Standardiseringskrav

Transkript

1 19. marts 2013 Høringssvar vedr. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri (høringsversion 8. marts 2013) Digital Konvergens har med interesse modtaget høringer af vejledninger vedr. bekendtgørelser om anvendelse af IKT i offentligt og almennyttigt byggeri. Det udvidede dækningsområde for bekendtgørelserne modtages med stor tilfredshed. Det samme gør det forhold, at kravene og vejledningerne rent teknisk er ens på tværs af de forskellige dækningsområder. Vi finder dog, at de i 2 beskrevne undtagelsesbestemmelser er for løst formulerede. Det er således ikke beskrevet, hvorledes det skal afklares og dokumenteres, om udgifterne forbundet med opfyldelse af det eller de pågældende krav ikke står mål med gevinsterne. Det ville være godt, hvis der var en klar procedure for, af hvem og hvordan dette afklares. Samtidig ville det være fremmende for branchens udvikling, hvis der var offentlighed omkring disse cost benefit analyser, eksempelvis ved at de løbende blev lagt på det digitale byggeris hjemmeside. Samtidig finder vi, at implementeringsomkostninger, som skal bringe en given organisation i stand til at leve op til et bygherrekrav, ikke medtages i cost benefit analyserne. Analyserne bør således være baseret på de omkostninger og gevinster, der er, når metoderne er implementeret. I modsat fald kan implementeringsbarrieren gøre det ufordelagtigt at følge kravene på projekt efter projekt. Generelt finder vi, at bekendtgørelsen på to afgørende områder er udtryk for et paradigmeskift. 1. Digital Konvergens har fortaget en mini analyse af ambitionsniveauet for henholdsvis digitaliserings- og standardiseringskravene over de tre udgaver af bekendtgørelsen, 2007, 2010 og Digitaliseringskravene beskriver niveauet for anvendelse af og udveksling imellem IKT systemer. Mens standardiseringskravene beskriver i hvilket omfang, der stilles krav om anvendelse af specifikke standarder eller systemer, som eks. ISO Analysen baserer sig på en kvalitativ vurdering af kravstillelsen inden for henholdsvis: Projektweb, Klassifikation, 3D bygningsmodeller, Digitalt udbud, Udbud med mængder, Digital aflevering og Mangelinformation. Mangelinformation Digital aflevering Projektweb Klassifikation Digitaliseringskrav D bygnings model Udbud med mængder Digitalt udbud

2 Side 2 af 10 Mangelinformation Digital aflevering 4 Projektweb Klassifikation Standardiseringskrav D bygnings model Udbud med mængder Digitalt udbud Af undersøgelsen fremgår det tydeligt, at kravene til digitalisering er steget, i visse sammenhænge betydeligt, mens kravet til standardisering på alle områder udover krav om anvendelse af IFC er faldet voldsomt. Digital Konvergens findes denne udvikling meget uheldig og i modstrid med det forhold, at branchestandardisering er en væsentlig forudsætning for en rentabel cost-benefit ved digitalisering. En vigtig forudsætning for en øget digitalisering af branchen er således en øget standardisering. Digitalisering forudsætter softwareudvikling og udveksling af data mellem parterne, men uden standarder stilles der store krav til fleksibiliteten, krav der væsentligt vil fordyre udviklingen og i mange tilfælde forhindre den. Her tænkes ikke mindst på den væsentlige softwareudvikling, som ikke foretages af store internationale software huse, der i et vist omfang selv kan definere standarden, men på udviklingen i mindre huse, interne IT afdelinger og hos brugerne selv. Digital Konvergens har forståelse for, at man eks. på klassifikationsområdet står i et vadested og afventer resultaterne fra Cuneco projektet. Dette kan dog ikke begrunde dette fravalg af fundamentale standarder, som eksempelvis bips B1.000 beskrivelser og U104 og C207 om mangelinformation. 2. Det andet paradigmeskift, vi ser i bekendtgørelsen, er i forhold til vinklingen af kravene. Tidligere var kravene rettet mod interaktionen mellem byggeriets parter, herunder byg- og driftsherre. Formålet med dette fokus var at effektivisere byggeriet, fra idé, over design og udførelse til drift over vedligeholdelse. I den reviderede bekendtgørelse oplever vi, at denne holistiske tilgang, har ændret sig, så hovedfokus nu rettes imod de leverancer, som byg- og driftsherren skal have leveret igennem processen. Digital Konvergens har ingen indsigelser mod, at der stilles krav på dette område. Men vi mener, at det er uhensigtsmæssigt og kontraproduktivt at udvande kravstillelsen i forhold til interaktionen mellem byggeriets øvrige parter.

3 Side 3 af På en række områder finder Digital Konvergens, at bekendtgørelsen er et udtryk for, hvilken udviklingsretning der ønskes og ikke som et reelt stade for, hvad de eksempelvis 10 % bedste kan pr. 1. april Ved at stille krav, der reelt set kun meget vanskeligt kan opfyldes på ikrafttrædelsestidspunktet, frygter Digital Konvergens, at det kan blive kutyme at fravige kravene. En sådan praksis kan være svær at ændre også på et senere tidspunkt, hvor der er tilstrækkelig modenhed til, at kravene kan følges. Digital Konvergens opfatter hele forløbet omkring lanceringen af, ikke bare denne bekendtgørelse, men også de tidligere, som forløb præget af meget korte tidshorisonter, både i forhold til høringer og ikrafttrædelser. Dette kommer også til udtryk ved de meget korte høringsfrister og tider fra offentliggørelse af endelige bekendtgørelser til ikrafttrædelse, disse tidsinterval levner ingen mulighed for reelt at forberede virksomhederne på de kommende krav. Digital Konvergens ønsker i stedet, at der arbejdes med en langsigtet planlægning, hvor de til enhver tid gældende krav afspejler det teknologiske stade, som de bedste dele af branchen har. Og at der samtidig arbejdes med en løbende planlægning, der udstikker og offentliggør rammerne for kravstillelse 2-3 år frem. En mulighed kunne være at etablere et stående Advisory board bestående af relevante interessenter, der på et fagligt grundlag kunne debattere udviklingen og komme med indstillinger til løbende opdatering af planerne i henholdsvis Bygningsstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Specifikke høringssvar: Mål- og fokusgruppe - Vejledningerne er reelt meget lidt vejledende når teksten gennemgås i forhold til de enkelte krav i IKT-bekendtgørelserne, og der er afsnit, hvor vejledningen i bedste fald alene tilgodeser enkelte parter i byggeriet, men ikke bygherren, driftsherren og de udførende, se fx: Eksemplerne på situationer, hvor det anbefales bygherren at vurdere, i hvilket omfang der skal stilles digitale krav, på side 9 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, ser bort fra, at de digitale krav her netop vil give bygherren og de øvrige parter i byggeriet grundlaget for et bedre digitalt sammenhængende samarbejde med en afklaret kvalitet af design- og arbejdsgrundlag, sporbarhed/kvalitetskontrol, datasikkerhed og ikke mindst data til D&V. IKT-koordineringen beskrives som noget rent teknisk uden kobling til bygherrens strategi og mål for byggeriet i afsnit 3.3 og 3.4 på side 11 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri, og dette kan netop sammenholdes med afsnit 10.3 Kravstillelse på side 53, hvor det netop angives, at Det er afgørende vigtigt, at kravene til indhold og form på den digitale leverance ved byggeriets afslutning tager direkte udgangspunkt i bygherrens og driftsherrens IKTanvendelse og hans konkrete IKT-systemer til støtte for projekt- og bygningsforvaltningen eller i hans konkrete strategier og planer på dette område. Fagmodeller beskrives alene i forhold til udførende som medie i dialogen om bygbarheden og som understøttelse for de udførendes planlægning og ikke som det design- og arbejdsgrundlag, som der reelt er tale om se side 34 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Begrebsapparat - Vejledningerne til bekendtgørelserne om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i henholdsvis alment- og offentligt byggeri er baseret på begrebsapparat, der er defineret begrebslisten på side 3-72, hvor 34 af 2 begreber har som kilde angivet egen definition. Struktur og tekst Vejledningerne til bekendtgørelserne om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i henholdsvis alment byggeri og offentligt byggeri er struktureret logisk og skrevet i et læseligt sprog. Enkelte afsnit mangler dog overskrift eller indhold se fx: Afsnit 4.4. på side 15 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Afsnit 7.4. på side 33 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Afsnit på side 45 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Afsnit på side 2 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Referencer/kilder - Vejledningerne er upræcise i henvisningerne til supplerende materiale. Det drejer sig både om den konkrete reference og karakteren af materialet (som varierer fra høringsmateriale til nationale standarder/krav) og henvisning til modstridende materiale, se fx:

4 Side 4 af Til inspiration for organiseringen og håndteringen af informationer og dokumenter i en byggesag kan man benytte det af bips i efteråret 2012 udgivne forslag til en dokumenthåndteringsstandard, bips A104. Side 24 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri Ved fastlæggelsen og beskrivelsen af detaljeringsgraden kan man evt. også her hente inspiration i bips/cuneco forslaget: metode og struktur for informationsniveauer af november Side 28 og 35 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri Til støtte og inspiration for kravformuleringen henvises der til to bips-publikationer, bips C207 og U104. Side 59 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri Et arbejde i byggeskadefonden/landsbyggefonden. Side 0 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Vejledningerne er upræcise i forhold hvad der reelt vejledes i forhold til, se fx: Hvad er det vejledende i ordet typisk i men kravstillelsen vil typisk indgå som en integreret del af henholdsvis aftalerne med de deltagende rådgivere og med de udførende på side 5 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Hvorfor er det kun firmaer, der skal indgå i byggeriets navnelister? se fx Udarbejde navneliste over IKTansvarlige i byggesagens respektive firmaer på side 12 og Udarbejde navneliste over model-/cadansvarlige i projektets respektive firmaer på side 13 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Hvad dækker ordet rammer i Fastlægge rammer for filnavngivning, metadata, mappestruktur m.v. og Fastlægge rammer for filformater og versioner på side 12 og Fastlægge rammer for tegningsstandarder, kollisionskontrol, formater, tegningshoved m.v. på side 13 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Hvad er det vejledende i sætningen Denne entydige identifikation af objekter kan og skal tilgodeses, også selvom der arbejdes med flere klassifikationssystemer? på side15 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Hvad er det vejledende i sætningen Fordi en IFC-fil er dokumenteret og læsbar for IT-teknikere, som vil kunne læse og forstå modellen og dens objekter på side 15/1 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Hvad er det vejledende i afsnittet Bekendtgørelsen stiller alene krav om anvendelsen af en fælles navngivning, kodning og klassifikation og identifikation, men fastsætter ikke specifikke løsninger. Det skyldes bl.a. at det kan være relevant at arbejde med f.eks. forskellige klassifikations- og kodningssystemer i forskellige faser af projektforløbet, så der i tilstrækkelig grad kan tages højde for de forskellige behov der er undervejs i projektet på side 17 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Hvem dækker ordet bestemte i sætningerne Formålet med at stille krav om aflevering i IFC-format et at sikre, at filer er umiddelbart læsbare for bedømmelsesudvalget, uafhængigt af softwareplatforme, og dermed at sikre, at bestemte aktører ikke hindres i konkurrencer på grund af deres brug af specifikke softwareplatforme og Formålet med at stille krav om aflevering i IFC-format er at sikre, at bestemte aktører ikke hindres i at deltage i modelleringen på henholdsvis side 30 og 39 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Hvem har defineret det grundlæggende princip i arbejdet med objektbaseret bygningsmodellering at opbygge et projektmateriale hvor al byggeinformation er knyttet til objekterne i den objektbaserede, digitale bygningsmodel? se side 33 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi I løbet af et byggeri vil der være et behov for en øget konkretisering og detaljering, hvilket betyder at bygningsmodellerne tilsvarende skal udvikles. Dette skal mere klart fremgå af det første afsnit 7.4.2, hvor den nuværende tekst giver et billede af, at i byggeri vil detaljeringsgraden af bygningsmodellerne stige automatisk. Se side 35 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Teksten i afsnit bidrager ikke en klarhed og entydighed i forhold til roller og ansvar i forhold til koordinering, når der skrives Bygherren bør sikre, at der udpeges en ansvarlig for etableringen af en eller flere

5 Side 5 af fællesmodeller og Ansvaret herfor kan tildeles IKT-koordinatoren, eller kan være beskrevet som en særlig opgave for en af projektdeltagerne se side 35 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Tilsvarende ses i afsnit Afleveringsfrister hvor IKT-koordinatoren ikke nævnes, og dertil kommer, at det angives, at Den afleverings ansvarlige bør koordinere parternes indsats her kunne der med fordel enten stå skal i stedet for bør, eller også kunne det tilføjes, at IKT-koordinatoren er ansvarlige for at koordinere parternes indsats. I afsnittet Simuleringer omtales byggepladsstyring som et område, hvilket er i modstrid med vejledningen definition af IKT-bekendtgørelsernes dækningsområde, der defineres i afsnit 1.2 Formål. Se henholdsvis på side 3 og side 7 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Det er ikke god vejledning at skrive gennemførsel af kollisions- og konsistenskontrol giver øgede muligheder for at på et tidligt stade at finde fejl og inkonsistens i projektet og informationsmaterialet inden fejlene udføres på byggepladsen problemer i forhold kollisioner og konsistens skal afklares inden design og arbejdsgrundlaget anvendes til planlægning, indkøb og produktion for at give værdi - Se side 3 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Vejledningen anbefaler ikke, at det klart fremgår, hvilke mængder i mængdelisten der er dannet på baggrund af den digitale bygningsmodel, og hvilke mængder i den digitale bygningsmodel der ikke indgår - se side 43 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. Det er ikke angivet, hvorfor der er forskellige krav til oppetid for henholdsvis udbudsportal og platform for det digitale samarbejde er angivet 99,95% og 99% pr. år på henholdsvis side 4 og 25 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Det førnævnte kan betyde, at de udførende ikke har adgang til byggeriets arbejdsgrundlag næsten 4 døgn hvert år. Vejledningerne angiver i forhold til opmålingsregler i tilknytning til tilbudslisten, at Ofte er det nok blot at skrive, hvilken enhed mængden er opgjort efter. Det kan være stk., længde, areal eller volumen, og det er mangelfuldt, at vejledningerne ikke minimum kort nævner, at det er vigtigt at angive, om der er tale om netto- eller brutto-mængder se side 50 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Vejledningen er meget uklar i forhold til, hvorledes den digitale bygningsmodel skal håndteres for at kunne bidrage til og indgå i opfyldelsen af de angivne formål med digital leverance ved byggeriets aflevering, her tænkes helt eksplicit på Formålet er desuden at sikre en langsigtet tilgængelighed og læsbarhed af den samlede sagsdokumentation til anvendelse i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger m.v. se side 53 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. Driftsmodellen omtales ligeledes på side 5. I afsnittet produktionsdokumentation for det afleverede byggeri angives at For begge deles vedkommende vil der foreligge IKT-specifikationer, som i detaljer beskriver indhold, navngivning, klassifikation og kodning samt format udarbejdet af IKT-koordinatoren hvilket er ganske omfattende hvis kodning og klassifikation skal udarbejdes til hvert enkelt byggeri fremfor fx at genanvende eksisterende klassifikation der også omtales andre steder i vejledningerne. Hvor er vejledningen i forhold til mangellistesystemer at skrive Nogle af disse systemer er bl.a. inspireret af nedennævnte bips-publikationer, hvorefter der henvises til både C207 og U104? se side 59 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Vejledningerne er generelt præcise i forhold til, hvilke roller i byggeriet der vejledes i forhold, men i enkelte afsnit anvendes stedordet han i forhold til flere roller, hvilket giver uklarhed i forhold til roller og ansvar, se fx sidste afsnit i på 38 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Ringe anvendelse af eksisterende god praksis med digitale bygningsmodeller: Vejledningerne anbefaler i afsnit på side 24 alene det åbne filformat 3D PDF, og ikke DWF, som tilsvarende har gratis viewere, men er bedre at anvende i forhold til 3D-bygningsmdeller. Tilsvarende er der i vejledningerne intet sted angivet, at bygherren skal kræve den digitale bygningsmodel i både original- og IFC-format, og det både under og efter byggeriet. Vejledningerne anvender flere steder et diffust kriterium for, hvornår det kan betale sig at sætte byggeriets digitale bygningsmodeller i spil, se afsnit I beslutninger om omfanget af simuleringer under projektforløbet bør indgå en vurdering af, om de skaber værdi for de projekterende selv, for projektet som helhed og

6 Side af nyttiggørelsen på rimelig vis modsvarer ressourceforbruget ved udarbejdelsen af grundlaget for at gennemføre de enkelte simuleringer og I beslutninger om omfanget af konsistens- og kollisionskontroller under projektforløbet bør indgå en vurdering af, om de skaber værdi for de projekterende selv, for projektet som helhed og nyttiggørelsen på rimelig vis modsvarer ressourceforbruget ved udarbejdelsen af grundlaget for at gennemføre de enkelte simuleringer. Hvem har, på tværs af alle parterne i byggeriet, det vurderingsgrundlag? se side 3 og 37 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Enkeltpunkter: 3.4 afsnit 5. En metode, som med fordel kan anvendes af en stor flergangsbygherre,. stor bør udgå afsnit. Her tales om identifikation af forekomster af bygningsobjekter. Men nogle klassifikationssystemer kan ikke identificere forekomster. Igen bør forskellen mellem klassifikation af typer og identifikation af forekomster tydeliggøres. 5.3 Der bør stilles krav om at det anvendte system er uafhængigt af både bygherre og byggesagens parter. Dette bør sikre, at ingen kan tilgå eller manipulere data uden om systemets logningsfunktioner / Det bør fremgå, at alle parter bør have mulighed for, når de forlader et projekt, at få overdraget alle de data, de har haft adgang til igennem projektet. 8.4 Det meste af teksten i afsnit 8.4 Anbefalinger vedr. den praktiske anvendelse er formuleret således, at det bør indgå i afsnit 8.3 Kravstillelse på side 41 i Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi Illustrationen over sammenhængen mellem bygningsmodeller, bygningsdelsbeskrivelser, tilbudslister, mængdelister og andre mængder på side 43 mangler en dobbeltrettet pil mellem Bygningsdelsbeskrivelser og Bygningsmodeller, da det ellers vil gøre tilbudslisten til omdrejningspunktet for en konsistens mellem bygningsmodeller og bygningsdelsbeskrivelser Afsnit 1 og 2. Anvendelsen af fagmodeller for mangelinformation er ikke i overensstemmelse med praktiske og gængse arbejdsformer på dette felt. Det kan i visse tilfælde være rimeligt at lade information om mangler referere til den bygningsdel, hvor manglen forefindes, men dette bør alene være en reference. I de fleste tilfælde vurderes det dog at være tilstrækkelig entydigt at angive manglens placering og eventuelt angive en type-klassifikation for den pågældende bygningsdel. Der mangler klare begrundelser for, hvorfor det ved anvendelse af et selvstændigt system er af afgørende betydning, at dette umiddelbart ved registrering af mangler kan importere de aktuelle, digitale byggeobjekter inkl. egenskabsdata fra byggesagens objektbaserede bygningsmodel. I praksis menes det at være mere hensigtsmæssigt at lade mangelinformationen referer til objektet, placeringen og/ eller type-klassifikationen. Der opereres tidligere med begreberne fag- og fællesmodeller, hvorfor det i denne sammenhæng ikke menes at give mening at anvende betegnelsen byggesagens objektbaserede bygningsmodel.