det som regel en styring og støtte af netværkets arbejde, som deltagerne ikke altid selv kan levere. Mange kommuner har derfor valgt at lade en proceskonsulent facilitere netværkets møder. Blandt konsulentens vigtigste bidrag til netværket er: at tilføre viden, metoder og proceskompetencer, der kan styrke netværkets arbejde at holde netværket fast på sit formål, ved fx at fokusere på de fælles ledelsesfaglige problemstillinger at udfordre og forstyrre netværk, hvor deltagerne er for enige at hjælpe deltagerne med at opbygge gensidigt tillidsfulde relationer til hinanden. Offentlige ledere har i dag brug for en mangfoldighed af ledelsesværktøjer. Ledernetværk kan derfor ikke stå alene, men bør tænkes ind i organisationens samlede ledelsesstrategi. HR-chef Nogle kommuner har valgt at engagere eksterne konsulenter til formålet, andre foretrækker at bruge egne medarbejdere, der rekrutteres og uddannes specielt til opgaven. Eksterne konsulenter er umiddelbart den dyreste løsning. Men også interne konsulenter må klædes fagligt på til opgaven og gives både tid og spillerum til at løse den. Når netværkene er i drift, vil det typisk være HR- eller personaleafdelingen, der koordinerer og støtter såvel interne som eksterne konsulenternes indsats i netværkene. Administration I den administrative styring af netværkene ligger en faglig og planlægningsmæssig opgave, der ikke må undervurderes. Der er blandt andet behov for: at koordinere roller og ansvar mellem de forskellige aktører (ledere, chefer og konsulenter) at udarbejde diverse informationsmaterialer 12
14 at formulere principper for netværkenes arbejde at holde styr på tilgang og afgang i de enkelte netværk. Derudover vil der især i begyndelsen være behov for at overveje spørgsmål om netværkenes størrelse, sammensætning og mødefrekvens samt tænke netværkenes aktiviteter sammen med andre initiativer inden for ledelsesudvikling. Spørgsmål til ledelsen Det er ledelsens opgave at afklare og kommunikere en række af de afgørende rammer om netværkens drift. Det gælder blandt andet følgende spørgsmål: Hvilke forventninger har vi til netværkenes indsats, ressourceforbrug og resultater? Hvordan kan vi i ledelsen konkret vise vores opbakning til ledernetværkene? Hvilke behov har netværkene for at få faciliteret deres arbejde, og i hvor høj grad kræver det ekstern konsulentstøtte? Hvordan organiserer vi mest effektivt den administrative håndtering af netværkenes drift? Hvor skal snittet lægges mellem ledelsens og fx HR-afdelingens engagement i netværkenes arbejde? 13
15 At holde gryden i kog Netværk, der fungerer over længere tid, har med mellemrum brug for tiltag, som sikrer, at der fortsat er god dynamik i netværket. Denne kendsgerning kan man som ledelse indtænke i sin strategi for ledernetværkene på mindst fem måder: Rotation: Netværkene bør være fleksible og fx have pligt til at inkludere nyansatte ledere. Med tiden kan der være brug for en mere omfattende rotation i netværkene, så forskellighederne i netværket til stadighed udgør en passende forstyrrelse. Evaluering: Det er muligt at introducere ledernetværk med en prøveperiode fx for ét år. Det giver spillerum til at eksperimentere og en god anledning til at evaluere og eventuelt justere netværkenes arbejdsform. Ledelsen bør ved lanceringen af nye ledernetværk markere, hvornår og hvordan netværkene skal evalueres. Genstart: Ledelsen bør overveje med passende mellemrum at blande kortene på ny. På den ene side skal deltagerne have god tid til at opbygge tillid til hinanden. På den anden side er det bedst at genstarte netværkene, inden de kører fast. Erfaringen viser, at 2-4 år er en passende livscyklus for et ledernetværk. Afvikling: Ledelsen skal være klar til at nedlægge et ledernetværk, der ikke længere opfylder sit formål. Redesign: På et tidspunkt må ledelsen overveje, om netværkenes formål, type og rammer stadig svarer til organisationens behov, eller om der er behov for at nytænke det samlede setup? Det skal give mening for en travl leder at investere sin tid i netværket. Det kræver blandt andet, at både formålene med netværket og forventningerne til deltagerne er tydelige og kendt af alle. HR-chef 14
16 Som ledelse er det således nødvendigt at styre den måde, netværkene udvikler sig på. Men det bør altid ske på baggrund af en dialog med netværkenes deltagere og eventuelle facilitatorer. Spørgsmål til ledelsen Som ledelse er man nødt til at tænke ledernetværkene ét træk videre end selve etableringen. For selv det, der starter godt, skal holdes ved lige, og resultatet af komplekse gruppeprocesser er pr. definition umuligt at forudsige. Derfor bør ledelsen tidligt forholde sig til følgende spørgsmål: Hvordan sikrer vi en god dynamik i netværkene i forbindelse med personudskiftninger? Skal der fastsættes en prøveperiode, en skiftedag eller en udløbsdato for netværkene? Hvornår og hvordan skal vi evaluere, hvor godt netværkene lever op til deres formål? Ud fra hvilke kriterier vil vi kunne nedlægge dårligt fungerende netværk? Er der tegn på, at behovene i organisationen er løbet fra den nuværende måde, vi driver ledernetværk på? 15
17 Lær mere om ledernetværk Litteratur om ledernetværk KL & KTO (2002): Ledere i netværk relationers betydning for mestring. KL & KTO (2005): Ledernetværk. Vitalisering af hjemmenetværk. Køge Kommune (2004): Evaluering af ledernetværk, PHR Ledelse ApS. Sørensen, Eva og Jensen, Lotte (2004): Netværk fra vilkår til værktøj for styring og demokrati, Politica, nr. 2. Sørensen, Eva og Torfing, Jacob (2005): Netværksstyring. Fra Government til Governance, Roskilde Universitetsforlag. Torfing, Jacob (red.) (2008): Ledelse efter kommunalreformen sådan tackles de nye udfordringer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Væksthus for Ledelse (2006): Ledere i netværk en ledelsesstrategi. Væksthus for Ledelse (2007): Ledernetværk der virker gode råd til topledelse og konsulenter. Kommunale erfaringer Følgende otte kommuner har bidraget til denne publikation med deres erfaringer med ledernetværk: Gentofte Kommune HR-chef Ragnhild Christensen Ledende pædagogisk konsulent Michael Andersen 16
18 Gribskov Kommune Personalekonsulent Peter Berthelsen Haderslev Kommune Teamleder Claus Friss Dall Udviklingskonsulent Martin Aunsborg Holstebro Kommune Dagtilbudsleder Lisbeth A. Marcussen Plejeboligleder Lene F. Nielsen Køge Kommune Organisations- og udviklingskonsulent Jeanette Chawes Roskilde Kommune Børnechef Karen-Lisbeth Olsson Børnehaveleder Marianne Snelling Børnehaveleder Mette Wegeberg Skive Kommune HR- og kommunikationschef Ricki Laursen HR-konsulent Maria Østergaard Olesen. Syddjurs Kommune HR-konsulent Lis Pedersen HR- og personalechef Jørgen Jørgensen Desuden har følgende deltaget i projektet: COK Institutionsleder Erik Lohman-Davidsen KL Kontorchef Hanne Lumholt Chefkonsulent Helle Kolind Mikkelsen 17
19 KL Weidekampsgade København S Tlf Prod.nr ISBN ISBN pdf
Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling
Guide til arbejdet med strategier til ledelsesudvikling Ledelsesudviklingsstrategier skal medvirke til at gøre kommunernes ledere endnu bedre. Ved at have en strategi for ledelsesudvikling sikres det,
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereKommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver
Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mere2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2. Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her
2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 2 Væksthus for Ledelse Fremtidens lederskab spirer her 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 3 2064nyOK 03/04/06 15:50 Side 4 Fokus på offentlig ledelse God ledelse er nøglen til succes
Læs mereLedernes læringsmiljø. en vej til god ledelse
Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet
Læs mereLederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune
Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset
Læs mereLedelse i Frederikssund 2015
Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet
Læs mereLedernes læringsmiljø. - en vej til god ledelse
Ledernes læringsmiljø - en vej til god ledelse 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. På vej til nye læringsformer... 4 2. Statistisk set... 5 3. Forudsætninger for et godt læringsmiljø... 6 3.1 Organisering...
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereLedelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse
Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke
Læs mereSammenhæng i opgaveløsningen
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Sammenhæng i opgaveløsningen Processen trin for trin Processen trin for trin Processen trin for trin Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet
Læs mereNÅR HR SKABER BUNDLINJE
NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige
Læs mereResultater af Forums e-survey 4
Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2006 Forums bestyrelse: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Finansministeriet (formand)
Læs mereLederudvikling. Randers Kommune
Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt
Læs mereRegion Nordjyllands kompetenceudviklingsstrategi
Leadership Region Nordjyllands kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudvikling skal være strategisk og praksisnær. Den skal skabe sammenhængskraft og merværdi for Region Nordjylland. Styrende elementer
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereLedelse i Frederikssund 2018
Ledelse i Frederikssund 2018 Maj 2018 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet
Læs mereProjektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse
Projektbeskrivelse: Kodeks for god ledelse 1. Baggrund KL har i regi af Væksthus for Ledelse i 2007 gennemført et projekt til udvikling af et Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Cirka 30 kommunale
Læs mereVidereudvikling af fælles lederuddannelse i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 19. oktober 2015 lederuddannelse i Aarhus Kommune 1. Resume Den fælles Lederuddannelse - DOL i Aarhus Kommune har siden efteråret
Læs mereN O TAT. KL s HR-strategi
N O TAT August 2013 KL s HR-strategi KL er en moderne interesseorganisation. Vi sætter offensive dagsordner, vi gør det på en troværdig måde, og vi skaber resultater. En organisation med de mål sætter
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereKONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET
KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles
Læs mereMED Konference 19. juni 2008
MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereLedelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder
Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereSkatteministeriets ledelsespolitik
Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre
Læs mereProjektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering
Projektbeskrivelse: Det fælleskommunale kvalitetsprojekt: Lederevaluering 1. Baggrund Lederevaluering indgår som et delprojekt i det fælleskommunale kvalitetsprojekt, som KL sammen med kommunerne har igangsat.
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereStrategi for Væksthus for Ledelse mod 2011
Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,
Læs mereNÅR HR SKABER BUNDLINJE
NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereKodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne,
Kodeks for god offentlig topledelse Survey blandt kommunaldirektørerne, januar 2007 København, januar 2007 KL s Konsulentvirksomhed Center for Ledelse og Organisation www.kl.dk/kodekssurvey07 Survey blandt
Læs mereLederevaluering sæt lederens udvikling i system
Lederevaluering sæt lederens udvikling i system Følgende kommuner har deltaget i arbejdet med det fælleskommunale kvalitetsprojekt om lederevaluering: Ballerup, Esbjerg, Favrskov, Faaborg- Midtfyn, Frederikssund,
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereOPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK. Vi hjælper ledere, specialister og deres virksomheder med at udvikle sig gennem et fortroligt netværk.
OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK Vi hjælper ledere, specialister og deres virksomheder med at udvikle sig gennem et fortroligt netværk. BLIV EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK EGN er din kilde til innovation,
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereStrategisk ledelse i HTK
Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs merestrategi for Hvidovre Kommune 2015-2017
DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mere2. Nyhedsbrev om ledelsesprojekterne
2. Nyhedsbrev om ledelsesprojekterne Mange veje til ledelsesudvikling Mere end 80 personer debatterede forskellige veje til ledelsesudvikling på konferencen i kvalitetsprojekterne om ledelse fredag den
Læs mereMentorskab for ledere. Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010
Mentorskab for ledere Pilotprojekt i Aalborg Kommune, december 2009 december 2010 Kære mentorpar Vi ønsker med denne pjece at fortælle lidt om mentorskab og mentoring samt give jer nogle konkrete ideer
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereTil august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.
Læs mereVelkommen til den nye socialrådgiver i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte
Læs mereSKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER
SKABER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING I ATTRAKTIVE RAMMER STÆRKE RELATIONER OG FORTROLIG SPARRING CORPORATE CLUB Corporate Club er en del af JUC Group Danmarks største private udbyder af kurser
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereDet gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereFå et professionelt netværk i ryggen. Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k
Få et professionelt netværk i ryggen Netværk Danmark P a r t o f Ex ecuti v e s G l o bal Net w o r k En livline i hverdagen Som leder og nøglemedarbejder står man ofte alene, når vigtige strategiske beslutninger
Læs mereFORENINGSLEDER- AKADEMI. Oktober 2013 marts 2014
FORENINGSLEDER- AKADEMI Oktober 2013 marts 2014 FORORD Udfordringerne for det frivillige foreningsliv, dets ledere og trænere er mange. Der stilles mange forventninger og krav bl.a. til at kunne organisere,
Læs mereHar I plads til unge i jeres forening?
Artikel 22. juni 2018 Har I plads til unge i jeres forening? Af Mette Wang, rådgiver og konsulent på Center for Frivilligt Socialt Arbejde At engagere unge frivillige kræver, at I har mod på at se jeres
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereSTRATEGISK RELATIONEL LEDELSE
STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel
Læs mereDANSKE R EG IONER LEDELSE
DANSKE R EG IONER LEDELSE LEDELSE Dygtig og professionel ledelse er et helt centralt punkt i arbejdet med at forbedre processer og kvalitet i regionerne. Mangel på arbejdskraft, krav om styring og evaluering,
Læs mereOPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK
OPLEV VÆRDIEN AF ET PROFESSIONELT NETVÆRK BLIV EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK Som leder og specialist står du ofte alene, når vigtige strategier og ledelsesmæssige beslutninger skal træffes, samtidig med
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereEvaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017
Evaluering af Netværk for offentlige innovationschefer 2017 Formål Formålet med netværket er at skabe et fortroligt og tillidsfuldt rum, hvor ledere kan få sparring på egen praksis, få ny viden og inspiration,
Læs mereProjektbeskrivelse: Ledelse med ambitioner ledelsesudvikling i kommunerne
Projektbeskrivelse: Ledelse med ambitioner ledelsesudvikling i kommunerne 1. Baggrund Projekt 1 er en sammenlægning af det oprindelige projekt 1 God ledelse er en forudsætning og 2 Lederudvikling. Projektet
Læs merePixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),
Læs mereLOKE FU programmet vil blive præsenteret på informationsmøder ude i områderne i juni og august.
1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE FU. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne. LOKE FU
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereUndersøgelsen blev offentliggjort i forbindelse med KL s Ledertræf den 17. september 2008.
Ledelsessurvey I forbindelse med delprojektet Ledelse med ambitioner under Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt har KL foretaget en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om kommunernes lederudviklingsaktiviteter.
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereEtik og relationer fra et kommunalt perspektiv
Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes
Læs mereVÆKSTHUS FOR LEDELSE - STATUS FEB.
VÆKSTHUS FOR LEDELSE - STATUS FEB. 2006 201.13 Baggrund I 2004 besluttede KTO og KL at oprette Væksthus for Ledelse og i foråret 2005 gik Amtsrådsforeningen med i samarbejdet. Samarbejdet mellem parterne
Læs mereLedelse. i Odense Kommune
Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereLederudvikling. Randers Kommune
Lederudvikling 2009 2010 2011 2012 Randers Kommune Lederudviklingsprogram Ledelse i Randers Kommune Der stilles i dag større krav end nogensinde til ledere i den offentlige sektor. Som leder skal man ikke
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereStrategi for lederudvikling i Odder Kommune
Strategi for lederudvikling i Odder Kommune Afsættet for det strategiske arbejde med lederudvikling i Odder Kommune skal hentes i ledelses- og organisationsgrundlaget (LOG). Heraf fremgår det om lederudvikling:
Læs mereCLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor
CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,
Læs mereLedelse i Udvikling. Gentofte Kommunes lederuddannelse
Ledelse i Udvikling Gentofte Kommunes lederuddannelse Indhold Velkommen til Ledelse i Udvikling... 2 Ledelse i Udvikling... 3 Uddannelsens opbygning... 4 Forberedelse: Valgfri ledelsesevaluering... 5
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. 9 skarpe til Borgerservice
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt 9 skarpe til Borgerservice Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 2. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget A/S
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereVeje og vildveje i Ledelsesevaluering. Annekirstine Farver d. 28. april 2010
Veje og vildveje i Ledelsesevaluering Annekirstine Farver d. 8. april 1 NDHOLD Hvem er vi? Hvorfor ledelsesevaluering? Hvordan gør vi konkret? Hvad er erfaringerne indtil nu (Og hvad koster det) Spørgsmål..
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 48, Aarhus, marts 2018 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereStrategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets
Administrationsafdelingen Dato: 28. november 2007 Kontor: Personalekontoret Sagsnr.: 2007-030-0078 Dok.: MUB40972 Strategi for ledelsesudvikling af jurister på Justitsministeriets område 1. HR-forums vision
Læs mereCENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen
Læs mereIII. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere
84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige
Læs mereLederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?
Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne
Læs mereLedelse i en tid med forandringer og reformer. Temamøder og individuelle coachingforløb
INVITATION TIL Ledelse i en tid med forandringer og reformer Temamøder og individuelle coachingforløb Ledelse i en tid med forandringer og reformer Kære leder, Er du berørt af kommunalreformen eller af
Læs mereOpfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen
Opfølgning på Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen Ledelsesevalueringen & Trivselsmålingen skal betragtes som fase 1 i en 2-faset model, der giver et øjebliksbillede af arbejdsmiljø og trivsel i Syddjurs
Læs mereLederuddannelsers betydning for ledelsespraksis. Tabelrapport
Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis Tabelrapport Dette bilag til EVA s evaluering af lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereStrategisk relationel ledelse Effektfuld ledelse af forandringer for erfarne ledere og konsulenter
Strategisk relationel ledelse, hold 9, Aarhus, 2019 Strategisk relationel ledelse Effektfuld ledelse af forandringer for erfarne ledere og konsulenter Langt over halvdelen af alle strategiske beslutninger
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mere