Borup Skole. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Transkript

1 Borup Skole Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

2 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Indsatsområder 6 Direktionens indsatsområder 6 børne- og ungeforvaltningens indsatsområder 6 skolevæsenets indsatsområder 7 egne indsatsområder 8 Baggrund og uddybning 9 Samarbejde mellem skole - SFO 9 2

3 FORORD Året der gik 2012 Byggeri og renovering I begyndelsen af 2013 afsluttes den meget omfattende renovering og ombygning som Borup Skole har været igennem de sidste 6 år. Skolen vil herefter fremstå som en fuldt renoveret og moderne tre-sporet skole med et sundt indeklima. Skolen er ombygget til en faseopdeling i tre faser: Indskoling, mellemtrin og udskoling og kapaciteten omfatter tre spor eventuelt udbygget til fire spor på enkelte årgange. Højnelse af det faglige niveau Har igennem de sidste tre år været et fælleskommunalt indsatsområde. Gennem uddannelse af lærerne, tættere fagsamarbejde og massiv ledelsesmæssig bevågenhed, er det lykkedes at forbedre elevernes resultater i nationale test og ved folkeskolens afgangsprøve. Inklusion Har ligeledes været et fælleskommunalt indsatsområde, som der bruges mange kræfter på. Gennem et massivt tværgående samarbejde med fagpersoner fra PPR og Familieafdelingen arbejdes der i skolens specialcenter med at skabe de bedste muligheder for at inklusion af så mange børn som muligt kan lykkes. Inklusionsarbejdet er et følsomt og sårbart område som til tider kan give store udfordringer for skolens medarbejdere, ledelse, de øvrige elever og deres forældre. Fremtiden året der kommer 2013 I de kommende år vil det fortsat være Højnelse af det faglige niveau og inklusion, som er de centrale indsatsområder. Et andet fælleskommunalt indsatsområde vil herudover i de nærmeste år være digitalisering af undervisningen. Uddannelse, udvikling og investeringer på Borup Skole vil derfor fortrinsvist komme til at foregå indenfor disse tre områder. Hvis der er mulighed for yderligere at prioritere lokale indsatsområder ønsker Borup Skole i løbet af de nærmeste år at arbejde med: - Videre udvikling af værdigrundlag og vision - Sundhedspolitik - Fortsat prioritering af den praktiske musiske dimension i skolens hverdag - Anerkendelse og god omgangstone - Kommunikation - Fortsat udvikling af teamsamarbejdet 3

4 VIRKSOMHEDENS RAMMER OPGAVER Borup Skole tilbyder klassetrin. Der er 3 spor på de fleste klassetrin (henholdsvis 2 og 4 spor på to trin). Skolen rummer desuden en special-læseklasse. Skolen havde pr. 5. september elever. ORGANISATION Borup Skole hører under Børne- og Ungeforvaltningen. Jakob Dalgas Rasmussen Skoleleder Dennis Jensen Afdelingsleder med ansvaret for SFO Anette Skovkjær Degn Administrativ afd. leder Karsten Lau-Jensen Pædagogisk afd. leder Fagpersonale, skoledelen Lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger Fagpersonale SFO Pædagoger og pædagogmedhjælpere Sekretariatxx PERSONALE (BUDGET 2013) Personalegruppe Årsværk Ledelse * 3,0 Lærere og børnehaveklasseledere 46,1 Pædagoger og medhjælpere 20,5 Sekretariat 1,2 I alt 70,8 * ikke alle afdelingslederstillinger er med fuld ledelsestid SYGEFRAVÆR Nedbringelse af sygefraværet er fælles indsatsområde for Børne- og Ungeforvaltningen. Sygefravær % * Skoledel 4,8 5,1 3,1 SFO 5,2 5,0 6,2 I alt 4,9 5,1 4,0 * Første 3 kvartaler 4

5 ØKONOMI Skoledel Budget Løn og øvrige personaleomkostninger Elevdrift (undervisningsmidler mv.) Drift og ejendomsudgifter Udgifter under Ejendomsudvalget I alt Udgift pr. elev: Vidtgående specialundervisning * * til læseklasse og enkeltintegrerede elever. Omfatter løn og øvrige personaleomk. til fagpersonale. SFO Budget Løn og øvrige personaleomkostninger Aktivitetsmidler Drift og ejendomsudgifter Udgifter under Ejendomsudvalget I alt brutto Forældrebetaling I alt netto Udgift pr. barn: SFO specialtilbud * * til enkeltintegrerede børn. Omfatter løn og øvrige personaleomkostninger til fagpersonale. Borup Skole i alt ELEVER I TAL 2010/ / /13 Elever i SFO 2012 I alt % af elever Antal elever Bh Kl % Gns. klassekvotient 23,0 22,5 22,2 1. kl % Elever pr. lærer 16,0 15,7 15,8 2. kl % Elevfravær i % 4,7 4,6-3. kl % - heraf sygdom 2,3 2,5-4. kl % - heraf ekstraordinær frihed 1,3 1,4-5. kl % - heraf ulovligt fravær 1,1 0,7-6. kl % I alt 409-5

6 INDSATSOMRÅDER DIREKTIONENS INDSATSOMRÅDER Velfærdsudfordringen Borup Skole søger at understøtte Køge Kommunes overvejelser omkring håndtering af velfærdsudfordringerne som beskrevet centralt og specifikt i delfortællingen for Børne- og Unge Udvalgets område. Velfærdsudfordringerne som de er beskrevet af Køge Kommune, har ikke været særskilt behandlet på Borup Skole Borup Skole arbejder målrettet med inklusion og højnelse af det faglige niveau, som er en væsentlig part af delfortællingen fra BUU Forbedring af samarbejdet på tværs Gennem øget samarbejde med børneinstitutionerne i skoledistriktet ønsker vi at styrke mulighederne for at arbejde inkluderende med en tidlig indsats. Der er et godt samarbejde mellem PPR, Familieafdelingen og Borup Skole omkring sårbare børn Borup Skole ønsker at være deltager i møder om resultater af gruppescreeninger allerede fra børnenes 3 års alder BØRNE- OG UNGEFORVALTNINGENS INDSATSOMRÅDER Nedbringelse af sygefraværet Borup Skole ønsker at sygefraværet er så lavt som muligt blandt skolens medarbejdere. Der henvises til beskrivelse under rammebetingelser. Sygefraværet bør være under 5% i gennemsnit for medarbejdergruppen. 6

7 SKOLEVÆSENETS INDSATSOMRÅDER Højnelse af det faglige niveau - Matematik Borup Skole ønsker at karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i matematik lever op til de forventninger man kan have til skolens præstationer jf. den socioøkonomiske reference. Borup Skole forudser, at det vil være vanskeligt at fastholde det flotte resultat fra afgangsprøverne i 2011 og 2012 ved afgangsprøven i sætningen er dog mindst et resultat på niveau med landsgennemsnittet. Afgangsprøven 2010: Borup Skole færdighed 7,4 Socioøkonomisk reference 7,6 Borup Skole problemløsning 5,1 Socioøkonomisk reference 6,5 Afgangsprøven 2011: Borup Skole færdighed 7,4 Socioøkonomisk reference 6,8 Borup Skole problemløsning 6,4 Socioøkonomisk reference 5,9 Afgangsprøven 2012: Borup Skole færdigheder 7,1 Borup Skole problemløsning 6,7 Som det fremgår, har Borup Skole forbedret det faglige resultat i matematik betragteligt ved afgangsprøverne i 2011 og Højnelse af det faglige niveau Digitalisering af undervisningen Borup Skole ønsker en yderligere digitalisering af undervisningen. En yderligere digitalisering af undervisningen vil efter skolens vurdering hjælpe til en større variation og kvalitet i undervisningen, som igen forbedrer mulighederne for undervisningsdifferentiering og inklusion. Gennemførelse af kursus for mange (20) lærere i brugen af smartboards i foråret 2013 Udarbejdelse af IT strategi på Borup Skole i foråret Smartboards opsat i alle klasselokaler i udskoling og mellemtrin. Højnelse af det faglige niveau Sprog og genrepædagogik / Faglig læsning At resultaterne ved afgangsprøven lever op til forventningerne i forhold til de socio-økonomiske referencer samt matcher kommunens målsætning om at ligge på mindst landsgennemsnittet Resultatkrav/delmå Et særskilt mål er at løfte niveauet for de svageste elever og forbedre resultatet for de dygtigste elever Afgangsprøven 2011 Borup Skole 6,9 Landsresultat ,4 Afgangsprøven 2012 Borup Skole 7,0 Landsresultat 2012? Nationale test 2012 viser et resultat på samme høje niveau som i Resultatet er over landsgennemsnittet. (landsprofil 2011) 7

8 EGNE INDSATSOMRÅDER Sundhedsfremme kost og bevægelse Borup Skole ønsker at arbejde yderligere med sundhedsfremme kost og bevægelse blandt skolens elever. Temamøde om kommissorium for sundhedsudvalgets arbejde afholdt. Strategi udarbejdes i fællesskab mellem skolebestyrelsen og skolens medarbejdere og eleverne Udvikling af værdigrundlag og vision Borup Skole ønsker at fremme en fælles forståelse af skolens opgaver og muligheder, gennem en løbende drøftelse af skolens værdigrundlag og vision. Arbejdet er i skrivende stund ikke påbegyndt. Temadrøftelser med medarbejdere, ledelse, børn og forældre Teamsamarbejdet Borup Skole ønsker at udvikle teamsamarbejdet blandt skolens ansatte. Et godt teamsamarbejde er efter skolens vurdering en afgørende faktor for at skabe kvalitet i skolens undervisning og andre pædagogiske aktiviteter. Løbende proces Fortsættelse af teamstruktur såvel i afdelinger som på årgange. Uddannelsesforløb med fokus på teamsamarbejde Inklusion Borup Skole ønsker fortsat at fungerer som en inkluderende skole. Vi ønsker at dygtiggøre os så meget som muligt, for at leve op til vores målsætninger på dette område. Løbende proces Temadrøftelser i bestyrelsen. Udarbejdelse af inklusionsstrategi på skolen. Uddannelse af medarbejderne

9 BAGGRUND OG UDDYBNING Samarbejde mellem skole - SFO Beskrivelse af samarbejde mellem SFO og undervisning SFO pædagoger deltager i undervisningen i klasse samt i temauger. SFO pædagoger deltager i samarbejdet mellem skole og hjem Beskrivelse af brobygning ml. dagtilbud, SFO og undervisning (for sårbare børn) PPR er tovholder på brobygningen mellem dagtilbud og skole/sfo i forbindelse med sårbare børn. Der afholdes møder med deltagelse af dagtilbudspædagoger og ledere, PPR medarbejdere og medarbejdere og ledere fra skolen i bestræbelserne på at forberede brobygningen fra dagtilbud til skole/sfo så godt som muligt for de sårbare børn. Hvordan organiseres inddragelsen af pædagoger i indskolingen Børnehaveklasseledere og SFO pædagoger har et meget tæt samarbejde. Undervisningen i børnehaveklassen fordeles jævnt mellem børnehaveklasseleder og SFO pædagog. I undervisningen i klasse deltager SFO pædagoger særligt som aktører i forbindelse med arbejdet med klassernes sociale trivsel og i forbindelse med at forbedre mulighederne for inklusion Hvordan samarbejdes om udvikling af børns sprog Læsevejleder, børnehaveklasseledere, specialcenterkoordinator og lærerne i indskolingen er tovholdere omkring udviklingen af børnenes sprog. Samarbejdet foregår i formelle konferencer og møder samt ved resssourcepersonernes tilstedeværelse i undervisningen. 9