Författare Olesen J.E. Utgivningsår 2009
|
|
- Magnus Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bibliografiska uppgifter för Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø Författare Olesen J.E. Utgivningsår 2009 Tidskrift/serie Ingår i... 1st Nordic Organic Conference. Towards increased sustainability in the food supply chain Utgivare SLU, Centrum för uthålligt lantbruk Redaktör Fredriksson P, Ullvén K. Huvudspråk Danska Målgrupp Rådgivare Denna skrift (rapport, artikel, examensarbete etc.) är hämtad från VäxtEko, databasen som samlar fulltexter om ekologisk odling, växtskydd och växtnäring. Utgivaren har upphovsrätten till verket och svarar för innehållet.
2 Jørgen E. Olesen Aarhus Universitet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø Moderne landbrugssystemer har en kraftig indflydelse på det omgivende miljø, og i Danmark er der særlig fokus på nitratudvaskning og drivhusgasemissioner fra landbruget. På det globale skala er lattergas (N 2 O) en af de væsentlige drivhusgasser (Mosier et al., 1998), og i Danmark er landbruget langt den største kilde til udledning af lattergas. Der stilles i stigende grad krav til landbruget omkring reduktion af drivhusgasudledningerne, og tiltag til reduktion af udledningerne af N 2 O og me-toder til lagring af kulstof i jorden er derfor påkrævede. Bæredygtige landbrugssystemer skal også opfylde behovet for tilstrækkelige mængder og kvalitet i fødevarerne. Økologisk jordbrug har visse fordele i disse sammenhænge, men der er også behov for forbedringer (Berntsen et al., 2004; Olesen et al., 2005). I økologisk jordbrug er afgrødeproduktionen i betydelig grad afhængig af jordens frugtbarhed for a sikre næringsstofforsyningen. Jordfrugtbarheden vedligeholdes især via sammensætningen af sædskiftet (grøngødning og efterafgrøder) og via anvendelse af husdyrgødning (Olesen et al., 2009). En forbedret anvendelse af disse for at forbedre afgrødeudbytter og reducere emissionerne til miljøet kræver en dybere forståelse af næringsstofomsætningen i jorden og af effekterne på afgrøde og ukrudt. I 1997 blev der igangsat et langvarigt økologisk sædskifteforsøg på tre lokaliteter i Danmark (Olesen et al., 2000). I 2005 blev forsøget modificeret til også at inkludere et konventionelt sædskifte. De tre lokaliteter repræsenterer typiske jorder (sand, lerblandet sand og sandblandet ler) og klimaforhold for dansk landbrug. Designet af det nuværende 8-år gamle sædskifteforsøg tillader forsøgsmæssig adskillelse af effekter af helårsgrøngødning, efterafgrøder og gødning. Dette giver mulighed for at gennemføre en differentieret analyse af forskellige dyrkningsstrategier. Dette langvarige forsøg er udnyttet til en integreret undersøgelse af produktivitet og kvælstofstrømme i økologiske dyrkningssystemer. Langvarigt sædskifteforsøg Forsøget gennemføres på tre forsøgssteder i Danmark ( på sandjord, på lerblandet sand, og på sandblandet ler). Der anvendes tre firemarkssædskifter, som sammenlignes på rotationsniveau (dvs. som gennemsnit af de fire år i sædskiftet). Alle marker i sædskifterne er repræsenteret hvert år. I forsøget indgår tre faktorer i to gentagelser: 1. Sædskifte og dyrkningsform (konventionelt og økologisk) 2. Efterafgrøder (uden (UE) og med ()). 3. Gødningsniveau (uden (UG) og med (MG)). Forsøget blev igangsat i 1996 med dyrkning af vårbyg på alle forsøgssteder. Det første forsøgsår var I perioden 1997 til 2004 blev forsøget gennemført med tre økologiske sædskifter (tabel 1). I 2005 blev forsøget omlagt til to økologiske og et konventionelt sædskifte (tabel 1). Fra og med 2005 indgik der ikke længere nogen behandling, som både er uden efterafgrøde og uden gødning (tabel 2). I første og anden rotation anvendtes som efterafgrøder både kvælstoffikserende (f.eks. kløver og vintervikke) og ikke-kvælstoffikserende (f.eks. rajgræs, cikorie og rug) arter i renbestand og/eller i blanding. I tredje rotation anvendes en blanding af kvælstoffikserende og st Nordic Organic Conference Göteborg, Sweden May 2009
3 Tabel 1. Afgrøder i forskellige sædskifter i forsøget i forskellige perioder (O er økologiske og C er konventionelle sædskifter). O1 O2 O4 C4 Havre 1. rotation Vårhvede Lupin Ært/byg Vintersæd Ært/byg 2. rotation Havre Ært/byg Vintersæd Lupin/byg Havre Vårbyg Lupin/byg Lokaliteter 3. rotation Lokaliteter Efterafgrøde i -behandlingen. Vårbyg Hestebønne Vårbyg Hestebønne Tabel 2. Behandlinger i forsøget fra 2005 Sædskifte Produktionssystem UE MG UG MG O2 Økologisk planteproduktion med grøngødning X X X O4 Økologisk planteproduktion X X X C4 Konventionel planteproduktion X X MG: husdyrgødning (økologisk) eller handelsgødning (konventionel). UG: Ugødet. er med efterafgrøde, og UE er uden efterafgrøde. ikke-kvælstoffikserende arter i O2 og O4, mens der udelukkende anvendes ikke-kvælstoffikserede arter i C4. Gødningsniveauet i de gødede parceller i første og anden rotation svarende til 40 % af kvælstofbehovet ifølge Plantedirektoratet inden nedsættelse af kvælstofnormerne i forbindelse med Vandmiljøplan II (Plantedirektoratet, 1997). Gødningen blev givet som gylle i mængder svarende til ammoniumindholdet i gødningen. I tredje rotation svarer gødningsmængderne i O2 og O4 til i gennemsnit 70 kg total-n/ha, hvilket svarer til den maksimalt tilladte import af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug. I C4 anvendes handelsgødning i mængder svarende til Plantedirektoratets normer for 2004/05, i gennemsnit 110 kg/ha og der korrigeres ikke for årsvariation i afstrømningen. På vandes alle afgrøder. På vandes hele forsøget efter kartoflernes behov. På vandes kartoflerne så vidt muligt. Produktionen fra kløvergræsmarken i O2 snittes og efterlades på marken i UG. I MG bortføres denne produktion. Der regnes med 3 slæt i løbet af året. Al halmproduktion snittes og nedmuldes eller henligger på jorden. I O2 og O4 kontrolleres frøukrudt ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse i de systemer, hvor dette er muligt. Rodukrudt bekæmpes ved jordbearbejdning forår eller efterår. I C4 bekæmpes ukrudt, sygdomme og skadedyr kemisk, og udsæd bejdses. Resultater og diskussion Udbytterne fra de tre forsøgslokaliteter er vist for de enkelte afgrøder i tabel 3. Som gennemsnit af de gødede 119
4 Tabel 3. Kerne, frø og knoldudbytter i de enkelte afgrøder på de tre lokaliteter (JY:, FO:, FL: ) i gennemsnit af 2006 til 2008 (t tørstof ha -1 ). Sædskifte Gødning Efterafgr. Vårbyg Vinterhvede Hestebønne Kartoffel JY FO FL JY FO FL JY FO FL JY FO FL O O C Tabel 4. Gennemsnitlige tørstofudbytter af alle afgrøder i sædskiftet på de tre lokaliteter i gennemsnit af 2006 til 2008 (t tørstof ha -1 ). Sædskifte Gødning Efterafgrøde O O C behandlinger og afgrøder gav de konventionelle behandlinger reduktioner i udbytte på 19, 46, 23 og 28 % i henholdsvis vårbyg, vinterhvede, hestebønne og kartoffel. Udbyttereduktionen var i gennemsnit 29, 21 og 37 % på henholdsvis, og. Det var således især vinterhveden, der gav lavere udbytte under økologisk dyrkning, hvorimod der ved anvendelse af både efterafgrøder og husdyrgødning blev opnået højere udbytter i økologisk end konventionel vårbyg. I de økologiske sædskifter bevirkede undladelse af gødning udbyttereduktion på 29, 51, 16 og 20 % i henholdsvis vårbyg, vinterhvede, hestebønne og kartoffel. Udbyttereduktionen var i gennemsnit 46, 16 og 25 % på henholdsvis, og. Undladelse af gødskning var således mest alvorlig på sandjorden ved, hvorimod den gunstige forhistorie på forud for iværksættelse af forsøget i 1996 stadig er med til at mindske udbyttereduktionen ved undladelse af gødskning. I kornafgrøderne blev det største merudbytte af efterafgrøder opnået i sædskiftet uden kløvergræs (O4). Der var en positiv effekt af gødningsbehandlingen på udbytte af hestebønne på, hvilket indikerer at andre næringsstoffer end kvælstof er begrænsende her. I gennemsnit af alle afgrøder i sædskiftet blev der opnået lidt større udbytter i sædskifte O4 end i O2 (tabel 4). Dette var særligt tilfældet på, hvor udbyttet i O4 var 14 % større end i O2, hvorimod der ikke var forskel på gennemsnitsudbytterne i de to sædskifter på. På var der endog større udbytter i O4 end i O2 i sædskiftet uden tilførsel af gødning. Dette skal ses på baggrund af, at der i O4 i forhold til O2 er en yderligere bælgssædsafgrøde (hestebønne), som bidrager til udbyttet. Især på er udbytterne i de øvrige afgrøder derfor øget så meget, at det kan kompensere for den manglede bælgsædsafgrøde. Det skyldes formentligt, at kløver-græsset over de forudgående to sædskifter har bidraget til at øge jordens frugtbarhed, som herved sikrer højere udbytter. En sådan frugtbarhedseffekt er langt vanskeligere at opnå på sandjorden på, hvor en stor del at det mineraliserede kvælstof tabes ved udvaskning. Mængden af både frøukrudt og rodukrudt er målt hvert i forsøget. I de økologiske systemer har mængden af frøukrudt ligget stabilt over de seneste otte år. Derimod har der været en stigning i mængden af rodukrudt i løbet af forsøgsperioden. Særlige problemer har været tidsler på og kvik på. Introduktion af kartofler i sædskiftet har dog medvirket til at begrænse mængden af rodukrudt. Målinger af kvælstofudvaskning i forsøget viser store effekter af efterafgrøder på N-udvaskningen, især i de st Nordic Organic Conference Göteborg, Sweden May 2009
5 situationer, hvor der er foretaget en stubbearbejdning om efteråret i behandlingerne uden efterafgrøder. Sådanne stubbearbejdninger er ofte nødvendige for at bekæmpe rodukrudtet. Målinger af lattergasemissioner i vinterhvede har på både og vist de største samlede emissioner i de konventionelle systemer. Der har dog også kunne konstateres betydelige emissioner fra de gødede økologiske systemer. Når der korrigeres for udbytte i systemerne er der kun ringe forskel i lattergasemissioner per produceret enhed, dog med en tendens til lavere emissioner i O4 med efterafgrøde. Referencer Berntsen, J., Petersen, B.M., Kristensen, I.S. & Olesen, J.E. (2004). Nitratudvaskning fra økologi-ske og konventionelle planteavlsbedrifter - simuleringer med FASSET bedriftsmodellen. DJF rapport Markbrug nr Mosier A., Kroeze C., Nevison C., Oenema O., Seitzinger S. & van Cleemput O., Closing the global N2O budget: nitrous oxide emissions through the agricultural nitrogen cycle. Nutrient Cy-cling in Agroecosystems 52, Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (2000). Design of an organic farming crop rotation experiment. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B, Soil and Plant Science 50, Olesen, J.E., Hansen, E.M., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (2007). The value of catch crops and organic manures for spring barley in organic arable farming. Field Crops Research 100, Olesen, J.E., Askegaard, M. & Rasmussen, I.A. (2009). Winter cereal yields as affected by animal manure and green manure in organic arable farming. European Journal of Agronomy 30,
Går jorden under? HighCrop
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk planteavl
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereGår jorden unde HighCrop
Går jorden unde20069 det historiske perspektiv og menneskets rolle HighCrop Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for større og mere stabile udbytter i økologisk
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mere2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent
2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål Christian Hansen Planteavlskonsulent 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller
Læs mereKvælstof. N-fertilization. 301-2013 Annual Report. Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu +45 23 61 70 57
301-2013 Annual Report Kvælstof N-fertilization Otto Nielsen on@nordicbeetresearch.nu 45 23 61 70 57 Jens Nyholm Thomsen jnt@nordicbeetresearch.nu 45 21 26 61 67 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond)
Læs mereØkologiske sædskifter til kornproduktion. Resultater 2001
Økologiske sædskifter til kornproduktion Resultater 21 Margrethe Askegaard Jørgen E. Olesen Ilse A. Rasmussen februar 23 Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Indhold 1. Indledning...
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereGår jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa 12. JANUAR 2010 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Temperaturændringer globalt
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereForventede nye N-normer for udvalgte afgrøder
SÅDAN GØDER DU RAPS OG VINTERSÆD PERFEKT I FORÅRET! Skuffede rapsen sidste år? Overfrodige marker yder for lidt! Lars Skovgaard Larsen Forventede nye N-normer for udvalgte afgrøder Afgrøde, jb 5-6 Norm
Læs mereBegge modeller vil prøve at udarbejde en mere simpel model for mindre bedrifter.
NOTAT Beskrivelse af de to modeller, som afprøves i pilotprojektet De to modeller Erhverv J.nr. Ref. hkj Den 27. maj 2014 Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har i længere tid arbejdet med en model
Læs mereMod nye normer. Mod nye normer. Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro
Mod nye normer Hvordan anvendes de nye kvælstofnormer optimalt? Og hvad kan vi ellers gøre? Vagn Lundsteen, AgroPro De nye kvælstofnormer Vintersæd og raps Frøgræs Kartofler og roer Kvælstofnorm N/ha Før
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er?
13 JANUAR 2010 Integreret plantebeskyttelse hvad er det nu lige det er? Aarhus Universitet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Tematisk Strategi om Bæredygtig Anvendelse af Pesticider 2 Direktiv
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereYara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen
Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen Gødningssortiment 2 Lav jordtemperatur forringer tilgængeligheden af fosfor (P) i jorden Nyhed - YaraMila Raps Rig på P - 4,6 % Rig på K -
Læs mereDyrkning af kløvergræs
Dyrkning af kløvergræs v. Julia Gajo og Erik Mikkelsen Etablering Gødskning med gylle Kvælstof, kløverprocent og økonomi Nr. 1 Nr. 2 Etablering af Kløvergræs Farmtest med forskellig rækkeafstand ved etablering
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk
Læs mereDET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?
DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen? Jens Larsen, jl@gefion.dk, tlf. 20125522. Hvorfor forventer vi indgreb? Nøgleordene er målene for N-udledning til de kystnære farvande 1 Det er jeres skyld! 3 Citat
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereTabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -
NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRundt om majsen. Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl
Rundt om majsen Jens Bach Andersen Agri Nord Planteavl Emner Etableringsmetoder Undergrundsløsning Gyllestrategier Radrensning Det gode såbed til majs Hvad kræves af såbeddet? Så fast at alle frø placeres
Læs mereHans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016. Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk
Hans Henrik Fredsted Fokus på planteavl 2016 Gode råd til alle på landet Klik ind på www.agrovi.dk Agenda Status på planteavlen 2016 Den ny landbruspakke Holdninger til denne! Tiltag Agrovi planteavl 2016
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG ØKOLOGISK JORDBRUG
centerleder, lic.agro. Erik Steen Kristensen Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Postboks 50, DK-8830 Tjele tlf. 89 99 16 76, fax: 89 99 12 00 e-mail: ErikSteen.Kristensen@agrsci.dk BÆREDYGTIGHED OG
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne. af Birte Boelt
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Økologisk hvidkløver, rødkløver og lucerne af Birte Boelt 21. MAJ 2014 ØKOLOGISK HVIDKLØVER, RØDKLØVER OG LUCERNE Birte Boelt Institut for Agroøkologi Aarhus
Læs mereGLYPHOSAT. Roundup Max
GLYPHOSAT Middelnavn, pakningsstørrelse og firma Clinic 360 SL, 10 og 20 l, Nufarm Dan-Kvik 360, 5, 20, 200, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova 360, 5, 20, 60, 600 og 1000 l, Cheminova Glyfonova Plus,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2010
Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereDanske markforsøg med biochar
Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Kriterier for bæredygtig dyrkningsstrategi i økologiske plante og husdyrsystemer og opretholdelse
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereEVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Læs mereDyrkningsafstande og sameksistens
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 34 Offentligt Dyrkningsafstande og sameksistens Preben Bach Holm Institut for Genetik og Bioteknologi Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereUkrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug
Ukrudt på fem nyomlagte økologiske plantebrug 11-05-2005 Intern arbejdsnotat til senere publicering. Ib Sillebak Kristensen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter
Læs mereøkonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede
Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereFå nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image. Bliv ambassadør for Nordic Farming
Få nye frø til landbrugsdebatten og vær med til at give erhvervet et bedre image Bliv ambassadør for Nordic Farming Landbrugsdebatten har brug for fakta om landbruget Det overordnede formål med Nordic
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereMonitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg
Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg Rapportering om opnåede resultater og målopfyldelse Sammenfatning ved Peter Andreasen, DHI QA af samlerapporten er udført af Ditte Krogh Bak
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereDisposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:
Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning
Læs mereKvægbedriften udledning af klimagasser
Kvægbedriften udledning af klimagasser Troels Kristensen og Lisbeth Mogensen Århus Universitet, Institut for Agroøkologi Sammendrag Med et klimaregnskab for kvægbedriften får driftslederen et grundlag
Læs mereScenarier for fremtidens landbrug
Scenarier for fremtidens landbrug Af Tommy Dalgaard Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. DK-8830 Tjele, Danmark. Kontakt: tommy.dalgaard@agro.au.dk Tema 76: På sporet af fremtidens landbrug. Plantekongres
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 562 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 4. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereNr. 35. Stankelben- og aksløberlarver. 27. oktober 2015
Nr. 35 27. oktober 2015 Stankelben- og aksløberlarver Disponering af handelsgødning til sæson 2016 Overvejelser, når der skal vælges, om gødningen skal være mekanisk blandet eller samgranuleret DLG inviterer
Læs mereVand majsen på de rigtige tidspunkter
Plantekongres Herning -- Mathias N. Andersen Institut for Agroøkologi Indhold Plantekongres Herning -- Resultater af vandingsforsøg - Udbytte-model til Vandregnskab Konklusion Forsøgsplan Plantekongres
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00 Navn Hans Kurt Høgedal Adresse Vilevej 3 Telefon 97731492 Mobil 22261492 E-Mail hkmink@mail.dk
Læs mereTemadag om Sædskifte og Rodukrudt Ilse A. Rasmussen Afd. For Plantebeskyttelse og Skadedyr Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg
Følfod og agertidsel Temadag om Sædskifte og Rodukrudt Ilse A. Rasmussen Afd. For Plantebeskyttelse og Skadedyr Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Hvorfor er rodukrudt et problem?
Læs mereHjemmeavlet såsæd,- JA - NEJ - OG DOG
Hjemmeavlet såsæd,- Er det en god ide? JA - NEJ - OG DOG v / Ole Schou Er det en god ide? JA: Hvis man husker at medregne prisen for fremtidens sorter. NEJ: Hvis man gør det for at spare forædlerafgiften.
Læs mereTidskrift/serie Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden Nr/avsnitt 1
Bibliografiska uppgifter för Nye men dyre nicheprodukter: Bønner og chili i tunnelhuse Författare Utgivningsår 00 Kristensen H.L., Bjørn G.K. Tidskrift/serie Forskningsnytt om økologisk landbruk i Norden
Læs mereDen økonomisk bedste slætstrategi
Den økonomisk bedste slætstrategi Fordøjelighedens betydning for foderoptagelse og mælkeproduktion Martin Riis Weisbjerg Forskningscenter Foulum Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereDisposition: 1. Hvordan laves reglerne i EU (og i Danmark) 2. Hvad siger EU Forordningerne om bæredygtighed?
Disposition: 1. Hvordan laves reglerne i EU (og i Danmark) 2. Hvad siger EU Forordningerne om bæredygtighed? 3. Hvad siger IFOAM? 4. Hvad siger de private standarder? 5. Økologiske initiativer til at bringe
Læs mereFortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet
7. marts 2012 Fortsat fald i fosfor/kvælstof påvirkning af vandmiljøet Highlights: De seneste tal for landbrugets kvælstof- og fosforoverskud for 2010 viser, at selv om landbrugsproduktionen målt i mængder
Læs mereTillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereStribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug
Stribe-samdyrkning af biomasse i økologisk jordbrug Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø DTU hnie@risoe.dtu.dk Erik Steen Jensen, SLU Stribedyrkning En metode til fremtidens produktion af fødevarer og biomasse
Læs mereAnvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose
Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer Torkild Birkmose Næringsstofværdi, kr. pr. ton Næringsstofværdien af husdyrgødning 300 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Slagtesvinegylle Sogylle
Læs mereBegrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010
Begrænsning i antallet af deltagere til PBP 2011 13. februar 2010 Denne udgave er opdateret i forhold til den, der blev udsendt sammen med efterårsudsendelsen i 2009. Opdateringen vedrører specielt datoer
Læs mereHalmpotentialet i Danmark
Halmpotentialet i Danmark En geografisk analyse viser halmoverskuddet i Danmark Kasper Jessen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne analyse
Læs mereDN s skærpede politik for biogas
BILAG X-1 Dato: 16. januar 2011 Til: Sagsbehandler: Janne Wichard Henriksen, 31 19 32 46, jwh@dn.dk Vedtagelse af: DN s skærpede politik for biogas DN mener, at sol, vind og geotermi skal være hovedkilderne
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereUdvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024
Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid
Læs mereOrientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28
Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mere1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør. Dansk Landbrugsrådgivning
1. Markfrø 2. Have- og grønsagsfrø 3. Raps, rybs, dodder, sennep 4. Hamp og hør Markfrø Græs og Kløver Danske arealer med frøgræs 2004 40.000 30.000 Ha 20.000 10.000 0 Danske arealer Alm. rajgræs Ital.rajgræs
Læs mereGennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg.
Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver 1997-2005 fra landsforsøg. Ib Sillebak Kristensen, DJF. Maj 2007. Til FarmNTool anvendes gennemsnitlige C/N i husdyrgødning til beregning af C-input fra husdyrgødning.
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus byråd Den 18. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940-2805 Jour. Nr.: AAK/2004/00333-30
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 26. juli 2005. Deltagere Klub Manager Bent Petersen, baneudvalgsformand Henrik Aagaard, chefgreenkeeper
Læs mereLevering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele
Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Miljørådgiver Peder Chr. Thomsen Jysk Landbrugsrådgivning Juni 2013 Levering til biogasanlæg betydning for godkendelser
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om omlægning af gødskningsregler
2014/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 26. november 2014 af Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA) Forslag
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereProteinkvalitet i græs og bælgplanter
Proteinkvalitet i græs og bælgplanter Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres, Herning, 14. januar 2014 Hvad ønsker vi af græsmarksafgrøderne? Stort
Læs mereValg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse
Valg af medlemmer til Jyske Banks repræsentantskab og bestyrelse Begrundelse for og kommentarer til vedtægtsændringer foreslået af bestyrelsen November 2015 1 Baggrund På den ekstraordinære generalforsamling
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereNitratudvaskning i landbrugsafgrøder
Om forsøget I forsøget skal I analysere jordvand taget op fra jorden under forskellige afgrøder i sædskiftet hos Forsker for en dag. Gennem såkaldte sugeceller, som ligger permanent nedgravet under afgrødernes
Læs mereHvad er en indsatsplan? - og hvordan arbejder vi med dem? Børge O. Nielsen LMO, Horsens
Hvad er en indsatsplan? - og hvordan arbejder vi med dem? Børge O. Nielsen LMO, Horsens Disposition Erfaringsramt Indsatsplaner 4 kommuner Pesticider Nitrat, VMP 1-3, Baseline, Udvaskningsberegning, D,
Læs mere