Meningsfulde aktiviteter og stille og rolig omsorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meningsfulde aktiviteter og stille og rolig omsorg"

Transkript

1 Meningsfulde aktiviteter og stille og rolig omsorg To spor i grønlandsk demenspleje Af Kamilla Nørtoft, Hanne Jensen og Tenna Jensen Abstract I Grønland er der en stigning i antallet af mennesker med demens. Denne artikel diskuterer to spor i grønlandsk demenspleje; 1) Stille og rolig omsorg og 2) meningsfulde aktiviteter. De to spor udelukker ikke nødvendigvis hinanden, men kan være delvist konfliktende, selvom målet ofte er det samme: at skabe en tryg og meningsfuld atmosfære for mennesker med demens. Både kulturelle normer, uddannelsesniveau blandt plejepersonale og mangel på grønlandsk tilpasset informations- og aktivitetsmateriale spiller ind på, hvordan plejen udspiller sig i praksis på forskellige plejehjem. De empiriske data i artiklen er genereret gennem etnografisk feltarbejde fra 7 plejeinstitutioner og 30 interviews med pårørende, plejepersonale, plejehjemsledere og administrative kommunale ledere og specialister. Kamilla Nørtoft: Lektor v. Arktisk Aldring og CoRe, Copenhagen Center for Health Research in the Humanities, SAXO-instituttet, Københavns Universitet. kamilla.nortoft@hum.ku.dk Hanne Jensen: Sygeplejerske, MSA, selvstændig konsulent i Praksis Perspektiv. hanne@praksisperspektiv.dk Tenna Jensen: Lektor v. Arktisk Aldring og CoRe, Copenhagen Center for Health Research in the Humanities, SAXOinstituttet, Københavns Universitet, og adjungeret lektor v. GCHR, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik. tennaje@hum.ku.dk Arktisk Aldring er Økonomisk støttet af VELUXFONDEN og EGV Fonden. 1

2 Indledning Meget af den forskning og erfaring, som demenspleje baseres på i dag, har afsæt i vestlige kulturer og værdier omkring pleje og sygdomsforståelse. Men hvordan ser demenspleje ud i samfund, som også er præget af ikke-vestlige kulturelle traditioner og værdier? Hvilke betydninger har mødet mellem vestlige og ikke-vestlige værdier for sygdomsforståelser og plejestrategier relateret til demens? Møder mellem vestlige og ikke-vestlige sygdoms- og demensopfattelser foregår i dag mange steder i verden, herunder i Grønland. Denne artikels formål er at øge viden om de dynamikker, der gør sig gældende inden for demenspleje i Grønland ved at kaste lys over to delvist konfliktende tendenser, der dominerer nuværende plejeindsatser: 1) stille og rolig omsorg og 2) fokus på meningsfulde aktiviteter. Med udgangspunkt i aktuelle nationale strategier på demensområdet, observationer af plejepraksis og interviews med pårørende og plejepersonale, vil vi diskutere de to spor, og hvordan de påvirker praksis. I det følgende vil vi give et indblik i kulturs rolle i litteraturen om demensplejepraksis samt om demens blandt inuit. Herefter beskriver vi metoden for dette studie og følger op med en analyse og diskussion af empirisk data. Artiklen afrundes med en konklusion. Baggrund Det anslås, at der er mennesker med demens i Grønland, et tal der dog er behæftet med meget usikkerhed (Elsner, 2016, s. 4), da en del af disse mennesker ikke har fået en verificeret diagnose, men formodes at have en demenssygdom. Dette betyder, at det også er uklart, hvor mange mennesker med demens, som bor i eget hjem. I eget hjem kan beboere i byerne få hjemmehjælp og komme på dagcenter, hvis der er plads. Der er en tendens til, at plejehjem i stigende grad etablerer særskilte demensafdelinger eller skærmede enheder for mennesker med demens, og en del plejehjem har flere beboere med demens end de har pladser på demensafdelingerne. Langt de fleste 2

3 hjemmehjælpere og plejepersonale på dagcentre og plejehjem er grønlændere, mens nogle få plejeinstitutioner også har danskere og andre udlændinge ansat. I Grønland er Sundhedsvæsnet ansvarlig for diagnosticering af demenssygdomme, mens kommunerne er ansvarlige for oplysning, rådgivning, vejledning og pleje herunder pleje- og demenshjem. Størstedelen af medarbejderne på de kommunale pleje- og demenshjem er enten ufaglærte eller har korte uddannelser eller kurser inden for sundhed. Nogle har taget særlige kurser med fokus på ældre mennesker, og enkelte har taget egentlige kurser i demensrelaterede emner (Nørtoft et al., 2019). På trods af lokale initiativer er demensområdet i dag præget af en stor videnimport fra Danmark, og langt de fleste undervisnings- og informationsmaterialer om demens er enten på dansk eller oversat fra dansk til grønlandsk. Der findes således ganske få (eller ingen) undervisnings- og oplysningsmaterialer, som er lavet i eller tilpasset en grønlandsk kontekst. Generelt er fokus på demensområdet øget gennem de seneste år. I 2013 vedtog Selvstyret en demensplan (Demensplan, 2013), som angiver ansvars- og opgavefordeling samt målsætninger på demensområdet. Planen dækker mange forskellige indsatsområder, men et af dem handler specifikt om aktivitet. I planen står der, at: Alle har brug for en meningsfuld aktivitet i hverdagen, men demensramte er i stor risiko for at miste dette. ( ) Det er individuelt hvilke typer aktiviteter, der er meningsfulde (Demensplan 2013:11) I 2020 er der blevet lavet en kort rapport med opdatering af kvalitativ viden om den kommunale udvikling på demensområdet (Nørtoft og Jensen, 2020a). En af de store udfordringer er diagnosticering af demenssygdomme. Der er endnu ikke et screeningsværktøj, som er tilpasset grønlandske forhold, så screeninger er blevet foretaget via et 3

4 dansk tilpasset værktøj. 1 Scanninger kan kun foretages i Nuuk, og lægerne på sygehusene i resten af landet er ofte midlertidigt ansatte, der ikke har mulighed for at få et indgående kendskab til patienter og pårørende. En del pårørende til mennesker med demens udtrykker stor frustration omkring diagnosticeringsprocessen og har ikke følt sig taget alvorligt, når de har henvendt sig til Sundhedsvæsnet med mistanke om begyndende demens hos deres familiemedlem (Nørtoft og Jensen, 2020b). Tidligere forskning Inden for demensplejeforskningen har der i de senere år været stort fokus på, hvordan plejetilgang og plejekultur influerer livskvaliteten for mennesker med demens (Livingstone et al., 2017). En gennemgang af litteraturen viser, at i de fleste af disse studier er samfundskulturen og dens betydning for plejepraksis sjældent i fokus, da den i udgangspunktet opfattes som generisk vestlig og derfor repræsentativ for befolkninger i hele den vestlige verden. Når den generelle forskning i demenspleje inddrager kultur, er det derfor primært for at forklare, hvordan den vestlige kultur påvirker plejepersonalets opfattelser af mennesker med demens eller for at forklare, hvordan personale- eller organisationskultur kan influere demensplejepraksis (Traynor et al., 2011). I de senere år har der dog inden for gerontologien og den kulturanalytisk inspirerede demensforskning været en stigende interesse for minoritetsproblematikker, mere specifikt for hvorfor, det der i litteraturen defineres som minoritetsgrupper (i et vestligt land) oplever barrierer i forbindelse med at kontakte sundhedsvæsnet ved mistanke om demens, og hvorfor de har sværere ved at udnytte de muligheder for hjælp, de får stillet til rådighed af sundheds- og plejesystemet (Mukadam et al., 2011). I denne forståelse bliver minoritetskulturen til noget, der står i et modsætningsforhold til den 1 En grønlandsk tilpasset Rudas-test er i skrivende stund blevet udviklet og er under afprøvning og kvalitetstestning. 4

5 vestlige forståelse af demens, og som derfor ses som en udefrakommende størrelse, der skal tilpasses den vestlige forståelse, snarere end som noget, der skal vægtes lige og have indflydelse på den måde, man forstår og tænker demens og demenspleje på (Webkamigad et al., 2020). Efter hjemtagelsen af sundhedsvæsnet i 1992 sker behandling og rehabilitering af personer med demens i videst muligt omfang i Grønland. Tidligere blev borgere med svær demens ofte flyttet til Danmark. Dette kombineret med at gennemsnitslevealderen har været lav gør, at demens opleves som et relativt nyt fænomen i Grønland, og befolkningens generelle viden om demenssygdom er mangelfuld (Elsner, 2016). Forskning viser, at oplevelsen af, at demens er et nyt fænomen, er et typisk træk blandt oprindelige befolkninger. Ligesom det er kendetegnende, at adgangen til information og plejetilbud tilpasset den lokale kontekst, ligesom i Grønland, er mangelfuld (Webkamigad et al., 2020). Dette skyldes bl.a., at oprindelige befolkninger, som det også er tilfældet i Grønland, har haft, og for en stor del stadig har, en lavere gennemsnitsalder end vestlige befolkninger (Warren et al., 2015). Forholdet imellem vestlige og oprindelige forståelser af demens og demenspleje er i fokus i flere studier fra arktisk Canada. I den canadiske demens- og end-of-life-care-litteratur er det særligt de kulturelle forståelser af familiens rolle som omsorgsgivere, og på hvilke måder koloniseringsprocessen har præget omgangsform og tilhørsforhold inden for familier, der er i fokus. I denne kontekst er humanitære politikker og vestlige standarder for pleje ikke altid det, der giver mest mening (Stevenson, 2014). Studierne undersøger, hvilke betydninger samfundsstrukturen og inuitkultur har på plejekultur af Alzheimerpatienter og andre terminale patienter. De peger på, at Inuitbefolkningens tilgang til demenspleje er præget af opbrud i familiestrukturer, manglende viden om demenssygdomme samt forholdet til sundhedsmyndigheder og personale, der i Canada stadig primært består af folk med ikke-inuit baggrund. Den canadiske forskning giver værdifuld viden om 5

6 værdier samt kulturelt- og samfundsmæssigt betingede forståelser af demens i inuitsamfund uden for Grønland. For at få en forståelse af, hvordan kulturelt betingede forståelser af demens indvirker på den grønlandske plejetilgang og praksis kan man drage nytte af kulturanalytiske studier af den generelle vigtighed af ro og harmoni i inuitkultur. Ifølge forskningen har opretholdelsen af ro og harmoni haft en særlig betydning for sociale omgangsformer og håndtering af vanskelige sociale situationer i arktiske fangersamfund, hvor opretholdelse af ro og en stabil social orden har været afgørende for samfundets overlevelse i det barske klima (Briggs, 1970). Dette ses også i Grønland og er af blevet beskrevet som en del af det grønlandske narrativ (Schlütter, 2016). Som det vil fremgå, kan denne norm for ro og social stabilitet genfindes i demensplejen. Metode Denne artikel er baseret på etnografisk feltarbejde (jf. Hastrup, 2010) foretaget i regi af forskningsog udviklingsprojektet Arktisk Aldring (AgeArc) (se f.eks. Nørtoft et al., 2018; 2019). De primære feltmetoder var observationer (jf. Hastrup, Rubow & Tjørnhøj-Thomsen, 2012) af plejepersonalets plejepraksisser og interviews (jf. Spradley, 1979) med plejemedarbejdere. Herudover er der af forskere i projektet foretaget 30 interviews (ibid.) med 14 pårørende, 8 plejemedarbejdere, 5 plejehjemsledere og 1 administrativ kommunal leder og 2 specialister og lavet kortere observationsforløb på seks plejehjem i Grønland. I forbindelse med et specialeforløb er der desuden foretaget to og en halv uges feltarbejde på en demensafdeling på et plejehjem, hvor der både blev foretaget observationer og interviews. Der indgår dermed data fra 7 plejehjem i denne artikel. Alle observationer er foretaget ved, at observatøren på respektfuld vis som en gæst har deltaget i f.eks. spisesituationer, aktiviteter eller i plejeopgaver. 6

7 De interviewede har alle valgt, om de ville interviewes på dansk eller grønlandsk. I nogle tilfælde er der blevet anvendt tolkebistand, mens andre interviews er foretaget af en dobbeltsproget interviewer. Interviews på grønlandsk er blevet oversat til dansk inden analyse. Alle interviewede har givet skriftligt samtykke til at deltage i studiet, og citater og praksisbeskrivelser er anonymiserede. Analysen ligger inden for den kulturanalytiske tradition (jf. Ehn & Löfgren, 2006), hvor forskellige materialetyper, der også emnemæssigt kan stikke i mange retninger, på forskellig vis bidrager med kontekstualiserende viden og materiale direkte anvendt i fremstillingen. Dette betyder, at visse pointer særligt i afsnittet om aktivitet også er blevet berørt i andre udgivelser, som vi derfor henviser til. I denne artikel er materialet gransket i forhold til de to overordnede spor ro og aktivitet. Et etisk dilemma forbundet med studier af demens og plejepraksisser på demensafdelinger er, at mennesker med fremskreden demens ikke har mulighed for at give informeret samtykke. Vi fokuserer derfor udelukkende på plejepersonalets praksisser i forhold til demenspleje og på pårørendes oplevelser med at have et familiemedlem med demens på plejehjem. Grønlands befolkning er lille, og der skal ganske få informationer til, før mennesker genkedes. Af hensyn til de deltagendes anonymitet er alle eksempler på plejepraksis i denne artikel generaliserede. En stor del af interviewene er sammenfattet i generaliseret form i rapporten Undersøgelse blandt pårørende til mennesker med demens i Kommuneqarfik Sermersooq (Nørtoft & Jensen, 2020b), som vi henviser til. Fokus på stille og rolig omsorg Et dominerende fællestræk på demensafdelinger på forskellige plejehjem i Grønland er ro og fravær af aktivitet. Fællesrummene på demensafdelingerne er ofte befolket af mennesker både beboere 7

8 og personale, som sidder stille uden rigtig at foretage sig noget og ofte uden at tale sammen. Det forklares bl.a. ved, at aktiviteter kan gøre beboerne med demens urolige. En medarbejder artikulerer det sådan: Det er vigtigt, at der er stille og roligt, for mennesker med demens bliver forvirrede, hvis der er uroligt og larmende. Nogle steder forklarer medarbejdere, at man har prøvet at inkludere beboere med demens i aktiviteter på plejehjemmet, men at de demensramte beboere blev urolige af højlydte aktiviteter. I forskningslitteraturen om demenspleje optræder begrebet ro primært om personen med demens. Ro anvendes således som term for et mål for eller resultatet af forskellige handlinger og stimuli, som kan udføres eller benyttes i praksis i demenspleje (se f.eks. Götell et al., 2007; Skovdahl et al., 2007; Tuckett, 2012; Andrew, 2013). I observationer af kommunikationen mellem personale og beboere er det tydeligt, at personalet mange steder i højere grad lægger vægt på den lydlige forståelse af ro. Medarbejderne taler lavt, næsten hviskende og foretager mange anvisende handlinger uden brug af ord. Det store fokus på opretholdelsen af lydlig ro kan medføre, at beboere med demens bliver isoleret på plejehjemmet. En beboer, der ikke har demenssygdom, fortalte om sin oplevelse af at være nødt til at skære ned på besøgene på demensafdelingen: For længe siden gik jeg derhen [på demensafdelingen], men nu er de blevet ret så gamle, altså demente, synes jeg. Nu vil jeg ikke forstyrre deres sind, for ikke at forvirre dem, ikke? Beboerens forståelse af demensramte mennesker er, at de er gamle mennesker, der efterhånden har fået et skrøbeligt sind. Hvis der er uro og larm, så bliver de forvirrede, lukker sig inde i sig selv og kan ikke finde ud af det. Når demensramte beboere ændrer sig og bliver forvirrede og indelukkede, 8

9 er det svært for medbeboeren at genkende dem (jf. Taylor, 2010). Det skaber distance, og beboerne med demens opfattes pludseligt som meget gamle og risikerer dermed social eksklusion, fordi de af personale og andre beboere bliver opfattet som anderledes, idet de reagerer anderledes på uro og lyd end andre mennesker (jf. Lamb, 2014, s. 46). Det er ikke kun personale og andre beboere på plejehjem, som opretholder roen. Beboere med demens er nogle steder også med til at bevare den rolige atmosfære f.eks. ved ikke at klage, selvom noget måske er ubehageligt. Et eksempel på dette er tydeligt i en observation under morgenmaden, hvor der bliver serveret varm havregrød. En del beboere får morgenmedicin. Nogle får pillerne i hånden, mens andre får dem knust og blandet i havregrøden. Ingen viser tegn på ubehag ved indtagelse af medicin i havregrøden. Personalets måde at gøre tingene på bliver stiltiende accepteret, også selvom det i nogle tilfælde er tydeligt, at medicinen ikke smager godt, eller er svær at synke. Ved at forholde sig fuldstændig roligt og undgå at vise ubehagelige følelser er beboerne med til at bevare de sociale normer gennem en opretholdelse af harmoni (jf. Schlütter, 2016). I andre situationer forholder beboere med demens sig ikke lige så roligt, men ofte handler plejepersonalet med det formål at få lukket ned for uroligheden så hurtigt som muligt. Denne håndtering af ro lægger sig nærmere op ad plejelitteraturens italesættelse af ro. Et eksempel herpå er en beboer med demens, som flere gange har sagt høje, utilfredse lyde under måltiderne med de andre beboere. Fra personalets side er løsningen fremover at lade beboeren spise alene på sit eget værelse. Hvis beboeren herefter fortsat er urolig i spisesituationer, er de andre beboere afskærmet fra uroen. Denne situation eksemplificerer, hvordan forholdet mellem sociale normer og sygdomsforløb i høj grad har betydning for, hvordan personalet håndterer beboere med demens. I pleje af mennesker med svær demens står personalet ofte over for situationer, der bryder med sociale normer. Når der er en forståelse af ro og harmoni som den naturlige og ønskværdige 9

10 omgangsform og atmosfære, gør konfrontationer, at demensramte mennesker med uønsket adfærd bliver opfattet som nogen, de andre beboere skal skånes for. Fokus på meningsfulde aktiviteter Demensplejelitteraturen er fuld af teorier om, hvordan forskellige former for aktivitet bedst muligt benyttes i plejen af personer med demens. Nogle teorier handler om at have mennesket med demens i centrum og skabe rammer for, at den enkelte stadig kan udleve sin personlighed (Kitwood & Bredin, 1992; Kontos et al., 2013). Særligt har begrebet personhood og betydningen af at indtænke det enkelte menneskes personlighed og behov i plejen været i fokus (Kitwood & Bredin, 1992; Taylor, 2010; 2017; Gjødsbøl, 2017). En anden tilgang er fokus på betydningen af at arbejde bevidst med forskellige metoder og brug af diverse stimuli og tilgange i arbejdet med mennesker med demens. Det kan bl.a. være reminiscensarbejde med fokus på inddragelse af genstande, omgivelser, lyde og lugte, som alle er med til at genkalde minder (Cotelli et al., 2012; Subramaniam & Wood, 2012). Andre metoder fokuserer på inddragelse af forskellige kunstneriske virkemidler (Beard, 2012) som f.eks. billedkunst (Kahn-Denis, 1997; Byrne & MacKinlay, 2012) og musik (Ragneskog & Kihlgren, 1997; Götell et al., 2007; Ottesen 2019). Fælles for mange plejepraksisser omhandlende aktivitet er, at de ser aktiviteter som en måde, hvorpå plejepersonalet kan hjælpe personen med demens til at holde fast i sig selv, fastholde evner og give dagligdagen mening og indhold. I interviews med pårørende til personer med demens er fraværet af aktivitet for mennesker med demens på plejehjem en af de ting, som mange undrer sig over og ser som en mangel (Nørtoft & Jensen, 2020b). Nogle pårørende vægter både ro og aktivitet, når de udtaler sig om, hvad deres familiemedlem med demens har brug for. Eksempelvis siger en pårørende i et 10

11 interview: Der er ikke rigtig aktivitet på afdelingen. Selvfølgelig må der ikke ske for meget men der må altså gerne ske noget. Selvom ro fylder meget i plejepraksisser, er der dog også medarbejdere, som har et lidt andet syn på, hvad beboerne har behov for. Nogle medarbejdere mener ligesom de pårørende, at der kan blive for stille og roligt. De fremhæver, at beboere med demens har behov for noget, de kan glæde sig over, så de oplever meningsfuld beskæftigelse og vedligeholder deres identitet. I Danmark er der stort fokus på reminiscensarbejde i plejen af mennesker med demenssygdomme, og der findes en del litteratur og praktiske eksempler på reminiscensarbejde, man som personale kan lade sig inspirere af (f.eks. ). Der findes endnu ikke standardmaterialer til reminiscensarbejde tilpasset en grønlandsk kontekst. På grund af de mange kulturelle, samfundsmæssige, klimatiske og geografiske forskelle er meget af det tilgængelige materiale fra Danmark ikke relevant. Men der findes medarbejdere og ledere, som lokalt udvikler materiale til grønlandsk reminiscensarbejde, og som gør meget ud af, at mennesker med demens fortsat skal have mulighed for at opleve situationer, som fyldte tidligere i deres liv (Nørtoft & Jensen, 2019). Sådanne situationer kan f.eks. være at hjælpe med huslige opgaver som at tørre borde af efter måltider, at flænse en sæl og at komme på fisketur og bærplukningstur (Nørtoft et al., 2019). En del pårørende efterlyser netop sådanne aktiviteter. Særligt udeliv er noget, som flere pårørende er kede af, at deres familiemedlemmer med demens ikke rigtig deltager i længere (Nørtoft & Jensen, 2020b). De fleste pårørende er meget opmærksomme på, hvad deres familiemedlemmer plejede at kunne lide at foretage sig (ibid.), og generelt er færden i naturen, fiskeri, jagt og samling aktiviteter, der blandt alle ældre fremhæves som særligt vigtigt for livskvalitet (Nørtoft et al., 2018; Nørtoft & Jensen, 2018; Nørtoft et al. 2019). 11

12 Ifølge den personorienterede tilgang til mennesker med demens er der fokus på, at de skal have støtte til at blive inkluderet i fællesskaber, som de kan have svært ved selv at opsøge (Kitwood, 2013). Netop naturen og adgangen til de grønlandske råvarer er noget, som binder mennesker sammen i Grønland, men aktiviteter i naturen er også noget, som en del mennesker afskæres fra i alderdommen. Diskussion I det politiske strategipapir Demensplan 2013 er der, som før nævnt bl.a. et mål om, at mennesker med demens skal have mulighed for deltagelse i meningsfulde aktiviteter. Der lægges dog i planen også vægt på, at mennesker med demens skal have den rette pleje og omsorg både når de bor i eget hjem, og når de bor på plejehjem. Der er dog ikke nogen anbefalinger eller mål, som specifikt handler om ro i plejen og på plejehjemmene. Det er altså ikke herfra, at ideen om fuldstændig ro kommer. Modsætningerne imellem de overordnede strategiske mål i politiske visionspapirer på den ene side og store dele af demensplejen i praksis på den anden side er et eksempel på, hvordan policy forandres og forhandles på vejen fra strategi til implementering. De involverede aktører undervejs kan være nationale embedsmænd, kommunale administrationer og politikere, ledere fra praksis, afdelingsledere og i sidste led plejepersonale, som udfører pleje og omsorg i praksis og har størstedelen af kontakten med mennesker med demens og deres pårørende. Når demensplanen fremhæver vigtigheden af passende aktiviteter, ligger visionerne i den i tråd med litteraturens store fokus på metoder, hvor forskellige stimuli og medier i plejen benyttes som værktøjer til at få mennesker med demens til at deltage handlende og aktivt i livet og gennem meningsfulde aktiviteter opnå højere livskvalitet (jf. Kitwood & Bredin, 1992; Beard, 2012; Byrne & MacKinlay, 2012; Kontos et al., 2013). Flere steder beskrives aktiviteter og stimuli, 12

13 som noget, der får mennesker med demens til at falde til ro (jf. Götell et al., 2007; Skovdahl et al., 2006; Tuckett, 2012; Andrew, 2013). Plejepraksisser mange steder i Grønland deler målet om, at mennesker med demens skal være rolige og have stille og rolige omgivelser, men vores observationsdata viser, at midlet ofte bliver en undgåelse af aktivitet og sansemæssige stimuli. Mange mennesker herunder både pårørende og plejepersonale ved ikke, hvad de skal stille op i samværet med mennesker med demens. Pårørende beskriver, hvordan det kan være svært at genkende deres familiemedlem, og ikke mindst, at deres familiemedlem ikke genkender dem (jf. Lamb, 2014, s. 51). En del pårørende reagerer ved at mindske eller helt afslutte samværet med deres demensramte familiemedlem. Blandt plejepersonale kan den aktivitetsløse indsats for opretholdelse af ro skyldes, at meget personale slet ikke er bekendt med aktiviteter og værktøjer, som er udbredt i demenspleje mange andre steder. Konklusion Vi har set på, hvordan de to spor ro og aktivitet spiller forskellige roller i demensplejepraksis i Grønland. Personalets fokus på stille og rolige praksisser skaber en beskyttende atmosfære på demensafdelingen og giver plads til nærvær og tryghed mellem plejepersonale og beboere. En af logikkerne, som ligger til grund for denne plejetilgang er, at ro og harmoni er en særligt vigtig kulturel værdi i netop den grønlandske kontekst. En anden forklaring, som ikke nødvendigvis udelukker den første, er, at plejepersonale i mange tilfælde ikke ved, hvad de kan gøre med beboere med demens, og at de ikke har de rette aktivitetsværktøjer tilpasset grønlandske forhold. De nationale strategier på demensområdet lægger ligesom meget vestlig demenslitteratur vægt på meningsfulde aktiviteter, som også understøtter det enkelte demensramte menneskes personlighed og interesser fra tidligere i livet. 13

14 Plejetilgange veksler fra plejehjem til plejehjem. Indblik i den stille og rolige tilgang kan tjene til inspiration til en bevidst kærlig og stressreducerende omsorg på demensområdet. Samtidig er det i Grønland afgørende med en relevant faglig drøftelse af balancen imellem den nære, harmoniske hverdag og aktiviteter, der fortsat er meningsgivende og stimulerende for den enkelte. REFERENCER Andrew, A. (2013). The ethics of using dolls and soft toys in dementia care. Nursing and Residential Care, 8(9). Beard, R. L. (2012). Art therapies and dementia care: A systematic review. Dementia, 11(5), s Briggs, J. L. (1970). Never in anger: portrait of an Eskimo family. Cambridge: Harvard University Press. Byrne, L. & MacKinlay, E. (2012). Seeking Meaning: Making Art and the Experience of Spirituality in Dementia Care. Journal of Religion, Spirituality & Aging, 24(1-2), Cotelli, M., Manenti, R., Zanetti, O. (2012). Reminiscence therapy in dementia: A review. Maturitas, 72, s Demensplan Forslag til Demensplan Nuuk: Naalakkersuisoq for Sundhed og Infrastruktur. Ehn, B, & Löfgren, O. (2006). Kutluranalyser, KLIM. Elsner, R. (2016). Store etiske udfordringer på ældre og demensområdet. Sygeplejersken, 2016(2), s Gjødsbøl, I. (2017). Curators of (re)cognition. Caring for Dementia in the 21 st. Century Danish Welfare State. PhD Thesis, Copenhagen Götell, E., Brown, S. & Ekman, S. L. (2007). The influence of caregiver singing and background music on vocally expressed emotions and moods in dementia care: A qualitative analysis. International Journal of Nursing Studies, 46, s Hastrup, K. (2010). Ind i verden: en grundbog i antropologisk metode. København: Hans Reitzel. Hastrup, K., Rubow,C. & Tjørnhøj-Thomsen, T. (2011). Deltagerobservation: at være der. I: Hastrup, K., Rubow,C. & Tjørnhøj-Thomsen, T. Kulturanalyse kort fortalt. Frederiksberg: 14

15 Samfundslitteratur, s Kahn-Denis, B. K. (1997). Art Therapy with Geriatric Dementia Clients. Art Therapy, 14(3), s Kitwood, T. (2013). En revurdering af demens: personen kommer i første række. Frederikshavn: Dafolo. Kitwood, T. & Bredin, K. (1992). Towards a theory of dementia care: personhood and well-being. Ageing and Society, 12, s Kontos P. C., Mitchell, G. J., Mistry, B. & Ballon, B. (2013). Using drama to improve personcentred dementia care. International journal of older people nursing, 5(2), s Lamb, S. (2014). Permanent personhood or meaningful decline? Toward a critical anthropology of succesful aging. Journal af Aging Studies, 29, s Livingstone et al. (2017). Dementia prevention, intervention, and care. The Lancet Commisions, July 20, 2017 Mukadam, N., Cooper, C. & Livingston, G. (2011). A systematic review of ethnicity and pathways to care in dementia. International Journal of Geriatric Psychiatry, 26, s Nørtoft, K., Carroll, S., Siren, A., Bjerregaard, P., Larsen, C. V. L., Brædder, M., Hounsgaard, L. & Jensen, L. (2018). Enhancing Well-Being Among Older People in Greenland through Partnerships of Research, Practice and Civil Society. Arctic Yearbook Nørtoft, K., Bjerregaard, P., Hounsgaard, L., Larsen, C. V. L., Olesen, I. & Jensen. T. (2019). Ældre menneskers liv og helbred i Grønland. En rapport fra forsknings- og udviklingsprojektet Arktisk Aldring (AgeArc). SIFs Grønlandsskrifter, nr. 31. Nørtoft, K. & Jensen, T. (2020a). Kvalitativ viden om demensområdet i relation til Demensplan 2013 fokus på indsatsområderne 2,3,4 og 7. Rapport. Københavns Universitet. Nørtoft, K. og Jensen, T. (2020b). Undersøgelse blandt pårørende til mennesker med demens i Kommuneqarfik Sermersooq. [Online] Københavns Universitet. Tilgængelig på: BN.pdf [Tilgået 12/ ]. Nørtoft, K. & Jensen, T. (2019). Ildsjæle i ældreplejen i Grønland. Omsorg, s Nørtoft, K. & Jensen, T. (2018). Mad i alderdommen: livskvalitet, netværk og aktiv aldring. Tikiusaaq, dec. 2018, s Ottesen, A.M. (2019). Involverende forskning: Sang og musik i demensrehabilitering. Tidsskriftet Gerontologi, 35, s

16 Ragneskog, H. & Kihlgren, M. (1997). Music and Other Strategies to Improve the Care of Agitated Patients with Dementia. Interviews with Experienced Staff. Scandinavian Journal of Caring Science, 11, s Schlütter, M. (2016). Moderskab i det urbane Grønland om moderskab og uforudsigelighed i Nuuk. Jordens Folk, 2016, s Skovdahl, K., Sörlie, V. & Kihlgren, M. (2007). Tactile stimulation associated with nursing care to individuals with dementia showing aggressive or restless tendencies: an intervention study in dementia care. International Journal of Older People Nursing, 2, s Spradley, J. (1979). The Etnographic Interview. Fort Worth: Harcourt, Brace, Jovanovich. Stevenson, L. (2014). Life beside itself: imagining care in the Canadian Arctic. Oakland, California: University of California Press. Subramaniam, P. & Woods, B. (2012). The impact of individual reminiscence therapy for people with dementia: systematic review. Expert Review of Neurotherapeutics, 12(5), s Taylor, J. S. (2010). On recognition, caring and dementia. I: Mol, A., Moser, I. & Pols, J. Care In Practice On Tinkering in Clinics, Homes and Farms. Bielefeld: Transcript, s Taylor, J. S. (2017). Engaging with Dementia: Moral Experiments in Art and Freindship. Culture, Medicine, and Psychiatry, 41(2), s Traynor, V., Inoue, K. & Crookes P. (2011). Dementia nursing competencies: a literature review. Journal of Clinical Nursing, 20, Tuckett, A. G. (2012). The experience of lying in dementia care: A qualitative study. Nursing Ethics, 19(1), s Warren, L. A., Shi, Q., Young, K., Borenstein, A. & Martiniuk, A. (2015). Prevalence and incidence of dementia among indigenous populations: a systematic review. International Phsychogeriatrics, 27(12), s Webkamigad, S., Warry, W. & Blind, M. (2020). An Approach to Improve Dementia Health Literacy in Indigenous Communities. Journal of Cross-Cultural Gerontology, 35, s

Arktisk Aldring( AgeArc) Livsvilkår, livskvalitet og sundhedsfremme blandt ældre i Grønland

Arktisk Aldring( AgeArc) Livsvilkår, livskvalitet og sundhedsfremme blandt ældre i Grønland Arktisk Aldring( AgeArc) Livsvilkår, livskvalitet og sundhedsfremme blandt ældre i Grønland Tenna Jensen (PI) CoRe, SAXO-Instituttet Billedet er fra Kommuneqarfik Sermersooq 27/04/2017 2 Baggrund Ældre

Læs mere

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen

Forskningsstrategi for sygeplejen. Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen. Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteafdelingen Forskningsstrategi for sygeplejen Forskningsstrategi for sygeplejen i Hjerteafdelingen Forskningsstrategien for sygeplejen

Læs mere

D A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E

D A N I E L K R A G N I E L S E N, P H. D. S T U D E R E N D E SOCIALE AKTIVITETER PÅ PLEJEHJEM FOR BORGERE MED MODERAT TIL SVÆR DEMENS U D D R A G A F F O R E L Ø B I G E R E S U LTAT E R F R A P H. D. - S T U D I E P Å D E M E N S P L E J E H J E M I AALBORG K O

Læs mere

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26] Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte

Læs mere

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017

Demenspolitik. Lolland Kommune 2017 Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv

Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Gør tanke til handling VIA University College Udviklingen på reminiscensområdet i et dansk og internationalt perspektiv Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende Syddansk Universitet & VIA University College

Læs mere

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn Mette Andresen & Nelli Øvre Sørensen begge forskere v/ University College Sjælland Kontakt: mea@ucsj.dk Afsæt Samarbejde med en stor

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune

Demensvenlig Vejen. Demensstrategi Vejen Kommune Demensvenlig Vejen Demensstrategi Vejen Kommune Indledning Demens er betegnelsen for en gruppe sygdomme, der udvikler sig i en række faser med forskellige symptomer og forskellige behov. Demens er en sygdom,

Læs mere

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed

Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv

ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv ABC Demens -forstå demens i et helhedsperspektiv Symposium 4 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Elsebeth Refsgaard Uddannelseskonsulent Nationalt Videnscenter for Demens ABC Demens og personcentreret omsorg

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

PSYKOSOCIAL FORSKNING

PSYKOSOCIAL FORSKNING DEMENSDAGENE 2019 SYMPOSIUM 14 PSYKOSOCIAL FORSKNING FÆLLES UDFORDRINGER, STYRKER OG FREMTIDSPERSPEKTIVER Neuropsykolog Nationalt Videnscenter for Demens INDHOLD BEGREBET PSYKOSOCIALE METODER PSYKOSOCIALE

Læs mere

DEMENS POLITIK

DEMENS POLITIK DEMENS POLITIK 2017-2020 1 DEMENSPOLITIKKEN Politikken omhandler 5 fokusområder med tilhørende mål og indsatser: Bedre sygdomsforløb for mennesker med demens Bedre støtte til pårørende Flere demensindrettede

Læs mere

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november

Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune. Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Målsætninger for demensindsatsen i Assens Kommune Oplæg Social og Sundhedsudvalget den 2. november Program 1 Introduktion til Marselisborg og dagens program 2 Udvikling af en demensstrategi hvorfor og

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

Patienter med demens indlagt på hospitalet

Patienter med demens indlagt på hospitalet Gør tanke til handling VIA University College Patienter med demens indlagt på hospitalet Anders Møller Jensen Ph.d. studerend ved OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og udviklingskonsulent ved

Læs mere

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale.

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale. Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til sygeplejerskeuddannelsen Case 1: Manglende indberetninger På baggrund af nationalt fastsatte standarder og indikatorer, taster sundhedspersonalet

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for

Læs mere

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.

Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 afsat

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Værdighedspolitikken

Værdighedspolitikken Værdighedspolitikken //december 2018 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning

Læs mere

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler Alvorlig sygdom et familieanliggende Bodil Winther Familiesamtaler Vejlesymposium 2016 1.12.2016 Bodil Winther 12.maj 1201 Klinisk sygeplejespecialist, cand. cur Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus 1 En

Læs mere

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:

Læs mere

Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget

Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget Social og sundhed Ikke indarbejdede ændringer Budget 2020-2023 I 1000 kr. Regnskab 2018 Opr. 2019 Basisbudget 2020 BF 2020 BO 2021 Ændringer BO 2022 BO 2023 SSU's beslutning 17.6.19: Forslag 2440-2449

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2019-2025 Indhold Forord 3 Solrød Kommune - en demensvenlig kommune 3 Indledning 5 En strategi bygget på involvering 5 Fokusområder 6 1. Støtte til mennesker med demens 7 2. Støtte til pårørende

Læs mere

Kirsten 47 år:: Støt demente og pårørende www.alzheimer.dk. Nis Peter Nissen

Kirsten 47 år:: Støt demente og pårørende www.alzheimer.dk. Nis Peter Nissen Kirsten 47 år:: Aktiv højskole velfærdsteknologi der virker:: Livet med demens plejehjem:: 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 Artikler om velfærdsteknologi i promille af alle artikler 0,54 0,62 0,86 0,40 0,30

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lærkegaard Center 2016

Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lærkegaard Center 2016 Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lærkegaard Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Januar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt

Læs mere

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi

Værdighedspolitik. Vision for ældreområdet: Vi skaber fremtidens velfærd. Sammen med borgeren, vil vi Værdighedspolitik Værdighedspolitik Værdighedspolitikken for ældreplejen beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Værdighedspolitikken danner rammen for hvilke konkrete

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER

RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING 01.04.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK Kan vi så få ro! Gad vide, hvor mange gange

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Ældre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark.

Ældre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark. Ældre patienters oplevelse af medinddragelse og medbestemmelse i den primære sundhedssektor i Danmark. Undersøgelsens relevans, formål og perspektiv: Der i dag et øget fokus på medinddragelse af patienter

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Børneperspektiver og praksiseksempler

Børneperspektiver og praksiseksempler Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Dagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1

Dagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1 Dagcenter 1. januar 2019 Indsatstype Dagcenter Indsatsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Serviceloven 83, stk. 1 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for

Læs mere

Demens Film. Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College

Demens Film. Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College Demens Film Anders Møller Jensen, Ph.d. studerende OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet & CFAD, VIA University College Stina Bjørnskov, Adjunkt Ergoterapeut uddannelsen i Århus & CFAD, VIA University

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG MED DEMENS? OG HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE?

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG MED DEMENS? OG HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS I SVENDBORG KOMMUNE? D E M E N S O G FO R S K N I N G D E M E N S O G FO R S K N I N G DET GODE DET HVERDAGSLIV DET GODE GODE HVERDAGSLIV DEMENS HVERDAGSLIV DEMENS DEMENS HVAD SIGER FORSKNINGEN OM DEN GODE HVERDAG DEMENS?

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK HØRINGSUDKAST VÆRDIGHEDSPOLITIK // 3 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV I KØBENHAVN I 2016 skal kommunalbestyrelsen i hver kommune vedtage en værdighedspolitik, der som minimum skal

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv

Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv v/ Margrethe Kusk Pedersen, Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Dagens program 1. Ældreområdet i Helsingør

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

Udsyn mod fremtidens velfærd

Udsyn mod fremtidens velfærd Pleje og Omsorg Udsyn mod fremtidens velfærd Demensstrategi for 2014 2018 - konkretisering Side 1 af 8 Indhold Indledning... 3 Formålet med demensstrategien 2014-2018... 4 Strategiske temaer... 4... 5

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Forsidebillede: Andreas Bro

Forsidebillede: Andreas Bro Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2018 Politik for en værdig ældrepleje i 2018 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet. Uanset hvilken vej

Læs mere

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk

Læs mere

DEMENSSTRATEGI. Gribskov Kommune Februar Rapportnavn måned år 1

DEMENSSTRATEGI. Gribskov Kommune Februar Rapportnavn måned år 1 DEMENSSTRATEGI Gribskov Kommune 2019-2022 Februar 2019 Rapportnavn måned år 1 Indholdsfortegnelse DEMENSSTRATEGI... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Formål... 4 Hvorfor en demensstrategi?... 4 Værdier...

Læs mere