starten på rådgivningen

Transkript

1 p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en god og tryg kontakt og undersøge klientens behov for hjælp minutter henne i mødet kan man i fællesskab fastlægge, hvad den videre plan for resten af mødet skal være, og hvad den videre møderække skal være. Spørgsmålene til klienten skal bruges til at få et indtryk af, hvor ambivalent personen er, og hvor parat personen er til at gå i gang med den egentlige forberedelse til stoppet. I samtalen vil der naturligt opstå en række muligheder for dybere afklarings- og motivationsarbejde. Rådgiveren og klienten skal imidlertid først finde ud af, hvad der er behov for, inden en evt. mere dybtgående samtale etableres om f.eks. motivation. Derfor skal rådgiveren nedskrive hovedpointer undervejs på arbejdsark 2a. Efter at planen for den videre rådgivning er lagt, kan man gribe fat i nogle af de hovedpointer, man har noteret, og arbejde videre med dem. HOVEDOPGAVER: Introduktion: Velkomst, beskrivelse af tilbud Undersøgelse: Rygehistorie, stop forsøg, styrker og forhindringer, motivation, ambivalens, parathed og beslutning Vurdering & Plan: Afklaring af videre behov og plan for rådgivnings forløbet Rygere kan være forskellige med hensyn til deres motivation for et rygestop. For at påbegynde et rygestop behøver klienten ikke på forhånd at beslutte sig for at et permanent rygestop. Et varigt rygestop vil være målet for mange, men rygestoppet kan også være akut og måske afgrænset til en bestemt periode, fordi somatisk lidelse, operation eller graviditet gør det påkrævet, at personen stopper her og nu. Endelig kan klienten have som målsætning at bruge rygestoppet som et eksperiment, der giver erfaring med oplevelsen af at være røgfri. Rygestoppet tjener således som en del af et overvejelsesarbejde. Den ene motivation er ikke "bedre" end den anden, men det kan være vigtigt i starten af rådgivningen at undersøge, hvilket mål klienten har med rygestoppet, og planlægge den videre rådgivning på baggrund heraf. Hvis målsætningen ændrer sig undervejs, må rådgivningen justeres i overensstemmelse hermed. INSPIRATION TIL SAMTALEN: Introduktion Velkomst Tag som vært for mødet godt imod klienten, så han/ hun føler sig velkommen. Som introduktion til mødet anvendes arbejdsark 2a. En indledning kunne f.eks. være at sige: Planen for den første del af dette møde er, som du kan se her, at jeg bruger lidt tid på at tale om, hvad det er for en form for rådgivning, jeg kan tilbyde dig her (introduktion). Derefter vil jeg spørge til din rygning og rygehistorie, så jeg får et billede af, hvordan din situation er (undersøgelse). Når vi er færdige med at undersøge din situation lige nu, lægger vi en plan for resten af forløbet (vurdering & plan).

2 2.2 Beskrivelse af tilbud Som start på at få afklaret dagsordenen, arbejdsformen og de gensidige forventninger er det en hjælp, at du indledningsvis fortæller lidt om, hvad du egentlig kan som rådgiver, og hvad din rolle er. Det kan du f. eks. gøre således: Undersøgelse Efter den ovenstående indledning fortsættes med en undersøgelse af klientens parathed, motivation, ambivalens og tiltro til sig selv. Dette gøres ved at spørge til klientens rygehistorie, styrker og forhindringer samt grunde til rygestop eller fortsat rygning. Før vi går i gang, vil jeg lige fortælle dig lidt om, hvordan rådgivningen kommer til at foregå. Har du fået hjælp til et rygestop tidligere? Jeg arbejder efter et koncept for individuel rådgivning, som er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse, og som bliver brugt i hele landet. Det, jeg vil gøre, er at undersøge din situation med rygning lige nu og spørge dig om en masse ting omkring din rygning, både nu og tidligere. Når jeg har dannet mig et billede af, hvordan og hvor meget du ryger og hvilke forhindringer, der er for at gå i gang med et rygestop, kan vi sammen begynde at planlægge dit rygestop. Jeg vil prøve at hjælpe dig med at finde nogle måder at overvinde de forhindringer på, som ligger i vejen for dit rygestop og støtte dig igennem rygestoppet, så godt jeg kan. Jeg vil også give dig nogle små opgaver undervejs, som kan hjælpe dig til at komme igennem rygestoppet på den bedst mulige måde. Hvad siger du til det? Lyder det ok? Det vil være naturligt også at spørge til klientens grund til at kontakte dig netop nu, og høre, hvilke forventninger, han har til rådgivningen. Understreg, at du har tavshedspligt, og at klienten derfor trygt kan fortælle om sig selv, uden at det kommer videre. Du kan opfordre klienten til at melde afbud, hvis han bliver forhindret og sige, at hvis du ikke hører fra ham, vil du selv ringe til ham for at af tale en ny tid. Fortæl derefter, at ansvaret for selve rygestoppet og beslutningen herom er rygerens. Læg op til åbenhed om eventuelle tilbagefald og gør opmærksom på, at det kan være en del af processen. Det er vigtigt, at rygeren kommer til den næste aftale, selv om han har haft en svipser eller ikke er stoppet som aftalt. En svipser eller et tilbagefald er ikke ensbetydende med at rådgivningen skal afbrydes. I kan sagtens fortsætte forløbet, selv om det ikke går præcis som planlagt. Du kan f.eks. sige: Hvis det skulle ske, at du ryger igen, er det vigtigt at vi får afklaret, om det bare er en svipser, eller om det er et udtryk for, at du er i tvivl eller mangler motivation. Så kan vi sammen finde ud af, hvilke erfaringer tilbagefaldet har givet dig, og hvad du skal være opmærksom på fremover for at fastholde dit rygestop. Rygemønster, rygehistorie og evt. stopforsøg Det aktuelle rygemønster giver information om graden og arten af afhængighed. En nærmere undersøgelse af hvor, hvornår og hvordan klienten ryger, fortæller noget om, hvilke funktioner rygningen har i personens liv. Det er nøglen til at finde ud af, hvad han skal erstatte med nye handlemåder, hvad han skal aflede sig selv væk fra, og hvad han skal sige farvel til. På dette indledende trin undersøger rådgiveren sammen med rygeren i hvilken grad, han er op mærksom på egen rygning, og om han selv har en erkendelse af udfordringens omfang og evt. af, hvordan opgaven klares. Herigennem kan rådgiveren få en fornemmelse af, hvor forberedt personen er på rygestoppet. Den nærmere analyse af rygemønsteret og hvilke strategier for stoppet, der skal laves, fort sættes i afsnittet forberedelse: Hvor meget ryger du om dagen? Hvad ryger du? (type, mærke) Fortæl om en typisk dag (hverdag & weekend & fest) hvor, hvornår og hvordan du ryger? Tidspunkt for første smøg, rygning i løbet af dagen, evt. rygning om natten osv. Har du altid røget sådan, som du gør nu? Forandringer i rygemønster over tid Særlige begivenheder, der har forandret mønsteret Har du før prøvet at stoppe? Fortæl om det Hvornår? Hvor længe? Hvor mange gange? Hvordan? Hvad fik dig til at stoppe? Opfordringer fra læge eller andre i sundhedsvæsenet Familie, kolleger Egne symptomer Andres sygdom Økonomi

3 2.3 Hvad fik dig til at starte igen? Stress, følelser, situationer, abstinenser o.l. Hvordan skete det? Oplysninger om rygeomfang noteres evt. på arbejdsark 2c. Beslutning for og imod Styrker og forhindringer I ovenstående undersøgelse vil man komme omkring mange typer af styrker og forhindringer. Klientens styrker er alt det, der øger sandsynligheden for, at vedkommende kan gennemføre et rygestop. Det kan være en stærk motivation, erfaring med at ændre livsstil på andre områder, planlægningsevner, erfaringer med at gennemføre projekter i andre sammenhænge, strategier til at holde sig røgfri, som klienten har brugt i forbindelse med tidligere rygestop, eller venner og familie, som kan støtte m.m. Klientens forhindringer er alt det, som kan stå i vejen for gennemførelsen af rygestoppet. Det kan være en stor ambivalens, stress på jobbet, en stærk rygeridentitet, følelsesmæssig uligevægt, kolleger eller familie, der ryger meget, ensomhed, natarbejde m.m. Dette undersøgelsespunkt giver rådgiver og klient en idé om, hvor afklaret klienten er med hensyn til at gå i gang med et rygestop. En ryger, som ikke har formuleret klart, hvilke positive og negative oplevelser, der knytter sig til et rygestop, vil kun have vage idéer og erkendelser om begge dele. I det øjeblik vedkommende indleder sit rygestop vil de negative konsekvenser hurtigt blive nærværende og komme bag på ham eller hende, hvorimod de mere langsigtede positive konsekvenser kun vil være vage og ukonkrete. Her undersøges det, hvor afklaret rygeren er, og der indledes et kort arbejde mod større klarhed: Hvad har været den begivenhed, som fik dig til at beslutte dig for et stop lige nu? Fortæl mig lidt om hvad du godt kan lide ved rygning hvad vil du komme til at savne? Hvad er de vigtigste ting ved at ryge? Hvad er de vigtigste grunde til at stoppe? Disse spørgsmål giver rådgiver og klient et billede af beslutningens karakter og evt. ambivalens. Hvornår har du sidst været røgfri i længere tid? Hvad gjorde du, som hjalp dig til ikke at ryge (fx aktiviteter, tanker, mv.)? Har du fået nogle erfaringer med, hvad der kan støtte dig i at holde dig røgfri? Kan du bruge disse erfaringer igen, nu hvor du skal i gang med et nyt rygestop? Er der nogen i din omgangskreds, som kan støtte dig, når du stopper? Hvem til hvad? Er de interesserede i at stoppe sammen med dig? Tegn på ambivalens Rådgiveren vil gennem samtalen få en fornemmelse af ambivalensen ud fra, hvordan klienten fremtræder i samtalen. Hvis der er: Forbehold Mistroiske udsagn Pessimisme Argumenter for ikke at stoppe Modvillighed mod at tale om fremtiden Modvillighed mod at konkretisere udfordringerne Modvillighed mod at holde fokus f.eks. ved at skifte emne eller glide af er det tegn på ambivalens. Rådgiveren må her bruge sin fornemmelse for denne modstand som en del af sit vurderingsgrundlag. En måde at konkretisere niveauet af ambivalens på, er at bruge skalaspørgsmål.

4 2.4 Vurdering & Plan Vurdering Plan Skalaspørgsmål kan være et redskab til at få sat fokus på graden af vigtighed og beslutsomhed og på graden af tillid til at kunne gennemføre et rygestop. Et skalaspørgsmål kan give et fingerpeg om, hvor klienten er lige nu. Der er ikke tale om en sandhed eller om et statisk billede af situationen, men om et øjebliksbillede af, hvor rygeren står (skalaspørgsmålene kan med fordel bruges som udgangspunkt for videre undersøgelse senere i rådgivningen). Svaret fra rygeren kan ikke stå alene, men skal ses i lyset af den undersøgelse, som rådgiveren og rygeren er i gang med. Et spørgsmål kunne lyde således: Planen skal lægges ud fra en samlet vurdering af ambivalens, beslutningsgrad, kendskab til eget rygemønster og tilliden til egne evner og strategier (arbejdsark 2a+b). Valget består i, om man skal gå til: Overvejelse Du har nu fortalt mig om nogle af dine grunde til at holde op med at ryge og om de ting, som taler imod et rygestop. Jeg kunne godt tænke mig at få en fornemmelse af, hvor vigtigt et rygestop er: På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er lavt og 10 er højt, hvor vigtigt vil du så sige, at det er for dig at holde op med at ryge? Jeg vil gerne have en fornemmelse af din tillid til, at du kan gennemføre et rygestop og få succes med det. På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er lavt og 10 er højt, hvor stor er din tro så på, at du kan gennemføre at holde op med at ryge? Og endelig vil jeg gerne høre, hvor parat du er: På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er lavt og 10 er højt, hvor parat vil du sige, at du er til at springe ud i et rygestop om ti dage? Ud fra svarene på skalaspørgsmålene kan rådgiveren bruge rygestopcirklen til at tale med personen om, hvor han eller hun er i sin proces og derudfra foreslå en plan for rådgivningen. Der kan i særlige tilfælde være tale om personer, som på trods af at tilbudet henvender sig til klienter, som er motiverede for rygestop, rent faktisk ikke er motiverede for at holde op, og som er meget ambivalente. Her udsættes beslutningen bevidst til næste møde. I den resterende del af det aktuelle møde fortsættes afklaringen af grundlaget for en evt. beslutning. For at undgå at skabe modstand, og for at understrege an svarsfordelingen, vil det være hensigtsmæssigt at ud skyde afklaringen af beslutningen om selve rygestoppet til den følgende mødegang: Jeg har fået et indtryk af, at du er i tvivl, om du vil holde op med at ryge. Som du kan se på dette billede (arbejdsark 2b), så vil jeg placere dig her i din vej mod et rygestop Svarer det til din egen vurdering? Derfor vil jeg foreslå, at vi bruger resten af tiden i dag på at undersøge mulighederne for, om du kunne blive mere motiveret og klar til et egentligt rygestop. Jeg vil foreslå, at vi aftaler at mødes igen om en uge og der finder ud af, om du vil gennemføre rygestoppet. Der kan vi så evt. gå videre med at lave en plan for, hvordan du kan undgå at ryge, når du får rygetrang. Hvis du skulle beslutte dig for ikke at gennemføre rygestoppet inden næste møde, må du meget gerne komme alligevel til en snak om, hvordan du evt. kan blive parat på et senere tidspunkt. Hvad siger du til den aftale?

5 2.5 Hvis klienten ikke ønsker at fortsætte, men vil afbryde rådgivningen, vil det være hensigtsmæssigt at afslutte på en måde, som kan stimulere den videre proces. Se afsnittet klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen. Handling Beslutning Her arbejdes videre med at konsolidere beslutningen, fordi der er brug for lidt længere tid (halvanden uge) til at blive klar over egen rygning, afhængighedsmønster og til forberedelse. Der fortsættes med afklaringsarbejde og begyndende forberedelse, som videre føres ved næste møde. Der fastlægges endvidere en stopdato. Dette vil være aktuelt, hvis man sammen vurderer, at motivationen ikke er helt i top, og/eller at der stadig mangler kendskab til eget rygemønster og egen afhængighed, og der evt. mangler kendskab til brugbare redskaber. Hvis personen allerede er holdt op med at ryge ved dette første møde, skal der bruges tid på at forholde sig til de konkrete udfordringer, som klienten står med her og nu. Man skal bruge tid på at forberede håndtering af risikosituationer og forebygge tilbagefald. Indholdet af rådgivningen må her afpasses efter vurderingen af beslutsomhed og troen på succes. Hvis personen er meget ambivalent, kan det være nødvendigt at tale om ambivalens og motivation og arbejde med, at beslutningen bliver forankret i personen selv. Det kan f.eks. være, fordi andre personer ønsker vedkommende røgfri, fordi personen selv er ambivalent, eller fordi personen af andre omstædig heder er blevet tvunget hurtigt frem i sit rygestop. Hvis personen er stoppet og f.eks. er ambivalent, må rådgiveren altså blande elementer fra de forskellige dele af rådgivningen. Forberedelse Her fortsættes direkte med den konkrete forberedelse i den resterende del af samtalen, og der aftales en rygestopdato inden næste møde. Dette vil være aktuelt, hvis man sammen vurderer, at der er høj motivation, lille ambivalens, stort kendskab til eget rygemønster og egen afhængighed og stor parathed til at gå i gang.

6 a r b e j d s a r k til starten på rådgivningen 2a Undersøgelse RYGEHISTORIE GRUNDE TIL AT RYGE GRUNDE TIL AT STOPPE STYRKER FORHINDRINGER Vurdering & plan VIGTIGHED TILTRO PARATHED

7 a r b e j d s a r k til starten på rådgivningen 2b

8 a r b e j d s a r k til starten på rådgivningen 2c Rådgiverens notatark Navn: Adresse: Tlf.nr: Dato: Notater: 1. samtale 2. samtale 3. samtale 4. samtale 5. samtale