Kapitel 13. At rådgive om læring i skolen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 13. At rådgive om læring i skolen."

Transkript

1 Kapitel 13 At rådgive om læring i skolen. Altings forbundethed: Igennem denne bog er der en rød tråd, som forhåbentlig kan give nye perspektiver på, hvad det vil sige at arbejde i PPR og være rådgiver i skoleverdenen. Det teoretiske grundlag for håndbogen er en systemisk og konstruktivistisk forståelse, som står på skuldrene af Lev Vygotskij, John Dewey og Gregory Bateson. Af nyere teoretikere er det hovedsageligt Jean Lave, Søren Hertz og Svend Brinkmann, som har været inspirationskilder til teksterne. Teorierne optræder kun som baggrundsforståelse for teksterne, som er søgt holdt i en meget praksisnær beskrivende tilgang. Ud over læring vil jeg også forsøge kort at redegøre for, hvad jeg mener med nogle begreber, som er gennemgående ift. læring. Begreber som forestillingsevne, overførsel af hvad der virker, gennemsigtighed, forståelse af andres forståelser, uærbødighed, gennemsigtighed og bevarelse af kompleksitet er alle begreber, som jeg vil benytte gennem alle kapitlerne på forskellig vis. Det er ikke på den måde begreber, som specifikt hører til et bestemt paradigme, eller rettere: Begreberne passer til et systemisk konstruktivistisk paradigme, men de er ikke som sådan gængse systemiske begreber. Hvad er læring? Det er en smule optimistisk at forestille sig, at det er muligt at give en kort beskrivelse af, hvad læring er. Jeg vil alligevel forsøge mig med en ultra kort og meget overfladisk gennemgang af de læringsteorier, som har været vigtigst for mig som psykolog i forbindelse med rådgivningen omkring elever i folkeskolen. Mit teoretiske og forståelsesmæssige grundlag for at tale om læring er, som jeg ser det, en kombination af Vygotskijs forståelse af, at al læring først sker relationelt og i en kontekst, og John Deweys forståelse af, at læring sker gennem udførelse og interaktion med det, som skal læres. Det, som jeg har brugt af Dewey i mit arbejde som rådgiver, er hans demokratiske forståelse og hans syn på altings forbundethed ift. børns opdragelse, udvikling, undervisning og læring. Deweys demokratiforståelse handler ikke så meget om, at eleverne skal være med til at bestemme, men derimod at eleverne lærer, hvad det vil sige at blive deltagere i et demokratisk samfund ikke bare som teori, men også i praksis.

2 I det hele taget er Dewey optaget af at forbinde teori med praksis, og forbinde elev så vel som lærer til det, som skal læres. Ligesom Vygotskij er Dewey optaget af, at alting starter med at blive lært interpersonelt. Vi mennesker er ikke i stand til at lære os selv noget nyt, men er altid afhængige af andre mennesker ift. læring. Denne mellemmenneskelige afhængighed, ift. læring og udvikling af kognitive så vel som følelsesmæssige kompetencer, er altafgørende for alt, hvad jeg beskriver i denne bog. Forståelsen af os mennesker som sociale individer, som hverken er i stand til at være kreative, lære noget nyt eller udvikle os, uden at vi gør det sammen med andre, er grundpræmissen for min forståelse af mit arbejde som psykolog. Situeret læring: Lave og Wenger, der udviklede begrebet sammen, gik siden hver sin vej, og i Laves forståelse af begrebet er der ikke tale om en metode, men derimod en måde at forstå læring på. Wenger derimod er i højere grad gået over til at se situeret læring som en måde at arbejde med læring på. I min optik giver det mest mening at bruge begrebet som et analyseredskab til at forstå, hvad der sker i læringsrummet. Kort fortalt ses læring i denne forståelsesramme som en kollektiv proces, hvor kollektivet har en terminologi, en orden og en logik. Alle, der indgår i denne enhed eller dette fællesskab, har mere eller mindre centrale eller perifere deltagelsesmuligheder i praksisfællesskabet. Det er ikke altid muligt at placere et individ præcist i et fællesskab, for der er mange parametre, som er i spil: Fællesskabet indgår i og interagerer med andre fællesskaber, individer indgår i flere fællesskaber, og fællesskaberne ændrer karakter over tid i takt med, at individerne i fællesskabet skifter position. En af pointerne er, at der altid finder læring sted i et fællesskab, og at læring kan forstås som tilegnelse af deltagelsesmuligheder i fællesskabet og fællesskaberne. I skoleverdenen er det, som jeg ser det, et fantastisk analyseredskab, fordi det netop fokuserer på fællesskaber og samspillet af deltagelsesmulighederne hos individerne. Lave advarer mod at bruge det som en metode til at skabe deltagelsesmuligheder for individet, hvilket Wenger og andre har gjort. I starten forstod jeg ikke helt denne skepsis mod at anvende teorien, men kan nu godt se det umulige i dette. Det bliver for reduceret en forståelse, hvis man forsøger at bruge situeret læring som metode. På mange måder er det den måde, som begrebet først blev italesat, da det kom til landet: Situeret læring blev ofte sammenstillet med den gamle mesterlære. Det er også snublende nært at drage den parallel, fordi Lave netop analyserede produktionsfællesskaber, som mindede om vores traditionelle håndværkervirksomheder med lærling, svend og mester. Laves pointe er imidlertid, at det ikke er muligt at se på det som et lukket system, men som et system i og sammen med andre systemer. I skolen er det interessant at se på eleven, som en legitim deltager i flere forskellige lærings og praksisfællesskaber, og bruge denne tilgang til at se hvilke faktorer, der spiller ind i forhold til, hvor barnet placerer sig mellem center og periferi af de forskellige fællesskaber. Fx kan en lærer

3 beskrive en elev som værende i periferien af læringsfællesskabet omkring danskundervisningen i 9. klasse. I fællesskabet omkring fodbold i frikvartererne er denne elev helt centralt placeret. Pigerne synes, han er ret lækker og derfor bliver han valgt til i gruppearbejdet i dansk, selv af de stræbsomme piger, på trods af hans faglige udfordringer. Selvom alle hans klassekammerater ved, hvordan han klarer sig til prøverne i dansk, så ser hverken eleven selv eller hans kammerater ham som perifert deltagende i læringsfællesskabet i dansk. På samme måde kan en elev, som af forældre og lærere omtales som kvik og dygtig, være i den yderste periferi af læringsfællesskabet, fordi kammeraternes forældre ikke ønsker ham (eller rettere hans forældre) som en del af fællesskabet. Det er således umuligt at få deltagelsesmuligheder i klassens læringsfællesskab, uanset hvor meget han laver lektier og løser de opgaver, som de arbejder med i klassen. Det, som giver deltagelsesmuligheder i et fællesskab og bestemmer, hvor perifer eller central man er som legitim deltager, er umuligt at sætte på formel. Det kræver, at man er nysgerrig på, hvad fællesskabet selv bruger som målestok og de selv har af kriterier. Batesons læringsniveauer Batesons læringsniveauer er igen et analyseredskab til at forstå og beskrive, hvad det er for en type læring, der har fundet sted. I Batesons definition er læring udtryk for erfaring i brugen af reaktioner. Det betyder, at man kan operere med et læringsniveau 0, som er en simpel reaktion. For os mennesker, som er født nærmest uden en eneste færdighed, starter vi oftest på læringsniveau 1. Her danner vi os nogle erfaringer med, at en bestemt adfærd giver en bestemt reaktion. Når vi trykker på kontakten på væggen, så tænder lyset. Når vi har lært at tænde lyset med kontakten og møder en kontakt næste gang, så er læringen ift. denne kontakt på læringsniveau 0. Det er en simpel reaktion på ydre stimuli: Det er mørkt, og der er en kontakt! Hver gang vi lærer en ny sammenhæng mellem en adfærd og en reaktion, er vi på læringsniveau 1, og hvis vi hovedløst bruger det lærte, overgår det til læringsniveau 0. Hvis vi skal bevæge os op på læringsniveau 2, er vi nødt til at forholde os til det lærte i forhold til konteksten. Det vil svare til, at man erfarer, at det man har lært af dansk sprog, næsten kun er interessant at bruge i Danmark. Læringsniveau 2 er forståelsen af det kontekstuelle gyldighedsområde for det lærte. Læringsniveau 3 og 4 handler om at forholde sig kontekstuelt til konteksten for det lærte. Det er ifølge Bateson kun ganske få mennesker, der arbejder på læringsniveau 3 og måske endnu ingen, der kan forholde sig til verden, som på niveau 4, så derfor vil jeg nøjes med at forholde mig til læringsniveau 2, som er vigtigt nok set i en skolesammenhæng. Det handler nemlig om barnets forståelse af det lærte.

4 Med Batesons forståelse af læring og opdelingen af læringsniveauer, får vi et sprog til at tale om læring i forhold til alle barnets livsaspekter, og ikke kun som en forståelse af om barnet er god til at lære tyske verber eller ej. At tale om læring i bred forstand og ikke udelukkende fagfaglig læring giver i mine øjne nogle mere interessante perspektiver på barnet. Ethvert menneske lærer nemlig i denne forståelse hele tiden noget. Det er bare ikke altid, vi lige har styr på, hvad det er, som bliver lært. Derudover giver de forskellige læringsniveauer os et sprog til at tale mere nuanceret om læring og ikke blot reducerer læring til arbejdshukommelse, medfødte evner og tilegnelse af færdigheder og kompetencer. En tillært kompetence, som man udfører hovedløst og ikke forstår at bruge adækvat i den rette kontekst, er læring på niveau 0. Der er ikke som sådan nogen værdiladning af niveauerne. Der er ting, som vi bare skal lære, og hvor vi i hele vores liv aldrig bliver konfronteret med, at det lærte har et begrænset gyldighedsområde. På samme måde kan børns uhensigtsmæssige adfærd også ses som noget lært på niveau 1, men ikke på niveau 2. Barnets lærte reaktion er ikke helt afstemt med konteksten, eller også har barnet netop lært at forholde sig kontekstuelt til det lærte. Batesons teori om læringsniveauerne er noget mere kompliceret, end jeg her har beskrevet, og dette er kun en ultra kortfattet udgave af Batesons teori: Læringsniveau 0 er at reproducere det, du har lært, uden at forholde sig til det som noget lært. Læringsniveau 1 er på mange måder at forsøge sig frem og huske sine erfaringer ift., hvad der lykkes, og hvor man fejlede. Læringsniveau 2 er at kunne forholde sig kontekstuelt til det lærte. Det vil sige, at forholde sig til, i hvilken sammenhæng det lærte kan bruges, og hvornår det ikke kan bruges. Læringsniveau 3 og 4 er ikke relevante i denne sammenhæng. Hvad skal der til for at et barn lærer? Det er ikke muligt at sætte forudsætningerne for god læring på formel. Læring handler om motivation, relationer, forandring, forudsætninger og et utal af andre faktorer. Som rådgiver er det nødvendigt konstant at være nysgerrig på mange forskellige niveauer. Det er dog muligt at arbejde med nogle forholdsvis enkle pejlemærker i dette kaos af muligheder og faktorer: Hvad ønsker de voksne (skolen så vel som forældre) for barnet og hvad ønsker barnet selv? Hvis du rådgiver ud fra denne viden, er det muligt at opstille forskellige hypoteser om, hvad der skal til, for at barnet kan lære dette. Og ud fra disse hypoteser er det muligt at arbejde med systematiske afprøvninger af forskellige tiltag.

5 Læs mere herom i kapitlet om møder. Relationsarbejdet i folkeskolen: Det er altafgørende for arbejdet med børn, at de har en god relation til de voksne, som skal lære dem noget. Ikke al forskning bekræfter denne grundtese, men ikke desto mindre er det min erfaring, at hvis et barn har en god relation til en voksen, så øges forudsætningerne væsentligt for, at det vil (og kan) lære noget. Men hvad er en god relation? En (god) relation er en gensidig størrelse, hvor begge parter har noget på spil, hvis tilliden sættes over styr. Det betyder helt konkret, at en relation mellem to mennesker i denne sammenhæng kun er en relation, hvis det har betydning for begge parter, at relationen brydes. For de fleste elever betyder det mindre, at relationen til deres lærer er mere eller mindre god og tillidsfuld. De formår som regel at deltage i undervisningen, uanset om læreren kender deres navn eller ej. Faktisk spiller relationen til læreren en minimal rolle for de fleste elever i de store klasser. Det er derimod kammeratskabsgruppen, og relationerne her, som er afgørende betydning for deres liv, trivsel og læring. Især i de sammenhænge, hvor skolen søger hjælp og rådgivning, oplever jeg, at barnets relation til de voksne er udfordret. Derfor er det første skridt i rådgivningen omkring et barn at være nysgerrig og arbejde med relationen mellem barnet og de voksne omkring det. Det sker ofte, at de voksne og barnet har forskellige opfattelser af kvaliteten af relationen. En god relation er dog ikke nok i sig selv. Hvis relationen ikke også udfordres ved, at barn eller voksen vil noget andet end status quo, så er relationen i læringssammenhæng ligegyldig. Motivation, ros og anerkendelse: Noget af det, som har størst betydning for læring, er barnets motivation for at lære. Folkeskolen og den generelle tilgang til succes handler om evner eller kompetencer. Imidlertid handler læring netop om tilegnelsen af nye kompetencer, uanset om det handler om kompetencen til at lege i frikvarterene eller at løse ligninger. Min erfaring er, at de fleste voksne gennem deres ros af, hvad børn kan, får skabt en fortælling om, at det er vigtigere at kunne noget end at være i gang med at lære noget. Vi roser børn for deres flotte præstationer, men overser eller glemmer at anerkende anstrengelserne, der har ført til den flotte præstation. I fokuseringen på præstation frem for progression er vi med til at skabe en fortælling hos børnene om, at det er mere interessant, at arbejde med det som er let, end det som er svært. Motivationen til at arbejde med læring for elever, som har faglige eller sociale udfordringer, skabes kun ved, at de voksne sammen med barnet ændrer fokus fra præstation til progression. Helt enkelt gøres det ved igen og igen at italesætte, vise og arbejde med, at en stor indsats i skolen er vigtigere end et flot resultat. Det er meget mere motiverende for en læringsproces, at de voksne ser, at man har gjort sig umage, end at få at vide, at resultatet ikke er godt nok. Man kan sige, at anstrengelsen er selve præstationen, og det er det, vi skal se.

6 Skal aktiviteterne i skolen være autoelektiske (være et mål i sig selv)? De fleste opgaver i skolen har til formål at give barnet kompetencer, som det skal kunne bruge senere. Det er derfor sjældent, at barnet skal arbejde med noget, som har et mål i sig selv. Barnet skal lære bogstaverne for at kunne stave, og barnet skal kunne stave for at kunne læse, og barnet skal kunne læse for at kunne tilegne sig viden osv. Det samme gælder så godt som alle de sociale færdigheder, som et barn skal lære i skolen. Det er for eksempel ikke et mål i sig selv, at lære at sidde stille og arbejde med samme type opgaver i 45 minutter. Til gengæld er det en kompetence, som barnet tænkes at skulle bruge i andre sammenhænge resten af livet. Som rådgiver er det interessant at medtænke, fordi det ofte er med til at vanskeliggøre motivationsarbejdet. Det er væsentligt lettere at være motiveret for noget, som giver mening i sig selv. Der er ikke nogen løsning på dette dilemma, men det kan være en hjælp at anerkende frustrationen over at skulle arbejde med opgaver, som ikke har noget mål i sig selv, i stedet for at foregive, at den lille tabel eller staveord er noget, som har en mening eller værdi i sig selv. Begrundelse for at lære noget nyt: Friedrich Nietzsche formulerer i bogen At filosofere med hammeren noget i retning af: Ethvert menneske kan næsten klare et hvilken som helst hvordan, hvis de blot får et fornuftigt hvorfor. Det er ikke altid, vi kan give et tilstrækkeligt fornuftigt svar på andre menneskers hvorfor, men som pædagogisk virkemiddel er det uhyre virkningsfuldt, at give sig tid til at give en forklaring på hvorfor noget skal gøres. Vi voksne har desværre en tilbøjelighed til at forestille os, at svaret på hvorfor er så selvindlysende, at det end ikke er nødvendigt at forholde sig til. Derfor oplever mange voksne også børns spørgsmål om hvorfor skal vi det?, som irriterende og måske endda provokerende. Det kan imidlertid også ses som en invitation til at gøre sig lidt mere umage med at forklare, hvorfor det er vigtigt. Belønning som motivationsfremmer: I den klassiske forståelse af motivation for læring af noget nyt, indgår belønning som et centralt element. Belønning er også et uhyre effektivt middel til at skabe læring hos alle levende organismer. Desværre er det også et tveægget sværd, fordi der sker en kobling mellem den tilegnede kompetence og belønningen. Min erfaring er, at man skal være meget varsom med at bruge eksplicitte belønninger ift. læring i skolen, da der uhyggeligt hurtigt går inflation i belønningssystemet. Hvis man skal benytte sig af belønning eller dens modsætning: fratagelse af privilegier, er det vigtigt, at det sker i en meget begrænset periode og med tydelig fokusering på én enkelt adfærd, som barnet skal lære.

7 Den mest effektive måde at belønne et barn på er, at den voksne anerkender barnets indsats og viser, at den ønskede adfærd er værdsat af den voksne, når den finder sted, fx i form af et tak. Det kræver imidlertid, at der er en god relation og tillid mellem den voksne og barnet. Er der ikke det, skal den først etableres, før denne type belønning har nogen effekt. Straf og frygt. Jeg har ikke omtalt straf, da det i alle henseender er forbudt bevidst at tilføre andre mennesker smerte. Derfor er det underordnet at forholde sig til, om det er effektivt eller ej. Til gengæld er det ikke forbudt at arbejde med frygt som et pædagogisk virkemiddel. Den klassiske klasseundervisning med håndsoprækning og det, at tage eleverne i tilfældig rækkefølge, er et pædagogisk og didaktisk virkemiddel, som spiller på frygten. Tanken er nemlig, at eleverne aldrig skal vide sig sikre på, om de bliver spurgt, og derfor vil alle elever forberede sig. En del forældre spiller også på frygten, som et redskab til at få børn til at gøre, hvad de skal. Det kan være i det små, som Hvis du ikke kommer hurtigt i tøjet, er der ingen fredagsslik og til den helt store remse Hvis du ikke skynder dig, så kommer far for sent på arbejde, og så mister far sit job, og så har vi ikke råd til at bo her i huset mere, og så kommer de sociale myndigheder og tager dig Begge tilgange spiller på frygt, selvom mange voksne vil mene, at det blot er en opremsning af konsekvenserne. Problemet er, at der ikke er nogen logisk fornuftig sammenhæng mellem handling og konsekvens. Hvad har fx slik med det at komme hurtigt i tøjet at gøre? Frygt er et hyppigt brugt middel til at skabe forandringer, både i skolen og hjemme. Grænsen mellem at arbejde med at give børn et hvorfor de kan bruge, og at operere med frygt kan være hårfin. Konsekvens En sidste afledt metode til at skabe udvikling er konsekvenser. Der er mange forståelser af, hvad det vil sige at arbejde med konsekvenser, men i bund og grund handler det i min optik om nøgternt at fortælle barnet eller andre voksne for den sags skyld, at deres handlinger har konsekvenser. Der er som nævnt en hårfin grænse mellem frygt, trusler og konsekvenser. Pointen med konsekvenser er imidlertid, at konsekvenserne ALTID finder sted. Hvad enten man som voksen truer eller blot beskriver konsekvenserne af en given handling for barnet, er det vigtigt, at det rent faktisk også sker. Ellers mister vi tilliden til hinanden. Men konsekvens handler i denne sammenhæng om at hjælpe barnet eller vore medmennesker med at se de fremtidige mulighedsfelter ift. en given handling. Hvis du slipper den vase, du står med i hånden, så vil den knuses Konsekvenstænkning handler om at tilbyde barnet en forståelsesramme, så det ikke behøver at lære alt gennem egne erfaringer. For at blive i tankeeksperimentet om vasen, kan man sige, at den voksne tilbyder en generaliseret forståelse af, hvad der sker med vaser, når de tabes på gulvet. På samme måde er det en

8 generaliseret forståelse af konsekvenserne ved ikke at øve sig i bogstavernes lyde, at man får sværere ved at lære at læse. Alle de handlinger, vi foretager os i livet, har konsekvenser. Der handler konsekvenstænkningen ikke om at opfinde konsekvenser, men at oplyse andre om de erfaringer vi har med konsekvenser. Afsluttende bemærkninger: Rådgivningen i en skoleverden er en hårfin balance mellem at tilføre ny viden, samtidig med at man forstår og respekterer den sammenhæng, man rådgiver ind i. Det handler om, at rådgivningen bliver en passende forstyrrelse, så der hverken skabes for meget eller for lidt frustration, hos dem man rådgiver. Rådgivning er også læring, og derfor skal den rådgivning, man giver, også være inden for den nærmeste udviklingszone for de mennesker man rådgiver. Ved at betragte alt arbejdet i skoleverdenen som udtryk for læring (også rådgivningen af personalet og forældre) så giver det et fælles fundament at tale og forstå forandringsprocesserne på. Selv børn med de største udfordringer har krav på at lære. Derfor er det så vigtigt at forstå, hvad læring er, og hvordan der kan arbejdes med det uanset sammenhængen. Opsummering: Al læring starter med at være interpersonelt. Al læring kræver en eller anden form for praksis. Al læring er forbundet med den sammenhæng, som lærer og elev indgår i. Såvel lærer som elev kan ses som perifere legitime deltagere i et læringsfællesskab. Batesons læringsniveau 0 til 2 o 0 = gentagelse o 1 = tilegnelse af nye færdigheder o 2 = forståelse af færdighedernes gyldighedsområde. Belønning, konsekvens, træning og andre pædagogiske virkemidler har hver sit gyldighedsområde. Supplerende litteratur: Gregory Bateson: Steps to an Ecology of Mind Lev Vygotskij: Mind in Society Etienne Wenger & Jean Lave: Situeret læring Svend Brinkmann: John Dewey Lene Tanggaard et al: Uren Pædagogik 1-3

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE

FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE FAGPROFESSIONELT SPROGS BETYDNING FOR BARNETS SELVOPFATTELSE INKLUSIONSVEJLEDER OG PÆDAGOG I SKOLEN LENE SCHNEIDER JAKOBSEN MIG Hvorfor står jeg her? 1 ROSS W. GREENE Ross W. Greene, ph.d., er tilknyttet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

Evalueringsresultater og inspiration

Evalueringsresultater og inspiration Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Antimobbestrategi for Lindebjergskolen Lindebjergskolen har som ambition at alle skal opleve tryg og fælles læring i deres hverdag. Trygge og tolerante fællesskaber er det bedste middel mod mobning, og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus

Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i

Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Hvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet. 24. august

Hvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet. 24. august Hvad kræves af mig som underviser? Faglige metoder i opgaveløsningen på velfærdsområdet 1 Program Oplæg om praksisnær undervisning mellem metoder og fagpersonlighed Refleksionscafe Hvad stiller det af

Læs mere

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..

To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Module 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output:

Module 1: Hvordan underviser man ældre? Date: 15/09/2017. Intellectual Output: Title: Partner: Module 1: Hvordan underviser man ældre? SOSU Oestjylland Date: 15/09/2017 Intellectual Output: IO3 INDHOLD Psykologiske aspekter...2 Viden om aldring i forhold til hukommelse og kognitive

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? det handler om det jeg laver! og jeg kan sætte teorierne på min dagligdag Jeg har kun deltaget på 2 af modulets 6 gange, derfor kan jeg ikke vurdere det i

Læs mere

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår?

Analysemodellen TOPI. Formålet med Analysemodellen. Hvem, hvad, hvornår? Analysemodellen TOPI Formålet med Analysemodellen Analysemodellen er en model til undersøgelse af pædagogiske problemstillinger og skal medvirke til at give en forståelse af, hvad der udløser, påvirker

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Martin Langagergaard. Agenda

Martin Langagergaard. Agenda Agenda Introduktion Talentudvikling og forældrenes rolle Forældre til børn og unge der træner meget Spillerens mentale styrke Relation og præstation Forældretyper Forældre i kamp ( og træning) Anbefalinger

Læs mere

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:

Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder 9. Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger Bilag 3: Interviewguide Leder Bilag 4: Værdier og pædagogisk fundament 1 Bilag 1: Interviewguide Interview

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem? 1

DE VREDE UNGE. Hvad skal vi gøre med dem?   1 DE VREDE UNGE Hvad skal vi gøre med dem? www.diamantforlobet.dk 1 Hvem er vi? Og hvad er vores baggrund for at tale om de vrede unge? www.diamantforlobet.dk 2 www.diamantforlobet.dk 3 DAGENS PROGRAM Vredesforståelser

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Kulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen

Kulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen Kulturen i KTK Leif Chr. Mikkelsen En organisations kultur kan være et af de største aktiver, organisationen besidder. Hvis den vel at mærke arbejder i den retning, organisationen har sat sig for at gå.

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE

TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen - Frafald blandt 11-14-årige lavet af Center for Ungdomsforskning for Spejderne i Danmark, 2010 Personerne i præsentationen har ingen relation til

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017

Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Motivation på uddannelse Koldinghus 2. november 2017 Indhold Kort om motivation Støttende samtale Pædagogisk tilgang Kort om motivation Motivationsforståelse Når vi traditionelt taler om motivation, taler

Læs mere

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at

Læs mere

Flersprogethed og sprogets betydning for læring

Flersprogethed og sprogets betydning for læring Flersprogethed og sprogets betydning for læring Skolerådet Albertslund 23.januar 2018 Helene Thise, Professionshøjskolen UCC helt@ucc.dk Sprog, viden og læring hænger sammen Vi ved, at bevidst og aktiv

Læs mere

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I TIDLIG, RETTIDIG INDSATS OG FOREBYGGELSE HELHEDSSYN PÅ BØRNENE OG DE UNGE VIDENSBASERET UDVIKLING AF VORES PRAKSIS SAMSKABELSE MED OG FOR BØRNENE

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

For nybegyndere 1. del

For nybegyndere 1. del For nybegyndere 1. del E-bogen er skrevet af hundetræner Brith Skovmøller Må ikke kopieres eller anvendes andre steder uden skriftlig tilladelse fra Loppetjansen.dk. Ophavsretten til denne bog tilhøre

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005.

Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. 1 Oplæg til forældremødet den 29. september 2005. (Jørgen Møller) Tema: Om Fristedets vision, værdier, børnesyn og den pædagogiske tænkning, som vi forsøger at bygge vores praksis på. Jeg er af mine medarbejdere

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler

Læs mere

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere