Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Transkript

1 Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil vi sørge for, at alle på skolen både børn og voksne ved, hvad man kan gøre for at være med til at stoppe det, hvis der opstår mobning. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Børnene på Frederiks Skole siger: At alle har det godt på skolen. At vi er gode ved hinanden, og at vi hjælper hinanden, hvis der er brug for det. At man kan være sig selv som man er, og at man så bliver accepteret. At man er glad i klassen. At man ikke holder nogen udenfor. At der er ro i klassen, så man kan koncentrere sig. At man tager godt imod nye elever. At vi taler pænt til hinanden og viser hinanden respekt. At alle har nogen at være sammen med. At man ikke er sulten i skolen. At alle både børn og voksne er glade og positive. At der ikke er mobning på skolen. Side 1 af 6

2 Hvad forstår vi ved mobning? Børnene på Frederiks Skole siger: Når man driller en bestemt person og man bliver ved, så det sker gentagne gange. Det er noget man gør med vilje. Man går efter at mobbe en bestemt person. At man bliver holdt udenfor. At man bliver drillet op til flere gange. Racisme. Religiøs chikane. Cybermobning over nettet. Hadebeskeder på SMS og trusler. At ignorere en person. Mobning er ikke godt, man får det dårligt af det. Mobning hver dag kan betyde at man ikke har lyst til at komme i skole Man bliver holdt nede. Man må ikke have sin egen mening. Øgenavne. At der ikke stoppes, når der bliver sagt stop. Når der er mange mod en. De store mod de små, fordi de kan klare dem. Når man driller fordi man er jaloux. Mobning er værre end at drille. Den forkerte får skylden. Hvis man bagtaler hinanden. Få andre til at føle sig ubrugelig og dårligere end andre. Vold og trusler. Sprog og hårde ord. Hvad forstår vi ved konflikter? Når der bliver små stridigheder mellem nogle. Når man bliver sure på hinanden over noget i frikvarteret. Man skændes og er uenige. Man taler grimt til hinanden. En konflikt er hurtigt overstået. Imellem søskende kan der være konflikter. Ved en konflikt bliver man hurtigt gode venner igen. Side 2 af 6

3 STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Ja, vi har lavet en børnemiljøundersøgelse i 2012 Hvis ja: Hvad er status? Børnemiljøundersøgelsen viste, at 35% af eleverne har prøvet at føle sig drillet eller mobbet. Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Vi arbejder med et anerkendende børnesyn, hvor alle børn skal ses. Vi arbejder med tidlig opsporing og indsats, hvor forældreinddragelse spiller en vigtig rolle. Vi har obligatoriske SSP-forløb med start i 0. klasse, hvor klassens sociale liv kontinuerligt er på dagsordenen. Vi arbejder med emneuger på tværs af klasser og årgange. Elevrådet arbejder med antimobning, og har senest ved medarrangører af en sportsdag for klasse Skolens medarbejdere har alle været på Fri for mobberi-kursus. Hvad er elevernes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Eleverne er alle en del af fællesskabet og dermed også medansvarlige for, at der ikke er mobning på Frederiks Skole. Hvis man får kendskab til, at nogen føler sig mobbet, så har man et ansvar for at være med til at få det stoppet. Dette kan gøres ved at fortælle til en voksen, at man har opdaget, at en elev bliver mobbet. Hvad er forældrenes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Forældrene er en vigtig ressource i forhold til at stoppe mobning. Forældrene skal medvirke til at forebygge mobning, og på en positiv og konstruktiv måde hjælp til med, at alle børn i klassen trives. (Se ligeledes bilag omkring forældreansvarsloven, og hvad der forventes af forældrene i forhold til forældreansvar.) Side 3 af 6

4 Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? AKT-lærere og pædagoger arbejder med og for trivsel for alle børn på Frederiks Skole. Vi inddrager AKTmedarbejdere og andre relevante samarbejdsparter for at fremme trivslen hos alle børn. Dette gøres både via støtte, samtaler og relations arbejde på klassen. Hvis et barn har brug for ekstra hjælp inddrager vi, jf. den tværfaglige model, alle relevante voksne omkring barnet. Vi inddrager også gerne Kommunens ungdomspræst, SSPvejleder og fritidsvejleder. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Alle voksne omkring skolens elever har et ansvar for at sikre, at alle børn trives. Hvis et barn begynder at udvise tegn på mistrivsel ved evt. meget fravær, det svært ved at få kontakt til klassekammeraterne, det virker trist og ændrer humør, og barnet dermed bevæger sig fra grøn til gul position, (Tidlig Indsats TOPI) sikrer de voksne (både skolens ansatte og forældre)omkring barnet, at der iværksættes hjælp til barnet. Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? På Frederiks skole arbejder vi i et forpligtende fællesskab, hvor teamsamarbejdet danner rammen for det professionelle samarbejde. Derfor er vi forpligtede til at hjælpe en kollega, hvis der opstår problemer i relationerne med et barn. Det kan være i form af støtte og vejledning. Vi forpligter hinanden til at finde svar på, hvordan vi kan forbedre relationerne: hvad virker? Hvordan kan jeg som kollega hjælpe? Hvordan får vi forbedret relationen til barnet? Hvordan kan vi inddrage forældrene? Hvad skal der til for at barnet igen kommer i trivsel, og relationen forbedres? INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Den enkelte medarbejder, der har en bekymring for et barn, forsøger at finde en løsning sammen med barnet og forældrene. Kollegateamet inddrages på niveau 2. (Den tværfaglige model) Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Klassen og forældrene inddrages i forhold til situationen. Relevante voksne omkring barnet der mobbes og mobberen kontaktes, og en handleplan for at stoppe mobningen iværksættes. Alle skolens voksne omkring barnet/klassen inddrages for at bidrage til handleplanen. For de direkte involverede? Der arbejdes med udgangspunkt i den konkrete situation, hvad er der sket? Hvem har været involveret? Alle elevene i klassen inddrages i at løse situationen. Relevante konsulenter/pædagogiske medarbejdere inddrages. Side 4 af 6

5 For hele klassen eller årgangen? Hele klassen har et ansvar for fællesskabet og dermed også for at mobningen stoppes. Klassens trivsel sættes på dagsordenen og eleverne inddrages i, hvordan situationen kan løses. Der anvendes trin for trin, materialet Fri for Mobberi anvendes ligeledes. For forældrene? Der afholdes møder med forældrene. Alle forældre har et ansvar for at forebygge mobning og i den enkelte situation vurderes det, om enkelte forældre eller hele klassen indkaldes til møde. For lærerteamet omkring klassen/årgangen? En høj grad af kommunikation blandt skolens medarbejdere er vigtig i forhold til at sikre, at alle voksne omkring barnet kan hjælpe med at stoppe mobningen og fremme trivsel for et barn/børn der mobbes. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Vi arbejder forebyggende mod mobning ved at arbejde med trivsel for alle børn. Der sættes løbende fokus på at arbejde mod mobning i klasserne. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Vi tør sige det højt, hvis der er problemer i en relation mellem lærer og elev/elever, og vi kalder på hjælp hos kollegaer/teamet, hvis der er brug for støtte og vejledning i relationen til et barn. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Klasselæreren/øvrige lærer omkring klassen/eleven Skolens ledelse Skolens PPR-psykolog Skolens SSP-lærer Skolens AKT-medarbejdere LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Ledelsen prioriterer efter-videreuddannelse med fokus på trivsel og arbejde mod mobning. Ledelsen prioriterer ligeledes pædagogiske tiltag og arrangementer for skolens elever, der sætter fokus på fællesskabet og fremmer trivslen. Side 5 af 6

6 Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Skolens ledelse går ind i alle konkrete problemstillinger omkring skolens elever, når skolens medarbejdere, forældre eller barnet selv ønsker det. Skolens ledelse er ligeledes selv opsøgende på, hvordan konkrete problemstillinger i forhold til de enkelte elever bliver håndteret og løst. Skolens ledelse deltager i møder og andre støttende tiltag i forhold til elevernes trivsel. Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolens ledelse arbejder tæt sammen med de ansatte for at fremme indsatsen for det enkelte barn - jf den tværfaglige model. På pædagogiske rådsmøder og i andre relevante sammenhænge gives input fra fagpersoner med fokus på at fremme elevernes sociale trivsel. Hvordan sikrer ledelsen optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel? Skolens ledelse arbejder tæt sammen i det daglige og SFO-SFO/Klublederen er en tæt samarbejdspartner i forhold til alle børn. SFO-SFO/Klublederen deltager ligeledes i alle relevante mødefora omkring de enkelte børn. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Skolebestyrelsen spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte fokus på forældreansvaret. Skolebestyrelsen skal medvirke til, på en positiv og konstruktiv måde, at mobning forebygges og inklusion samt ansvar for fællesskabet bliver sat på dagsordenen blandt de øvrige forældre. Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? Antimobbestrategien bliver brugt i forbindelse med klassens tid, på elevrådsmøder, til forældremøder, i Skolebestyrelsen og på pædagogiske rådsmøder. Centrale emner eller spørgsmål i antimobbestrategien vil løbende indgå som en del af den pædagogiske udvikling på skolen og i forbindelse med at sikre trivslen for alle på skolen. OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Hvert andet år vil vi lave en børnemiljøundersøgelse, hvor alle skolens børn får mulighed for at fortælle om deres trivsel i skolen. Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi? Hvert år forud for den nationale trivselsdag vil vi evaluere vores antimobbestrategi, og se om der skal sættes tiltag i gang for at fremme trivslen på skolen. Antimobbestrategien evalueres blandt skolens elever, medarbejdere og i Skolebestyrelsen. Side 6 af 6