Dansborgskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 HVIDOVRE KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansborgskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 HVIDOVRE KOMMUNE"

Transkript

1 Dansborgskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 HVIDOVRE KOMMUNE

2 Indledning... 3 de nationale mål for skoleområdet... 3 de nationale måltal... 3 politiske pejlemærker og mål for skolerne i hvidovre kommune Skolen... 6 præsentation af skolen... 6 skolens beskrivelse af skoleårene 2017/2018 og 2018/ Skolens faglige niveau... 9 karakterer ved bundne fag ved afgangsprøverne i 9. Klasse... 9 skolens karaktergennemsnit når der er taget højde for elevernes baggrund skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne skolens resultater i de nationale test Skolens resultater i de nationale test Elevernes videre uddannelse efter folkeskolen elevernes forudsætninger for at søge en på en erhvervsuddannelse elever i uddannelse efter folkeskolen skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse Elevernes trivsel eleverne på Klassetrin eleverne på Klassetrin skolerne vurdering af elevernes trivsel Elevernes fravær skolens vurdering af udvikling i elevfraværet Skolens samlede vurdering af resultaterne fremstillet i kvalitetsrpporten Side 2 af 35

3 INDLEDNING Kvalitetsrapporten for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 for Dansborgskolen skal give læseren en samlet oversigt over en række områder, så som elevernes karakterer, trivsel og videre uddannelse, der har betydning for vurderingen af skolens kvalitet. Kvalitetsrapporten har to overordnede formål, at give skolens interessenter, så som forældre og skolebestyrelse, en samlet oversigt over skolens kvalitet, som den beskrives gennem kvantitative data, analyser og skolernes egne vurderinger danne baggrund for Kommunalbestyrelsen og Børne- og Ungeudvalgets vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau, samt at fungere som et strategisk styringsværkstøj for den fremtidige planlægning af skolevæsnets og den enkelte skoles udvikling. Denne rapport er en lokal kvalitetsrapport for Dansborgskolen. Den samlede kvalitetsafrapportering består af flere forskellige rapporter: En hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale test (fortrolig) Skolernes lokale kvalitetsrapport Skolernes lokale rapporter med resultater i de nationale test (fortrolig) De nationale mål for skoleområdet I forbindelse med at folkeskolereformen trådte i kraft august 2014 blev der af regeringen fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er centrale for den opfølgning, der sker politisk, i forvaltning og på skolerne i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau. De er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens og skolernes arbejde med at højne kvaliteten i folkeskolen. Nationale mål for folkeskolen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale måltal For at gøre de nationale mål mulige at forfølge er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. Side 3 af 35

4 De nationale måltal er: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag. Politiske pejlemærker og mål for skolerne i Hvidovre Kommune På baggrund af dialogmøder mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og skolelederne udarbejdede fagudvalget i december 2018 en række politiske pejlemærker, der blev godkendt af Børne- og uddannelsesudvalget i januar Ud fra pejlemærkerne har skolerne formuleret en række fælles mål for det almene område og specialområdet for årene Pejlemærker og mål skal være med til at øge kvaliteten i skolens virksomhed. Pejlemærkerne præsenteres i nærværende kvalitetsrapport, for at give et indblik i, hvordan skolerne i den næste periode vil arbejde for yderligere at højne kvaliteten i skolerne i Hvidovre Kommune med start i efteråret Pejlemærker og dertilhørende mål for det almene område: Pejlemærke: Vi arbejder med inkluderende fællesskaber for alle skolebørn Mål: Pejlemærke: Mål: Pejlemærke: Mål: Pejlemærke: Mål: Alle børn og unge oplever et koordineret/velfungerende samarbejde på tværs af fagpersoner, så den enkelte trives både socialt, personligt og fagligt Vi tænker nyt og udvikler forældresamarbejdet lokalt Alle familier oplever et relevant og konstruktivt samarbejde med skole/institution baseret på forventningsafklaring og dialog Vi vil fortsat sikre fokus på overgange Alle børn oplever trygge, genkendelige rammer ved overgangen ml. dagtilbud og skole/sfo Vi samarbejder bredt for at styrke de unges muligheder for at træffe de rette valg Alle unge får en koordineret indsats i overgangen ml. grundskole/10. klasse og ungdomsuddannelsen Pejlemærker og dertilhørende mål for det specialiserede område: Side 4 af 35

5 Pejlemærke: Mål: Pejlemærke: Mål: Pejlemærke: Mål: Vi har blik for alle børn og står sammen om at løfte dem Alle børn, unge og deres familier oplever et koordineret/velfungerende samarbejde på tværs af fagpersoner, så den enkelte trives både socialt, personligt og fagligt Vi samarbejder tæt med forældrene for at støtte og udvikle det enkelte barn og fællesskabet Styrke kommunikationen med forældre, så der bygges bro mellem barnets verdener både i skole og i fritidstilbud Alle børn har ret til at opleve succes ifm. skolegang, uddannelse eller praktik Alle børn får en individuel plan, der tager afsæt i barnets forudsætninger, og som giver en systematisk opfølgning hele forløbet Side 5 af 35

6 SKOLEN Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2019/2020: Skoleleder: Anne Marie Andersen Viceskoleleder - nu: Konstitueret faglig leder Stine Skovborg Afdelingsleder- kommende faglig leder for den samlede indskoling pr : Vakant Skolens fysiske opbygning: 2017/ /2019 Antal spor 3 spor, enkelte årgange med 4 3 spor, enkelte årgange med 4 Afdelinger i SFO 1 1 Antal lokaler, hvor SFO og skole har lokalefællesskab Antal lokaler på lokaliteter uden for skolen 0 0 Nøgletal for skoleåret 2017/2018 og 2018/ / /2019 Samlet elevtal Antal elever i almenklasser Antal elever i specialklasser 0 0 Antal elever i MO klasser Antal elever i SFO Skolens beskrivelse af skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 Dansborgskolen er en ambitiøs og innovativ skole, hvor alle samarbejder om elevernes trivsel, udvikling og læringsudbytte. De seneste to år har vi haft fokus på bestemte strategi- og udviklingsprocesser, der alle er samstemt med nationale mål og initiativer, kommunale pejlemærker, Center for skole og uddannelses faglige strategi, samt Dansborgskolens eget DNA. Dansborgskolen er karakteriseret ved højt engagement og høj anciennitet og er et sted, hvor lærer- og pædagogstuderende gerne søger fastansættelse efterfølgende. For at understøtte den samlede store organisations fællesskab samt fastholde og udvikle medarbejdergruppen på Dansborgskolen, besluttet i MED-udvalget at lave en større proces omkring at skabe en Personalepolitik. Hvorfor gør vi det? For at understøtte: Dansborgskolens sociale kapital at det netop er vores samarbejdsånd, samarbejdsrelationer, tillid og retfærdighed, der gør en mærkbar forskel i vores opgaveløsning og arbejdsmiljø En fællesskabskultur, hvor vi i stærke samarbejdsrelationer kan løfte vores kerneopgave Et alle faggrupper kender til og respekterer hinandens kompetencer og arbejde Side 6 af 35

7 Hvad udvikler vi: Dansborgskolens personalepolitik bygger på 7 værdier: Dialog, åbenhed, engagement, tillid, retfærdighed, samarbejde, anerkendelse Hvordan bruger vi vores personalepolitik: Vi handler efter disse værdier på vores skole og de er med til at skabe den samarbejdende kultur på Dansborgskolen. Den sociale kapital skal være høj på Dansborgskolen, og det skal værdierne og måden, vi bruger dem på være medvirkende til, at den er. Dansborgskolens personalepolitik bliver kun værdifuld, hvis alle - medarbejdere og ledelse - får den til at leve. Vi skal gøre det, vi siger. Vi nævner vores udvikling af en personalepolitik i denne kvalitetsrapport, da en grundlæggende stærk vi-følelse forankret i et fælles værdigrundlag for os er grundstenen i vores arbejde med at varetage den opgave, det er at leve op til nationale målsætninger og initiativer, og til at kunne implementere Center for skole og uddannelses faglige strategi fra 2018, samt de kommunale pejlemærker fra 2019 I teamudviklings- og medarbejderudviklingssamtaler er værdigrundlaget et udgangspunkt for samtalen om den fremadrettede udvikling. Udover dette, arbejder vi på og med, at alle medarbejdere oplever sig som en del af et professionelt læringsfællesskab. Vi prioriterer, at vores medarbejder deltager i de kommunalt besluttede fagrækker på tværs af skolerne, ligesom vi internt skaber strukturer for dette i kraft af vores organisering af PLC s vejlederkorps, og kompetencecenterets ressourcepersoner. Alt dette for at styrke og motivere de voksnes læring til arbejdet med at løfte opgaven med børnene på Dansborgskolen. Visionen for Dansborgskolens kapacitetsopbygning er at kompetenceudvikling er vores drivkraft - og at vores viden er tilgængelig for hinanden. På Dansborgskolen er vi fortsat optaget af udviklingen af en evalueringskultur - og praksis - med fokus på udvikling af personlige, sociale og læringskompetencer. På den baggrund vedtog Dansborgskolen i april 2018 et princip for evalueringskultur og praksis. Den afledte styrke af dette er en udvikling af den gode elevplan, som fremadrettet vil have blikket for den faglige strategis trivselsbegreb. På Dansborg er den gode elevplan bygget op af mål, status, opfølgning og dokumentation. Pladsen og de fysiske rammer på Dansborg er trange. Vi har ifm. anlægsbevillingen i 2017 haft mulighed for at etablere et Studie 17 i den gamle pedelbolig, samt to containere. Dette kvalificerer vores NAT/TEKundervisning samt skaber grobund for et mere innovativt arbejdsrum. Yderligere gav bevillingen os mulighed for at etablere et Håndværk og Design lokale, der rummer de nye krav til et nyt fag. med disse to ombygninger har vi nu en bedre mulighed for at arbejde innovativt samt at fokusere på arbejdet med FN s 17 verdensmålene. Dansborgskolen er stolte af at have en medarbejderstab omkring dette projekt, der sætter Hvidovre Kommune på landkortet og skaber opmærksomhed omkring FN s verdensmål. De nye læringsrum i de gamle rammer vil nu, sammen med medarbejdernes stærke virkelyst og dygtighed, i langt højere grad kunne imødekomme de krav lovgivningen foreskriver omkring undervisningen i natur og teknologi for indskoling og mellemtrin, innovation og entreprenørskab - håndværk og design. Samarbejder i Åben skole har i denne forbindelse stor betydning for os. Vi har gennem 10 år opdyrket samarbejdet med virksomhederne på Avedøre Holme, forstadsmuseet, idrætsforeningerne i lokalområdet, og vi er flittige brugere af samarbejdet med musikskolen, ungdomsskolen og Quark. Det har betydet, at vi Side 7 af 35

8 har opnået stor erfaring med, hvad der virker godt for vores børns læring og trivsel - at de forløb, vi gennemfører, har udviklet sig til faste koncepter - og at der selvfølgelig stadig udvikles nye. Afslutningsvist på dette afsnit skal nævnes, at der i 2019 er arbejdet intenst med at tilrettelægge den fremadrettede organisering i forlængelse af ledelsesbesparelsen. Det har været udfordrende, men gennem ledelsens grundige analyser, inddragelse af og drøftelser i MED er vi landet i en model, der bygger godt videre på Dansborgskolens virksomhedskultur, hvor skolens samlede opgaver uddelegeres og varetages af de relevante kompetencer. Nogle af ledelsen, nogle af koordinatorerne, nogle af team-tovholdere, skemalæggere, ressourcepersoner m.fl. Side 8 af 35

9 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU Nedenstående kapitel omhandler elevernes faglige kompetencer. Det nationale mål, der knytter sig til dette kapitel er, at Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Dette mål knytter særligt an til Kvalitetsløftets mål om, at Alle Hvidovres skoler har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 og et karaktergennemsnit i engelsk på 7,2. I det følgende fremlægges skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleårene 2017/2018 og 2018/2019 og de tre foregående år. Karaktererne vil efterfølgende blive sammenlignet med karaktererne på landsplan, hvor tallene er blevet renset for elevernes socioøkonomiske baggrund. Det vil sige, at karaktererne bliver sammenlignet med karaktererne fra elever på landsplan, der har samme baggrundsforhold som eleverne i Hvidovre Kommune Resultaterne, der fremstilles i nedenstående, giver ikke alene et fyldestgørende billede af, hvad eleverne har lært og hvilke kompetencer de har. Kapitlet giver derimod et billede af skolens udvikling med elevernes faglighed og om skolen går mod en positiv udvikling inden for de forskellige fagområder. Karakterer ved bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse De følgende grafer viser skolens gennemsnitskarakterer ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleårene 2016/2017 og 2015/2016 og de tre foregående år. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til at sammenligne skolens karaktergennemsnit fremgår også karaktergennemsnit for alle Hvidovre kommunens skoler og gennemsnittet på landsplan. Karaktererne inkluderer kun karakterer fra elever i normalklasser, og dermed ikke karakterer fra elever i specialklasser. Graf 1: karaktergennemsnit for de bundne prøvefag ved 9. Klasses afgangsprøver ,6 6,9 7 7,1 7,1 7 7,1 7 7,2 7,1 6,6 6,8 6,8 6, / / / / /2019 Dansborgskolen Landsgns. Kommunegns. Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Kilde: uddannelsesstatistik.dk Side 9 af 35

10 Graf 1 viser, at Dansborgskolens karaktergennemsnit for de bundne prøvefag i 2017/2018 ligger på 7,6 og i 2018/2019 ligger på 7,2. Dansborgskolens karaktergennemsnit ligger højere end gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og på niveau med gennemsnittet på landsplan. Graf 2: karaktergennemsnit i dansk 9. Klasses afgangsprøver ,8 7 6,8 6,8 7,1 6,8 6,7 7 6,7 6,9 6,7 6,5 6,5 6,8 6, / / / / /2019 Dansborgskolen Landsgns. Kommunegns. Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note: karakteren er sammensat af fire karakterer: læsning, mundtlig, retskrivning og skriftlig Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 2 viser, at Dansborgskolens karaktergennemsnit for afgangsprøverne i dansk i skoleåret 2017/2018 ligger på 6,9 og i 2018/2019 ligger på 6,5. Dansborgskolens karaktergennemsnit i dansk lå i 2017/2018 over gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og på landsplan, mens gennemsnittet i 2018/2019 ligger under gennemsnittet. Side 10 af 35

11 Graf 3: karaktergennemsnit i matematik 9. Klasses afgangsprøver ,1 6,5 6,8 6,9 6,7 6, ,8 7,1 6,3 6,4 6,3 6,6 6, / / / / /2019 Dansborgskolen Landsgns. Kommunegns. Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note: karakteren er sammensat af to karakterer: matematik med og uden hjælpemidler Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 3 viser, at Dansborgskolens karaktergennemsnit for afgangsprøverne i matematik i skoleåret 2017/2018 ligger på 7 og i 2018/2019 er faldet til 6,8. Dansborgskolens karaktergennemsnit i matematik ligger i begge skoleår højere end gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og lavere end landsgennemsnittet. Graf 4: karaktergennemsnit i mundtlig engelsk 9. Klasses afgangsprøver ,6 7,7 8 8,2 7,7 7,9 7, ,5 7,8 7,9 7,8 8, / / / / /2019 Dansborgskolen Landsgns. Kommunegns. Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Side 11 af 35

12 Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 4 viser, at Dansborgskolens karaktergennemsnit for afgangsprøven i engelsk i skoleåret 2017/2018 ligger på 8 og i 2016/2017 ligger på 8,2. Dansborgskolens karaktergennemsnit i engelsk ligger i skoleåret 2018/2019 på niveau med kommungennemsnittet. Graf 5: karaktergennemsnit i fysik/kemi 9. Klasses afgangsprøver ,7 6,8 6,8 6 5,3 7 8,2 8,2 7,9 7,4 7,4 7,3 7,4 7, / / / / /2019 Dansborgskolen Landsgns. Kommunegns. Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note: Fysik/kemi eksamen blev i skoleåret 2016/2017 erstattet med en obligatorisk fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Prøveresultaterne fra 2016/2017 er således ikke for fysik/kemi, men for fællesprøven fysik/kemi, biologi og geografi Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 5 viser, at Dansborgskolens karaktergennemsnit for afgangsprøven i fysik/kemi i skoleåret 2017/2018 og i 2018/2019 ligger på 8,2. Stigningen i karaktergennemsnittet kan til dels forklares med at prøven i fysik/kemi i skoleåret 16/17 blev udskiftet med en fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Årene forinden er derfor ikke sammenlignelige. Dansborgskolens karaktergennemsnit i fysik/kemi ligger i skoleåret 18/19 højere end gennemsnittet for alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og gennemsnittet på landsplan. Skolens karaktergennemsnit når der er taget højde for elevernes baggrund I det følgende afsnit præsenteres karaktergennemsnittet for de bundne prøvefag sammenlignet med karaktererne fra elever på landsplan, der har samme baggrundsforhold som eleverne i Hvidovre Kommune. Elevernes baggrund, så som køn, herkomst, oprindelsesland og forældrenes uddannelsesniveau har ofte Side 12 af 35

13 betydning for hvordan eleverne klarer sig i skolen. Det er faktorer som skolen ikke har indflydelse på. Ved at korrigere for disse socioøkonomiske faktorer, kan vi give et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan, der har samme baggrund. Bag om den socioøkonomiske reference En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Herkomst Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau og arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype og antal børn i familien Placering i søskendeflokken Specialundervisning I analysen ses på sammenhængen mellem de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på, og på testresultaterne. Det er kun de faktorer, der statistisk viser sig at hænge sammen med testresultaterne, som indgår i de endelige beregninger. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference. Dette er et statistisk udtryk for, hvordan elever med lignende baggrundsforhold har klaret testene på landsplan. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Den socioøkonomiske reference, som anvendes til at korrigere karaktererne, beregnes ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på baggrund af elever, der bor i skolens distrikt. For at give et billede af, hvordan skolen klarer sig i forhold til den socioøkonomiske reference, vil der i følgende blive vist en graf for hver af de bundne prøvefag, dansk, engelsk, matematik og fællesprøven i naturfag for en 1-årig og en 3-årig periode. En grå søjle i grafen betyder, at skolen er på niveau med den socioøkonomiske reference. Er søjlen lyseblå betyder det, at skolen er over niveau for den socioøkonomiske reference. Hvis søjlen er mørkeblå, er skolen under niveau. Side 13 af 35

14 Graf 6: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver Graf 6 viser, at Dansborgskolen i skoleåret 2018/2019 ligger 0,1 karakterpoint højere, men på niveau, med andre elever i landet med samme socioøkonomiske baggrund. Set over en 5-årig periode ligger skolen på niveau med den socioøkonomiske reference. Graf 7: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver dansk - 1-årig periode Graf 7 viser, at Dansborgskolen over en 1-årig periode ligger på niveau med den socioøkonomiske reference. Dansborgskolen ligger i 2018/2019 0,2 karakterpoint højere i mundtlig dansk end det forventelige. Side 14 af 35

15 Graf 8: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver dansk - 3-årig periode Graf 8 viser, at Dansborgskolen over en 3-årig periode ligger dårligere end forventet i skriftlig dansk, men præsterer bedre end forventet i læsning. Graf 9: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver matematik - 1-årig periode Graf 9 viser, at Dansborgskolen i matematik ligger på niveau med den socioøkonomiske reference. I mundtlig matematik ligger Dansborgskolen 0,5 karakterpoint højere end andre elever med samme baggrund. Side 15 af 35

16 Graf 10: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver matematik - 3-årig periode Over en 3-årig periode ses, at Dansborgskolen er på niveau med den socioøkonomiske reference. Graf 11: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver engelsk - 1-årig periode Graf 11 viser, at Dansborgskolen i mundtlig engelsk ligger 0,2 karakterpoint højere end forventet, og er derfor på niveau med den socioøkonomiske reference. Side 16 af 35

17 Graf 12: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver engelsk - 3-årig periode Graf 12 viser, at Dansborgskolen i 2018/2019 ligger på niveau med den socioøkonomiske reference over en 3-årig periode. Graf 13: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver fællesprøve i naturfag - 1-årig periode I 2018/2019 ses, at Dansborgskolen ligger 0,7 karakterpoint højere end det forventelige, men på niveau. Side 17 af 35

18 Graf 14: socioøkonomisk korrektion af de bundne prøver fællesprøve i naturfag - 3-årig periode Graf 14 viser, at Dansborgskolen ligger højere end det forventelige, men på niveau over en 3-årig periode. Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Dansborgskolen har et mål om at levere afgangsprøveresultater som et minimum placerer sig på linje med landsgennemsnittet. Dette mål må i overvejende grad siges at være lykkedes med et gennemsnit i de prøvebunde fag på 7,2, Der rettes naturligvis fortsat opmærksomhed på at fastholde og øge udviklingen i afgangsprøvekaraktererne på Dansborg. I det følgende vil der, opdelt på fag, beskrives, hvordan der arbejdes med den fortsatte udvikling. Udviklingen i dansk Udviklingen i dansk er et af skolens fortsatte opmærksomhedspunkter, og der rettes et særligt fokus på vores resultater i skriftlig dansk i relation til seneste kvalitetsrapports målsætning om at forbedre skolens elever på dette parameter. Særligt hæfter skolen sig ved, at eleverne hen over en 1-årig periode ligger på niveau med den socioøkonomisk forventning, også i skriftlig dansk. I skoleårene 15/16 og 17/18 arbejdedes der fokuseret med skriftlige fremstilling gennem: Fokus på kravene til den skriftlige fremstilling i PFA9 læringsvejledning fra PLC til de relevante teams med fokus på genrekendskab og layout Gennem UiU-forløb. Et UiU-forløb et særligt forløb der faciliteres af en vejleder der er med i undervisningen og arbejder med lærernes læring, sådan at læreren med undervisningsansvaret i pågældende klasse udvikler sine kompetencer som underviser til gavn for elevernes læring. Dansk fagteam afholder intern kursusvirksomhed, hvor alle udskolingslærere opkvalificeres ift. skriftlig fremstilling Skolens vurdering er, at ovenstående indsatser har været virksomme for udviklingen, og det vil være et fortsat indsatsområde. Dansborgskolen er stolte af at præstere 0,2 over den socioøkonomiske reference i mundtlig dansk i en 1- årig periode, samt at vi ligger bedre end forventet hen over en 3-årig periode i læsning. Skolens ledelse og Side 18 af 35

19 vejlederkorps fastholder fokus på, at vi ønsker en yderligere progression i karaktergennemsnittet for dansk generelt. Skolen er opmærksomme på den elevgruppe, der ikke præsterer tilfredsstillende i løbet af skoleåret ved tests og karaktergivning, og disse elever tilbydes et klar-parat forløb, som er intensiv danskundervisning på et mindre hold. Dette ud fra en intention om at styrke denne elevgruppes mulighed for at højne deres præstation ved afgangsprøverne, sådan at de står så stærkt som muligt i forhold til deres videre uddannelsesforløb. Udviklingen i matematik Karaktergennemsnittet for matematik med og uden hjælpemidler ligger over landsgennemsnittet begge år. Forventningen er, at vi fastholder den gode udvikling og er med til at løfte de elever, der ikke præstere tilfredsstillende. Udviklingen i engelsk Eleverne på Dansborgskolen udvikler sig, og der ses en progression i niveauet i mundtlig engelsk sammenlignet med resultaterne ved forrige kvalitetsrapport. denne tendens ses på nationalt- og kommunalt niveau også, og Dansborgskolen har blik for, at vi fortsat præsterer tilfredsstillende. Udviklingen i fysik/kemi Skolens klare fokus gennem de seneste år på at tilrettelægge undervisningen i fagene sådan at elevernes evne til at skabe syntese i deres arbejde med eksperimenter og forsøg, har vist sig virksomt i relation til elevernes afsluttende præstation ved fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi. Lærerne i udskolingen har gennem et øget fokus på en didaktik, der fordrer analytiske evner ind en eksperimenterende undervisning, formået at løfte resultaterne til 0,8 over landsgennemsnittet, samt at fastholde dette niveau hen over skoleårene 17/18-18/19 Skolens resultater i de nationale test Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Testresultaterne vises derfor ikke i denne rapport, men i en selvstændig, der kun er tilgængelig for ovennævnte grupper. Side 19 af 35

20 SKOLENS RESULTATER I DE NATIONALE TEST Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Testresultaterne vises derfor ikke i denne rapport, men i en selvstændig, der kun er tilgængelig for ovennævnte grupper. Side 20 af 35

21 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER FOLKESKOLEN Det følgende kapitel handler om, hvilke uddannelser eleverne fortsætter i efter folkeskolen. I kapitlet beskriver elevernes faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Kapitlet beskriver også, hvor eleverne befinder sig 3 og 15 måneder efter de har færdiggjort 9. klasse. Mange elever fortsætter i 10. klasse og/eller på efterskole efter 9. klasse, og derfor kan andelen af de, der er i ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse fremstå meget lille. De nationale mål, der knytter sig til, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse er 1 : 90 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, når de er 25 år. 10 pct. skal være godt på vej til at få en uddannelse senere eller have fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Elevernes forudsætninger for at søge en på en erhvervsuddannelse For elever, som afsluttede folkeskolen frem til juni 2017 var de faglige krav, at eleven skulle have minimum 2,0 i dansk og matematik for at søge ind på en erhvervsuddannelse 2. For at søge ind på de gymnasiale uddannelser er de faglige krav højere. For at blive optaget på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse (stx, hhx og htx) skal en elev ligeledes være erklæret uddannelsesparat. En vurdering af en elevs parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse starter i 8. klasse. Vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og lærere på klassetrinnet foretager vurderingen i et samarbejde. Vurderingen undersøger elevens faglige, personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger for at kunne gennemføre den ungdomsuddannelse, som eleven har ønske om at begynde på efter 9. eller 10. klasse. De krav, elever skal opfylde for at blive optaget på ungdomsuddannelserne (erhvervsuddannelser, gymnasiale og HF) er under forandring efter reformer af de tre uddannelsesformer. Fra 2019 gælder forskellige krav. For at blive optaget på en gymnasial uddannelse skal man blandt andet have mindst 5 i gennemsnit af samtlige standpunktskarakterer. Af den nedenstående graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 i både dansk og matematik, som svarer til de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Graf 15: andel af skolens elever med mindst 2 i dansk og matematik 1 Udmeldt juni Kravet indebærer 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve. I dansk beregnes gennemsnittet af dine mundtlige og skriftlige karakterer. I matematik beregnes gennemsnittet af dine skriftlige karakterer. Side 21 af 35

22 100,00% 90,00% 96,80% 100,00% 96,10% 93,00% 92,80% 92,80% 95,20% 94,40% 90,10% 91,10% 90,70% 92,30% 92,50% 89,90% 91,70% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 2014/ / / / /2019 Dansborgskolen Landsgns. Kommunegns. Afgræsninger: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 15 viser, at Dansborgskolens andel af elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik i skoleåret 2017/2018 lå på 95,2% og i 2018/2019 ligger på 94,4 %. Til sammenligningen ligger skolen i begge skoleår højere end den gennemsnitlige andel på alle Hvidovre Kommunes folkeskoler og end gennemsnittet på landsplan. Side 22 af 35

23 Elever i uddannelse efter folkeskolen Andelen af elever fra Dansborgskolen, der er startet på en ungdomsuddannelse, og er i gang henholdsvis 3 og 15 måneder efter 9. klasse er vist i graferne nedenfor. Graf 16: andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. Klasse 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 62,90% 58,50% 59,70% 56,50% 50,80% 42,40% 42,60% 45,40% 45,30% 48,10% 50,20% 52,50% 44,60% 44,20% 38,80% Dansborgskolen Landsgns. Kommunegns. Afgræsninger: alle elever Note: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 16 viser andelen af Dansborgskolens elever der er gået i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter de gik ud af 9. klasse. For årgangen, der gik ud i 2015 er det 50,8, % mens det for årgangen, der gik ud i 2016 er 56,5 %. Side 23 af 35

24 Graf 17: andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. Klasse 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 96,90% 95,20% 92,80% 94,80% 89,80% 87,40% 85,40% 87,40% 88,20% 88,60% 89,60% 87,90% 87,80% 84,40% 84,40% Dansborgskolen Landsgns. Kommunegns. Afgræsninger: alle elever Note: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 17 giver et billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der starter på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Graf 8 viser, hvor stor en andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse godt et år efter, de har forladt 9. klasse. Andelen omfatter også elever, der har gennemført 10. klasse. For årgangen, der gik ud i 2015 er det 96,9 %. Andelen er højere end den gennemsnitlige andel i kommunen og på landsplan. Billedet af, hvor mange der er i gang 15 måneder efter 9 klasse, viser hvor mange, der er kommet i gang med en ungdomsuddannelse. Det siger ikke noget om, hvor mange der gennemfører uddannelsen. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse. Dansborgskolen har et relativt stort antal elever, som umiddelbart efter 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, 59,70% i 2017 og 62,90% i 2018, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet, og næsten 10% højere end det kommunale gennemsnit som også placere sig over landsgennemsnittet. Yderligere skal det pointeres, at de resterende elever var/er i gang med et 10. skoleår i Folkeskolen eller på en efterskole. Samtidig ligger Dansborgskolens elever højt i andelen af elever (94,80%) der 15 måneder efter afslutning af skolen er i gang på en ungdomsuddannelse, hvilket kan være en indikator for, at de elever der valgte ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse har fastholdt deres uddannelsesvalg, samt at de der valgte 10. klasse på folkeskolen eller på en efterskole, også er blevet klar til at gå i ungdomsuddannelse. Dansborgskolens afdelingsopdelte struktur, hvor det er de samme lærere, der underviser i udskolingen og fører til prøve igen og igen tillægges i høj grad betydning i denne sammenhæng. Lærerne i udskolingen Side 24 af 35

25 udvikler og erfarer i 3- årige forløb, hvilken didaktik der virker og opnår stor rutine i samarbejdet med uddannelsesvejledningen om arbejdet med de ikke-parate elever. Hvidovre Kommune har besluttet et fælles tilkøb af uddannelsesvejledning, der betyder, at uddannelsesvejlederen har mulighed for øget tilstedeværelse på skolen, samt at uddannelsesvejlederen varetager undervisningen i det obligatoriske emne Uddannelse&Job gennem hele udskolingsforløbet. Dansborgskolen prioriterer erhvervspraktik og samarbejdet med de lokale ungdomsuddannelser højt, da skolen stoler på, at elevernes kendskab til deres muligheder efter folkeskolen sætter dem i stand til at træffe et bæredygtigt uddannelsesvalg. Som en del af det at kvalificere skolens elevers uddannelsesvalg har vi udviklet nogle koncepter omkring projektopgaven på 9. årgang, der gør, at skolens elever dels bliver forberedt på fremstillingsformen og dels prøver kræfter med innovative og virkelighedsnære problemløsninger. Dansborgskolen vurderer, at projektarbejdsformen er med til at motivere og styrke læringslysten hos eleverne og dermed gør eleverne mere sikre i deres valg af ungdomsuddannelse. Som noget nyt skal skolens 7. og 8. klasser deltage i et praksisfagligt forløb, som er etableret på TEC (erhvervsuddannelsen på avedøre holme). Her vil eleverne blive undervist i faget Håndværk og design i erhvervsskolerammer, af undervisere fra TEC i tæt samarbejde med lærere fra Dansborgskolen. Skolens ledelse er nysgerrige på, om dette initiativ vil ændre på elevernes søgemønstre. Dansborgskolen er stolte af at bidrage til den landspolitiske målsætning om andelene af unge, der vælger en ungdomsuddannelse, og vores ambition er nu, at begynde at kvalificere skolens arbejde med søgemønstre. Søgemønstre er spændende, fordi der nationalt er en målsætning om at 25 % af en ungdomsårgang vælger en erhvervsuddannelse i år Hvidovre Kommune har vedtaget en målsætning der arbejder med en progression frem mod 2025, ud fra en overvejelse om, at målopnåelsen på landsplan har mange lokale udsving. På Dansborg vil vi gerne stå stærkt i arbejdet med at udfordre elevernes nuværende søgemønstre, både for vores elevers skyld og for det nationale måls skyld. Tilmelding til erhvervsuddannelser efter 9. og 10. klasse i procent, Uddannelsesstatistik.dk Side 25 af 35

26 Slutteligt skal det nævnes, at Dansborgskolen fortsat arbejder målrettet med elevernes faglige forudsætninger for at søge ind på en erhvervsuddannelse ved hjælp af skolens indsats klar-på vej, der gerne skulle sikre alle elever et gennemsnit på 02 i dansk og matematik. Som en del af denne indsats er der fokus på, at alle elever, der har behov, bliver trygge ved at anvende hjælpemidler i fagene, sådan at de står stærkt trods eksempelvis læseudfordringer, når de lander på en ungdomsuddannelse. Side 26 af 35

27 ELEVERNES TRIVSEL I dette kapitel sættes der fokus på elevtrivslen. Elevernes trivsel er vigtig da den har stor betydning for elevernes læring, engagement og motivation for at gå i skole. Det nationale måltal, der knytter sig til dette kapitel er, at elevernes trivsel skal øges. Til at følge elevernes trivsel blev der i foråret 2015 for første gang gennemført en national trivselsmåling. Undersøgelsen indeholder 20 spørgsmål til klasse og 40 spørgsmål til klasse. Eleverne på klassetrin For de ældste elever er spørgsmålene blevet samlet i fire overordnede temaer kaldet indikatorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Ud over de fire indikatorer var der også en række spørgsmål om fx skolens fysiske tilstande. Disse spørgsmål blev samlet under øvrige spørgsmål. Svarkategorierne for indikatorerne er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Dvs. at hvis der i svarkategorien 4,1-5 for social trivsel står 58,6 %, så betyder det, at 58,6 % af eleverne scorer deres sociale trivsel til at være mellem 4,1 og 5, hvor fem er den bedst mulige trivsel. Graf 18: social trivsel blandt elever fra Klasse 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 52,50% 51,4% 50,4% 38,40% 43,0% 39,6% 8,40% 0,70% 5,6% 0,0% 8,9% 1,2% 2016/ / / til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 18 viser, at 50,4 % eleverne på klassetrin i skoleåret 16/17 på Dansborgskolen har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende deres sociale trivsel. I forhold til de to foregående skoleår er denne andel blevet mindre. Side 27 af 35

28 Graf 19: faglig trivsel blandt elever fra Klasse 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 26,00% 29,5% 27,9% 59,50% 60,1% 58,8% 13,80% 9,7% 12,6% 0,70% 0,8% 0,7% 2016/ / / til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 19 viser, at 27,9 % af eleverne på klassetrin i skoleåret 18/19 på Dansborgskolen har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende deres faglige trivsel. I forhold til 17/18 skoleåret er denne andel blevet lidt mindre. Graf 20: støtte og inspiration i undervisningen blandt elever fra Klasse 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 9,90% 7,6% 4,9% 43,4% 46,80% 51,4% 42,0% 35,80% 33,8% 7,50% 7,1% 9,6% 2016/ / / til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Side 28 af 35

29 Graf 20 viser, at 4,9 % eleverne på klassetrin i skoleåret 18/19 på Dansborgskolen har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende støtte og inspiration. I forhold til de to foregående skoleår er denne andel blevet mindre. Graf 21: ro og orden blandt elever fra Klasse 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 23,00% 26,0% 23,9% 59,60% 59,8% 59,7% 16,40% 13,0% 13,8% 0,90% 1,3% 2,6% 2016/ / / til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 21 viser, at 23,9 % eleverne på klassetrin i skoleåret 18/19 på Dansborgskolen har svaret meget positivt på spørgsmålene vedrørende ro og orden. I forhold til foregående skoleår er denne andel blevet en mindre. Side 29 af 35

30 Eleverne på klassetrin For de yngste elever er der ikke udviklet indikatorer, og det er derfor ikke på samme måde muligt at give et enkelt overblik over de yngste elevers trivsel. Til at give en indikation af de yngste elevers trivsel bruges spørgsmålet Er du glad for din skole?, da det vurderes som en god indikator for elevernes overordnede trivsel. Graf 22: er du glad for din skole? Klasse 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 70,40% 69,3% 68,0% 27,80% 28,0% 29,5% 1,00% 2,7% 2,5% 2016/ / /2019 Nej Ja, lidt Ja, meget Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 22 viser, at 68,0 % eleverne på klassetrin på Dansborgskolen har svaret, at de er meget glade for deres skole. I forhold til de to foregående år er der tale om et lille fald. Skolerne vurdering af elevernes trivsel Overordnet er det glædeligt, at en stor andel af Dansborgskolens elever svarer positiv på spørgsmålene omkring deres trivsel og glæde ved at gå på Dansborgskolen. Vi lærer, når vi har det godt - vi har det godt, når vi lærer er Dansborgskolens motto, så vores arbejde er, at reflektere over, hvilke elever der ikke trives, og hvilke indsatser vi kan igangsætte for at støtte deres trivsel. Dette arbejde må aldrig svækkes. Vi har i den tidligere kvalitetsrapport beskrevet, at vi har indført et årshjul for arbejdet med trivsel, således at vi har tilbagevendende insisterende fokus og indsatser på trivselsarbejdet, så vores børn og unge uanset forudsætninger kan blive så dygtige, de kan - og således blive styrket i deres livsduelighed på den lange bane. Hvert år bruger vi trivselsmålingen til at vurdere, hvad der skal fokus på: Side 30 af 35

31 - for hele skolen - for en afdeling - for en årgang Resultaterne i dette års kvalitetsrapport svinger lidt henover de to skoleår - og vi skal være særligt opmærksomme nu, hvor vi trods positive resultater generelt kan se et mindre fald i alle svarkategorier. Vi har på baggrund af bl.a. analyserne i trivselsmålingerne i skoleåret 19/20 indført en særlig event på Trivselsdagen - alle klasser leverer bud på deres arbejde, for at der ikke sker mobning. flere to-voksentimer i takt med folkeskoleaftalen - timer, hvis hensigt er, at eleverne kan opleve mere faglig og social støtte samt støtte og inspiration i undervisning. Dansborgskolens klassekvotient er høj (24,3) og elevsammensætningen meget bred og varieret, så der er brug for flere voksne til at imødekomme de meget forskellige behov i en klasse. flere læringsfællesskaber mellem store og små (makkerklassesamarbejdet) læsepatrulje, som hjælper de ordblinde UUV ved lærere til at understøtte lektiehjælp og faglig fordybelse intensiveret arbejdet i legepatruljen i frikvartererne endnu en gang søgt om hjælp til udvidelse og modernisering af skolens fysiske rammer - herunder toiletforhold, som vi ved har stor indflydelse på barnets basale trivsel udlagt timer fra ressourcecenteret til de kendte voksne på årgangen, så timerne fleksibelt kan understøtte forskellige nødvendige indsatser til årgangen, klasserne, enkeltelever vedligeholdt konceptet omkring God gangstil, der styrker arbejdsroen på gangene påbegyndt analyser af overgangsprocedurer mellem afdelingerne med henblik på at udvikle eventuelle forbedringer med virkning fra 2020/2021 Side 31 af 35

32 ELEVERNES FRAVÆR Nedenstående kapitel omhandler elevernes fravær. Elevfraværet på kommunens folkeskoler har de sidste år haft et stort fokus og der har bl.a. været arbejdet med at bringe elevfraværet ned med en af indsatserne under Kvalitetsløftet Godt du kom. Elevfravær. Det høje elevfravær har hovedsageligt været registreret i udskolingsklasserne ( klasse). Derfor har der været særligt fokus på denne elevgruppe. Der er bl.a. blevet sat ind ved at ændre praksis for registreringen af fraværet, således at eleverne i udskolingen bliver registeret hver time i modsætning til én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. I nedenstående er elevfraværet er opgjort i udviklingen af det samlede elevfravær over en 3-årig periode sammenlignet med det gennemsnittelige fravær på kommune- og landsplan (Jf. Graf 15). Derefter er skolens fravær opgjort på typen af fravær. Skolerne registrerer tre typer af fravær: sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Graf 23: oversigt over samlet elevfravær over 5 år 10,00% 9,00% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% 6,30% 6,00% 5,90% 5,90% 5,90% 5,50% 5,30% 5,50% 5,60% 5,80% 5,20% 5,20% 4,70% 4,40% 4,10% 2014/ / / / /2019 Kommunegns. Landsgns. Dansborgskolen Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 23 viser, at Dansborgskolen i skoleåret 2017/2018 og i 2018/2019 har et gennemsnitligt elevfravær på 5,2 %. Dansborgskolens elevfravær ligger i begge år lavere end det gennemsnitlige fravær i kommunen og på landsplan. Side 32 af 35

33 Graf 24: oversigt over elevfravær over 5 år lovligt fravær 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 2,30% 1,90% 2% 1,80% 1,80% 1,80% 1,90% 1,80% 1,50% 1,40% 1,50% 1,60% 1,60% 1,60% 1,40% 1,00% 0,00% 2014/ / / / /2019 Kommunegns. Landsgns. Dansborgskolen Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Graf 25: oversigt over elevfravær over 5 år ulovligt fravær 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% 1,40% 1,50% 1,10% 1,20% 1,10% 0,90% 1,00% 0,90% 1,00% 1,00% 0,90% 1,00% 1,00% 0,70% 0,80% 2014/ / / / /2019 Kommunegns. Landsgns. Dansborgskolen Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Side 33 af 35

34 Graf 26: oversigt over elevfravær over 5 år sygefravær 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 3% 3,10% 3% 3,10% 3,10% 2,90% 3% 2,60% 2,60% 2,60% 2,70% 2,70% 2,40% 1,70% 3% 1,00% 0,00% 2014/ / / / /2019 Kommunegns. Landsgns. Dansborgskolen Afgræsninger: folkeskoler alle klasser Kilde: uddannelsesstatistik.dk Skolens vurdering af udvikling i elevfraværet På Dansborgskolen følges elevernes fravær tæt. Skolen har et særligt fokus på elever fra 9. klasse, hvor lærerne følger op på ugen og kigger på fravær, samt hvem der er kommet for sent. Elever med meget sporadisk placeret fravær eller fravær efter et bestemt mønster, følger klasselæreren op på. Elever som ofte kommer for sent, bliver bedt om at blive til en samtale samt løse nogle træningsopgaver fra ugens undervisning på en fast ugentlig dag. På den måde bliver alt fravær synligt for både lærere, elever og forældre. Skolen har i skoleårene 18/19 og 19/20 været en aktiv del af Hvidovre Kommunes projekt U-start, som er et tæt samarbejde mellem Center for Skole og Uddannelse og Center for Børn og Familie. Projektet er målrettet elever med decideret skolevægring, og vi ser betydelige resultater. Projektet gør, at en ekstern person, typisk med psykologfglig baggrung holder elevens forløb, og følger alle udviklinger helt tæt. På den måde kan der sadles om og lægges nye planer inden for få timer, der kan være lynhurtige besøg i hjemmet, og der er tydelig og kontinuerlig briefing til alle interessenter, sådan at alle kender planen, og kender deres ansvar. Dansborgskolen har et elevgrundlag, hvor flere familier hvert år ønsker længere og kortere frihedsperioder med deres børn grundet ferie. Dette har også en indvirkning på skolens fraværsstatistik som ellers må siges at placere sig utrolig flot, på både nationalt og kommunalt niveau. Side 34 af 35

35 SKOLENS SAMLEDE VURDERING AF RESULTATERNE FREMSTILLET I KVALITETSRPPORTEN Dansborgskolen placerer sig utrolig flot, og vi er som ledelse stolte af det arbejde, vores medarbejdere har leveret, og som vores elever og forældre har været en afgørende del af. Vi kan som ledelse se, at de spor, strategier og pejlemærker, vi arbejder med, sætter aftryk på skolens resultater både i relation til trivsel, tilfredshed, faglige resultater og overgange til ungdomsuddannelserne. Vi er optaget af fortsat at være i udvikling inden for alle kvalitetsrapportens temaer og arbejder videre i henhold til det, vi beskriver i vores indledning om skolen. Side 35 af 35

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Langhøjskolen Hvidovre Kommune INDLEDNING... 3 SKOLEN... 5 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 7 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER FOLKESKOLEN...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bilag 4. Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 4. Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune Bilag 4 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Engstrandskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...7 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Bilag 9. Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 9. Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune Bilag 9 Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Risbjergskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...6 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Hvidovre Kommune INDLEDNING... 3 SKOLEN... 4 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 7 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER

Læs mere

Bilag 10. Holmegårdsskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Holmegårdsskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 10. Holmegårdsskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Holmegårdsskolen. Hvidovre Kommune Bilag 10 Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...8 4. ELEVERNES VIDERE

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Bilag 5. Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 5. Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune Bilag 5 Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...8 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Bilag 6. Gungehusskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Gungehusskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 6. Gungehusskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Gungehusskolen. Hvidovre Kommune Bilag 6 Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Gungehusskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...8 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

Bilag 1. Kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Bilag 1 Kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Indholdsfortegnelse Hvidovre Kommune Center for Skole og Uddannelse 1. INDLEDNING...3 2. PRÆSENTATION AF HVIDOVRE SKOLEVÆSEN...8 3. SKOLERNES

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling

Godkendelse af Kvalitetsrapport behandling Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Bilag 2. Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Avedøre Skole. Hvidovre Kommune

Bilag 2. Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Avedøre Skole. Hvidovre Kommune Bilag 2 Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Avedøre Skole Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...9 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017

Kvalitetsrapport 2017 Kvalitetsrapport 2017 for Rødkilde Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 6 Karakterer ved folkeskolens

Læs mere

Præstemoseskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Præstemoseskolen. Hvidovre Kommune

Præstemoseskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Præstemoseskolen. Hvidovre Kommune Præstemoseskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Præstemoseskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...9 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag 3. Dansborgskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Dansborgskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 3. Dansborgskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Dansborgskolen. Hvidovre Kommune Bilag 3 Dansborgskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Dansborgskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...10 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere