/12 54: 1. beh. af f. t. midlert. lov for Færøerne om pantsætning af fangst. 1466

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "/12 54: 1. beh. af f. t. midlert. lov for Færøerne om pantsætning af fangst. 1466"

Transkript

1 /12 54: 1. beh. af f. t. midlert. lov for Færøerne om pantsætning af fangst [Justitsministeren.] havde en længere gyldighedsperiode, men jeg er også enig med ham i, at det spørgsmål ikke kan rejses nu, efter at lovforslaget er vedtaget i den foreliggende skikkelse af Færøernes lagting. På den foranledning, det ærede medlems udtalelse har givet mig, og på foranledning af den tilslutning, denne udtalelse har fået fra to andre ærede medlemmer, vil jeg imidlertid via statsministeriet søge spørgsmålet rejst overfor Færøernes lagting. Hermed sluttede forhandlingen. Lovforslagets overgang til anden behandling vedtoges uden afstemning. Den næste sag på dagsordenen var: Første behandling af forslag til lov om ændringer i lov om banker. (Lovforslaget findes i tillæg A. sp. 329; fremsættelsen findes i tidenden sp. 1033). Lovforslaget sattes til forhandling. Holger Eriksen: Når lovgivningsmagten overhovedet har beskæftiget sig med bankernes forhold, er det naturligvis først og fremmest udfra det synspunkt, at det er i samfundets interesse, at bankerne yder indskyderne så stor sikkerhed, som med rimelighed kan forlanges. Heldigvis er det længe siden, der har været bankkrak af større format, men vi erindrer alle den bølge af sammenbrud, der fulgte i kølvandet af forrige verdenskrig til ubodelig skade ikke blot for de enkelte, der mistede deres værdier, men også for landets økonomi i almindelighed. Men ved siden af at sikre indskyderne har banklovgivningen også, hvilket kommer stærkt frem i det foreliggende lovforslag, som formål at sikre, at bankerne indenfor visse rammer varetager samfundets interesser. Det foreliggende lovforslag betyder en hårdt tiltrængt modernisering af den gældende lov, hvorved et almindeligt ønske, som kom til orde i fjor, er blevet imødekommet. De første ændringer vedrører egenkapitalens minimum. Kronens købekraft er jo dalet betydeligt, siden de gældende regler blev fastsat, og det er helt rimeligt, at en bank ikke i fremtiden kan stiftes, medmindre den råder over en aktiekapital på mindst 1 mill. kr. Der ligger ikke heri noget forsøg på at centralisere bankvæsenet på få hænder; det er simpelthen udtryk for, at man faktisk ikke kan drive rationel bankvirksomhed med en mindre ansvarlig kapital. Den foreslåede overgangsordning for de banker, hvis aktiekapital og reserver tilsammen ikke udgør 1/2 mill. kr., er meget lempelig. Tilbage er så det ikke ringe antal banker, hvis aktiekapital og reserver ligger mellem en halv og en hel million kroner. Naturligvis bør de også op på millionen, men jeg tror, det er rigtigt, at selve forholdene vil tvinge dem til hurtigt at tage en sådan udvidelse af aktiekapitalen. At denne bliver reel, sikrer man sig gennem bestemmelsen om, at halvdelen skal betales ved tegning og resten, inden der er gået et år, den bestemmelse, som er gældende for oprettelse af nye banker, og som altså nu også skal være gældende for kapitaludvidelse. Jeg mener også, det er påkrævet, at det i fremtiden forbydes at have to slags bankaktier med forskellige rettigheder. Den lempelse, der er givet vedrørende forholdet mellem en banks egenkapital og dens samlede gælds- og garantiforpligtelser, giver mig ikke anledning til bemærkninger. Derimod finder jeg anledning til at udtrykke min tilfredshed med, at det forbud, man i øjeblikket har mod, at direktører eller filialbestyrere i en bank selv kan drive eller deltage i ledelsen af anden erhvervsvirksomhed, altså heller ikke som bestyrelsesmedlem, nu udvides til også at omfatte vicedirektører og underdirektører. Det samme gælder det forslag, hvorefter der ikke mere bliver mulighed for undtagelse fra den gældende regel, idet man dog ikke rammer dem, der i forvejen har fået dispensation. Jeg kommer derefter til likviditetsreglen, der vel mere er indført af hensyn til samfundet end af hensyn til indskyderne. Her er der sket den principielle ændring, at likviditetsprocenten, der nu er 2, kan ændres således, at den aldrig kan gå ned under 2, men heller aldrig op over 10. Procentsatsen kan dog ikke forhøjes med mere end 1 point

2 /12 54: 1. beh. af f. t. I. om ændr. i lov om banker [Holger Eriksen.] pr. måned og kun med mindst en måneds varsel. Der skal foreligge en indstilling fra nationalbanken, og der skal forud forhandles med Danske Bankers Fællesorganisation. Private banker kan derved inddrages i den pengepolitik, som det er nødvendigt at føre, og det anser jeg for et meget stort fremskridt. Alt i alt kan j eg anbefale lovforslaget til hurtig behandling i det udvalg, hvortil det bliver henvist, idet jeg samtidig understreger betydningen af, at det er lykkedes handelsministeren ved forhandling at opnå enighed mellem de private banker og nationalbanken om det lovforslag, der her foreligger til behandling. Niels Eriksen: Den første banklov, der blev gennemført i 1919, tilsigtede at skabe en fastere ramme om bankernes virksomhed. Den lagde ikke bankerne i spændetrøje. Loven blev ændret på en del punkter i 1930, men som helhed bevarede den dog sin forholdsvis liberale karakter. De principper, der blev nedfældet i loven for snart 40 år siden, er i hovedsagen stadig gældende og må siges at have stået deres prøve i praksis. Det er derfor forståeligt, at provinsbankforeningens formand på foreningens årsmøde i foråret om en revision af bankloven, den revision, vi nu er i gang med, udtalte, at denne revision af selve bankloven ikke havde været ønsket fra bankernes side. Han udtalte 홢 jeg beder om den højtærede formands tilladelse til et kort citat: 홢... det har været vor opfattelse, at bankerne kan være godt tjent med at arbejde under den nuværende banklov med tillægslov, og at den gældende banklov også i det store og hele må tilfredsstille samfundets krav. Vi vil meget nødigt se loven skærpet, så det vil blive tungere for os at arbejde." Den tillægslovgivning, som provinsbankforeningens formand omtaler, og som udløber den 30. april næste år, blev i sin tid indført, fordi bankerne i de ledige penges tid måtte se deres balance blive pustet voldsomt op, ja, så voldsomt, at de ikke kunne opfylde bestemmelsen i 7 i den almindelige banklov om, at egenkapitalen skal udgøre mindst 10 pet. af de samlede gælds- og garantiforpligtelser. Bankernes egenkapitaler, som før krigen gennemsnitligt lå på pet., faldt under krigen til 7-8 pet. Derefter er de steget langsomt år for år. De nåede i 1948 op over 10 og var ultimo 1953 ca. 11. Bag disse tal skjuler der sig store forskelle fra bank til bank, og der er fortsat i banker, hvis egenkapital ligger under 10 pet. af fremmedkapitalen. Udviklingen under krigen medførte ikke,at usikkerheden ved at sætte penge ind i en bank blev større, tværtimod hobede pengene sig op som kassebeholdning og derfor som risikofri aktiver, og da samtidig udlånene gik ned, blev der mindre og mindre brug for egenkapitalen, så der absolut ikke var grund til at kræve denne forøget. Det var derfor naturligt, at man gennem en ekstraordinær tillægslov i 1943 tillod bankerne i deres gælds- og garantiforpligtelser at se bort fra den kassebeholdning, det ved kassebindingsloven af 1942 blev pålagt bankerne at holde udover kassen i henhold til banklovens 11. Bestemmelsen blev stående i kassebindingsloven, indtil denne bortfaldt med udgangen af Bestemmelsen blev videreført i den lov, der løber indtil 30. april 1955, og hvis 1 bestemmer, at bankerne i deres gælds- og garantiforpligtelser kan fradrage den kassebeholdning, de har udover det i banklovens 11 krævede. Tillægslovens bortfald, som navnlig,er ønsket af nationalbanken, kan meget vel give hovedpine i en del banker, idet tiden ikke er gunstig for kapitaludvidelser, men som helhed skulle pengeforholdene vel være undergået en sådan normalisering, at det ikke er uforsvarligt, at man med disse modifikationer vender tilbage til den almindelige banklovs regler for en banks soliditet og likviditet. Det af handelsministeren forelagte forslag til ny banklov kan derfor danne grundlag for en forhandling, men jeg må pege på visse ting i dette forslag, som må gøres til genstand for meget grundige overvejelser. Forslaget kræver, at minimumsgrænsen for den kapital, der efter banklovens 6 skal til for at oprette nye banker, forhøjes fra kr. til 1 mill. kr. Der er efter min mening noget betænkeligt heri, eftersom denne bestemmelse i praksis vel vil være ensbetydende med, at der ikke kan oprettes flere lokale banker i dette land. Bestemmel-

3 / 12 : 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Niels Eriksen.] sen skulle ikke gerne føre til, at vi får færre selvstændige lokale banker og flere filialer af store banker, altså en koncentrationsbevægelse. En udvikling i denne retning har allerede været i gang. I 1935 havde de store banker med hovedsæde i København 112 filialer i provinsen, i 1953 er tallet vokset til 224, altså en fordobling. I 1935 havde Danmark 168 selvstændige banker, og i dag er tallet dalet til 161. Mange mindre banker har haft uvurderlig betydning for den pågældende egns erhvervsliv og erhvervsindehavere. Jeg tænker ikke mindst på lokalkendskabet. Mangen ung mand med en god idé, men for få penge er blevet hjulpet i gang, fordi man i den hjemlige bank kendte den pågældendes livsførelse og dygtighed. Alene af den grund skal man ikke underkende de mindre bankers betydning. Det forhold, jeg her har nævnt, har vel i særlig grad haft betydning i provinsen, og jeg kunne meget ønske, at de unge i byerne havde tilsvarende steder at henvende sig. De nuværende mindre bankers soliditet står almindeligvis fuldt på højde med de større bankers, og selvom jeg erkender, at en vis pristalsregulering kan være naturlig, synes jeg, den foreslåede 1 mill. kr. er for højt ansat. Der er i handelsministerens forslag en principiel nydannelse. Det er det foreslåede nye stykke til likviditetsparagraffen, 11. Denne nye bestemmelse i stk. 4 er af mere vidtrækkende betydning og af en helt anden ka- 홢 rakter end l ls øvrige regler. Bestemmelsen går ud på, at handelsministeren efter indstilling fra Danmarks Nationalbank og efter forhandling med private banker kan variere kravet til bankernes kassebeholdning mellen 2 og 10 pet., dog sådan at forhøjelser højst skal kunne ske med 1 point i hver kalendermåned og med mindst en måneds varsel, og at den ekstra kassereserve for de banker, der modtager anfordringsindskud fra andre banker, varieres tilsvarende. Der står i handelsministerens forslag: 홢 efter afgiven indstilling fra Danmarks Nationalbank". Hvorfor står der forresten ikke 홢 nationalbanken" alene? Det ville vi i hvert fald synes var det rigtige. Dette med de variable kassereservers princip har en tydelig pengepolitisk karakter og kan ikke motiveres på anden måde. Vi er meget ængstelige ved denne bestemmelse. Vi er ikke tilhængere af magtkoncentration, og jeg har set i pressen, at vi ikke er ene om denne ængstelse. Med den højtærede formands tilladelse vil jeg bringe et kort citat fra en leder i 홢 Politiken" for den 3. december. Der står: 홢 Beføjelsen til administrativt at ændre lovens krav til bankernes likviditet kunne måske endda i visse situationer friste en regering til at føre en 홢 løsere" økonomisk politik, end godt er, udfra den betragtning, at man jo altid via bankerne kunne stramme til, hvis det går galt." Vi ser sådan på det, at denne bestemmelse meget nøje må overvejes, idet den i hvert fald ikke må kunne føre til en forstærkning af de i forvejen stærke og uheldige svingninger i likviditeten, som vi har oplevet i de sidste 5 år. I sin redegørelse for lovforslaget peger ministeren selv på, at en skærpelse af kravene til likviditeten i visse tilfælde måske vil kunne volde bankerne eller rettere deres lånekunder vanskeligheder. Det er en bemærkning, jeg har hæftet mig noget ved. Vi skulle nødig medvirke til at lægge hindringer i vejen for finansieringen af erhvervslivets sunde og rolige gang, thi det er erhvervslivet og dets fremgang, vi alle skal leve af. Jeg mindes, at det ikke er længere siden end i foråret, at ministeren påkaldte sig pengeinstitutter, der kunne udvise et dristigt initiativ. Det er sin sag at påkalde dristighed, hvis man samtidig gennem en principielt ny banklovsbestemmelse binder bankerne for stærkt og skaber usikkerhed hos dem med hensyn til, hvad de kan komme ud for af krav. Der er også et andet forhold, jeg må omtale i forbindelse med den nye likviditetsbestemmelse. Dens formål er ganske åbenbart at sikre nationalbanken endnu et virkemiddel, som i givne situationer sikkert meget vel kan tænkes anvendt, hvor man ellers ville have brugt diskontoforhøjelser kombineret med salg af obligationer i markedet. Sker dette, indebærer det, at bankernes kreditgrundlag med kort varsel kan blive beskåret, uden at efterspørgslen efter kredit berøres, idet anvendelsen af bestemmelsen ikke har nogen umiddelbart rentehævende virkning. Bestemmelsen kan derfor i givet fald føre til, at bankernes svære opgave, at bestemme, hvad der skal skæres

4 /12 54: 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Niels Eriksen.] væk, og hvad der skal fremmes, bliver endnu vanskeligere, og der kan blive tale om egentlig kreidtrationering. Bankerne kan nemlig ikke i samme omfang som i tidligere tider være sikre på at kunne genbelåne obligationer i nationalbanken, og grundtankerne i et decentraliseret liberalistisk kreditsystem, hvor obligationsrenten skal regulere investeringsomfang og dermed også efterspørgslen efter bankkredit til foreløbig finansiering af investering, er der også pillet slemt ved som følge af, at boligbyggeriet og meget andet er finansieret til underrente. Det er en usund udvikling, vi her har været inde i. Netop på dette område havde jeg forleden dag en glædelig overraskelse. Jeg mener nemlig at have konstateret, at den højtærede finansministers indstilling på dette punkt tilsyneladende på rekordtid er undergået en forvanding uden lige, således at hans syn i dette spørgsmål nu nærmer sig vort. I den af økonomi- og arbejdsministeren redigerede socialistiske orientering 홢 Tidehverv og Samfundsorden", der udkom i sommer, skrev den højtærede finansminister sammen med en anden økonom en artikel, der hed 홢 Beskæftigelse og investering". På bogens side 151 henvises til, at der i praksis anlægges en anden målestok for investeringerne end markedets mekanisme. Der fortsættes 홢 jeg beder den højtærede formand om tilladelse til et par korte citater 홢 : 홢 Det ligger nært at give dette synspunkt en større plads, end man gør i dag, udfra den betragtning, at på en lang række områder vil 홢 den frie markedsmekanisme" ikke give en fordeling af investeringerne, som stemmer overens med 홢 den samfundsmæssigt ønskede fordeling". Man må da søge opstillet en rækkefølge for investeringerne, hvor det er et 홢 samfundsmæssigt skøn", der bestemmer en given investerings plads i rækken. På en eller anden måde sørger man så for, at de investeringer, der anses for vigtigst, faktisk kommer til udførelse." På bogens side 152 hedder det videre: 홢 Hvis man via kreditpolitikken vil realisere en ønsket fordeling af de totale investeringer, vil dette kunne tænkes gen- nemført ved et administrativt apparat, som sorterer de planlagte investeringer, som viser sig i form af ansøgningen om billige lån i overensstemmelse med prioritetsrækken. Nu findes en administration allerede, idet de nødvendige undersøgelser af projekter og beslutninger allerede træffes i dag 홢 nemlig i de private banker. Men her er prioritetsskalaen som allerede omtalt en anden. Dette kunne man i princippet bøde på ved at give retningslinier for en anden prioritetsskala. Da dette indebærer en kontrol med investeringerne, synes det vanskeligt at komme uden om et administrativt organ, som skulle tilsikre, at prioritetsskalaen faktisk anvendtes." Endelig foreslås det på side 153, at man kunne oprette et officielt finansieringsinstitut, hvor låntagere, der opfylder de foreskrevne betingelser, men eventuelt alligevel bliver afvist af bankerne, kunne opnå lån. Den socialistiske tone i denne artikel turde være åbenbar. Der gives udtryk for, at et samfundsmæssigt skøn kun kan udøves af et centralorgan. Overraskelsen var for mig derfor stor, da jeg erfarede, at finansminister Kampmann i Nationaløkonomisk Forening 홢 jeg tror, det var i mandags 홢 foreslog, at staten trækker sig ud af lånemarkedet, og iøvrigt lagde op til at løse kapital- og lånemarkedets problemer ved en ændring til en ren økonomisk politik, hvorefter man, regulerer investeringerne gennem rentepolitikken og overlader den reelle investering til den private sektor selv, dog eventuelt i visse tilfælde mod statsgaranti. Naturligvis kan statsgarantivirksomheden også drives så vidt, at den i realiteten bliver bestemmende for kreditmidlernes placering og dermed for investeringernes retning, og da jeg ikke ved, hvor langt den højtærede finansminister har tænkt sig at gå, må jeg tage forbehold overfor denne tanke. Iøvrigt konstaterer jeg med glæde, at ministeren ved den givne lejlighed ikke talte om at slagte fede kapuner, men endog nævnte betydningen af, at man ikke angreb den opsparingsvillige kapital. Glæden over en omvendt synder er altid stor. Dette var et lille sidespring, jeg tog, men det har forbindelse med bankloven, fordi

5 Folketingets forhandlinger. (93) /12 54: 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Niels Eriksen.] en sanering af kapitalmarkedet og en tilbagevenden til et effektivt, liberalistisk kreditsystem, hvor bankerne kan belåne obligationer i nationalbanken, er ting, der indbyrdes hænger sammen og også er af afgørende betydning for de likviditetskrav, der kan stilles til bankerne. Bankkreditten er samfundets meget produktive kredit. Danske banker har placeret store midler i mere langfristede anlægskreditter i by og på land. Det er et forhold, som har stor betydning for bankernes likviditet, og som vil gøre det vanskeligt, ikke mindst for de mindre banker, der forholdsvis har udlånt flest midler, at indordne sig under for hastige variationer i likviditetskravene. Der må ikke slås noget i stykker her, for bankerne vil i de kommende år få en svær opgave med at finansiere de investeringer, der skal sikre næste generations beskæftigelse og levefod. Vi har heldigvis her i landet et godt bankvæsen, og jeg vil håbe, at vi kan få udarbejdet en lov, der ikke stækker bankernes mulighed for at medvirke til det frie, sunde erhvervslivs trivsel. Udfra disse betragtninger kan mit parti medvirke til en velvillig behandling af lovforslaget i det kommende udvalg. Rasting: De to ærede ordførere for henholdsvis socialdemokratiet og partiet venstre, som nu har talt, har som indledning til deres taler givet et kort rids af selve banklovens historie og de særlige banklovstillægs historie, og jeg skal for at forkorte forhandlingerne ikke gentage på disse punkter. Jeg vil fremhæve, at dette lovforslag, som det fremgår af bemærkningerne, inden sin fremsættelse har været genstand for en grundig, saglig undersøgelse ved forhandling mellem handelsministeriet, Danmarks Nationalbank og Bankernes Fællesrepræsentation sammen med en særlig sagkyndig rådgiver, professor, dr. polit. Carl Iversen. Da nu de almindelige linier i let historiske billede er blevet trukket op 93 og jeg som sagt ikke vil gentage dette, kunne jeg måske tage anledning til at nævne andre ting, som de ærede ordførere ikke har fremhævet. Jeg vil gerne gøre en kort indledende bemærkning i anledning af, at der foretages en ændring vedrørende indbringelse af spørgsmål om bankvirksomhed for domstolene. Tidligere har det været således, at det rent administrativt i sidste instans af handelsministeren har været afgjort, hvorvidt et forretningsforetagende måtte blive betragtet som bankforetagende. Det skulle være en endelig afgørelse. Nu er ordet 홢endelig" slettet, således at man fremtidig kan regne med, at dette spørgsmål, når der er retlige tvivl, af borgerne kan føres frem ved domstolene. Jeg betragter dette som en forbedring og mener, at man herved er nået frem til en lignende løsning, som man f. eks. har indenfor forsikringstilsynslovgivningen, hvor man, når det gælder prøvelse af, om der foreligger livsforsikrings- eller skadesforsikringsvirksomhed, er berettiget til at bringe sagen ind til sidste afgørelse for domstolene, forså vidt som der er tale om en juridisk fortolkning af lovens regler. Et af hovedspørgsmålene er kapitalens fremtidige fiksering ved nystiftelse af banker ved 1 mill. kr. i modsætning til tidligere kr. I motiverne er dette begrundet med to ting, dels for det første den almindelige stigning i prisniveauet og dernæst nødvendigheden af en større kapital til imødegåelse af uforholdsmæssige tab for de mindre banker som følge af tendensen til større koncentration af virksomhederne indenfor erhvervslivet. Prisstigningen kan man naturligvis ikke komme uden om, men spørgsmålet er dog, om den kan motivere, at man går helt op til 1 mill. kr., springer op til millionen fra de kr. Med hensyn til det andet, i hvilket omfang det er ønskeligt, at bankvæsenet bliver koncentreret på en enkelt større, dominerende virksomhed, mener jeg, at dette selvfølgelig kan have sine fordele, men at det er så stort et spørgsmål om landets fremtidige økonomiske

6 /12 54: l. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Rasting.] struktur, at det vil egne sig til en endog meget grundig overvejelse under den udvalgsbehandling, som alle formentlig er enige om må komme. Et punkt i lovforslaget, som de ærede ordførere ikke har beskæftiget sig med, er det, man kunne kalde inddeling af aktiekapitalen i aktieklasser. Det er jo således, at man i aktieselskaber ofte, dog ikke i almindelighed, har aktier grupperet således, at nogle giver visse rettigheder i henseende til stemmeret, udbytte, indløselighed m. v. Nu siger lovforslaget herom, at fremtidig skal der fra handelsministeren indhentes tilladelse til en sådan gruppering. Jeg vil på forhånd anse det for en god ting, idet jeg mener, det skal være så åbent, så ligetil og så ensartet udadtil, at enhver kan forstå det; det vil yderligere bidrage til at skabe den tillid til bankerne, som de jo har behov. Men det er jo heller ikke mod disse punkter, indvendingerne vil rette sig. Indvendinger vil vel heller næppe blive rejst imod ændringen til 7, som den højtærede minister i sin fremsættelse har betegnet som en. soliditetsparagraf, altså paragraffen om egenkapitalens størrelse. Egenkapitalen skal jo efter gældende ret udgøre mindst 10 pet. af bankens samtlige gælds- og garantiforpligtelser, og omvendt siges det jo også i den gældende lovs 7, at garantiforpligtelserne ikke må overstige 75 pet. af egenkapitalen. Nu kommer der en tredie regel til, denne nemlig, at egenkapitalen i banker, der ikke er oprettet i henhold til særlig lov, altså den indbetalte aktiekapital -f reserverne, skal være mindst % will. kr. Der er fastsat overgangsbestemmelser gående ud på, at bankerne i løbet af 5 eller 10 år skal arbejde sig op til denne højde på egenkapitalen. Dette kan der vel ikke indvendes noget særligt imod, og vi kan vel forhandle lempeligt om det i udvalget. Ligeledes er den nydannelse vel rimelig, som er kommet ind med ændringen i 7 med hensyn til, hvad der kan fradrages ved opgørelsen af de samlede gælds- og garantiforpligtelser. Dér kan bortses fra lån optaget i Danmarks Nationalbank, forsåvidt banken har et tilsvarende beløb indestående på foliokonto i nationalbanken 홢 altså en slags modregning. For det andet kan fradrages garantier, der er sikret ved tilsva- rende indskud i banken 홢 altså atter modregning. For det tredie kan bortses fra en almindelig vurdering af garantier, sådan at man kan sige, at disse jo ikke bliver aktuelle med deres fuldstændige beløb; man må regne med, at de bliver delvis gjort aktuelle, og man ansætter det så til 50 pet. Endelig kan bortses fra et beløb svarende til den i 11 nævnte tillægsbeholdning af særlige midler og endelig den bundne opsparing. Alt det er, om jeg så må sige, arven efter den særlige tillægslovgivning, som nu udløber, men det er rigtignok en arv, som er helt forskellig, fra dette med bankernes overskudskapital. Jeg tror ikke, der på dette punkt kan blive særlig stor diskussion. Går jeg videre i lovforslagets bestemmelser, kommer jeg til den bestemmelse, som det ærede medlem hr. Holger Eriksen omtalte, bestemmelsen om, at kredsen af dem, det forbydes at deltage i forskellige slags erhvervsvirksomheder, udvides til også at gælde vicedirektører og underdirektører. Ministeren understreger i sin fremsættelse, at ordet 홢 erhvervsvirksomhed" må forstås som omfattende f. eks. også sagførervirksomhed og landbrug. Men er det da virkelig den højtærede ministers mening at ville forbyde en velmeriteret, i funktion værende bankdirektør at have en eller anden lystgård, et eller andet landbrug? Skal han på grund af sin stilling fuldstændig opgive denne hobby, som muligvis også har erhvervsmæssig karakter? Jeg synes, den højtærede minister tager en lille smule strengt på dette forhold. Den vigtigste bestemmelse i lovforslaget er, som det allerede er fremført af de to ærede ordførere, 11, likviditetsparagraffen, som foreskriver, at det 홢 må jeg bruge udtrykket administrativt 홢 skal bestemmes, hvilken kassebeholdning bankerne skal have. Der gælder for det første den regel, at enhver bank skal have en forsvarlig kassebeholdning. Endvidere gælder den regel, at kassebeholdning og kassereserver skal udgøre mindst 10 pet. af gælds- og garantiforpligtelser, og endelig at disse to størrelser tilsammen skal udgøre mindst 15 pet. af anfordringsforpligtelserne. Men særligt med hensyn til kassebeholdningen gælder der jo i øjeblikket den regel, at den er sat til sådan noget som 2 pot. af gældsforpligtelserne, i de større banker

7 477 10/12 54: 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Rästing.l ' pet., i de lidt mindre banker 2 pet. og i de aindste 1 pet. af gældsforpligtelserne som ainimum. Man arbejder i øjeblikket med de I pet., men nu skulle det altså være menin- ;en, at dette tal, som det blev antydet, kulle kunne sættes op på mellem 2 og 10 tot. Ministeren skal efter indgiven indstiling fra Danmarks Nationalbank og efter for- Landling med Danske Bankers Fællesepræsentation kunne ændre den i stk. 3,.. punktum, nævnte procentsats, som altså yder på 2, til mellem 2 og 10 pet., men andringen skal ikke kunne finde sted med aere end 1 point pr. kalendermåned og kun Æter et forudgående varsel på mindst en aåned. For hvert point, denne procentsats andres, skal den for de særlige tillægsmidler Lævnte procentsats varieres med 5 pet. i akt hermed. Jeg deler de betænkeligheder, som hidtil T fremsat mod denne paragraf. Jeg vil ørst og fremmest fremhæve, at det drejer ig om en bemyndigelseslov på det penge- )olitiske område, for det andet at det er en )engepolitisk nydannelse, vi står overfor. "eg vil fremdeles have lov til at fremhæve,,t når man bruger udtrykkene 홢indstilling ra Danmarks Nationalbank" og 홢forhand- ing med Danske Bankers Fællesrepræsenation", er det formentlig lovforslagets Mening, at ministeren skal følge Danmarks Nationalbanks indstilling, hvorimod miniteren ikke er forpligtet til at følge det tandpunkt, som Danske Bankers Fællesepræsentation måtte indtage. Altså: udrykket 홢indstilling" i modsætning til 홢for- landling" må naturligt føre hen på en sådan ortolkning 홢 og j eg vil gerne høre den Løj tærede ministers udtalelse på dette >unkt. Men hvadenten det nu fortolkes på den ine eller den anden måde, er det 홢 som jeg iger 홢 en bemyndigelseslov på et nyt )engepolitisk område, som kan give mulig- Led for nye restriktioner indenfor penge- )olitikken. Jeg deler den betragtning, som Ir fremført af den ærede ordfører for partiet renstre, det ærede medlem hr. Niels Eriken, og som han støtter på en udtalelse forkellige steder i dagspressen 홢 den findes dagbladet 홢Børsen" for 30. november og en leder i 홢Dagens Nyheder" for 2. decem- )er 홢 at hvis man tænker sig, at dette skal aflaste en diskontoforhøjelse el. lign., er det i hvert fald et dårligt middel, for ved diskontoforhøjelsen sætter man dog prisen på kreditmidlerne op, men her ville resultatet blive, at man får samme efterspørgsel efter bankkredit, men mindre udbud, således at der altså åbnes mulighed for en kvantumsrestriktion i stedet for en naturligere stramning, hidført ved højere pris på kreditmidlerne. Jeg vil også fremhæve de betænkeligheder, som den højtærede minister i sin fremsættelse allerede har været inde på. Man får jo af ministerens ord det indtryk, at Danske Bankers Fællesrepræsentation kun med betænkelighed har bøjet sig på dette punkt, og dette er 홢 siger ministeren 홢홢 i og for sig forståeligt; thi en skærpelse af kravene til likviditeten vil i visse tilfælde måske kunne berede bankerne eller rettere deres lånekunder vanskeligheder." Altså 홢 man forstår, at der her er et punkt i disse interessante forhandlinger, hvor man i sidste øjeblik med betænkelighed har bøjet sig. Man henviser fra ministeriets side til, at man har lignende bestemmelser i udlandet; der nævnes en række lande: Sverige, Holland, Vesttyskland, USA og Canada. Jeg vil meget gerne have, at den højtærede minister under udvalgsforhandlingerne giver nærmere oplysninger om, hvorledes reglerne er i disse lande, for det er altid svært at danne sig et indtryk blot på grundlag af en henvisning på to linier, løsrevet fra den materielle sammenhæng. Jeg synes nemlig, det må være af betydning at blive klar over, hvorledes det er ordnet, og hvorledes den pågældende ordning har virket i disse lande. Jeg vil altså gerne understrege, at man på forhånd må stille sig betænkelig med hensyn til dette punkt. Ligeledes vil jeg angående maksimeringsbestemmelsen i 12 fremhæve, at det har min sympati, at man ved beregningen skal være berettiget til 홢 som Danske -Bankers Fællesrepræsentation har ønsket det 홢 at bortse fra kommunegaranterede lån o. lign., således som der nærmere redegøres for det i den højtærede ministers fremsættelse. Endelig kan jeg ikke tilbageholde et enkelt juridisk hjertesuk med hensyn til de strafferetlige bestemmelser. Jeg ved ikke,

8 1479 lo!t2 54; 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Rasting.] om jeg tager fejl, men de foreslåede ændringer i 21 virker på mig en lille smule fremmedartede i deres struktur. Det siges i bemærkningerne, at formålet netop skulle være at bringe disse straffebestemmelser i overensstemmelse med den almindelige straffelovs principper, men mit indtryk er, at dette formål ikke er opfyldt. Det foreslås nemlig, at 21 affattes således: 홢 Overtrædelser af denne lov eller de i henhold til denne givne forskrifter straffes, forsåvidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov, med bøde eller hæfte. " Men nu kommer det, højtærede minister: 홢 På samme måde straffes en til en bank knyttet person, som i forhold vedrørende banken gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed (C Her kunne vi godt sætte punktum, semikolon eller tankestreg, og så kommer resten: 홢 eller giver urigtige eller vildledende oplysninger til bankinspektøren Men læser vi nu det første, altså 홢... en til en bank knyttet person, som i forhold vedrørende banken gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed... " 홢 hvad er det så? Det er den almindelige embedsmandsparagraf 홢 det drejer sig om offentlig tjeneste og hverv. Nu ved jeg godt, at bankfolk kan lide at blive kaldt bankembedsmænd, men jeg ved ikke, om de ønsker at drage de strafferetlige konsekvenser: at komme ind under straffelovens kap. 16. Ogsa det vil jeg bede den højtærede minister udtale sig om, eller måske kan vi drøfte dette detailspørgsmål i udvalget. Vi ser i det store og hele velvilligt på forslaget; der er et par punkter, som jeg her har nævnt, hvor jeg synes der kan gøre sig forhåndsbetænkeligheder gældende, men vi er naturligvis villige til 홢 skal vi sige 홢 velvillig medvirken ved lovforslagets videre behandling i et udvalg. Axel Sørensen: Under den forhandling, som i 1953 fandt sted her i tinget vedrørende forlængelsen af den midlertidige lov om tillæg til bankloven, blev der af de forskellige ordførere fremsat ønske om, at man kunne nå frem til en revision af loven, så disse midlertidige bestemmelser kunne bortfalde På grund af disse ønsker og som følge ve af, at det midlertidige banklovstillæg ud løber 1. maj 1955, har den højtærede han delsminister nu fremsat et forslag til 101 om ændringer i lov om banker på et så tid ligt tidspunkt, at der kan blive tid til mege indgående drøftelser og indhentning af di fornødne oplysninger, som også tidligere ære de ordførere her i dag har fremsat ønske on må blive stillet til udvalgets rådighed. Lovforslaget indeholder foruden en de bestemmelser, hvorved de midlertidige be stemmelser søges gjort permanente, også ej hel del nye bestemmelser, hvis fremsættelse i det væsentlige syldes sikkerhedsmæssig' grunde, idet man vil sikre sig, at bankerne under en eventuelt kommende konjunktur nedgang kan klare deres indgåede forplig telser. Sådanne bestemmelser kan der ve næppe rejses indvendinger imod. På dei anden side kan lovforslaget, hvis det uæn dret ophøjes til lov, få den virkning, a vi får færre banker og større banker. J el tænker her på ændringen af 6, som også ha været omtalt af tidligere ærede ordførere og hvorefter en banks aktiekapital fremtidij skal udgøre 1 mill. kr. mod nu kr. og denne aktiekapital skal være fuldt ind betalt senest et år efter tegningen. Dette vi efter mit partis mening betyde, at det fremtiden bliver meget vanskeligt og SJ godt som udelukket at oprette nye banker Ser man på den forøgelse af befolknings tallet, som har fundet sted såvel i hoved stadsområdet som ved købstæderne og d, store stationsbyer, kunne der sikkert mangi steder være mulighed for oprettelse af ei ny bankvirksomhed, men jeg tror, at hvi man vedtager dette forslag, vil mulighe derne for oprettelse af selvstændig bank virksomhed mange steder blive stærkt ned sat. Nu kan man selvfølgelig imødese, at d, store banker vil komme og være villige ti at oprette filialer, for at dække sådanne om råder; men her bør vi huske på, at det per sonlige, det levende forhold mellem e] banks ledelse og dens kundekreds er lang stærkere, hvor der oprettes en mindre bank i en sådan lille bank bliver kontakten stær kere end i den store bank og dens filialer. Jej går da ud fra, at lovforslaget ikke tilsigte nedlæggelse af de mange små selvstændig, bankvirksolilheder. Hvis det er baggrunde]

9 : 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Axel Sørensen.] or forslaget, ønsker mit parti ikke at være ned. I lovforslagets bemærkninger gives der )plysninger vedrørende antallet af banker i Danmark. Det viser sig, at af de 161 banker, ler findes her i landet, har de 97 en aktiekapital på under 1 mill. kr. Af disse 97 bancer har 53 mellem kr. og 1 mill. kr., 59 mellem kr. og kr., og 5 )anker har under kr. i aktiekapital. Det vil altså sige, at en ikke uvæsentlig del Lf bankerne skal i gang med at forøge deres tktiekapital, hvis denne lov vedtages. Her- ) verf or vil jeg gerne have lov til at påpege, tt det i dag vil være meget vanskeligt for en )ank at forøge sin aktiekapital. Pengerigeigheden er jo ikke stor, og en aktietegning tan for de mennesker, som ønsker at tegne iktier, betyde, at de får en bunden kapital, 10m ikke er 100 pet. disponibel, og jeg kan :øje til: efter lovforslaget bliver i endnu mindre grad disponibel, fordi man foreslår, tt opdeling i aktieklasser med forskellige rettigheder 홢 hvorved man vil forhindre, it f. eks. stemmeindflydelse kan tilkøbes gennem disse ihændehaverpapirer 홢 kræver tilladelse fra handelsministeren, og herved begrænses omsætteligheden. Hvad angår egenkapitalen 홢 det er akbiekapitalen plus reserver 홢 går lovforslagets bestemmelse ud på, at egenkapitalen Eor en eksisterende bank skal forøges bil mindst kr. inden udgangen af Såfremt en bank ikke opfylder disse betingelser 홢 en yderligere frist kan kun Eorventes under ganske særlige forhold 홢 skal banken henvises til likvidation. Ifølge ie bemærkninger, der ledsager lovforslaget, findes der 10 banker med en egenkapital på under kr. Disse banker vil da, bil trods for at der ikke fra banktilsynets side har været noget at indvende imod deres Bngagementer, komme ud for store vanske- [igheder, når de skal til at oparbejde en stærkt forøget egenkapital. Jeg vil håbe, at der kan findes en løsning af disse spørgsmål under de drøftelser, der vil finde sted i udvalget., Yderligere vil jeg gøre nogle bemærkninger vedrørende bankernes likviditet. Det foreslås her, at den til enhver tid værende beholdning af likvide midler skal fastsættes til 2 pet. af de samlede gældsforpligtelser, men at den... Formanden: Jeg vil gerne have mere ro i salen. Axel Sørensen:... men at den efter indstilling fra Danmarks Nationalbank og efter forhandling med Danske Bankers Fællesrepræsentation kan forlanges forhøjet til at udgøre mellem 2 pot. og 10 pet., og størrelsen af de likvide midler kan kræves yderligere forhøjet med 15 pet. af indskuddene på anfordring, som skal tillægges reserverne. Disse anfordringstilgodehavender blev jo i sin tid, da der var pengerigelighed og knaphed på varer, overført fra de små pengeinstitutter, derunder banker, til de større, men det er muligt, at strømmen er ved at gå tilbage igen til de små banker. Det, som danner grundlaget for en sund banks arbejde, er jo dens likviditet, og jeg skal nævne nogle enkelte tal vedrørende bankernes likviditet. I 1938 var der 17,1 pet. til dækning af egenkapitalen, som da var 492 mill. kr., i 1945 var bankernes egenkapital 579 mill. kr., og dækningen af egenkapitalen var sunket til 7,5 pet. I 1954 var efter de oplysninger, der indeholdes i bemærkningerne, bankernes egenkapital 860 mill. kr., og dækningen for gæld og garantiforpligtelser var 10,8 pet. Selvom denne dækningsprocent ikke er på højde med det, den var i 1938, så viser den dog, at den bevæger sig fremad set på baggrund af forholdene i 1945, samtidig med at man må gå ud fra, at de trufne engagementer sikkerhedsmæssigt er bedre nu end dengang, ligesom banklovens 7 og 13 vedrørende soliditeten faktisk betyder en forbedring. Med hensyn til lovligheden af engagementerne i en række foretagender synes forslaget at indeholde en vis stramning, ligesom banktilsynets stilling overfor afvigelser er forstærket. Dertil kommer de foreslåede bestemmelser om en banks ledelse, som også er skærpet, idet det bestemmes, at en direktør ikke kan deltage i det almindelige erhvervsliv udenfor banken uden samtykke af et flertal af bankens bestyrelse. Man kan sige, at en bankdirektørs opgave selvfølgelig først og fremmest er at føre de forretninger, som nu engang er en banks, på et solidt og godt grundlag såvel af hensyn til de kunder, der kommer som indskydere, som af sikkerhedsmæssige grunde overfor dem, der skal låne pengemidler. Men jeg

10 /12 54: 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Axel Sørensen.] tror, man skal være lidt forsigtig med, at den foreslåede bestemmelse ikke fører til, at man ikke får den fornødne føling med det praktiske erhvervsliv. Nu er der gjort nogle bemærkninger til forslaget, hvor man har pakket sin mening ret godt ind, men det ser ud, som om man f. eks. har ment, at en almindelig gårdmand eller anden erhvervsdrivende ikke i fremtiden kan være direktør i en bank, men at den kan søge de saglige oplysninger på anden måde. Jeg vil dog mene, at man ikke kan se helt bort fra, at det kan være af interesse, at der gives mulighed for at følge erhvervslivet på nærmere hold. De bemærkninger, som jeg her har fremført til lovforslaget, håber jeg vil blive taget med i overvejelserne i det kommende udvalg, og at man dér kan komme i besiddelse af oplysninger, som vil være af interesse for at nå frem til en god banklov, der jo skal gælde nogle år ud i tiden. Og med disse bemærkninger skal jeg udtale håbet om, at det må lykkes at nå til et resultat, som vil komme til at betyde, at vi får et sundt bankvæsen, hvor der levnes plads for en bank til, hvadenten den er større eller mindre, at virke som et sundt økonomisk foretagende. I dette håb skal jeg tilsige det radikale venstres medarbejderskab. Søren Olesen: Det er naturligvis hensigten med banklovgivningen at sikre bankens indskydere mod tab, og det er hensigten at sikre det erhvervsliv, som skal benytte bankerne, størst mulig fordel heraf. Derfor er det rimeligt, at man i lovgivningen fastsætter sådanne bestemmelser, som skal tjene til at øge denne sikkerhed, og det vil vort parti selvfølgelig være med til. Der er imidlertid enkelte af de bestemmelser, der her er foreslået som ændringer i bankloven, som vi har nogen betænkelighed ved. Den første er, som også nævnt af andre ordførere, forhøjelsen af aktiekapitalen. Denne bestemmelse vil i fremtiden gøre det vanskeligere at oprette nye mindre banker, og da det ikke kan nægtes, at sådanne banker har haft ikke så lidt betydning i den tid, der er gået, særlig i de mere tyndtbefolkede egne, finder vi det urimeligt at kræve en aktiekapital på helt op til 1 mill. kr. Hvis vi tager pristallet i betragtning, som er steget til 230, skulle det ikke betinge en aktiekapi tal på mere end imellem og ( kr. i forhold til det, der hidtil er krævet Selv en aktiekapital på godt en halv millior kroner giver en bank mulighed for, sel vom den ikke har reserver, at drive bankvirksomhed, hvor forpligtelserne er 5 mill. kr. hvis en bank skal begynde i en mindre by: vil dette være en meget fin start. Der henvises til, at hvis en bank skulle begynde med en mindre kapital end 1 mill. kr., ville næsten hele kapitalen blive opslugt af driftsudgifter og driftsomkostninger. Her tror jeg også, man tænker for megel på storbankerne, som naturligvis skal have flotte lokaler og en stor betjening, medens man i de mindre banker kan drive bankvirksomhed meget billigere. Jeg vil altså mene, at en bank, der har en halv million kroner i aktiekapital og en indskudt kapital på 5 mill. kr., udmærket kan svare sig og afholde de udgifter, som er forbundet med at drive den forsvarligt. Den lille bank har ofte nærmere kontakt med sin kundekreds og kender den mere personligt end f. eks. en filial af en storbank. Jeg tror; man i udvalget må se på dette forhold, og jeg synes, man kan nære noget håb om, at bestemmelsen vil kunne blive ændret eftei de udtalelser, der er fremkommet fra anden side. Et andet spørgsmål, som også er blevet nævnt, er likviditetsbestemmelserne. Det fremgår af den højtærede handelsministers fremsættelsestale, at man anser den hidtidige bestemmelse om en 2 pct.s kassereserve for at være forsvarlig. Derfor synes jeg ikke, det skulle være nødvendigt at gennemføre en bestemmelse om, at likviditetskravet kan varieres efter bestemmelser fra ministeriet efter rådslagning med nationalbanken og Danske Bankers Fællesrepræsentation. Der står i lovforslagets 1, nr. 8, at banker, der modtager indskud fra andre banker, skal som beholdning herudover holde et beløb svarende til 15 pet. deraf. Der burde vist ikke blot have stået 홢fra andre banker", men også fra sparekasser, eller man kunne have brugt udtrykket pengeinstitutter. Det er jo således, at hvis der er likviditetskrise, sker der også udtræk på sparekassernes beholdninger, og disse vil da igen trække på deres bankkonti; jeg tror

11 /12 54: 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Søren Olesen.] derfor, det må være en slags forglemmelse, når man kun har nævnt ordet bank i denne forbindelse. Jeg finder i det hele taget bestemmelsen om, at man kan variere likviditetsprocenten, betænkelig. Hvis man tænker sig, at man i en situation som den nuværende strammer kreditten og samtidig gør brug af en sådan bestemmelse, ville man bringe mange banker i vanskelighed. Det er jo nemlig sådan, at hvis der foreligger en vis stramning af pengemarkedet, må bankerne i forvejen anspænde deres kassereserver. Hvis så dertil kommer, at man for alle landets banker, skal vi sige vilkårligt 홢 ikke i nogen dårlig betydning, men altså af forskellige hensyn 홢 strammer likviditetsbestemmelserne, vil det virke dobbelt for bankerne. Desuden har enhver bank sine særlige forhold, som den må tage i betragtning og indrette sin likviditet efter. Nogle banker driver en virksomhed, som gør, at de må have kassereserver, som er over gennemsnittet, andre banker driver en mere rolig forretning og kan nøjes med en likviditet, som ligger under gennemsnittet, men naturligvis opfylder lovens betingelser. Hvis man gennemfører det, der her er foreslået, at man kan hæve kassereserven fra 2 helt op til 10 pet., bliver det meget store forandringer, man her kan gennemføre rent administrativt. Jeg tror, man gør sig skyldig i noget af en tankeforveksling 홢 for ikke at sige en tanketorsk 홢 hvis man vil mene, at dette skulle forøge bankernes ansvar. Jeg mener tværtimod, at det formindsker bankernes ansvar. Lad os tænke os, at man sætter likviditetskravet op fra 2 til f. eks. 5 pet. og bankerne kan følge med, men derefter strammer man yderligere bestemmelserne og sætter procenten op i nærheden af de 10 pet., og så er der en bank, som ikke kan følge med og bringe sin likviditet op dertil. I lovforslaget står der, at den får pålæg om inden otte dage at bringe dette forhold i orden, men vil man virkelig tro, at man kan lukke en bank, som ellers har tilstrækkelige midler til at præstere de anfordringer, der kommer, fordi den ikke opfylder bestemmelser om varierende likviditet, som administrativt gennemføres? Jeg tror, man vil opdage, at der vil rejse sig så stærk modstand og så stærk kritik, at man ikke kan lukke en sådan bank, som ellers er fuldstændig solid og solvent og kan opfylde de krav, der stilles til den, blot fordi den ikke kan bringe sin likviditet op til det, der er forlangt. Det vil nemlig virke meget stærkt. Hvis det kun var en fordring, man stillede til ganske enkelte banker, kunne der ske en udligning, idet andre banker kunne hjælpe, men idet man strammer over hele linien, virker det meget stærkere, end man skulle tro. I en kronik, som professor Kjeld Philip i dag skriver i 홢 Politiken", siger han, at man har en tilbøjelighed til indenfor den økonomiske politik at køre lidt i grøfterne. Her er netop et af de steder, hvor man kan befrygte, at man med disse bestemmelser ret ofte vil komme til at køre i grøften. Medens den enkelte bank efter sine erfaringer gennem årene kan bedømme sine egne forhold, er det meget vanskeligt selv for de sagkyndige folk i nationalbanken at bedømme forholdene i alle landets banker og være med til at gennemføre en sådan bestemmelse. Jeg tror derfor, man meget nøje må overveje, hvilke følger det kan få, inden man virkelig går til at lovfæste de bestemmelser, der her er foreslået. Herudover har jeg ikke mange bemærkninger at gøre. Kun finder jeg det også lidt rigoristisk, at en bankdirektør ikke må have andre erhverv. Man har jo i nogle banker såkaldte sagkyndige direktører, som ikke har så meget med bankens daglige drift og ledelse at gøre, men som er sagkyndige på et eller andet område indenfor landbrug, handel eller industri, og som har direktørtitlen 홢 skal vi sige 홢 som en æresbevisning for det arbejde, de udfører, og vel heller ikke får fuld direktørløn, men kun et honorar for det arbejde, de yder for banken. Hvis der skulle være nogen mening i det, synes jeg, det skulle være sådan, at bankens administrerende direktør ikke kunde have andre erhverv, medens man ikke bør afskære en bank fra at have meddirektører, som har privat erhverv. Ministeren for handel, industri og søfart (Lis Groes): Jeg vil gerne takke de ærede ordførere for den velvilje, de her har givet udtryk for at ville udvise ved den kommende udvalgsbehandling. Samtidig vil jeg dog udtale nogen skuffelse. Når jeg kommer

12 /12 54: 1. bei. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Ministeren for handel, industri og søfart.] her med et forslag til ny banklov, som er båret af enighed mellem landets nationalbank og de private banker, så havde jeg tænkt mig, at den kolossale ængstelse, der har lydt fra visse ordførere her i dag, kunne have været dæmpet noget ned. Ganske vist kender jeg udmærket dette, at man ængstes for, at der indføres noget nyt, men på den anden side: dette nye er, som anført i bemærkningerne, allerede for mange år siden gennemført i en række lande. Det er altså ikke nogen helt ny konstruktion. Nå, det kan vi vende tilbage til i udvalget, men i eg husker jo forhandlingerne her i tinget sidste år, hvor man harcellerede noget over, at vi kom med een skrivelse fra bankerne og en anden fra nationalbanken, men denne gang kommer vi med en fællesudtalelse, som 홢 det har jeg understreget 홢 bankerne selvfølgelig nøje har overvejet, inden de er gået med til den. Vi kommer som sagt med denne fælles indstilling, og hovedideen i denne likviditetsbestemmelse er, som det også blev fremhævet af det ærede medlem hr. Holger Eriksen, samfundsmæssige synspunkter. Overfor bekymringerne for, at denne bestemmelse skulle vanskeliggøre det for bankerne, vil jeg gerne fremhæve, som det iøvrigt også udtrykkeligt er sagt i min fremsættelsestale, at i øjeblikket anser man ikke tidspunktet for at være egnet til at lade disse bestemmelser træde i kraft. Det, man først og fremmst har tænkt på, er en situa., tion, hvor der er ledige penge, og den inflationsfare, der i en sådan situation kan opstå, og udvalget vil også, når vi nu redegør for, hvordan denne lovgivning er grebet an i en række andre lande, blive gjort nærmere bekendt med, at det er hovedformålet med bestemmelserne. Så var der den anden bekymring, som de forskellige ærede ordførere havde, nemlig at lovforslaget skulle tilsigte at slå de mindre provinsbanker ihjel. Denne anklage vil jeg gerne pure afvise. For det første er den forhøjelse af egenkapitalen, der er foreslået, noget højere end svarende til pristallet, men ikke væsentligt, og dertil kommer, at vi ikke overfor de bestående banker har villet gennemføre et tilsvarende kra v; netop for ikke at ramme dem. Derfor har man foreslået, at de mindste banker skulle nå op på kr.; men med hensyn til dem, der lå over kr., har man end ikke villet forlange, at de skulle op på 1 mill. kr., og man har givet meget lempelige overgangsbestemmelser 홢 dels 5- og dels 10-årige bestemmelser, hvis det skulle knibe med at bringe forholdene i orden på de 5 år. Jeg kan iøvrigt fuldstændig tiltræde de bemærkninger, der er faldet om provinsbankernes fortræffelighed og lokalkendskabets værdi netop på disse områder. Jeg tror, det var den sidste ærede taler, der var inde på, at den enkelte bank bedre end f. eks. nationalbanken kunne bedømme forholdene; dertil vil jeg gerne sige, at selvfølgelig kan den enkelte bank bedre bedømme sine forhold, men denne likviditetsbestemmelse er netop tænkt som forsøg på at koordinere alle bankerne, både dem i provinsen og dem i hovedstaden, og således skabe en fælles linie i vor pengepolitik. Jeg vil gerne besvare de forskellige andre spørgsmål i udvalget; jeg ved ikke, om der var noget, der krævede et svar af mig her i dag. Men med hensyn til de grundige overvejelser, der lægges så megen vægt på, vil jeg sige, at vi forhåbentlig vil få tid dertil. Holger Eriksen: Jeg er naturligvis enig med den højtærede handelsminister i, at vi bør se på de indvendinger, der er fremkommet, i det udvalg, der nedsættes, men jeg kan dog alligevel ikke lade være med i tilslutning til den højtærede minister at udtale min forbavselse over nogle af de bemærkninger, der er fremsat her i dag. Her foreligger et forslag, og der er overhovedet ikke tvivl om, at dets indhold er af rent saglig natur. Det er da givet, at man ikke kunne få provinsbankerne og bankerne i det hele taget eller nationalbanken til at gå ind for et forslag, som havde et socialistisk indhold. Ikke desto mindre lykkedes det det ærede medlem hr. Niels Eriksen at fremstille dette forslag, som om det var begyndelsen til socialisering og alle de forfærdelige ting, man normalt knytter til dette ord. Det kan måske være meget morsomt at høre den slags, men jeg tvivler nu alligevel om, at det egentlig har nogen virkning. Det drejede sig naturligvis hovedsagelig om bestemmelsen vedrørende likviditeten, men også her synes jeg det er mærkeligt, at såsnart der er et eller andet, f. eks. i bankforhold, det er galt med, giver man rege-

13 Folketingets forhandlinger. (94) /12 54: 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker [Holger Eriksen.] ringen ansvaret for det; så er det regeringen, der skulle have sørget for at gøre det anderledes, uden hensyn til, hvilken liberalistisk opfattelse man iøvrigt almindeligvis smykker sig med; men er der derefter tale om, at man fra lovgivningsmagtens side søger at træffe foranstaltninger, hvorved man sikrer, at der ikke sker noget uheldigt, melder man fra. Det er, som om man efterhånden har gjort sig til talsmand for en politik, der siger, at i virkeligheden skal de private og de private virksomheder have lov til alt, hvad de vil, men hvis det går galt for dem, er det regeringen, der har ansvaret for, at det går galt. Dette er i hvert fald noget, jeg vil tage afstand fra. løvrigt må jeg udtale min forbavselse over, at der kan fremkomme indvendinger imod, at bankdirektører og dermed ligestillede skal afskæres fra at udøve privat virksomhed. Jeg synes, det må være indlysende for enhver, at i det øjeblik en bankdirektør eller vicebankdirektør eller dermed ligestillede kan gå ind i bestyrelsen for en privat virksomhed eller eventuelt selv drive den, behøver det vel ikke at betyde, at vedkommende virksomhed bliver gunstigere stillet, end den ellers ville blive, når den søger at opnå lån, men der er ikke spor tvivl om, at der hos mange opstår en mistanke om, at vedkommende virksomhed bliver gunstigere stillet end ellers, og at man derfor kan risikere, at man ligefrem siger: vi må betale et bestyrelseshonorar til bankdirektøren, det er en slags bestikkelse, som er nødvendig for at få en fair behandling. Ingen bank kan være tjent med, at der opstår en sådan mistanke, og derfor er det gavnligt i enhver henseende også for bankerne selv, at man har et regulært forbud mod den slags ting. Rasting: Jeg beder om undskyldning, fordi jeg forlænger forhandlingen; det er det ærede medlem hr. Holger Eriksen, som med disse sidste, lidt kategoriske udtalelser kalder mig herop. Der er jo en dispensations- og overgangsbestemmelse for de be- 94 stående virksomheder i lovforslagets 2, stk. 4, hvori det hedder: 홢 Uanset bestemmelsen i 9, stk. 4, kan direktører, vicedirektører, underdirektører og filialbestyrere, som efter de hidtidige bestemmelser lovligt har drevet eller deltaget i selvstændig erhvervsvirksomhed, fortsætte den pågældende erhvervsvirksomhed, såfremt bankens bestyrelse med to trediedeles flertal giver samtykke hertil. Beslutningen skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol." Jeg tillod mig at rejse det spørgsmål, om der ikke var, om jeg så ma sige, uskyldige tilfælde, hvor en bankdirektør, som har tjent godt med penge 홢 det gør bankdirektører undertiden 홢 anbringer nogle af dise penge, dels som hobby, dels af erhvervshensyn, i en landejendom; skal han så ubetinget rammes af denne drakoniske bestemmelse og være nødt til at forpagte sin ejendom ud? Der kunne godt være en dispensationsbestemmelse, svarende til overgangsbestemmelsen. Niels Eriksen: Jeg må gøre det ærede medlem hr. Holger Eriksen opmærksom på, at jeg talte ikke om socialisering ved selve forslaget, selvom jeg ikke skal lægge skjul på, at jeg frygter tendensen; det gør jeg, forsåvidt som jo ingen kan komme uden om, at der i forslaget ligger en bemyndigelse, der giver statsmagten større indflydelse overfor erhvervslivet; og jeg er ikke alene om denne opfattelse, det skulle det ærede medlem skrive sig bag øret; jeg citerede dagbladet 홢 Politiken", der endda brugte så stærkt et udtryk som 홢 magtkoncentration, der kunne være farlig for erhvervslivet". Jeg har her påpeget visse ting, som for mig er væsentlige. Der er een ting, som erhvervslivet i hvert fald skal kunne stole på, og det er, at når man har et godt, fast lån i en bank, skulle man ikke gerne få det sagt op på tider, hvor det er ubelejligt, og det frygter jeg kan ske, hvis vi vedtager bestemmelsen om den varierende kassereserve. Derfor har jeg fremsat disse synspunkter.

14 /12 54: 1. beh. af f. t. 1. om ændr. i lov om banker Hermed sluttede forhandlingen. Lovforslagets overgang til anden behandling vedtoges uden afstemning. Holger Eriksen: Jeg tillader mig at foreslå, at lovforslaget henvises til et udvalg på 17 medlemmer. Uden forhandling eller afstemning vedtoges dette forslag. Den følgende sag på dagsordenen var: Første behandling af forslag til lov om Færøernes Realkreditinstitut. (Lovforslaget findes i tillæg A. sp. 157; fremsættelsen findes i tidenden sp. 622). Lovforslaget sattes til forhandling. Holger Eriksen: Realkredittens ordning på hensigtsmæssig måde kan have den største betydning for et samfunds økonomi. Der er således ingen tvivl om, at den lette adgang til at opnå faste lån mod pant i grundejendom har været en af årsagerne til det danske landbrugs opsving. Omvendt hår det været til skade for færingerne, at de ingen realkreditinstitution rådede over. De danske institutioner af denne art har ikke kunnet udstrække deres virksomhed til de fjerne øer, bl. a. fordi ejendomsforholdene dér ikke svarer til dem, man arbejder med i det daglige, og øerne selv har ikke været stærke nok til at skabe deres eget institut, bl. a. fordi der normalt til kreditforeningsudlån svarer en opsparing, der aftager de udstedte kasseobligationer, og fordi sådanne, som det fremgår af bemærkningerne, ikke kan ventes afsat til en rimelig kurs i det almindelige marked, da kendskabet til deres værdi bliver for ringe. Det er på grundlag af disse vilkår, det i 1953 nedsatte udvalg har måttet arbejde og har måttet afgive betænkning. Denne sidste er enstemmig, og det foreliggende lovforslag er indentisk med det forslag, som udvalget er enedes om. For danske øjne tager det sig måske noget mærkeligt ud, at man starter med kun at yde lån mod pant i fiskerfartøjer, medens man jo alle andre steder har haft grundejendom som det første belåningsobjekt; men det hænger naturligvis sammen med øernes erhvervsmæssige struktur. Det næste mærkelige er, at man i hvert fald foreløbig kun i ringe omfang kan udstede kasseobligationer; man vil til udlånsvirksomheden udlåne af grundfonden, der er skabt af Marshallmidler og af et rentefrit lån fra nationalbanken, samt optage samlede lån i andre pengeinstitutter mod udstedelse af gældsbeviser. Alligevel er der åbnet mulighed for at udstede kasseobligationer, ligesom der til deres amortisering foretages opkøb i det åbne marked. Da man imidlertid som nævnt i bemærkningerne ikke vil søge obligationerne optaget på kurslisten, er der vel grund til at spørge, på hvilken måde man vil konstatere deres værdi. Jeg ved vel, at tilbud og efterspørgsel bestemmer prisen; men der kommer dog noget usikkert over kursværdien eller måske snarere over de købendes viden om kursværdien, når offentlig handel ikke finder sted. løvrigt skal jeg ikke komme ind på lovforslagets enkeltheder; dem kan man se på i et udvalg. Jeg vil blot udtale håbet om en hurtig gennemførelse af forslaget, der utvivlsomt vil være til stor gavn for vore fjerne landsmænd. IIeilesen: Det foreliggende lovforslag er jo bygget på en enstemmig udvalgsbetænkning, og man må vel gå ud fra, at det er en saglig indstilling, der er afgivet. Jeg finder også, at lovforslaget er holdt indenfor rammer, som netop giver det den saglige understregning, et sådant lovforslag bør have. Det er en helt ny lovgivning for Færøerne, vi står overfor, og hvis man ser nærmere på lovforslaget og betænkningen, er man klar over, at der er et betydeligt lånebehov tilstede for det erhverv, lovforslaget omhandler, nemlig fiskeriet. Jeg finder, at lovforslaget er holdt indenfor beskedne rammer, hvilket jeg også anser for at være klogt, når man står overfor et nyt lovgivningsområde, idet det ville være meget beklageligt, om en sådan ny lovgivning ikke faldt godt ud. Den i lovforslaget omtalte grundfond er også meget beskeden, idet den kun omfatter ialt 4yz mill. kr. Det er også i lovforslaget antydet, ad hvilke andre veje

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011

Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 14. januar 2011 11. januar 2011. Nr. 22. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om pantebrevsselskaber VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

V E D T Æ G T E R FOR

V E D T Æ G T E R FOR V E D T Æ G T E R FOR 20. november 2018 Side 1 af 9 Navn 1 1.1. Selskabets navn er. Selskabets binavn er BRFkredit a/s. Formål 2 2. Selskabets formål er at drive realkreditvirksomhed og anden virksomhed,

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

F U L D S T Æ N D I G E F O R S L A G

F U L D S T Æ N D I G E F O R S L A G Kredit G/17/5 F U L D S T Æ N D I G E F O R S L A G Gældende Forslag 1. Navn Selskabets navn er BRFkredit a/s. Selskabets navn er BRFkredit a/s. Selskabets binavne er Jyske Realkredit a/s og Jyske Kredit

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet

Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Folketingets ombudsmands kompetence over for flygtningenævnet Udtalt over for flygtningenævnet, at der efter min opfattelse ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det ved gennemførelsen

Læs mere

Tilladelsen, som blev givet efter 23, stk. 1, jf. 26, og efter 27, stk. 1, i bank- og sparekasseloven, blev gjort betinget bl.a.

Tilladelsen, som blev givet efter 23, stk. 1, jf. 26, og efter 27, stk. 1, i bank- og sparekasseloven, blev gjort betinget bl.a. Kendelse af 9. december 1993. 93-13.104. Finanstilsynet tillod en bank at have et engagement med den koncern banken var en del af på op til et samlet beløb svarende til 50% af bankens kernekapital efter

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10.

1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Forslag til ny Forretningsorden Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel

100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel PRESSEMEDDELELSE *** 100 millioner kr. i overskud i Sparekassen Vendsyssel Sparekassen Vendsyssel kan i 2010 præsentere et overskud på 100 mio. kr. før skat, hvilket er en forøgelse med hele 225 % i forhold

Læs mere

Bank- og sparekasselovens 23, stk. 1, havde indtil 1. januar 1994 følgende ordlyd:

Bank- og sparekasselovens 23, stk. 1, havde indtil 1. januar 1994 følgende ordlyd: Kendelse af 30. maj 1994. 92-63.096. Nogle engagementer skulle opgøres samlet. Bank- og sparekasselovens 23. (Kjelde Mors, Peter Erling Nielsen og Ebbe Christensen) Andelskassen K har i skrivelse af 27.

Læs mere

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SJÆLSØ VAND A/S. C:\DOCUME~1\csfjgt\LOKALE~1\Temp\notes278868\6e. Vedtægter Sjælsø (REN, fælles og separat forbrugervalg).

VEDTÆGTER FOR SJÆLSØ VAND A/S. C:\DOCUME~1\csfjgt\LOKALE~1\Temp\notes278868\6e. Vedtægter Sjælsø (REN, fælles og separat forbrugervalg). VEDTÆGTER FOR SJÆLSØ VAND A/S C:\DOCUME~1\csfjgt\LOKALE~1\Temp\notes278868\6e. Vedtægter Sjælsø (REN, 17.04.13 - fælles og separat forbrugervalg).doc 1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED Side 2 1.1 Selskabets

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Forretningsorden for Næstved Byråd

Forretningsorden for Næstved Byråd Forretningsorden for Næstved Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Vedtægter for Frørup Andelskasse

Vedtægter for Frørup Andelskasse Vedtægter for Frørup Andelskasse 1 Navn, hjemsted og formål Andelskassens navn er Frørup Andelskasse. Dens hjemsted er Nyborg Kommune. Det er Andelskassens formål at drive virksomhed som pengeinstitut,

Læs mere

Vedtægter for PenSam Holding A/S

Vedtægter for PenSam Holding A/S Vedtægter for PenSam Holding A/S 2 Vedtægter for PenSam Holding A/S Kapitel I - Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Holding A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere

Vedtægter for Aktieselskabet Schouw & Co.

Vedtægter for Aktieselskabet Schouw & Co. Udkast til vedtægter med alle ændringer foreslået af bestyrelsen til ordinær generalforsamling torsdag den 14. april 2016 Vedtægter for Aktieselskabet Schouw & Co. CVR-nr. 63 96 58 12 Side 2 1. Selskabets

Læs mere

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Alpha A/S. CVR-nr Tlf Fax I&T Alpha A/S. Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 34 69 92 24 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune er Herning. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at besidde andele i afdeling I&T

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GENTOFTE SPILDEVAND A/S. C:\Users\SPPDF\AppData\Local\Temp\tmp4BED.doc

VEDTÆGTER FOR GENTOFTE SPILDEVAND A/S. C:\Users\SPPDF\AppData\Local\Temp\tmp4BED.doc VEDTÆGTER FOR GENTOFTE SPILDEVAND A/S C:\Users\SPPDF\AppData\Local\Temp\tmp4BED.doc 1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED Side 2 1.1 Selskabets navn er Gentofte Spildevand A/S. 2. SELSKABETS FORMÅL 2.1 Selskabets

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed.

1. At eje og drive ejendommen, X-by herunder varetage den hermed forbundne investerings- og udlejningsvirksomhed. Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-242.069) Påtænkt ændring af selskabs formålsbestemmelse ville indebære erhvervsmæssig sikkerhedsstillelse, som kun må udøves af pengeinstitutter og skades-forsikringsselskaber,

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pensionsforsikring A/S (CVR nr ) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pensionsforsikring A/S (CVR nr ) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pensionsforsikring A/S (CVR nr. 16 42 00 18) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pensionsforsikring A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne: Forsikringsselskabet

Læs mere

Forretningsorden. for. Regionsrådet for Region Nordjylland. Indholdsfortegnelse

Forretningsorden. for. Regionsrådet for Region Nordjylland. Indholdsfortegnelse Forretningsorden for Regionsrådet for Region Nordjylland Indholdsfortegnelse Regionsrådets møder... 1-2 Udsendelse af dagsorden og sagernes forelæggelse 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NORDVAND A/S. C:\DOCUME~1\csfjgt\LOKALE~1\Temp\notes278868\6b. Vedtægter Nordvand (REN, separat og fælles forbrugervalg).

VEDTÆGTER FOR NORDVAND A/S. C:\DOCUME~1\csfjgt\LOKALE~1\Temp\notes278868\6b. Vedtægter Nordvand (REN, separat og fælles forbrugervalg). VEDTÆGTER FOR NORDVAND A/S C:\DOCUME~1\csfjgt\LOKALE~1\Temp\notes278868\6b. Vedtægter Nordvand (REN, 17.04.13 - separat og fælles forbrugervalg).doc 1. SELSKABETS NAVN OG HJEMSTED Side 2 1.1 Selskabets

Læs mere

Forslag til nye. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål:

Forslag til nye. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål: Forslag til nye V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S Selskabets navn, hjemsted og formål: 1 Selskabets navn er HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets hjemsted er Silkeborg Kommune. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG

Læs mere

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning

Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning Hovedpunkterne i lovforslaget om Politiets Efterretningstjeneste og lovforslaget om ændring af den parlamentariske kontrolordning 1. Indledning Justitsministeren vil som led i udmøntningen af den politiske

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Indledning Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Indledning Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 206 Offentligt 22. marts 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 22. marts 2011 samrådsspørgsmål X-Z af 24. februar 2011, stillet af Benny Engelbrecht

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Vedtægter. AktieUgebrevet Invest A/S CVR-nr Navn. 1.1 Selskabets navn er AktieUgebrevet Invest A/S.

Vedtægter. AktieUgebrevet Invest A/S CVR-nr Navn. 1.1 Selskabets navn er AktieUgebrevet Invest A/S. Vedtægter AktieUgebrevet Invest A/S CVR-nr. 39 18 80 07 Navn 1.1 Selskabets navn er AktieUgebrevet Invest A/S. 1.2 Selskabets binavn er AUInvest A/S. Formål 2.1 Selskabets formål er, direkte eller via

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

Vedtægter for Falcon Invest Flex A/S CVR nr

Vedtægter for Falcon Invest Flex A/S CVR nr FALCON INVEST Vedtægter for Falcon Invest Flex A/S CVR nr. 35 52 80 32 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Falcon Invest Flex A/S. 1.2 Selskabets binavn er Falcon Invest A/S. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Forretningsorden for Borgerrepræsentationen

Forretningsorden for Borgerrepræsentationen Forretningsorden for Borgerrepræsentationen Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse 4. Borgerrepræsentationen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S

VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S VEDTÆGTER FOR FIH REALKREDIT A/S 1 Navn og hjemsted Selskabets navn er FIH Realkredit A/S. Dets hjemsted er Københavns Kommune. 2 Formål Selskabets formål er at drive alle former for realkreditvirksomhed,

Læs mere

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark.

Markedsføringsloven udgør en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 40 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 10. januar 2017 Samråd i ERU den 10. januar 2017 Spørgsmål A-F

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Property Bonds VIII (Sverige II) A/S CVR nr

VEDTÆGTER. for. Property Bonds VIII (Sverige II) A/S CVR nr VEDTÆGTER for Property Bonds VIII (Sverige II) A/S CVR nr. 29 21 33 64 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Property Bonds VIII (Sverige II) A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Københavns

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Forretningsorden for Hjørring Byråd

Forretningsorden for Hjørring Byråd Forretningsorden for Hjørring Byråd 1 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre jf. kommunestyrelsesloven 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Marts Forretningsorden. for Svendborg Byråd

Marts Forretningsorden. for Svendborg Byråd Marts 2007 Forretningsorden for Svendborg Byråd Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 2 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

VEDTÆGTER. for VESTFORSYNING VIND A/S. 1. Navn. 1.1 Selskabets navn er Vestforsyning Vind A/S. 1.2 Selskabets binavn er Gedmose II Vind A/S.

VEDTÆGTER. for VESTFORSYNING VIND A/S. 1. Navn. 1.1 Selskabets navn er Vestforsyning Vind A/S. 1.2 Selskabets binavn er Gedmose II Vind A/S. VEDTÆGTER for VESTFORSYNING VIND A/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er Vestforsyning Vind A/S. 1.2 Selskabets binavn er Gedmose II Vind A/S. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemsted er Holstebro Kommune. 3. Formål

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

A.P. Møller - Mærsk A/S. Vedtægter

A.P. Møller - Mærsk A/S. Vedtægter A.P. Møller - Mærsk A/S Vedtægter Selskabets navn er A.P. Møller - Mærsk A/S. I. Almindelige bestemmelser Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Forretningsorden for Kolding Byråd.

Forretningsorden for Kolding Byråd. Forretningsorden for Kolding Byråd. Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

Royal Unibrew A/S CVR-nr Fuldstændige forslag til ordinær generalforsamling tirsdag 27. april 2010, kl

Royal Unibrew A/S CVR-nr Fuldstændige forslag til ordinær generalforsamling tirsdag 27. april 2010, kl Royal Unibrew A/S CVR-nr. 41956712 Fuldstændige forslag til ordinær generalforsamling tirsdag 27. april 2010, kl. 17.00 1. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 2. Forelæggelse af den reviderede

Læs mere

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 26. marts 2009 om sagens faktiske omstændigheder udtalt:

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en redegørelse af 26. marts 2009 om sagens faktiske omstændigheder udtalt: Kendelse af 31. august 2009 (J.nr. 2009-0018812) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 samt offentlighedsloven 14. (Lise Høgh, Suzanne Helsteen og Steen Mejer ) Ved

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 28. september 2004 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 28. september 2004 hedder det: Kendelse af 21. november 2005. (j.nr. 04-249.605) Anmeldte binavne registreringsnægtet, da de var egnede til at fremkalde det indtryk, at der er tale om pengeinstitutter henholdsvis realkreditinstitutter

Læs mere

Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009

Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009 Selskabsmeddelelse nr. 208, 2009 H+H International A/S Dampfærgevej 27-29, 4. 2100 København Ø Danmark +45 35 27 02 00 Telefon +45 35 27 02 01 Telefax info@hplush.com www.hplush.com Dato: 23. december

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning

Vedtægter for. I&T Erhvervsobligationer I A/S CVR-nr I&T Erhvervsobligationer IA/S Dalgasgade 25, Herning Vedtægter for CVR-nr. 30 71 44 07 I&T Erhvervsobligationer IA/S 1. Navn 1.1 Selskabets navn er i likvidation. 1.2 Binavne 1.2.1 Selskabets binavn er Erhvervsopsparing A/S. 2. Hjemsted 2.1 Selskabets hjemstedskommune

Læs mere

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse

Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse - 1 Vetoret i aktionæroverenskomster (ejeraftaler) - mindretalsbeskyttelse af aktionærer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et salg af aktier i Dong Energy til en udenlandsk investeringsbank

Læs mere

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig.

Nuværende vedtægt. Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND. 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. Nuværende vedtægt Forslag til ændringer af vedtægten 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Ase Selvstændig. 1.2. Foreningen har hjemsted i den kommune, hvor sekretariatet har adresse. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling Skjern Bank A/S

Ekstraordinær generalforsamling Skjern Bank A/S Nasdaq OMX Copenhagen A/S Skjern, 29. oktober 2012 Nikolaj Plads 6 1007 København K Fondsbørsmeddelelse nr. 18/2012 Ekstraordinær generalforsamling Skjern Bank A/S Skjern Bank afholder ekstraordinær generalforsamling

Læs mere

SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N. Samrådsspørgsmål L. Samrådsspørgsmål M

SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N. Samrådsspørgsmål L. Samrådsspørgsmål M Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 272 Offentligt Tale 11. december 2014 J.nr. 14-4587979 SAU alm. del Samrådsspørgsmål L, M og N Samrådsspørgsmål L Vil ministeren uddybe, hvorfor

Læs mere

1/6 VEDTÆGTER. for PER AARSLEFF HOLDING A/S. CVR-nr

1/6 VEDTÆGTER. for PER AARSLEFF HOLDING A/S. CVR-nr 1/6 VEDTÆGTER for PER AARSLEFF HOLDING A/S CVR-nr. 24257797 2/6 VEDTÆGTER Selskabets navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er Per Aarsleff Holding A/S 2 Selskabets hjemsted er Aarhus Kommune. 3 Selskabets

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Ved e-post af 22. april 2009 til Indenrigs- og Socialministeriet har Bornholms Regionskommune bragt sagen i erindring.

Ved e-post af 22. april 2009 til Indenrigs- og Socialministeriet har Bornholms Regionskommune bragt sagen i erindring. Bornholms Regionskommune Politisk og Administrativt Sekretariat Att.: Helge Clausen Helge.clausen@brk.dk Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Bornholms Regionskommune rettede ved e-post af 24.

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Administration A/S (CVR nr ) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Administration A/S (CVR nr ) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Administration A/S (CVR nr. 20 24 79 40) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Administration A/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Københavns kommune. 2. 2.1. Selskabets formål

Læs mere

Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået.

Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået. Kendelse af 14. februar 1995. 94-53.871. Tilladelse til at en registreret revisor indtrådte i bestyrelsen for en sparekasse afslået. Lov om registrerede revisorer 6 a, stk. 2. (Børge Dahl, Kjelde Mors

Læs mere

Friluftsrådets vedtægter

Friluftsrådets vedtægter Friluftsrådets vedtægter 1 NAVN Friluftsrådet (Friluftsorganisationernes paraply) er en landsforening med hjemsted i København. Internationalt anvendes navnet Danish Outdoor Council. 2 FORMÅL Friluftsrådet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE

VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE VEDTÆGTER FOR KØBENHAVNS ANDELSKASSE Navn, hjemsted og formål 1. Andelskassens navn er KØBENHAVNS ANDELSKASSE. Dens hjemsted er Storkøbenhavn. Andelskassen driver tillige virksomhed under navnet Andelskassen

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S

VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S VEDTÆGTER FOR WILLIAM DEMANT HOLDING A/S Indholdsfortegnelse 1. Navn... 2 2. Hjemsted... 2 3. Formål... 2 4. Selskabets kapital... 2 5. Selskabets aktier... 2 6. Bemyndigelse til kapitalforhøjelse... 2

Læs mere

Diskussionspapir. Krav til vedtægtsændringer i andelskasser omfattet af 85 a i lov om finansiel virksomhed

Diskussionspapir. Krav til vedtægtsændringer i andelskasser omfattet af 85 a i lov om finansiel virksomhed Diskussionspapir Krav til vedtægtsændringer i andelskasser omfattet af 85 a i lov om finansiel virksomhed 1. Indledning og baggrund Andelskasser har i henhold til lov om finansiel virksomhed lovbestemte

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket.

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke. Spørgsmål: Ministeren bedes oversende talepapir til samråd d.d. om aktstykket. Finansudvalget 2009-10 Aktstk. 107 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 13. april 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 af 25. marts 2010 (Aktstykke

Læs mere

udbetales. Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at forhøje selskabskapitalen ved udstedelse af nye aktier i én eller flere

udbetales. Bestyrelsen er endvidere bemyndiget til at forhøje selskabskapitalen ved udstedelse af nye aktier i én eller flere GAMLE Vedtægter FLSmidth & Co. A/S NYE Vedtægter FLSmidth & Co. A/S Navn, hjemsted og formål Navn, hjemsted og formål 1 1 Selskabets navn er FLSmidth & Co. A/S. Selskabets binavne er F.L.Smidth & Co. A/S

Læs mere