Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2013/2014

Transkript

1 Udskolingsundersøgelse - skoleåret 13/14 Baggrund I 5 blev der udarbejdet en sundhedsprofil af de 25-årige i Frederiksberg Kommune 1, men bortset fra de såkaldte ind- og udskolingsundersøgelser er der ikke siden systematisk indsamlet data vedrørende de yngste borgeres sundhedstilstand til brug i det forebyggende arbejde. Denne rapport om sundhedstilstanden blandt eleverne i folkeskolens 9. klasser er udarbejdet af Frederiksberg kommunes Sundhedscenter i samarbejde med børneungelægen i Frederiksberg Kommune. Data stammer fra udskolingsundersøgelsen, som er et tilbud om en individuel sundhedssamtale hos børneungelægen til alle børn i 9. klasse. Ved udskolingsundersøgelsen udfylder børnene et spørgeskema med en række spørgsmål om sundhed, trivsel, livsstil mv. Spørgeskemaet er efterfølgende gennemgået med børneungelægen. Børnene får desuden målt syn, hørelse, højde og vægt. Yderligere information om helbredsundersøgelserne kan fås hos børneungelæge Birgitte Brinck (bibr1@frederiksberg.dk). Indtil skoleåret 12/13 har børneungelægen undersøgt børnene i 8. klasse, og det er derfor ikke muligt at sammenligne tal fra den tidligere rapport om skolebørns sundhed (Udskolingsundersøgelse 9/1 2 ), da undersøgelser viser, at der sker meget fra 8. til 9. klasse på en række områder som f.eks. på livsstilsområdet. I skoleåret 12/13 blev udskolingsundersøgelsen foretaget i 9. klasse, og data fra den undersøgelse (Udskolingsundersøgelse skoleåret 12/13) 3 er derfor direkte sammenlignelig med dette års undersøgelse. Formålet med denne rapport er dels at beskrive tendenser i udviklingen af den aktuelle sundhedstilstand blandt eleverne i udskolingen og dels at se på elevernes selvvurderede helbred og trivsel. Endelig undersøges i hvilken udstrækning, de unge har erfaring med tobak og rusmidler (alkohol og hash). De steder, hvor resultaterne afviger væsentligt fra undersøgelsen i 12/13, er der foretaget en sammenligning (jf. også metodeafsnit sidst i rapporten). Datamateriale Børneungelægen ser alle børn i 9. klasse på folkeskoler og privatskoler, men denne rapport omfatter kun elever fra folkeskolerne. I alt er der selvrapporterede helbredsoplysninger fra 436 elever i folkeskolens 9. klaser i skoleåret 13/14. Denne rapport er udarbejdet på baggrund af svar fra 217 piger og 219 drenge Variationsbredden er 4 år for drengene (14 år til 17 år) og 3 år for pigerne (14 år til 16 år). Gennemsnitsalderen er på 15 år for både drenge og piger. 73% af eleverne (N=319) oplyser, at de udelukkende taler dansk derhjemme. Det drejer sig om 76% af drengene (N=167) og 7% af pigerne (N=152). 16% af pigerne (N=35) og 11% af drengene (N=24) oplyser, at der også tales et ikke vestligt sprog hjemme. Endelig er der 13% af drengene (N=28) og 14% af pigerne (N=3), som også taler et andet vestligt sprog end dansk i hjemmet (jf. metodeafsnit). Med hensyn til diskussion om overvægt er der højde/vægt data fra i alt 97% af eleverne (N=423). Det drejer sig om 96% af pigerne (N=8) og 98% af drengene (N=215). Definition: 1 Frederiksberg Kommune 5 2 Frederiksberg Kommune 11 3 Frederiksberg Kommune 13 1

2 Når der i det følgende henvises til DK er det gruppen af elever, som har oplyst, at de enten kun taler dansk hjemme eller dansk og et andet vestligt sprog (N = 377 i 13/14 og N = 382 i 12/13). Ikke vestligt omfatter de elever, som taler dansk og et ikke vestligt sprog hjemme (N =59 i 13/14 og N = 49 i 12/13). Resultater Eleverne på 9. årgang har det generelt rigtig godt og trives i skolen. Vi ser også en positiv udvikling i forhold til usund livsstil, når vi sammenligner med undersøgelsen fra skoleåret 12/13. 96% af eleverne siger, at de enten er meget glade eller har det godt. 9% vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt. Tre fjerdedele af eleverne har haft en eller anden form for smerte inden for de seneste 14 dage (flere piger end drenge), men det har ikke indflydelse på det selvvurderede helbred. 27% af eleverne - hver fjerde dreng og hver tredje pige - spiser ikke morgenmad dagligt på skoledage. 1% af pigerne spiser aldrig morgenmad. 54% af eleverne fra hjem, hvor der også tales et ikke-vestligt sprog, spiser morgenmad og frokost dagligt på skoledage. Det samme gælder 61% af eleverne fra hjem, hvor man udelukkende taler dansk. Der er en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og skoletrivsel. 3 ud af 4 elever dyrker motion mindst 2 gange om ugen Dobbelt så mange drenge som piger dyrker motion dagligt 12% af drengene og % af pigerne ryger. 6% af eleverne ryger dagligt Der er færre rygere blandt elever, som kommer fra røgfrie hjem. 21% af eleverne har prøvet hash, og 51% har røget vandpibe. Der er en meget stærk sammenhæng mellem rygning og andre sundhedsskadelige vaner (alkohol, hash og vandpibe). 55% af både drenge og piger i 9. klasse har været fulde. 15% af eleverne i udskolingen er overvægtige (18% af drengene og 11% af pigerne). 5% af drengene fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog, er overvægtige. Det gælder for 13% af drengene fra hjem, hvor der kun tales dansk. Der er ingen forskel i hyppigheden af motion, når man sammenligner de normalvægtige og de overvægtige. Målsætning i Sundhedspolitikken Resultaterne fra ind- og udskolingsundersøgelserne er gode indikatorer for, hvordan det går med udvalgte sundhedsparametre set i forhold til målsætningen i Sundhedspolitikken. Tabel 1 viser udviklingen, men det skal bemærkes, at målsætningen gælder for elever i 8. klasse, mens udskolingsundersøgelsen er foretaget i 9. klasse: Tabel 1: Målsætninger i Sundhedspolitikken versus resultater fra ind- og udskolingsundersøgelser 13. Baseline i Sundhedspolitikken Mål (for 8. klassetrin) Ind- og udskolingsundersøgelse 13/14 (

3 16 % af børnene i indskolingen er overvægtige Omkring hvert 4. skolebarn (23 %) i udskolingen på Frederiksberg er overvægtigt 1,5 % af eleverne i 8. klasse på Frederiksberg ryger de er enten daglige rygere eller festrygere. 45 % af eleverne i 8. klasse har prøvet at være fulde. Over halvdelen af eleverne i 9. klasse på Frederiksberg har drukket sig fulde inden for den seneste måned. På Frederiksberg dyrker 32 % af drengene i 8. klasse motion dagligt. For pigernes vedkommende er det 9 %. Andelen af overvægtige børn i indskolingen nedbringes fra 16% til højst 13% i 15 Andelen af overvægtige elever i udskolingen nedbringes fra 23% til højst % i 15 Andelen af rygere blandt elever i 8. klasse reduceres fra 1,5% i 1 til højst 8% i 15. Alkoholforbruget blandt unge falder, så andelen af unge, der har prøvet at være fulde i 8. klasse, reduceres fra 45% til højst 4% i 15 Andelen af drenge i 8. klasse, der er fysisk aktive mindst en time om dagen, øges fra 32% til mindst 4% i 15, og for pigernes vedkommende fra 9% til mindst 14% klassetrin) 9% af eleverne i indskolingen er overvægtige 15% af eleverne i udskolingen er overvægtige 16% (12% af drengene og % af pigerne) i 9. klasse ryger de er enten daglige rygere eller festrygere. 55% (56% af drengene og 55% af pigerne) i 9. klasse har prøvet at være fulde. 39% af drengene og 19% af pigerne dyrker motion dagligt Generel sundhed og livsstil blandt eleverne i udskolingen 13/14 Denne første del af rapporten indeholder en beskrivelse af livsstilen og sundhedstilstanden blandt eleverne i udskolingen. Analyse og kommentarer bygger på elevernes egne oplysninger og ikke på en egentlig helbredsundersøgelse. Trivsel Elevernes svar på, om de er glade eller har det godt, tolkes som udtryk for deres generelle trivsel. Figur 1: Hvordan har du det? 1 1 Generel trivsel 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Meget glad/har det godt Ikke særlig glad Alle 13/14 Alle 12/13 Figur 1 viser, at eleverne i 9. klasse 13/14 generelt har det rigtig godt. Næsten alle (96%) giver udtryk for, at de er meget glade eller har det godt. Nogle få (N=17) giver dog ud- 3

4 tryk for, at de ikke er særlig glade eller slet ikke glade. Der er ingen forskel på drenge og piger. Godt forhold til skolen Figur 2: Hvad synes du om at gå i skole? Hvad synes du om at gå i skole? 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt årgang Frb årgang Frb Synes slet ikke om det Et stort flertal af eleverne i udskolingen har det rigtig fint med at gå i skole. 68% svarer, at de synes vældig godt eller ganske godt om at gå i skole. 28% siger, at det er nogenlunde, og resten bryder sig ikke om det. Der er ingen forskel på pigers og drenges samlede syn på skolegangen. Blandt unge, som også taler et ikke vesteuropæisk sprog derhjemme vurderes skolegangen meget positivt. Næsten 8% af denne gruppe elever synes godt (vældig godt eller ganske godt) om skolen, mens det blandt kun dansktalende elever er 65%, som giver denne vurdering. Der er ingen forskel fra 12/13 undersøgelsen. Selvvurderet helbred Børneungelægen bemærker, at mange ikke forstår ordet helbred, hvilket så bliver forklaret for dem. Derfor vil andelen, der har godt helbred, nok ligger højere i Frederiksberg Kommune. Det skal man være opmærksom på, hvis man sammenligner med andre kommuner, hvor eleverne tror, at helbred også betyder sund livsstil, fordi de ikke får forklaret begrebet, hvis de sidder alene med spørgeskemaet. Figur 3: Hvordan synes du, dit helbred er? 4

5 Procent Hvordan synes du dit helbred er? 9. årgang 12/13 og13/14 - Frederiksberg Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt 9. årgang Frb. 13/14 9. årgang Frb. 12/13 Når eleverne skal vurdere deres eget helbred, siger de fleste (9%), at deres helbred er godt eller virkelig godt, signifikant flere drenge (93%) end piger (86%). Set på baggrund af sprog hjemme er der ingen forskel på, hvordan eleverne vurderer deres helbred. 12% af de unge oplyser, at de lider af astma og 21% af høfeber. Til trods for at langt de fleste føler, at de generelt har et godt helbred, er der alligevel mange (74%), som har oplevet enten hovedpine, mavesmerter, rygsmerter eller andre former for smerter inden for de seneste 14 dage. Figur 4: Så mange har oplevet smerter de seneste 14 dage. Oplevet smerter inden for de seneste 14 dage 9. årgang Frederiksberg Hovedpine Mavesmerter Rygsmerter Andre smerter Piger Drenge Selv om man har haft smerter, er det for de fleste ikke noget, der influerer på den overordnede vurdering af eget helbred. Det er værd at bemærke, at der er markant flere piger end drenge, som oplever de forskellige former for smerte (signifikante forskelle med hensyn til hovedpine og mavesmerter). Mavesmerterne kan til dels forklares med, at pigerne har menstruationssmerter. 5

6 Procent 4% af eleverne (N=19) oplyser, at de har oplevet alle de nævnte lidelser inden for de seneste 14 dage. Det drejer sig om 4 drenge og 15 piger. Måltider på skoledage At spise morgenmad og frokost hver dag, er vigtigt for både det fysiske og det psykiske velbefindende. 5 elever oplyser, at de hverken spiser morgenmad eller frokost på skoledage. Man kan dog ikke sætte lighedstegn mellem måltid og velbefindende, idet manglende måltid (morgenmad eller frokost) blot kan være et symptom på, at noget andet ikke fungerer. Figur 5: Hvor ofte får du morgenmad på skoledage? Så ofte spises der morgenmad på skoledage 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Dagligt 13/14 Dagligt 12/13 Alle Drenge Piger Omkring hver fjerde dreng og hver tredje pige spiser ikke morgenmad hver dag. Hver tiende pige spiser aldrig morgenmad på skoledage (ikke vist). Figur 6: Selvvurderet helbred og holdning til skolen set på baggrund af indtagelse af morgenmad Helbred/trivsel i forhold til morgenmad på skoledage 9. årgang Frederiksberg Har det godt Synes godt om skolen Godt Helbred Morgenmad mindst 3-4 dage Morgenmad højst 1-2 dage 6

7 Sådan læses figur 6: Blandt dem, som spiser morgenmad mindst 3-4 dage om ugen, er der 97%, som har det godt, mens det samme gør sig gældende for 89% af dem, som højst spiser morgenmad 1 2 dage om ugen. Resultaterne i figur 6 kunne pege i retning af, at der er en sammenhæng mellem hyppigheden af morgenmad og generelt velbefindende. En tilsvarende sammenhæng finder vi, når vi undersøger elevernes trivsel i forhold til, hvor ofte de spiser frokost. 79% af drengene og 7% af pigerne oplyser, at de spiser frokost dagligt. Altid morgenmad og frokost på skoledage 59% af eleverne (N=258) spiser altid morgenmad og frokost på skoledage. Det er 61% af eleverne fra kun dansktalende hjem, 55% af eleverne fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog og 53% af elever fra hjem, hvor der også tales et andet vestligt sprog end dansk. 7% (N=32) af eleverne spiser sjældent / aldrig morgenmad eller frokost. Det skal bemærkes, at der pga. af populationens størrelse er tale om ganske få elever i enkelte grupper. Det giver derfor ingen mening at se på trivsel i forhold til indtagelse af morgenmad/frokost og talt sprog hjemme. Betydning af frokost hver dag. Vi fandt tidligere, at langt de fleste elever (9%) vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt til trods for, at mange har oplevet forskellige smerter. Ser vi på, hvem der især oplever fysisk og psykisk ubehag, finder vi nogle interessante sammenhænge med spisevanerne, og det er ikke kun trivsel i skolen og selvvurderet helbred (figur 6), der tilsyneladende hænger sammen med indtagelse af morgenmad og frokost. Som det fremgår af figur 7, er der også en tydelig sammenhæng mellem indtagelse af frokost og oplevelse af smerter og velbefindende (at være glad). Figur 7: Smerter og generelt velbefindende set i forhold til indtagelse af frokost Generelt velbefindende i forhold til frokost 9. årgang Frederiksberg Frokost mindst 3-4 dage Frokost højst 1-2 dage Der er signifikante sammenhænge mellem søvnproblemer, humørsvingninger og velbefindende (at være glad) set i forhold til, hvor ofte eleverne spiser frokost (p<,5). Morgenmad og frokost i forhold til sprog hjemme 7

8 Procent Figur 8: Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? Spiser morgenmad på skoledage - sprog hjemme 9. årgang 12/13 og13/14 - Frederiksberg Dagligt 13/14 Dagligt 12/13 Alle DK Ikke vestligt sprog 47 Vi kan se, at der er en forskel på, hvor ofte de unge spiser morgenmad set i forhold til, hvilket sprog der tales hjemme, men sammenligner vi med udskolingsundersøgelsen fra 13, er denne forskel blevet markant mindre. Således var der i 13 i alt 47% af eleverne fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog, som spiste morgenmad dagligt, mens det blandt eleverne fra 9. årgang er 66% (N=38). Går vi i detaljer, er der store kønsforskelle. Det er især langt flere piger med ikke vestligt sprog, som spiser morgenmad dagligt (39% i 12/13 og 68% i 13/14), men man skal igen være opmærksom på, at det handler om få elever. Frokost Med hensyn til frokost ser vi, at der ikke er forskel på, hvor stor en andel af eleverne, der spiser frokost dagligt, når vi ser på sprog hjemme (figur 9). Der er lidt færre set i forhold til undersøgelsen 12/13. Figur 9: Hvor ofte spiser du frokost på skoledage? 8 6 Spiser frokost på skoledage - sprog hjemme 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Dagligt 13/14 Dagligt 12/13 Alle DK Ikke vestligt sprog 8

9 Et meget stort flertal af både piger (94%) og drenge (95%) spiser noget næsten hver dag (ikke vist). Umiddelbart ser spisevanerne meget fornuftige ud med hensyn til frokost, men undersøgelsen kan ikke fortælle noget om, hvad de unge spiser (madpakke, fastfood og lign.). Motionsvaner En stor del af de unge bruger fritiden til at dyrke sport og motion, så de bliver forpustede eller svedige, men der er ikke nogen væsentlig forskel på 12/13 og 13/14 årgangen (jf. efterfølgende figur 1). 74% af eleverne i 9. klasse oplyser, at de dyrker motion mindst to gange om ugen. Figur 1: Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig forpustet eller svedig? 5 Motion i fritiden 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Dagligt / næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang ugentligt Ca. 1 gang om måneden Aldrig Alle 13/14 Alle 12/13 Signifikant flere drenge (39%) end piger (19%) oplyser, at de dyrker motion dagligt, og 85% af drengene dyrker motion mindst 2 4 gange om ugen, mens det samme er tilfældet for 64% af pigerne. Henholdsvis 4% af drengene og 13% af pigerne dyrker motion en gang om måneden eller mindre (ikke vist). Set i forhold til 12/13 er der lidt flere af både piger og drenge (3 procentpoints), som dyrker motion dagligt eller næsten dagligt. Ud over kønsforskelle er der også store forskelle, når vi ser på motionsvaner i forhold til, hvilket sprog der tales i hjemmet. Når man læser figur 11 er det vigtigt at huske på, at der kun er få elever i gruppen med andet sprog (jf. metodeafsnit). Figur 11: Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig forpustet eller svedig? sproglig baggrund 9

10 Procent Motion i fritiden - DK og ikke vestligt sprog 9. årgang Frederiksberg Alle DK Ikke vestligt sprog Dagligt/næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang ugentligt Ca. 1 gang om måneden Aldrig Der er ikke den store forskel på, hvor stor en andel af drengene, der dyrker motion mindst 2 gange om ugen, når vi ser på den sproglige baggrund. Derimod er der tydeligvis flere blandt drenge med både vestligt og ikke vestligt sprog, som dyrker motion sjældnere (ikke vist). For pigernes vedkommende ser motionsvanerne anderledes ud. 49% af pigerne fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog siger, at de dyrker motion mindst 2 gange om ugen. Blandt piger fra hjem, hvor der tales et andet vestligt sprog end dansk, og blandt pigerne fra kun dansk-talende hjem er det henholdsvis 6% og 69% som siger, de dyrker motion mindst 2 gange om ugen (ikke vist). 24% af pigerne fra hjem, hvor der tales et ikke-vestligt sprog, oplyser, at de dyrker motion 1 gang om måneden eller mindre (N=8). Transport til skole Transportvejene på Frederiksberg er generelt korte, men turen til og fra skole, kan blive en del af den daglige motion. Figur 12: Hvordan kom du til skole i dag? Transport til skole 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Gik Cyklede Bus/tog/Bil Alle 13/14 Alle 12/

11 Procent De fleste elever (88%) går eller cykler til skole, mens 12% kører i bus, tog eller bil. Det har stort set ikke ændret sig siden sidste års undersøgelse. Ser vi nærmere på transportvanerne, er der nogle markante forskelle både hvad angår køn og sprog i hjemmet (figur 13). På baggrund af, hvilket sprog der tales i hjemmet, viser figur 13, hvordan henholdsvis drenge og piger er kommet til skole. Figur 13: Hvordan kom du til skole i dag? køn og sprog hjemme Transport til skole i forhold til sprog hjemme 9. årgang Frederiksberg Gik Cyklede Bus/tog/Bil Drenge - DK Drenge - ikke vestlig Piger - DK Piger - ikke vestlig I gruppen af unge med ikke vestligt sprog hjemme er der færre, der cykler til skole, men markant flere piger, der kører med bus, tog eller i bil. Fritidsjob 41% (N=177) af eleverne har et fritidsjob. Det drejer sig om 32% af drengene (N=7) og 49% af pigerne (N=17). De fleste arbejder under 5 timer ugentligt. Figur 14: Har du et fritidsjob, og hvor lang tid bruger du i givet fald pr. uge? Fritidsjob i forhold til sprog hjemme 9. årgang Frederiksberg Arbejder - 5 timer 5-12 timer > 12 timer Alle DK Ikke vestligt sprog

12 Sådan læses figur 14: Blandt de elever fra DK hjem, som har et fritidsjob, er der 55%, der arbejder op til 5 timer om ugen, mens 71% af eleverne fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog arbejder op til 12 timer om ugen. 41% af samtlige elever har et fritidsjob, men der er forskel, når vi ser på sprog hjemme. Flest elever (43%) med job finder vi blandt dem, der kun taler dansk eller andet vestligt sprog hjemme. Bemærk at vi også her taler om få elever i de enkelte grupper. 8% af eleverne fra kun dansktalende hjem med fritidsjob arbejder mere end 12 timer pr. uge. Det samme gør 15% af eleverne fra hjem, hvor der også tales et andet vestligt sprog (ikke vist) Der er for få elever i enkelte grupper, hvis fritidsjob undersøges både på baggrund af sprog og køn. Rygning Rygning er den enkeltfaktor, der har den største indflydelse på helbredet. 16% af eleverne i udskolingen ryger (12% af drengene og % af pigerne). 6% (N=25) er daglig rygere (6% af drengene og 5% af pigerne), mens 3% ryger mindst 1 gang ugentlig og 7% ryger mindre end en gang om ugen (festrygere). 45% (N = 195) af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge. Det drejer sig om 42% af drengene (N=92) og 47% af pigerne (N=13). Langt de fleste (72%) prøvede at ryge før de fyldte 15 år. Figur 15: Har du prøvet at ryge? 6 Prøvet at ryge så ofte 9. årgang Frederiksberg Aldrig 1 gang < 1 gange Mere end 1 gange Figur 15 viser 9. klassernes erfaring med rygning. 45% af eleverne har prøvet at ryge, men over halvdelen af både drenge (58%) og piger (53%) siger, de aldrig har prøvet at ryge. Alligevel oplyser 31% af drengene (N=38) og 22% af pigerne (N=25) fra denne gruppe, at de har prøvet vandpibe, så mange forbinder åbenbart ikke brug af vandpibe med rygning. Dette tal kan dog være behæftet med en vis usikkerhed, da en del elever har spurgt, om vandpibe også var rygning og har fået oplyst, at der specifikt er spurgt til rygning et andet sted (børneungelægens bemærkning). 12% har kun røget en enkelt gang, mens 19% har røget mere end 1 gange. Figur 16 og figur 17 viser, hvor mange af henholdsvis drengene og pigerne, der har prøvet at ryge set i forhold til talt sprog i hjemmet. Set i forhold til udskolingsundersøgelsen i 13 er der trods de små grupper tilsyneladende sket en adfærdsændring. 12

13 Procent Figur 16: Har du prøvet at ryge? drenge Prøvet at ryge så ofte - drenge 9. årgang 13/14 - Frederiksberg Aldrig 1 gang < 1 gange Mere end 1 gange DK Ikke vestligt sprog 8 Blandt drengene er der forholdsvis flest rygere fra hjem, hvor der tales dansk og et andet vestligt sprog (43%). Færrest rygere finder vi blandt drenge fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog. I denne gruppe har 37% prøvet at ryge. Figur 17: Har du prøvet at ryge? piger 1 8 Prøvet at ryge så ofte - piger 9. årgang 13/14 - Frederiksberg Aldrig 1 gang < 1 gange Mere end 1 gange DK Ikke vestligt sprog Blandt piger som kommer fra hjem, hvor der tales dansk og et andet vestligt sprog, er der 52%, som har prøvet at ryge, og 27% har prøvet mere end 1 gange. Som det fremgår af figur 17, er der en markant forskel i forhold til piger, som kommer fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog. I den gruppe af elever har 23% prøvet at ryge. Figur 18: Har prøvet at ryge drenge og piger 9. årgang 13 og

14 Procent Prøvet at ryge - drenge og piger 9. årgang 13 og 14 - Frederiksberg Dansk Ikke vestligt sprog Vestligt sprog Drenge 13 Drenge 14 Piger 13 Piger Figur 18 viser, hvor stor en andel af eleverne i 9. klasse årgang 13 og 14, der har prøvet at ryge set på baggrund af sprog hjemme. Der ser ud til at være en positiv udvikling blandt kun dansktalende drenge samt piger, hvor der også tales et ikke vesteuropæisk sprog hjemme. I de to grupper er der sket et fald på henholdsvis 3 og procentpoints i andelen af unge, som har prøvet at ryge. Efterfølgende vil vi se på, hvor mange der stadig ryger. Figur 19 viser, hvem og hvor mange af de 195 elever med ryge erfaring, der fortsat ryger eller er holdt op. Figur 19: Ryger du stadig? Ryger du stadig? 9. årgang Frederiksberg Er holdt op Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, mindre end en gang om ugen alle Drenge Piger Sådan læses figur 19: I gruppen, som har prøvet at ryge, er 64% (72% af drengene og 57% af pigerne) holdt op igen. 13% af dem, som har prøvet at ryge er fortsat og ryger dagligt, mens 16% ryger mindre end en gang om ugen. 14

15 Blandt dem, som har prøvet at ryge, er der flere piger end drenge, som er fortsat. Det drejer sig om 28% af drengene (N = 26) og 43% af pigerne (N = 43). 69 elever (16%) ryger. Ser vi på disse rygeres vaner, er det sådan, at 54% af drengene og 26% af pigerne er daglig rygere, mens henholdsvis 42% af drengene og 47% af pigerne ryger mindre end en gang om ugen (festrygere). Der er så få i grupperne af rygere, at det ikke giver mening at undersøge rygernes vaner blandt drenge og piger på baggrund af, hvilket sprog der også tales i hjemmet. Sammenlignet med udskolingsundersøgelsen 12/13 er der positive tendenser på rygeområdet. Udviklingen fremgår af figur. Figur : Hvor ofte ryger du? drenge og piger årgang 12/13 og 13/ Ryger du? 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Ja, dagligt Ja, mere end en gang om ugen Ja, mindre end en gang om ugen Drenge 13 Drenge 14 Piger 13 Piger Andelen af dagligrygere blandt drengene er den samme som i 12/13, mens andelen af dagligrygere blandt pigerne er faldet fra 9% til 5%. Rygning hjemme I alt 38% af eleverne i udskolingen kommer fra hjem, hvor der bliver røget. Passiv rygning er ikke kun sundhedsskadeligt, men forældres rygning ser også ud til at påvirke børnenes rygevaner, idet 22% af børn fra ikke-ryger hjem er rygere, mens det gælder for 3% af børn fra ryger-hjem. Figur 21: Bor du sammen med en ryger? ryger 15

16 Procent Bor sammen med ryger / ikke ryger 9. årgang Frederiksberg Ryger hjem Drenge ryger Ikke ryger hjem Piger ryger Ser vi på de unge, som kommer fra hjem, hvor der ryges, er der henholdsvis 23% af drengene og 36% af pigerne, som ryger, mens der blandt unge, som kommer fra røgfrie hjem er 18% af drengene og 26% af pigerne, som ryger. Der er altså tilsyneladende en sammenhæng mellem hjemmets rygevaner og børnenes. Undersøger vi den hjemlige baggrund, er der en lille overvægt af rygere i kun dansktalende hjem, og her er der en tendens til, at begge forældre ryger. I hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog, er det overvejende faderen, som ryger, mens der i hjem, hvor der også tales et andet vestligt sprog end dansk, overvejende er moderen, som ryger. Vandpibe Vandpiben er blevet meget populær, men mange ved ikke, at vandpibe er lige så vanedannende og skadelig som almindelig tobak. Risikoen for at begynde at ryge cigaretter er stor, når man først har vænnet sig til røgen fra vandpiben. Figur 22: Har du prøvet at ryge vandpibe? Har prøvet vandpibe 9. årgang Frederiksberg Alle Dansk Ikke vestligt sprog Alle Drenge Piger % af drengene og 5% af pigerne har prøvet at ryge vandpibe. 16

17 Ser vi på de unge, som ryger cigaretter, har stort set alle (mere end 9%) fra denne gruppe prøvet vandpibe. Vi bemærkede også tidligere, at nogen åbenbart ikke sætter lighedstegn mellem vandpibe og rigtig rygning (jf. figur 15 og kommentarer hertil), idet de siger, de aldrig har røget, men alligevel siger Ja til at have prøvet vandpibe. Vi kan ikke ud fra spørgeskemaet se, hvor ofte eleverne ryger vandpibe, men da vi ved, at vandpibe er vanedannende i forhold til nikotinafhængighed, er det et vigtigt opmærksomhedspunkt i den forebyggende indsats. Vi bemærker flere drenge og færre piger i gruppen af unge, der også taler et ikke vestligt sprog hjemme har prøvet vandpibe. Hash En femtedel af både drenge og piger har prøvet at ryge hash, men blandt disse har halvdelen kun prøvet det enkelt gang. Figur 23: Har du prøvet at ryge hash? Prøvet hash - ryger så ofte 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg /14 12/13 16 Prøvet - alle Prøvet drenge Prøvet piger 21% af eleverne i udskolingen har prøvet at ryge hash. Blandt dem ryger 4% af drengene og 7% af pigerne mindst en gang om måneden. Lidt flere fra årgang 13/14 har prøvet hash set i forhold til året før, men halvdelen har kun prøvet en enkelt gang. De fleste (87%) mener, at deres forældre ville bede dem stoppe med at ryge hash, hvis de vidste det. Lidt over halvdelen (57%) prøvede hash første gang, da de var 14 år lidt flere piger end drenge. Hash er det eneste rusmiddel ud over alkohol, der er spurgt til i denne undersøgelse. Alkohol 45% af eleverne har aldrig været fulde, og det er lidt flere i forhold til undersøgelsen i 13 (39%). 8% har været fulde 1 gang (13% i 13) og 19% mere end 1 gange (23% i 13). Figur 24: Har du prøvet at være fuld? 17

18 Procent 5 4 Aldrig været fuld 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Aldrig 13/14 Aldrig 12/13 Alle Drenge Piger Figur 24 viser, at der tilsyneladende er sket en udsættelse af de unges alkoholdebut flest drenge. 64% af eleverne fra hjem, hvor der kun tales dansk, har været fulde mindst 1 gang, mens det gælder for 12% af unge fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog (ikke vist). Går vi lidt mere i detaljer og ser på køn og sproglig baggrund, forholder udviklingen sig som i figur 25 og figur 26. Figur 25: Har du prøvet at være fuld? - drenge Aldrig været fuld - drenge 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Aldrig 13/14 Aldrig 12/13 Alle Drenge - DK Drenge - ikke vesteuropæisk sprog 45% af drengene oplyser, at de aldrig har været fulde (36% i 13). Færrest blandt drenge fra kun dansktalende hjem (35%) og flest blandt drenge fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog (92% mod 58% i 13). 22% af drengene har været fulde mere end 1 gange mod 23% i 13. Figur 26: Har du prøvet at være fuld? - piger 18

19 8 6 4 Aldrig været fuld - piger 9. årgang 12/13 og 13/14 - Frederiksberg Aldrig 13/14 Aldrig 12/13 Alle Piger - DK Piger - ikke vesteuropæisk sprog 45% af pigerne oplyser, at de aldrig har været fulde (42% i 13). Færrest blandt piger fra kun dansktalende hjem (36%) og flest blandt piger, der kommer fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog (86%). 22% af pigerne har været fulde mere end 1 gange mod 25% i 13. Blandt dem, som har prøvet at være fulde, siger 56% af drengene og 49% af pigerne, at de er fulde mindre end en gang om måneden. Det er lidt flere set i forhold til 13, hvor det var henholdsvis 52% af drengene og 48% af pigerne. Kun ganske få elever (N=8) oplyser, at de er fulde mere end fire gange om måneden. I 13 var det 1 elever. Eleverne var i gennemsnit 14 år, da de var fulde første gang lidt flere piger end drenge. Der er ikke spurgt til hvor mange genstande eleverne drikker, når de drikker. Samlet set ser det ud til, at der er lidt færre elever i udskolingen 14, som drikker sig fulde specielt blandt drengene. Samvariation Samvariation betyder, at hvis man har én type af risikoadfærd, har man med større sandsynlighed også en eller flere andre typer af risikoadfærd. I efterfølgende figur 33 og figur 34 vil vi se nærmere på samvariation mellem alkohol, tobak og hash. Figur 27: Sammenhæng mellem alkohol, tobak og hash 19

20 Procent Været fuld i forhold til tobak og hash 9. årgang Frederiksberg Aldrig været fuld Været fuld 35 Prøvet at ryge Prøvet vandpibe prøvet hash Sådan læses figur 27: Blandt dem, som aldrig har været fulde, er der 14%, der har prøvet at ryge, mens det er 7%, der har prøvet at ryge blandt dem, som har været fulde. Figur 27 viser med al tydelighed (signifikant), at der er en sammenhæng mellem det at drikke sig fuld og have andre sundhedsskadelige vaner. Tager vi udgangspunkt i sammenhæng mellem rygevaner og erfaring med alkohol, hash og vandpibe, ser det sådan ud: Figur 28: Sammenhæng mellem rygning, alkohol, vandpibe og hash 1 8 Ryger i forhold til alkohol, vandpibe og hash 9. årgang Frederiksberg Ryger Ryger ikke Været fuld Prøvet vandpibe prøvet hash Sådan læses figur 28: Blandt rygerne er der 93% som har prøvet at være fulde, mens der blandt ikke rygerne er 52%, som har gjort sig denne erfaring. Der er altså en meget stærk (signifikant) sammenhæng mellem rygning og andre skadelige vaner. Der er ingen signifikante forskelle mellem pigernes og drengenes adfærd. Måling af overvægt Overvægt har i en årrække været et tiltagende sundhedsproblem. Der er flere forskellige definitioner af overvægt hos børn i Danmark, hvilket er meget vigtigt at være opmærksom på, når der fremlægges data vedrørende børns vægtudvikling. Man kan ikke sammenligne data fra un-

21 dersøgelser med forskellige definitioner af overvægt. I denne undersøgelse har vi valgt at anvende den metode, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og som bl.a. bruges i mange internationale undersøgelser (jf. metodeafsnit). Det bedste mål for børns overvægt er det såkaldte BMI (Body Mass Index). BMI kan bl.a. give et fingerpeg om, hvorvidt barnets vægt ligger over det anbefalede, og om barnet dermed har risiko for senere hen at (for)blive overvægtig. I efterfølgende afsnit om overvægt findes også data for børn i indskolingen i skoleårene 11/12 og 12/13. BMI værdierne (kategoriseringen) for eleverne i indskolingen er beregnet i forhold til BMI-kurverne fra Dansk Pædiatrisk Selskab ( hvilket betyder, at vi ikke direkte kan sammenligne tallene fra indskolingen med tallene fra udskolingen. Værdierne for de tre årgange i indskolingen er dog direkte sammenlignelige. Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver baseret på danske data 87 med internationale grænseværdier (ISO-BMI/IOTF)9-92 til definition af overvægt og svær overvægt hos børn og unge i skolealderen. Det er også disse grænseværdier, der anvendes i Sundhedsstyrelsens Børnedatabase I denne undersøgelse har vi valgt ikke at beskrive problemer vedrørende undervægt, da data viser, at meget få børn er decideret undervægtige. Anoreksiproblematikken er i højere grad et spørgsmål om trivsel, end et spørgsmål om kostvaner og motion. Overvægt hvem er de overvægtige Gennem de seneste år har der været fokus på overvægtsproblematikken blandt børn og unge, og vi ved, at overvægtige børn har stor risiko for at forblive overvægtige som voksne. Indskolingen Børnene i indskolingen bliver målt og vejet. Efterfølgende tabel 2, 3 og 4 viser andelen af overvægtige elever i indskolingen i henholdsvis 12, 13 og 14. Jf. bemærkninger om sammenlignelighed tidligere i denne rapport. Tabel 2: Overvægtige piger og drenge i indskolingen i 11/12 (BMI > 9% percentilen) Antal målte i skoleåret 11/12 Antal overvægtige Andel overvægtige Alle (N = 877) 12 12% Piger (N = 49) 5 12% Drenge (N = 468) 52 11% Tabel 3: Overvægtige piger og drenge i indskolingen i 12/13 (BMI > 9% percentilen) Antal målte i skoleåret 12/13 Antal overvægtige Andel overvægtige Alle (N = 968) 94 1% Piger (N = 458) 4 9% Drenge (N = 51) 54 11% Tabel 4: Overvægtige piger og drenge i indskolingen i 13/14 (BMI > 9% percentilen) Antal målte i skoleåret 12/13 Antal overvægtige Andel overvægtige Alle (N = 973) 84 9% Piger (N = 477) 39 8% Drenge (N = 477) 45 9% Som det fremgår af tabel 2 og tabel 3, er der sket et fald i andelen af overvægtige elever i indskolingen fra 12% i 12 til 1% i 13. Udskolingen 21

22 Procent Andelen af overvægtige udgør 15% af samtlige elever i udskolingen 13/14. I udskolingsundersøgelsen 12/13 var andelen af overvægtige elever 14%. Vi skal igen påpege den usikkerhed, der ligger i de små grupper. Figur 29: Andel af overvægtige elever i udskolingen. 25 Overvægtige 9. årgang 12/13 og Frederiksberg Alle 13/14 Alle 12/13 Drenge 13/14 Drenge 12/13 Piger 13/14DK Piger 12/13 15% af samtlige elever er overvægtige - 11% af eleverne fra kun dansktalende hjem, 24% af eleverne fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog og 22% fra hjem, hvor der også tales et andet vestligt sprog end dansk. Der er dog store kønsforskelle. Figur 3: Andel af overvægtige elever i udskolingen - drenge. Overvægt i forhold til sprog hjemme - drenge 9. årgang Frederiksberg Alle Dansk Ikke vestligt sprog Vestligt sprog Overvægt Svær overvægt I alt er 18% af drengene i 9. klasse overvægtige eller svært overvægtige. Der er dog meget store forskelle, når vi sammenligner på baggrund af talt sprog hjemme (små grupper). Den voldsomme stigning i andelen af overvægtige drenge i gruppen, der også taler et andet ikkevestligt sprog, kan umiddelbart ikke forklares. I 12/13 undersøgelsen var 16% af drengene i denne gruppe overvægtige, mens det nu er 5%. Når man læser figur 3 skal man være 22

23 Procent opmærksom på, at mange drenge styrketræner og er muskuløse. De kan blive klassificeret som overvægtige af den grund, uden at være det (børneungelægens kommentar). Figur 31: Andel af overvægtige elever i udskolingen - piger Overvægt i forhold til sprog hjemme - piger 9. årgang Frederiksberg Alle Dansk Ikke vestligt sprog Vestligt sprog Overvægt Svær overvægt 11% af pigerne er overvægtige eller svært overvægtige, men ligesom hos drengene er der stor forskel, når vi sammenligner i forhold til den sproglige baggrund i hjemmet. I gruppen af piger fra hjem, hvor der også tales et ikke vestligt sprog er 6% overvægtige, mens det i 12/13 undersøgelsen var 3%. Lige som hos drengene er denne udvikling ikke umiddelbart til at forklare, men flere resultater fra udskolingsundersøgelsen 13/14 kunne pege i retning af, at pigerne, som også taler et ikke vestligt sprog hjemme, har ændret livsstil (jf. tidligere figur 24 om rygning), men om det er en blivende tendens eller blot en tilfældighed, kan denne undersøgelse ikke afdække. Overvægt og motionsvaner Sammenligner vi oplysningerne om motionsvaner med elevernes BMI-værdier, finder vi store forskelle på drenge og piger, hvad hyppigheden af daglig motion angår. Figur 32: Så ofte dyrker eleverne i udskolingen motion Motion i forhold til overvægt 9. årgang Frederiksberg Normal vægt Overvægt Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen < 1 gang om ugen 23

24 Som det fremgår af figur 32 finder vi ikke den store forskel i motionsvaner, når vi sammenligner elever med normalvægt med de overvægtige. Ved undersøgelsen i 13 dyrkede 75% af de normalvægtige elever motion mindst to gange om ugen. Det samme gjorde sig gældende for 62% af de overvægtige. Noget kunne tyde på, at der er sket en ændring i motionsvanerne blandt de overvægtige, og at man ikke ensidigt kan vurdere overvægten ud fra BMI værdier, men at man også må se på muskelmasse. Det gør sig især gældende for drengene. Figur 33: Så ofte dyrker eleverne i udskolingen motion drenge 5 4 Motion i forhold til overvægt - drenge 9. årgang Frederiksberg Normal vægt Overvægt Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen < 1 gang om ugen Sammenligner vi motionshyppigheden fra undersøgelsen i 13 forholder det sig sådan, at 85% af de normalvægtige dyrkede motion mindst to gange om ugen - altså det samme som i 14. Ser vi på de overvægtige drenge dyrkede 69% motion mindst to gange om ugen i 13 mod 85% i 14 (sammenligning ikke vist). Konklusionen er, at man ikke kan nøjes med at dyrke motion for at tabe sig. En usikkerhedsfaktor kan som nævnt ligge i, at rigtig mange elever oplyser, at de går til fitness, så vi må nok formode, at vi har en del falsk positive blandt de overvægtige drenge, og da det drejer sig om få personer i de enkelte grupper, får vi store procentvise udsving. Figur 34: Så ofte dyrker eleverne i udskolingen motion piger 24

25 5 4 Motion i forhold til overvægt - piger 9. årgang Frederiksberg Normal vægt Overvægt Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen < 1 gang om ugen Heller ikke Blandt pigerne udgør hyppigheden af motion en væsentlig forskel, når vi ser på elever med normal vægt og de overvægtige. Dog er der lidt flere af de normal vægtige (%) end de overvægtige (13%), som dyrker motion dagligt. 64% af de normalvægtige dyrker motion minimum to gange ugentlig, mens det gælder for 65% af de overvægtige. En sammenligning med undersøgelsen fra 13 viser samme tendenser som hos drengene. Der er altså tilsyneladende ingen entydig sammenhæng mellem hvor ofte, der dyrkes motion, og det at have en normal vægt. Foretager vi en sammenligning af normal- og overvægtige drenge og piger med baggrund i de forskellige sundhedsparametre her i undersøgelsen (rygning, alkohol, motion, morgenmad, frokost), er det lidt interessant, at der ikke er signifikante forskelle mellem de to grupper af drenge og piger. Man kan med fordel hente information i Sundhedsstyrelsens temarapport om børn og overvægt 4. Metode Denne rapport vedrørende udskolingsundersøgelse i skoleåret 13/14 omfatter selvrapporterede data fra 436 elever i alderen 14 til 17 år. Undersøgelsen er foretaget af børneungelægen i Frederiksberg Kommune. Sammenligninger vedr. BMI: Det bedste mål for børns overvægt er det såkaldte BMI (Body Mass Index). Hos børn og unge (under 18 år) varierer BMI med alder og pubertetens indtræden. Derfor kan man ikke, som hos voksne, anvende faste grænseværdier for de forskellige vægtklasser hos børn. Til vurdering af børn og unge anvendes derfor kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver, og vi bruger i vores rapport de internationale grænseværdier vedr. overvægt (ISO-BMI/IOTF), som Sundhedsstyrelsen anbefaler. BMI beregnes som vægt/(højde x højde) og er et udtryk for, om højde og vægt passer sammen. For voksne angiver et BMI<18,5 undervægt og et BMI 25 overvægt. Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt: 18,5 BMI < 25 Overvægt: BMI 25 4 Temarapport om børn og overvægt, Sundhedsstyrelsen 1 25

26 Moderat overvægt: 25 BMI < 3 Svær overvægt: BMI 3 I denne rapport er der brugt følgende grænseværdier (Cole), idet vi har sat alderen til 15 år for alle: Overvægt Drenge: BMI >23,29 Piger: BMI > 23,94 Svær overvægt Drenge: BMI >28,3 Piger: BMI > 29,11 BMI værdierne er udregnet på baggrund af de internationale BMI Cut-off værdier for børn i alderen 2 18 år. Disse værdier baserer sig på målinger af børn fra mange forskellige lande, og de er angivet i forhold til barnets alder målt i halvårs intervaller (Cole). Man finder således cutoff værdierne i en tabel. Yderligere information: Ved udskoling 14 forstås de elever, som går i 9. klasse i skoleåret Sprog i hjemmet (børneungelægens bemærkninger) Der er en usikkerhed med hensyn til gruppen af elever fra hjem, hvor der tales et andet vestligt sprog end dansk. Spørgsmålet i spørgeskemaet lyder: Sprog i hjemmet foruden dansk. Børneungelægen bemærker, at det er muligt, at en del af de elever, der taler engelsk, i virkeligheden har opfattet spørgsmålet således, at der spørges til om de kan tale andet end dansk i hjemmet. Der er også jævnligt nogle børn, der i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet spørger, om de skal sætte kryds, hvis de nogen gange for sjov taler engelsk derhjemme for at øve sproget. Dette antyder, at spørgsmålet måske bliver misforstået af nogle elever. Signifikans Ikke alle datakryds er undersøgt for signifikansniveau, da grupperne ofte er meget små. De steder i rapporten, hvor der omtales signifikante forskelle, er p<,5 (95% confidensniveau), mens andre procentvise forskelle skal betragtes som tendenser. Alle procenter er beregnet ud fra de valide data, hvilket betyder, at ubesvarede ikke indgår. Grafer og tabeller Når grafer og tabeller læses, skal man være opmærksom på, at visse grupper udgøres af ganske få personer. Det betyder, at selv små ændringer i antal giver store procentvise udsving, hvilket specielt kommer til udtryk i figurer, der er dannet på baggrund af sprog hjemme. Ikke alle grafer giver 1% ved sammentælling. Det kan skyldes, at enkelte svarkategorier er udeladt, eller at grafen er sammensat af forskellige spørgsmål. Birgitte Brinck Bjarne Rasmussen 26